Bilag B
Bilag B
Udbudsbetingelser for begrænset udbud af kontrakt vedrørende miljø- og habitatkonsekvensvurdering af en udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter til vindmøller
Dato 7. februar 2024
Sagsnummer 2023-7466
Indhold
3.1 Forventet tidsplan for udbuddet 5
3.2 Elektronisk udbudssystem 6
3.4 Kommunikation og spørgsmål 6
3.5 Ændringer i udbudsmaterialet 7
4.4 Sammenslutning af virksomheder 8
4.5 Ansøger baserer sig på andre enheders formåen 8
4.6 Meddelelse om udvalgte ansøgere 9
5.3.2 Organisation og bemanding 9
5.3.3 Håndtering af opgaven 10
5.7 Mulighed for indhentning af supplerende oplysninger 11
7.1 Evaluering i forhold til underkriteriet Organisation og bemanding 12
7.2 Evaluering i forhold til underkriteriet Håndtering af opgaven 12
7.3 Evaluering i forhold til underkriteriet Pris 13
7.3.1 Sekundær evalueringsmodel til underkriteriet pris 13
7.4 Samlet evaluering af tilbud 13
8.1 Indhentelse af dokumentation 13
8.2 Dokumentation for at tilbudsgiver ikke er omfattet af EU’s sanktioner mod Rusland 14
8.3 Underretning om tildelingsbeslutningen 14
1 Indledning
Disse udbudsbetingelser gælder for ordregivers udbud af kontrakt vedrørende miljø- og habitatkonsekvensvurdering af en udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter til vindmøller.
Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud efter udbudslovens afsnit II. Udbuddet omfatter to faser: en ansøgningsfase og en tilbudsfase.
Udbudsbetingelserne beskriver processen for udbuddet og fastsætter retningslinjerne for afgivelse af ansøgning, tilbud, kommunikation mellem ansøger/tilbudsgiver og ordregiver samt oplysninger om udbudsprocessen i øvrigt.
1.1 Baggrund
Regeringen har d. 1. februar 2024 sammen med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgået aftale om at igangsætte en miljø- og habitatkonsekvensvurdering af muligheden for at udvide og tilpasse Østerild Testcenter. Aftalen kan ses her:
Aftale_om_mulig_udvidelse_af_OEsterild_testcenter_til_vindmoeller_paa_op_til_450_meter_01.02.202 4.pdf (xx.xx)
Aftalen er indgået på baggrund af et politisk ønske om at sikre, at Danmark også i fremtiden kan være konkurrencedygtigt som et avanceret produktionsland, herunder på vindområdet, hvor Danmark har en klar international styrkeposition. På vindmølleområdet har det stor betydning for fastholdelse af investeringer og arbejdspladser i Danmark, at der fortsat er mulighed for at teste nye møller i Danmark. Gode testfaciliteter er samtidig et vigtigt redskab til at understøtte nedbringelse af omkostningerne ved vindenergi.
Når miljø- og habitatkonsekvensvurderingen er gennemført i 2025, vil regeringen sammen med de øvrige partier tage stilling til, om udvidelsen og tilpasningen af testcentret skal gennemføres. Det vil i givet fald ske gennem en ændring af lov om testcentre (anlægslov), der skal vedtages af Folketinget.
By-, Land- og Kirkeministeriet ved Plan- og Landdistriktsstyrelsen er anlægsmyndighed, mens DTU Vindenergi ejer og driver testcentret. Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen bistår Plan- og Landdistriktsstyrelsen med vurdering og konkretisering af miljø- og habitatkonsekvensrapportens indhold.
1.2 Den udbudte opgave
Opgaven omfatter en miljø- og habitatkonsekvensvurdering af en udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter for vindmøller til test af store prototypevindmøller med en højde på op til 450 meter. Ud over vindmøllerne og deres fundamenter, vil udvidelsen omfatte en kranplads til montering, udskiftning og service af vindmøllerne samt adgangsveje ind til den enkelte vindmølle. Projektet omfatter endvidere meteorologimaster til måling af vindforholdene samt evt. ny placering af eksisterende lysmaster. Muligheden for at kunne teste integration af vindmølle- og PtX-teknologi på testcenteret skal ligeledes vurderes.
