Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Køge Fjernvarme
Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Køge Fjernvarme
Maj 2024
Gældende fra d. 1. maj 2024
Indhold
1.2 Henvisninger til lovgivning mm 4
2 DIMENSIONERINGSGRUNDLAG FOR TILSLUTNINGSARRANGEMENTET 5
2.1 Fjernvarmeselskabets leveringsforhold 5
2.2 Dimensionerende temperaturer og tryk 6
3 KRAV TIL UDFØRELSEN AF TILSLUTNINGSARRANGEMENTET 7
3.1 Placering af tilslutningsarrangementet 7
3.3 Placering og installation af afregningsmåleren 8
3.3.1 Strømforsyning af afregningsmåler 9
3.4 Tilslutningstype ved almindelige tilslutninger 9
3.4.1 Varmeinstallationens tilslutningstype 10
3.4.2 Brugsvandsinstallationens tilslutningstype 10
3.5 Tilslutningsarrangement ved større varmeanlæg 10
3.5.1 Brugsvandsinstallation ved større tilslutninger 10
3.6 Tilslutningstype og krav i ejendomme med flere bolig- eller erhvervsenheder 10
3.7 Komponentkrav – snavssamler, afspærringsventiler, mv. 10
3.8 Fremløbstemperaturstyring / vejrkompensering 11
3.10 God afkøling (lav returtemperatur) skal prioriteres 11
3.12 Teknisk specifikation af rør og komponenter 13
3.13 Montering af rør og bæringer 14
4 TRYKPRØVNING, SYN, IDRIFTSÆTTELSE OG INDREGULERING 15
4.1 Trykprøvning og tæthedskontrol 15
4.2 Syn af tilslutningsarrangement 15
4.3 Gennemskylning og påfyldning 16
4.5 Indregulering og funktionsafprøvning 16
4.6 Vejledning for brug, drift og vedligehold 16
5 FÆRDIGMELDING TIL SELSKABET 17
5.1 Plombering og dokumentation af afregningsmåler 17
6 ARBEJDE PÅ DE TEKNISKE INDSTALLATIONER IFM. VEDLIGEHOLD MV. 17
6.1 Krav til væsentlige ombygninger og udskiftninger 17
6.2 Krav til mindre reparationer, udskiftning af rørfittings, mm 17
6.3 Afmontering og gen-installation af afregningsmåleren 18
Bilag
Gældende principdiagrammer og standardtegninger kan tilgås på selskabets hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx
Disse tekniske bestemmelser er en del af aftaleforholdet mellem EJEREN og SELSKABET iht. Leveringsbestemmelser for fjernvarmelevering.
Enhver ny installation eller ændring af bestående tilslutningsarrangement skal i tillæg til gældende lovgivning projekteres og udføres i overensstemmelse med disse tekniske bestemmelser.
Hvor der i disse tekniske bestemmelser er afvigelser eller yderligere krav i forhold til gældende lovgivning, skal tekniske bestemmelser følges.
Det er bygningsejerens ansvar, at VVS-installatøren har fået udleveret og udfører installationerne iht. Disse tekniske bestemmelser.
Er kravene i lovgivningen eller tekniske bestemmelser ikke efterlevet, kan SELSKABET af sikkerheds- og/eller driftsmæssige grunde kræve installationen ændret for EJERENS regning, inden tilslutningen kan finde sted.
SELSKABET er ligeledes berettiget til efter tilslutningen at opkræve ekstraomkostninger, der opstår i forbindelse med SELSKABETS afregningsmåler, hovedhaner, mv., hvis disse ikke er etableret efter SELSKABETS anvisninger, og dette besværliggør arbejde med komponenterne. Opmærksomheden henledes her især på pladsforhold omkring afregningsmåler og hovedhaner.
SELSKABET stiller krav om, at etablering af og arbejde på tilslutningsarrangement samt på varmeinstallationer skal udføres af en autoriseret VVS-installatør, da forkert udførte installationer eller brud kan medføre tab eller forurening af SELSKABETS fjernvarmevand. Der skal derfor være sikkerhed for, at disse installationer er udført korrekt.
For arbejde på vand- og afløbsinstallationer henvises i øvrigt til autorisationsloven (LBK 30/2019).
Det anbefales, at der i forbindelse med installation og service altid anvendes VVS-installatører, som er uddannet under og tilmeldt Fjernvarmens Serviceordning. Firmaer tilsluttet ordningen kan findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
1.2 Henvisninger til lovgivning mm.
Der henvises til følgende afsnit i Bygningsreglementet (BR18), som er lovkrav:
Varmeinstallationer skal projekteres og udføres som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger.
Der oplistes i Bygningsreglementet en række generelle krav til blandt andet holdbarhed, sikkerhed og adgangsforhold mht. betjening og vedligehold. (BR18 §385, §387 og §389)
Vandinstallationer skal dimensioneres som anvist i DS 439 Norm for vandinstallationer, afsnit 2, eller på tilsvarende måde. (BR18 §404)
Brugsvandsinstallationer skal indrettes så der tages hensyn til bakterie-bekæmpende tiltag, hvilket kan anses som opfyldt ved at følge Rørcenteranvisning 017 Legionella
Installationsprincipper og bekæmpelsesmetoder (kan hentes gratis på xxxxxxxxxxx.xx) (BR18 §411 og §388)
Installationer (varme og vand) skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.
(BR18 §390 og §414)
DS 452 henviser angående pladsbehov ved installationer til DS 1102 Installationer i byggeriet
– Rørledninger – Beregning af pladsbehov.
Det dimensionerende varmetab bestemmes efter DS 418:2011 + Till.1:2020 Beregning af bygningers varmetab (iht. DS 469 afsnit 6.3).
Tekniske installationer, som kan give overløb fra sikkerhedsventiler, skal forsynes med afløbsmulighed (BR18 §75).
