FÆLLESAFTALE OM KYSTBESKYT- TELSE PÅ STRÆKNINGEN BLÅ- VAND

Siden 2012 har kystbeskyttelsesindsatsen på den 5,5 km lange strækning ved Blåvand været fastlagt på grundlag af fællesaftaler mellem staten og Varde Kommune. Fællesaftalen mellem Varde Kommune og staten gælder i perioden 2020-24, er en forlængelse af den forrige femårige aftale for perioden 2014-2018, som dog blev forlænget til 2019.

Den nye fællesaftale mellem Varde Kommune og staten omfatter perioden 2020-24 og består af en økonomisk ramme, hvor det overordnede formål er at standse tilbagerykningen af stranden og klitforkant langs fællesafatalestrækningen, så kystprofilet fastholdes i hele aftaleperioden. Samti- dig vil det oparbejde fodringsefterslæb fra aftale perioden 2014-18(19) i betydeligt omfang blive udlignet. Kystbeskyttelsen er dermed en fortsættelse af den indsats, der i en årrække er gen- nemført, og som er med til at opretholde sikkerhedsniveauet i forhold til oversvømmelser og

kysttilbagetrækning. Indsatsen forventes desuden at fortsætte i efterfølgende aftaleperioder.

1.2 Miljøvurdering

Fællesaftalen er omfattet af kravet om miljøvurdering efter miljøvurderingsloven1, der skal sikre, at planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af dem kan få væsentlige indvirk- ninger på miljøet. Målet med miljøvurderingen er at minimere eller helt undgå negative miljøkon- sekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program.

Fællesaftalen fastlægger rammerne for en fremtidig anlægstilladelse for projekter, der er omfat- tet af bilag 2 punkt 10k vedrørende ”Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbyg- ningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.”

Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering af fællesaftalen, der indeholder de oplysninger, der er nævnt i miljøvurderingslovens § 12 og bilag 4. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplys- ninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen eller programmet befinder sig.

Miljøvurderingen er foretaget på et overordnet niveau, da fællesaftalen indeholder den økonomi- ske ramme for at opnå målsætninger for fastholdelse af kysten på strækningen ved Blåvand, og derfor ikke er detaljeret i forhold til den konkrete udformning af kystbeskyttelsen. Den konkrete udformning, placering og eventuelle afværgetiltag af kystbeskyttelsen fastlægges i forbindelse med det konkrete projekt, der er miljøvurderet i ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse ved Blåvand, 2020”. Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet sideløbende med denne miljøvurdering af fællesaftalen, hvorfor den viden, der er tilvejebragt i VVM-processen, jf. miljøvurderingslovens

§ 12, stk. 3 er anvendt i miljøvurderingen.

1.2.1 Gennemførelse af processen

Miljørapporten giver en kort beskrivelse af fællesaftalen og dens forventede miljøpåvirkninger. Miljørapporten danner grundlag for en offentlig høring om fællesaftalens eventuelle miljøpåvirk- ninger. Miljøvurderingsprocessen kan opdeles i følgende faser:

1 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 973 af 25/06/2020, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000

• Miljøemner udpeges og høres hos de berørte myndigheder.

• Miljørapporten udarbejdes.

• Miljørapporten sendes i offentlig høring sammen med fællesaftalen.

• Der udarbejdes en sammenfattende redegørelse.

• Miljørapporten offentliggøres sammen med den sammenfattende redegørelse og fællesafta- len.

1.2.2 Høring af berørte myndigheder

Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse – Drift og Anlæg har i henhold til miljøvurderingsloven § 32 fo- retaget en høring af berørte de myndigheder om indholdet af miljøvurderingen.

Der fremkom fire bemærkninger. Bemærkningerne præsenteres neden for sammen med en rede- gørelse for håndteringen af dem i miljørapporten.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gør opmærksom på, at såfremt der i forbindelse med ar- bejdet på eller i havbunden konstateres rester af ammunition eller genstande, der kan være far- lige (UXO), skal arbejdet straks indstilles og der tages kontakt til Forsvarets Operationscenter, jf. BEK 1351 af 29. november 2013 § 14 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejde og andre akti- viteter mv. i danske farvande.

Håndtering: Bemærkningen håndteres på projektniveau, når den konkrete udformning af kystbe- skyttelsen kendes. Der foretages ikke konkret arbejde som følge af fællesaftalen, hvorfor be- mærkningen ikke er relevant for fællesaftalen.

Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen vurderer, at det nævnte projekt har ingen eller kun marginal betydning for sej- ladssikkerheden, og derfor ikke vil omfatte farvandsafmærkning

Håndtering: Bemærkningen behandles ikke yderligere. Fiskeristyrelsen

Fiskeristyrelsen har ingen kommentarer til den overordnede plan. I forbindelse med detailplan- lægningen, vil der være nogle foretrukne tidspunkter, i forhold til de fiskerier som foregår kyst- nært.

Håndtering: Bemærkningen behandles ikke yderligere. Marinarkæologi Jylland

På baggrund af, at anlægsarbejdet udelukkende berører havbunden på arealer, som allerede har været berørt af indvindingsarbejde og på arealer, hvor der allerede er udstedt tilladelser, så har Marinarkæologi Jylland ingen indsigelser mod det planlagte arbejde.

Håndtering: Bemærkningen behandles ikke yderligere.

1.2.3 Den videre proces

Miljørapporten vil sammen med fællesaftalen blive fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Efter den offentlige høring, vil indsigelser og bemærkninger blive behandlet og vurderet. Der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i henhold til miljøvurderingsloven, som forholder sig til de miljøhen- syn, der eventuelt indarbejdes i planen, begrundelsen for det valgte alternativ og forholder sig bl.a. til høringssvar.

1.3 Læsevejledning

Miljøvurderingen indeholder følgende kapitler:

• Ikke-teknisk resumé (kapitel 2) er en sammenfatning af miljørapporten, hvor de vigtigste op- lysninger og vurderinger er trukket frem for at give et hurtigt overblik over fællesaftalen og dens miljøpåvirkninger.

• Beskrivelse af fællesaftalens indhold (kapitel 3) beskriver fællesaftalen, herunder baggrun- den for fællesaftalen og de målsætninger og metoder, der ligger til grund for dens gennemfø- relse.

• Miljøvurderingens indhold (kapitel 4) beskriver de rimelige alternativer, som er oplistet i af- grænsningsnotatet, som alternativer, der skal vurderes i forhold til deres rimelighed.

• Forhold til anden planlægning (kapitel 5) beskriver fællesaftalens forhold til de relevante planforhold for strækningen.

• Alternativer (kapitel 6) beskriver den situation, hvor den planlagte kystbeskyttelse ikke gen- nemføres, og de konsekvenser, som det medfører. 0-alternativet indgår som en del af det re- ferencescenarie, fællesaftalens miljøpåvirkninger holdes op i mod.

• Fagkapitlerne (kapitel 7-20) beskriver og vurderer fællesaftalens indvirkning på de enkelte miljøemner, herunder beskrives metode til analyser og vurdering, de eksisterende forhold og miljøpåvirkningerne.

Kumulative effekter (kapitel 21) beskriver og vurderer, om der opstår kumulative effekter som følge af eksisterende eller fremtidige påvirkninger fra andre projekter og planer, der medfører en væsentlig miljøpåvirkning i samspil med fællesaftalens miljøpåvirkninger.

• Afværgetiltag (kapitel 22) opstiller en liste over eventuelle afværgetiltag, som kan hindre el- ler minimere den enkelte miljøpåvirkning.

• Sammenfattende vurdering (kapitel 23) sammenfatter fællesaftalens miljøpåvirkninger.

• Overvågning (kapitel 24) opstiller et program for overvågning med henblik på at kunne iden- tificere uforudsete negative virkninger på et tidligt trin og træffe enhver hensigtsmæssig af- hjælpende foranstaltning.

For at få et overblik over miljørapportens hovedindhold kan man nøjes med at læse sammenfat- ningen og det ikke-tekniske resumé.

Referencer i miljøvurderingen er indsat som fodnoter, så det er muligt at orientere sig om kilder i sammenhæng med den relevante tekst.

Generelt kan hvert kapitel læses for sig selv. God læselyst

2. IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Det følgende ikke-tekniske resume af miljøvurdering af fællesaftalen for kystbeskyttelse på strækningen ved Blåvand, er en kort beskrivelse af fællesaftalen og de påvirkninger af mennesker og miljø, der kan forventes i forbindelse med projektet.

2.1 Miljøvurdering

Fællesaftalen er omfattet af kravet om miljøvurdering efter miljøvurderingsloven2, der skal sikre, at planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af dem kan få væsentlige indvirk- ninger på miljøet. Fællesaftalen fastlægger rammerne for en fremtidig anlægstilladelse for kyst- beskyttelse på strækningen ved Blåvand. Målet med en miljøvurdering er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. En miljøvurde- ring af planer sker gennem udarbejdelse af en miljørapport.

Der er gennemført en afgrænsning af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. I miljørapporten sker der kun en behandling af de enkelte emner, som for- ventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens realisering. Vur- deringerne foretages ud fra eksisterende viden.

2.2 Fællesaftalens indhold

I nærværende miljørapport er der foretaget en miljømæssig vurdering af fællesaftalen mellem staten og Varde Kommune. Aftalen består af en økonomisk ramme, der er baseret på en målsæti- ning for kystudvilkingen i aftaleperioden set i forhold til kystudviklingen uden fællesaftale. På grundlag af Kystdirektoratets oplæg er Statens bidrag til Fællesaftalen 2020-24 lagt fast på 2,76 mio. kr./år i prisniveau 2019. Varde Kommune har givet tilsagn om at bidrage med det samme årlige beløb. Derfor bliver den samlede økonomiske ramme for fællesaftalen 5,52 mio. kr./år i prisniveau 2019. Med dette rammebeløb kan der gennemføres så stor strandfodring, at målsæt- ningen om standsning af tilbagerykningen af strand og klitforkant på hele strækningen fra Ishuset til høfde 10a kan opfyldes. Den smalle klit syd for høfde 6 forstærkes ikke, hvorfor en enkelt kraf- tig stormflod med bølger fra sydvest vil kunne gennembryde klitrækken med oversvømmelse af de lavtliggende sommerhuse til følge. Den planlagte strandfodring forbedrer heller ikke sikkerhe- den mod oversvømmelse fra bagsiden af Skallingen.

Inden for rammebeløbet vil der også blive gennemført strand- og klitpleje samt høfdevedligehol- delse. Der er desuden reserveret et beløb til undersøgelser med henblik på at opnå tilladelse til et nyt bygherreområde til indvinding af fodringssand.

2.3 0-alternativ

Ved miljøvurderingen af fællesaftalen sammenlignes miljøpåvirkningerne med 0-alternativet, der svarer til den situation, der vil opstå, hvis der ikke vedtages en fællesaftale mellem staten og Varde Kommune på strækningen ved Blåvand i perioden 2020-24. Strækningen vil dermed ud- vikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge. Uden yderligere strandfodring vil den år- lige tilbagerykning af kysten derfor på størstedelen af strækningen i gennemsnit ligge på mellem 0,5 til 2 meter om året. Tilbagerykningen af kysten kan dog variere meget fra år til år på de en- kelte strækninger, og ved akut tilbagerykning i forbindelse med storme. Der er derfor i 0-alterna- tivet også medtaget en akut erosion på 25 meter i tilfælde af en 100-års stormhændelse. Omfan- get af den akutte erosion afhænger dog af terræn, geologi og landskabstype.

2 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 973 af 25/06/2020, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000

0-alternativet kan betyde, at seks ejendomme langs strækningen vil erodere bort inden for perio- den 2020-24. Hertil kan 0-alternativet medføre, at der er risiko for kollaps samt gennembrud af den sydlige del af klitrækken på strækningen ved Blåvand, der kan medføre oversvømmelse af baglandet, hvilket kan medføre oversvømmelse af 105 ejendomme. Det skal dog nævnes, at om- rådet bag klitrækken i forvejen oversvømmes ved under kraftige storme. Der sker derfor over- svømmelse af området uanset gennembrud af klitrækken. Den geografiske udbredelse af over- svømmelsen er dog ikke nødvendigvis den samme som ved oversvømmelse forårsaget af gen- nembrud af klitrækken.

2.4 Miljøvurdering af fællesaftalen

På grundlag af miljøvurderingen vurderes det, at fællesaftalen for kystbeskyttelse på strækningen ved Blåvand vil medføre en række påvirkninger af miljøet, hvor der kan forekomme både væsent- lige og moderate påvirkninger, som påkalder sig særlig opmærksomhed.

Det er vurderet, at der kan ske en væsentlig negativ påvirkning af fortidsminder på havbunden ved anvendelse af flyderørledning med bundankre. Bundankre kan beskadige fortidsminder, hvis de bliver ramt af ankrene. Der findes inden for strækningen ét over 100 år gammelt vrag, som kan påvirkes. Det er vurderet, at hvis et fortidsminde, som er ældre end 100 år rammes, kan det blive væsentligt påvirket. Påvirkningen kan afværges ved at holde en afstand på 500 meter til vraget, hvormed der ikke er risiko for beskadigelse. Der er dermed ingen konsekvens for fortids- minder på havbunden efter afværgetiltaget.

Hertil er det vurderet, at der kan være en væsentlig negativ indvirkning på menneskers sundhed som følge af støj fra arbejdet ved kystbeskyttelsen. For at beboerne kan forberede sig på, at der kommer til at ske strandfodringsarbejder, vil Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg anmelde arbejderne til Varde Kommune og varsle de omkringliggende husstande inden arbejdet startes. Med afværgetiltaget kan beboere og sommerhusejere bedre tilrettelægge deres hverdag og ophold, så en eventuel påvirkning fra støj kan nedbringes eller helt undgås. Konsekvensen vurderes efter afværgetiltaget at være moderat.

Fællesaftalen vurderes ikke at have nogen væsentlige negative påvirkninger efter anvendelse af afværgetiltag. Fællesaftalen vurderes at medføre en væsentlig positiv konsekvens for kystprofilet og klitfredede arealer. I miljørapporten er det vurderet, at for 11 miljøemner er påvirkningerne af miljøet moderate:

• Landskabet ved arbejde på land, efter strandfodring og sandflugtsdæmpning

• Beskyttede naturtyper ved strandfodring og sandflugtsdæmpning

• Biodiversitet

• Fortidsminder på land ved færdsel med maskiner og arbejdspladser

• Private ejendomme (positiv)

• Kystens attraktionsværdi (positiv)

• Rekreative muligheder (positiv)

• Turismeudvikling (positiv)

• Sundhed i forbindelse med støj (efter afværgetiltag)

• Tryghed (positiv)

• Beskæftigelse (positiv)

For de øvrige vurderede miljøpåvirkninger, vurderes det, at påvirkningerne af miljøet er uvæsent- lige eller ikke til stede.

3. BESKRIVELSE AF FÆLLESAFTALENS INDHOLD

Den nuværende Fællesaftale mellem Staten ved Kystdirektoratet og Varde Kommune om kystbe- skyttelse på strækningen ved Blåvand er fornyet for perioden 2020-24. I den forbindelse har Kystdirektoratet besluttet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af fællesaftalen og en mil- jøkonsekvensvurdering af kystbeskyttelsen. Denne miljøvurdering omfatter miljøvurderingen af fællesaftalen.

3.1 Behov for at beskytte kysten

Den 5,5 km lange strækning ved Blåvand, der forløber fra Ishuset ved Blåvandshuk Fyr i vest til høfde 10a mod øst, er en sårbar del af Vestkysten, da det er en erosionskyst. Det betyder, at ky- sten naturligt vil rykke tilbage som følge af påvirkningen fra bølger og strøm, hvis ikke der foreta- ges kystbeskyttelse. Den naturlige kysttilbagerykning er 0,5-2 m/år, men en enkelt storm kan dog erodere væsentligt mere af kysten.

Hvis der ikke gennemføres kystbeskyttelse på strækningen, kan det på sigt føre til borterosion af bygninger og, at sommerhuse oversvømmes af havvand fra Vadehavet. Det skyldes en kombina- tion af, at kysten naturligt rykker sig tilbage, høje vandstande under storm, en smal klitrække og et lavtliggende bagland på store dele af strækningen.

Kystbeskyttelsen har siden 1990'erne betydet, at det i store træk har været muligt at standse til- bagerykningen af kystlinjen på de steder, hvor der er risiko for huse og infrastruktur. Desuden har det været muligt at opretholde en høj sikkerhed mod gennembrud af klitter og diger, så de lavtliggende områder bag klitten normalt ikke bliver oversvømmet.

Opfyldelse af målsætningen for kystbeskyttelsen sker i dag ved anvendelse af strandfodring i kombination med eksisterende hård kystbeskyttelse. Fællesaftalen omfatter strandfodring samt sandflugtdæmpning i form af plantning af hjælme, faskiner og udlægning af fyrretoppe samt ved- ligeholdelse af høfder.

Fællesaftalen er den økonomiske rammeaftale, som danner grundlaget for, at Kystdirektoratet i årlige handlingsplaner kan fastlægge indsatsen i detaljer.

3.2 Mål for kystbeskyttelsen

Fællesaftalen fastsætter målsætninger for kystens tilbagerykning og sikkerheden mod oversvøm- melse. Målsætningen er at standse tilbagerykningen af stranden og klitforkant langs den stræk- ning, som fremgår af Figur 3-1, så kystprofilet fastholdes i hele aftaleperioden. Herved forøges sikkerheden signifikant mod skade på huse og infrastruktur som følge af erosion i forhold til, hvis der ikke udføres kystbeskyttelse. Da den smalle klit syd for høfde 6 ikke forstærkes, vil en enkelt kraftig stormflod med bølger fra sydvest kunne gennembryde klitrækken med oversvømmelse af de lavtliggende sommerhuse til følge. Den planlagte strandfodring forbedrer heller ikke sikkerhe- den mod oversvømmelse fra bagsiden af Skallingen.

I forhold til tidligere fællesaftaler er målsætningen og den planlagte indsats for perioden 2020-24 betydelig mere ambitiøs, idet målsætningen er standsning af kysttilbagerykningen på hele stræk- ningen. Tidligere fællesaftaler har ikke været tilstrækkeligt omfattende, hvilket har medført et ef- terslæb i forhold til den naturlige erosion, som har betydet, at kysten nogle steder er rykket til- bage, og kystprofilet er svækket. Med den nye fællesaftale vil efterslæbet i den kommende peri- ode blive kompenseret i et betydeligt omfang.

Den planlagte kystbeskyttelse har derfor bl.a. til formål at opnå målsætningen for perioden 2020- 24 for kystens maksimalt tilladelige tilbagerykning på de enkelte delstrækninger, som det frem- går af Figur 3-1. Målsætningerne for de enkelte strækninger er resultatet af en afvejning af be- hovet for kystbeskyttelse.

Figur 3-1. Målsætning for fællesaftalen 2020-24.

3.3 Fællesaftalen som økonomisk ramme

På grundlag af Kystdirektoratets oplæg er statens bidrag til fællesaftalen lagt fast på 2,76 mio. kr./år i prisniveau 2019. Varde Kommune har givet tilsagn om at bidrage med det samme årlige

beløb. Derfor bliver den samlede økonomiske ramme for fællesaftalen 5,52 mio. kr./år i prisni- veau 2019. Med dette beløb til strandfodring kan tilbagerykningen af strand og klitforkant stand- ses på hele strækningen fra Ishuset til høfde 10a.

Kysttilbagerykningen tilstræbes standset ved hjælp af strandfodring. Der er imidlertid også behov for strand- og klitpleje samt høfdevedligeholdelse. Der reserveres desuden midler til undersøgel- ser med henblik på at opnå tilladelse til et nyt bygherreområde til indvinding af fodringssand. En- delig afsættes der midler til dækning af Kystdirektoratets projekterings-, tilsyns- og opfølgnings- omkostninger.

Fordelingen af udgifter på aktiviteter kan ses i Tabel 3-1 nedenfor.

Aktiviteter	Mio. kr./år
Strandfodring	4,42
Strand- og klitpleje samt høfdevedligeholdelse	0,6
Sandressourceundersøgelse	0,3
Kystdirektoratets projekterings-, tilsyns- og opfølg- ningsomkostninger	0,2
Årlig totaludgift	5,52

Tabel 3-1. Udgiften opdelt på de forskellige aktiviteter. Prisniveau 2019.

3.4 Metoder til kystbeskyttelse

Målsætningerne på strækningen opfyldes ved anvendelse af strandfodring forventelig én gang i perioden. Udover strandfodring omfatter aftalen løbende strand- og klitpleje samt høfdevedlige- hold.

4. MILJØVURDERINGENS INDHOLD OG METODE

Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og omfattende miljøbegreb, der rummer miljøemnerne biologisk mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab og deres indbyrdes forhold.

Der er foretaget en nærmere afgrænsning af, hvilke af ovennævnte miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Resultatet fastlægger miljøvur- deringens nærmere indhold.

4.1 Afgrænsning

Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse – Drift og anlæg har afgrænset de miljøemner, der vurderes at kunne blive væsentligt påvirket som følge af Fællesaftalen om kystbeskyttelse på strækningen ved Blåvand. De afgrænsede miljøemner omfatter:

• Landskab

• Kystdynamik, strømning og sedimentation

• Vand

• Luft

• Klima

• Jord

• Marin bundfauna

• Fisk

• Havpattedyr, havfugle, beskyttede marine områder og bilag IV-arter

• Natur på land

• Kulturarv og historiske interesser

• Materielle goder

• Turisme og rekreation

• Befolkning og menneskers sundhed

4.2 Metode til miljøvurdering

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljøvurderingen forholde sig til de miljøemner (Landskab, Kyst- dynamik, strømning og sedimentation, Vand, Luft osv.), hvor det ikke på forhånd kan afvises, at der kan være en væsentlig påvirkning. Både positive og negative miljøpåvirkninger skal beskri- ves. I det følgende beskrives den metodik, der er brugt til at beskrive og vurdere fællesaftalens miljøpåvirkninger i de efterfølgende kapitler.

4.2.1 Miljøvurderingernes opbygning

Beskrivelsen og vurderingen af fællesaftalens miljøpåvirkninger er systematisk opbygget i føl- gende afsnit i hvert fagkapitel:

• Metode: Den anvendte viden og data samt den metode, der er anvendt til at foretage vurde- ringerne, beskrives. Desuden vurderes den anvendte viden og data.

• Eksisterende forhold: De eksisterende miljøforhold for området for fællesaftalens beskrives og illustreres i relevant omfang på fotos, kort og figurer.

• Miljøvurdering af fællesaftalen: Miljøpåvirkningerne beskrives, analyseres og vurderes på grundlag af reference-scenariet, der omfatter de eksisterende forhold og 0-alternativet.

4.2.2 General metode til miljøvurdering

Kystbeskyttelsens konsekvens for et givet miljøemne vurderes ud fra en samlet faglig vurdering af miljøpåvirkningens samlede effekt baseret på sandsynlighed, geografisk udbredelse, påvirk- ningsgrad og varighed. Der er ikke tale om en fast beregning eller en facitliste, men der foretages en individuel faglig vurdering for hvert enkelt miljøemne ud fra miljøpåvirkningens omfang og in- tensitet og miljøemnets særlige karakter og sensitivitet.

Konsekvensen vurderes for situationen såvel før som efter gennemførelse af eventuelle afværge- tiltag, så det tydeligt fremgår, hvilken effekt afværgetiltagene har for påvirkningen af miljøemnet. Den endelige vurdering sker ud fra den effekt, fællesaftalen vil have efter implementering af de afværgetiltag, der skal gennemføres for at mindske fællesaftalens miljøpåvirkninger.

Generelt set vurderes en miljøpåvirknings konsekvens som:

• Meget væsentlig, når effekterne rækker ud over området for fællesaftalen og med meget stor sandsynlighed, vil medføre en vedvarende (irreversibel) og meget høj grad af påvirkning af miljøemnet.

• Væsentlig, når effekterne rækker ud over området for fællesaftalen og med stor sandsynlig- hed, vil medføre 1) en lang til meget langvarig og høj grad af påvirkning af miljøemnet, eller

2) en midlertidig og meget høj grad af påvirkning af miljøemnet.

• Moderat, når effekterne består i en midlertidig og moderat påvirkning af miljøemnet i de nærmere omgivelser omkring området for fællesaftalen.

• Begrænset, når effekterne er så små eller kortvarige, at de ikke har betydning for miljøem- nets normale struktur eller funktion.

• Ubetydelig, når effekterne i praksis ikke medfører nogen påvirkning af miljøemnet.

I særlige tilfælde kan vurderingen være anderledes, og baggrunden herfor vil da være forklaret nærmere i teksten.

5. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING

Den planlagte kystbeskyttelse på strækningen ved Blåvand sker i henhold til gældende national og international lovgivning. Samtidig skal det ved planlægning og gennemførsel af kystbeskyttel- sen sikres, at der er overensstemmelse med en række planlægningsmæssige rammer og særlige arealmæssige bindinger og udpegninger.

I det følgende redegøres der for, om fællesaftalen for kystbeskyttelse er i overensstemmelse det eksisterende plangrundlag, som gælder langs strækningen ved Blåvand. I tilfælde af uoverens- stemmelse mellem fællesaftalen og plangrundlaget, skal Kystdirektoratet afklare med den an- svarlige myndighed, hvorvidt gældende plangrundlag skal ændres.

5.1.1 Kommuneplaner

I det følgende vurderes det, om fællesaftalen for kystbeskyttelse af Blåvand er i overensstem- melse med Kommuneplan 2017 for Varde Kommune3.

Målsætninger

Kommuneplanens målsætninger er gennemgået, og det vurderes, at fællesaftalen for kystbeskyt- telse af strækningen ved Blåvand er i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede mål.

Retningslinjer

Kommuneplanens retningslinjer3 er gennemgået, og det vurderes, at følgende retningslinjer er relevante for projektet:

• Kulturmiljø

• UNESCO´s verdensarv, Nationalpark Vadehavet og Naturpark Vesterhavet

• Vandløb, Søer og Kystvande

• Kystlandskaber og større uforstyrrede landskaber

• Natur – Grønt Danmarkskort, naturbeskyttelse og økologiske forbindelser samt planlægning og administration

• Lavbundsarealer, Arealudlæg

• Geologi, Geologiske rammeområder, værdifulde geologiske områder og nationalt udpegede kystlandskaber

Kommuneplanens retningslinjer varetager bevaringsværdier og beskyttelsesinteresser på udpe- gede områder. Projektet hindrer, at kystlinjen eroderer, så de udpegede områder bevarer deres nuværende afgrænsning, og retningslinjerne kan derfor administreres som hidtil. Det vurderes derfor, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne.

Retningslinjerne om Natura 2000 samt geologi indeholder forhold, der kan påvirkes, selv om kystprofilet fastholdes. Der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering for at sikre, at projektets aktiviteter ikke påvirker internationale beskyttelsesområder, se kapitel 15 Havpattedyr, havfugle, beskyttede marine områder og bilag IV-arter og kapitel 16 Natur på land, hvor hovedkonklusio- nerne fra væsentlighedsvurderingen kan findes. En vurdering af overensstemmelsen med ret- ningslinjerne angående geologi og landskab kan findes i kapitel 7 Landskab. Hertil fremgår vurde- ringen af retningslinjen for kulturmiljøer i kapitel 17 Kulturarv og historiske interesser.

3 Varde Kommune. Hovedstruktur, Kommuneplan 2017. xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxx/xx- lig_og_byggeri/plan_og_byudvikling/kommuneplan_2017/kp17_endelig_hovedstruktur_01.02.2018_tilrettet_hoved- struktur.pdf

Ved 0-alternativet vil der ikke blive foretaget kystbeskyttelse, og kysten vil derfor erodere og kystlinjen vil rykke ind i landet. De udpegede områder til beskyttelse af bevaringsværdier og na- turinteresser vil derfor indskrænkes over tid som følge af erosion, men den naturlige tilbageryk- ning vurderes at være begrænset frem til 2024, og 0-alternativet vurderes derved at være i over- ensstemmelse med retningslinjerne. Ved en fremtidig revision af kommuneplanerne kan Varde Kommune foretage en administrativ tilpasning af afgrænsningen af udpegningerne, så de tilrettes den nye kystlinje.

Kommuneplanrammer

Fællesaftalen er vurderet i forhold til de nærmest beliggende kommuneplanrammer, hvor der ikke er konstateret behov for ændringer. Til gengæld vil 0-alternativet nogle steder medføre en kyst- tilbagerykning, der potentielt kan påvirke anvendelsen af kommuneplanrammerne. 0-alternativet vurderes ikke at begrænse muligheden for realisering af kommuneplanrammerne.

5.1.2 Lokalplaner

De mest kystnære lokalplaner for strækningen ved Blåvand er gennemgået og vurderet, og der er ikke fundet uoverensstemmelser i den planlagte arealanvendelse i forhold til fællesaftalen. Til gengæld vil 0-alternativet medføre en kysttilbagerykning, der potentielt kan påvirke anvendelsen af lokalplanerne, da bygninger mm. rykker tættere på kysten. Tilbagerykningen vurderes dog ikke at forhindre realiseringen af lokalplanernes formål.

5.1.3 Øvrige planforhold

I det følgende vurderes det om fællesaftalen er i overensstemmelse med anden planlægning.

Kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen er en statslig planlægningszone, som er omfattet af planlovens § 5b. Kyst- nærhedszonen gælder for landzone og sommerhusområder, der ligger mellem kystlinjen og ca. tre km ind i landet, dog med lokale variationer. Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Hovedformålet er, at de åbne kyster fort- sat kan udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi.

Det er den enkelte kommune, som gennem kommuneplanen skal sikre, at de overordnede natio- nale mål om åbne og tilgængelige kyster opnås. Planlægningen skal samtidig varetage kommu- nens øvrige interesser i de kystnære områder, som f.eks. at fremme turismen og friluftslivet samt at beskytte kysten mod erosion.4

Anlæg og indgreb, der skal beskytte kysten mod erosion, bliver af de involverede kommuner be- tragtet som nødvendige for at opfylde den nationale interesse i kystbeskyttelsen. Kommunerne kan i deres planlægning udpege kystlandskaber, som vil være sårbare overfor f.eks. de hårde konstruktioner, såsom høfder, bølgebrydere eller skråningsbeskyttelse.

Fællesaftalen omhandler sandfodring og sandflugtsdæmpning samt høfdevedligeholdelse. De åbne kyster kan dermed fortsat udgøre en væsentlig natur- og landskabelig værdi, og det vurde- res, at den planlagte kystbeskyttelse er i overensstemmelse med de hensyn, som kommunerne skal varetage inden for kystnærhedszonen, som ikke behandles yderligere.

4 Erhvervsministeriet, Bekendtgørelse af lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 01/07/2020, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx- xxxx.xx/xxx/xxx/0000/0000

GeoSites

Strækningen er udpeget som GeoSite. GeoSites er områder af international betydning, der på en videnskabelig måde dokumenterer de geologiske processer og miljøer, der har skabt jorden. Geo- Sites udpeges og beskrives for at skabe et grundlag for prioritering af planlægning og regulering under hensyntagen til bl.a. de internationale videnskabelige geologiske og geomorfologiske vær- dier. Der er tale om et europæisk projekt, styret af den internationale organisation ProGEO 5.

Formålet med udpegningerne er hertil at skabe øget opmærksomhed på unikke geologiske vær- dier, og på den måde medvirke til at områderne bliver beskyttet og plejet.6 Geosites er ikke bun- det op af lovgivning, og er på den måde ikke en lovbunden udpegning eller omfattet af beskyt- telse. Kommunerne har derimod mulighed for at inddrage udpegningerne som grundlag i deres kommunale planlægning.

Størstedelen af strækningen ved Blåvand er omfattet af Varde Kommuneplans udpegning af geo- logiske rammeområder og værdifulde geologiske områder, der har til formål bl.a. at beskytte om- rådet mod anlæg og kystsikring, som kan sløre eller ødelægge områderne7. Der udarbejdes på den baggrund ikke en selvstændig vurdering af GeoSitet. Vurderingen af den planlagte kystbe- skyttelses indflydelse på kommuneplanens geologiske udpegninger kan findes i kapitel 7 Land- skab.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Fællesaftalen for kystbeskyttelse af strækningen ved Blåvand er omfattet af den regionale vækst- og udviklingsstrategi for Region Syddanmark, Fremtidens Syddanmark.

Med strategien ønsker Region Syddanmark ”at bidrage til FN’s verdensmål og til at udvikle Fremti- dens Syddanmark som en sammenhængende, attraktiv og bæredygtig region.”8

For vækst- og udviklingsstrategien for Region Syddanmark vurderes den planlagte kystbeskyt- telse samlet set at styrke mål, vision og initiativer, da kystbeskyttelsen fastholder kystlinjen med attraktive, brede strande, der bidrager til at bevare og styrke stedbundne potentialer i kraft af, at kysterne og strandene fortsat er værdifulde for bl.a. natur, turisme og bosætning mm., og der- igennem også bidrager til en bæredygtig udvikling.