Rådgiver skal foretage de nødvendige undersøgelser og på baggrund heraf udarbejde en miljø- og habitatkonsekvensvurderingsrapport, som lever op til kravene i det danske lov- og regelgrundlag på området, herunder Miljøvurderingsloven samt Habitatdirektivet. Rådgivers ydelser er nærmere beskrevet i bilag E Udkast til kontrakt samt udkast til ATR-skema Indledende fase (bilag 2 til Udkast til kontrakt).
Opgaven er nærmere beskrevet i Opgavebeskrivelse bilag 1 til bilag E, Udkast til kontrakt.
1.2.1 Optioner
Kontrakten indeholde optioner på rapport om kompenserende foranstaltninger og fravigelsessag samt miljø- og habitatkonsekvensvurdering af en alternativ geografisk placering.
Optionen vedr. kompenserende foranstaltninger vil blive anvendt, hvis miljø- og habitatkonsekvensvurderingen viser, at der skal foretages kompenserende foranstaltninger. Hvorvidt optionen vil blive anvendt forventes afklaret når Rådgiver har vurderet om der skal foretages kompenserende foranstaltninger efter miljølovgivningen.
Optionen vedr. miljø- og habitatkonsekvensvurdering af en alternativ geografisk placering vil blive anvendt, hvis der ønskes at undersøge en alternativ placering nærmere. Hvorvidt optionen vil blive anvendt forventes afklaret inden udløbet af kontrakten.
Optioner igangsættes ved skriftligt aftale og fastlægges indholdsmæssigt i samarbejde med rådgiver inden for rammerne af kontrakten.
Optioner afregnes som medgået tid efter de tilbudte timepriser. PLST er ikke forpligtet til at anvende optionerne og kan således vælge at udbyde opgaverne som optionerne omhandler.
2 Ordregiver
Den ordregivende myndighed for dette udbud er:
Plan- og Landdistriktsstyrelsen (PLST) Carsten Xxxxxxxx Xxxx 00
1577 København V
CVR 42125741
Herefter benævnt som ordregiver eller Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Kirkeministeriet med ansvar for fysisk planlægning og byudvikling samt udviklingen af landdistrikter og de små øsamfund.
3 Generelle forhold
3.1 Forventet tidsplan for udbuddet
Udbuddet forventes gennemført i henhold til nedenstående tidsplan. Ordregiver forbeholder sig ret til at ændre tidsplanen. Dog kan fristerne ikke gøres kortere end de minimumsfrister, der følger af udbudsloven. Hvis en eller flere tidsfrister ændres, vil samtlige ansøgere/tilbudsgivere bliver informeret om dette via udbudssystemet.
Dato/periode | Aktivitet |
Onsdag d. 7. februar | Fremsendelse af udbudsbekendtgørelse |
Mandag d. 4. marts 2024 | Frist for at stille spørgsmål til ansøgningsfasen |
Onsdag den 6. marts 2024 | Frist for besvarelse af spørgsmål til ansøgningsfasen |
Onsdag d. 13. marts kl. 12.00 | Ansøgningsfrist |
Uge 14 (medio april) | Meddelelse om opfordring til at afgive tilbud |
Tilbudsfase | |
Fredag den 3. maj 2024 | Frist for at stille spørgsmål |
Fredag den 10. maj 2024 | Frist for besvarelse af spørgsmål |
Onsdag den 15. maj 2024 kl. 12.00 | Tilbudsfrist |
Uge 22-24 | Indhentelse af endelig dokumentation for oplysninger afgivet i ESPD |
Tilbudsfase | |
Uge 25 | Underretning om tildeling |
27. juni 2024 | Udløb af standstill-perioden |
3 måneder fra tilbudsfristens udløb | Vedståelsesfrist |
Uge 26 (28. juni 2024) | Kontraktindgåelse og opstart |
3.2 Elektronisk udbudssystem
Al kommunikation vedrørende udbuddet skal ske til ordregiver via udbudssystemet. Der henvises til pkt. 3.4 vedrørende kommunikation med ordregiver.
Såfremt tilbudsgiver måtte få tekniske problemer ved anvendelsen af udbudssystemet, kan tilbudsgiver rette henvendelse til udbudssystemets tekniske support som nærmere beskrevet i udbudssystemet.
