CIRKULÆRE 2021
CIRKULÆRE 2021
Cirkulære om organisationsaftale for
Tekniske funktionærer
Cirkulære af 9. juli 2021
Xxxxx.xx. 017-21
XXXX xx. 050, 198, 0226
X.xx. 2021-1329
Dataark
PKAT med specifikation | 050 – Tekniske designere m.fl. 198 – Konserveringsteknikere m.fl. 0226 - Inspektører |
Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO–S - fællesoverenskomsten) | |
Forhandlingsberettiget organisation(er) | Teknisk Landsforbund E-mail: xx@xx.xx Hjemmeside: xxx.xx.xx |
I tilfælde af afsked kontaktes | Den forhandlingsberettigede organisations lokalafdeling eller hovedkontor, jf. fællesoverenskomsten |
Pensionskasse | Teknisk Landsforbund Pensionsforening |
ATP-sats | ATP, sats A. |
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger 5
Ikrafttræden 5
Organisationsaftale
§ 1. Dækningsområde 7
§ 2. Lønsystemet 9
§ 3. Basisløn 10
§ 4. Pension 11
§ 5. Arbejdstid 12
§ 6. Ikrafttræden og opsigelse af aftalen 13
Bilag 1a. Protokollat om undervisningstillæg til bygningskonstruktører 15
Cirkulære om organisationsaftale for tekniske funktionærer
Generelle bemærkninger
1. Skatteministeriet og Teknisk Landsforbund har den 7. juli 2021 indgået medfølgende organisationsaftale for tekniske funktionærer.
2. Organisationsaftalen udgør sammen med den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.
3. Nedenfor er oplistet de væsentligste ændringer i forhold til den tidligere organisationsaftale. Ændringerne har virkning fra 1. april 2021 medmindre andet fremgår:
a) Aftalens § 1, nr. 10, litra a, ændres til:
”Gennemføre kontrol og tilsyn med elektrisk materiel og elektriske installationer og med Sikkerhedsstyrelsens øvrige myndighedsområder.”
b) Aftalen udvides pr. 1. april 2022 til at omfatte personer med en professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed, når uddannelsen er taget med udgangspunkt i uddannelsen som miljøteknolog og er en forudsætning for stillingen. For allerede ansatte, der omfattes af det nye løntrin for professionsbachelorer i jordbrugsvirksomhed, modregnes der i lokalt aftalte tillæg.
4. Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”. Uanset placeringen er bemærkningerne Finansministeriets bemærkninger og ikke en del af aftaleteksten
Ikrafttræden
Cirkulæret træder i kraft den 9. juli 2021 Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 13. juni 2019 om organisationsaftale for tekniske funktionærer.
Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Den 9. juli 2021
Xxxxx Xxxx Xxxx
Bilag 1
Organisationsaftale for Tekniske funktionærer
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område.
§ 1. Dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter nedennævnte ansatte i staten eller ansat ved selvejende institutioner, der er berettiget til statstilskud, og for hvilke Skatteministeriet kan fastsætte løn- og ansættelsesvilkår for alle personalegrupper:
1. Tekniske tegnere, tekniske assistenter, tekniske designere.
Ved tekniske tegnere, tekniske assistenter, tekniske designere forstås personer, som:
a) Har gennemgået den til enhver tid værende af Undervisningsministeriet godkendte uddannelse som teknisk tegner/teknisk assistent/teknisk designer eller,
b) Er i besiddelse af en praktisk eller teoretisk uddannelse, der kan sidestilles med de under 1. nævnte,
og som ansættes i stillinger, hvor uddannelsen er en forudsætning for udførelsen af arbejdet.
Cirkulærebemærkning til § 1, punkt 1:
Tegnere, der udelukkende eller i det væsentlige er beskæftiget med rentegning af eksisterende tegninger, kalkering, optrækningsarbejde eller andet rutinemæssigt arbejde, er ikke omfattet af nærværende organisationsaftale.
2. Kvalitets- og måleteknikere, byggeteknikere, maskinteknikere, produktionsteknologer.
3. Bygningskonstruktører uddannet efter de før 1970 gældende regler for uddannelse af bygningskonstruktører.
4. Kemoteknikere, levnedsmiddelteknikere og procesteknologer (procesteknik eller fødevarer) som har gennemgået den af Undervisningsministeriet godkendte uddannelse som kemotekniker, levnedsmiddeltekniker eller procesteknolog (procesteknik eller fødevarer), der ansættes i stillinger, der forudsætter denne uddannelse.