0-alternativet vurderes i mindre grad at bidrage til realisering af initiativerne, da strandene for- ventes at blive smallere i takt med, at kystlinjen rykker ind i landet. Den naturlige tilbagerykning af kysten er dog så relativt begrænset, at f.eks. natur og kulturelle værdier ikke trues i alvorlig grad på kort sigt i perioden 2020-24. Derimod kan en manglende kystbeskyttelse begynde at få betydning for bosætning og investeringslyst.

5 GEUS. GeoSites in Denmark. xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/

6 GEUS, 38 GeoSites i Danmarks er udpeget, 2007, xxxxx://xxx.xxxx.xx/xx-xxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxx/0000/xxx/00- geosites-i-danmark-er-udpeget/

7 Varde Kommune. Hovedstruktur, Kommuneplan 2017. xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxx/xx-

lig_og_byggeri/plan_og_byudvikling/kommuneplan_2017/kp17_endelig_hovedstruktur_01.02.2018_tilrettet_hoved- struktur.pdf

8 Region Syddanmark. Vækst- og udviklingsstrategi 2020-23, Fremtidens Syddanmark. xxxxx://xxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx- xxxx.xx/xxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxx-0000-00/

5.1.4 Særlige arealbindinger og udpegninger

Der gælder en række generelle og specifikke arealbindinger og udpegninger for de områder, hvor kystbeskyttelsen skal finde sted. Det gælder bl.a. følgende:

• Bygge- og beskyttelseslinjer

• Beskyttede vandløb

• Beskyttede naturtyper

• Nationalt og internationalt beskyttede arter

• Vandplanlægning

• Jordforurening

• Fredede fortidsminder

• Beskyttede sten- og jorddiger

• Fredninger

• Landskab

• Drikkevandsinteresser (OSD og OD)

• Infrastrukturanlæg, herunder veje og jernbaner

• Eventuelle øvrige arealmæssige bindinger

Det vurderes nærmere i de relevante fagkapitler, om fællesaftalen er i konflikt med de bestem- melser og retningslinjer, der gælder for de enkelte arealbindinger og udpegninger.

6. ALTERNATIVER

Afgrænsningen af miljøvurderingen har ikke ført til andre relevante alternativer end 0-alternati- vet. O-alternativet udgør derfor alene reference-scenariet for miljøvurderingen.

6.1 0-alternativ

Ved miljøvurderingen af den planlagte kystbeskyttelse sammenlignes miljøpåvirkningerne med den situation, der vil opstå, hvis den indsats, der er beskrevet i Fællesaftalen ikke realiseres på strækningen ved Blåvand i perioden 2020-24 (0-alternativet). Strækningen vil dermed udvikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge, som beskrives i det følgende. I analysen og vurde- ringen tages der udgangspunkt i worst-case betragtninger.

Den 5,5 km lange kyststrækning ved Blåvand er en tilbagerykningskyst, hvilket betyder, at ky- sten naturligt vil rykke tilbage som følge af påvirkningen fra bølger og strøm, hvis der ikke udfø- res kystbeskyttelse. Uden gennemførelse af den nævnte kystbeskyttelse i projektbeskrivelsen i perioden 2020-24 vil kysttilbagerykningen være ca. 0,5-2 m/år.

Tilbagerykningen af kysten kan dog variere meget fra år til år på de enkelte strækninger, og ved akut tilbagerykning i forbindelse med storme. Der er derfor i 0-alternativet også medtaget en akut erosion på 25 meter i tilfælde af en 100 års stormhændelse. Omfanget af akuterosionen af- hænger dog af terræn, geologi og landskabstype.

Hertil kan 0-alternativet betyde, at der kan ske oversvømmelse, som følge af gennembrud af klit- terne i den østlige del af strækningen. Området er generelt lavtliggende, og klitrækken stopper umiddelbart efter høfde 10a, hvormed vandet også vil løbe ind til baglandet ad denne vej ligesom der også løber vand ind fra Ho Bugt. Baglandet er derfor allerede udsat i forhold til oversvøm- melse. Et kollaps vil betyde, at vandet strømmer hurtigere til baglandet, og et større areal tæt- tere på byen kan blive påvirket af oversvømmelse.

Figur 6-1. Oversigt over 0-alternativets erosion og oversvømmelse.

6.1.1 Erosion af klitter

0-alternativet vil ved den naturlige tilbagerykning af kystlinjen og klitterne generelt medføre en ændring af kystlandskabet. På strækningen med eksisterende skråningsbeskyttelse i form af et dige begrænses kysttilbagerykningen overordnet set ved, at klitterne fastholdes, men i stedet eroderes kystlinjen således, at kystlinjen rykker tættere på skråningsbeskyttelsen, hvilket redu- cerer strandens bredde.

Det eksisterende kystlandskab på strækningen er i forvejen i forskellig grad erosionspræget fra vind, havvand samt menneskers færdsel og anvendelse af landskabet. Den forreste klitrække er langs det meste af strækningen så bred, at den kan opretholdes i perioden ved 0-alternativet.

Ved en naturlig udvikling vil kyst- og klitlinjen rykke tilbage, klitterne vil vandre ind i landet, og den bagvedliggende natur vil blive presset tilsvarende tilbage. Da baglandet de fleste steder er udnyttet til landbrug, bebyggelse m.m. vil en forskydning af kystnaturen ikke være mulig, og uden kystbeskyttelse vil det mest realistiske derfor være, at kystnaturen mange steder på læn- gere sigt forsvinder i havet. Desuden kan tilbagerykningen betyde, at seks ejendomme samt et større areal langs strækningen vil erodere bort.

0-alternativet vil desuden medføre erosion af dele af infrastrukturen. Dog vedrører erosionen pri- mært ubefæstede veje gennem klitterne, som slutter på stranden. Erosionen har dermed en be- grænset påvirkning inden for perioden 2020-24 men på længere sigt kan dele af Hvidbjerg Strandvej erodere bort.

6.1.2 Oversvømmelse

Oversvømmelsen af den østlige del af strækningen som følge af gennembrud af klitterne kan be- tyde, at 105 bygninger er oversvømmelsestruede. Desuden kan en række landbrugsarealer blive påvirket af oversvømmelsen. Hovedparten af de landbrugsområder, der kan blive berørt, er dog miljøgræs samt græs uden kløvergræs, så der sandsynligvis ikke vil ske direkte tab af landbrugs- arealerne.

Oles Dige kan ligeledes blive påvirket af oversvømmelsen. Diget kan i den forbindelse blive be- skadiget og delvist blive skyllet bort af vandmasserne. Diget kan dermed miste en del af sin syn- lighed som landskabselement.

Desuden bliver kulturmiljøet Øster Oksby blive skadet som følge af oversvømmelsen. Vandmas- serne kan udviske eller skylle de tydelige matrikelgrænser væk, så nogle af de kulturhistoriske elementer går tabt.

Hvorvidt om klitgennembruddet alene er skyld i oversvømmelse af bygninger, landbrugsarealer

m.v. er ikke undersøgt. Det kan dog forventes, at en stor del af bygningerne og arealerne vil blive oversvømmet uanset klitgennembruddet grundet Skallingens lave beliggenhed.

7. LANDSKAB

Kapitlet beskriver påvirkningen af landskabet i forbindelse med den planlagte kystbeskyttelse af kyststrækningen ved Blåvand.

7.1 Metode

De eksisterende forhold og fællesaftalens påvirkninger af landskabet er beskrevet, analyseret og vurderet på baggrund af:

• Danmarks Miljøportal, Arealinformation

• Kommuneplaner 2017-29 fra Thisted Kommune, Lemvig Kommune, Holstebro Kommuneplan og Ringkøbing-Skjern Kommune

• Per Smed landskabskort for Nordjylland og Midtjylland og Jordartskort9

• Trap Danmark online

• Luftfotos, skråfotos og topografiske kort samt højdemodeller

• Fredningskendelser

• Opmålte kystprofiler fra Kystdirektoratet

Landskabet er kortlagt og beskrevet på baggrund af en kystlandskabsanalyse, som er tilpasset til de udfordringer den planlagte kystbeskyttelse indebærer i landskabsmæssig sammenhæng. Der tages afsæt i to analysemetoder, som er den statsligt anbefalede landskabskaraktermetode10 og den engelske seascape metode11. Begge metoder forholder sig til karakteren af det konkrete landskab, hvor landskabskarakteranalysen fokuserer på karakterisering af landskaber på land, mens seascape fokuserer på karakterisering af det undersøiske landskab og det tilgrænsende kystnære landskab. Kombinationen af de to metoder er valgt for at rumme hele fællesaftalens potentielle influensområde på land og på havbunden.

Den valgte og gennemførte kystlandskabsanalyse består overordnet set af tre faser, skrivebords- kortlægning (fase 1), feltkortlægning (fase 2) og landskabsbeskrivelse (fase 3).

Kystlandskabsanalysen har resulteret i afgrænsning af to karakterområder langs strækningen ved Blåvand. Karakterområderne er beskrevet med ensartet detaljering og skala.

Udover kystlandskabsanalysen er der foretaget en systematisk gennemgang af en række regi- strerede og udpegede landskabelige beskyttelsesinteresser, som omfatter nationale kystlandska- ber, landskabelige og geologiske udpegninger i kommuneplanen samt klitfredning. De valgte be- skyttelsesinteresser er kortlagt inden for et undersøgelsesområde langs kysten, der strækker sig fra kystlinjen og 200 meter ind i landet.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelses påvirkninger af land- skabet på strækningen ved Blåvand er tilstrækkeligt, da der findes relevante data af god kvalitet.

7.2 Eksisterende forhold

I de følgende afsnit beskrives de eksisterende landskabelige forhold ved Blåvand, hvor Fællesaf- talens indgås.

9 Geus, Kort over Danmark, Jordartskort, xxxx://xxxx.xxxx.xx/xxxxxxx/?xxxxxxx&xxxxxxxxxxxxxxx#xxxxxxxxxxx- MapDa&optlay=&extent=-256238.42592592584,5850989.583333333,1371238.4259259258,6599010.416666667

10 Miljøministeriet, Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx-

ner/2007/maj/vejledning-om-landskabsinteresserne-i-kommuneplanlaegningen/

11 Natural England, Oktober 2012, An Approach to Seascape Character Assessment, Natural England Commissioned Re- port NECR105

7.2.1 Udvikling af kystlinjen ved Blåvand

Danmarks overordnede landskabsformer er blevet præget under sidste istid, Weichsel, der indtraf for ca. 120.000-12.000 år siden. Vestkysten er i dag præget af et dynamisk hav, der flytter rundt på store mængder sand langs kysten.

Kysten ved Blåvands Huk slår et knæk på 90 grader. Ud for kysten findes et undersøisk landskab, Horns Rev, der er sammensat af store sand- og grusbanker aflejret både af havet og af smelte- vandet fra de seneste to istider, Weichsel og Saale.

Kyststrækningerne hhv. nord og syd for knækket ved Blåvands Huk er meget forskellige. På strækningen nord for Blåvands Huk og op til Nymindegab er kysten stabil eller under opbygning, mens kysten syd for Blåvands Huk ved barriereodden, Skallingen, er under tilbagerykning12.

Igennem tiderne har den store sandtransport opbygget kysten nord for Blåvand. Ud for Skallin- gens er der dog kun meget små mængder sand, som passerer og aflejres på Skallingen13. Æn- dringer i vind- og vandstandsforhold siden 1970’erne har medført en erosion af kyst- og klitbæl- terne ved Skallingen14, og der er opsat flere høfder omkring Blåvand for at reducere kysttilbage- rykningen. Skallingen er udover at være en barrierekyst desuden en tidevandskyst som på lagu- nesiden, ud mod Ho Bugt, er præget af marsk, vadehavsflader og tidevandskanaler, såkaldte lo’er, som under flod fyldes med vand, og somme tider svømmer over og oversvømmer området, for igen at tømmes under ebbe.

7.2.2 Kystbeskyttelsestiltagenes påvirkning på kysten

Langs dele af kyststrækningen ved Blåvand er kystens udformning præget af eksisterende kyst- beskyttelse i form af strandfodring og høfder.

På strækninger med høfder bugter kysten sig i et karakteristisk mønster, hvor der er såkaldt luv- sideaflejring (aflejring af sediment opstrøms høfden) og læsideerosion (erosion umiddelbart ned- strøms høfden), som medfører, at kysten er fremskudt opstrøms høfden og tilbagetrukket ned- strøms høfden (se Figur 7-1). På strækningen uden høfder fremstår stranden naturligt bugtet og overordnet lige (se Figur 7-2).

Figur 7-1. Læsideerosion til højre for høfderne ud for Blåvand, og luvsideaflejring til venstre for høf-

derne.15

Figur 7-2. Strækning uden hård kystbeskyttelse vest for centrum af Blåvand, som giver uforstyrret trans- port af sediment.15

12 Geoviden, 2005, Danmarks Kyster, Geologi og Geografi nr. 3, xxxx://xxxxxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxxx-0-0000.xxx

13 Geoviden, 2005, Danmarks Kyster, Geologi og Geografi nr. 3, xxxx://xxxxxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxxx-0-0000.xxx

14 Xxxxxxxx, P., Xxxxxxxx, P.R., Xxxxxxxx, M., Xxxxxxxxx, E.S., 2004, ”Geologisk set – Det sydlige, Jylland”, Geograf-

forlaget, 1. udgave, 1. oplag

15 Energi-, forsynings- og klimaministeriet, 2017, skråfoto, xxxxx://xxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx- soff/index.aspx?project=denmark&id=RDIBHO

7.2.3 Kystbeskyttelse i historisk perspektiv

De første kystbeskyttelsesanlæg på strækningen ved Blåvand var diger. De blev anlagt i 1870’erne af lodsejerne for at hindre sandfygning ind over de bagvedliggende arealer. Siden 1880’erne har staten bidraget til kystbeskyttelse på strækningen ved at udvide digerne, så de også kunne hindre de hyppige oversvømmelser. Digerne var dog fortsat svage og kunne kun modstå tiårs vandstande.

Det første egentligt stormflodsdige var Oksby Dige, som blev anlagt i perioden 1926-27 til be- skyttelse af 130 ha bagvedliggende bebygget areal. Diget blev delvist finansieret af statsstøtte. Siden er Oles Dige etableret af daværende Klitvæsenet, med henblik på beskyttelse af sommer- husområder.

Høfdebyggeriet blev igangsat af Staten i 1932 med anlæggelse af otte høfder (høfde 1-8) og i 1936 blev yderligere tre høfder etableret (høfde 9-11). Høfde 9-11 er efterfølgende blevet afkor- tet for at mindske læsideerosion. I 1981-83 blev de oprindelige pælehøfder ombygget til sten- kastningshøfder, og i 1984-90 blev der etableret et stendige mellem høfde 1 og 6 for at undgå bagskæring.

I 1990 udføres den første strandfodring på strækningen fra høfde 1-11 med i alt 171.000 m3 fyld- sand og igen strandfodring med 18.000 m3 i 1991 mellem høfde 4 og 11. Der har siden været strandfordringer typisk hver femte år på strækningen.

På den sydøstligste del af høfdestrækningen er der tidligere søgt opbygget et klitparti efter stormfloderne i 1990.

I 2006 mistede høfde 11 sit bagfæste og blev fjernet. Høfde 10a blev bygget i 2007 på samme placering som høfde 11 efter lokalt ønske.

Den første Fællesaftale mellem Staten ved Kystdirektoratet og Varde Kommune blev indgået i 2012 for strækningen fra Ishuset ved Blåvands Huk Fyr i vest til høfde 10a mod øst, en strækning på 5,5 km. Der er siden indgået Fællesaftaler for 2014-18/19 og igen for perioden 2020-24.

Strandfodring udgør i dag den primære kystbeskyttelsesindsats.

7.2.4 Landskabsbeskrivelse

Kystlandskabsanalysen har resulteret i afgrænsningen af to landskabelige helheder, betegnet ka- rakterområde 1 og 2, hvis udstrækning fremgår af Tabel 7-1. Karakterområderne er landskabe- lige helheder, der bl.a. er afgrænset ud fra naturgeografiske og kulturgeografiske forhold samt rumligt-visuelle sammenhænge.

Stationering	Karakterområde
0-2,9	Karakterområde 1
2,9-5,5	Karakterområde 2

Tabel 7-1. Afgrænset karakterområde ved Blåvand.

Afgrænsning af karakterområderne fremgår af Figur 7-3.

Figur 7-3. Afgrænsning af karakterområder.

Figur 7-4. Afgrænsning af karakterområder på land- skabskort med landskabsdannelser16.

Karakterområde 1

Karakterområde 1 karakteriseres som et sammenhængende klitlandskab bestående af en bred sandstrand afgrænset af høje, erosionsprægede klitter i forskellige højder. Stranden syner ufor- styrret fra kystbeskyttelsen, da der kun benyttes blød kystbeskyttelse på strækningen. Langs den nord-sydgående kyststrækning fremstår landskabet med brede sandstrande afgrænset af høje, erosionsprægede og bevoksede klitter. Klitlandskabet fremstår kuperet og har en bredde på mel- lem 500 til 100 meter fra klitfoden og ind i landet. Bag klitterne findes de større klitheder, herun- der Kallesmærsk Hede, hvor der ud over klitter, hede og skov også findes både mose og klitsøer. Kallesmærsk Hede anvendes som militært øvelsesterræn og er derfor i begrænset omfang tilgæn- geligt for offentligheden. I området findes store arealer, der oprindeligt var klitheder og hvid klit, men som i dag er tilplantet med plantager, der er domineret af bjergfyr.17 Hedelandskabet frem- står åbent og kun med mindre terrænforskelle.

Langs den øst-vestgående kyststrækning fremstår landskabet ligeledes med brede sandstrande afgrænset af høje klitter i den vestlige del af karakterområdet, mens klitterne bliver fladere læn- gere mod øst. Klitlandskaber er ligeledes bredest i den vestlige del med en bredde på op til mel- lem 70 og 80 meter, hvor klitterne udgør en skarp afgrænsning mellem stranden og det bagved- liggende landskab. Mod øst bliver klitlandskabet smallere med ned til 40 meters bredde, hvorfor klitternes afgræsning mellem stranden og det bagvedliggende landskab bliver mindre tydelig.

I kystlandskabet bag klitterne ligger byen Blåvand omgivet af sommerhusområder. Områdets an- vendelse bærer præg af turisme og der findes bl.a. Hvidbjerg Strand Feriepark tæt på havet i den østlige del af karakterområdet. Den vestligste del af karakterområdet er Danmarks vestligste punkt på land. Langs kysten ligger bunkere som spredte kulturhistoriske landskabselementer.

Bunkernes fremtræden i landskabet er under kraftig indvirkning fra den dynamiske kystudvikling, og både havvand og sand ændrer over tid de kulturhistoriske elementers visuelle fremtræden i kystlandskabet.

16 Per Smed, årstal ukendt, Landskabskort over Danmark, Blad 3, Sønderjylland og Fyn, Geografforlaget

17 Naturstyrelsen, 2016, Natura 2000-plan 2016-2021 – Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplan- tage, Natura 2000-område nr. 84 Habitatområde H73 Fuglebeskyttelsesområde F50 og F56

xxxxx://xxx.xx/xxxxx/000000/x00_x0000xxxx_0000-00.xxx

Xxxxxxxxxxxxxx 0 er domineret af brede sandstrande foran de markante og eroderede klitter. Klitterne rækker op over stranden i forskellige højder, så der ikke er nogen visuel forbindelse fra stranden og ind i landet og modsat. Landskabsrummet langs med kysten synes meget stort, og kystlinjens forløb kan ses langt væk mod både nord og øst.


Klitter og rekreativ sti langs den vestlige del af strækningen.	Blåvands Huk Fyr.

Bebyggelse med stråtænkt tag bag klitterne.	Fyrvej med Blåvands Huk Fyr i baggrunden.

Figur 7-5. Foto af kulturgeografiske nøgleelementer inden for karakterområde 1.

Karakterområde 2

Karakterområde 2 karakteriseres som store sammenhængende og uforstyrrede marsk-, klit- og strandlandskaber. Områderne med marsk og strande fremstår åbne og flade og er skarpt afgræn- set af 8-15 meter høje og stejle ydre forklitter. Klitrækkens bredde varierer mellem 50 meter og én kilometer og er orienteret enten parallelt med kysten eller på tværs. Klitterne er relativt ho- mogene og brede og er bevokset af græsser og lave buske. Anvendelse af den vestlige del af ka- rakterområdet ud for Blåvand by består primært af rekreative formål knyttet til sommerhusene, campingplads og kyststrækningen. De brede sandstrande anvendes rekreativt som attraktiv e ba- destrande i sommersæsonen. Fra stranden er der kun begrænset visuel kontakt til det bagvedlig- gende sommerhusområde, hvor det kun er flagstænger og hustage, der kan ses i området ved Blåvand by. Længere mod øst betyder klitternes højde, at der ikke er nogen visuel kontakt mel- lem stranden og de bagvedliggende arealer.

Den østlige del af strækningen består af Skallingen, hvor havet og vestenvindens indvirkning med de naturlige dynamikker har formet landskabet og naturindholdet i området, og dermed haft af- gørende betydning for arealanvendelsens mønstre og strukturer i landskabet. I den vestlige del af marsken er der etableret drængrøfter, der muliggør afgræsning. Drængrøfterne udgør markind- delingen, der afspejler den tidligere matrikulering i området. På Skallingen er der adgang for of- fentligheden, men der er ingen afmærkede stier. Skallingen er en ”stillezone” og bruges rekrea- tivt til det formål. Inden for karakterområdet findes ganske få spredte bygninger i det åbne land,

som hovedsageligt består af sommerhuse beliggende langs med kysten, den gamle redningssta- tion og driftsbygninger til det græssende kvæg.

Kysten beskyttes ud for Blåvand af 11 høfder og tre diger. Det længste dige er Oksby dige på ca. tre kilometer, der forløber fra den sydlige del af Blåvand mod øst til Grønningen, hertil beskytter Oles dige de sommerhuse foran Oksby dige, som ligger mellem høfde 4 og 5. Mellem høfde 1 og 6 findes desuden et stendige, der skal sikre mod bagskæring af høfderne under storm. Høfderne består af stensætninger, der forårsager en draperet kystlinje og en underinddeling af det store landskabsrum.

Forbi Grønningen og mod øst ned af Skallingen er der ingen eller få bebyggelser i det bagvedlig- gende klitlandskab, og der er ingen kystbeskyttelse eller andre elementer, der forstyrrer blikket. Der findes ingen orienteringspunkter på kyststrækningen. Landskabsrummet fremstår stort og ubrudt med lange kig i alle retninger.


Sti gennem kystlandskabet.	Hvidbjerg Strandvej med et af de enkeltstående sommerhuse.

Naturområde, der afgræsses af kvæg.	Badebro og del af høfde 4 inden for strækningen.

Figur 7-6. Foto af kulturgeografiske nøgleelementer inden for karakterområde 2.

7.2.5 Landskabsudpegninger

I det følgende beskrives de nationale og kommunale landskabsudpegninger, som findes langs strækningen ved Blåvand, og som er relevante for den planlagte kystbeskyttelse.

Kommuneplanens landskabsudpegninger

Størstedelen af strækningen ved Blåvand er omfattet af udpegningen for kystlandskaber og større uforstyrrede landskaber i retningslinjer i Kommuneplan 2017 for Varde Kommune18.

Landskabsudpeg- ning

Retningslinjer

Kystlandskaber

”19.6 Kystlandskaberne skal beskyttes, bevares og styrkes som åbne, dynamiske naturlandskaber.

19.7 Kystlandskaber skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse og anlæg med undtagelse af bebyggelse, der erhvervsmæssigt er nødvendig for driften af en land- brugs- eller skovejendom.

19.8 Nødvendige bygninger og anlæg skal tilpasses landskabets karakter, særligt med hensyn til beplantning, placering, udformning og materialevalg.

19.9 Offentlighedens adgang til kysten skal opretholdes og søges forbedret.”

Større uforstyrrede landskaber

”19.11 De uforstyrrede landskaber skal søges friholdt for større tekniske anlæg og jordløse brug.”

Tabel 7-2. Retningslinjer for kystlandskaber og større uforstyrrede landskaber jf. Varde Kommuneplan 2017.

Figur 7-7. Større uforstyrrede landskaber og kystlandskaber udpeget i Kommuneplan 2017 for Varde Kom- mune.

Kommuneplanens geologiske udpegninger

Størstedelen af strækningen ved Blåvand er omfattet af udpegningen af geologiske rammeområ- der og værdifulde geologiske områder i retningslinjer i Kommuneplan 2017 for Varde Kommune19.

Landskabsudpegning

Retningslinjer

Geologiske rammeområder Værdifulde geologiske områder

”27.3 Værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange

og sammenhænge, skal sikres.

27.4 Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares. Ligeledes skal vær- difulde profiler, der afdækkes ved råstofgravning, søges bevaret.

27.5 Værdifulde geologiske områder og nationalt udpegede kystlandska- ber må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske

anlæg, skovbeplantning eller kystsikring.”

Tabel 7-3. Retningslinjer for geologiske rammeområder og værdifulde geologiske områder jf. Varde Kommune- plan 2017.

Figur 7-8. Geologiske rammeområder og værdifulde geologiske områder og udpeget kystlandskaber udpeget i Kommuneplan 2017 for Varde Kommune.

Nationale (geologiske) kystlandskaber

Strækningen ved Blåvand er delvist omfattet af to nationale kystlandskaber, se Tabel 7-2 og Fi- gur 7-9. De nationale kystlandskaber er Danmarks nationale interesseområder for geologi, geo- morfologi og kystdynamik. De udpegede områder langs Danmarks kystlinje demonstrerer enkelt- vist og set i sammenhæng variationerne i kystlandskabet.

Stationering	Nationalt kystlandskab
0-0,9	Blåvands Huk – Horns Rev (nr. 82)
1,5-5,5	Vadehavet (nr. 83)

Tabel 7-4. Nationale kystlandskaber ved Blåvand.

Figur 7-9. Nationale kystlandskaber.

Nationale kystlandskaber omfatter samtidig områder, der er centrale for iagttagelse af processer, former og aflejringer i kystzonen og for forståelsen af kystzonens opbygning og udvikling. Udpeg- ningen giver et grundlag for at bedømme, hvor der skal udvises et særligt planlægningsmæssigt fokus i forhold til at beskytte og benytte landets kyster.

Blåvands Huk – Horns Rev (nr. 82) er udpeget, da det er et forankringspunkt for både Vadehavs- kysten og Vestkysten. Blåvands Huk er det sydligste punkt for den danske Nordsøkyst. Det un- derstøtter kysten mod nord, der forløber i en blød udlignet bue indtil Nørre Lyngvig fyr. Sydover udgår Skallingen fra Blåvands Huk, hvorefter barriereøerne Fanø, Mandø og Rømø danner en til- svarende blød bue indtil det næste holdepunkt på Sild.

Vadehavet (nr. 83) er udpeget, da det er et aktivt tidevandslandskab med barriereøer foran Va- dehavet og marsken. Barriereøerne er Skallingen, Fanø, Mandø og Rømø, der er adskilt af lagu- negab, der muliggør vandudveksling mellem Nordsøen og Vadehavet. Landskabet er unikt på grund af sin høj-dynamiske karakter.20

7.2.6 Klitfredede arealer

Langs strækningen er der klitfredede arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 8. Klitfredningen sikrer en generel friholdelse af strandene og de bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Klitfredningen sikrer desuden, at der ikke opstår sandflugt eller risiko herfor. I medfør af lovens § 8, stk. 4, gælder forbuddet mod ind- greb ikke for kystbeskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme, som derimod kræver tilladelse i henhold til § 3 i lov om kystbeskyttelse. Ifølge lov om kystbeskyttelse § 3a skal der derfor ikke søges om dispensation til kystbeskyttelse inden for de klitfredede arealer, hvis det i afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse fremgår, at den træder i stedet for en dispensation ef- ter naturbeskyttelsesloven 21, 22.

Kystdirektoratet må desuden ifølge naturbeskyttelseslovens § 8 a, stk. 1 gerne udføre de sand- flugtsdæmpende foranstaltninger, der er nødvendige for at dæmpe sandflugten inden for de klit- fredede arealer uden nogen forudgående tilladelse21.

7.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Aktiviteterne i forbindelse med strandfodring vil lokalt påvirke kystlandskabet visuelt og fysisk, mens arbejdet står på. Kystlandskabet får midlertidigt et uroligt udtryk på grund af de skibe og maskiner, der anvendes i forbindelse med kystbeskyttelsen. Samtidig kan selve strandbredden midlertidigt fremtræde rodet og kunstigt opbygget i mens arbejdet står på. Samlet set vurderes den visuelle konsekvens som følge af arbejdet ved strandfodring at være moderat.

I forbindelse med kystbeskyttelsen anvendes midlertidige arbejdspladser, der etableres på eksi- sterende parkeringspladser på læsiden af klitterne. Konsekvensen vurderes at være begrænset, da arbejdspladserne anvendes midlertidigt på den enkelte lokalitet, indtil arbejdet flyttes til en ny position langs kysten.

20 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen, 2004, Kystlandskabet – Udpegning af Danmarks nationale interesseområder

– Geologi – Geomorfologi – Kystdynamik, xxxxx://xxx0.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/0000/00-0000-000-0/xxx/00-0000- 508-5.pdf

21 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 240 af 13/03/2019,

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000

2222 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse m.v., LBK nr. 705 af 29/05/2020, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000

Strandfodring kan medføre en forøgelse af strandbredden, så den bliver ca. 100 meter bred, hvil- ket ændrer kystlandskabets udtryk umiddelbart. Stranden er i forvejen præget af en tidevands- forskel på op til 1,55 meter, der kan ændre strandens bredde med op til 100 meter gennem en tidevandsperiode, så ændringer som følge af strandfodringen kan synes mindre markant. Terræ- net på stranden hæves gennemsnitligt med mellem én til to meters højde, hvormed det tilførte sand dækker foden af klitterne med sand, så kystprofilet langs strækningen til dels sløres. Der placeres ikke sand på klitterne, hvorfor klitterne vil syne lavere, indtil det tilførte sand er eroderet væk. Konsekvensen vurderes samlet set at være moderat, da strandfodringen på den ene side vil bremse strandens naturlige udvikling, men vil på den anden side opretholde kystlandskabets overordnede karakter og det kendte billede af kysten.

Langs kysten etableres der, som en del af den planlagte kystbeskyttelse, sandflugtsdæmpende foranstaltninger med plantning af hjælme, etablering af faskiner og udlægning af fyrretræsgrene. Sandflugtsdæmpningen fastholder klitlandskabet i dets nuværende form og udstrækning. Specielt faskiner vil give kysten et kunstigt udseende, da fyrretræsgrenene nedgraves i lange rækker, som har et fremmed udtryk. Det vurderes samlet set, at konsekvensen vil være moderat, da sandfugtsdæmpning udgør et kontrasterende element i landskabet, men overordnet set bevarer klitlandskabet karakter.

Vedligeholdelse af de eksisterende høfder vil medføre færdsel med maskiner på stranden og kyst- nært i forbindelse med tilkørsel af materialer og aktiviteter. Der vil desuden blive etableret en midlertidig arbejdsplads, der vil blive placeret samme sted, som en af arbejdspladserne for kyst- beskyttelsen. Arbejdspladsen anvendes ikke nødvendigvis på samme tidspunkt som kystbeskyt- telsen, hvorfor arbejdspladsen kan blive brugt flere gange og i længere perioder.

Der vil forekomme yderligere fysisk og visuel uro i forbindelse med vedligeholdelse af den hårde kystbeskyttelse, der i en kortvarig periode vil tilføre kystlandskabet et teknisk præg. Aktiviteterne falder ikke nødvendigvis sammen med, at der i øvrigt gennemføres kystbeskyttelse, hvilket kan betyde, at strækningen udsættes for forstyrrelse flere gange, så den visuelle påvirkning genta- ges. Hvis arbejdet er sammenfaldende, kan den visuelle forstyrrelse blive mere intensiv.

Vedligeholdelsen af den hårde kystbeskyttelse medfører udskiftning af stenene. De nye sten vil have en anden struktur og farve, end de eksisterende sten, da de ikke har været udsat for vand og vejr. Den eksisterende hårde kystbeskyttelse vil derfor i højere grad tilføre landskabet et mere teknisk præg. Sammen med strandfodring vil stranden i høj grad fremstå menneskepåvirket.

Samlet set vurderes den landskabelige konsekvens som følge af vedligeholdelsen af høfderne at være begrænset.

Af Varde Kommunes retningslinjer for landskabelige udpegninger fremgår det bl.a., at kystland- skaberne skal beskyttes, bevares og styrkes som åbne, dynamiske naturlandskaber. Målsætnin- gen om, at den planlagte kystbeskyttelse skal fastholde kystlinjen ved strandfodring og sand- flugtsdæmpning, vil medføre en ændring af de landskabelige karaktertræk, da en stor del af strækningen gøres bredere og terrænet hæves, så der ikke kun er bred strand ved lavvande.