3.3 Udbudsmaterialet
Udbudsmaterialet er tilgængeligt via udbudssystemet, jf. pkt. 3.2. Udbudsmaterialet består af følgende:
A. Udbudsbekendtgørelsen
B. Udbudsbetingelser
C. ESPD (det fælles europæiske udbudsdokument)
D. Tilbudsliste
E. Udkast til kontrakt med bilag, som indeholder de juridiske bestemmelser, der regulerer forholdet mellem kontraktparterne:
Bilag 1: Opgavebeskrivelse af en udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter til vindmøller af februar 2024
Bilag 2: Udkast til ATR-skema indledende fase
3.4 Kommunikation og spørgsmål
Alle henvendelser i forbindelse med udbuddet, herunder spørgsmål til udbudsmaterialet, skal ske via udbudssystemet.
Spørgsmål skal stilles på dansk og vil blive besvaret på dansk.
Fristen for at stille spørgsmål fremgår af pkt. 3.1. Alle spørgsmål, der stilles inden denne frist, vil blive besvaret. Modtager ordregiver spørgsmål efter denne frist, vil ordregiver besvare disse i det omfang, besvarelse kan afgives senest seks dage før tilbudsfristen.
Spørgsmål, der modtages senere end seks dage før tilbudsfristen, kan ikke forventes besvaret.
Spørgsmål og svar vil i anonymiseret form løbende blive gjort tilgængelige for tilbudsgiverne via udbudssystemet.
3.5 Sprog
Både ansøgning og tilbud skal afgives på dansk. Ordregiver accepterer dog, at referencer, CV’er på nøglepersoner og organisationsdiagram kan dog afgives på engelsk, svensk og/eller norsk. Ordregiver tager dog forbehold for fejlfortolkning og misforståelser, hvis bilag afgives på et andet sprog end dansk.
Kontrakt- og arbejdssprog er dansk.
3.5 Ændringer i udbudsmaterialet
Ordregiver kan inden for rammerne af de gældende udbudsregler foretage ændringer i udbudsmaterialet.
Såfremt en tilbudsgiver bliver opmærksom på fejl eller uhensigtsmæssigheder ved udbudsmaterialet, bedes tilbudsgiver straks gøre ordregiver opmærksom herpå, således at ordregiver får mulighed for at afhjælpe forholdet.
Ændringer i udbudsmaterialet vil blive meddelt via udbudssystemet.
3.6 Persondata
Ordregiver behandler personoplysninger i forbindelse med tilbud, typisk kontaktoplysninger for en eller flere medarbejdere hos tilbudsgiver. Databeskyttelsesforordningen giver rettigheder til de registrerede, og ordregivers behandling af personoplysninger er beskrevet i privatlivspolitikken på xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx-.
3.7 Aktindsigt
Ansøger/tilbudsgiver bør være opmærksom på, at oplysninger afgivet i forbindelse med et udbud er omfattet af regler om adgang til aktindsigt.
Anmodninger om aktindsigt fra andre virksomheder, der også deltager i udbudsprocessen, skal i henhold til praksis fra Klagenævnet for Udbud efter omstændighederne imødekommes af ordregiver. Det indgår dog bl.a. i ordregivers bedømmelse heraf, om tilbudsgiver har bedt om, at dele af tilbuddet behandles fortroligt, og i den forbindelse har indikeret, hvilke oplysninger/elementer i tilbuddet der skal behandles fortroligt.
Ordregiver vil inden udlevering af oplysninger foretage en høring af tilbudsgiver, med henblik på at tilbudsgiver kan angive ønske om fortrolighed i forhold til en konkret aktindsigtsanmodning. Ordregiver vil dog uanset tilbudsgivers tilkendegivelser om fortrolighed være berettiget og forpligtet til at give aktindsigt i det omfang, som følger af lovgivningen.
4 Ansøgningsfase
I ansøgningsfasen foretager ordregiver en vurdering af, hvorvidt der er ansøgere der skal udelukkes på baggrund af udelukkelseskriterierne og om ansøger er egnet.
Såfremt ordregiver modtager flere egnede ansøgninger, end ordregiver forventer at udvælge, vil ordregiver begrænse antallet til 5 ansøgere.
4.1 Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 13. marts 2024 kl. 12.00.
Ordregiver henleder opmærksomheden på, at det er udbudssystemets tidsangivelse, der er den gældende tidsangivelse for rettidigt modtaget ansøgning.