I øvrigt henvises til:
Sbi-anvisning 227, Korrosion i VVS-installationer. Sbi-anvisning 175, Varmeanlæg.
2 DIMENSIONERINGSGRUNDLAG FOR TILSLUTNINGSARRANGEMENTET
2.1 Fjernvarmeselskabets leveringsforhold
Tilslutningsarrangementet skal dimensioneres, etableres og indreguleres i henhold til SELSKA- BETS leveringsforhold samt gældende lovgivning.
SELSKABETS leveringsforhold kan give anledning til ekstra krav ift. dimensioneringskravene i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger, da en lav returtemperatur er afgørende for en effektiv drift af det samlede fjernvarmesystem.
I henhold til SELSKABETS Leveringsbestemmelser for fjernvarme, er de tekniske leveringskonditioner fastsat til følgende:
Fremløbstemperatur i hovedledningen ligger typisk på*: | 70-85 °C |
Krav til gennemsnitlig returtemperatur for året: | Maks. 50 °C |
Selskabet leverer et minimum differenstryk ved hovedhanerne**: | 0,3 bar |
Krav til tryk ved trykprøvning iht. afsnit 4.1 (1,5 gange designtryk)***: | 1,5 x 10 = 15 bar 1,5 x 16 = 24 bar |
*Fremløbstemperatur
Fremløbstemperaturen kan variere i løbet af året og temperaturen er typisk højere om vinteren end om sommeren. Derudover er fremløbstemperaturen i stikledningen afhængig af flowet i stikledningen. Hvis der ikke bruges ret meget varme i en periode, vil fjernvarmevandet i stikledningen løbe langsomt og fremløbstemperaturen ved hovedhaner/afregningsmåler vil være lavere pga. varmetabet i stikledningen.
**Differenstryk ved hovedhanerne
I nogle tilfælde kan det angivne differenstryk ikke garanteres, f.eks. ved lange stikledninger eller i yderområder af nettet, hvor svage forsyningsforhold kan optræde.
Ved ny installation skal SELSKABET kontaktes for information om differenstryk og flow i den konkrete del af nettet. Ved renovering af eksisterende tilslutningsarrangement bør SELSKABET kontaktes for at vurdere, om der kan være afvigelser fra det angivne differenstryk.
Ved utilstrækkeligt differenstryk aftales en løsning med SELSKABET, der som udgangspunkt vil være for SELSKABETS regning.
Stikpumper (boosterpumper) må kun etableres efter aftale med SELSKABET og kun hvis SEL- SKABET vurderer, at dette ikke har negativ indflydelse på distributionsnettet, da det kan redu- cere differenstrykket i hovedledningen og dermed hos naboejendommene. Stikpumper skal altid installeres efter fabrikantens anvisning.
*** Tryk ved trykprøvning
Kravet for tryk til trykprøvning, varierer efter hvilket område ejendommen ligger i. Kontakt selskabet for at få oplyst hvilket tryk der skal trykprøves med iht. afsnit 4.1
2.2 Dimensionerende temperaturer og tryk
Med henvisning til SELSKABETS leveringforhold angivet i ovenstående afsnit skal tilslutningsar- rangementet dimensioneres således, at følgende temperaturer og tryk kan overholdes under drift.
Kravene gælder det samlede tilslutningsanlæg og stiller derfor i sagens natur også indirekte krav til passende dimensionering, indregulering og drift af bygningens bagvedliggende varmeinstallationer.
Generelt dimensioneringsgrundlag iht. DS 469, DS 439 og Bygningsreglementet 2018, §411.
Bemærk at for anlæg tilsluttet fjernvarme gælder de dimensionerende frem- og returløbstemperaturer ved fjernvarmestikkets hovedhaner.
Varmeinstallation:
Fremløbstemperatur på højst 60 °C og returløbstemperatur på højst 30 °C ved dimensionerende udetemperatur på -12 °C.
Brugsvand:
Fremløbstemperatur på højst 60 °C og returtemperatur på højst 30 °C ved opvarmning af brugsvand til 55 °C ved koldtvandstemperatur på 10 °C.
For almindelige boliger med gennemstrømningsvandvarmer er den dimensionerende effekt normalt 32,3 kW svarende til samtidig brug af bruser og køkkenvask. Dette svarer til et dimensionerende flow på fjernvarmesiden på knap 924 liter pr. time eller 15 liter pr. minut.
Til denne effekt bør der iht. DS439 tillægges 15-30 % for at sikre de 32,3 kW på trods af belægninger i veksleren.
For boliger med varmtvandsbeholder afhænger den nødvendige effekt og det resulterende flow af beholderens aktive volumen, som kan beregnes iht. DS439.
Varmtvandstemperatur ved alle tapsteder: Mindst 50 °C, dog 45 °C ved spidsbelastning og en koldtvandstemperatur på 10 °C.
Temperatur i varmtvandsbeholder
Det anbefales iht. Rørcenteranvisning 017 Legionella og af Energistyrelsen, at temperaturen i en varmtvandsbeholder normalt er 55°C.
Temperaturen bør aldrig være under 50°C af hensyn til vækstbetingelser for Legionella- bakterier og aldrig over 60°C af hensyn til kalkudfældning i anlægget samt energiforbrug.
Ifølge DS 439 Vandinstallationer bør vandet i vandvarmere af hensyn til risiko for bakterievækst kunne opvarmes til mindst 60 °C. Dette kan f.eks. ske ved ekstraordinært at kunne hæve varmetilførslen til vandvarmeren eller ved at placere et elvarmelegeme i vandvarmeren.
Varmtvandsbeholderen skal dimensioneres i henhold til DS 439, til de forventede driftsforhold. Både hensynet til regelmæssig og hyppig udskiftning af vandvolumet samt hensynet til maksi- mal brugerkomfort bør indgå ved valg af beholder og varmespiral.