Sandet fordeles dog jævnt på stranden, så kystlandskabet kan bevares åbent og sammenhæn- gende. Den planlagte kystbeskyttelse vil samtidig bidrage til at begrænse landskabets naturlige udvikling ved at standse den naturlige tilbagetrækning af kystlinjen. Til gengæld reduceres risi- koen for gennembrud af klitter og diger, så de bagvedliggende dele af kystlandskabet kan beva- res. Den planlagte kystfodring vurderes derfor samlet set at være i overensstemmelse med kom- muneplanens landskabelige udpegninger.

Varde Kommunes retningslinjer for de geologiske udpegninger specificerer bl.a., at de værdifulde geologiske områder og nationalt udpegede kystlandskaber må ikke sløres eller ødelægges. Varde Kommune oplyser, at kommuneplanretningslinjer skal ses i sammenhæng med de samfunds- mæssige interesser som kystbeskyttelsen varetager på strækningen23. Målsætningen om at fast- holde kystlinjen ved strandfodring og sandflugtsdæmpning vil medføre en bevaring af geologiske profiler, da klitterne beskyttes mod erosion. De geologiske profiler langs kysten vil hovedsageligt kunne ses i klitterne og det bagvedliggende landskab, da selve stranden er i konstant forandring på grund af vind- og vanderosion. Fastholdelse af kystlinjen vil dog samtidig medføre en vis slø- ring af de geologiske overgange og sammenhænge på stranden og ved de forreste klitter samt standse den naturlige udvikling af kysten og de processer, der er koblet hertil. Varde Kommune vurderer, at kystbeskyttelsen i det konkrete tilfælde ikke væsentligt vil sløre de geologiske over- gange og sammenhænge på stranden og i de forreste klitter. Varde Kommune vurderer derfor i samspil med de samfundsmæssige interesser, at kystbeskyttelsen i form af sandfodring, i det konkrete tilfælge, ikke er strid med de eksisterende retningslinjer i kommuneplanen 23 .

Opretholdelsen af den stærke regulering langs med kysten er kunstig og kan sløre geologien, geomorfologien samt kystdynamikken, som det nationale kystlandskab er udpeget for at sikre. Set ud fra geologiske, morfologiske og dynamiske interesser ville det være hensigtsmæssigt at lade naturens kræfter få frit spil. Det er dog fortsat muligt at studere de fastholdte sammen- hænge og variationer i kystlandskaberne, selvom den planlagte kystbeskyttelse gennemføres. Konsekvensen for det udpegede nationale kystlandskab vurderes på baggrund af ovenstående at være begrænset.

Kystbeskyttelse inden for klitfredede arealer forudsætter Kystdirektoratets dispensation efter na- turbeskyttelsesloven. Ifølge lov om kystbeskyttelse § 3a skal der dog ikke søges om dispensation til kystbeskyttelse inden for klitfredningen, hvis det i afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse fremgår, at den træder i stedet for en dispensation efter naturbeskyttelsesloven24 25.

Klitfredningen skal sikre en generel friholdelse af strandene og de bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Klitfredningen har desuden til formål at sikre, at der ikke opstår sandflugt eller risiko herfor. Kystbeskyttelsen vurderes derfor at være i overensstemmelse med klitfredningens generelle formål, da kystbeskyttelsen bidrager til at sikre nuværende anvendelse og tilstand, ligesom kystbeskyttelsen bidrager til at beskytte mod sandflugt. Samlet set vurderes konsekvensen for de klitfredede arealer at være væsentlig og positiv.

23 Varde Kommune, Mail til Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse, Drift og anlæg, 2. november 2020.

24 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 240 af 13/03/2019, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000

25 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse m.v., LBK nr. 705 af 29/05/2020, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000

8. KYSTDYNAMIK, STRØMNING OG SEDIMENTATION

Kapitlet beskriver fællesaftalens påvirkning af kystdynamik, strømning og sedimentation langs strækningen ved Blåvand.

8.1 Metode

De eksisterende forhold og miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af publikationer, databa- ser og opmålingsdata fra Kystdirektoratet. Herudover er der gennemført beregninger af det su- spenderede sediment under eksisterende forhold, hvor resultaterne er anvendt til vurdering af miljøpåvirkningerne. Der er bl.a. anvendt følgende:

• Bølgemålinger fra Fanø Bugt (Øst: 451076 m, Nord: 6133520 m), placeret på ca. 15 meters vanddybde, for perioden 1997 – 2018

• Vindmålinger fra Blåvandshuk Fyr-måleren for perioden 1989 – 1998

• Opmålinger langs Vestkysten foretaget af Kystdirektoratet

• Til simulering af den suspenderede sedimentkoncentration er der anvendt den numeriske mo- del XBeach

• Diverse publikationer

Det vurderes, at det tilgængelige grundlag for at vurdere påvirkninger af kystdynamik, strømning og sedimentation er tilstrækkeligt.

8.2 Eksisterende forhold

Beskrivelsen af de eksisterende forhold langs strækningen ved Blåvand omfatter følgende:

• Kystprofilet

• Sedimentforhold

• Bølger og strøm

• Sedimenttransport

• Suspenderet sediment

8.2.1 Kystprofilet

Kystprofilets udvikling er bl.a. bestemt af det geologiske udgangsmateriale ved kysten, middel- kornstørrelsen i bundmaterialet, samt f.eks. menneskeskabte påvirkninger som hård kystbeskyt- telse i form af høfder og bølgebrydere.

En kyst, hvor kornstørrelsen er grov, vil f.eks. have et stejlere profil end en kyst med finere kornstørrelse. Det samme er tilfældet på kyststrækning med hård kystbeskyttelse, som vil være stejlere end, hvor der ikke findes lignende beskyttelse. Forholdet skyldes, at den hårde kystbe- skyttelse fikserer kystlinjen, og at erosionen derfor primært foregår i den yderste del af profilet i stedet for over hele profilet.

Kystdirektoratet opmåler årligt kystprofilet langs Vestkysten i de såkaldte vestkystlinjer for at følge udviklingen. Målingerne viser, at kystprofilet ved Blåvand er overordnet set karakteriseret ved et svagt hældende profil som primært udgøres af sand, og er præget af lange kystparallelle revlesy- stemer. På grænsen mellem det ydre og indre strandplan ligger der typisk en stor brændingsrevle på omkring 4-5 meters vanddybde. Længere inde på det indre strandplan forekommer ofte en eller flere mindre strandrevler.

Kystprofilets udformning varierer fra området i den nordvestlige del, hvor der ikke er høfder, til den sydøstlige del, som er præget af høfder. Af Figur 8-1 fremgår det, at profil 6310 – 6350 i om- rådet med høfder adskiller sig fra profil 6300 i området uden høfder ved, at kystprofilet er dybere og på det indre strandplan stejlere. Forholdet skydes tilstedeværelsen af høfderne.

Figur 8-1. Opmålte kystprofiler langs kysten ved Blåvand i 2018.

Kystlinjens position, og dermed strandens bredde, varierer gennem en tidevandsperiode. Tide- vandsvariationen målt ved Esbjerg Havn er ca. 1,55 meter26, hvilket betyder, at der kan være en variation af strandens bredde på op mod 100 meter igennem en tidevandsperiode. Den inderste revle kan i den forbindelse blive blotlagt, og vil dermed indgå som en del af stranden.

8.2.2 Sedimentforhold

Havbunden i Nordsøen består generelt af store områder med sand, hvilket også gælder havbun- den ud for Blåvand også af sand. 27 I en sedimentanalyse fra 199928 er det konkluderet, at mid- delkornstørrelsen d50 er forholdsvis ensartet i både tid og sted, hvor middelkornstørrelsen er d50 ≈ 0,17 mm.

Oplysningerne fra sedimentanalysen fra 1999 stemmer overens med nye sandprøver, der er ud- taget i forbindelse med feltundersøgelserne til belysning af bundfaunaen f. kapitel 13 Marin Bund- fauna. Der blev taget 21 sandprøver på stranden i perioden 31.10-2018 – 06.12.2018, hvor der er fundet en gennemsnitlig middelkornstørrelse på d50 = 0,166 mm.

Henover kystprofilet varierer middelkornstørrelsen som følge af bølgernes sortering af bundsedi- mentet. De grovere korstørrelser findes især på forstranden, hvor sandet bliver liggende efter at have været transporteret op af de større bølger. Henover revlen er der en tendens til, at kornstørrelsen er lidt grovere; som følge af, at bølgerne bryder over revlen og taber deres energi og dermed evnen til at transportere det grove sediment.

26 DMI. (2018). Tidevandstabeller for danske farvande 2018.

27 GEUS. (2017). GEUS-NOTAT nr.: 14-MI-2017-8: Beskrivelse af forhold vedrørende havbunden i danske havområder.

28 Kystinspektoratet. (1999). Sedimentanalyse - Vestkysten 1999.

8.2.3 Bølger og strøm

På dybt vand (dybere end ca. 12 m) er strømmen drevet af tidevand samt vind. Tættere på ky- sten, inden for den zone hvor bølgerne bryder, er strømmen hovedsageligt drevet af bølger.

Strømme på dybt vand

Havstrømme opstår i forbindelse med vindstuvning og tidevand i Nordsøen. Langs Vestkysten be- tegnes havstrømmen ofte som ”Den Jyske Kyststrøm”. Den Jyske Kyststrøm er regionalt udbredt, og den bevirker at vandet i Nordsøen cirkulerer imod urets retning, hvad der medfører en netto- dominerende nordgående strøm, hvis styrke er styret af vindforhold.

Som følge af omskiftelige vindforhold forekommer der konstant varierende bølgeforhold samt strømforhold langs kysten. Strømforhold ved Blåvand, i tilfælde af typisk sydgående og nordgå- ende strøm. Den tidevandsgenerede strømhastighed umiddelbart lidt lavere tæt ved kysten ved Blåvand sammenlignet med på dybere vand. 29

Strømmen på lavere vand

Når bølgernes indfaldsvinkel på kysten er forskellig fra kystlinjens orientering, danner bølgerne en kystparallel strøm. Strømmen transporterer de eroderede sedimenter, som aflejres nedstrøms på lokaliteter, hvor strømmen mister sin energi og dermed transportevne. Det kan f.eks. være, når kystlinjen bugter indad, hvor vanddybden bliver større, og strømmen bliver langsommere, og transportkapaciteten dermed nedsættes.

På en kyststrækning med revler vil bølgerne bryde ind over revlerne og danne en kystparallel bøl- gestrøm. Vandet fra bølgerne som møder land, skal tilbage ud til havet. Det sker i åbninger mel- lem revlerne, og der kan dannes en stærk søværts (retning mod havet) tværstrøm – de såkaldte revle- eller hestehuller. Strømhastigheden her kan i visse tilfælde nå op over 1 m/s og har, i modsætning til understrømme, sit maksimum i den øverste del af vandsøjlen30.

Tilstedeværelsen af almindelige høfder (dvs. ikke T-høfder) vil, alt efter højden, enten blokere el- ler bremse den kystparallelle strøm og dermed den kystparallelle sedimenttransport. Der kan der- for observeres såkaldt luvsideaflejring opstrøms høfden og læsideerosion nedstrøms høfden.

Bølger

Som følge af omskifteligt vejr og ændrede vindforhold vil der altid være naturlige variationer i bølgehøjderne langs kysten. Bølgeroser fra bølgemåleren i Fanø Bugt er dem der bedst repræsen- terer forholdene ved Blåvand. Bølgeroserne viser, at de fleste og største bølger fra vest til syd- vest. De hyppigst forekommende signifikante bølgehøjder, Hm0 (middelhøjden af den højeste tredjedel af bølgerne, målt fra bølgetop til bølgedal) er mellem nul og to meter.

Bølgernes højde tæt ved kysten er begrænset af vanddybden, og når de opnår en relativ højde (Hm0) ift. vanddybden (h) på Hm0/h≈0,6 vil der forekomme bølgebrydning af de højeste bølger.

8.2.4 Sedimenttransport

Sedimenttransporten drives af den bølgeinducerede strøm og den Jyske Kyststrøm. I forhold til den bølgeinducerede strøm vil der, når bølgerne bevæger sig skråt mod kysten, opstå to strøm- retninger, der driver sedimenttransporten. En tværgående strøm og en kystparallel strøm. Sedi-

29 DHI, Sedimenttransport ved Horns Rev og Blåvandshuk, oktober 2001.

30 Xxxxxxx, X. & Xxxxxxxxx, X. (1999). The Surf Zone. In Short, A. D. (ed.): Handbook of Beach and Shoreface Morpho- dynamics. Xxxx Xxxxx & Sons Ldt., Chichester, pp. 72-118

menttransporten opstår dog først, når strømhastigheden er tilstrækkelig til at mobilisere sedi- mentet. Den maksimale mængde sediment en given strøm kan transportere omtales transportka- paciteten og afhænger bl.a. af, hvor kraftig strømmen er.

Den ene retning af sedimenttransporten går vinkelret på kysten og benævnes den ”tværgående sedimenttransport” og den anden retning er parallel med kysten og benævnes ”langsgående sedi- menttransport”.

Tværgående sedimenttransport

Den tværgående sedimenttransport ved Blåvand afhænger bl.a. af bølgeforholdene, tværprofilet samt sedimentkarakteristikken. Indenfor brydningszonen, som ved Blåvand er beliggende inden- for ca. seks meter vanddybden DVR90, er kystprofilet meget dynamisk, og der forekommer signi- fikante omlejringer af sediment hele tiden alt afhængig af bølgeforholdene. Kystprofilet bliver dog mere stabilt på større vanddybde, da det her er mindre påvirket af bølgerne.

Kystprofilet ved Blåvand påvirkes af forskellige bølgeforhold med forskellige typer af brydende bølger (normalt karakteriseret som topbrydende og styrtbrydende). Topbrydende bølger, som fo- rekommer under storm, medfører normalt revledannelse. Revledannelsen skyldes, at der søværts for brydningspunktet (dvs. i brydningszonen) forekommer en mindre sandtransport ind mod ky- sten, og at der landværts for brydningspunktet (i surf-zonen og swash-zonen) forekommer en ud- adrettet transport. Brydningspunktet varierer pga. vekslende bølge- og vandstandsforhold, og lo- kaliteten for revledannelse vil derfor også variere.

Styrtbrydende bølger er i stand til at opblande store mængder sand i vandsøjlen, hvilket medfø- rer, at sandet transporteres ind imod kysten. Effekten er mest dominerende under forhold med lange dønninger (dvs. lange bølger med høj bølgeperiode). Kysten er i længere perioder påvirket af både top- og styrtbrydende bølger, og der sker her en konstant omfordeling af sediment

Langsgående sedimenttransport

Sedimentbudgettet for den langsgående sedimenttransport ved Vestkysten er bl.a. undersøgt af Kystdirektoratet31, hvoraf det fremgår, at der forekommer der en signifikant langsgående netto- transport langs Blåvand mod syd. Tilstedeværelsen af høfder blokerer for den del af den langsgå- ende sedimenttransport, som foregår mellem strandlinjen og høfdens afslutning. På den måde fanges en del af sedimentet og aflejres opstrøms på høfdens luvside (i forhold til sedimentets transportretning).

Kombineret langs- og tværgående sedimenttransport

Tidligere studier af sedimenttransporten langs Vestkysten har vist, at signifikante bølgehøjder på omkring tre meter, målt på knap 20 meter vanddybde, er årsagen til hovedparten af sediment- transporten på Vestkysten32. Bølger over tre meter forekommer ved Blåvand gennemsnitligt i ca. 150 timer/år, og der er dermed tale om en relativt dynamisk kyststrækning.

Den bølgeinducerede langs- og tværgående sedimenttransport forekommer hovedsageligt inden- for den såkaldte aktive dybde, som er dybden hvorfra bølgerne er i stand til at transportere sedi- ment i en størrelsesorden, som er af betydning for morfologien indenfor en kortere årrække. Ved gennemgang af morfologiske ændringer ud fra opmålte kystprofiler gennem årene er den aktive dybde ved Blåvand vurderet til ca. otte til ti meters vanddybde.

31 Kystdirektoratet. (2000). Sedimentbudget Vestkysten.

32 DHI. (2001). Redegørelse for planlagte kystfodringsprojekter udfor Fjaltring i 2002 og ved Årgab i 2003.

Kombination af langsgående og tværgående transport kan medføre, at revlen langs kysten gen- nembrydes pga. uensartede transportmønstre og/eller uensartede bundkonturer, hvilket danner såkaldte revlehuller – også kendt som ”hestehuller”. Hullerne påvirker desuden beliggenheden af kystlinjen, hvor der skabes udbugtninger, som ofte vil bevæge sig i netto transportretningen for den langsgående transport. Dannelsen af revlehullerne, og dermed kystudbugtningerne (sandbøl- ger) er påvirket af bl.a. indfaldsvinklen for bølgerne. Sandbølgerne bidrager væsentligt til sedi- menttransporten langs kyststrækningen ved Blåvand.

8.2.5 Suspenderet sediment

Bølgernes og strømmens opblanding og transport af sediment i havet medfører en naturlig bag- grundskoncentration af suspenderet sediment, som bl.a. påvirker vandets farve og gennemsigtig- hed og dermed sigtbarheden og lysgennemtrængningen. Sigtbarheden og lysgennemtrængning har betydning for leveforholdene for marin flora, fauna og fisk.

Med henblik på at belyse hvilke koncentrationer af suspenderet sediment, der kan forekomme på strækningen, er der i forbindelse med ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse ved Blåvand, 2019” gennemført modelsimuleringer til estimering af den forventede koncentration under for- skellige bølgeforhold. Heraf fremgår det, at sedimentkoncentrationen varierer igennem kystprofi- let. Koncentrationerne er generelt størst i opskylszonen (swash-zonen) samt ved revlen, hvor bøl- gerne, når de bryder, opslemmer materiale fra havbunden.

Udover en bølgeinduceret naturlig baggrundskoncentration af suspenderet sediment i vandsøjlen bidrager den forholdsvis kraftige strøm i Grådyb (kombineret med forholdsvis fint sediment) til en relativt høj suspenderet sedimentkoncentration i området. Koncentrationen af suspenderet mate- riale varierer, jf. (DHI, 2005)33, i normale tidevandsperioder mellem 20 og 100 mg/l, og når sjæl- dent under 10 mg/l i området. I stormsituationer kan koncentrationen jf. (DHI, 2005) nå op på 500 mg/l, hvilket medfører at vandet til tider er meget uklart.

Den forholdsvis høje baggrundskoncentration ved Grådyb spreder sig til det omkringliggende om- råde, og til en vis grad helt op til Blåvand.34 Bidraget fra Grådyb til baggrundskoncentrationen ved Blåvand op til ca. 10 – 20 mg/l, som er et direkte tillæg til den bølgeinducerede baggrunds- koncentration.

8.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Den planlagte gennemførelse af kystbeskyttelsen vil direkte påvirke kystprofilet ved strandfod- ring, da fodringen er med til at stoppe den naturlige udvikling af kysten. Da det er i overensstem- melse med formålet med kystbeskyttelsen, vurderes indvirkningen som positiv og væsentlig. Det vurderes, at stranden vil kunne blive op til ca. 100 meter bred på de strækninger, hvor der fodres intensivt. Hertil skal det dog nævnes, at stranden under lavvande allerede mange steder er op til 100 meter bred. Sandet vil efterfølgende gradvist blive omfordelt af vind, bølger og strøm og indgå i de naturlige processer på kysten.

Placering af sand på stranden (strandfodring) forventes i et vist omfang at medføre en lille for- øgelse af kornstørrelsen i perioden umiddelbart efter fodringen. Konsekvensen af sandfordringen på grund af ændringer i sammensætningen af sedimentet vurderes som begrænset, da fodrings- sandet ikke adskiller sig væsentligt fra de observerede middelkornstørrelser strækningen, og den samlede indvirkning vurderes derfor som ikke væsentlig.

33 DHI (2005): Undersøgelse af de nuværende klappladsers indflydelse på sedimentationen i Grådybs tidevandsområde samt effekten af at fjerne det opgravede materiale fra området.

34 DHI (2009): VVM Esbjerg Sydhavn - Hydraulisk modellering – Påvirkning på sedimentation

Umiddelbart efter gennemførelsen af en strandfodring vil en del af sandet indgå i den kystparal- lelle og tværgående sedimenttransport. Strandfodring forgår kun på en lille del af det samlede kystprofil og det samlede bidrag til en forøgelse af sedimenttransporten langs kyststrækningen vurderes at være relativt lille. Påvirkningen sker umiddelbart efter strandfodringen og i en peri- ode herefter, indtil de efterfølgende storme og bølgeaktivitet har transporteret, sorteret og blan- det sedimentet. Den samlede konsekvens for sedimenttransporten vurderes som begrænset. Det vurderes derfor, at der ikke vil være en væsentlig indvirkning på sedimenttransporten som følge af strandfodringen.

Ved strandfodring pumpes sand ind på stranden fra et sandfodringsskib i en kraftig vandopblan- ding, der er nødvendig for, at sandet kan pumpes gennem rørledningen. Når det vandopblandede sand pumpes ud af røret, falder hastigheden, og vandet kan ikke længere transportere sandet, som aflejres umiddelbart under rørudmundingen i en kegleform ud mod havet. Vandet løber her- efter tilbage til havet enten ved nedsivning eller direkte afstrømning fra stranden.

Ved direkte afstrømning på overfladen vil der naturligt ske en sortering af sedimentet, så en del af de fineste sedimentfraktioner (sedimentspildet) løber tilbage i havet. Herved tilføres en høj koncentration af suspenderet sediment til opskylszonen, hvorfra det suspenderede materiale kan transporteres med strømmen og give anledning til en påvirkning af vandmiljøet ved forhøjede se- dimentkoncentrationer udenfor selve sandfodringslokaliteten.

Det suspenderede sediment kan sprede sig udenfor den sandfodrede strækning. Da det suspen- derede sediment vil være udfældet fra vandsøjlen seks timer efter endt strandfodring, forøges koncentrationen af det suspenderede sediment kun midlertidigt i op til 50 døgn, hvor strandfod- ringen foregår én gang hvert femte år. Forøgelsen i koncentrationen af det suspenderede sedi- ment ligger inden for de naturligt forekommende variationer i sedimentkoncentrationen, og på- virkningsgraden vurderes derfor som meget lille. Konsekvensen vurderes derfor samlet set som ubetydelig, og der forekommer dermed ikke en væsentlig indvirkning på koncentrationen af det suspenderede sediment.

Ved strandfodring sker der en stor aflejring af sediment på havbunden umiddelbart på den lokali- tet hvor strandfodringen foregår, hvor der kan aflejres op til 10 cm fra sedimentspilet. Sedimen- tationen er størst tæt på lokaliteten, hvor der strandfodres, og mindre i sedimentfanens udstræk- ning lang kysten. Samlet vurderes konsekvensen af sedimentspredning fra sandfodringen som ubetydelig, da den ikke vil have indvirkning på bundforholdene. Konsekvensen er derfor ikke væ- sentlig.

9. VAND

Kapitlet beskriver påvirkningen af vandkvalitet samt vandområdeplaner og havstrategiinteresser i forbindelse med kystbeskyttelse af strækningen Blåvand.

9.1 Metode

De eksisterende forhold og miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af data fra publikationer og databaser, der omfatter kortlægning og overvågning af vandplansinteresser. Det drejer sig om:

• NOVANA havrapporter udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) for Miljøsty- relsen

• MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2135.

• Vandområdeplan for Jylland og Fyn 2015-21 fra juni 2016

• Basisanalyse for Danmarks Havstrategi fra 2012

• Basisanalyse for Danmarks Havstrategi II fra april 2019

Der er yderligere indhentet overvågningsdata for vandkemi, samt temperatur og salinitet fra en af Miljøstyrelsens marine målestationer ud for kysten ved Blåvand. Desuden indgår beregninger af naturlig forekomst af suspenderet sediment og beregninger for undervandsstøj i vurderingsaf- snittet.

Det vurderes, at det tilgængelige grundlag for at vurdere påvirkninger af vandkvalitet, målsatte kystvande og andre overfladevande og havområdet ud for Blåvand er tilstrækkeligt.

9.2 Eksisterende forhold

I det følgende er eksisterende forhold for vandkvalitet og vandforekomster, der er omfattet af vandplanlægning og Danmarks Havstrategi, beskrevet på baggrund af eksisterende data.

9.2.1 Vandkvalitet

I forbindelse med den nationale overvågning af det marine miljø (NOVANA) registreres forskellige vandkemiske parametre, som kan benyttes til at karakterisere den generelle vandkvalitet i et gi- vent vandområde. Vandkvaliteten bestemmes af de hydrografiske forhold og af afstrømningen af næringsstoffer fra land. På strækningen ved Blåvand findes kystnært den marin målestation Sta- tion RIB1510001 ca. tre kilometer ud for kysten.

Forholdene omkring strækningen er, at salinitet i overfladevandet (<5 meter) ligger mellem ca. 30 og 32 ‰, og tilsvarende for bundvandet >5 meter). Gennemsnitstemperaturen for sommer- perioden ligger omkring ca. 17 °C for både overflade og bundvand, mens gennemsnitstemperatu- ren for vinterperioden ligger <5 °C i begge dybder.

Ved en lagdeling af vandsøjlen, også kaldet et springlag, kan der være tale om en lagdeling på grund af forskelle i saltholdighed (en såkaldt haloklin) og/eller forskelle i vandtemperatur (termo- klin) mellem overfladevandet og bundvandet. Springlaget begrænser eller stopper iltudvekslingen fra fotosyntetiserende alger i overfladevandet ned til bundvandet, samt udvekslingen af nærings- stoffer fra bundvandet op til overfladevandet. Et springlag kan være meget markant, hvilket ofte ses i de indre danske farvande med iltsvind i bundvandet til følge (< 4 mg/l ilt). Lagdeling af vandsøjlen optræder dog typisk ikke langs Vestkysten eller er meget svag (under 2-3 ‰) på

35 Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021, xxxx://xxx- xxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx0-xxx-0000

grund af de dynamiske forhold, hvor bølgepåvirkning og vindpåvirkning sikrer en god opblanding af vandsøjlen. Den Jyske Kyststrøm, som transporterer vand med lavt saltindhold fra Elbens ud- løb, samt andre store europæiske floder, nordpå kan dog forårsage en kort periode med lagdeling i vandsøjlen på Vestkysten, hvilket sjældent sker.36 Hertil vil iltkoncentrationen være højere i kystfordringszonen, da vandsøjlen på lavere dybder er mere opblandet på grund af bølger og vindpåvirkning.

De gennemsnitlige koncentrationer af total kvælstof (TN) og fosfor (TP) er sammenlignelige med landsgennemsnittet for kystnære områder på ca. 500-800 µg/l for TN og ca. 40-70 µg/l for TP37. I løbet af et år vil næringsstofkoncentrationen variere med de højeste værdier i slutningen af vin- terperioden, hvor afstrømningen fra land har ført næringsstofferne ud i havmiljøet.

I takt med at lyset vender tilbage i starten af foråret, stiger produktionen af fytoplankton, den så- kaldte forårsopblomstring som forbruger næringsstofferne til deres vækst. Dermed falder koncen- trationen af kvælstof og fosfor i foråret, og vil forblive lav hen over sommermånederne, hvor vækst af fytoplankton er begrænset af mængden af næringsstoffer i vandet.

Mængden af fytoplankton i vandet måles som klorofylindhold i vandet, da fytoplankton indeholder klorofyl, som gør dem i stand til at fotosyntetisere og bidrage til primærproduktionen i havets fø- dekæde. Koncentration af klorofyl (Chl a) på station RIB150001 har set for året 2006 ligget mel- lem 0,9 – 23 µg/l, med et årsgennemsnit på 7,3 µg/l. Koncentrationen af klorofyl var størst i juni måned 2006 (23 µg/l) og lavest efter opblomstringen i juni måned 2006 (0,9 µg/l).

Når der er mange næringsstoffer i vandsøjlen, vil der være et højt indhold af hurtigt voksende fy- toplankton og dermed en høj koncentration af klorofyl. Dermed stiger næringsbelastningen, også kaldet eutrofieringsgraden, i et område i takt med tilførslen af næringsstoffer og væksten af hur- tigt voksende fytoplankton. Eutrofiering er en betegnelse for stigninger i tilførsel af næringsstof- fer, primært kvælstof og fosfor, som fører til vækst af f.eks. fytoplankton i et givent vandområde.

9.2.2 Vandforekomster omfattet af vandplanlægning

EU’s Vandrammedirektiv har til formål at beskytte og forbedre vandkvaliteten i vandløb og søer,

overgangsvande (flodmundinger, laguner, osv.), kystvande samt grundvand i alle EU-lande. Havet ud til 1-sømile grænsen fra Blåvand hører under vandområdedistrikt Jylland og Fyn og ho- vedvandopland 1.10 Vadehavet, kystvand Vesterhavet, syd (119)

Miljømålet for vandområderne langs strækningen Blåvand er ”god økologisk tilstand” senest i

2021. Den økologiske tilstand beskrives ud fra tilstanden af kvalitetselementerne:

• Klorofyl (fytoplankton)

• Ålegræs

• Bundfauna beskrevet ved anvendelse af DKI (det danske bundfaunaindeks)

Hvert kvalitetselement kan opnå enten høj, god, moderat, ringe eller dårlig økologisk tilstand, og den samlede økologiske tilstand er målt ud fra kvalitetselementet med den laveste tilstand. Den økologiske tilstand på strækningen er ringe, hvilket skyldes, at den økologiske tilstandsklasse for

36 COWI, 2015, Vesterhav Syd offshore wind farm. Sediments, water quality and hydrography. Background report for EIA-study.

37 Xxxx, X. & Xxxxxxxx, A.B. (red.) 2009: Marine områder 2007. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvalite- ten. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 113 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 707. xxxx://xxx.xxx.xx/Xxx/XX000.xxx

klorofyl (fytoplankton) er ringe, og dermed væsentligt højere end grænsen for god økologisk til- stand for klorofyl (målt som klorofyl a) på 6,9 µg/l, som er fastlagt for området i BEK 1001 af 29/06/201638. Den økologiske tilstand for bundfauna er ukendt.

Den kemiske tilstand af kystvande ud til 1-sømile grænsen (samlet økologisk tilstand), og til 12- sømile grænsen (kemisk tilstand), inddeles i hhv. god, ikke god eller ukendt kemisk tilstand. Den kemiske tilstandsklasse for vandområderne langs strækningen ved Blåvand ud til 1-sømile og 12- sømile grænsen er ukendt.

9.2.3 Vandforekomster omfattet af Danmarks Havstrategi

Formålet med EU’s havstrategidirektiv fra 2008 er at sikre et godt havmiljø i Danmark og i Eu- ropa ved at opnå god miljøtilstand senest i 202039.

Danmarks Havstrategi gælder for havområder fra tidevandsgrænsen og til 200-sømilegrænsen,

og dækker derfor samtlige danske farvande (territorialfarvande og inden for EØZ’en).

Havstrategidirektivet beskriver 11 deskriptorer, der bruges til at opnå en god miljøtilstand for havmiljøet. Deskriptorerne omfatter både receptorer og påvirkningskilder, der bruges til at klar- lægge den menneskelige påvirkning af marine økosystemer. Samlet set definerer den danske havstrategi miljøtilstanden i de danske farvande langs Vestkysten som ikke-god og de mest signi- fikante menneskeskabte belastninger relaterer sig til eutrofiering, ikke-hjemhørende arter og fi- skeri40.

9.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Sammenfattende vurderes det, at kystbeskyttelse i form af strandfodring ikke vil føre til væsent- lige påvirkninger af vandkvalitet, vandområder omfattet af vandplanlægning eller af Danmarks Havstrategi langs strækningen ved Blåvand.

Strandfodringens potentielle påvirkning af vandkvaliteten består i ændring af indholdet af næ- ringsstoffer og fytoplankton i vandsøjlen lokalt ved Blåvand. Det tilførte sand kan indeholde næ- ringsstoffer, og der kan forekomme næringsstoffer i skibene og maskinernes udstødning. Fod- ringssandet består af rent, veliltet sand med et lavt indhold af organisk stof, og bidraget af næ- ringsstoffer fra selve fodringssandet ved strandfodring vurderes derfor at være ubetydeligt i for- hold til bidraget fra afstrømningen fra land, som er den største kilde til udledning af næringsstof- fer til havmiljøet. Kvælstofdepositionen på vandoverfladen fra skibe og maskiner er en ubetydelig faktor, jf. kapitel 10 Luft. Konsekvensen for indholdet af næringssalte i vandsøjlen ved sandfod- ring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på indholdet af næringssalte i vandsøjlen.

Sandfodring kan medføre, at de mest finkornede partikler føres bort med strømmen, hvilket også kaldes sedimentfaner. Det kan medføre skygge for lyset til fytoplankton (planteplankton) og be- grænse deres vækst. Koncentrationerne af partikler i vandet vil kun være overskredet i kortere perioder, og situationen adskiller sig ikke væsentligt fra de naturlige koncentrationer af partikler, som normalt kan forekomme under kraftige storme. Konsekvensen af et øget indhold af sediment

38 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede om- råders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, BEK nr. 1001 af 29/06/2016, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/x0000.xxxx?xxx000000

39 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 (Havstrategirammedirektivet).

