Husorden for ejendommen ”Sct. Jørgensbjerg”
Husorden for ejendommen ”Sct. Jørgensbjerg”
Roskilde Kommune har udliciteret administrationen af boligerne til UBSBOLIG A/S, hvorfor henvendelse vedr. ind – og udflytninger, huslejeindbetalinger m.m. skal ske til UBSBOLIG A/S.
Viceværtsfunktionen i boligerne varetages af den til enhver tid tilknyttet ejendomsfunktionær, som Roskilde Kommune måtte have indgået aftale med herom.
Affald
Der er affaldspande uden for boligerne, som alle beboere skal benytte til deres husholdningsaffald. Af hygiejniske grunde skal alt affald være pakket ind, f.eks. i aviser eller plastikposer.
Paraboler/Antenne
Husstandene er selv ansvarlige for deres antenneforhold. Husstanden betaler direkte til leverandøren af dets egen valgte tv-pakke. Paraboler må ikke opsættes på ejendommen med mindre lejeren har fået tilladelse hertil. Ved fraflytning skal parabolen nedtages og evt. skader herved skal reetableres på lejers regning.
Bad og toilet
For at undgå tilstopning af afløbsrør skal man være varsom med, hvad der skylles ud gennem vask og toilet. Bleer, vat, avispapir o. lign må ikke kastes i toiletkummen.
Utætheder i VVS-installationerne skal meldes straks til ejendommens vicevært. Sådanne utætheder ved vandhaner eller cisterne giver ofte et stort vandforbrug for den enkelte lejer, hvilket kan fører til unødvendige høje efterbetalinger.
Cykler, knallerter o. lign
Cykler, knallerter og kørestole skal placeres indenfor sit lejemåls anviste areal, det være sig udhus o. lign.
Kørestole og gangstativer
Kørestole og gangstativer skal som udgangspunkt befinde sig på eget område, når de ikke er i brug.
Have eller hegn
Ønsker man ændringer af lejemålets nuværende hegn eller foretage væsentlige ændringer i sin have, f.eks. fældning af eksisterende træer eller ændringer på det nuværende hegns højde, skal der søges tilladelse til det hos administrator.
Samtidig må beplantninger fra beboernes haver ikke være til gene for naboer. Viceværten eller ekstern konsulent vil virke som rådgiver for udlejer i disse spørgsmål. Beboeren er selv ansvarlig for renholdelse af terrasser. Beplantning (inkl. Blomsterkrukker) og vedligeholdelse af haven varetages af beboere.
Komfurer, Køleskab og andre tekniske installationer
Normal drift og vedligeholdelse af de tekniske installationer, samt hårde hvidevarer betales af beboerne. Det samme gælder for skader, som måtte skyldes forkert betjening eller misbrug af disse. Alle uregelmæssigheder ved de tekniske installationer skal omgående anmeldes til viceværten.
Husdyr
Det er tilladt at holde mindre husdyr efter aftale med centerlederen. Der gives kun tilladelse, såfremt beboeren selv er i stand til at varetage pasningen af dyret.
Der kan kun gives tilladelse til at holde ét husdyr pr. husstand.
Mindre husdyr dækker over hund, herunder ej kamphunde o. lign, kat eller fugle. Det er ikke tilladt at holde krybdyr. Alle husdyr, såvel hund som kat, skal holdes i snor. Der gives ikke tilladelse til udekat.
Dyrene må ikke være til gene for de øvrige beboere og skal opholde sig i den individuelle bolig. Fremkommer der flere på hinanden berettiget klager, skal husdyret bortskaffes.
Markiser
Der må ikke opsættes markiser på ejendommen med mindre lejeren har fået tilladelse hertil. Ved fraflytning skal markisen nedtages og evt. skader herved skal reetableres på lejers regning.
Maskiner m.v.
Maskiner (symaskiner o. lign.), der kan medfører støjgener for andre beboere, skal anbringes på et underlag, der dæmper støjen mest muligt. Brugen af slagboremaskine eller andre typer værktøjer, må kun benyttes ved ophængning af billeder, gardiner o. lign. på hverdage mellem kl. 08.00 – 18.00 og i weekenden mellem kl. 10.00 – 16.00.
Musik m.v. Benyttelse af radio, TV og musikanlæg eller -instrumenter m.v. skal ske med fornødent hensyn til beboerne. I de sene aftentimer bør der vises særligt hensyn, så andre beboeres nattero ikke forstyrres. Brugen af musikinstrumenter må kun anvendes i tidsrummet mellem kl. 10.00-16.00. Parkering og motorkørsel Parkering af personbiler skal ske på de anviste parkeringsarealer, der er tilhørende den pågældende ejendom. Parkeringspladsen kan kun anvendes af ejendommens beboere. Gæsteparkering er kun tilladt ved besøg i dag- og aftentimerne og kan derved ikke anvendes som primær parkering for gæsten over længere tid. Klageforhold Klager over beboeradfærd i form af manglende overholdelse af husorden o. lign skal ske til udlejers administrator. Afsendte klager vil blive behandlet indenfor 3 dage efter modtagelsen. Fællesarealer Fællesarealerne er til for beboere og pårørende, og det er en selvfølge, at fællesarealerne efterlades pæne og rene. Indtagelse af alkohol på fællesarealerne er udelukkende tilladt i forbindelse med måltiderne samt ved festlige lejligheder. På fællesarealerne skal husdyr altid være i snor og evt. efterladenskaber skal fjernes. Det er tilladt at grille, men tag hensyn til beplantningen og de øvrige beboere. |
Vedtaget på afdelingsmøde d. 11. september 2018 |