3 KRAV TIL UDFØRELSEN AF TILSLUTNINGSARRANGEMENTET
3.1 Placering af tilslutningsarrangementet
Tilslutningsarrangementet bør etableres umiddelbart efter stikledningens indføring i ejendom- men.
Måleren skal placeres så tæt på hovedhanerne som muligt (med respekt for plads- og installationskrav iht. afsnit 3.3).
Pladsforhold
Det skal sikres ved etablering af tilslutningsarrangementet, at der er fri og ubesværet adgang til betjening og udskiftning af hovedhanerne og afregningsmåleren.
Der skal være fri gulvplads foran hhv. hovedhanerne og afregningsmåleren på mindst 0,6 x 0,6 meter og en fri højde på mindst 1,9 meter, af hensyn til ubesværet betjening og udskiftning, medmindre andet aftales med SELSKABET.
Omkring komponenterne skal der være tilstrækkelig plads til, at de ubesværet kan udskiftes.
Det må ikke kræve adskillelse af andre installationsdele at udskifte hovedhaner eller afregning- småler. Er dette nødvendigt ifm. udskiftning, opkræves ekstraomkostningerne til dette ved EJEREN.
Det anbefales i øvrigt, at tilslutningsarrangementet udføres, så arbejde på hele installationen kan udføres ubesværet.
Afløbsmulighed
Tilslutningsarrangementet bør, så vidt muligt, anbringes i et rum med gulvafløb. Det bør under alle omstændigheder sikres at udstrømmende vand fra service på arrangementet eller ved en defekt/utæt komponent ikke kan forårsage vandskade på de omkringliggende bygningsdele.
Tekniske installationer, som kan afgive overløb fra sikkerhedsventiler, skal iht. Bygningsregle- mentet forsynes med afløbsmulighed (BR18 §75).
Bemærk at på nogle fjernvarmeunits kan iht. producentens anvisninger anvendes trykudligner som erstatning for sikkerhedsventil til at optage ekspansion på sekundærsiden. Dermed kan tilslutning af sikkerhedsventil til afløb undgås.
Iht. Bygningsreglementets §389 skal varme- og køleinstallationer projekteres og udføres så:
1. Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på byg- ningsdele eller installationer.
2. De beskyttes mod frost.
3. Utilsigtet udsivning undgås.
4. De kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske på- virkninger.
5. Der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadeligt tryk og trykstød.
6. Der ikke opstår korrosion og aflejringer, der kan forringe kapaciteten.
7. De har en holdbarhed i forhold til deres placering og muligheden for udskiftning.
8. Der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt.
9. Der under hensyn til anvendelsen ikke forekommer overfladetemperaturer, der kan medføre skader på personer.
10. De kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Komponenter, der kræ- ver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.
For at sikre dette skal varmeinstallationer projekteres og udføres som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger iht. Bygningsreglementet §387.
Tilslutningsarrangementet skal altid udføres med komponenter, som er egnede til drifts- og dimensioneringsparametrene angivet i afsnit 2.1 og 2.2. samt være godkendt til minimum 1,5 gange designtryk.
Der må ikke anvendes komponenter, som kan give skadelig afsmitning på fjernvarmevandet, eksempelvis i form af galvanisk tæring. Der henvises til SBi-anvisning 227 Korrosion i VVS-in- stallationer.
3.3 Placering og installation af afregningsmåleren
SELSKABET etablerer eller udleverer (til VVS-installatøren) det nødvendige måle- og aflæsningsudstyr. EJEREN eller VVS-installatøren skal senest 10 arbejdsdage før afregningsmåleren ønskes monteret/udleveret anmode om dette på selskabets hjemmeside.
Det skal sikres, at afregningsmålerens tiltænkte placering overholder kravene i dette afsnit. Er kravene ikke overholdt, forbeholder SELSKABET sig ret til at kræve forholdene ændret.
Måleudstyret skal altid monteres i overensstemmelse med målerproducentens anvisninger, da måleren ellers ikke er lovligt installeret. Målerproducentens installationsvejledning kan findes på producentens hjemmeside eller udleveres ved henvendelse til SELSKABET.
Bemærk særligt krav til lige indløb før måleren af hensyn til turbulens. Der må ikke være snavssamler, ventiler eller lignende på dette indløb. Kravet gælder ligeledes for separate
flowmålere f.eks. til lækageovervågning eller kontinuerlig driftsovervågning. Dette krav kan i nogle tilfælde betyde, at måleren ikke kan installeres i pasrøret på en standardunit.
Kravene til afregningsmålerens montering og lige indløb skal også overholdes, hvis afregnings- måleren efter aftale med SELSKABET skal placeres i udvendigt stikindføringsskab eller målerbrønd.
Afregningsmåleren monteres på returløbsledningen så tæt på hovedhanerne som muligt (med respekt for plads- og installationskrav). Måleren monteres med unionssamlinger eller lignende, så denne nemt kan udskiftes.
Bemærk at afregningsmåleren indstilles i henhold til producentens vejledning i forhold til den aktuelle placering for at korrigere for vandets massefylde ved henholdsvis frem-og returløb.
Der skal være fri plads foran hhv. afregningsmåleren på mindst 0,6 x 0,6 meter og en fri højde på mindst 1,9 meter, af hensyn til ubesværet betjening og udskiftning. Omkring komponenterne skal der være tilstrækkelig plads til, at de ubesværet kan udskiftes.
Der må ikke kræve adskillelse af andre installationsdele at udskifte afregningsmåleren. Er dette alligevel nødvendigt, opkræves ekstraomkostningerne til dette ved EJEREN.
Rørstrækninger mellem stikledningens indføring og frem til afregningsmåleren skal isoleres til mindst klasse 4 iht. DS 452. Isoleringen skal sikres ved afdækning/tape eller lignende, således denne ikke umiddelbart kan fjernes.
Det skal være muligt at lukke for afspærringsventiler (evt. hovedhane) umiddelbart før og efter afregningsmåleren, så måleren kan skiftes uden væsentligt tab af fjernvarmevand.