40 Udkast til Basisanalyse for Danmarks Havstrategi II xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxx/00000

i vandsøjlen ved sandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig for væksten af fy- toplankton, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på indholdet af fytoplankton i vandsøj- len.

Der vil ikke være en væsentlig indvirkning på muligheden for at opnå god økologisk tilstand for kystvandene langs strækningen, da der er begrænsede påvirkninger for bundfaunaen, og da sandfodringen hverken vil føre til en højere eller lavere forekomst af fytoplankton i havvandet.

I forbindelse med tilladelser til anvendelse af sand har Miljøstyrelsen vurderet, at der er tale om rene materialer. Påvirkninger fra miljøfremmede stoffer vurderes dermed for usandsynlige, hvor- for sandfodringen ikke vurderes at påvirke muligheden for at opretholde eller opnå god kemisk tilstand inden for 12 sømil-zonen langs strækningen.

Vandplaninteresserne vurderes dermed ikke at blive påvirket af fællesaftalen, da den planlagte kystbeskyttelse ikke vil indvirke på muligheden for at bevare eller opnå god økologisk tilstand i vandområdet på strækningen, da strandfodringen hverken vil føre til en højere eller lavere kloro- fylkoncentration i havvandet, eller medføre væsentlige ændringer i bundfaunaens artssammen- sætning eller biomasse. Desuden er spredning af miljøfremmede stoffer i forbindelse med strand- fodring meget usandsynlig, da sandet primært stammer fra rene materialer. Strandfodringen vur- deres derfor ikke at påvirke den kemiske tilstand langs strækningen.

Konsekvensen af strandfodring for opnåelse af god miljøtilstand for de enkelte deskriptorer i Dan- marks Havstrategi vurderes at være ubetydelig til begrænset, da det vurderes, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de enkelte trofiske niveauer i den marine fødekæde, at der ikke vil ske væsentlige ændringer af vandkvaliteten, og at der ikke vil forekomme permanente tab af havbund. De samlede konsekvenser vurderes af være ubetydelige til begrænsede for vandkvali- tet, vandområder omfattet af vandplanlægning eller af Danmarks Havstrategi.

10. LUFT

Kapitlet beskriver påvirkningen af luftkvalitet og deposition af kvælstof i forbindelse med fællesaf- talen for kystbeskyttelse af strækningen ved Blåvand.

10.1 Metode

De eksisterende forhold og miljøpåvirkninger er analyseret, beskrevet og vurderet på baggrund af følgende:

• Entreprenørmaskiners emissioner er beregnet ud fra krav til typegodkendelse Trin 3B i be- kendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner m.v.

• Emissionen fra skibe er beregnet ud fra AIS-data (positionsdata for skibe) og antagelser om skibenes ballast, last, brændstofforbrug samt skibsstørrelser. Der blev taget udgangspunkt i skibe anvendt til strandfodring af Vestkysten i 2017/2018. I konsultation med en ekstern ekspert blev skibene defineret til at være tier III-skibe. Den beregnede NOx-udledning fra skibene svarer derfor til den for tier III-skibe.

• Immissioner fra entreprenørmaskiner og skibe er beregnet ved hjælp af OML-modellen.

• Beregnede immissioner er holdt op imod EU’s og Arbejdstilsynets grænseværdier for beskyt- telse af menneskers sundhed.

• Deposition af kvælstof fra luften i omgivende områder er beregnet med metoden udviklet af DCE, som er indarbejdet i OML-modellen.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere kystbeskyttelsens påvirkninger af luften er tilstrække- ligt, idet der bl.a. er foretaget en række antagelser, som betyder, at der anvendes worst case be- tragtninger.

10.2 Eksisterende forhold

Kystdirektoratet har igennem mange år gennemført kystbeskyttelse på strækningen. Indsatsen, der har omfattet brug af skibe og entreprenørmaskiner og andet materiel, har derfor bidraget til den samlede luftforurening langs kysten. Figur 10-1 er en visuel fremstilling af bidrag til den samlede luftkvalitet i lokalområdet.

Figur 10-1. Illustration af at den samlede luftkvalitet består af flere enkeltbidrag.

I forbindelse med sandfodring vil skibe og entreprenørmaskiner med dieselmotorer give anledning til lokal luftforurening. Forureningen består primært af:

• NOX (Nitrogenoxider)

• CO (Kulilte)

• Partikler (støv)

• UHC og HC (uforbrændte kulbrinter)

• CO2 (Kuldioxid)

• SOX (Svovloxider)

• Lugt

I det følgende er der fokuseret på NOx, CO og partikler, som er de væsentligste forureningspara- metre i forbindelse med de anvendte skibe og maskiner i forbindelse med gennemførelse af kyst- beskyttelsen.

10.2.1 Luftkvalitet på Vestkysten

Målinger af luftkvaliteten41 viser, at luftens indhold af NO2 på det meste af Vestkysten ligger lavt i forhold til resten af landet. Det ses også, at koncentrationen er lidt højere i nogle af byområderne nær kysten, hvor der er flere kilder til forurening. Koncentrationen af fine partikler og dermed mindre end 2,5 μm er højest i det sydlige Danmark og falder mod nord. Det tyder på, at der er kilder til emissioner af partikler mindre end 2,5 μm syd for den danske grænse. Koncentratio- nerne af grove partikler og dermed mindre end 10 μm, er højest mod vest og sydøst i Danmark42. Langs Vestkysten ses derfor høje koncentrationer, der sandsynligvis skyldes skibstrafik og salt- partikler i luften omkring havene.

Ved Blåvand er der aflæst værdierne angivet i Tabel 10-1.

Stof	Baggrundskoncentration, µg/m3
NO2	4,2-5,2
Partikler < 2,5 µm	8,8 – 9,3
Partikler < 10 µm	16,8 - 19

Tabel 10-1. Baggrundskoncentrationen ved Blåvand43.

10.2.2 Grænseværdier for luftkvalitet

Under arbejdsmiljølovgivningen findes der grænseværdier for den luft, som tillades indåndet i for- bindelse med udførelse af arbejde. Grænseværdierne stammer fra EU direktiver og er indarbejdet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer44. EUs45 og Arbejds- tilsynets46 grænseværdier for NO2, CO og partikler er præsenteret i Tabel 10-2.

41 DCE – Nationalt center for miljø og energi, Aarhus Universitet, 2019, Luftforurening i 2012, xxxx://xxxx.xxxxxxx- xxxxx.xx/xxxxxxxxxx?

42 DCE – Nationalt center for miljø og energi, Aarhus Universitet, Luftforurening i 2012, xxxx://xxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx- almap?

43 DCE – Nationalt center for miljø og energi, Aarhus Universitet, 2019, Luftforurening i 2012, xxxx://xxxx.xxxxxxx-

xxxxx.xx/xxxxxxxxxx?

44 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse nr. 1472 af 12. december 2017 om vurdering og styring af luftkvalite- ten, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000

45 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse nr. 1472 af 12. december 2017 om vurdering og styring af luftkvalite-

ten, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000

46 Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1458 af 13. december 2019, bilag 2 om grænseværdier for stoffer og materialer, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000

Stof	EU's luftkvalitetsgrænse- værdi	Arbejdstilsynets grænseværdi
Nitrogendio- xid, NO2	200 μg/m3, 1 time, må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår	0,96 mg/m3: Gennemsnitskoncentration over otte ti- mer 2x0,96 mg/m3: Korttidsværdi, koncentrationen i en tidsperiode på højst 15 minutter må aldrig overskrides 4 mg/m3 Loftsgrænseværdi, der aldrig må overskrides
Carbonmo- noxid, CO	10 mg/ m3, daglig maksimal 8- timers middelværdi	23 mg/m3: Gennemsnitskoncentration over otte timer 2x23 mg/m3: Korttidsværdi, koncentrationen i en tids- periode på højst 15 minutter må aldrig overskrides
Partikler, PM10	50 μg/m3, 1 døgn må ikke over- skrides mere end 35 gange pr. kalenderår	Mineralsk inert støv: 10 mg/m3: Gennemsnitskoncen- tration over otte timer 2x10 mg/m3: Korttidsværdi, koncentrationen i en tids- periode på højst 15 minutter må aldrig overskrides Mineralsk inert respirabelt støv: 5 mg/m3: Gennem- snitskoncentration over otte timer 2x5mg/m3: Korttidsværdi, koncentrationen i en tidspe- riode på højst 15 minutter må aldrig overskrides

Tabel 10-2. Oversigt over EU's og Arbejdstilsynets grænseværdier for beskyttelse af menneskers sundhed.

10.2.3 Deposition af kvælstof

Deposition af kvælstof har stor betydning for den danske natur. Atmosfærisk kvælstof nedfalder i form af ammoniak, ammonium og andre kvælstofforbindelser, som stammer fra menneskabte ak- tiviteter såsom husdyrproduktion og forskellige former for forbrænding. Over 50% af de danske naturområder modtager mere kvælstof end de kan tåle47. Derfor foretager de lokale myndigheder en konkret vurdering af de enkelte naturområders tålegrænser med baggrund i beregnede tåle- grænser. DCE, Nationalt center for miljø og energi har foretaget en modelberegning af den sam- lede årlige deposition af kvælstof48. Ved Blåvand aflæses baggrundsdepositionen på 12,0-14,0 kg N/ha49.

10.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

I forbindelse med udarbejdelse af ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Blåvand, 2020” blev der gennemført OML-beregninger for at vurdere på den planlagte kystbeskyttelses påvirkning på luftkvaliteten og deposition af kvælstof til omgivelserne.

På baggrund af de konservative beregninger af immissionskoncentrationerne vurderes det, at NO2 kun overskrider EU’s luftgrænseværdier nogle få dage om året, mens Arbejdstilsynets grænse- værdier for NO2 og grænseværdierne for CO og partikler overholdes. Konsekvensen for luftkvali- teten vurderes derfor samlet set at være begrænset, og der er dermed ikke nogen væsentlige indvirkninger på luftkvaliteten. Den begrænsede påvirkning af luftkvalitet vurderes i forhold til befolkningens sundhed i kapitel 20 Befolkning og menneskers sundhed.

Luftforureningen fra skibe og entreprenørmaskiner kan medføre, at der fra luften sker deposition af bl.a. kvælstof (N) i omgivelserne langs strækningen. Emissionen af såvel NO som NO2 fra skibe og maskiner bidrager til N-depositionen, der især kan have betydning for naturområderne. Dette vil blive behandlet under kapitel 15 Natur på land.

47 Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, Kvælstofnedfald: Hvilke mekanismer indgår? xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxx- udveksling/luft/effekter/natur/kvaelstof/

48 Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 264, 2018, Atmosfærisk deposition 2016,

NOVANA.

49 DCE – Nationalt center for miljø og energi, Aarhus Universitet, 2019, Luftforurening i 2012, xxxx://xxxx.xxxxxxx- xxxxx.xx/xxxxxxxxxx?

11. KLIMA

Kapitlet beskriver fællesaftalens påvirkning af klimaet og behovet for at tilpasse kystbeskyttelsen til de kommende klimaændringer for strækningen ved Blåvand.

11.1 Metode

Beskrivelse og vurdering af klimaets forventede udvikling, klimapåvirkninger og behovet for kli- matilpasning for kystbeskyttelsen er analyseret, beskrevet og vurderet på baggrund af følgende:

• Litteratur og data om klimaets generelle udvikling, herunder FN og DMUs klimascenarier

• Oplysninger vedrørende emissioner i Danmark

• Oplysninger om klimaets forandringer som en konsekvens af CO2-udledningen, havspejlstig- ninger, tidevand og vind samt vandstande50 51

• Oplysninger om landhævning52

• Klimaændringers effekt på kysten, Kystdirektoratet53

Grundlaget for at vurdere klimaets påvirkning på kystbeskyttelsen vurderes at være tilstrække- ligt.

11.2 Eksisterende forhold

I det følgende beskrives klimaudviklingen og den klimapåvirkning, der har relevans for kystbe- skyttelsen. Klimaudviklingen beskrives med udgangspunkt i den eksisterende viden med fokus på de faktorer med størst betydning for kystbeskyttelsen ved Blåvand.

11.2.1 Klimaudvikling

Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 grader siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %, og vindforhold og vandstande har ligeledes ændret sig. Den globale gennem- snitstemperatur er siden 1880 steget med ca. 0,85 grader54.

Hovedparten af den globale opvarmning skyldes menneskers aktiviteter. Især udslip af CO2 fra afbrænding af kul, olie og gas, men også fældning af skove og udslip af andre drivhusgasser.

Vurderingen af de nuværende og fremtidige klimaforandringer er baseret på de scenarier, som også anvendes af FN’s klimapanel IPCC55. De nuværende klimamodeller viser, at det er meget usandsynligt, at jordens opvarmning de sidste 100 år alene skyldes naturlig udvikling.

50 Kystdirektoratet, 2018, Højvandsstatistikker 2017. Kystdirektoratet, Miljø- og Fødevareministeriet.86 s.

51 DMI, Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014. Klima-, energi-, og byg- ningsministeriet., Naturstyrelsen (2014): Analyse af IPCC delrapport 2 – Effekter, klimatilpasning og sårbarhed

52 Kystdirektoratet, Landbevægelser i Danmark, xxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx-x-xxxxxxx.xxxx

(10.11.2018)

53 Klimaændringers effekt på kysten, Kystdirektoratet, Xxxxxx, J., Xxxxxxx, S. B., 2007

54 Xxxxx-Xxxxxxxx, X., X. Xxx, X.X. Xxxxxxxxxxx, P.G. Xxxxxx, X. Xxxxxx, X. Xxxxx, X.X. Xxxxx, and X. Xxxx, 2014: The Ocean. In: Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability. Part B: Regional Aspects. Contribution of Working Group II to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Cambridge Univer- sity Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, pp. 1655-1731.

55 xxx.xxxx.xx

DMI har estimeret de klimaforandringer, som Danmark står over for frem mod slutningen af det

21. århundrede på grundlag af den seneste viden fra FN’s klimapanel og egne klimasimulerin- ger56. Ifølge prognoserne57 vil Danmark i fremtiden få et varmere klima med generelt mere ned- bør og flere og mere ekstreme vejrhændelser, herunder storme. Især spår modellerne, at Dan- mark kan forvente mere regn om vinteren, og om sommeren vil der formentlig optræde både længere tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Temperaturen i landet vil stige; særligt forventes mildere vintre, mens somrene bliver varmere, og der kan forekomme flere og længere hede- og varmebølger.

Påvirkning ved Blåvand

Klimaet har afgørende betydning for forholdene på Vestkysten. Da Vestkysten er en naturlig ero- sionskyst, vil den uden kystbeskyttelse rykke tilbage, som den har gjort det i århundreder. Ha- stigheden for tilbagerykning, og dermed også den kystbeskyttelse, der er nødvendig for at holde tilbagerykningen i ro, vil være afhængig af klimaudviklingen.

Storme, ekstreme højvande, bølgestørrelser og -retning, havstrømme og globale havstigninger spiller alle en rolle for behovet for kystbeskyttelse. da forskellene vil påvirke erosionsraten58. De forhold, der især påvirker kystens udvikling, er udviklingen i vindforholdene og havvandstanden.

Vindforhold

Fremtidige klimaforandringer forventes også at ændre på de typiske vindmønstre, som de kendes i dag. De formodede fremtidige ændringer af vindmønstre er dog sværere at kortlægge, end det for eksempel er tilfældet for klimaparametre som temperatur og nedbør. DMI kan dermed ikke med sikkerhed forudsige en klar stigning i middelvinden og ekstremvinde, da data for vindstyrke og retning og de anvendte målemetoder er for usikre til at fastlægge en global eller regional ten- dens. Der vil dog sandsynligvis ses en stigning i stormstyrken specielt over Nordsøen, men der vil ikke nødvendigvis kunne ses flere storme59 60.

Stigning i havvandstanden

At vandspejlet stiger, er en af de faktorer, der påvirker erosionen og landskabet ved Vestkysten. Vandstanden er betydende for, hvor i selve kystprofilet bølgeenergien bliver afsat og for erosions- raten på kysten. Derudover stiger sandsynligheden for oversvømmelse af oplandet med stigende havvandsstand61.

Stigninger i havvandstanden er en afledt konsekvens af den globale opvarmning, hvor både smel- tende ismasser og termisk ekspansion bidrager til forhøjede middelvandstande. Havet vil derfor ikke stige jævnt over hele kloden62. Den gennemsnitlige årlige havspejlsstigning forventes i om- egnen af 0,32 cm/år63. For Danmark gælder det, at der sker en generel landhævning og lokale sætninger, hvorfor havvandsstigningen vil have en varierende effekt på kyststrækningerne i for- skellige dele af Danmark.

56 DMI (2014): Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014. Klima-, energi-, og bygningsministeriet.

57 IPCC, 11: Ocean xxxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxxx/xx0/xx0/xxx-xxxxx/

58 Xxxxxx, X., Xxxxxxx, S. B., 2007, Klimaændringers effekt på kysten, Kystdirektoratet

59 DMI, 2014, Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport nr. 6. Klima-, energi-, og byg- ningsministeriet.

60 Xxxx, X.; Xxxxxx, X. & xxx xxxxxx, X. 2005, Dynamical modelling of North Sea storm surge extremes under climate change conditions – an ensemble study

61 Kystdirektoratet, Xxxxxx, X., Xxxxxxx, S. B., Klimaændringers effekt på kysten, 2007

62 Naturstyrelsen, 2014, Analyse af IPCC delrapport 2 – Effekter, klimatilpasning og sårbarhed

63 DMI, Globale ændringer, xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxx-xx/xxxxxx/xxx/xxxxxxxxxx-xxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxx/

Relativ landhævning

Den generelle landhævning, der sker i store dele af Danmark, skyldes, at landskabet blev ”tryk- ket ned” under iskappen i sidste istid, og at det i dag hæver sig igen, efter at istrykket er for- svundet. Ved Blåvand er den gennemsnitlige absolutte rate for landhævning ca. 0,5 mm om året, og den kan dermed langtfra opveje stigningen i havspejlet.

11.2.2 Klimapåvirkning fra emissioner

Drivhusgasser forekommer naturligt i atmosfæren og kan absorbere den infrarøde stråling, der udsendes fra jordens overflade og derved opvarme atmosfæren. Drivhusgasserne er altså grund- laget for, at opstår en drivhuseffekt og årsagen til, at jorden ikke er kold og ubeboelig for menne- sker og levende organismer.

Hvert år udleder menneskene store mængder drivhusgasser verden over. De vigtigste er kuldio- xid (CO2), methan (CH4), lattergas (N2O) og de industrielt fremstillede F-gasser som for eksempel freon og CFC. Ved tilførsel af menneskeskabte drivhusgasser rykkes balancen mellem indgående og udgående stråling mod højere temperaturer.

Nogle drivhusgasser absorberer stråling bedre end andre, fordi det sker ved et bredere spekter af bølgelængder. For at tage højde for forskelle i absorptionsevne, er ”Global Warming Potential” (GWP) introduceret, der sammenligner alle drivhusgasserne med CO2, som har et globalt opvarm- ningspotentiale på 1.

Det er vigtigt, at det globale opvarmningspotentiale sættes i relation til en tidsperiode, fordi driv- husgassernes levetid i atmosfæren varierer meget. Der findes derfor forskellige GWP-værdier for forskellige tidshorisonter, og i takt med at der kommer ny viden, bliver drivhusgassernes GWP justeret.

Ved at multiplicere udledningen af de enkelte drivhusgasser med deres GWP bliver udledningerne omregnet til CO2-ækvivalenter, som er en fælles enhed for drivhusgasser. Den samlede danske udledning var i 2017 på 88.949.000 ton CO2-ækvivalenter64, hvori også indgår de nuværende sandfodringsaktiviteter. Den samlede CO2-udledning for Varde Kommune er 904.842 ton CO2.65

Klimaet påvirkes i vid udstrækning af menneskets aktiviteter, som medfører en stigende udled- ning af drivhusgasser, herunder især kuldioxid (CO2) og metan (CH4). Danmark har i kraft af sit EU-medlemskab påtaget sig at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % i år 2020, i for- hold det udledte niveau i 200566.

11.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Den teoretiske sammenhæng mellem stigende havvandstand og kysterosion kan beskrives med Bruuns regel. Modellen forudsiger, at en stigende vandstand vil medføre en tilbagerykning af ky- sten, når den indstiller sig i en ny ligevægt med den højere vandstand. Hvis tilbagerykningen skal undgås, vil det kræve, at der tilføres en mængde sand til kystprofilet ved sandfodring, som udlig- ner den eroderede mængde af sediment på kysten. Sandfodringsmængderne skal dermed både kompensere for den erosion, der opstår som følge af den bølgegenerede strøm, og den erosion som opstår som følge af en havspejlstigning. En samlet stigning i havvandstanden på omkring 1,6 cm i perioden 2020-24 vil sandsynligvis ikke have en mærkbar effekt på kysterosionen i perioden.

64 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxxx00000

65 XxxxXxxxxx.xx, Se din kommunes CO2-udledning, xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxx-xx-xx0-xxxxxxx- bet

66 Energistyrelsen, Dansk Klimapolitik, xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xxx- mapolitik/dansk-klimapolitik (19.01.2019)

Som beskrevet tidligere, vil der sandsynligvis ske en stigning i stormstyrken specielt over Nord- søen, men der vil ikke nødvendigvis forekomme flere storme. Kraftigere storme kan medføre flere tilfælde med akut erosion, som kræver umiddelbar udbedring og derfor en hyppigere sandfodring på de ramte kyster. Den akutte erosion vil, som hidtil, være lokal og afhængig af den enkelte storms retning og styrke.

En forekomst af kraftigere storme vil også medføre en marginalt større risiko for, at der kan ske gennembrud af klitter og diger med oversvømmelser til følge ved Blåvand.

Den kystbeskyttelse, som foregår langs kysten, kompenserer for klimaforandringerne. Det er dog vanskeligt at estimere, hvor stor en andel af kysterosionen, der forårsages af klimaforandringer, og dermed hvor stor en andel af kystbeskyttelsesindsatsen, der kompenserer herfor. Det vurde- res, at der som følge af klimaforandringerne løbende vil blive behov for at fodre med større sand- mængder for at opretholde kystlinjens placering. Den samlede konsekvens vurderes at være ube- tydelig, og klimaforandringerne vil dermed ikke medføre en væsentlig indvirkning på den plan- lagte kystbeskyttelse i perioden.

Forbrug af fossile brændstoffer til skibe og maskiner m.m. i forbindelse med gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse vil bidrage til den nationale udledning af drivhusgasser, og dermed også til den globale påvirkning af klimaet. Udledningerne søges dog minimeret ved planlægning af en optimal gennemførelse af arbejdet, hvor f.eks. sand hentes i de nærmeste indvindingsområ- der og entreprenørerne søger at begrænse deres omkostninger til bl.a. brændstoffer og andre ressourcer.

Den samlede udledning af CO2-emissioner fra den planlagte kystbeskyttelse udgør 3.441 ton CO2- ækvivalenter jf. ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Blåvand, 2020”. Andelen af CO2-ækvi- valenter fra den planlagte kystbeskyttelse er dermed ubetydelig i forhold til den samlede natio- nale CO2-emission, som i 2017 var på 88.949.000 ton CO2-ækvivalenter67. Den planlagte kystbe- skyttelse medfører derfor en meget lille grad af påvirkning i forhold til klimaet, og konsekvensen af CO2-bidraget vurderes derfor samlet set som ubetydelig, da emissionsbidraget er minimalt både på dansk og globalt plan. Der er dermed ikke en væsentlig indvirkning på klimaet.

67 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxxx00000

12. JORD

Kapitlet beskriver påvirkningen af jord og jordbund i forbindelse med fællesaftalen for kystbeskyt- telse på strækningen ved Blåvand.

12.1 Metode

De eksisterende forhold og miljøpåvirkninger er beskrevet, analyseret og vurderet på baggrund af:

• Gennemgang af jordartskort fra GEUS68.

• Gennemgang af Danmarks Miljøportal, Arealinformation med henblik på udpegning af eventu- elle kortlagte grunde og områdeklassificeringer, som ligger umiddelbart langs kyststræknin- gen.69

• Vurdering af risici for spild af forurenede stoffer.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelses påvirkninger af jord- bund og jordforurening er tilstrækkelig, da der findes tilgængeligt data af god kvalitet.

12.2 Eksisterende forhold

Jordarterne beskrives her på grundlag af GEUS’ jordartskort, der angiver de overordnede fore- komster af forskellige jordarter og organiske aflejringer. Hovedparten af de terrænnære aflejrin- ger i området langs kysten i den nordlige del af Blåvand er karakteriseret som flyvesand, og ud- gør et vindaflejret klitlandskab med enkelte ferskvandsaflejringer. De terrænnære aflejringer i den sydlige del af Blåvand er primært karakteriseret af saltvandsaflejringer med enkelte fersk- vandsaflejringer og flyvesandsaflejringer. På den østlige side af Blåvand er der marskaflejringer i form af vekslende tynde saltvandslag, og derudover forekommer der enkelte områder med aflej- ringer af ferskvandstørv.

Der er ikke registreret jordforurening i området nær kyststrækningen ved Blåvand70. Ligeledes er området ikke omfattet af områdeklassificeringen.

Jf. Vandområdeplan 2015-202171 omfatter strækningen ved Blåvand en regional grundvandsfore- komst. Der er ikke registreret terrænnære og dybe grundvandsforekomster ved strækningen.

12.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

I forbindelse med gennemførelsen af den planlagte kystbeskyttelse kan der især være risiko for spild af diesel- og hydraulikolie i forbindelse med oplag af olieprodukter og ved uheld med maski- ner på land og spild fra skibe.

Uheld sker typisk i forbindelse med arbejdet, hvorfor det er meget sandsynligt, at spildet vil blive erkendt med det samme, og der er derfor mulighed for straks at iværksætte de nødvendige tiltag for at begrænse forureningen, hvorfor sandsynligheden for en vedvarende forurening er lille. For- urenet jord skal afgraves med det samme og bortskaffes til en godkendt jordmodtager i henhold

68 GEUS, xxxx://xxxx.xxxx.xx/xxxxxxx/?xxxxxxxxxxxxxxx#xxxxxxxxxxxXxxXx&xxxxxxx&xxxxxxx- 215648.1481481481,5805083.912037037,1330648.148148148,6644916.087962963&layers=jordartskort_25000

69 Danmarks Miljøportal, Arealinformation, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxx0/xxxxx.xxxx?xxxxxxxxxxxxxxx-

tion

70 Danmarks Miljøportal, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxx0/xxxxx.xxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

71 xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx0-xxx-0000

til den pågældende kommunes anvisninger72, hvorfor påvirkningsgraden ved spild af olieproduk- ter vurderes at være lille, og varigheden er kortvarig. En eventuel forurening vil være lokal, da den kun vedrører det sted, hvor uheldet er sket. Konsekvensen ved spild af olieprodukter vurde- res at være begrænset, når de nødvendige tiltag gennemføres for at begrænse forureningen, og den forurenede jord bortgraves og bortskaffes. Der er dermed ikke nogen væsentlige indvirknin- ger på jorden som følge af spild af olieprodukter.

I forbindelse med gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse vil der udelukkende blive gen- nemført aktiviteter uden for og på kysten. Det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for påvirkning af den kemiske tilstand for grundvandsforekomsterne i området som følge af kystbe- skyttelsen og aktiviteterne forbundet hermed.

Sedimentet, som anvendes til kystbeskyttelsen, består af rene materialer, som ikke indeholder skadelige stoffer. Potentiel nedsivning af brændstof til terrænnære grundvandsforekomster ved kystbeskyttelsen vurderes ikke at udgøre en væsentlig risiko, da der ikke er registreret terræn- nære grundvandsforekomster langs strækningen. Risikoen for lokal miljøpåvirkning fra et eventu- elt spild af f.eks. olieprodukter fra maskiner vurderes at være minimal, og et evt. spild forventes hurtigt at kunne afgrænses og oprenses.

72 Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. BEK. nr. 1452 af 07/12/2015, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/x0000.xxxx?xxx000000

13. XXXXX XXXXXXXXX

Kapitlet beskriver påvirkningen af marin bundfauna i forbindelse med fællesaftalen for kystbe- skyttelse af strækningen ved Blåvand.

13.1 Metode

De eksisterende forhold for bundflora og -fauna er beskrevet på baggrund af en feltundersøgelse i oktober 2018 og eksisterende data fra publikationer og databaser, kortlægning og overvågning af Natura 2000-interesser, der er tilgængelige på:

• ODA-databasen73

• MiljøGIS - Natura 2000 planer 2016, marine naturtyper74

• MiljøGIS for råstoffer, Natura 2000 områder og marine naturtyper75

Feltundersøgelsen i 2018

Der blev foretaget feltindsamling af bundfaunaprøver og prøver til måling af kornstørrelsesforde- lingen i sedimentet i et prøvetagningsområde ved Blåvand. Alle prøver blev taget i den strand- nære zone mellem 0,4-1,4 meters dybde. Prøverne blev taget fra land den 31. oktober 2018.

I prøvetagningsområdet indsamledes 21 bundfaunaprøver, samt 21 parallelle prøver til analyse for kornstørrelser og glødetab (HAPS-prøver, rørdiameter 13,5 cm, prøvetagningsareal ca. 0,015 m2).

Analyse af bundfaunadata

De indsamlede bundfaunaprøver danner grundlag for en artsliste, individantal (total antal indivi- der og antal individer pr m2), samt en angivelse af biomassen pr. Haps-prøve (total vådvægt og tørvægt) og pr. prøvetagningsområde (total vådvægt, tørvægt og total pr. m2).

Statistisk analyse af bundfaunaprøverne omfatter diversitets-indekset Shannon-Wiener’s H indeks og to økologiske indeks (AMBI-index og DKI-index). Diversitets-indekset beskriver variationen (diversiteten) i dyrelivet, mens de økologiske indeks beskriver arternes tolerance/robusthed i for- hold til de økologiske forhold på lokaliteten.

Herudover er der foretaget statistisk analyse (DistLM i Primer 7), for at undersøge hvor stor en andel af variationen i de tilstedeværende arter og deres individantal, der kan forklares ud fra de undersøgte miljøvariable, såsom glødetab (%), silt/ler fraktionen (%), middelkornstørrelsen (D50) og bundfaunaprøvernes placering på kystprofilet (opdelt i forstrand, strandnær zone, trug, revle og ydre strandplan).

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelses påvirkninger af bund- fauna er god. Den anvendte viden og data vurderes som god, idet der forekommer repræsenta- tiv, eksisterende viden fra enkelte områder ved Blåvand og langs Vestkysten nord for, og idet der er foretaget repræsentative feltundersøgelser af bundfauna på strækningen i oktober 2018.

13.2 Eksisterende forhold

I det følgende er eksisterende forhold for sediment, bundfauna og -flora beskrevet på baggrund af eksisterende data og feltundersøgelser i oktober 2018.

73 Aarhus Universitet, 2019, Overfladevandsdatabasen, xxxxx://xxxxxxxxxx.xx.xx

74 Miljøstyrelsen, 2019, Natura 2000 planer 2016, xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?&&xxxxxxxxxxxxxx0000xxxxxx0- 2016

75 Miljøstyrelsen, 2019, råstofindvinding på havet, xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxx

13.2.1 Bundfauna

Beskrivelsen af eksisterende forhold for bundfauna tager udgangspunkt i tidligere undersøgelser omkring bundfauna på lavt vand (0-10 meter) langs Vestkysten. De eksisterende data omfatter fire datasæt fra Miljøstyrelsen (Blåvand, Jammerbugten, Tannis Bugt og Houvig) og to datasæt fra DTU Aquas undersøgelser af sandfodringseffekter ved Agger Tange76 og Fjaltring77.

Samfundsstruktur

Eksisterende data fra Blåvand og langs Vestkysten nord for Blåvand viser generelt store naturlige udsving i antallet af arter, individer og biomasse fra år til år på den enkelte station, ligesom der generelt ses færrest arter og individer på lavt vand pga. den kraftige bølgepåvirkning. Biomassen er dog meget varierende, da en enkelt stor musling, krabbe eller lignende kan dominere biomas- sen.

Eksisterende bundfaunadata fra Miljøstyrelsens station ud for Blåvand på ca. 4,3 meters dybde fra fire år (1999-2001 og 2004) viser stor variation i artsantal (15-25 arter), individantal (90-167 individer /m2) og biomasse (6-30 g tørvægt/m2). Kun få arter forekom i alle fire år, herunder Stribet tallerkenmusling Fabulina fabula og havbørsteormene Spiohanes bombyx, Nepthys hom- bergii og Magelonia mirabilis. Selv for de arter, der forekom hvert år, var der stor variation i indi- vidantal og specielt biomasse (x 10 i forskel) mellem årene. De dominerende arter er alle genfun- det i feltundersøgelsen langs Blåvand i oktober 2018.

Knivmusling blev observeret i et ud af fire år (2000) med få individer (to individer/m2). Knivmus- ling blev dog ikke bestemt til art. Det er derfor uvist, om der var tale om de almindelige danske knivmuslingearter, eller om der var tale om den invasive art amerikansk knivmusling (Ensis leei), som er fundet i stort antal ved Blåvand i feltundersøgelsen i 2018.