4.2 ESPD
Ansøgning om deltagelse sker ved indlevering af et udfyldt ESPD, som afgives via udbudssystemet. Ansøger skal udfylde og vedlægge ESPD som et foreløbigt bevis for:
• at ansøger ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene
• at ansøger opfylder de minimumskrav til egnethed, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsens pkt. 5.1.9 og ESPD’ets del IV
• hvordan ansøger opfylder kriterierne for udvælgelsen, jf. udbudsbekendtgørelsens pkt. 5.1.9.
Oplysningerne danner grundlag for ordregivers vurdering af, om ansøger skal udelukkes fra at deltage i udbuddet, om ansøger er egnet til at udføre den udbudte kontrakt, og om ansøger – såfremt der modtages flere end 5 egnede ansøgninger – kan udvælges til at afgive tilbud.
ESPD’et udgør således ansøgningen.
Oplysningerne angivet i ESPD’et skal efterfølgende dokumenteres af den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten.
4.3 Underleverandører
Hvis ansøger vil anvende underleverandører til udførelsen af kontrakten eller dele heraf, skal ansøger angive navnene på underleverandørerne i ESPD’ets Xxx XX, afsnit D, såfremt disse kendes ved ansøgningstidspunktet, samt angive andelen af kontrakten, som denne vil give i underleverance og hvilken rollefordeling der forventes mellem leverandør og underleverandør/underleverandører.
Underleverandører skal ikke aflevere særskilte ESPD’er i forbindelse med ansøgningen.
4.4 Sammenslutning af virksomheder
Alle deltagende virksomheder skal aflevere et ESPD i forbindelse med ansøgningen.
Ansøges som en sammenslutning af virksomheder, fx et konsortium, skal hver deltager kunne dokumentere, at de ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene. Desuden skal de enkelte deltagere i sammenslutningens ydelser/roller angives i ESPD’ets Del II, afsnit A.
Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen være sammenslutningens samlede egnethed, der vurderes. Dvs. det vil være alle deltagernes oplysninger, der danner grundlag for den samlede vurdering af, om sammenslutningen lever op til de fastsatte minimumskrav til egnethed.
Konsortier eller andre sammenslutninger skal samtidig med indhentelse af dokumentation, aflevere en udfyldt og underskrevet erklæring, hvori deltagerne erklærer, at de hæfter solidarisk og direkte i forhold til ordregiver. Samtidig skal det fremgå af erklæringen, hvilken deltager der med bindende virkning for konsortiet eller sammenslutningen kan føre afklarende drøftelser og indgå aftaler med ordregiver.
4.5 Ansøger baserer sig på andre enheders formåen
Ansøger kan basere sig på andre enheders kapacitet (fx et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør), uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem ansøger og disse andre enheder.
Ansøger skal i givet fald godtgøre fuldt ud at kunne råde over de ressourcer, der er nødvendige for opfyldelsen af kontrakten, jf. udbudsbekendtgørelsens pkt. 5.1.9.
De støttende enheder må ikke være omfattet af udelukkelsesgrundene. Derudover skal enhederne dokumentere de egnethedskriterier, som ansøger baserer sig på.
Den eller de andre enheder, som ansøger baserer sig på, skal derfor også afgive et udfyldt ESPD med de oplysninger, som ordregiver efterspørger.
Ordregiver vil ved vurdering af de egnethedskriterier, hvor ansøger baserer sig på en støttende enhed, foretage en samlet vurdering af tilbudsgivers oplysninger og den støttende enheds oplysninger. De skal samlet opfylde de fastsatte minimumskrav til egnethed.
I forbindelse med indhentelse af dokumentation skal en tilbudsgiver, der baserer sig på andre enheders formåen, aflevere en støtteerklæring, som skal godtgøre, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for tilbudsgiver. En sådan erklæring udleveres af ordregiver i forbindelse med indhentelse af dokumentation.
4.6 Meddelelse om udvalgte ansøgere
Meddelelse og evaluering ved udvælgelse af ansøgere vil fremgå af udbudssystemet forventeligt i uge 15.
4.7 Klagevejledning
Klage over ikke at være prækvalificeret (udvalgt) til at afgive tilbud skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage regnet fra dagen efter ordregivers underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, jf. § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 593 om Klagenævnet for Udbud.
5 Tilbud
5.1 Tilbudsfrist
Frist for afgivelse af tilbud er onsdag den 15. maj 2024 kl. 12.00. Tilbud, der modtages efter det angivne tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning.