Afregningsmåleren skal monteres således, at den ikke kan blive udsat for vand i forbindelse med reparation og vedligehold af tilslutningsanlægget, f.eks. ved rensning af snavssamler, eller ved utætte ventiler mm.
Ved standardunits med indbygget afregningsmåler under unitten kan dette krav fraviges, men EJEREN gøres opmærksom på, at denne har erstatningsansvaret for skader på afregningsmåleren f.eks. efter vandpåvirkning fra EJERENS installationer.
Temperaturfølere må ikke kunne påvirkes af varmeledning fra omløb eller lignende, der kan medføre urigtig temperaturmåling.
Afregningsmåleren skal så vidt muligt placeres over terræn af hensyn til trådløs fjernaflæsning af målerdata. Kan dette ikke lade sig gøre, skal SELSKABET kontaktes for nærmere aftale om eventuel etablering af signalforstærkning eller ekstern antenne.
3.3.1 Strømforsyning af afregningsmåler
Afregningsmåleren drives af eget batteri eller skal tilsluttes bygningens 230 V-net.
Ved batteridreven afregningsmåler skifter SELSKABET målerens batteri, når/hvis dette bliver nødvendigt i målerens levetid, uden omkostning for EJEREN.
Ved måleudstyr, der skal tilsluttes bygningens 230V-net, betaler EJEREN for tilslutningen. Tilslutningen skal ske via nøgleafbryder og i umiddelbar nærhed af fjernvarmemåleren og skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Elforbruget til drift af måleudstyret betales af KUNDEN
3.4 Tilslutningstype ved almindelige tilslutninger
Det anbefales, at tilslutningsarrangementet udføres med en standardunit, når dette er muligt, hvilket typisk er op til 50 kW. Der bør altid anvendes units og pumper af god kvalitet og med høj energieffektivitet.
3.4.1 Varmeinstallationens tilslutningstype
Af hensyn til fremløbstrykket i distributionsnettet, skal der anvendes indirekte varmeinstallationer (Der skal være indbygget en veksler mellem fjernvarmenettet og bygningens centralvarmeanlæg).
3.4.2 Brugsvandsinstallationens tilslutningstype
Der kan anvendes varmtvandsbeholder eller brugsvandsveksler.
3.5 Tilslutningsarrangement ved større varmeanlæg
Ved større anlæg, med en varmeeffekt over 30 kW eller en brugsvandseffekt over 40 kW, skal projektet for tilslutningsarrangementet fremsendes til SELSKABET for godkendelse før det opsættes og tilsluttes af hensyn til kapaciteten i distributionsnettet
SELSKABET tilbyder på EJERENS eller VVS-installatørens anmodning sparring om opbygning af tilslutningsarrangement ved større tilslutninger og evt. tilsyn med udførelsen.
Ved godkendelse af et projekt påtager SELSKABET sig i øvrigt intet ansvar for tilslutningsarrangementet
3.5.1 Brugsvandsinstallation ved større tilslutninger
Ved brugsvandsinstallationer i ejendomme med stor spidsbelastning, f.eks. flere samtidige brusere i idrætshaller, svømmehaller eller virksomheder, skal der installeres en varmtvandsbeholderløsning dimensioneret til de forventede driftsforhold.
Både hensynet til regelmæssig og hyppig udskiftning af vandvolumen og hensynet til maksimal brugerkomfort bør indgå ved valg af beholder og varmespiral.
En løsning med flere mindre beholdere i modstrømsserie eller et ladekredssystem (en kombination af en veksler og en beholder, med en egnet styring) giver erfaringsmæssig en høj ydeevne og god afkøling sammenlignet med en stor beholder.
3.6 Tilslutningstype og krav i ejendomme med flere bolig- eller erhvervsenheder
I ejendomme med flere bolig- eller erhvervsenheder kan tilslutningen alt efter forholdene enten udføres med fælles tilslutningsanlæg og fælles hovedmåler eller med individuel tilslutning og måler til de enkelte enheder. Dette skal altid aftales nærmere med SELSKABET.
3.7 Komponentkrav – snavssamler, afspærringsventiler, mv.
Alle anvendte komponenter skal have rimelig bestandighed og en rimelig funktionsstabilitet under hensyntagen til det angivne dimensioneringsgrundlag samt indbygningsforhold, omgivelsernes karakter, drift, vedligeholdelse og energieffektivitet.
Der skal monteres snavssamler jævnfør principdiagrammer mellem hovedhanerne og til- slutningsarrangementet på alle installationer for at beskytte både tilslutningsarrangementet og fjernvarmesystemet.
Tilslutningsarrangementet skal kunne tømmes uden unødvendigt spild af fjernvarmevand.
Det anbefales, at der på større anlæg monteres aftapningshane eller tilsvarende bekvemt arrangement.
Det anbefales, at tilslutningsarrangementet etableres med lukkeventiler for separat afspærring af rumopvarmningsanlæg og brugsvandsanlæg.
Det anbefales, at der for funktionskontrol af trykdifferensregulator og snavssamler skal være monteret trykudtag i frem- og retur på forsyningsledningen. Trykudtag kan udføres som 3/8” indvendig gevindstuds.
Det anbefales, at anlægget kan indstilles til automatisk at gå på sommerdrift samt at ventil til manuel lukning for sommerdrift markeres tydeligt.
3.8 Fremløbstemperaturstyring / vejrkompensering
Centralvarmeanlæg skal jf. DS 469 afsnit 8.2 forsynes med kontinuert, automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet.
Dette kan overholdes i form af vejrkompensering (styring efter udetemperaturen) eller alterna- tivt ved styring efter det aktuelle temperaturbehov i de enkelte delsystemer.