Ved feltundersøgelsen for prøvetagningsområdet Blåvand blev der i alt bestemt 487 dyr (1.622 individer pr. m2) fordelt på 18 arter Individtætheden var stærkt domineret af Amerikansk kniv- musling (Ensis leei 52 %), tangloppen Urothoe poseidonis (21 %) og havbørsteormen Magelona mirabilis (9 %), som tilsammen udgjorde 82 % af alle observerede individer. Alle øvrige arter ud- gjorde mindre end 5 % af individantallet

I prøverne fra feltundersøgelsen i 2018 er individantallet ca. ti gange større og biomassen ca. to til tre gange større end fundet på Miljøstyrelsens station ud for Blåvand i 1999-2001 og 2004. Artsantallet ligger til gengæld indenfor den samme variation. Det større individantal og biomas- sen skyldes stærk dominans af små individer af den amerikanske knivmusling. Sammenlignes bundfaunasamfundet i 2018 med miljøstyrelsens stationer ved Blåvand og nord på langs Vestky- sten til Limfjorden er det, bortset fra Amerikansk knivmusling, generelt de samme arter, der do- minerer individantallet.

De fundne arter ved strækningen ved Blåvand er generelt hårdføre arter, der er tilpasset livet på den eksponerede, bølgeudsatte og tidevandspåvirkede kyst ved Blåvand. De observerede arter er desuden almindelige ved Vestkysten og i Nordsøen. Ingen af arterne er fredede eller rødlistede i Danmark.

Parallelt med de indsamlede bundfaunaprøver blev der for samtlige bundfaunaprøver også ind- samlet en sedimentprøve. Sedimentprøverne blev bl.a. analyseret for D50 (middelkornstørrelse).

76 DFU (2005) Kystfodring og godt fiskeri, Undersøgelse af strandnær kystfodring ved Agger Tange. DFU-rapport nr. 156-05.

77 DFU (2007) Kystfodring og kystøkologi. Evaluering af revlefodring ud for Fjaltring. DFU-rapport nr. 171-07.

Undersøgelserne viser, at der var ikke nogen sammenhæng mellem D50 og antallet af arter og individer.

Bundfaunaindeks

Bundfaunaens sammensætning kan karakteriseres ud fra forskellige bundfaunaindeks, herunder artsdiversitetsindekset Shannon-Wiener H-indekset, samt de økologiske indeks AMBI- og DKI-in- dekset. Bundfaunaindeks for Blåvand fremgår af Tabel 13-1. Xxxxxxx Xxxxxx diversiteten (artsdi- versiteten) for Blåvand er beregnet til 1,60, hvilket er indenfor normalområdet for de danske far- vande, som typisk er 1,5-3,5.

Xxxxxxx-Xxxxxx H	AMBI	DKI
1,60	0,24	0,75

Tabel 13-1. Bundfaunaindeks for bundfauna fra prøvetagningsområdet Blåvand.

Økologiske indeks

AMBI-indekset er et marinbiologisk indeks, som er udviklet til bundfaunaen i europæiske fjorde, kyster og havområder med henblik på at vurdere effekterne som følge af eutrofiering78. AMBI-in- dekset udtrykker forholdet mellem følsomme og robuste arter og bruger relationen til at klassifi- cere, hvor forstyrret et område er og til at beskrive bundfaunasamfundets tilstand.

Den beregnede AMBI-værdi for prøvetagningsområdet Blåvand indikerer, at faunasamfundet er forarmet, og at området er uforstyrret79. Klassificeringen af området som uforstyrret skal ses som et udtryk for, at faunasammensætningen domineres af særligt Amerikansk knivmusling (Ensis leei) og tangloppen Urothoe poseidonis (I), men at der også forekom havbørstearter fra samtlige faunagrupper (I-V), som tolererer en vis grad af forurening og er hurtigt voksende og/eller oppor- tunistiske.

Tilstedeværelsen af arter tilhørende faunagruppe III-V er ikke et udtryk for forurening med f.eks. organisk stof, da glødetabet i prøvetagningsområdet ved Blåvand er meget lavt (0,5-0,8%). Der er derimod nærmere udtryk for, at arten trives under en bred vifte af forhold, herunder også på en meget eksponeret kyststrækning.

Det danske kvalitetsindeks, DKI, er udviklet til at vurdere et vandområdes tilstand i henhold til EU’s vandrammedirektiv. DKI-indekset, kan ligesom AMBI-indekset, ikke anvendes til sammenlig- ning af forskellige lokaliteter, men derimod til at følge samfundets og lokalitetens udviklingen over tid på samme sted. Værdierne går fra nul til en, hvilket spænder over dårlig til høj økologisk tilstand. DKI-indeks værdien, beregnet for strækningen ved Blåvand ud fra feltundersøgelsen, in- dikerer, at vandområdet kan kategoriseres som værende i god til høj økologisk tilstand, når der ses på bundfauna alene.

I den nuværende Vandområdeplan for Jylland og Fyn er der ukendt økologisk tilstand for bund- fauna på strækningen ved Blåvand. Beskrivelse af bundfauna som kvalitetsindeks i forhold til Vandområdeplaner beskrives og vurderes i kapitel 9 Vand.

13.2.2 Bundflora

Den eksisterende viden om bundflora og observationer fra feltundersøgelsen i oktober 2018 er beskrevet i det følgende.

78 Borja et al. (2000). Xxxxx A, Xxxxxx X, Pêrez V (2000): A marine biotic index to establish the ecological quality of soft bottom benthos within European estuarine and coastal environments. Marine Pollution Bulletin 40(12):1100-1114.

79 Xxxxx et al. (2000). Xxxxx A, Xxxxxx X, Pêrez V (2000): A marine biotic index to establish the ecological quality of soft bottom benthos within European estuarine and coastal environments. Marine Pollution Bulletin 40(12):1100-1114.

Tidligere undersøgelser

Kysterne langs Vestkysten er meget bølgeeksponerede og dynamiske og er derfor ikke optimale levesteder for makroalger, som kræver hæfte på større sten. Der findes ikke data for undersøgel- ser af bundflora på lavt vand langs Vestkysten eller fra strækningen ved Blåvand. Miljøstyrelsen har ikke registreret makroalger på lavt vand80 langs Vestkysten, formodentligt pga. meget be- grænset udbredelse, og der foreligger derfor ingen tilgængelige data.

Bundflora på lavt vand (0-6 meter)

Ålegræs (almindelig bændeltang) forekommer generelt ikke på Vestkysten81 pga. den store bøl- gepåvirkning og ustabile sedimentforhold. Til gengæld findes dværgbændeltang og smalbladet ålegræs udbredt i Vadehavet82. Bundflora langs Vestkysten omfatter dermed udelukkende fore- komst af makroalger på større sten.

Bundflora på dybere vand (6-20 meter)

Der findes ikke mange data for bundflora på dybere vand ud for Blåvand. Ved VVM-undersøgel- serne i forbindelse med Horns Rev I-III mølleparkerne ud for (I) og nordvest for Blåvand (II og III), blev der fundet sandbund med meget lidt eller ingen makroalgevegetation83 84 85.

Makroalger på dybere vand er undersøgt på stenrev i Natura 2000-området Lønstrup Rødgrund (N202)86 og i råstofområderne på og omkring Jyske Rev ud for Thyborøn (f.eks. område 562-HA87 og A-201788), se. De mest hyppige makroalgearter på det dybere vand (6-20 meter) har omfat- tet:

• Brunalger: palmetang/fingertang, sukkertang, almindelig kællingehår, blød kællingehår

• Rødalger: røde buskformede alger (ledtangarter, klotang, ulvehaletang), søl, kødblad, blod- rød ribbeblad, bugtet ribbeblad, kilerødblad, skorpealger (herunder Hildenbrandia rubra) og kalkinkrusterede skorpealger.

Makroalgesamfundet langs Vestkysten formodes på baggrund af ovenstående undersøgelser ge- nerelt at bestå af samme arter, som spredes med strømmene i området og slår sig ned på områ- der med stenet bund specielt på lidt større dybde, hvor bølger og strøm er mindre kraftige end på lavere vand (nul til seks meter). Arterne er almindeligt udbredt i de danske farvande og er ikke særligt sårbare eller rødlistede.

Resultater af feltundersøgelsen i 2018

I forbindelse med indsamling af prøver til bestemmelse af bundfauna er der ikke registreret fore- komst af bundflora på sandbunden på det lave vand eller på de lokale høfder og bølgebrydere.

80 0-6 meter, NOVANA-programmet

81 Høgslund et al., DCE, 2013, Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund. Teknisk anvisning. TA. nr.: M18.

82 Gyldendahl den store danske, 2017. Havbundens plantetyper.

83 Vattenfall, 2000. Havmøller Horns Rev I. Vurdering af Virkninger på miljøet. Resumé af VVM-redegørelse

84 Dong Energy, 2006. Horns Rev 2 Havmøllepark. Vurdering af virkninger på miljøet. VVM-redegørelse

85 Naturstyrelsen og Energistyrelsen, 2014. Havmøllepark Horns Rev 3. VVM-redegørelse og miljørapport. Del o: ikke teknisk resumé. Naturstyrelsen og Energistyrelsen

86 Naturstyrelsen, 2013. Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Lønstrup Rødgrund. Natura 2000-område nr. 202,

Habitatområde H202.

87 Orbicon, 2018. Råstofindvinding, Område 562-HA, Jyske Rev, Nordsøen. For NCC Industry A/S

88 Orbicon, 2018. Råstofindvinding, Område A-2017, Jyske Rev, Nordsøen. For NCC Industry A/S.

13.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Strandfodringen ved Blåvand kan potentielt medføre en række ændringer i miljøet, som kan på- virke marin bundfauna og -flora, i form af fysisk forstyrrelse af havbunden, der kan lede til mid- lertidige habitattab ved overdækning med sand og ændring af substratforhold på bunden. Hertil kommer spredning af sediment i vandsøjlen og sedimentation på havbunden.

Feltkortlægningen viser imidlertid, at der ikke forekommer bundflora af betydning indenfor nul til seks meters dybde pga. manglende sten til fasthæftning og kraftig bølgepåvirkning på kyststræk- ningen ved Blåvand. Bundfloraen på større dybde på seks til ti meter er ikke kortlagt ved feltun- dersøgelsen, men er formodentligt også begrænset pga. manglende sten til fasthæftning og kraf- tig bølgepåvirkning. Det er derfor meget usandsynligt, at bundflora vil blive påvirket ved strand- fodringen, der primært berører de mest kystnære dele af kystprofilet, hvor der ikke findes vege- tation. Påvirkning af bundfloraen behandles derfor ikke nærmere.

Ved strandfodring sker der en opbygning og udvidelse af stranden, så kystlinjen rykkes søværts, og en del af havbunden bliver overdækket med sand. Bundfaunaen udsættes derfor for midlerti- dig habitattab, når havbunden omdannes til strand.

I et worst-case scenarie vil strandfodringen medføre en overdækning af et areal på ca. 100 meter x strækningens længde (seks kilometer), svarende til 0,6 km2. Det vurderes dog, at fremryknin- gen af kystlinjen ligger indenfor den naturlige variation af kystlinjen som følge af påvirkninger fra storme og aflejringer af sand. Desuden berører strandfodringen kun en del af havbunden, som er tørlagt ved lavvande, hvor der findes få arter.

Det antages, at bundfaunaen vil dø ved tildækningen. Habitattabet er dog midlertidigt, da bund- faunaen på strækningen vurderes at kunne genetablere sig i det overdækkede område inden for ca. to til fem år89. Bundfaunaen ved den erosionspåvirkede jyske vestkyst er generelt arts- og in- dividfattig og biomassen er lav90 og 91. Det skyldes især den kraftige, naturlige bølgepåvirkning, der kontinuerligt omlejrer sedimentet langs kysten, hvor revler mobiliseres og flyttes flere hund- rede meter hav- eller landværts inden for en normal revlecyklus. De ekstreme miljøforhold med- fører, at det generelt er få og hårdføre arter med potentiale for hurtig rekolonisering, som trives her92. Det vurderes, at tabet i forbindelse med kystbeskyttelsen ikke er væsentligt for bundfau- naen på strækningen ved Blåvand. Konsekvensen af habitattabet i forbindelse med sandfodring vurderes på den baggrund samlet set som begrænset.

Da bundfaunaarterne, som findes langs strækningen ved Blåvand, er almindelige langs hele Vest- kysten, vurderes arterne som relativt robuste over for ændringer i middelkornstørrelse inden for spændet fra fint sand til meget fint grus. Strandfodring forventes i et vist omfang at bevirke en forøgelse af middelkornstørrelsen i perioden umiddelbart efter fodringen, som beskrevet i kapitel 8 Kystdynamik, strømning og sedimentation. Der vil dog i forbindelse med bølgeaktivitet hurtigt ske en transport, blanding og sortering af sedimentet, og strandfodring vurderes derfor ikke at medføre væsentlige ændringer i den eksisterende middelkornstørrelse på strækningen, og derfor heller ikke væsentlige ændringer i levevilkårene for bundfaunasamfundet på strækningen. På den baggrund vurderes konsekvensen at være begrænset.

89 Xxxxxx et al. (1997). Risk analysis of coastal nourishment techniques (RIACON). Report Nr. RIKZ-97.031. National institute for coastal and marine management, The Nederlands.

90 DFU. (2005). Kystfodring og godt fiskeri. Undersøgelse af strandnær kystfodring ved Agger Tange. DFU-rapport nr.

171-07. Danmarks Fiskeriundersøgelser.

91 Kystdirektoratet. (2010). Børsteorme og kystfodring 2002-2010

92 Kystdirektoratet. (Juni 2009). VVM-notat, oversigt over kystdirektoratets VVM-aktiviteter på søterritoriet.

Bundfaunaorganismer, der filtrerer vandet for at finde føde og optage ilt, kan potentielt påvirkes af høje koncentrationer af suspenderet sediment i vandsøjlen, der kan tilstoppe deres gælleappa- rat og reducere fødeindtaget. Bundfaunaen på Vestkysten er dog tilpasset stor variation og høje koncentrationer af suspenderet sediment i vandsøjlen, da de naturlige middel- og maksimalkon- centrationer er meget høje lige over havbunden. Konsekvensen af strandfodring i forhold til su- spenderet sediment på strækningen ved Blåvand vurderes derfor samlet set som ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på bundfaunaen.

Sedimentation på havbunden kan potentielt påvirke bundfaunaen på samme måde som ved di- rekte overdækning med sand, der kan medføre tab af habitat, som beskrevet ovenfor. Påvirk- ningsgraden ved aflejring af op til ti cm sediment nærmest strandfodringen vurderes som meget lille, da havbunden er meget dynamisk i den strandnære zone, hvor der kan ske store bundæn- dringer i forbindelse med en storm, og hvor der naturligt forekommer en stor sandtransport langs med strækningen ved Blåvand. Desuden er bundfaunaarterne generelt gode gravere og tilpasset de dynamiske sedimentforhold. Konsekvensen af sedimentation på havbunden vurderes dermed at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på bundfaunaen.

14. FISK

Kapitlet beskriver den planlagte kystbeskyttelses påvirkning af fisk langs kyststrækningen ved Blåvand.

14.1 Metode

De eksisterende forhold for fisk er beskrevet på baggrund af eksisterende viden om fiskefaunaen langs strækningen ved Blåvand, herunder:

• Videnskabelige undersøgelser

• DTU Aquas Moniteringsdatabaser

• Fiskeristyrelsens fangstdata for årene 2012-17, hvor data er baseret på Vessel Monitoring sy- stem (VMS) data93, logbogsregistreringer og landinger, der dækker kommercielt fiskeri.

• Registrerede fangstrater fra det Internationale Havforskningsråds (ICES) databaser over bundtrawl surveys i 1. og 3. kvartal (IBTS Q1 og IBTS Q3) i årene 2008-18.

• DTU Aqua’s database over bifangstmonitering af hesterejefiskeriet er blevet brugt til bedøm-

melse af fiskeyngel og små arter ud for strækningen. I perioden fra 2012-18 blev der analy- seret bifangst fra i alt fem bomtrawl-træk på op til seks meters dybde i området ud for Blå- vand.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelses påvirkninger af fiskefau- naen med de tilgængelige data er tilstrækkeligt til at foretage en kvalificeret vurdering af eventuelle påvirkninger af fiskebestande og biodiversitet.

14.2 Eksisterende forhold

Fiskefaunaen er i det følgende beskrevet for 18 udvalgte indikatorarter, der udgør et økologisk repræsentativt udsnit af de fiskearter, som forekommer på strækningen ved Blåvand. Alle arter på nær stavsild (Alosa fallax), majsild (Alosa alosa), snæbel (Coregonus oxyrinchus) og havlamp- ret (Xxxxxxxxxx xxxxxxx) er af kommerciel interesse. Alle potentielt forekommende bilag IV-arter og rødlistede fiskearter er desuden behandlet.

14.2.1 Indikatorarter på strækningen

Tabel 14-1 giver en oversigt over, hvilken fisketype indikatorarterne tilhører, og angiver de livs- stadier, der forekommer på strækningen ved Blåvand, samt deres beskyttelses- og rødliste sta- tus.

93 Commission Implementing Regulation (EU) No 404/2011, Fartøjsovervågningssystemet (VMS) er et satellitbaseret overvågningssystem, der med jævne mellemrum leverer data til fiskerimyndighederne om fartøjernes placering, kurs og fart.

Art	Kom- merciel inte- resse	Type	Gyd- ning	Ju- ve- nil	Voksne	Rød- liste	Bilag-art
Atlantisk laks (Salmo salar)	X	P		(+)	(+)	VU	II & V
Havlampret (Xxxxxxxxxx xxxxxxx)		B		(+)	(+)	DD	II
Stavsild (Alosa fallax)		P			+		II & V
Majsild (Alosa alosa)		P		(+)	(+)	N/A	II & V
Europæisk ål (Anguilla anguilla)	X	B, P		(+)	(+)	CR	§
Snæbel (Coregonus oxyrinchus)		P, D		(+)	(+)	EN	IV
Torsk (Gadus morhua)	X	D		(+)	+
Hvilling (Merlangius merlangus)	X	D		+	+
Sild (Clupea harengus)	X	P		+	+
Brisling (Sprattus sprattus)	X	P		+	+
Tobis (Ammodytidae)	X	P, S	(+)	+	+
Rødspætte (Pleuronectes platessa)	X	B		+	+
Pighvar (Psetta Maxima)	X	B		+	(+)
Skrubbe (Platichthys flesus)	X	B		+	(+)
Ising (Limanda limanda)	X	B		+	+
Tunge (Solea solea)	X	B		+	(+)
Rødtunge (Microstomus kitt)	X	B			(+)
Hestereje (Crangon crangon)	X	B	+	+	+

Tabel 14-1. Oversigt over forekomst, + og forventet forekomst (+) af indikatorarter af bentiske (B), demersale

(D) eller pelagiske (P) fisk, langs strækningen ved Blåvand, samt hvilke livstadier, der kan være til stede. Juve- nile individer svarer til ikke kønsmodne fisk. I de yderste højre kolonnoner er angivet, om arten er rødlistet, samt beskyttelsesstatus. ’Bilag art’ refererer til arter omfattet af Habitatdirektivet og deres beskyttelseskrav under Bilag II, IV og V. (§) Europæisk ål er rødlistet som kritisk truet, og er beskyttet i henhold til EU Regulativ No 1100/2007. Følgende Rødliste kategorier er vist CR=Kritisk truet, VU=sårbar, N/A =Status ukendt, DD=Util- strækkelige data, EN=truet.

Udbredelse, vandring og gydning

Det er kun hestereje, der med sikkerhed gyder langs strækningen, hvor der strandfodres. Heste- reje gyder strandnært, året rundt med maksimum sommer og vinter, og hunnerne bærer æggene under halen indtil klækning, hvorefter de pelagiske larver spredes med strømmen.

Tobis gyder ikke på det indre strandplan, der blotlægges ved lavvande. Gode habitater for tobis er kendetegnede ved en havbund med groft sand (kornstørrelse: 0,25 – 1,2 mm) og skalgrus samt kraftig strøm over bunden. Det er eksperimentelt påvist, at sedimenttypen har afgørende indflydelse på udbredelse af tobisarterne94. Tobis, særligt kysttobis, gyder sandsynligvis langs strækningen ved Blåvand, men der foreligger ikke undersøgelser af kystnære forekomster af gy- deområder for tobis.

I alt 16 af de 17 indikatorarter har deres opvækstområder for juvenile fisk langs strækningen.

Strækningen ved Blåvand ligger mere end 25 km fra nærmeste større å-udløb (Varde Å) og for- ventes derfor ikke at have nogen betydning for vandrende fisk.

94 Xxxxxx, P. J., Xxxxxx, X., Xxxx, I. 2000. The influence of sediment type on the distribution of the lesser sandeel, Am- modytes marinus. Journal of Sea Research, 44: 243–256.

14.2.2 Bilag IV-arter

For alle arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV, skal det ifølge gældende regler sikres, at deres naturlige udbredelsesområder, herunder gyde-, fødesøgnings-, og migrations-områder ikke beskadiges eller ødelægges. For arter opført på habitatbekendtgørelsens bilag II og V, gæl- der samme regler, dog kun inden for Natura 2000-områder, hvor arten er udpeget.

Det er kun snæbel, der er på bilag IV listen, og den forekommer sandsynligvis kun i Vadehavet syd for Blåvand. Snæbel vurderes kun at kunne forekomme meget sporadisk på strækningen, da der er mere end 25 km til udløbet for Varde Å, og da snæbel foretrækker brakvandsområder i Va- dehavet. Arten vurderes ikke yderligere, da afstanden mellem strækningen ved Blåvand og det nærmeste ynglevandløb er over 25 km. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlige påvirknin- ger af bilag IV-arter af fisk ved strandfodring, hverken i forhold til økologisk funktionalitet eller på bestanden.

14.2.3 Øvrige arter

På strækningen forventes der at leve en lang række andre arter af fisk, herunder kutlinger, ulk, fløjfisk, stenbider, makrel og havbars. I bifangstmoniteringen blev der f.eks. fundet en række kutlinge-arter.

14.2.4 Fiskeriet

Der er et vigtigt fiskeri efter hesterejer på strækningen. Af de øvrige udvalgte fiskeribestande blandt referencearterne, er der mindre forekomster af brisling, tobis, sild og hvilling fra omkring to kilometer fra kysten om vinteren og omkring ti kilometer fra kysten om sommeren. Ising og torsk forekommer sporadisk og rødspætte ubetydeligt både sommer og vinter. Tunge forekom- mer ubetydeligt og langt fra kysten i sommerhalvåret. Skrubbe, pighvar, rødtunge og tunge fore- kommer ikke i fiskeriet indenfor ti kilometer på strækningen.

Foruden de udvalgte indikatorarter foregår et vigtigt fiskeri efter hjertemusling på lavt vand og efter trugmusling på lidt dybere vand. Ifølge samtale med fiskeriformanden for Sydvestjysk Fiske- riforening foregår muslingefiskeriet kun på bankerne ved indsejlingen til Esbjerg.

14.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Den planlagte kystbeskyttelse medfører ved strandfodring en række miljøændringer, som kan på- virke fisk, herunder midlertidigt tab af habitat og fødegrundlag, fysisk forstyrrelse, spredning af sediment i vandsøjlen, sedimentation på havbunden og undervandsstøj fra sandfodringsskibene.

Dækning af havbunden med sand forekommer ved strandfodring kun på den mest kystnære del af det indre strandplan og på forstranden. Der strandfodres dermed kun på arealer, der normalt er tørlagt ved lavvande. Fisk som tobis, pighvar og kutlinger opholder sig gerne i zonen under fø- desøgning, men ellers vurderes området ikke at have nogen særlig betydning for fiskefaunaen.

Voksne og juvenile fisk, der er meget mobile, forventes ikke at blive direkte tildækket med sand, da de forventes at flygte ud af området, efterhånden som forstranden udvides. Hestereje og kys- tobis gyder langs strækningen ved Blåvand. Sandet fra strandfodring udlægges kun på arealer, der normalt er tørlagt ved lavvande, hvorfor det vurderes, at der ikke vil ske gydning for nogen fiskearter på arealet. Hestereje, tobis og øvrige fiskearter på lavt vand vurderes at gyde på dy- bere vand. Der er derfor ingen påvirkning af gydehabitater ved strandfodring.

Fiskenes fødegrundlag vil dog midlertidigt være reduceret i området, hvor strandfodringen har fundet sted. For fisk, som ernærer sig helt eller delvist af bundfauna, vil fiskene ændre adfærd og opsøge upåvirket havbund i nærheden eller svømme længere væk for at finde føde. For larver og unge fisk, der bevæger sig mindre, kan reduceret fødegrundlag i en periode medføre lavere

vækst og øget dødelighed. Men den primære næringskilde for de kystnære fisk vil igen være til- gængelig i løbet af relativt kort tid, når de typiske bunddyr som børsteorme og tanglopper har genetableret sig i området. Da strandfodringen samtidig kun berører en mindre del af fiskenes le- vesteder, vil konsekvensen være begrænset.

Ændring af de bundlevende fisks levevilkår kan forekomme, hvis det tilførte sand afviger væsent- ligt fra det eksisterende sand på strækningen, hvilket potentielt kan medføre en væsentlig æn- dring i såvel sammensætningen af fødedyr som nedgravningsmulighederne for fisk på stræknin- gen. Placering af sand på stranden (ved strandfodringen) forventes i et vist omfang at medføre en lille forøgelse af kornstørrelsen i perioden umiddelbart efter fodringen, som ikke vurderes at være væsentlig. Fodringssandets kornstørrelse har derfor en fordeling, der fortsat gør det egnet som habitat for fladfisk, tobis og hestereje. Den samlede konsekvens vurderes at være ubetyde- lig.

Mens strandfodringen står på, kan fisk midlertidigt blive påvirket af forhøjet indhold af fine sand- partikler i vandet. De fine partikler kan medføre en direkte påvirkning af fiskenes iltoptagelse, li- gesom der kan ske en tilstopning af fiskenes fordøjelsessystem med øget dødelighed til følge. Fi- skearter, der hovedsageligt bruger synet til at søge føde, kan i en periode få svært ved at finde tilstrækkelig næring. De fleste fisk vil dog søge væk, indtil mængden af sandpartikler igen er på et lavere niveau. Forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment i forbindelse med strandfod- ringen er begrænset, ligesom udbredelsen af sedimentfanerne holder sig i et smalt bælte langs kysten. De forekommende fiskearters følsomhed må forventes at være lav, da de er tilpasset de naturligt høje koncentrationer af suspenderet sediment på 10-20 mg/l på strækningen.

Der vurderes ikke at være påvirkninger af vandrende fisk og deres vej til gydeområder, da der ikke er større åer eller udløb fra fjorde på eller i nærheden af strækningen ved Blåvand.

Sandsynligheden for at påvirke voksne og juvenile fisk vurderes at være lille, da fiskearter med høj følsomhed overfor forhøjet SSC, (laks, sild, stavsild, majsild og snæbel) ikke forventes at op- holde sig nær stranden, hvor SSC i forvejen er naturligt høj. Varigheden af påvirkningen fra su- spenderet sediment vil være midlertidig, da strandfodringen foregår over en periode på 4-8 uger, men overskridelsen på 10 mg/l forekommer i op til 15 dage i den samlede periode. Påvirknings- graden vurderes at være lille for arter med medium og lav følsomhed. Påvirkningsgraden vurde- res at være moderat for arter med høj følsomhed, da koncentrationerne er høje nok til at påvirke deres adfærd, men ikke til at forårsage højere dødelighed. Den samlede konsekvens vurderes samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning for fiskefaunaen.

Påvirkningen fra sedimentation på havbunden vurderes at være meget lille, da sedimentations- tykkelsen på 10 cm er så lille, at fisk kan grave sig fri. Aflejringer i den størrelsesorden er ubety- delige i forhold til den naturlige variation i sandaflejring ved Blåvand, hvor der kan forekomme bundændringer på op til 50 cm efter en enkeltstorm på bare seks timers varighed. De samlede konsekvenser som følge af sedimentation vurderes at være ubetydelige.

Kraftig støj i forbindelse med skibe og indpumpningsrør, der anvendes til strandfodring, kan po- tentielt påvirke fisk negativt i form af enten permanent eller midlertidigt høretab eller ændret ad- færd. Ved beregning af den afstand fra sandfodringsskibe, hvor fisks hørelse kan tage skade, har det vist sig, at støjgrænserne ikke overskrides, selvom fiskene opholder sig i umiddelbar nærhed af fartøjet. Støj fra fartøjet må dog forventes at medføre en vis undvigereaktion hos de mest føl- somme arter.

15. HAVPATTEDYR, HAVFUGLE, BESKYTTEDE MARINE OMRÅDER OG BILAG IV-ARTER

Kapitlet beskriver påvirkningen af havpattedyr og havfugle samt beskyttede marine områder og bilag IV-arter i forbindelse med kystbeskyttelse af strækningen ved Blåvand.

15.1 Metode

De eksisterende forhold og miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af eksisterende data fra publikationer og databaser, der omfatter kortlægning og overvågning af havpattedyr og havfugle samt Natura 2000-områder:

• Danmarks Miljøportal

• Naturbasen - Danmarks Nationale Artsportal

• DOF-basen - af Dansk Ornitologisk Forening

• De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

• Danske arter på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV & V, xxxxxxxxxxxx.xx

• Natura 2000 planer 2016 (data indeholdt i de endelige Natura 2000-planer 2016-2021)

Herudover er der anvendt data fra de nationale overvågningsrapporter, NOVANA rapporter, som udarbejdes af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) for Miljøstyrelsen på baggrund af over- vågning af havpattedyr og havfugle i det marine miljø.

De eksisterende forhold er beskrevet ud fra tilgængelig viden, og der er ikke udført feltarbejde til kortlægning af havpattedyr og havfugle i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere påvirkningerne af havpattedyr, havfugle og beskyttede marine områder er tilstrækkeligt på baggrund af ovenstående data.

15.2 Eksisterende forhold

I det følgende beskrives de eksisterende forhold for de almindeligt forekommende arter af hav- pattedyr og havfugle samt beskyttede marine områder langs med strækningen ved Blåvand.

15.2.1 Havpattedyr

Spættet sæl, gråsæl, hvidnæse, vågehval og marsvin er de mest udbredte havpattedyr i Nord- søen95. Langs Vestkysten, herunder også Blåvand forekommer regelmæssigt tre arter af havpat- tedyr: Marsvin, spættet sæl og gråsæl.

Havpattedyr er generelt beskyttede og marsvin, spættet sæl og gråsæl optræder på Habitatdirek- tivets bilag II, og der er derfor udpeget særlige habitatområder for arterne. Herudover er marsvin også en bilag IV-art.

Marsvin

Marsvin (Phocoena phocoena) er den mest almindelige hval i Danmark, og den eneste, som yng- ler i de danske farvande. De specifikke yngleområder kendes ikke, men der observeres en høj an- del af hunner med kalve langs Vestkysten i sommermånederne96. Xxxxxxx kan både forekomme kystnært og på åbent hav. Marsvin er en bilag IV-art er den beskyttet overalt, hvor den yngler

95 Naturstyrelsen. 2012. Danmarks Havstrategi – Basisanalyse. xxx.xxx.xx.

96 Aarhus Universitet, DCE Center for Miljø og Energi, 2019, NOVANA, Marsvin, xxxxx://xxxxxx.xx.xx/xxxxx/xxxxx- 2016/pattedyr/marsvin/

eller raster. Xxxxxxx optræder desuden som en sårbar art på Den Danske Rødliste 97. Horns Rev, som starter ca. to kilometer ud for kysten ved Blåvands Huk, et hotspot for marsvin. Strækningen ved Blåvand, hvor der strandfodres, udgør ikke et hotspotområde for marsvin.

Marsvin orienterer sig og jager ved hjælp af ekkolokalisering, hvilket betyder, at de kan søge føde i mørke, selv om de også ser godt under vand. Marsvins hørelse er tilpasset livet under vandet, og de kommunikerer med hinanden ved hjælp af lyde. Hørelsen hos tandhvaler er kendetegnet ved meget høj følsomhed (lave tærskler) for høje frekvenser.

Spættet sæl

Spættet sæl er den almindeligste sælart i de danske farvande, og udbredelsen er inddelt i fire po- pulationer: Vestlig Østersø, Kattegat, Limfjorden og Vadehavet. Spættet sæl er fredet og seneste tællinger fra 2016 af spættet sæl opgør den samlede danske bestand til ca. 16.000 dyr98. Langs strækningen ved Blåvand forekommer spættede sæler fra Vadehavspopulationen, hvor tællinger fra 2016 estimerer den danske bestand af spættede sæler i Vadehavet til at være på 3.600 dyr. Spættet sæl yngler i alle dele af det danske Vadehav, og ved tællingen i 2016 blev der talt 769 unger.