Ordregiver gør opmærksomhed på, at det er udbudssystemets tidsangivelse der er den gældende tidsangivelse for rettidigt modtaget tilbud.
5.2 Afgivelse af tilbud
Tilbud skal afgives via udbudssystemet.
I udbudssystemet findes der en vejledning til den elektroniske afgivelse af tilbud.
5.3 Tilbuddets indhold
Tilbuddet skal indeholde de i pkt. 5.3.1-5.3.3 oplysninger.
Det er ikke et krav, at tilbuddet indeholder kontrakten og de bilag til kontrakten, som ikke skal udfyldes af tilbudsgiver. Kontrakten og disse bilag anses for accepteret af tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud.
Ordregiver anbefaler ikke, at tilbudsgiver vedlægger sit tilbud andet materiale end det ovenfor anførte, herunder generelt salgsmateriale, da det øger risikoen for uoverensstemmelse og uklarheder i tilbuddet. Det vil kun være det efterspurgte materiale, der indgår i tilbudsevalueringen. Fremsendes der flere sider end det anførte maksimale sideantal, vil kun det antal sider der efterspørges, blive læst og indgå i vurderingen. Ordregiver anbefaler derfor tilbudsgiver til at overholde det anførte maksimale sideantal.
5.3.1 Pris
Tilbudsgiver skal aflevere en udfyldt og underskrevet tilbudsliste (bilag D). Det angivne timeantal i tilbudslisten er fiktiv og anvendes alene til brug for ordregivers vurdering af underkriteriet pris. Tilbudsgiver må således ikke ændre i timeantallet eller ændre i medarbejderkategorierne.
5.3.2 Organisation og bemanding
For at give ordregiver et overblik over den tilbudte projektorganisation, skal tilbudsgiver vedlægge et organisationsdiagram for tilbudsgivers projektorganisation. Af organisationsdiagrammet skal
nedenstående nøglepersoner og andre fagpersoner fremgå, herunder hvilke fagdiscipliner og opgaver de varetager. Anvendes der underleverandører skal dette ligeledes fremgå.
Tilbudsgiver skal vedlægge CV’er for følgende nøglepersoner:
• A) Ansvarlig projektleder, hvis primære opgave er projektledelse af selve opgaven og som har overblik over de forskellige leverancer og koordinering af disse. Den ansvarlige projektleder skal ligeledes sikre fremdrift i opgaven, herunder overholdelse af tidsfrister, have det strategiske overblik samt varetage kommunikation med ordregiver. Den ansvarlige projektleder bør ikke have egne fagspecifikke opgaver eller være fagprojektleder for et området.
• B) Supplerende projektleder, der kan følge opgaven og have overblik over opgavens delopgaver og status. Den supplerende projektleder skal kunne svare på spørgsmål og varetage projektlederens opgaver i tilfælde af dennes fravær. Den supplerende projektleder kan have egne fagspecifikke opgaver samt være fagprojektleder for et område.
• Fagprojektledere for nedenstående fagområde. Fagprojektlederen har ansvaret for det pågældende fagområde, herunder at de relevante emner undersøges og beskrives samt at der er de nødvendige kompetencer og ressourcer til dette. Fagprojektlederen har ligeledes ansvaret for kvaliteten af indholdet under dennes fagområde. En fagprojektleder kan godt have fagspecifikke opgaver inden for flere forskellige fagområder, men bør maksimalt være fagprojektleder for to fagområder. Der skal vedlægges CV for følgende fagprojektledere:
C) Fagprojektleder for Natura 2000 og biodiversitet
D) Fagprojektleder for Landskab, visualiseringer og kulturhistorie
E) Fagprojektleder for Vand, jord og klima
F) Fagprojektleder for Befolkning og sundhed
Tilbudsgiver bedes angive hvilken medarbejderkategori ovenstående nøglepersoner skal afregnes efter jf. bilag D Tilbudsliste.
5.3.3 Håndtering af opgaven
Tilbudsgiver skal beskrive hvordan tilbudsgiver vil håndtere opgaven, herunder kvalitetssikring og kommentering af opgaven undervejs samt komme med en indledende vurdering af omfanget af feltundersøgelser.