Fremløbstemperaturstyring skal installeres ved væsentlig ombygning af eksisterende anlæg, f.eks. ved udskiftning af eksisterende fjernvarmeunit eller varmtvandsbeholder eller ved skift fra gas- eller oliefyret kedelinstallation til fjernvarmeinstallation.
Jf. FAQ om varme-og kølesystemer i bygninger til DS 469 kan der ved anlæg i etageboliger med decentral brugsvandsopvarmning i de enkelte lejligheder udelades fremløbstemperaturstyringen, hvis det dimensionerende varmebehov for varmeanlægget i lejligheden ikke overstiger 2kW. Fremløbstemperaturstyring kan også etableres centralt ved fjernvarmestikkets indføring i bygningen.
Ved indgået abonnementsaftale: Interne stikledninger, som f.eks. fører fjernvarmevand i jord mellem bygninger, under gulve eller andre svært tilgængelige steder, skal udføres i præisolerede rør i samme type eller tilsvarende kvalitet som fjernvarmestikledningen.
Oplysninger kan fås ved SELSKABET.
Stikledningerne skal være vedligeholdelsesfri og have en bestandighed og funktionsstabilitet, der svarer til levetiden for de bygningsdele, som de indbygges i.
Der tillades ikke skjulte samlinger. Dog tillades samlinger under betingelse af, at de kan serviceres og udskiftes, samt at samlinger er udført ved hårdlodning eller svejsning med udførelse af 100% NDT-kontrol (Røntgen).
Stikledninger skal være udskiftelige og lægges i foringsrør ved skjult installation. Ekstraomkostninger i denne forbindelse afholdes af EJEREN.
3.10 God afkøling (lav returtemperatur) skal prioriteres
Der bør ved valg af komponenter og opbygning af tilslutningsarrangementet være fokus på, at installationen skal levere en tilfredsstillende afkøling under mange års drift.
Enten har SELSKABET allerede (vil fremgå af takstbladet) eller kan senere indføre et returtemperatur- eller afkølingsbidrag. Leverer anlægget ikke en afkøling/returtemperatur, der overholder SELSKABETS krav jf. afsnit 2.1, kan det derfor have eller senere få betydning for EJERENS varmeregning.
Produktion af varmt brugsvand
Vær opmærksom på at anlægget til produktion af varmt brugsvand er dimensioneret og indreguleret korrekt. Se i øvrigt afsnit 2.2. Dimensionerende temperatur og tryk.
Vær opmærksom på brugsvandscirkulation og temperaturboost
Anvendes cirkulation, temperaturboost af brugsvand med elpatron/-varmepumpe eller lig- nende, skal det sikres, at dette ikke giver for høj returtemperatur på fjernvarmen.
Erfaringsmæssigt kan brugsvandscirkulation og løsninger med temperaturboost give for høj returtemperatur, hvis systemet ikke er designet hensigtsmæssigt. Alternative løsninger der ofte giver bedre returtemperatur er el-tracing eller decentral varmtvandsproduktionen.
Se på varmeafgiverne i bygningen
I særligt ældre ejendomme kan varmeinstallationen i bygningen være dimensioneret på basis af en højere fremløbstemperatur end den, der ud fra energiøkonomiske hensyn praktiseres i dag. Dette kan i nogle tilfælde give en udfordring ift. at overholde SELSKABETS krav til returtemperatur/afkøling eller at opnå den ønskede varmeeffekt i bygningen. Alt efter om- stændighederne kan løsningen f.eks. være, at der opsættes større eller flere varmeflader i bygningen, at der indbygges radiatorventiler med flowbegrænsning, eller at der indbygges strengreguleringsventiler, for at sikre at varmen fordeles korrekt i alle dele af bygningen.
I områder med forsyningspligt kan SELSKABET, efter anmodning fra bygherre, tilbyde interimsvarme til nybyggerier og projektbyggerier, som en midlertidig løsning. SELSKABET leverer, tilslutter og driver interimskedlen til varmeforsyning under byggeriet frem til ibrugtagningstidspunktet eller til fjernvarmelevering er mulig. Interimsløsningen ejes af SELSKABET. Interimskedlen leveres senest 3 måneder efter bygherre første gang retter henvendelse til SELSKABET om forsyning af fjernvarme, og såfremt bygherre rettidigt oplyser SELSKABET om de endelige dimensioneringsforhold. Bygherre skal levere en godkendt energirammeberegning til fastlæggelse af den nødvendige fjernvarmetilslutning.
Interimskedlen placeres udvendigt nær stikindføringen, eller hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til placering af det kommende fjernvarmestik. Xxxxxxxx xxxxxxx elforsyning til interimskedlen m.v., samt betaler for el-forbrug. SELSKABET leverer interimsvarme, som betales af bygherre og afregnes til fjernvarmetarif (jf. måler). Det permanente fjernvarmestik afsluttes inden for ydermur med hovedhaner. For større anlæg skal der disponeres tilstrækkeligt areal til SELSKABETS vekslerinstallation i det teknikrum, hvor fjernvarmestikket føres ind, se tegninger på hjemmesiden. Filter, hovedpumpe, ekspansionsbeholder og
varmtvandsbeholder leveres og monteres af bygherre. Efter færdiggørelse af byggeriet - og når fjernvarme er klar til levering - fjernes/ hjemtages interimskedel af SELSKABET.
3.12 Teknisk specifikation af rør og komponenter
Rørledninger på primærsiden skal:
Godkendt til 110 grader og et driftstryk op til 16 bar.
Udføres efter gældende normer, ”Varme- og køleanlæg i bygninger” (DS 469).
Medierørene skal have mekanisk styrke og holdbarhed, som tilgodeser de maksimalt forekommende tryk og temperaturer.
Alle rørsamlinger på PRIMÆRSIDEN af varmeveksleren, i dimension over DN40, skal være svejst efter den til enhver tid gældende standard, for tiden DS/EN ISO 5817.
Selskabet kan forlange Ikke-destruktiv prøvning (NDT).
