Punkt 7.
Punkt 7.
Godkendelse af forlængelse af kontrakt med nuværende skadedyrsfirma
2016-051316
Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets godkendelse, at kontrakten om bekæmpelse af rotter i Aalborg Kommune forlænges i 1 år til og med februar 2018.
Beslutning:
Godkendt, idet Miljø- og Energiudvalget besluttede, at aftalen forlænges i nødvendigt omfang, indtil strategiplanen igangsættes.
Sagsbeskrivelse
Aalborg Kommune er i henhold til Miljøministeriets Rottebekendtgørelse forpligtet til at foretage en effektiv rottebekæmpelse. Der er derfor indgået en kontrakt med firmaet Rentokil om bekæmpelse af rotter. Denne kontrakt er indgået for en 3-årig periode fra marts 2014 til februar 2017. Kontrak- ten indeholder en option om, at kommunen kan forlænge den i op til 12 måneder på de samme betingelser. Kontraktsummen udgør i 2016 1.800.000 kr., inkl. moms.
Opgaven med administration af rottebekæmpelsen blev fra 2015 flyttet fra By- og Landskabsfor- valtning til Miljø- og Energiforvaltningen.
Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet en strategiplan og senere en handlingsplan for bekæm- pelse af rotter i perioden 2017-2019. Denne handlingsplan vil indeholde nye elementer for rottebe- kæmpelsen. En ny kontrakt for rottebekæmpelse må ud fra erfaringerne hos andre kommuner for- ventes at blive væsentlig dyrere.
Samlet betyder dette, at Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at den nuværende kontrakt forlæn- ges med 1 år, så den løber frem til og med februar 2018.
Baggrund
Rottebekæmpelse er en kommunal opgave, som skal løses i henhold til de regler, som er angivet i rottebekendtgørelsen. Den nuværende kontrakt er indgået på de rutiner, der var gældende, da den nuværende kontrakt blev indgået. Denne bekæmpelse er i høj grad baseret på bekæmpelse med gift, men tendensen går mod anvendelse af mindre gift. Efter indgåelse af kontrakten er der kom- met nye vejledninger om rottebekæmpelse og om resistensstrategien. Disse ting er indgået i Ren- tokils bekæmpelse af rotter, og det har haft indflydelse på giftforbruget og på de gifttyper, som må anvendes til bekæmpelsen af rotter.
De ændringer, som lovgivningen (bekendtgørelser og vejledninger) har indeholdt, har ikke haft den store indflydelse på det arbejde, som Rentokil skal præstere for Aalborg Kommune. Dog kan resi- stensstrategien give anledning til lidt flere besøg, da man i visse tilfælde skal begynde med en mil- dere gift.
Kontraktlige forhold
I udbudsmaterialet for kontrakten er det angivet, at antallet af anmeldelser er ca. 3.000 stk., og det er angivet, at antallet af anmeldelser i årene 2008-2012 har været mellem 2.500 stk. og 3.400 stk. Kontrakten er imidlertid indgået som en fast pris på bekæmpelse af rotterne, uanset om det oplyste antal rotteanmeldelser på 3.400 stk. er øget til et estimeret antal på 4.000 stk.
Der har på landsbasis og i kommunen været en stigning i årene 2014, 2015 og 2016, og det har været diskuteret hvad, der kan være årsag til denne stigning. En del af stigningen skyldes de digi- tale registreringssystemer, hvor det siden januar 2015 har været et krav om, at kommunens data dagligt skal registreres i Miljøportalen i den såkaldte ”Rotterede”.
I forbindelse med indførelse har der f.eks. været problemer med at registrere flere anmeldelser på en ejendom inden for kort tid, hvilket har medført ca. 20 % dobbelt-anmeldelser. Antallet af anmel- delser i dag, i forhold til det antal anmeldelser, som blev oplyst i udbudsmaterialet, er reelt steget fra 3.400 stk. til ca. 4.000 stk.
Det digitale registreringssystem har pga. systemfejl og registreringsfejl givet anledninger til pro- blemer i forhold til opfølgningen på rottekontrakten. Den overordnede vurdering er, at borgerne på nær i en kortere periode i efteråret 2015 har fået den aftalte service i form af firmaets responstid ved anmeldelser. Derimod har der i perioder – i mindre grad pga. registreringssystemet – været
problemer med de såkaldte kampagnetilsyn i form af systematisk besøg på landejendomme. Kam- pagnetilsynene er lovpligtige, men har kun begrænset effekt i forhold til bekæmpelsen af rotterne, da alle har en interesse i at bekæmpe rotterne så snart, de observeres. I forbindelse med opdate- ring af den nuværende lovgivning overvejes det at fjerne/lempe på kravet om kampagnetilsyn.
Det anses for at være forsvarligt at forlænge kontrakten i 1 år fremfor at fremskynde et udbud, hvor der ikke er taget hensyn til nye tiltag i den nye rottehandlingsplan.
Økonomi
Størrelsen af vederlaget gør det svært for Rentokil at have en god forretning på kontrakten. Selv- om Rentokil er opmærksom på, at vederlaget for rottebekæmpelsen er uafhængig af antal anmel- delser, har de på baggrund af stigningen i antal rotteanmeldelser foreslået et ekstra vederlag på
300.000 kr. ved forlængelse af kontrakten.
Det er Miljø- og Energiforvaltningens vurdering, at en evt. kompensation for det øgede antal an- meldelser bør være væsentlig mindre end foreslået af Rentokil. Dette skal holdes op mod proble- merne med at gennemføre tilstrækkelig antal kampagnetilsyn i 2014 og 2015. Sammenholdt med at vederlaget, jf. kontrakten, er uafhængigt af antal rotteanmeldelser, bør der ikke betales ekstra vederlag til Rentokil.
Det bør således indgås en udgiftsneutral forlængelse af kontrakten ud over en prisfremskrivning.
Miljø
I forbindelse med en forlængelse af kontrakten med 1 år vil der blive øget fokus på en mere præcis registrering af giftforbruget, ligesom indførelse af nye fælder til at reducere giftforbruget er igang- sat.
Afrunding
I forlængelse af vedtagelsen af strategien for rottebekæmpelse i november 2016 skal vedtages en tilsvarende handleplan primo 2017, som efterfølgende skal implementeres. En del af denne im- plementering er kravsspecifikation for den kommende bekæmpelse med efterfølgende udbud og kontraktindgåelse. Derfor bør den nuværende kontrakt forlænges et år, jf. den option, der er i kon- trakten.