Administrationsaftale
Administrationsaftale
Administrationsaftalen indgås mellem
XX XX XX
og
Børneringen Xxxxxxxxxxxx 00, 0.sal
2500 Valby
§ 1 Institutionens tilslutning til Børneringen
(Institution) tilsluttes med institutionsbestyrelsens underskrift på denne aftale paraplyorganisationen Børneringen og dens vedtægter, formål og værdigrundlag.
Institutionens leder og bestyrelsesformand er fuldgyldige medlemmer af Børneringens øverste myndighed, repræsentantskabet, og institutionen er dermed medejer af Børneringen.
§ 2 Børneringens ansvar og opgaver
Børneringen tilbyder de tilsluttede institutioner administrativ, driftsmæssig og rådgivningsmæssig bistand samt varetager lønudbetalingen til institutionens personale og udarbejder institutionens årsregnskab.
Børneringen er ansvarlig for, at bistanden til institutionen ydes på et sagligt og fagligt højt niveau, og at bistanden gives smidigt og hurtigt. Desuden er Børneringen forpligtiget til at oplyse institutionen om eventuelle uoverensstemmelser mellem institutionens påtænkte beslutninger og de kommunale/ lovgivningsmæssige krav m.v. til institutionens drift og ledelse.
Børneringens serviceniveau og institutionens opgaver i forbindelse hermed er nærmere beskrevet i bilag administrationsaftalen. Hovedbestyrelsen er ansvarlig for løbende tilpasning af bilaget i takt med den generelle udvikling på administrationsområdet.
§ 3 Institutionens ansvar og opgaver
Institutionen har på lige fod med Børneringens øvrige institutioner ret til at bruge Børneringens administration og serviceydelser i forbindelse med forvaltningen af institutionen.
Institutionen er fortsat ansvarlig for, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift i henhold til driftsoverenskomsten med kommunen, lovgivningen på området m.v.
Institutionen skal forsyne Børneringen med de oplysninger, som Børneringen skal bruge for at kunne rådgive institutionen sagligt, for at kunne varetage institutionens lønudbetaling og for at kunne aflægge institutionens årsregnskab – herunder oplysninger om ændringer i personalets lønmæssige forhold, budgetmæssige ændringer, økonomiske og/eller personalemæssige problemer, forhandlinger af driftsmæssig karakter med kommunen o.lign.
§ 4 Betaling
Institutionen betaler årligt til Børneringen et administrationshonorar, som beregnes i forhold til den af kommunen fastsatte procentsats hertil og beregnes ifht. det faktiske regnskabsresultat. Beløbet opkræves kvartalsvis forud. For dette beløb har institutionen ret til at modtage Børneringens serviceydelser som beskrevet i vedhæftede tillæg – dog ikke psykologordning, som institutionen betaler særskilt til, samt institutionens deltagelse i kurser, koloni, medlemskab af DLO m.v. Børneringens opkrævninger tillægges moms i det omfang det følger af anden lovgivning.
§ 5 Genforhandling
Denne aftale kan kræves genforhandlet af begge parter uden tidsmæssige begrænsninger. Ved uenighed om fortolkning af administrationsaftalen og/eller ansvar for rådgivning og beslutninger kan Børneringens hovedbestyrelse træffe afgørelse i sagen.
§ 6 Aftaleperioden
Aftalen kan af begge parter skriftligt opsiges med tre måneders varsel til den 1. i måneden.
Aftalen er gældende fra den:
Dato:
For (Institution) For Børneringen
(underskrift) (underskrift)