Spættet sæl forekommer i kystnære farvande og går på land på uforstyrrede småøer, sand- strande og rev for at hvile, yngle eller skifte pels. Arten er meget stedfast, hvad angår hvileplad- ser, men kan i forbindelse med fødesøgning komme mange kilometer væk fra deres faste hvile- plads99, dog typisk under 25 km100. Der forekommer ikke hvilepladser for spættet sæl på selve strækningen ved Blåvand. De nærmeste hvilepladser ligger på den østlige del af Skallingen101 ca. 11 km fra strækningen, hvor der foretages strandfodring. Sælerne raster på de mudder- og sand- flader, som blotlægges ved lavvande på indersiden af Skallingen102.

Sæler er generalister, som tilpasser sig til de fiskearter, der er tilgængelige i fødesøgningsområ- det. De jager primært ved hjælp af synet, er også i stand til at søge føde i mørke. Sæler kan høre både i vand og i luften, og kommunikerer ved hjælp af lyde.

Spættet sæl optræder som ikke truet (Least Concern, LC) på Den Danske Rødliste 103. Arten er medtaget på udpegelsesgrundlaget for 22 Natura 2000-områder i Danmark, hvoraf ’N89 Vadeha- vet’ støder op til strækningen ved Blåvand.

97 Aarhus Universitet 2019, Institut for Bioscience, Rødlistesystemet, xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx

98 Xxxxxx, X.X. (red.) 2018: Marine områder 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253.

99 Xxxxxxxx, X, 2017. Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark. Notat fra DCE – Nationalt Cen- ter for Miljø og Energi. xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxx/Xxxxxxx_0000/Xxxxxxxx_xx_xxxxx- tet_sael_og_graasael.pdf

100 Dietz et al., 2015. Marine mammals - Investigations and preparation of environmental impact assessment for Krieg- ers Flak Offshore Wind Farm, Xxxxxxxxx.xx, 2015. 208 pp. xxxxx://xxx.xx/xxxxx/xxx.xx/xxxxx/Xxxxxxxxxx/xxxxx- ers_flak_offshore_wind_farm_eia_marine_mammals_technical_report.pdf

101 Xxxxxxxx, X, 2017. Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark. Notat fra DCE – Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi. xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxx/Xxxxxxx_0000/Xxxxxxxx_xx_xxxxx- tet_sael_og_graasael.pdf

102 Xxxxxxx-Xxxxxx, S., L. B. Xxxxxxxxx og M. S. Vissing, 2015: Sårbare naturtyper og dyrearter I Nationalpark Vadeha- vet – anbefalinger til en code of conduct for friluftsaktiviteter i Nationalpark Vadehavet. xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxx- xxx.xx/xxxxx/000000/xxxxxxxx-xxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx.xxx

103 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience. Rødliste 2019, xxxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxx- ste-2019/

Gråsæl

Gråsælen blev fredet i 1967 og er på trods af tegn på fremgang, stadig relativ sjælden i Dan- mark. Spættede sæler er generalister med hensyn til føde, og spiser de tilgængelige fiskearter.

Gråsæl lever som spættet sæl kystnært, men svømmer i højere grad end spættet sæl ud på læn- gere fødesøgningstogter og kan dermed træffes langt til havs. Arten er meget stedfast, hvad an- går hvilepladser, som findes på uforstyrrede småøer, sandstrande og rev. Her går gråsælerne i land for at hvile, yngle eller skifte pels. Tællinger fra 2016 viser en forekomst på 173 individer i den danske del af Vadehavet, mens hovedparten af gråsæler i Danmark forekommer i Østersø- området. Tællinger af gråsæl fra august 2015 og 2016 viser, at der ikke findes hvilepladser for gråsæl på selve strækningen ved Blåvand, men at nærmeste hvilepladser findes på indersiden af Skallingen, hvor også spættet sæl xxxxxx000. Civile registreringer af gråsæl viser, at arten ses langs strækningen ved Blåvand105.

Gråsæl er ligesom spættet sæl følsom over for menneskelig forstyrrelse i yngletiden, mens un- gerne dier, og mens de har pelsskifte. Bevaringsstatus for arten er vurderet ugunstig pga. en me- get lille og svingende bestand. De vigtigste lokaliteter for sæler i de danske farvande er pålagt reservatbestemmelser, for at sikre sælerne uforstyrrede hvilepladser primært i yngleperioden, under diegivningen og i den periode, hvor sælerne fælder pelsen106.

Gråsælen optræder som sårbar art (VU vulnerable) på Den Danske Rødliste107. Derudover er grå- sælen inkluderet i bilag II i Bonn-konventionen108. Arten er medtaget på udpegningsgrundlaget for 12 Natura 2000-områder i Danmark, hvoraf N89 Vadehavet ligger langs med strækningen ved Blåvand.

15.2.2 Havfugle

De fuglearter, som findes på strækningen Lodbjerg – Nymindegab, omfatter både vadefugle, der søger føde langs kysten på lavt vand og egentlige havfugle, som opholder sig det meste af livet til havs. Vadefuglene er beskrevet i kapitel 16 om Natur på land.

Nogle af de forekommende fuglearter optræder på bilag 1 eller bilag 2 på Fuglebeskyttelsesdirek- tivet109. Arter, der optaget på bilag 1, er sårbare arter med en ugunstig bevaringsstatus i Europa, og som derfor er strengt beskyttede i EU inden for fuglebeskyttelsesområderne, mens bilag 2 om- fatter regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, der forekommer i et antal af international eller national betydning.

De arter af havfugle, som vurderes at kunne forekomme regelmæssigt på strækningen ved Blå- vand, er listet i Tabel 15-1. Civile registreringer af arterne viser, at de kan forekomme langs hele strækningen ved Blåvand110. Der er overvejende tale om ikke-ynglende fugle, oftest i mindre flokke, og hvor de fleste generelt opholder sig på vanddybder over ti meter.

104 Xxxxxxxx, X. (2017). Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark. Notat fra DCE til Miljøstyrel- sen.

105 Naturbasen ApS. Danmarks Fugle og Natur. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/

106 Skov- og Naturstyrelsen, 2005. Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark. xxxxx://xxx.xx/xxxxx/000000/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx0000.xxx

107 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience. Rødliste 2019, xxxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxx- ste-2019/

108 Udenrigsministeriet. Bekendtgørelse af konvention af 23. juni 1979 om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr. BKI nr. 84 af 15/09/1986. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/X0000.xxxx?xxx00000

109 Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer)

110 DOFbasen. Lokaliteter med observationer. xxxxx://xxxxxxxx.xx/

Art

Beskyttelsesstatus

Alk

(Alca torda)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2.

Rødlistet som sårbar (VU) i Danmark

Dværgmåge (Hydrocoloeus minutus)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

Arten er i Europa rødlistevurderet som "næsten truet" (NT), mens den i EU og på globalt plan er rødlistevurderet som "ikke truet" (LC). I Danmark er data til vurdering utilstrækkelige (DD).

Ederfugl

(Somateria mollissima)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2.

Rødlistet som NT (næsten truet art) i Danmark.

Fløjlsand

(Melanitta fusca)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2.

Rødlistet som NT (næsten truet art) i Danmark.

Hættemåge

(Chroicocephalus ridibundus)

Rødlistet som truet (EN) i Danmark.

Lomvie

(Uria aalge)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2.

Rødlistet som sårbar (VU) i Danmark

Mallemuk (Fulmarus glacialis)

Arten er rødlistevurderet som sårbar (VU) i EU og på globalt plan

som "livskraftig" (LC). I Danmark er data til vurdering utilstrække- lige (DD).

Ride

(Rissa tridactyla)

Rødlistet som sårbar (VU) i Danmark

Rødstrubet lom (Gavia stellata)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

Ikke truet (LC) i Danmark

Sortstrubet lom (Gavia arctica)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

Ikke tilstrækkelige data (DD) til vurdering i Danmark

Sildemåge

(Larus fuscus)

Ikke truet (LC) i Danmark

Sortand (Melanitta nigra)

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2.

Ikke tilstrækkelige data (DD) til vurdering i Danmark

Stormmåge

(Larus canus)

Ikke truet (LC) i Danmark

Sule

(Morus bassanus)

Ikke truet (LC) i Danmark

Svartbag

(Xxxxx xxxxxxx)

Ikke truet (LC) i Danmark

Sølvmåge

(Larus argentatus)

Ikke truet (LC) i Danmark

Tabel 15-1. Havfugle langs strækningen ved Blåvand, som forekommer i større antal, og som benytter stræk- ningen i længere perioder.

I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelserne for havmølleparker ved Horns Rev111 samt Vesterhav Syd112 er der foretaget omfattende kortlægning af forekomster af havfugle i VVM-rede- gørelsernes undersøgelsesområder ved hhv. Horns Rev og ved kysten ud for Houvig-Sdr. Lyng- vig. Særligt rød- og sortstrubet lom og sortand nævnes i den sammenhæng, hvilket understøttes af data fra studiet langs Vestkysten og Årgab i år 2000113. Sortand beskrives som den vigtigste havfugl i området ved Horns Rev, og arten er knyttet til områder med forekomst af bl.a. trug- muslinger, som er det foretrukne fødeemne. I VVM-redegørelse for Vesterhav Syd beskrives sor- tand og lommer som de vigtigste havfuglearter.

111 Xxxxxxxxx.xx, 2014, Havmøllepark Horns Rev. 3 VVM-redegørelse og miljørapport, del 0: Ikke teknisk resumé. xxxxx://xxx.xx/xxxxx/xxx.xx/xxxxx/Xxxxxxxxxx/xx_0_-_xxx_xxxxx_xxxxxx.xxx

112 Xxxxxxxxx.xx, XXXXX A/S, 2015. Vesterhav Syd Havmøllepark. VVM-redegørelse og miljørapport. Del 2. Det marine miljø. xxxxx://xxx.xx/xxxxx/xxx.xx/xxxxx/Xxxxxxxxxx/xxx_xxx_0_xxxxxx_xxxxxxx_xxxxxxxxx_xxx_xxxxx_0000.xxx

113 Ornis Consult 2000. Fuglebestande ud for Vestkysten og ved Årgab

Fordeling af lommer (både rød- og sortstrubet) langs den danske vestkyst er kortlagt i forbindelse med en undersøgelse foretaget for Vattenfall i 2011 baseret på flytællinger fra 2008 og 2009114. Som det fremgår af figuren, blev langt størstedelen af lommer observeret langt fra kysten og der- med udenfor strækningen ved Blåvand, hvor strandfodringen vil foregå.

I forbindelse med NOVANA overvågningen er der foretaget overvågning af forekomsten af sortand under de landsdækkende optællinger. Optællinger, hvor tætheden langs Vestkysten indgår, er se- nest foretaget i 2012-13115. Den landsdækkende midvintertælling dækkede i 2012/13 det meste af de indre danske farvande, alle større søer samt den sydlige del af Nordsøen. Størstedelen af sortand blev langs Vestkysten observeret langt fra kysten og dermed udenfor strækningen ved Blåvand, hvor strandfodringen vil foregå.

15.2.3 Beskyttede marine områder og bilag-IV arter

Ved strækningen ved Blåvand findes en række beskyttede marine områder, herunder Natura 2000-områder, Ramsarområder, natur- og vildtreservater og fredede områder, der behandles i det følgende.

Natura 2000-områder

Langs strækningen ved Blåvand findes Natura 2000-området N89 Vadehavet, som har marine ha- bitatnaturtyper, marine habitatarter eller yngle- og trækfugle på udpegningsgrundlaget (Figur

15-1).

N89 Vadehavet er en del af kyststrækningen ved Blåvand, hvor der foretages kystbeskyttelse. N89 består af habitatområdet H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å samt en lang række fuglebeskyttelsesområder, hvor F55 Skallingen og Langli og F57 Vadehavet ligger omkring stræk- ningen ved Blåvand. N89 er specielt udpeget på grund af de mange vadefugle, som er knyttet til Natura 2000-området, de marine naturtyper, herunder sandbanke og vadeflade, samt en lang række ferske og terrestriske naturtyper. Marsvin, spættet sæl, gråsæl, laks, snæbel, havlampret og stavsild er marine habitatarter på udpegningsgrundlaget. Der er udarbejdet en væsentligheds- vurdering for Natura 2000-område N89 for at vurdere de mulige påvirkninger af Natura 2000-om- rådets udpegningsgrundlag.

Langs og nær ved strækningen ved Blåvand forekommer flere fuglebeskyttelsesområder i tilknyt- ning til Natura 2000-områderne. Det drejer sig om fuglebeskyttelsesområderne:

• F50 Kallesmærsk Hede og Grærup Langsø

• F55 Skallingen og Langli

• F57 Vadehavet

Fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er beskrevet og mulige påvirknin- ger fra strandfodring er vurderet i forbindelse med de udarbejdede væsentlighedsvurderinger for Natura 2000-områderne.

114 Xxxxxxxx, X.X. & Xxxxxxx, R.D. 2011. Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine ar- eas: Commissioned by Vattenfall A/S. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 62 pp.

115 Xxxx, X., Xxxx, T.E., Xxxxxxx, P., Xxxxxxxx, I.K., Xxxxxxx, R.D., Xxxxxxx, X., Xxxxxxxxxx, T. & Xxxxxxx, X. 2015. Fugle 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 170 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125. xxxx://xxx0.xx.xx/xxx/XX000.xxx

Figur 15-1. Natura 2000-område N89 Vadehavet langs strækningen ved Blåvand, hvor der er marine habitatna- turtyper og marine habitatarter samt yngle- og trækfugle på udpegningsgrundlaget.

Ramsarområder

Ramsarområder er beskyttede vådområder med international betydning som levested for vand- fugle. Områderne er udpeget på grundlag af Ramsarkonventionen116. Alle danske Ramsarområder indgår i netværket af fuglebeskyttelsesområder og indgår derfor også i Natura 2000-områderne. Langs strækningen ved Blåvand ligger Ramsarområdet R27 Vadehavet, som er indeholdt i fugle- beskyttelsesområderne langs med strækningen.

Unesco Verdensarv

Vadehavet er en del af Unescos verdensarvsområder, og den danske del af Vadehavet blev udpe- get hertil i 2014. En verdensarvsudpegning fører ikke til ny lovgivning eller flere begrænsninger

116 Udenrigsministeriet. Bekendtgørelse af konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle. BKI nr. 26 af 04/04/1978. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx- xxxx.xx/xxxxx/X0000.xxxx?xxx00000

for brug af området i forhold til den lovgivning, som allerede gør sig gældende for området. På strækningen ved Blåvand er området for Unescos verdensarv Vadehavet omfattet af Natura 2000-området N89 Vadehavet

Nationalpark Vadehavet

Vadehavet blev i 2010 udpeget som nationalpark på baggrund af områdets marsk- og tidevands- områder af international betydning for rastende og ynglende fugle, samt opvækstområder for fisk og havpattedyr. På strækningen ved Blåvand omfatter Nationalpark Vadehavet Natura 2000-om- rådet N89 Vadehavet

Natur- og Vildtreservater samt fredede områder

Langs strækningen ved Blåvand ligger Natur- og Vildtreservatet Vadehavet samt fredede områ- der. Natur- og Vildtreservatet Vadehavet indgår arealmæssigt i en del af Natura 2000-området N89.

15.2.4 Bilag IV-arter

Langs strækningen ved Blåvand kan der i det marine miljø optræde bilag IV-arterne marsvin, se afsnit 15.2.1, samt snæbel. Det vurderes dog at snæbel kun forekommer meget sporadisk på strækningen, da den primært er tilknyttet brakvandsområderne i Vadehavet og udløbet fra Varde Å (se kapitel 14 Fisk). Begge arter er på udpegningsgrundlaget for N89 Vadehavet og indgår ind væsentlighedsvurderingen.

15.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Sammenfattende vurderes, at kystbeskyttelse i form af strandfodring ikke vil føre til væsentlige påvirkninger af havpattedyr eller havfugle langs strækningen ved Blåvand.

Ved strandfodring vil der ske en opbygning og udvidelse af stranden, så kystlinjen rykkes sø- værts, og hermed vil en del af den vanddækkede havbund på lavt vand overdækkes med sand. Havpattedyrene (marsvin og sæler) søger typisk søger føde på dybere vand og i et stort fødesøg- ningsområde, og de kan derfor søge føde i nærliggende områder, mens der strandfodres. Da de indirekte effekter via fødegrundlaget vurderes som begrænsede, vil dyrene derfor ikke blive for- styrret eller få indskrænket deres fødegrundlag i betydelig grad. Konsekvensen af fysisk forstyr- relse af havbunden vurderes derfor samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væ- sentlig indvirkning på marsvin og sæler.

De forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment er begrænsede, og udbredelsen af sedi- mentfanerne holder sig i et smalt bælte langs kysten. Den direkte effekt af øget forekomst af su- spenderet sediment i vandsøjlen ved strandfodring vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af marsvin og sæler. Det skyldes at sedimentfanens udstrækning er begrænset til en relativt smal zone langs kysten, og at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet. Samtidig er marsvin og sæler meget mobile med stor ræk- kevidde i sin fødesøgning. Den direkte effekt af suspenderet sediment vurderes dermed alene at kunne få en midlertidig indflydelse på marsvin og sælers jagtmuligheder i et lokalt område om- kring strandfodringen. Konsekvensen fra suspenderet sediment på marsvin og sæler vurderes dermed samlet set at være ubetydelig.

Marsvin og sæler vurderes ikke at være følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf hovedparten af det suspenderede sediment fra strandfodringen vurderes at sedimentere på lavt vand inden for sedimentfanens udbredelse. Konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbindelse med strandfodring vurderes dermed samlet set at være ubetydelig.

Langs strækningen ved Blåvand er der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og stræknin- gen indgår ikke i de såkaldte hotspots for marsvin i Danmark117. De nærmeste hvilepladser for spættet sæl og gråsæl på den sydlige del af Skallingen ca. 11 km syd for strækningen, og dermed ikke langs med selve kysten på strækningen. Forstyrrelse fra skibe og maskiner og mandskab på land i forbindelse med kystbeskyttelsen vurderes dermed ikke at påvirke sæler på land eller mar- svin. Konsekvensen for havpattedyr i forbindelse med visuel forstyrrelse og luftbåren støj vurde- res ubetydelig.

For marsvin og sæler i vand vurderes den væsentligste kilde til forstyrrelser fra skibstrafik at være undervandsstøj118. Det er imidlertid usandsynligt, at sæler og marsvin bliver ved sandfod- ringsskibet, når strandfodringen foregår, og når skibene sejler mellem indvindingsområderne og fodringslokaliteten. Når dyrene flygter, vil lydstyrken aftage med afstanden, og dermed vil dyrene nå udenfor en afstand, hvor de risikerer at pådrage sig temporære eller permanente høreskader. Konsekvensen for marsvin og sæler af undervandsstøj i forbindelse med strandfodring vurderes derfor at være begrænset for enkeltindivider og ubetydelige på populationsniveau, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på sæler og marsvin.

Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at på- virke havfugle, da de vurderes at svømme eller flyve væk fra området i den korte periode, hvor strandfodring foregår. Nogle havfugle, som f.eks. måger, kan dog ligefrem opsøge strækninger som strandfodres, hvor de spiser de bunddyr, som følger med sandet fra indvindingsområdet.

Den fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med strandfodring vil foregå strandnært, hvormed konsekvensen for havfugle som følge af fysisk forstyrrelse vurderes at være ubetydelig.

Den forringede sigtbarhed i vandsøjlen på grund af suspenderet sediment som følge af strandfod- ring kan påvirke fødesøgningen for de havfugle, der jager fisk i vandsøjlen ved hjælp af synet.

Havfugle, der forekommer ved Blåvand, jager typisk på dybere vand (>5 meter), og vurderes herudover at være tilpasset de dynamiske forhold på strækningen, hvor der findes en naturlig høj baggrundskoncentration af suspenderet sediment. Det vurderes desuden, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer har gode muligheder for at fortrække til alternative ra- ste- og fødesøgningsområder langs med kysten, da sedimentfanen har en begrænset udbredelse omkring tilbageløbet af vand fra indpumpningsrøret. De indirekte effekter via fødegrundlaget vur- deres som begrænsede, idet populationsniveauet for bundfauna og fisk ikke påvirkes. Konsekven- sen for havfugle af suspenderet sediment i forbindelse med strandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig.

Sedimentation på havbunden, som følge af spild, vil potentielt kunne påvirke de arter af havfugle, herunder sortand, som søger føde på bunden i form af bundfauna. Sortand udgør den domine- rende del af de arter af havfugle, der lever af bundfauna på strækningen ved Blåvand. Da sortand primært opholder sig på åbent hav og jager på vanddybder over fem meters dybde, forventes ar- ten ikke at blive påvirket af sedimentation på havbunden. Den indirekte påvirkning af fødegrund- laget fra sedimentation vurderes at være begrænset, da populationsniveauet af bundfauna eller fisk ikke påvirkes. Konsekvensen for havfugle af sedimentation vurderes dermed at være ubety- delig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på havfugle.

117 Aarhus University, Department of Bioscience. Surveillance of Harbour porpoises. xxxx://xxxx.xx.xx/xx/xxxxx-xxxxxx- ence/organisation/marine-mammal-research/populations-and-monitoring/surveillance-porpoises/

118 Xxxxxxx et al. 2016. Sejlads med vandscooter, jetski og lignende fartøjer. Konsekvenser for fugle og havpattedyr ved en udvidelse af mulighederne for sejlads i Natura 2000-områder og vildtreservater. Aarhus Universitet, Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88

Forstyrrelse fra skibets fysiske tilstedeværelse og luftbåren støj vurderes at påvirke havfugle i området forskelligt. Havfuglene typisk opholder sig på åbent hav og søger føde på større vand- dybder. Dermed vil påvirkningsgraden af visuel forstyrrelse og luftbåren støj i forbindelse med sandfodring være lille. Konsekvensen for havfugle i forbindelse med sandfodring vurderes at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning fra visuel forstyrrelse og luftbåren støj på havfugle.

Påvirkninger fra strandfodring i form af bl.a. spredning af sediment i vandsøjlen, sedimentation på havbunden og tilstedeværelsen af fartøjer kan potentielt påvirke marine naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er derfor foretaget en væsentlig- hedsvurdering for N89 Vadehavet. Af Væsentlighedsvurderingen fremgår det, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de marine naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-om- råde N89 i forbindelse med strandfodringen. Samtidig vurderes det, at der ikke vil være væsent- lige påvirkninger af habitatarterne marsvin, spættet sæl og gråsæl. For habitatarterne snæbel, laks og stavsild er det i kapitel 14 Fisk vurderet, at der ikke er væsentlige påvirkninger af arterne som følge af strandfodringen.

Langs strækningen ved Blåvand kan bilag IV-arterne marsvin og snæbel forekomme i det marine miljø. Der er som beskrevet i det ovenstående er der ikke væsentlige påvirkninger af bilag IV-ar- ten marsvin. Snæbel er især knyttet til de større vandløb med udløb til Vadehavet. Der er 25 km til nærmeste udløb, som er Varde Å og arten vurderes ikke at blive påvirket væsentligt. Dermed er der ikke væsentlige påvirkninger af populationen af snæbel eller marsvin i forbindelse med strandfodring, og muligheden for opretholdelse af den økologiske funktionalitet for arterne påvir- kes ikke.

16. NATUR PÅ LAND

Kapitlet indeholder en vurdering af natur på land i forbindelse med den planlagte kystbeskyttelse ved Blåvand. De vurderede naturforhold omfatter beskyttede naturtyper, naturområder og arter samt biodiversitet i bred forstand.

16.1 Metode

De eksisterende naturforhold på den ca. 5,5 km lange strækning ud for Blåvand er beskrevet på baggrund af skrivebordskortlægning og feltbesigtigelse inden for en korridor på 250 meter fra ky- sten. Kortlægningen har haft til formål at danne grundlag for en vurdering af den planlagte kyst- beskyttelses påvirkning af naturen på land og omfatter:

• Habitatnaturtyper; arts-, struktur- og naturtilstand, antal karakteristiske arter, kystbeskyttel- sesforhold og invasive arter119 120‌

• Bilag IV-arter; forekomst119 120

• § 3-områder; antal karakteristiske arter, kystbeskyttelsesforhold, invasive arter 120

• § 3-vandløb; økologisk tilstand jf. vandområxxxxxx000 121

• Fredede områder; fredningens formål

• Særligt sjældne og karakteristiske arter for området (bl.a. fugle, fredede og rødlistede ar- ter)122

• Biodiversitet; en bred vurdering af påvirkning af natur langs kysten generelt baseret på em- nerne ovenfor.

Metoderne anvendt er skrivebordskortlægning og feltbesigtigelse. Det vurderes, at data- og vi- densgrundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af terrestrisk natur er tilstrækkeligt.

16.2 Eksisterende forhold

I det følgende beskrives naturen langs strækningen ved Blåvand, herunder Natura 2000-områder, beskyttet natur jævnfør naturbeskyttelseslovens § 3, arter på habitatdirektivets bilag IV, fredede arter og fredede områder.

Kysterne er Danmarks mest betydningsfulde bidrag til biodiversiteten i et internationalt perspek- tiv. Her findes klitter, strandenge og kystdynamik, som der ikke findes tilsvarende mange steder i Europa. Samtidig hører kysterne til den mest uberørte natur i Danmark, fordi store strækninger er undsluppet kultivering og bebyggelse123. Hele kyststrækningen ud for Blåvand er beskyttet af klitfredning eller strandbeskyttelse jf. naturbeskyttelsesloven § 8 og § 15, og en stor del af area- let inden for 250 meter fra kysten er udpeget som beskyttet natur jf. EU-Habitatdirektivet og na- turbeskyttelseslovens § 3. Desuden er kysten yngle- og levested for flere dyrearter, som er be- skyttet af dansk og international lovgivning.

119 MiljøGIS for Natura 2000 planer 2016, 2018, xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?&&xxxxxxxxxxxxxx0000xxxxxx0- 2016

120 Naturdata 2018. xxxx://xxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxXxxxXxxxxx?xxxxxxXxxxxx%X0%X0xxxxxxx%00x%X0%X0xxxxx

121 MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021. Juni 2016, 2018. xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxx- xxxxxxxx0-2016

122 DOFbasen, 2018. Dansk ornitologisk Forening (DOF) database over observationer af fugle. xxxxx://xxxxxxxx.xx/

123 Xxxxxx, X., et al., 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815.

16.2.1 Kystnaturen generelt

Kystnaturen er karakteriseret ved at være meget dynamisk og formet af de stærke, forstyrrende kræfter fra havet og vinden, som aftager med afstand til havet, samt den kystbeskyttelse, der er foretaget gennem mange år. I lige linje fra kysten og ind imod land findes mange steder en na- turlig rækkefølge af naturtyper i forskellige successionsstadier.

Yderst mod havet ligger stranden, hvor der ved Blåvand ofte ikke findes nogen vegetation på grund af den kraftige bølgepåvirkning. Endvidere er der ved kysten af Vadehavet betydelige tide- vandsforskelle, der har betydning for rastende vade- og andefugle. På kyster, hvor der foregår eller har foregået en aflejring af sand fra havet, findes i lidt større afstand fra havet den hvide klit, der nogle steder ligger bag en forklit. Den hvide klit og forklitten er domineret af hjælme, som både tåler og er afhængig af løbende tildækning af sand. Planternes rodsystem fastholder sandet og stabiliserer klitterne.

Bag den hvide klit er aflejringen af sand mindre, og vegetationen i den grønne klit, der findes her, bliver mere stabil, tæt og artsrig med arter som marehalm, sandskæg, gul snerre og klitstedmo- derblomst. På de ældre klitter, hvor der er foregået en længerevarende udvaskning af sandet, bli- ver vegetationen mere nøjsom, og dværgbuske og laver karakteriserer her klitnaturtyperne grå klit og klithede.

16.2.2 Beskyttede naturtyper

Langs kysten på strækningen ved Blåvand findes § 3-beskyttet natur langs næsten hele stræk- ningen. Yderst mod havet findesen smal sandstrand, hvor bølgepåvirkningen er begrænset af høf- der på halvdelen af strækningen. Bag stranden findes en række af relativt lave klitter, der er ud- peget som hede (hvid klit, grøn/grå klit, klithede) og overdrev. Bag klitrækken findes i den østlige del af strækningen et fladt strandengsområde med små søer og moser, kaldet ’Marsken’ og ’Grønningen’.

Strandengsområdet er forbundet med Ho bugt via det § 3 beskyttede vandløb Havnegrøften, der, som navnet antyder, er en lige kanal, der afvander marsken og Grønningen via mindre gravede kanaler.

16.2.3 Natura 2000-områder

På strækningen ved Blåvand findes Natura 2000-område N89 ’Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde’.

Natura 2000-område N89 ’Vadehavet’ er delt i ti delområder, hvor delområde ’Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde’ udgøres af dele af habitatområde H78 og fuglebeskyt- telsesområde F57, der omfatter kyststrækningen ud for Blåvand. Delområde ’Skallingen og Langli’ omfatter bl.a. strandengene bag kystklitterne og udgøres af fuglebeskyttelsesområde F55 samt dele af habitatområde H78.

Natura 2000-området er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af følgende naturtyper og arters levesteder: Strandeng (1330), klithede (2140), vadeflader (1140), grå/grøn klit (2130), snæbel, sæler og en lang række yngle- og trækfugle124.

124 Miljø- og Fødevareministeriet 2016. Natura 2000-plan 2016-2021 Vadehavet – Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å, H86 Brede Å, H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen og F57 Vadehavet Natura 2000-område nr. 89 Habitatområde H78, H86 og H90 Fuglebeskyttelsesområde F57. xxxxx://xxx.xx/xx- dia/130330/n89_h78_h86_h90_f57_n2000plan_2016-21.pdf

De naturtyper og arter, som vurderes potentielt, kan blive påvirket af kystbeskyttelsen, er strandeng (1330) grå/grøn klit (2139), klithede (2140), grårisklit (2170) og fjordterne, som kan yngle på strækningen. Klithede er en prioriteret naturtype.

16.2.4 Arter på habitatdirektivets Bilag IV og fredede arter.

På strækningen ved Blåvand er bilag IV-arterne markfirben og strandtudse registreret ved skrive- bordskortlægningen af naturforhold. Markfirben er registreret ca. 150-200 meter fra kysten ud for vejene Blåvand Strand og Fyrvej, og strandtudse er registreret ca. 280 meter fra kysten ved den sydøstlige ende af Hvidbjerg Strandvej. Markfirben og strandtudse er også registreret som fre- dede arter.

Hertil er de fredede arter stålorm, hugorm, skovfirben og skrubtudse registreret ved skrivebords- kortlægning.

Strækningen ved Blåvand grænser op til Vadehavet, der er rasteområde for store mængder af vade- og andefugle. Skrivebordskortlægningen omfatter fuglearter, der er registreret på stranden eller i vandkanten. Ifølge DOF-basen (strækningen Blåvand-Hvidbjerg Strand) raster et mindre antal vadefugle i strandkanten i træktiden, eksempelvis sandløber, alm. ryle, islandsk ryle og stor præstekrave. På høfderne raster om vinteren sortgrå ryle, der er en fåtallig vintergæst i Dan- mark. På selve stranden raster om vinteren snespurv og bjerglærke125. Bag stranden på den syd- østlige del af strækningen ligger en del af et større strandengsområde, Grønningen, hvor der bl.a. yngler vibe og raster en del vadefugle.125

16.2.5 Fredede områder

På strækningen ved Blåvand er der ingen fredede områder. Det nærmeste fredede område, Skal- lingen, ligger ca. 800 meter sydøst for strækningen, der kystbeskyttes126. Fredningen vedrører landskabsdannelsen og videnskabelige undersøgelser af bl.a. de særegne klit- og marskarealer.

16.2.6 Biodiversitet

Biodiversitet er betegnelsen for mangfoldigheden af alt levende, hvilket vil sige antallet af arter, den genetiske diversitet inden for arter, diversiteten af levesteder og økosystemer samt den funktionelle diversitet (herunder processer) i økosystemet. Status for biodiversitet langs de dan- ske kyster er, at den for 64 % af de evaluerede elementer er i tilbagegang, for 18 % af elemen- terne er der fremgang, og for de resterende 18 % er udviklingen ukendt. Ud af ni evaluerede artsgrupper er syv i tilbagegang. Værst ser det ud for ynglefugle, løbebiller, padder og rensdyrla- ver. Fælles for mange af arterne i tilbagegang er, at de kræver naturlig dynamik ved kysten, både hvad angår havets og vindens slid på kysten og vandets fri bevægelighed.

Som de største trusler mod biodiversiteten i kystens økosystem nævnes bl.a. afvanding, nærings- belastning og kystbeskyttelse (hård og blød). Hertil kommer direkte habitattab og fragmentering på grund af bebyggelse og anden arealanvendelse samt spredning af invasive arter.127

På Danmarks biodiversitetskort er strækningen ved Blåvand udpeget med en score på 4-11, hvil- ket svarer til en moderat biodiversitet eller moderat potentiale for biodiversitet. Biodiversitetssco- ren er højest mod øst.