Tilbudsgiver skal ligeledes beskrive, hvordan tilbudsgiver vil sikre klar kommunikation i projektorganisationen og med ordregiver.
Beskrivelsen bør maksimalt fylde 3 A4-sider. Sider herudover vil ikke indgå i evalueringen.
5.5 Alternative tilbud
Tilbudsgiver har, som angivet i udbudsbekendtgørelsen, ikke adgang til at afgive alternative tilbud, dvs. komme med forslag til alternative måder at løse den udbudte opgave på.
5.6 Forbehold
Tilbuddet må ikke indeholde forbehold over for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet. Sådanne forbehold medfører, at tilbuddet bliver afvist.
Flere forbehold over for ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet kan medføre, at forbeholdene samlet set udgør et forbehold over for grundlæggende elementer.
Hvis tilbudsgiver er i tvivl om udfyldelsen eller færdiggørelsen af bilag eller er usikker på, om et forbehold vil medføre afvisning af tilbuddet, opfordres tilbudsgiver til at stille skriftlige spørgsmål, jf. pkt. 3.4 ovenfor.
5.7 Mulighed for indhentning af supplerende oplysninger
Ordregiver kan under overholdelse af principperne i udbudslovens § 2 anmode tilbudsgiver om at supplere, præcisere eller fuldstændiggøre oplysninger inden for rammerne af udbudslovens § 159, stk.
5. Ordregiver er imidlertid ikke forpligtet til det.
5.8 Forhandlingsforbud
Ordregiver gør opmærksom på, at ordregiver ikke forhandler med tilbudsgiverne om de afgivne tilbud.
Tilbudsgiver bør derfor sørge for, at tilbuddet er fyldestgørende og behandler alle relevante forhold, indeholder alle nødvendige oplysninger og er præcist i enhver henseende.
Tilbudsgiver bør derfor også ved udfyldelsen/færdiggørelsen af bilagene så vidt muligt benytte formuleringer, der er egnede til at bære retlige forpligtelser, og ikke formuleringer som eksempelvis "dette kunne tænkes at gå ud på, at …", "man kan også tænke sig, at …" eller "sædvanligvis anvendes
…", "vi har ofte med succes gjort …", "man kunne også forestille sig, at …", eller "det kunne eventuelt søges løst ved, at …". Formuleringer, der ikke er egnede til at bære retlige forpligtelser, kan efter omstændighederne blive behandlet som forbehold med de deraf følgende konsekvenser, jf. pkt. 4.6 ovenfor.
Det er tilbudsgivers ansvar at sikre, at tilbuddet er komplet og udformet i overensstemmelse med retningslinjerne i udbudsmaterialet.
6 Evaluering af tilbud
Evaluering af tilbud foretages som beskrevet nedenfor.
6.1 Tildelingskriterium
Kontrakten vil blive tildelt den tilbudsgiver, der afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud ud fra tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet.
Ordregiver vil i den forbindelse lægge følgende underkriterier til grund:
Underkriterier | Delkriterier | Relativ vægt |
Organisation og bemanding | Projektleder og organisation 15 % Supplerende projektleder og fagprojektledere 25 % | 40 pct. |
Håndtering af opgaven | 30 pct. | |
Pris | 30 pct. |
Procentsatserne angiver de enkelte underkriteriers relative vægt i tilbudsevalueringen.
Delkriterierne under de kvalitative underkriterier vægter ligeledes med den angivne procentuelle vægt.
7 Evalueringsmodel
Ved evalueringen anvendes en pointmodel, hvor hvert kriterie evalueres ved brug af følgende pointskala:
8 point | Bedst mulige opfyldelse af kriteriet |
7 point | Glimrende/fortrinlig opfyldelse af kriteriet |
6 point | God/meget tilfredsstillende opfyldelse af kriteriet |
5 point | Over middel i opfyldelse af kriteriet |
4 point | Xxxxxx/tilfredsstillende opfyldelse af kriteriet |
3 point | Under middel i opfyldelse af kriteriet |
2 point | Mindre tilfredsstillende opfyldelse af kriteriet |
1 point | Ringe opfyldelse af kriteriet |
0 point | Dårlig opfyldelse af kriteriet (men konditionsmæssigt tilbud) |
Der gives således for hvert enkelt underkriterium et point fra 0 til 8 på ovennævnte skala. Hvert point multipliceres med den for delkriteriet angivne relative vægt, og de vægtede point summeres til en samlet evaluering i forhold til underkriteriet.
