Samarbejdsaftale mellem Haderslev Kommune og Provas A/S Lønadministration
Samarbejdsaftale mellem Haderslev Kommune og Provas A/S Lønadministration
Ydelse
Haderslev Kommune skal i aftaleperioden forestå lønadministrationen for Provas A/S.
Lønadministrationen indebærer følgende hovedelementer:
• Afvikling af månedlig lønkørsel
• Tiltrædelser og fratrædelser af ansatte
• Rådgivning og vejledning mht. lønrelaterede spørgsmål
• Løbende ajourføring af overenskomster
• Ledelsesinformation
• Afregning af A-skat
Lønadministrationen skal foregå i kommunens lønsystem. Provas A/S vil få adgang til deres eget domæne, som vil være adskilt fra kommunens organisation. Det er en forudsætning for aftalens indgåelse at Provas A/S benytter de digitale indberetningsløsninger, som lønsystemet stiller til rådighed.
Personale juridisk rådgivning indgår ikke i aftalen
Pris og afregning
Den samlede årlige pris er på 250.000 kr. Prisen reguleres årligt i henhold til KL’s generelle løn og prisfremskrivning. Prisen indbefatter samtlige ydelser inden for hovedelementerne.
Der afregnes månedligt.
Ikrafttrædelse
Aftalen træder i kraft 1. april 2021 og løber ind til opsigelse.
Opsigelse
Aftalen kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel ved månedsskift.
Xxxxxx Xxxxxxx Harald-Xxx Xxxxxxxxx
Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx- og Kundechef