5. Professionsbachelorer i laboratorium, fødevare- og procesteknologi, når uddannelsen er taget med udgangspunkt i uddannelsen som procesteknolog (procesteknik eller fødevarer). Uddannelsen skal være en nødvendig forudsætning for stillingen.
Det forudsættes, at forhandlingsretten for den pågældende uddannelse ikke tilhører en anden organisation.
6. Konserveringsteknikere
Ved konserveringsteknikere forstås personer, som har gennemført enten kunstakademiets konservatorskoles uddannelse som konserveringstekniker/X.Xx. (dog ikke grafisk linje) eller en tilsvarende anerkendt konserveringsteknisk uddannelse, og som udfører arbejde, der forudsætter denne uddannelse.
7. Inventarkonduktører, der er i besiddelse af en håndværksmæssig uddannelse, og som selvstændigt varetager behandlingen af sager vedrørende inventar til ministerier, styrelser mv.
8. Tekniske designerelever.
9. Miljøteknologer
Organisationsaftalen omfatter miljøteknologer, som ikke er dækket af andre organisationsaftaler.
10. Inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen
Inspektøren skal selvstændigt kunne gennemføre kontrolsager, herunder:
a) Gennemføre kontrol og tilsyn med elektrisk materiel og elektriske
installationer og med Sikkerhedsstyrelsens øvrige myndighedsområder.
b) Gennemføre den administrative sagsbehandling.
c) Varetage kontakten med de involverede parter.
d) Varetage økonomien i forbindelse med kontrol- og tilsynsopgaverne over for virksomhederne, laboratorier m.fl.
Inspektøren skal kunne gennemføre eller deltage i kontrolkampagner og projekter samt i rapporteringen heraf. Inspektøren skal desuden kunne deltage i løsning af Sikkerhedsstyrelsens informationsopgaver, herunder holde foredrag mv.
Med virkning fra 1. april 2022:
11. Professionsbachelorer i jordbrugsvirksomhed, når uddannelsen er taget med udgangspunkt i uddannelsen som miljøteknolog. Uddannelsen skal være en nødvendig forudsætning for stillingen.
§ 2. Lønsystemet
Lønsystemet er etableret i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2. Lønsystemet er et basislønsystem, der består af en basisløn suppleret med en tillægsdel. Tillægsdelen består af lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn.
Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 4. Alle basislønninger er angivet i årligt grundbeløb (31. marts 2012- niveau).
Stk. 5. Overtidsbetaling beregnes pr. time som 1/1924 af den samlede faste løn eksklusiv eventuelt rådigheds-/merarbejdstillæg.
§ 3. Basisløn
248.164 kr. | 260.013 kr. |
For tekniske tegnere, tekniske assistenter og tekniske designere er basislønnen: Stedtillægsområde II-IV V og VI
Stk. 2. For byggeteknikere, maskinteknikere, kvalitets- og måleteknikere og produktionsteknologer er basislønnen:
282.447 kr.
Stk. 3. For bygningskonstruktører er basislønnen:
321.112 kr.
Stk. 4. For kemoteknikere, levnedsmiddelteknikere og procesteknologer er basislønnen:
278.400 kr.
Stk. 5. For konserveringsteknikere/X.Xx. og inventarkonduktører er basislønnen:
292.351 kr.
Stk. 6. For tilsynsførende levnedsmiddelteknikere ansat i Fødevarestyrelsen er basislønnen:
298.587 kr.
Stk. 7. For miljøteknologer er basislønnen:
279.189 kr.
Stk. 8. For inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen er basislønnen:
a) Ved ansættelsen ydes en basisløn på 309.114 kr.
b) Inspektører, som varetager særlige selvstændige og kvalificerede arbejdsopgaver, kan af styrelsen oprykkes til en basisløn på 341.999 kr.
Stk. 9. For professionsbachelorer i jordbrugsvirksomhed, når uddannelsen er taget med udgangspunkt i uddannelsen som miljøteknolog og er en forudsætning for stillingen, udgør basislønnen pr. 1. april 2022:
321.374 kr.
Stk. 10. For tekniske designerelever under 25 år er basislønnen:
For elever under 18 år:
Uddannelsen indledes med praktik: 138.856 kr. Uddannelsen indledes med skole: 140.530 kr.
For elever over 18 år:
Uddannelsen indledes med praktik: 171.434 kr. Uddannelsen indledes med skole: 172.392 kr.
Stk. 11. Basislønnen for elever, som ved ansættelsen er fyldt 25 år, er 220.846 kr.
§ 4. Pension
Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen samt af varige og midlertidige tillæg jf. rammeaftalens § 10.