7.1 Evaluering i forhold til underkriteriet Organisation og bemanding
Organisation og ansvarlig projektleder
Der lægges vægt på i hvor høj grad den tilbudte projektorganisation, som angivet i organisationsdiagrammet, er dækkende i forhold til fagområderne og dermed sikrer de bedst mulige rammer for opgavens løsning.
Der lægges vægt på, at den tilbudte ansvarlige projektleder har indgående erfaring med projektledelse og opgaverne beskrevet i punkt 5.3.2, gerne i tilsvarende projekter. Det vægter ligeledes positivt, at vedkommende har erfaring med miljøkonsekvensvurderinger, gerne med miljø- og habitatkonsekvensvurderinger og i forbindelse med anlægsprojekter vedrørende vindmøller på land. Det vægter positivt, at projektlederen udelukkende varetager projektledelsen af opgaven og ikke har fagspecifikke opgaver eller er fagprojektleder.
Supplerende projektleder og fagprojektledere
Der lægges vægt på, at den tilbudte supplerende projektleder har erfaring med projektledelse, herunder koordinering af opgaver og leverancer på tværs af fagområder. Det vægter ligeledes positivt, at vedkommende har erfaring med miljøkonsekvensvurderinger, gerne med miljø- og habitatkonsekvensvurderinger og i forbindelse med anlægsprojekter vedrørende vindmøller på land.
Der lægges vægt på, at de tilbudte fagprojektledere har indgående erfaring og kompetencer inden for deres respektive fagområder. Det vægtes positivt, at fagprojektlederen har erfaring som fagansvarlig inden for sit område. Det vægtes ligeledes positivt, at de tilbudte fagprojektledere har erfaring med miljø- og habitatkonsekvensvurderinger.
7.2 Evaluering i forhold til underkriteriet Håndtering af opgaven
Der lægges vægt på, i hvor høj grad tilbudsgiver demonstrerer en god forståelse af opgaven. Det vægter positivt, at tilbudsgiver angiver en proces for kvalitetssikring, som sikrer gennemlæsning af relevante fagpersoner og interessenter. Det vægtes positivt, at tilbudsgivers indledende vurdering af feltundersøgelser er dækkende for opgaven, herunder at det fremgår hvornår tilbudsgiver foreslår at de relevante feltundersøgelser foretages.
Det vægtes positivt, at tilbudsgiver foreslår få kommandoveje og at de relevante fagpersoner er tilstede ved dialog med ordregiver om afklaringer af opgaveindhold.
7.3 Evaluering i forhold til underkriteriet Pris
Til brug for ordregivers evaluering i forhold til underkriteriet Pris anvendes en lineær pointmodel, hvor tilbud med den laveste pris, får tildelt 8 point, og tilbud med en samlet tilbudssum, der ligger 40 pct. højere end den laveste tilbudspris, gives 0 point.
De mellemliggende tilbud vil blive omregnet til point ved følgende formel, hvor maksimumpoint er 8 og minimum-point er 0:
Point = maksimumpoint–((maksimumpoint-minimumpoint)/40 pct.) * (pris – laveste pris) /laveste pris
7.3.1 Sekundær evalueringsmodel til underkriteriet pris
Den sekundære pointmodel finder anvendelse såfremt der er større spredning i priserne i de modtagne tilbud end spændet på 40 % i ovenstående model tillader. Det vil sige hvis tilbuddet med den højeste pris er mere end 40 % højere end tilbuddet med den laveste pris. Som sekundær pointmodel vil ordregiver regulere spændet med 5% indtil alle tilbudspriser rummes i den lineære pointmodel.
Ved den sekundære evalueringsmodel vil man bruge samme formel til at omdanne tilbudssum til point som ved den primære evalueringsmodel. Her vil det procentuelle spænd (X) dog være tilpasset de indkomne tilbud:
Point = maksimumpoint–((maksimumpoint-minimumpoint)/X pct.) * (pris – laveste pris) /laveste pris
7.4 Samlet evaluering af tilbud
Hvert tilbud vil blive evalueret ud fra en samlet pointscore, der udgør summen af tilbuddets vægtede point for hvert af underkriterierne. Den samlede pointscore beregnes som følger:
Tilbuddets samlede pointscore = (pointscore for underkriteriet Pris * kriteriets vægtning) + (pointscore for underkriteriet Organisation og bemanding * kriteriets vægtning) + (pointscore for underkriteriet Håndtering af opgaven * kriteriets vægtning).