Alle komponenter og fittings på PRIMÆRSIDEN skal være PN16 godkendt.
Stålrør kan samles ved gevindsamlinger, svejsesamlinger eller pressfittings. Følgende rørtyper og samlingsmetoder må anvendes:
Middelsvære stålrør efter DIN 2440 eller svære stålrør efter DIN 2441, der samles ved Gevind: Pakket med pakgarn og paksalve, samt unioner i dimension mindre end eller lig med DN40.
Svejsninger:
Rør over DN40 på primærsiden skal svejses i henhold til gældende standard (DS/EN ISO 5817).
Skal udføres til kvalitet C i henhold til DS/EN ISO 5817. Flangesamlinger:
Skal udføres som PN16 på primærsiden.
Kobberrør efter DS/EN 1057 +A1:2010 ”Kobber og kobberlegeringer”
El- og varmforzinkede samt anodiserede tyndvæggede stålrør godkendes ikke. Pres-fittings
Pres-fittings skal være godkendt til temperatur op til 110 grader C og et driftstryk på op til 16 bar og prøvetryk 24 bar
El- og varmforzinkede pres-fittings godkendes ikke.
Teknisk specifikation for projektering og udførelse af varmeinstallationer:
Rustfrie stålrør med systemgodkendte pres-fittings i rustfrit stål må anvendes op til og med DN40.
Kobberrør med systemgodkendte pres-fittings op til DN25 i overensstemmelse med funktionskrav i DS 469.
Anlæg der er udført af pres-fittings, som ikke har fået en systemgodkendelse vil blive krævet nedtaget.
Nedenstående nærmere kravspecifikation skal desuden følges:
Fjernvarmeinstallation skal udføres som indirekte anlæg.
Vælges løsning med varmtvandsbeholder, skal varmtvandsbeholder ved nyanlæg tilsluttes på PRIMÆRSIDEN, jf. principdiagrammer.
Rør og komponenter skal være isolerede efter gældende standard.
Minimum én fælles trykdifferensreguleringsventil over varmtvandsbeholderen/brugsvandsveksler og varmeveksleren for anlæg op til 250 kW.
For anlæg over 250 kW anbefales separat trykdifferensreguleringsventil over varmtvandsbeholderen/brugsvandsveksler og over varmeveksleren.
Montering af prøvehane for kontrol af spiral i varmtvandsbeholder eller brugsvandsveksler.
Montering af temperaturventil / elektronisk reguleringsventil med styring af varmtvandstemperaturen jf. principdiagrammer.
Montering af varmtvandscirkulation i midten af varmtvandsbeholderen, ud for midten af spiralen.
Elektronisk styring af fremløbstemperaturen på centralvarmen iht. DS 469.
Montering af termometre på PRIMÆR- og SEKUNDÆRSIDEN jf. principdiagrammer. Montering af termometre for varmt brugsvand jf. principdiagrammer.
Montering af manometre på jf. principdiagrammer.
Snavssamler skal monteres således, at denne er let at rense og aftappe.
3.13 Montering af rør og bæringer
Rørføring foretages med så få samlinger som muligt og således, at rørene uhindret kan ekspandere. Hvor andet ikke er angivet, skal rørledninger, hvor de ligger ved siden af hinanden i henholdsvis vandret eller lodret plan, lægges således, at de færdigisolerede rør har centerlinje i samme henholdsvis vandrette eller lodrette plan med en tolerance på ± 5 mm.
Hvor flere rør ligger ved siden af hinanden, eller hvor ledningerne lægges langs allerede oplagte rørledninger, anbringes muffer, rørbærere m.m. så vidt muligt ud for hinanden.
Rørledningerne skal oplægges, så de kan isoleres hver for sig, og således at afstanden mellem færdigisolerede rør, såvel indbyrdes afstand som afstand ved krydsninger, overholder minimumskrav jf. DS 452.
Hvor rør hænges op under loft, placeres rørene således, at der sikres maksimal mulig frihøjde under rørene.
Der tillades ikke skjulte samlinger. Dog tillades det, at der må etableres skjulte rør i loftrum eller anden alternative føringsveje, under betingelse af, at de kan serviceres og udskiftes, samt at samlinger er udført ved hårdlodning eller svejsning med udførelse af 100% NDT-kontrol (Røntgen).
Ved indgået abonnementsaftale: rør føres synligt eller i rørpaneler, hvor rør og samlinger kan serviceres og udskiftes. Omkostninger til rørpaneler afholdes af ejer.
Ønskes rørføring ført i loftrum eller anden alternativ føringsvej, må dette kun ske efter aftale med selskabet og alle omkostninger dertil afholdes af Ejeren.
Hvis selskabet efter aftale tillader rørføring ført i loftrum eller anden alternativ føringsvej er dette under betingelse af, at den aktuelle rørføring kan serviceres og udskiftes, samt at
samlinger er udført ved hårdlodning eller svejsning med udførelse af 100% NDT-kontrol (Røntgen).
Alle omkostninger i forbindelse med NDT-kontrol (Røntgen), afholdes af Ejeren.
Bæringer og afstande mellem bæringer skal udføres i henhold til de respektive normers bestemmelser og vejledninger.
Bæringer udføres i henhold til fabrikantens anvisninger, hvis ikke andet er udtrykkeligt forskrevet.
Entreprenøren har det fulde ansvar for den rette anbringelse af bøsninger og bæringer samt for alle afsætninger.
4 TRYKPRØVNING, SYN, IDRIFTSÆTTELSE OG INDREGULERING
SELSKABET forbeholder sig ret til at overvære trykprøvningen og udføre syn af tilslutningsar- rangementet inden idriftsættelse, men påtager sig intet ansvar for installationerne.
EJEREN eller VVS-installatøren skal derfor anmode på SELSKABET hjemmeside, tidspunktet for udførelse af trykprøven, senest 10 arbejdsdage før afregningsmåleren ønskes monteret/udleveret og tilslutningsarrangementet trykprøves.
