Lokal arbejdstidsaftale
Aftalens parter:
Region Sjælland
KHR Vikarkorps FOA
Personalegruppe:
Månedslønnede med fastansættelse ved Region Sjællands vikarkorps, og som gør tjeneste ved de somatiske sygehuse og i Psykiatrien
Normperioden (Arbejdstidsaftalens § 4): SKAL AFTALES
Normperiode: 16 uger
Normperiode start: 11. april 2022
Ved periodens udløb skal normtiden som udgangspunkt udvise en saldo på 0.
Tilrettelæggelse af arbejdstid, ferie, mv.
Som månedslønnet ved Region Sjællands Vikarkorps er ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst for den pågældende faggruppe. Det betyder bl.a. at arbejdstiden skal kendes 4 uger frem i ti- den.
Hviletidsbestemmelser (Arbejdstidsaftalens §7, stk. 2)
Hviletiden mellem 2 døgns normaltjeneste nedsættes fra 11 til 8 timer, dog max. 1 gang på 4 uger, men kan ikke ske i 2 på hinanden følgende døgn. Fridøgnslængden ændres således fra 35 til 32 timer som følge af af- talen om nedsat hviletid. Ved frivillig byt forudsættes det, at det korte fridøgn som minimum er 32 timer.
Saldo ved fratrædelse
Såfremt der iht. planlagt tjeneste er udsigt til en normdifference i forbindelse med fratræden og dette ikke er opstået som følge af ”byt”, vil plustimer udbetales i forholdet 1:1,5. Ved negativ normtimer slettes disse.
Betaling eller afspadsering
Der er indgået følgende aftale:
• Alle optjente særydelser udbetales (fraset tilkald efter §14). Det vil sige:
o Aften/nattillæg
o Lørdag- og søndagstillæg (weekendtillæg)
o Søgnehelligdagstillæg/SH-timer
o Overarbejde
o Merarbejde
Tilkald (Arbejdstidsaftalens §14)
Ved tilkald udenfor planlagt tjeneste forstås tilkald, hvor den ansatte ikke har planlagt tjeneste, og som ikke er i umiddelbar forlængelse af planlagt tjeneste.
Honorering for tilkald følger §14 i arbejdstidsaftalens bestemmelser.
Opsigelse eller ændring af aftalen
Lokalaftalen eller dele heraf kan opsiges skriftligt af begge parter med et varsel svarende til 3 måneder.
Lokalaftalen eller dele heraf, kan dog opsiges eller ændres med kortere varsel, hvis der er enighed herom parterne imellem.
Ikrafttræden:
Denne lokalaftale træder i kraft den 11. april 2022.
Underskrifter:
Dato: 25. marts 2022 Dato:25. marts 2022
Region Sjælland, Koncern HR
FOA