Jo højere tilbuddets samlede pointscore er, desto mere økonomisk fordelagtigt er tilbuddet. Tilbuddet med den højeste samlede pointscore er således det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
8 Udbuddets afslutning
8.1 Indhentelse af dokumentation
Når ordregiver har vurderet, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, jf. pkt.5.1, skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD’et jf. udbudsbekendtgørelsens pkt. 2.1.4 og 2.1.6. Herudover skal tilbudsgiver fremlægge en underskrevet tro og love-erklæring om, at tilbudsgiver ikke er en økonomisk aktør omfattet af forbuddet i artikel 5k i forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger (herefter ”sanktionsforordningen”), der destabiliserer situationen i Ukraine. Først når ordregiver har indhentet fornøden dokumentation, træffer ordregiver beslutning om tildeling af kontrakten.
Hvis tilbuddet er afgivet af en sammenslutning af virksomheder, skal ovenstående dokumentation for oplysninger i ESPD’et fremlægges af alle virksomheder, som indgår i tilbuddet, dvs. også af alle virksomheder som er en del af sammenslutningen. Tro og love-erklæringen skal også fremlægges af alle virksomheder, som indgår i en sammenslutning af virksomheder.
8.2 Dokumentation for at tilbudsgiver ikke er omfattet af EU’s sanktioner mod Rusland Ordregiver skal gøre opmærksom på, at der i medfør af sanktionsforordningens artikel 5k gælder et forbud mod at tildele kontrakter til økonomiske aktører i eller med forbindelse til Rusland. Forbuddet i sanktionsforordningens artikel 5k omfatter følgende økonomiske aktører:
a) russiske statsborgere eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland
b) juridiske personer, enheder eller organer, hvoraf en enhed som omhandlet i nærværende stykkes litra a) direkte eller indirekte ejer over 50 %, eller
c) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra en enhed som omhandlet i nærværende stykkes litra a) eller b),
herunder, hvis de tegner sig for mere end 10 % af kontraktværdien, underentreprenører, leverandører eller enheder, hvis formåen er udnyttet.
Ordregiver forbeholder sig retten til på et hvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve, at ansøger eller tilbudsgiver fremlægger dokumentation for, at virksomheden ikke er en økonomisk aktør omfattet af forbuddet i sanktionsfor-ordningens artikel 5k.
8.3 Underretning om tildelingsbeslutningen
Efter ordregivers beslutning om tildeling af kontrakten underretter ordregiver samtlige tilbudsgivere om tildelingsbeslutningen.
Underretningen af de tilbudsgivere, der har afgivet et konditionsmæssigt tilbud, men som ikke tildeles kontrakten, vil indeholde en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen, herunder det vindende tilbuds karakteristika og fordele set i forhold til det ikke-accepterede tilbud, navnet på den vindende tilbudsgiver, samt hvornår standstill-perioden udløber. Underretningen af de tilbudsgivere, der ikke har afgivet et konditionsmæssigt tilbud, vil indeholde en begrundelse for, hvorfor tilbuddet er afvist som ukonditionsmæssigt.
Underretningen af tilbudsgiverne om tildelingsbeslutningen medfører ikke, at kontrakten er indgået. Kontrakten anses først for indgået, når kontrakten er underskrevet.
Ordregiver er ikke forpligtet til at tildele kontrakten og kan aflyse udbuddet, forudsat at dette ikke er i strid med det udbudsretlige ligebehandlingsprincip, eller i øvrigt ikke er usagligt begrundet.
8.4 Standstill
Ordregiver er forpligtet til efter underretningen om tildelingsbeslutningen at afvente udløbet af en standstill-periode på mindst 10 kalenderdage forinden indgåelse af kontrakten.
Standstill-periodens udløb vil fremgå af ordregivers underretning om tildelingsbeslutningen. Umiddelbart efter udløb af standstill-perioden vil kontrakten blive underskrevet.
8.5 Klagevejledning
Klage over ikke at være blevet tildelt kontrakten skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 6 måneder regnet fra dagen efter, at ordregiver har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 593 om Klagenævnet for Udbud af 2. juni 2016.