4.1 Trykprøvning og tæthedskontrol
I henhold til DS 469 afsnit 14.5. skal alle varmeanlæg tæthedskontrolleres ved prøvning med egnet metode. Trykket ved prøvningen skal svare til kravene til anlægget og komponenterne.
Nytilslutninger eller ændringer/udvidelser af eksisterende tilslutningsarrangement og varmein- stallationer skal trykprøves inden ibrugtagning med mindst 1,5 gange designtryk (dynamisk + statisk) i SELSKABETS hovedledninger. Designtryk er angivet i afsnit 2.1.
Samlinger på rørledninger må ikke isoleres eller på anden måde tildækkes, før trykprøvningen er foretaget.
Der henvises i øvrigt Arbejdstilsynets til enhver tid gældende forskrifter om trykprøvning: At-vejledning B.4.2 - 1. august 2009 med senere ændringer
SELSKABET stiller krav om, at trykprøvningen dokumenteres og sendes til SELSKABET sammen med færdigmelding af tilslutningen iht. afsnit 5.
4.2 Syn af tilslutningsarrangement
Inden påfyldning og idriftsættelse af tilslutningsarrangementet samt varmeinstallationer forbeholder SELSKABET sig ret til at udføre syn af dette.
Såfremt SELSKABET i forbindelse med synet bliver bekendt med fejl og mangler ved tilslutningsarrangementet ift. lovgivningen og kravene i disse tekniske bestemmelser, påtales disse over for EJEREN. SELSKABETS påtager sig i forbindelse med synet intet ansvar for installationerne, ligesom der kan være fejl og mangler, SELSKABET ikke opdager, da synet kun udføres ved besigtigelse.
Er tilslutningsarrangementet samt varmeinstallationer ikke projekteret og/eller udført i overensstemmelse med lovgivningen og kravene i disse tekniske bestemmelser, kan SELSKABET kræve de pågældende forhold ændret. Sker dette ikke, er SELSKABET efter dettes skøn berettiget til at nægte idriftsættelse af installationerne af sikkerheds- eller driftsmæssige grunde, f.eks. ved risiko for lækager eller forurening af fjernvarmevandet.
4.3 Gennemskylning og påfyldning
Iht. DS469 afsnit 14.6 foretages fornøden rensning af anlægget inden ibrugtagning. Anlægget gennemstrømmes med fuldt pumpetryk og åbne ventiler, indtil der ikke opsamles mere snavs i filtrene.
Ved nyinstallation og efter større reparationsarbejder på tilslutningsarrangement og foretages grundig gennemskylning inden tilslutning til fjernvarmestikket.
Påfyldning af tilslutningsarrangement varmeinstallationer foretages med fjernvarmevand gennem fremløbsledningen. Gennemskylningsvandet skal aftappes for at undgå forurening af fjernvarmesystemet med ubehandlet vand.
Tilslutningsarrangementet må ikke idriftsættes, før SELSKABETS afregningsmåler er monteret (og tilsluttet strømforsyning hvis måleren ikke er batteridrevet).
4.5 Indregulering og funktionsafprøvning
Iht. DS469 afsnit 14.7 skal varmeanlæg indreguleres så de forudsatte værdier og tolerancer for vandstrømme, luftstrømme, tryk og temperaturer er til stede.
Iht. Bygningsreglementets § 391 skal der gennemføres en funktionsafprøvning af varmeanlæg før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at varme- og køleanlæggene over- holder bygningsreglementets krav til indregulering og styring.
Der henvises til Bygningsreglementets Vejledning om funktionsafprøvning.
Kontrol af returtemperatur/afkøling
Der skal under indregulering og funktionsafprøvning i øvrigt være fokus på, at SELSKABETS krav til maksimal returtemperatur/afkøling overholdes (se afsnit 2.1).
Bemærk at dette også kræver en tilfredsstillende dimensionering og indregulering af bygningens varmeinstallation (tilstrækkelig varmeflade, korrekt indstillede gulvvarmeventiler, mv.).
Vurderes den samlede varmeinstallation umiddelbart ikke i stand til at kunne overholde SEL- SKABETS krav om maksimal returtemperatur eller minimum afkøling, skal SELSKABET underrettes om dette med henblik på at finde en løsning.
4.6 Vejledning for brug, drift og vedligehold
I henhold til bygningsreglementet § 392, skal der foreligge en drifts- og vedligeholdelsesma- nual inden ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af in- stallationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.
Der henvises til kravene i DS469 afsnit 15 med beskrivelse af krav til hhv. brugervejledning, driftsvejledning og vedligeholdelsesvejledning til varmeanlæg.
Efter idriftsætning, indregulering og funktionsafprøvning af nye tilslutninger eller efter væsent- lige ombygninger af eksisterende, skal en skriftlig færdigmelding leveres til SELSKABET. Dokumentation for trykprøvningen iht. afsnit 4 skal vedlægges færdigmeldingen.
5.1 Plombering og dokumentation af afregningsmåler
Ved nye tilslutninger, eller hvor afregningsmåleren har været afmonteret ifm. arbejde, skal EJEREN eller VVS-installatøren senest 10 arbejdsdage før afregningsmåleren ønskes monteret/udleveret anmode om dette på selskabets hjemmeside.
SELSKABET udfører selv denne plombering efter aftale med EJEREN, medmindre andet aftales med EJEREN og dennes VVS-installatør.
6 ARBEJDE PÅ DE TEKNISKE INDSTALLATIONER IFM. VEDLIGEHOLD MV.
EJEREN vedligeholder tilslutningsarrangementet samt varme- og brugsvandsinstallationerne. Dette omfatter alt efter hovedhanerne på nær afregningsmåler og øvrigt måleudstyr, der ejes og vedligeholdes af SELSKABET.