125 DOFbasen, 2018. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) database over observationer af fugle. xxxxx://xxxxxxxx.xx/

126 Xxxxxxxx Xxxxxxxxx. xxxxx://xxx0.xxxx.xx/xxx/00000.00.xxx

127 Xxxxxx, X., Xxxxxx-Xxxxxx, P., Xxxx, T.E., Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxxx, X., Xxxxxxx, B., Xxxxxxxx, L.W., Xxxxxxx, X., Xxxxxxxxx, X., Xxxxxx, M.D.D., Xxxxxxxxxxx, M., Xxxxxx, A.S., Xxxxxxxxx, S., Xxxxxxxx-Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxxx, X., Xxxxx, P.H., Xxxxxxxx, X., Xxxxxx, B. & Xxxxx, X. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Dan- marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815.

Strækningen ved Blåvand ligger i Varde Kommune. Kommunen har en formuleret naturpolitik, der også indeholder målsætninger for biodiversitet. Naturpolitikken har fokus på at skabe bedre natur, mere natur, mere sammenhængende natur, naturoplevelser samt beskyttelse af sjældne og truede arter.

16.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

De beskyttede naturtyper langs kysten udgøres primært af klitter, der er udpeget som § 3 hede eller strandeng. Naturtyperne kan blive påvirket indirekte ved strandfodring og direkte ved fysisk forstyrrelse fra færdsel med maskiner, sandflugtsdæmpning. Desuden kan naturtyperne potentielt blive påvirket af kvælstofdeposition fra skibe og maskiner samt næringsstofbelastning fra tilført sand. Vedligeholdelse af den hårde kystbeskyttelse vil i kortere perioder medføre færdsel med maskiner på stranden i forbindelse med tilkørsel og indbygning af materialer samt etablering af materialedepoter og arbejdsområder.

Generelt betyder en stabilisering af kysten ved strandfodring, at erosion af strand og klitter mind- skes, og at klitbrud og sandvandring forekommer i mindre omfang end under naturlige forhold.

En delvis begrænsning af klitternes naturlige udvikling ved beskyttelse mod erosion kan dog be- tyde, at de naturlige successionsmønstre ændres, og at der vil ske en forskydning af vegetatio- nen imod mere modne vegetationstyper som grøn og grå klit og andre klittyper med bl.a. dværg- buske. Såvel strandfodring som sandflugtsdæmpning påvirker klitternes dynamik negativt. Det skal dog nævnes at klitternes naturlige udvikling uanset strandfodring vil være begrænset af til- stedeværelsen af diget langs strækningen mellem høfde 1 og 6. Konsekvensen ved de beskyttede naturområder som følge af strandfodring og sandflugtsdæmpning vurderes derfor samlet set at være moderat, hvorfor der ikke vil være væsentlige indvirkninger på beskyttet natur ved strand- fodring.

Den fysiske forstyrrelse ved brug af maskiner og aktiviteter vurderes at have ubetydelige konse- kvenser for de beskyttede naturtyper, da der ikke finder færdsel sted uden for eksisterende veje og spor.

Det tilførte sand til stranden kan potentielt indeholde organisk stof, som kan påvirke naturtyperne med næringsstoffer, når sand og fine partikler blæses med vinden ind i landet. En øget tilgænge- lighed af næringsstoffer kan forrykke balancen mellem forskellige vegetations- og naturtyper, så mere næringsrige typer favoriseres. Det indvundne sand indeholder en meget lille andel af orga- nisk materiale og silt, og dermed også næringsstoffer. Samlet set vurderes konsekvensen at være ubetydelig.

Brug af skibe og maskiner ved strandfodring og sandflugtsdæmpning medfører emission af ud- stødningsgasser i form af bl.a. kvælstofoxider (NOX), der kan medføre deposition af kvælstof, da gasserne spredes med vinden og afsættes på overflader i omgivelserne. Udfældning af NOX-gas- ser kan derfor bidrage til kvælstofforurening eller næringsberigelse af beskyttede naturtyper.

Klittyperne langs kysten er allerede i nogen grad med baggrundsbelastningen påvirket af næ- ringsstoffer, og kystbeskyttelsens merbelastning med kvælstof vil kun medføre små biologiske ændringer, der ifølge Danmarks Miljøundersøgelse ikke kan påvises. Konsekvensen for de beskyt- tede naturtyper i forbindelse med deposition af kvælstof fra de anvendte maskiner på stranden og havet vurderes derfor at være begrænset.

Der er i forbindelse med miljøvurderingen gennemført en væsentlighedsvurdering for Natura 2000-område N89 ’Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde’, som potentielt kan blive påvirket af den planlagte kystbeskyttelse. Det vurderes i væsentlighedsvurderingen, at der

ikke vil være en væsentlig påvirkning ved den planlagte kystbeskyttelse på udpegningsgrundlaget eller bevaringsmålsætningerne herfor.

Af væsentlighedsvurderingen fremgår, at grå/grøn klit påvirkes direkte ved strandfodring og sandflugtsdæmpning, hvilket medfører en reducering af den naturlige dynamik i form af mindre erosion og vindbrud i klitterne. Strandeng, som findes bag klitrækken, påvirkes indirekte ved re- duceret naturlig hydrologi. Færre oversvømmelser betyder mindre saltvandspåvirkning og mindre erosion, hvilket er en del strandengens karakteristiske processer, der skaber afvandingskanaler, saltpander m.m. Naturtypernes funktionalitet og grundlæggende struktur bevares dog, og det vurderes, at kystbeskyttelsen ikke vil hindre, at der opnås gunstig bevaringsstatus.

Af væsentlighedsvurderingen fremgår hertil, at fjordterne er ikke kortlagt som ynglefugl direkte på stranden, men i området bag klitterne. Det vurderes derfor, at fjordternen ikke påvirkes af den planlagte kystbeskyttelse, da færdsel bag klitterne kun finder sted på eksisterende veje og spor uden for fjordternens levested. Støj fra maskiner, der passerer ad eksisterende veje og spor, vurderes ikke at genere ternerne væsentligt, idet både fjordterne og havterne kan anbringe reder på moler og taget af bygninger i stærkt trafikerede havne. Det vurderes derfor ikke, at fjordter- nens bevaringsstatus forringes.

Færdsel med maskiner kan potentielt skade individer af arter på habitatdirektivets bilag IV eller deres yngle- og rastesteder. Det er dog kun bilag IV-arterne markfirben og strandtudse, der lever i klitterne, hvor de raster, fouragerer og graver sig ned i sandet. Færdsel med maskiner foregår dog udelukkende via eksisterende adgangsveje gennem klitterne til stranden, hvor der i forvejen er en del forstyrrelse, som gør områderne uegnet til ophold for markfirben. Samtidig er færdsel i forbindelse med sandflugtsdæmpning lokalt begrænset til arbejdsperioder. Strandtudse kan uden for yngletiden findes i fugtige klitområder med løst sand og lav vegetation, hvor den kan raste og fouragere. Der er ikke færdsel gennem fugtige klitområder og klitlavninger, hvor strandtudses ty- pisk findes. Det vurderes en eventuel påvirkning af bilag IV-arter er uden betydning, da der ikke vil ske en forringelse af bestandenes funktionalitet.

De fredede krybdyr (hugorm, stålorm og skovfirben) lever i klitterne, hvor de solbader på bar jord og graver sig ned i sandet. Skrubtudse findes fortrinsvis i fugtige lavninger og vandhuller bag de yderste klitter. Arterne vil derfor ikke blive forstyrret eller påvirket af strandfodring eller sand- flugtsdæmpning i nævneværdig grad, da færdsel med maskiner udelukkende foregår på eksiste- rende veje og spor steder, hvor der i forvejen forekommer forstyrrelser, som skræmmer dyrene væk.

Ynglefugle, der kan findes på stranden, hører ind under artsfredningsbekendtgørelsen (bekendt- gørelse nr. 1466 af 06/12/2018), der fastlægger, at vilde fugle ikke forsætligt må dræbes eller indfanges. Desuden fremgår det af Jagt- og Vildtforvaltningslovens §6a, stk. 2, at fugles reder og æg ikke forsætligt må ødelægges, beskadiges eller fjernes. Færdsel med maskiner på den åbne strand og arbejde i klitterne kan potentielt ødelægge de ynglende fugles reder og unger i yngleti- den 1. april – 31.juli. Hvis der opdages reder i forbindelse med strandfodring og andet arbejde, vil arbejdet omkring redestedet derfor blive stoppet, så rederne jf. lovgivningen ikke ødelægges. Der vil så vidt muligt blive oprettet en sikkerhedszone omkring rederne på 200 meter. Ved strandfod- ring kan muligheden for fødesøgning for ynglende eller trækkende fugle potentielt blive forringet. Omvendt kan det indpumpede sand indeholde smådyr og dermed tilføre en ny kortvarig fødekilde til strandfuglene. Da påvirkningen i forbindelse med kystbeskyttelsen er lokal og midlertidig, vur- deres det, at de rastende vadefugle samt småfugle i en vis udstrækning stadig vil kunne foura- gere i området eller alternativt kan opsøge nærtliggende, uforstyrrede områder, uden at det vil påvirke dem væsentligt. Konsekvensen for fredede fugle vurderes at være begrænset.

Det vurderes, at strandfodring langs strækningen ved Blåvand vil have meget lille betydning for klitdynamikken langs det fredede område Skallingen, der ligger ca. 800 meter sydøst for stræk- ningen, der kystbeskyttes. Samtidig vurderes det, at påvirkningen af landskabets naturforhold vil være ubetydelig og ikke i strid med fredningen af Skallingen.

Den planlagte kystbeskyttelse vil medføre en begrænset påvirkning af biodiversiteten, som følge af ændringerne i de naturlige processer i form af bl.a. næringsstofforurening og ændring af kyst- dynamik samt øget fysisk forstyrrelse. Til gengæld vil kystbeskyttelses sikre, at klitnaturen langs kysten bevares som naturtype i dens nuværende udstrækning. På den baggrund vurderes konse- kvensen for biodiversiteten som følge af fællesaftalen at være begrænset.

17. KULTURARV OG HISTORISKE INTERESSER

Kapitlet beskriver påvirkninger af kulturhistoriske interesser i forbindelse med fællesaftalen for kystbeskyttelse af strækningen ved Blåvand.

17.1 Metode

De eksisterende kulturhistoriske forhold er kortlagt, beskrevet og vurderet på baggrund af føl- gende kilder:

• Slots- og Kulturstyrelsens databaser om ”Fund og fortidsminder” og ”Fredede og bevarings-

værdige bygninger”.

• Arkivalsk kontrol fra de ansvarlige arkæologiske museer: Strandingsmuseum St. Xxxxxx og ARKVEST – Arkæologi Vestjylland.

• Varde Kommuneplan 2017-29.

• Data fra relevante hjemmesider og kilder fra bl.a. kommunen, Naturstyrelsen, TrapDanmark, Historisk Atlas.

De kulturhistoriske interesser er generelt kortlagt inden for et undersøgelsesområde langs kysten, der svarer til kystlinjen og 200 meter ind i landet samt 500 meter ud i havet. I særlige tilfælde medtages markante kulturminder i længere afstand fra kysten, hvis det vurderes, at de påvirkes af aktiviteter i forbindelse med kystbeskyttelsen.

Grundlaget for at vurdere kystbeskyttelsens påvirkninger af kulturhistoriske interesser på stræk- ningen er tilstrækkeligt, da der findes relevante data af god kvalitet.

17.2 Eksisterende forhold

I det følgende beskrives kulturhistoriske interesser, der i dag findes på strækningen ved Blåvand.

17.2.1 Kulturhistorisk udvikling

De ældste arkæologiske fund i kystområdet ved Blåvand stammer fra perioden, hvor Danmark og England var landfaste (ca. 12.000 – 6.000 år f.v.t.). Omkring ca. 7- 6.000 f.v.t. steg vandstan- den stærkt, og Vesterhavet blev skabt samtidig med, at stenalderbopladserne blev oversvømmet. Det betyder også, at der indimellem dukker levn op fra bopladserne på stranden i form af opskyl- lede skeletdele, hjortetaksøkser og forarbejdede ben-og ravgenstande.128

Skeletdelene kan dog også stamme fra forliste sømænd, da der igennem historien er sket mange strandinger i området ud for Blåvand, men dog kun få forlis.129 De mange hundreder strandinger og vragrester ved ’Dødens Rev’ (Horns Rev) kan også have suppleret den daglige økonomi for områdets beboere, der ellers indtil slutningen af 1800-tallet ernærede sig ved landbrug og fiskeri. Horns Rev blev på datidens søkort kaldt ’Dødens Rev’, der var kendt som et af de farligste far- vande i Verden. Hovedparten af de mange strandinger fandt sted ved Horns Rev, hvorfor der i 1878 blev der etableret et fyrskib og knap ti år senere i 1887 blev Blåvands Huk Fyr bygget. I 1900 blev det oprindelige tårn erstattet af det nuværende fyrtårn med en højde på 39 meter. 130

128 XxxxxxxxxXxxxx.xx, 2016, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/@00.0000000,0.0000000,00x

129 Xxxxxxx.xxx, 2019, Blåvands historie – den lange udgave, xxxxx://xxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxx- rie-den-lange-udgave/

130 Kulturregion Vadehavet, 2016, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Varde Bibliotek, Sønderside - fiskerlejet, der forsvandt, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxxx_-_xxxxxxxxxxx,_xxx_xxxxxxxxx_(0000)

Blåvand-Ho området var ret øde indtil begyndelsen af middelalderen. Navnet Blåvand optræder første gang i 1664 som Blaauande, som betyder det mørke vand. Både på stranden og i baglan- det findes mange levn fra Blåvands nyere historie. Det er helt almindeligt at finde opskyllede re- ster af gårde og huse på stranden. De lå tidligere der, hvor der nu er hav, hvilket bl.a. vidner om, at der i gennem tiden er sket en betydelig kysttilbagetrækning. 131

Blåvands beliggenhed betød, at der under 2. Verdenskrig var mulighed for invasion fra vest. Der- for blev byen hurtigt besat af tyske tropper. De mange bunkere ved Blåvand var en del af kyst- forsvarsstillingen Atlantvolden, som var et væsentligt element i det tyske kystforsvar. En del af bunkerne er i dag dækket af sand og vegetation, mens mange af dem, der dengang lå i klitræk- ken er på vej til at blive opslugt af havet.131

Blåvand-området har længe været et udsat område i forhold til vind og vejr, hvormed de første kystbeskyttelsesanlæg blev anlagt i 1870’erne i form af diger ved Skallingen. Sandflugtsdigerne skulle beskytte de bagvedliggende landbrugsarealer mod sandaflejringer fra sandflugt samt be- skytte de steder, hvor klitten var svag. Der blev i perioden 1880’erne frem til 1930’erne anlagt kystbeskyttelsesanlæg i form af diger og høfder.

De etablerede havdiger har aldrig været så solide, at gennembrud har kunnet undgås. Efterhån- den, som kysten er rykket tilbage, er havdigerne efter gennembrud nogle gange genopført lidt mere tilbagetrukket. Sydøst for høfdegruppen ned til Høje Knolde Dige er næsten alle tidligere diger nu bortskyllet. I 1990 udførtes den første strandfodring på strækningen.132

17.2.2 Fund og fortidsminder

Inden for undersøgelsesområdet findes ingen fredede fortidsminder. Til gengæld findes en række ikke-fredede fortidsminder både på land og på havbunden. Fortidsminderne på land består af fire enkeltfund, der er fundet af borgere og efterfølgende indleveret til museet. Enkeltfundene findes derfor ikke på den registrerede placering længere, da de er i museets varetægt. Et registreret fund kan dog i nogle tilfælde antyde, at der kan findes flere fortidsminder i området.

På havbunden er der registreret fire enkeltfund og ét vrag, som er over 100 år gammelt 133 . Som følge af vragets alder er det beskyttet af museumslovens §29g stk. 2. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af vraget.

17.2.3 Beskyttede sten- og jorddiger

Inden for strækningen ved st. 3,3 findes et nord-sydgående beskyttet sten- og jorddige, jf. §29a i museumsloven. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af diget uden forudgående dispensa- tion fra kommunalbestyrelsen, jf. museumslovens §§ 29a og 29j, stk. 2.134

17.2.4 Kommunernes kulturhistoriske udpegninger

Inden for undersøgelsesområdet har Varde Kommune udpeget to bevaringsværdige kulturmiljøer i form af Blåvands Huk og Øster Oksby.

Varde Kommuneplan 2017 fastlægger følgende med retningslinje 8.1 og 8.2 for kulturmiljø:

131 Xxxxxxx.xxx, 2019, Blåvands historie – den lange udgave, xxxxx://xxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxx- rie-den-lange-udgave/

132 Blåvand 1999, Kystbeskyttelsens historie, xxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/XxxxxxxxXxxxx/00000/00/Xxxx- vand_1999_1_Part1.pdf

133 Slots- og kulturstyrelsen, Fund og fortidsminder, Lokalitetsnummer 190703-23, xxxx://xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx-

tidsminder/Lokalitet/189136/

134 Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr. 358 af 08/04/2014, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx- xxxx.xx/xxxxx/x0000.xxxx?xxx000000

”8.1 Afgrænsede og udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal friholdes for byggeri, anlæg mv., som ikke er foreneligt med de kulturhistoriske interesser.”

”8.2 I områder, der grænser op til de bevaringsværdige kulturmiljøer, skal der lægges vægt på, at de kulturhistoriske værdier og landskaber ikke tilsidesættes i forbindelse med byggeri, anlægs- arbejde og andre ændringer.” 135

17.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

De ikke-fredede fortidsminder, der er fundet på strækningen, består af enkeltfund, som efterføl- gende er fjernet fra findestedet, og som derfor heller ikke påvirkes af færdsel. Der findes flere bunkers langs stranden og i klitterne, som ikke er registreret eller beskyttet. Befæstningsanlæg- gene vurderes ikke at blive påvirket af færdsel eller kystbeskyttelsen, da entreprenørmaskinerne anvender de eksisterende veje og stier, ligesom de kan styre udenom anlæggene.

Sandflugtsdæmpning med hjælme sker med håndkraft i klitterne og på stranden i det øverste sandlag, så sandsynligheden for at påvirke fortidsminder er meget lille. Dog bliver hjælmeplan- terne transporteret til arbejdsstedet med en traktor med vogn og udlægning af faskiner sker med en traktor med frontlæsser. Traktorerne kører på stranden og ad eksisterende veje, så sandsyn- ligheden for, at de beskadiger fortidsminder, er også lille.

Hvis der opdages fortidsminder under strandfodringen, skal arbejdet standses, og museet tilkal- des (jf. museumslovens §27 stk. 2). Museet vil sikre, at fortidsmindet håndteres korrekt. Ikke- fredede fortidsminder i form af enkeltfund kan registreres og fjernes fra stedet, så de bevares for eftertiden.136

En eventuel lokal påvirkning af et fortidsminde vil være vedvarende, da fortidsmindet ikke kan genskabes. Konsekvensen ved kystbeskyttelsens aktiviteter for fortidsminder på land vurderes samlet set at være moderat.

Hævning af stranden som følge af strandfodring bidrager fysisk til at ændre de kulturhistoriske elementers visuelle fremtræden og sammenhænge, da sandet kan tildække strandbreddens kul- turhistoriske elementer helt eller delvist. Omvendt forhindrer kystbeskyttelsen, at elementerne ender i havet som følge af kysttilbagerykning, hvor de i højere grad ville kunne blive ødelagt. Til- dækningen af fortidsminderne vil ske umiddelbart ved strandfodringen, og sandet vil over tid for- svinde igen som følge af vand- og vinderosion. Konsekvensen af tildækningen vurderes derfor at være begrænset.

I forbindelse med strandfodring kan rørledningen lægges på havbunden, og da rørledningen sæn- kes langsomt og ligger stille på havbunden, vurderes den ikke at kunne beskadige eventuelle for- tidsminder på havbunden. På den baggrund vurderes brugen af bundliggende rørledning ikke at have konsekvenser for fortidsminder på havbunden.

Ved anvendelse af flyderørledning anvendes bundankre til fastgørelse af rørledningen. Det vurde- res, at ankrene kan beskadige fortidsminderne, når ankrene sænkes ned på havbunden. Da for- tidsminder over 100 år er beskyttet af museumsloven, vurderes en skadelig påvirkning at være væsentlig, hvis der ikke indføres afværgetiltag. Der skal derfor holdes en afstand på 500 meter til

135 Varde Kommune, Kommuneplan 2017, xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxx/xxxxx_xx_xxx- geri/plan_og_byudvikling/kommuneplan_2017/kp17_endelig_hovedstruktur_01.02.2018_tilrettet_hovedstruktur.pdf

136 Kulturministeriet, Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr. 358 af 08/04/2014, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx-

xxxx.xx/xxxxx/x0000.xxxx?xxx000000

fortidsminder til vraget (190703-23). Afstanden kan reduceres, hvis der udføres en forudgående marinarkæologisk undersøgelse. Efter gennemførelse af afværgetiltaget vurderes der ikke at ske skade på beskyttede fortidsminder.

Strandfodring kan gøre stranden bredere i op til 100 meter målt fra klitfoden, så både registre- rede og endnu ukendte fortidsminder på havbunden inden for 100 meter fra klitfoden kan blive tildækket af sand. Det eneste registrerede fortidsminde, der formodes placeret inden for en af- stand af 100 meter fra klitfoden, er det mere end 100 år gamle vrag (190703-23). Sandet vurde- res ikke at ødelægge eller ændre tilstanden af fortidsminderne, hvormed konsekvensen ved til- dækningen vurderes at være begrænset. Der vil dermed ikke være en væsentlig indvirkning på fortidsminder inden for de 100 meter fra klitfoden.

Det beskyttede sten- og jorddige ved st. 3,3 vil ikke blive påvirket af den planlagte kystbeskyt- telse på grund af digets afstand til kysten.

Den planlagte kystbeskyttelse kan potentielt påvirke Varde Kommunes kulturhistoriske udpegning af værdifuldt kulturmiljø, hvis der sker en visuel eller fysisk påvirkning af de udpegede interesser. Varde Kommunes retningslinjer for bevaringsværdige kulturmiljøer specificerer, at de skal frihol- des for anlæg, byggeri m.v., der ikke er foreneligt med de kulturhistoriske interesser.137 Målsæt- ningen om at fastholde kystlinjen ved strandfodring vil overordnet set medføre, at de kulturhisto- riske elementer inden for udpegningen kan fastholdes i deres nuværende form, og at deres histo- riske værdi dermed bevares. Det vurderes at fællesaftalen er i overensstemmelse med Varde Kommunes retningslinjer for kulturhistorie.

137 Varde Kommune, Kommuneplan 2017, xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxx/xxxxx_xx_xxx- geri/plan_og_byudvikling/kommuneplan_2017/kp17_endelig_hovedstruktur_01.02.2018_tilrettet_hovedstruktur.pdf

18. MATERIELLE GODER

Kapitlet beskriver påvirkningen af materielle goder ved gennemførelse af den planlagte kystbe- skyttelse ved Blåvand.

18.1 Metode

De eksisterende forhold og den planlagte kystbeskyttelses miljøpåvirkninger er beskrevet på bag- grund af:

• Skrivebordsundersøgelse af eksisterende viden fra tidligere analyser, undersøgelser, rappor- ter, samt Varde Kommune.

• Interviews med udviklingskonsulent i Varde Kommune, Natur- og Kulturcenteret samt en re- præsentant fra en grundejerforening. Hertil er der foretaget en felttur, hvor der blev indgået dialog med lokalbefolkningen langs strækningen.

• Indsamling af ejendomsdata på den relevante strækning fra hhv. Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) og OIS.

• Indsamling af data for landbrugsarealer fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

• Indsamling af data for vejinfrastruktur vha. GIS.

• Indsamling af data for vindmøller fra Energistyrelsen.

• Indsamling af data for tekniske anlæg fra Energistyrelsen, FOT og Varde Kommune.

Analysen er gennemført ved at undersøge, hvilke materielle goder, der ligger inden for et under- søgelsesområde fra kystlinjen og 200 meter ind i landet langs strækningen ved Blåvand. Hertil er materielle goder inden for det oversvømmelsestruede areal, som følge af en 100 årsstormhæn- delse og klitgennembrud også inddraget i undersøgelsesområdet.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af materielle goder er til- strækkeligt, og der er ikke identificeret væsentlige mangler i data i forbindelse med arbejdet.

18.2 Eksisterende forhold

I de følgende underafsnit beskrives de eksisterende materielle goder på strækningen ved Blåvand i form af private ejendomme, landbrugsarealer, erhvervsejendomme samt infrastruktur og tekni- ske anlæg.

18.2.1 Private ejendomme

Der findes ingen beboelsesejendomme, men 120 sommerhuse inden for undersøgelsesområdet på strækningen, som har en samlet ejendomsværdi på mindst 265 mio. kr. inden for undersøgel- sesområdet. En stor del af sommerhusene ligger på Fyrvej, Lille Strandvej, Skippervej, Stæhrs- vej, Strandparken samt Hvidbjerg Strandvej.

18.2.2 Landbrugsarealer

Landbrugsarealerne ligger primært bag klitten mellem høfde 6 og højde 10a. I alt ligger der 36,23 ha landbrugsareal inden for undersøgelsesområdet, hvor den største andel udgøres af mil- jøgræs med Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ)-tilsagn (12,51 ha). 10,23 ha er græs uden kløvergræs (omdrift). Landbrugsarealerne i området er derudover domineret af 8,43 ha mil- jøgræs med MVJ-tilsagn i omdrift samt 2,53 ha slåningsbrak.

Landbrugsarealet i undersøgelsesområdet er dog begrænset, da kyststrækningen generelt er ud- lagt med sommerhusområder og fredede landarealer.

18.2.3 Erhvervsejendomme

Der er identificeret fem erhvervsejendomme inden for undersøgelsesområdet, hvor den ene er Hvidbjerg Strand Feriepark på Hvidbjerg Xxxxxxxxx 00 med en ejendomsværdi på 81 mio. kr. Un- der kategorien ”andet” er der identificeret to bygninger. Der fremgår ikke ejendomsværdier på de to bygninger. Hertil findes der tre landbrugsejendomme inden for undersøgelsesområdet, som heller ikke har en oplyst ejendomsværdi.

18.2.4 Infrastruktur og tekniske anlæg

Vejnettet ved Blåvand, både ubefæstede og befæstede. De primære veje til og fra Blåvand og Oksby er Tane Hedevej og Blåvandvej, der munder ud i Fyrvej, som er den primære vej ud til Blåvand Strand og Blåvandshuk Fyr. Fra Tane Hedevej udspringer Hvidbjerg Strandvej, som er den primære vej ud til Hvidbjerg Strand. Hvidbjerg Strandvej ligger bag klitten fra høfde 4 ud for Hvidbjerg Strand Feriepark og ud til høfde 10a. Det samlede vejnet inden for undersøgelsesområ- det måler i alt 12,2 km. Der er ingen større tekniske anlæg inden for undersøgelsesområdet.

18.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse ved Blåvand i perioden 2020-24 er med til at op- retholde sikkerhedsniveauet af klitterne samt diget og bidrager til, at den eksisterende sikkerhed for erosion og oversvømmelse af Blåvand by opretholdes.

Der vil fortsat ske oversvømmelse af Skallingen, men en eventuelt øget udbredelse som følge af et klitgennembrud forhindres, hvormed det forventes, at et lavere antal private ejendomme på- virkes af oversvømmelse end ved 0-alternativet, hvor op til 105 bygninger er oversvømmelses- truede. Kystbeskyttelsen forhindrer derudover tilbagetrækning af kysten, hvormed seks ejen- domme erosionsbeskyttes mod at ende i havet, så længe der kystbeskyttes. Strandfodringen har derfor stor betydning for den lokale befolkning og deres ejendomme i og omkring Blåvand. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes derfor som positiv og moderat for private ejendomme.

Den manglende kystbeskyttelse vil sandsynligvis også påvirke ejendomsværdierne ved kysten ne- gativt i takt med, at risikoen for oversvømmelse øges138, ligesom investeringslysten og lysten til at bosætte sig i området vil aftage til skade for lokalsamfundet, da det vil øge usikkerheden om, hvorvidt det prioriteres at bevare forholdene langs Vestkysten på lang sigt.

Ifølge Varde Kommune har den øgede sikkerhed også stor betydning for investeringslysten i om- rådet, og dermed for erhvervslivet. Det afspejles bl.a. i en positiv effekt på lysten til f.eks. at bygge et nyt sommerhus eller købe bolig og bosætte sig langs kysten. Ligeledes viser en under- søgelse, at der er en positiv effekt på ejendomsværdierne nær områder, hvor der udføres sand- fodring.139 Den stigende ejendomsværdi afspejler bl.a. lysten til at købe og bosætte sig, hvilket vil bevare og styrke det lokale samfund.

Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klitterne i højere grad bevarer deres plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses og en del af klitrækken sandflugtsdæmpes. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klitterne. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygnin- gen ikke forventes at være anderledes end i dag.

138 IFRO Dokumentation, 2017, Værdien af sandfodring. xxxxx://xxxxxx-xxxxx.xx.xx/xxxxxx/xxxxx/000000000/XXXX_Xxxx- mentation_2017_6.pdf

139 Panduro et al., 2017, Værdien af et sandfodringsprojekt.

Gennemførelsen af kystbeskyttelsen i perioden 2020-24 vil medvirke til at beskytte dele af land- brugsarealerne langs kysten mod oversvømmelse og sandflugt og dermed sikre deres nytteværdi på længere sigt. Det må dog forventes at store dele af arealerne inden for risikoområdet for over- svømmelse fortsat vil blive oversvømmet ved stormhændelser, da der efter høfde 10a ikke findes nogle klitter, der forhindrer havvandet i at trænge ind til baglandet. Hvor store dele, der beskyt- tes mod oversvømmelse, er dermed uvist.

Kystbeskyttelsen vil for landbruget især betyde, at der opretholdes græs- og vådområder, som grænser op til Vesterhavet. Samtidig vil lodsejerne sikre sig indtægter fra grundbetaling og evt. grøn støtte for deres jordlodder, som vil bidrage til at bevare landbruget som et aktivt erhverv i undersøgelsesområdet. Konsekvensen for landbrugsarealer vurderes at være begrænset, men po- sitiv for landbrugsarealerne og de tilknyttede interesser i den kystnære zone langs strækningen.

Kystbeskyttelsen medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres, så længe der kystbeskyttes. En fastholdelse af kystlinjen reducerer erosionsrisikoen for erhvervsejendom- mene på længere sigt. Hertil reduceres risikoen for oversvømmelse, da kystbeskyttelsen opret- holder sikkerheden af klitter og diger. Der er dog ingen erhvervsejendomme som er i risikozonen frem til 2024, hvormed konsekvensen vurderes begrænset, men positiv.

Kystbeskyttelsen vil medvirke til at beskytte det kystnære vejnet mod erosion. Dele af vejnettet ligger lavt, hvormed der stadig vil være risiko for oversvømmelse i forbindelse med stormhændel- ser. Kystbeskyttelsen beskytter dog mod klitgennembrud, hvormed det forventes, at omfanget af en eventuel oversvømmelse reduceres. Oversvømmelser kan betyde, at veje ødelægges og må repareres. Den udsatte infrastruktur forbinder ikke større geografiske områder. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes derfor samlet set som begrænset, men positivt for infra- strukturen. Ligeledes vil kystbeskyttelsen opretholde den ønskede sikkerhed for infrastruktur og tekniske anlæg i et større område på længere sigt.

19. TURISME OG REKREATION

Kapitlet beskriver påvirkningen af turisme og rekreation i forbindelse med den planlagte kystbe- skyttelse af kyststrækningen ved Blåvand.

19.1 Metode

De eksisterende forhold og den planlagte kystbeskyttelses miljøpåvirkninger er beskrevet på bag- grund af en omfattende indsamling af viden i form af:

• Skrivebordsundersøgelse af eksisterende viden fra tidligere analyser, undersøgelser, rappor- ter samt Varde Kommunes hjemmeside.

• Statistik fra VisitDenmark og Danmarks Statistik.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere kystbeskyttelsens påvirkninger af turismen ved Blå- vand er tilstrækkeligt.

19.2 Eksisterende forhold

I det følgende beskrives de eksisterende forhold for turisme og rekreative muligheder for stræk- ningen ved Blåvand med fokus på kystens og kystbeskyttelsens betydning.