Stk. 2. Der tilkommer ud over det i stk. 1 nævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra ansættelsesmyndigheden på grundlag af ansættelsen.
Stk. 3. I de tilfælde hvor der ikke kan etableres den i stk. 1 omhandlede pensionsordning, og heller ikke kan etableres anden godkendt pensionsordning, kan der alene udbetales løn i henhold til organisationsaftalen med fradrag af det bidrag, som anses for den ansattes eget bidrag.
Stk. 4. For tekniske assistenter, tekniske tegnere, tekniske designere, kvalitets- og måleteknikere, byggeteknikere, maskinteknikere og produktionsteknologer udgør pensionsbidraget 15,79 pct. af de pensionsgivende løndele.
Pensionsbidraget for bygningskonstruktører udgør 16,5 pct. af de pensionsgivende løndele.
Stk. 5. For levnedsmiddelteknikere, kemoteknikere, procesteknologer, konserveringsteknikere/X.Xx., inventarkonduktører og inspektører i Sikkerhedsstyrelsen udgør pensionsbidraget 15 pct. af de pensionsgivende løndele.
Stk. 6. For professionsbachelorer i jordbrugsvirksomhed, når uddannelsen er taget med udgangspunkt i uddannelsen som miljøteknolog og er en forudsætning for stillingen, udgør pensionsbidraget 15 pct. af de pensionsgivende løndele med virkning fra 1. april 2022.
Stk. 7. Pensionsbidraget indbetales af ansættelsesmyndigheden, og 1/3 af pensionsbidraget anses for at være den ansattes eget bidrag.
Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Pensionsbidraget indbetales til Teknisk Landsforbunds Pensionsforening, PFA, Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx X.
Stk. 8. For inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen overført fra organisationsaftale for fagfotografer, inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen samt helseassistenter og laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv. til nærværende organisationsaftale per 1. oktober 2018 indbetales pensionsbidraget til Sampension.
Stk. 9. For elever indbetales ikke pension.
Cirkulærebemærkning til § 4:
Der kan mellem den ansatte og organisationen eller pensionsforeningen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.
For så vidt angår levnedsmiddelteknikere, kemoteknikere, procesteknologer, konserveringsteknikere/X.Xx., og inventarkonduktører følger de pensionsbestemmelsen i OAO-S-fællesoverenskomsten, herunder pensionsbestemmelsens karensbestemmelse. Dog indbetales pensionsbidraget til Teknisk Landsforbunds Pensionsforening, PFA, Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx X. Tilsvarende gælder for inspektører i Sikkerhedsstyrelsen, som ansættes efter 1. oktober 2018.
§ 5. Arbejdstid
De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Inspektører og professionsbachelorer i
jordbrugsvirksomhed, når uddannelsen er taget med udgangspunkt i uddannelsen som miljøteknolog og er en forudsætning for stillingen, er omfattet af reglerne om merarbejde.
Stk. 2. Bygningskonstruktører ansat ved erhvervsskolerne er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid mv. på erhvervsskolerne.
§ 6. Ikrafttræden og opsigelse af aftalen
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2021, og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til den 31. marts, dog tidligst
31. marts 2024. Samtidig ophæves organisationsaftale af 20. maj 2019 for Tekniske funktionærer.
København, den 7. juli 2021
Teknisk Landsforbund Skatteministeriet,
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Xxxxx Xxxx Xxxx
Bilag 1a
Protokollat om undervisningstillæg til bygningskonstruktører
§ 1. Til bygningskonstruktører, der underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen, og hvor de samlede opgaver i tilknytning til undervisningen udgør over halvdelen af arbejdstiden, ydes et tillæg på 34.100 kr. årligt (31. marts 2012-niveau).
Når en ansat har undervist ved uddannelsen i 3 år på over halv tid, udgør tillægget 43.900 kr. (31. marts 2012-niveau).
Tillægget kan ikke oppebæres samtidig med andet generelt undervisnings-tillæg.
Tillægget bortfalder i perioder, hvor opgaverne ved bygningskonstruktøruddannelsen udgør halvdelen af arbejdstiden eller derunder.
Til deltidsansatte, der underviser ved konstruktøruddannelsen ydes tillægget forholdsmæssigt.
Stk. 2. Til bygningskonstruktører, der underviser ved de videregående teknikeruddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser eller tilsvarende og højere niveauer, og som ikke oppebærer det under stk. 3 nævnte tillæg ydes et tillæg på
28.400 kr. årligt (31. marts 2012-niveau).
København, den 29. januar 2014
Teknisk Landsforbund Finansministeriet
Xxxx Xxxxxxx P.M.V.
E.B