EJEREN er i henhold til Leveringsbestemmelser for fjernvarme ansvarlig for, at tilslutningsarrangementet samt varme- og brugsvandsinstallationerne holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift, regulering, risiko for lækager, afkøling, bakteriebekæmpelse, mv.
Ved indgået abonnementsaftale vedligeholder SELSKABET tilslutningsarrangementet jf. vilkår for abonnementsaftaler på fjernvarmeanlæg på selskabets hjemmeside.
SELSKABET stiller krav om at arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement samt på var- meinstallationer skal udføres af en autoriseret VVS-installatør jf. afsnit 1.1.
6.1 Krav til væsentlige ombygninger og udskiftninger
Jf. Bygningsreglementets vejledning for reparationer og mindre ændringer1 skal væsentlige ombygninger og udskiftning af anlægsdele (f.eks. fjernvarmeunit, cirkulationspumpe, brugsvandsinstallation, varmeforsyningsrør m.m.) opfylde gældende lovgivning.
Ligeledes skal kravene i SELSKABETS på ombygnings- eller udskiftningstidspunktet gældende tekniske bestemmelser opfyldes.
6.2 Krav til mindre reparationer, udskiftning af rørfittings, mm.
Mindre reparationer af tekniske installationer og udskiftning af enkelte mindre komponenter (f.eks. gennemtærede rørfittings) kan udføres med materiel og efter metoder, der var gæl- dende på installationens udførelsestidspunkt.
Mindre ændringer af eksisterende installationer f.eks. ved ombygningsarbejde kan ligeledes udføres efter kravene, der var gældende på det oprindelige installationstidspunkt.
Eksempler på en mindre ændring af en teknisk installation, hvor der ikke stilles nye krav: Flytning af en radiator ud fra væggen fx i forbindelse med indvendig efterisolering.
Flytning af en varmtvandsbeholder.
6.3 Afmontering og gen-installation af afregningsmåleren
Hvor afregningsmåleren har været afmonteret ifm. arbejde, skal EJEREN eller VVS- installatøren senest 10 arbejdsdage før afregningsmåleren ønskes monteres, anmode om dette på selskabets hjemmeside.
SELSKABET udfører selv denne plombering efter aftale med EJEREN, medmindre andet aftales med EJEREN og dennes VVS-installatør.
Afregningsmåleren skal behandles og opbevares forsvarligt under arbejdet. Omkostninger til reparation eller udskiftning af måleren, som skyldes skader opstået i forbindelse med arbejdet, afholdes af EJEREN.
1 Bygningsreglementets vejledning for reparationer og mindre ændringer
Distributionsnettet: SELSKABETS fjernvarmenet til distribution af fjernvarme i området.
Stikledning: De fjernvarmerør som går ude fra distributionsnettet og ind til ejendommens ho- vedhaner.
Hovedhaner: De to ventiler/haner, der sidder på stikledningens fremløbs- og returløbsrør og som kan lukke for fjernvarmeforsyningen til ejendommen. Er typisk placeret umiddelbart efter stikledningens indføring i bygningen eller i et skab uden for bygningen.
Fremløbs- og returløbsrør: De to rør i stikledningen med hhv. varmt og afkølet fjernvarmevand.
Afregningsmåler: Den fjernvarmemåler, som fjernvarmen afregnes efter mellem SELSKABET og KUNDEN. Sidder typisk umiddelbart efter hovedhanerne.
Lækagemåler: Betyder at der sidder en flowmåler (vandmængde-måler) på både fremløbs- og returløbsledningen, hvilket gør det muligt at registrere større lækager af fjernvarmevand i ejendommen. En lækagemåler kan både være en del af afregningsmåleren eller være en selvstændig måler.
Måleudstyr: SELSKABETS afregningsmåler og tilknyttet udstyr til f.eks. lækageovervågning, kontinuerlig driftsovervågning samt fjernaflæsning.
Tilslutningsarrangement: De tekniske installationer i overgangen fra stikledningen til ejendom- mens varme- og brugsvandsinstallationer.
Tilslutningsarrangementet består grundlæggende af en varmeveksler eller en direkte tilslutning til opvarmning samt en varmeveksler eller varmtvandsbeholder til brugsvand. Herudover omfatter tilslutningsarrangementet reguleringsventiler og andre tekniske komponenter. Alt dette er i nyere installationer ofte samlet i en “fjernvarmeunit”.
Varme- og brugsvandsinstallationer: Ejendommens installationer til distribution af hhv. varme og varmt brugsvand (rørføring, radiatorer, gulvvarme, mv.).
Direkte tilslutning: Når fjernvarmevandet fra SELSKABETS distributionsnet løber direkte rundt i ejendommens radiatorer/gulvvarme.
Indirekte tilslutning: Når tilslutningsarrangementet indeholder en varmeveksler til opvarmning, hvor varmen fra fjernvarmevandet i distributionsnettet overføres til ejendommens eget vandsystem.
De tekniske installationer: Samlebetegnelse for både tilslutningsarrangement, måleudstyr og varme- og brugsvandsinstallationerne.
VVS-installatøren: Den person der i henhold til afsnit 1.1. er berettiget til at udføre arbejde på ejendommens tilslutningsarrangement samt på varmeinstallationer.
For arbejde på vand- og afløbsinstallationer henvises i øvrigt til autorisationsloven (LBK 30/2019).
Boosterpumpe: en pumpe der installeres i ejendommens varmeinstallation på primærsiden (stikledningen), for at opnå et højere differenstryk end det af SELSKABET garanterede.
Boosterpumpen styres oftest af brugsvandsflowet.
Eltracing: Elvarmekabel som påsættes brugsvandsrør for at opretholde temperatur
Interne ledninger: Interne ledninger er ledninger fra efter ejendommens hovedhaner, som etableres, ejes og vedligeholdes af EJER, medmindre der er indgået abonnementsaftale.