19.2.1 Kystturisme

Kyst- og naturturismen er det største forretningsområde målt på omsætning og antal overnatnin- ger i dansk turisme.140 I alt 86 % af Vestkystens turister angiver strand, kyst og hav som et vig- tigt motiv for at tage til Vestkysten, imens 80 % fremhæver naturoplevelser som et af de vigtig- ste beslutningspunkter. Badeforhold, børnevenlighed, mulighed for at vandre, lokalt liv og kultur er også afgørende for mange af turisterne.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at ca. 40 % af turisterne på Vestkysten rejser med børn141, og at i alt 47 % af kyst- og naturturisterne i Nordjylland og 62 % i Sydjylland er udlæn- dige, hvilket er markant flere end i resten af landet.142‌

En undersøgelse fra VisitDenmark viser, at 40 % af udenlandske kyst- og naturturister dyrker sport og motion under deres ophold i Danmark. De mest populære aktiviteter omfatter vandre- ture, længere cykelture og lystfiskeri.142

Turisme og forbrug

Varde Kommune har det højeste antal kommercielle overnatninger på Vestkysten og kommunen ligger blandt de højeste i forhold til kapacitetsudnyttelse og samlet antal feriehuse. Her udgør de tyske turister 70% af de kommercielle overnatninger, og de er med til at sikre en lang sæson, da de tyske feriehusgæster har en bedre sæsonfordeling, især med bredere skuldersæsoner end de danske feriehusgæster.141 I Varde Kommune omsætter turismeerhvervene for 2,3 mia. kroner om året, hvilket gør Varde kommune til den femtestørste turismekommune i Danmark målt på turi- sternes forbrug.143

140 Danmarks Statistik og VisitDenmark

141 Partnerskab for Vestkyst Turisme, 2018, ”Vestkysten i dag og i fremtiden – Afsæt for udviklingsplan for Vestkysten”

142 VisitDenmark, 2016, ”Kyst- og naturturister i Danmark”

143 VisitDanmark, 2016, Turismen økonomiske betydning i Danmark

Overnatningsmulighederne ved Blåvand er mange og spænder bredt, men foregår primært i ferie- huse i de mange sommerhusområder. Hertil findes bl.a. Hvidbjerg Strand Feriepark er en 6-stjer- net campingplads ved Hvidbjerg strand, som tilbyder mange forskellige overnatningsmuligheder i form af camping, hytter, ferielejligheder og strandhotel.144

Blåvand by tilbyder gode shopping muligheder og spisesteder, primært centreret om Blåvand- vej.145

Turismefaciliteter, attraktioner og oplevelser

Blåvand har en stærk profil med udgangspunkt i forlystelser og aktiviteter. På listen over popu- lære seværdigheder og aktiviteter i Blåvand i 2019 kan nævnes bl.a. Blåvand Bolcher, Hr. Skov Gourmetbutik, Blåvand Lys samt Westcoast Minigolf.146 Strækningen profilerer sig især på det ak- tive friluftsliv og kulturen, og området byder i den henseende på oplevelser af mangfoldig karak-

ter, hvor samlingspunkterne for turister hovedsageligt er koncentreret omkring Blåvand by, Blå- vand- og Hvidbjerg Strand. Hertil afholdes adskillige lokale arrangementer på kysten ved Blåvand

147 148.

Ved Danmarks vestligste punkt Blåvandshuk ligger Blåvandshuk Fyr. Med dets 39 meters højde, er det den mest iøjnefaldende bygning i Blåvand.149 Sydøst for Blåvandshuk fyr ligger Blåvand Naturcenter, som er en naturskole og fuglestation.

Langs kysten i klitterne gemmer sig bunkers fra 2. Verdenskrig. Flere bunkers blev i 1995 i anled- ningen af 50 året for befrielsen d. 5. maj udsmykket som Muldyr-bunkers, der symboliserer fred. Det er ligeledes muligt at opleve Vestkystens historier på det nyåbnede museum Tirpitz, som blev kåret som Danmarks bedste temamuseum i 2017.150

Høfderne ud for strækningen blev bygget i 1930’erne og sandfodringen i området startede i 1990’erne.151 Kystbeskyttelsen har stor betydning for turismen i området, da den i sig selv er en historisk attraktion, som har formet kulturen og bidrager til at tiltrække besøgende. Herudover har kystbeskyttelsen stor betydning for tilgængeligheden til hav og strand på strækningen, og kystbeskyttelsen påvirker de rekreative anvendelsesmuligheder for turister.

19.2.2 Rekreative muligheder

Området er særligt kendt for sine sandstrande og klitlandskabet. Langs strækningen er der mulig- hed for badning, vandring, MTB, ridning og løb. Flere steder er der gode muligheder for lystfiskeri og andre friluftsaktiviteter som kajak og surfing.

Der er i dag klitfredning langs hele Blåvands kyst. Ved Blåvand mødes Nationalpark Vadehavet, som er en del af UNESCO verdensarv, med Naturpark Vesterhavet, som fortsætter hele vejen til Nymindegab. De mange udpegninger og fredninger gør området særdeles attraktivt for naturinte- resserede.

144 Hvidbjerg Strand, xxxxx://xxx.xxxxxxxxx.xx/

145 Visit West Denmark, Shoppingmuligheder i Blåvand, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx-x- blaavand

146 Campaya, 2019, 15 af de bedste seværdigheder og aktiviteter i Blåvand, xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/00-xx-xx-xxxxxx-

sevaerdigheder-og-aktiviteter-i-blaavand-2018.a

147 Blåvandshuk rundt xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxx/xxxx.xxx

148 Xterra Nordic, 2018, xxxx://xxxxxxxxxxxx.xxx/xxxxxx/xxxxxxxx/

149 Visit West Denmark, 2019, Blåvandshuk Fyr, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx-xxx-xxx000000

150 Vardemuseerne, Tripitz, 2019, xxxxx://xxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxx/

151 Klimatilpasning, Nye aftaler om kystbeskyttelse langs Vestkysten, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxxx- der/2013/december/ny-aftale-om-kystbeskyttelse-ved-blaavand

Blåvand er desuden et unikt sted i Danmark i forhold til fugletræk, hvor både vadefugle og storm- fugle mødes. Om efteråret og foråret er det muligt at opleve sort sol over Vesterhavet ved Blå- vand, hvor store flokke af stære samles og danser på himlen, inden de går til ro for natten.152

19.2.3 Udvikling af turisme

Sammen med et flertal i folketinget aftalte regeringen i juni 2017 at gennemføre en forsøgsord- ning på basis af kommuneansøgninger for turistvenlige byggeaktiviteter inden for strandbeskyt- telseslinjen og kystnærhedszonen.153 Varde Kommune er med i forsøgsordningen og har dermed lavet et kommuneplantillæg vedrørende et rekreativt område ved Blåvand kyst.

I Udviklingsplanen for Blåvand 2025 fremgår det, at visionen for Blåvand er at være Nordens fø- rende og mest attraktive kystferieby. For at realisere visionen, er der udpeget fire indsatsområ- der; det gode liv, naturen i spil, by- og naturrum samt basisfaciliteter og infrastruktur, som hver omfatter en række projekter, som skal styrke Blåvand.154

19.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Den planlagte kystbeskyttelse vil medføre, at kysterosionen nedbringes, og at de attraktive kyst- forhold for turister og andre brugere af strandene bevares eller forbedres. Bevaring af kystforhol- dene vil sikre, at der stadigvæk er mulighed for at besøge og anvende kysten og stranden samti- dig med, at kystens attraktioner og rekreative muligheder opretholdes.

Den planlagte kystbeskyttelse vil medføre midlertidige påvirkninger af turisme og rekreation langs kysten, mens der udføres sandfodring, sandflugtsdæmpning og andet arbejde. Forstyrrel- serne herfra kan forstyrre oplevelsen af kystlandskabet, ligesom turister og besøgene kan blive forstyrret af især støj, men også luftforurening fra skibe og maskiner. Det kan specielt være til- fældet for f.eks. turister, der opholder sig længere tid ved kyststrækningen, hvor arbejdet finder sted. Det vurderes samlet set, at den midlertidige negative konsekvens af den planlagte kystbe- skyttelse for kystens attraktionsværdi for turister og brugere er moderat.

Kystens visuelle udtryk kan ændre midlertidigt karakter efter strandfodring. Kystbeskyttelsesind- satsens midlertidighed forventes derfor ikke at kunne påvirke kysten visuelt i et omfang, som vil have negativ indflydelse på turismen. Derimod kan velholdte strande og klitter giver de besø- gende et indtryk af trygge rammer, der bidrager til at fastholde stranden som et besøgsmål, som turister vil vende tilbage til. Den hårde kystbeskyttelse er en del af det kendte strandbillede, hvorfor det også har betydning, at anlæggene fremstår velbevarede og tilgængelige. Hertil kan selve kystbeskyttelsesindsatsen tiltrække turister, som er nysgerrige på, hvordan indsatsen finder sted. Ved gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse bibeholdes stranden og kystnaturen som attraktive besøgsmål. Det vurderes derfor, at konsekvensen af kystbeskyttelsen vil være moderat og positiv.

Kystbeskyttelsesarbejdet kan påvirke muligheden for rekreativ anvendelse af stranden, hvor især strandfodring kan fylde meget på stranden, når der udlægges rørledninger langs med kystlinjen med en samlet længde på op til én kilometer. Under strandfodringen er det fortsat muligt at gå langs stranden, men det er ikke muligt at passere rørene på grund af deres størrelse. Det kan derfor være besværligt at bevæge sig ned til havet de steder, hvor der udføres strandfodring.

Kystbeskyttelsen kan samtidig begrænse lysten til at udøve rekreative aktiviteter, så længe ar- bejdet står på, da strandgæster har en forventning om, at der er begrænsede forstyrrelser fra

000 Xxxxx Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx, xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxxx-xxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxx

153 Erhvervsstyrelsen, Planinfo, 2019, Kystnærhedszonen, xxxxx://xxxxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx

154 Varde Kommune, Udviklingsplan for Blåvand, xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxx/xxxxx_xx_xxx- geri/plan_og_byudvikling/udviklings-_og_omraadeplaner/blaavand_udviklingsplan_2025.pdf

maskiner på stranden. Påvirkningen af turisme og rekreation begrænses dog af, at kystbeskyt- telse i højsæsonen i perioden fra midt juni til midt august undgås, samt at det som udgangspunkt udføres en gang inden for den 5 åride periode over en samlet periode på 50 dage. Det vurderes derfor samlet set, at den negative konsekvens af den planlagte kystbeskyttelse for rekreative muligheder er begrænset og midlertidig.

Kystbeskyttelsen vurderes samtidigt til at medføre en langvarig og positiv påvirkning af kyst- strækningen, hvor stranden og kystnaturen vil blive bibeholdt som attraktive besøgsmål. Det vur- deres derfor at konsekvensen af kystbeskyttelsen vil være moderat og positiv for kystlandskabets attraktionsværdi. Desuden vurderes det, at kystbeskyttelsen vil have en moderat og positiv kon- sekvens for de rekreative faciliteter og muligheder langs kysten, da kysten kan anvendes på samme måde som i dag så længe kysten kystbeskyttes.

Endelig vil den planlagte kystbeskyttelse medføre en langvarig påvirkning af turismeudviklingen, som vurderes at medføre moderate og positive konsekvenser. Det skyldes, at fællesaftalen i høj grad er med til at understøtte den nuværende turismeaktivitet og samtidig danne grobund for fremtidig udvikling på området.

20. BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED

Kapitlet beskriver den planlagte kystbeskyttelses påvirkning af befolkning og menneskers sund- hed langs kyststrækningen ved Blåvand.

20.1 Metode

De eksisterende forhold og den planlagte kystbeskyttelses miljøpåvirkninger er beskrevet på bag- grund af:

• Skrivebordsundersøgelser af eksisterende viden fra tidligere analyser, undersøgelser, rappor- ter fra Varde Kommunes hjemmeside.

• “Opfattelse af risiko for oversvømmelse”, Kystdirektoratet og Fødevareøkonomisk Institut

(2005, 2010)

• Interviews med udviklingskonsulent i Varde Kommune. Hertil er der foretaget en felttur, hvor der blev indgået dialog med lokalbefolkningen langs strækningen.

• Beskrivelser og vurderinger af karakteristika ved kystbeskyttelsen og beskrivelse og vurdering af øvrige miljøfaktorer i miljøkonsekvensvurderingen, herunder støj og vibrationer, luftforure- ning, landskab, kulturarv, natur, turisme og materielle goder.

Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelses påvirkninger af befolk- ningen og menneskers sundhed er tilstrækkeligt.

20.2 Eksisterende forhold

Kystbeskyttelsens betydning for befolkningen og menneskers sundhed afhænger af de relevante boligområders afstand til kysten, samt af hvor ofte og over hvor lang tid kystbeskyttelsesarbejdet udføres.

20.2.1 Sundhed

I forhold til menneskers sundhed er det især støj og luftforurening fra aktiviteterne i forbindelse med kystbeskyttelsen, der potentielt kan have negativ betydning. Befolkningens tilgængelighed til og mulighed for at benytte kyststrækningen til friluftsliv og rekreative aktiviteter har til gen- gæld stor positiv betydning for menneskers sundhed.

Der sker generelt meget sjældent personulykker i forbindelse med arbejdet med kystbeskyttelse, og emnet behandles derfor ikke nærmere.

Støj

Aktiviteterne i forbindelse med kystbeskyttelsen i form af sejlads med sandfodringsskibe nær stranden og kørsel med tunge køretøjer og maskiner på stranden medfører en øget støjbelast- ning, hvor aktiviteterne finder sted. Intensiteten af kystbeskyttelsen forventes større i den nuvæ- rende aftale, da fællesaftalen udvides væsentligt fremover sammenlignet med forrige aftale.

Støj fra kystbeskyttelsesarbejdet kommer primært fra entreprenørmaskiner, som arbejder på stranden. Sandfodringen foregår i døgndrift, hvorfor der også vil forekomme støj i natperioden i tidsrummet fra kl. 22.00 til 7.00 Arbejdet er en glidende proces, hvor arbejdsstedet flytter sig langs kysten i takt med kystbeskyttelsesarbejdet skrider frem.

Støjen fra aktiviteterne kan skabe gener for fastboende, turister i sommerhuse og de erhvervsdri- vende, såsom campingpladser, der er afhængige af turistindtægter. Ifølge interviews med Varde Kommune, er der dog ikke kendskab til henvendelser fra borgere eller erhvervsdrivende, som har oplevet gener i forbindelse med kystbeskyttelsen.

Luftforurening

Målinger fra Nationalt Center for Miljø og Energi viser dog, at strækningen ved Blåvand generelt er kendetegnet ved relativt lave gennemsnitlige koncentrationer af luftforurening.155

Skibe og maskiner, der hidtil er anvendt ved den eksisterende kystbeskyttelse, udleder emissio- ner med udstødningen, som potentielt kan have betydning for menneskers helbred. Det drejer sig især om emissioner fra skibe og fra maskiner på land, der kan give anledning til forhøjede immis- sioner af NO2 (kvælstofdioxid), partikler mindre end 2,5 μm og partikler mindre end 10 μm.

Rekreation og sundhed

På kommunalt plan er der et stort fokus på at styrke sundheden hos befolkningen igennem rekre- ative tiltag. I Varde Kommunes udviklingsplan for Blåvand frem mod 2025 fremgå det, at en af kommunens indsatsområder er at sætte naturen i spil. Delvisionen for ’Aktiv Natur’ er at skabe gode og sunde aktiviteter og faciliteter for alle i naturen, der eksponerer naturen og tilgodeser naturen på dens egne præmisser, bl.a. via naturlige oplevelsestier, Danmarks største strandlege- plads, Det Blå Plateau og Solfangeren.156

I øvrigt finder flere motionsløb og sportsarrangementer sted ved kysten, som inddrager dele af kyststrækningen og stranden. Her kan bl.a. nævnes Xterra Blåvand og Blåvandshuk Rundt.

Befolkningens tilgængelighed til og mulighed for at benytte strækningen ved Blåvand til friluftsliv, rekreative aktiviteter og lokale arrangementer har også stor betydning for menneskers sundhed.

20.2.2 Badesikkerhed

I modsætning til mange andre vestkyststrande er strandene ved Blåvand (syd for Blåvandshuk) relativt børnevenlige, hvilket skyldes Horns Rev, som medvirker til, at de badende kan gå langt ud, før vandet bliver dybt. Herefter bliver kystprofilet dog hurtigt stejlt, og strømforholdene med- virker til, at der kan dannes revler. Dybde- og strømforholdene langs kysten er meget varierende pga. bl.a. tidevand og vejrforhold.157 På hele strækningen kan der, som på resten af Vestkysten, forekomme revlehuller (også kaldet hestehuller), som er skyld i størstedelen af alle badeulykker på verdensplan, hvor badegæster kan blive fanget og ført væk fra land med strømmen.158

Under de nuværende forhold er kysterosionen forsøgt holdt i skak ved kystbeskyttelse, hvorved risikoen for tilbagerykning af kysten, smalle strande og dybt vand tæt ved kysten er blevet min- dre. Mellem høfde 1 til høfde 10a er der opstået attraktive badestrande som følge af strandfod- ring. Høfderne danner en form for lagune, og strandfodringen skaber en længere forstrand og mindsker havets dybde umiddelbart ud for stranden. Der kan dog være stærk strøm omkring selve høfden, hvilket kan være en hindring for badesikkerheden.157 Der i perioden 2001-2014 ikke er sket drukneulykker ved Blåvand159, hvilket kan skyldes, at strandene syd for Blåvandshuk lig- ger i læ af Horns Rev.

155 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2019, Digitalt Danmarkskort over luftforureningen, xxxx://xxx.xx.xx/xxxx- elt/nyheder/nyhed/artikel/digitalt-danmarkskort-over-luftforureningen/

156 Varde Kommune, 2018, Udviklingsplan for Blåvand, xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxx/xx- lig_og_byggeri/plan_og_byudvikling/udviklings-_og_omraadeplaner/blaavand_udviklingsplan_2025.pdf

157 Varde Kommune, 2016, Badevandsprofil for Blåvand Strand v/ høfde I, xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xx- fault/files/borger/natur_og_miljoe/badevand/1297dkbw_573-16_blaavandstrand_vhoefde1_badevandsprofil2017.pdf

158 Esmark, Livsfarlige hestehuller behøver ikke at være farlige, xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx/

159 Syddansk Universitet, 2016, Druknedødsfald i Danmark, 2001-2014, og udviklingen 1970-2014, Statens institut for Folkesundhed xxxxx://xxx.xxx.xx/xx/xxx/xxxxxxxxx/0000/xxxxxxxxxxxxxxx

20.2.3 Tryghed

Havet har gennem tiderne gjort store indhug i Vestkysten og har gjort beboerne langs kysten utrygge. I dag er kystbeskyttelsen derfor stadig et fast punkt på dagsordenen i mange grundejer- foreninger, som er bekymrede for deres ejendomme og lokalområde jf. kapitel 18 Materielle go- der. Specielt i vinterhalvåret, hvor stormene truer, og havets kræfter kan gøre skade på bygnin- ger, infrastruktur og i værste fald koste menneskeliv, giver havets hærgen anledning til bekym- ring.

Jo tættere en bolig ligger på kysten, jo større er værdien af sandfodringen for den pågældende boligejer. Forholdet afspejler sig også i det faktum, at det primært er borgere, der bor i yderste række, som henvender sig til de fire kommuner langs strækningen for at udtrykke deres bekym- ring omkring risikoen for, at deres hus eller sommerhus oversvømmes. Det er både enkelte bor- gere, som henvender sig, men også borgerforeninger, grundejerforeninger og politikere i lokal- områderne. Folk forventer og satser derfor på, at kystbeskyttelse fortsat prioriteres fra politisk side.

Trygheden, der er forbundet med fortsat kystbeskyttelse, indgår også i købsbeslutningen, når nye borgere flytter til kystområderne. For folk, der overvejer at investere i området, er kystbeskyttel- sen vigtig, når de f.eks. skal investere i et sommerhus. Borgere, som står overfor en langsigtet investering, vil forsikres om, at området ikke oversvømmes eller eroderes en gang i fremtiden.

20.2.4 Beskæftigelse

Kystbeskyttelsen har både direkte og indirekte betydning for beskæftigelsen. Dels i form af den direkte beskæftigelse i forbindelse med kystbeskyttelsesarbejdet, og dels i form af ansatte inden- for turisme og havnerelaterede aktiviteter.

Ifølge nuværende entreprenør har der i fællesaftaleperioden fra 2014-18 været ansat ca. 100-120 mand pr. sæson til at varetage sandfodringen på fællesaftalestrækningen, Lodbjerg - Nyminde- gab, og de tre mindre hovedstrækninger ved Skagen, Lønstrup og Blåvand. Det har ikke været muligt at dele antallet af beskæftigede op på de forskellige fællesaftalestrækninger.

En stor andel af befolkningen i Blåvand og omegn er beskæftiget inden for turismeerhvervet. Tu- rismen bidrager til en stor del af omsætningen i Blåvand. Turismen skaber arbejdspladser i hele Varde Kommune, hvor turismeskabt beskæftigelse i kommunen svarer til 10,5 % af den samlede beskæftigelse i kommunen.160 Det svarer til 2.343 turismeskabte årsværk, bl.a. inden for service- erhvervene såsom overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystel- ser.161 Turisterne skaber også grundlag for flere butikker, end Blåvand ellers ville have. Det ska- ber arbejdspladser i detailhandlen og har afledte effekter i mange andre brancher.162

20.3 Miljøvurdering af fællesaftalen

Skibe nær stranden og entreprenørmaskiner på stranden vil være kilder til støj, som potentielt kan påvirke sundheden hos besøgende og beboere langs kysten. Støjen vil dog forekomme lokalt og midlertidigt. Op til 819 støjfølsomme ejendomme kan potentielt blive påvirket af støj mellem

160 Partnerskab for Vestkyst Turisme, 2018, Udviklingsplan for Vestkysten, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx- dia/1785/vestkysten-i-dag-og-i-fremtiden.pdf

161 VisitDenmark, 2018, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2016, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xx- fault/files/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2018/turismens_oekonomiske_betydning_i_dan- mark_2016.pdf

162 VisitDenmark, 2018, Turisterne bruger flere penge på dagligvarer, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xx/xxxxxxx/xxxx- sterne-bruger-flere-penge-paa-dagligvarer

40 og 70 dB(A). Støjniveauer over 40 dB(A) er fastsat som en væsentlig støjbelastning om nat- ten, og støjniveauer over 70 dB(A) er fastsat som en væsentlig støjbelastning om dagen. Der er ingen boliger, som udsættes for støj over 70 dB(A). Når støjbelastningen er væsentlig, vil den også ofte opleves som generende. Overskridelser af 40 dB(A) vil opleves mest generende om natten, da støjen kan forstyrre folks nattesøvn. Da fodringen ikke finder sted i skolernes sommer- ferie fra midt juni til midt august, vil der dog ikke forekomme støjgener fra strandfodring i den periode, hvor flest mennesker besøger området.

Baggrundsstøjen vil ofte være højere end de 40 dB (grænsen om natten og i weekenderne), da det ofte er blæsende. Vinden skaber støj i buske og træer, og derudover udsendes støj fra bøl- gerne. Støjen fra maskinerne vil derfor opleves som en del af den samlede støj på strækningen. Det skal understreges, at støjen ikke finder sted på hele strækningen hele tiden, og at der er store variationer i omfanget af støjudbredelsen, og derfor er det ikke alle støjfølsomme boliger, der er støjpåvirkede i den samlede periode.

For at beboerne kan forberede sig på, at der kommer til at ske strandfodringsarbejder, vil Kystdi- rektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg, ud over at anmelde arbejderne til Varde Kommune, også varsle de omkringliggende husstande inden arbejdet startes. Med afværgetiltaget kan bebo- ere og sommerhusejere bedre tilrettelægge deres hverdag og ophold, så en eventuel påvirkning fra støj kan nedbringes eller helt undgås. Konsekvensen for menneskers sundhed vurderes der- med at være moderat.

Kystbeskyttelsesaktiviteterne vil midlertidigt medføre forøget luftforurening tæt på selve sandfod- ringsaktiviteterne. Grænseværdierne for CO- og partikelimmissioner overholdes, mens EU’s grænseværdier for NO2-immissioner kan overskrides i en afstand af op til 150 meter fra kystbe- skyttelsesaktiviteten i få dage om året. Arbejdstilsynets grænseværdier for NO2 er derimod over- holdt. Den samlede konsekvens for menneskers sundhed som følge af påvirkningen af luftkvalite- ten vurderes at være begrænset.

Kysten benyttes i høj grad i forbindelse med rekreative aktiviteter, hvilket har indflydelse på menneskers sundhed. Kystbeskyttelsen kan medføre midlertidige ændrede rekreative muligheder langs stranden. Konsekvensen for menneskers sundhed vurderes dog at være begrænset, da der er rige muligheder for fortsat at være fysisk aktiv på stranden eller i nærheden her af.

Strandfodring ændrer ikke på strømningsforholdene ud for stranden, hvorfor der ikke vil blive ændret på badesikkerheden på strækningen ved Blåvand.

Målsætningen for kystens fastholdelse og sikkerhed mod oversvømmelse og erosion vil ikke kunne opretholdes, hvis fællesaftalen ikke vedtages. Fællesaftalen kan derfor påvirke menneskers tryghed, da indsatsen har betydning for risikoen for erosion af kysten, gennembrud af klitter og diger, samt muligheden for oversvømmelser og tab af ejendomme. Påvirkningen af trygheden vurderes at have en moderat og positiv konsekvens for befolkningen.

Kystbeskyttelsen forventes generelt at være positiv for beskæftigelsen i form af at understøtte turismeerhvervet og investeringslysten nær kysten. Hertil bidrager kystbeskyttelsesindsatsen i sig selv til arbejdspladser. Kystbeskyttelsen vurderes at have en moderat og positiv påvirkning af be- skæftigelsen.

21. KUMULATIVE EFFEKTER

Hvis flere planer og projekter realiseres i samme område på samme tid, er det relevant at vur- dere deres samlede effekt på miljøet, hvilket også kaldes den kumulative effekt. Det er vigtigt at forholde sig til den kumulative effekt, da den samlede effekt af flere planer og projekters påvirk- ninger kan være væsentlig, selvom påvirkningen fra det enkelte projekt isoleret set ikke er det. Eksempler på kumulative effekter kunne være landskabspåvirkninger, støj, barriereeffekter, tab af habitat mv.

For at kunne vurdere, om der er miljøpåvirkninger fra andre planer eller projekter, som i samspil med ”fællesaftalen” kan forstærke miljøpåvirkningen, kortlægges andre planer og projekter, som er vedtaget eller igangsæt inden for eller omkring fællesaftalens virkeområde. De eventuelle ku- mulative effekter vurderes for de miljøemner, hvor der kan være en kumulativ effekt. Idet den kumulative effekt er tæt knyttet til vurderingen af miljøpåvirkningernes konsekvens, er de kumu- lative effekter både tids- og udbredelsesmæssigt vurderet i sammenhæng med vurderingen af konsekvenser i forhold til de enkelte miljøemner. Gennemgangen i det følgende er derfor alene en opsamling, der giver et overblik over de kumulative effekter, der er vurderet i miljøvurderin- gen. De kumulative effekter, der findes i form af indre sammenhænge eller forstærkede effekter som følge af fællesaftalens elementer, er ligeledes vurderet, og der er ikke fundet kumulative ef- fekter.

Der vurderes ikke at være andre planer eller programmer end de herunder vurderede, som i samspil med fællesaftalen vil medføre øget påvirkning på miljøet.

Ved Blåvand er der fundet følgende planer og projekter, som vurderes at kunne medføre kumula- tive effekter:

• Oprensning af Esbjerg Havn

• Udvidelse af Esbjerg Havn

• Indvinding af sand

• Viking Link

• Udledninger fra øvrig skibstrafik

• De nationale CO2 udledninger

• Planer og projekter inden for turisme og rekreation

Kystdirektoratet gennemfører løbende oprensning af sejlrenden og klapning af oprensningssan- det, hvilket midlertidigt kan give anledning til øget mængde suspenderet sediment i vandsøjlen. Det vurderes dog på baggrund af et estimat, at det suspenderede sediment ikke overlapper om- rådet for udbredelsen af suspenderet sediment fra kystbeskyttelsen, da der er en afstand på min. 12 km til strækningen ved Blåvand. Hvis det suspenderede sediment alligevel når hen til, hvor der kystbeskyttes, vil påvirkningen være meget lille, hvormed de kumulative effekter vurderes som ubetydelige for sedimentation, vand, marin bundfauna, fisk, havpattedyr, havfugle, beskyt- tede marine områder og bilag IV-arter.

Esbjerg Havn undersøger herudover muligheden for udvidelse163, men da havnen ligger mere end 20 km væk, vurderes der ikke at være kumulative effekter mellem udvidelsen og kystbeskyttel- sen.

163 Esbjerg Havn, Esbjerg Havn undersøger muligheden for at udvide med 975.000 m2 frem mod 2030, xxxxx://xxxxxx- xxxxx.xx/xx/xx-xxxxxxx-xxxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xxxx-xxxxxx%X0%X0xxx-xxxxxxxxxx-xxxxxx-xxx-000000-x0-xxxx- mod-2030

Indvindingen af sandet til kystbeskyttelsen indvindes fra flere områder, hvor det nærmeste er 9 km væk. Indvindingen medfører suspenderet sediment i vandsøjlen, men det vurderes, at det su- spenderede sediment ikke spredes hen til området for kystbeskyttelsen, hvormed der ikke er no- gen kumulative effekter mellem indvindingen og strandfodringen.

Viking Link er en el-forbindelse mellem Danmark og Storbritannien, hvor de marine kabler er planlagt installeret i 2020-23 164. Kablerne føres i land mindst 25 km fra strækning for kystbe- skyttelse, hvormed afstanden vurderes for stor til at medføre kumulative effekter.

Der forventes at forekomme en mindre kumulativ effekt på luft og klima i forhold til den øvrige skibstrafik i nærheden af kyststrækningen, men den vurderes ikke at være væsentlig. Kystbe- skyttelsens klimaeffekter vil bidrage til den samlede nationale klimapåvirkning, der har alvorlige følger for klimaet.

Der findes en lang række planer og projekter på turismeområdet, der sammen med kystbeskyt- telsen vil betyde en yderligere forstrækning af de positive effekter fra kystbeskyttelsen på f.eks. turismeudviklingen og rekreative muligheder ved kysten.

164 Energinet, Viking Link: Elforbindelse til Storbritannien, xxxxx://xxxxxxxxx.xx/Xxxxxx-xx-xxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxx/Xxxxxx- Link

22. AFVÆRGETILTAG

Der er identificeret to afværgetiltag på grundlag af gennemgangen af miljøpåvirkningerne for de enkelte miljøparametre. De afværgetiltag, der kan hindre, minimere eller kompensere for påvirk- ningen af miljøet, er oplistet i det nedenstående.

Kulturarv og kulturhistoriske interesser:

• I forbindelse med anbringelse af bundankre fra skibe og ved fastholdelse af flyderørledningen skal der opretholdes en sikkerhedsafstand på 500 meter til de fortidsminder på havbunden, der er beskyttet af museumslovens § 29g, stk. 2. Zonen kan mindskes ved marinarkæologisk gennemgang af potentielt geofysisk materiale, hvor det kan påvises, at der ikke findes be- skyttede fortidsminder i det planlagte tracé for udlægning af rørledningen.

Befolkning og menneskers sundhed

• På strækninger, hvor der skal udføres strandfodring, varsler Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse

– Drift og Anlæg på forhånd arbejdet til lokalbefolkningen via lokalavisen, så befolkningen kan forberede sig på de midlertidig støjende aktiviteter. Arbejdet anmeldes derudover også til Varde Kommune.

23. SAMMENFATTENDE VURDERING

Der er ingen miljøemner, der vurderes at medføre en meget væsentlig påvirkning som følge af projektet. Der er desuden ikke nogen negative væsentlige påvirkninger efter anvendelse af af- værgetiltag, men til gengæld vurderes det for to miljøemner, at påvirkningerne af miljøet vil være væsentlige og positive:

• Kystprofilet

• Klitfredede arealer

Desuden vurderes der for 11 miljøemner, at påvirkningerne af miljøet vil være moderate:

• Landskabet ved arbejde på land, efter strandfodring og sandflugtsdæmpning

• Beskyttede naturtyper ved strandfodring og sandflugtsdæmpning

• Biodiversitet

• Fortidsminder på land ved færdsel med maskiner og arbejdspladser

• Private ejendomme (positiv)

• Kystens attraktionsværdi (positiv)

• Rekreative muligheder (positiv)

• Turismeudvikling (positiv)

• Sundhed i forbindelse med støj

• Tryghed (positiv)

• Beskæftigelse (positiv)

For de øvrige vurderede miljøpåvirkninger, vurderes det, at påvirkningerne af miljøet er uvæsent- lige eller ikke til stede.

24. OVERVÅGNING

Ifølge miljøvurderingsloven skal der udarbejdes en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere identificerede væ- sentlige skadelige virkninger på miljøet og, om relevant, af eventuelle foreslåede overvågnings- ordninger.

Der er ikke fundet grundlag for på det nuværende programniveau at opstille særskilte overvåg- ningstiltag i forbindelse med miljøpåvirkningerne fra fællesaftalen udover den overvågning, der vil ske i forbindelse med en eventuel revision af fællesaftalen. I forbindelse med miljøvurdering af det konkrete projekt vil behovet og muligheden for overvågning blive vurderet, når udformnin- gen, placeringen og de konkrete afværgetiltag er fastlagt.

Document Metadata

Table of Contents

FÆLLESAFTALE OM KYSTBESKYT- TELSE PÅ STRÆKNINGEN BLÅ- VAND

Document Metadata