Tryghedsforsikring
Tryghedsforsikring
Forsikringsvilkår nr 3.0 – (20130301)
1
Indholdsfortegnelse | Side |
Fortrydelsesret | 2 |
Forsikringsgiver | 2 |
Acceptregler | 2 |
Sådan dækker forsikringen | 3 |
Ved skade | 5 |
Øvrige forhold | 6 |
Kundeservice telefon 00 00 00 00 Ring til os mandag-fredag mellem 9-16, hvis du har spørgsmål. | |
Fortrydelsesret | Efter kapitel 1a i lov om forsikringsaftaler, har du fortrydelsesret ved køb af denne forsikring. Fortrydelsesfristen er fjorten dage. Fristen regnes fra den dag du har fået forsikrings- betingelserne i hænde. Fristen regnes dog tidligst fra det tidspunkt, hvor du har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, hvis du har fået forsikringsvilkårene i hænde før dette tidspunkt. Hvis du f.eks. modtager forsikringsvilkårene mandag den 1., har du frist til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdagen, den 5. juni, kan du vente til den følgende hverdag. Inden fortrydelsesfristens udløb skal du underrette N.I.S.H. Forsikringsservice A/S om, at du har fortrudt aftalen. Gives denne underretning pr. post, er det tilstrækkeligt, at du sender brevet inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen. Underretning om at du har fortrudt aftalen skal gives til: N.I.S.H. Forsikringsservice A/S (N.I.S.H.) Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X |
Forsikringsgiver | Accept Försäkringsaktiebolag (publ), Accept Xxxxxxxxxxxxxxxxx 000, 000 00 Xxxxxx, Xxxxxxx Org.nummer: 516401-6577 Tlf.: x00 00-000 00 00 Email: xxxx@xxxxxx.xx Web: xxx.xxxxxx.xx Accept Försäkringsaktiebolag (publ) er underlagt tilsyn af Finansinspektionen i Sverige. I Danmark har selskabet etableret samarbejde med N.I.S.H., der varetager al kundeservice af Accepts danske tryghedskunder. |
Acceptregler | • Forsikringstager skal være permanent bosiddende i Danmark. • Medforsikrede skal have samme bopæl som forsikringstager. • Forsikringstager og evt. medforsikrede skal være mellem 18-65 år ved tegning af forsikringen. |
Hvem dækker forsikringen | Forsikringen dækker den eller de personer, der er nævnt i forsikringsaftalen. Medforsikret på denne aftale, kan være ægtefælle eller samlever, under forudsætning af at vedkommende er registreret med navn og cpr. nummer i forsikringsaftalen. |
Hvor og hvornår dækker forsikringen | Forsikringen dækker: • I Danmark. • I resten af verden under rejser og ophold i op til et års varighed. Forsikringen dækker hele døgnet, såvel arbejdstid som fritid. |
Forsikringens ikrafttræden og ophør | Forsikringen træder i kraft som anført på forsikringsaftalen. Forsikringen gælder løbende indtil én af nedennævnte årsager indtræder. Forsikringen ophører af én af følgende årsager: • Hvis du eller Accept opsiger forsikringen. • Hvis forsikringstageren dør. • Hvis du ikke længere har bopæl i Danmark. • Hvis du ikke har betalt præmie rettidigt – se nedenfor under ”Præmie”. • Ved udgangen af det kalenderår du fylder 75 år. |
Hvad dækker forsikringen | Forsikringen dækker ved død som følge af ulykkestilfælde, der opstår i forsikringstiden. Ved ulykkestilfælde forstås en tilfældig af den forsikredes vilje uafhængig pludselig udefra kommende indvirkning på legemet med en påviselig beskadigelse af dette til følge. Ved forfrysning, drukning eller hedeslag opstået i forsikringstiden, ses bort fra kravet om pludselig indvirkning. Ret til dødsfaldsdækning foreligger, hvis ulykkestilfældet medfører forsikredes død indenfor 3 år fra ulykkestilfældet. Erstatningens størrelse fremgår af forsikringsaftalen, se dog nedenfor. Erstatningens størrelse halveres, når den forsikrede dør efter at være fyldt 70 år, uanset hvornår ulykkestilfældet er indtruffet. |
Hvad forsikringen IKKE dækker | Undtaget fra forsikringen er: • Ulykkestilfælde, der skyldes sygdom eller udløsning af latente sygdomsanlæg, selv om sygdommen er opstået eller forværret ved et ulykkestilfælde. • Forværring af følgerne af ulykkestilfælde, der skyldes en tilstedeværende eller tilfældigt tilstødende sygdom. • Følger af lægebehandling, som ikke er nødvendiggjort af et af forsikringen omfattet ulykkestilfælde. • Skade, som er opstået gennem smitte af bakterier eller virus samt insektstik og smitte fra fødevarer. • Ulykkestilfælde indtruffet under deltagelse eller træning i farlig sport. Som farlig sport anses bl.a. motorløb af enhver art, cykel- eller hestevæddeløb på bane, professionel sport, samt boksning, karate og lignende kampsport, bjergbestigning, faldskærmsudspring, svæve- og eller drageflyvning, samt dykning med anvendelse af særligt dykker- eller frømandsudstyr. • Fører eller passager af motorcykel, scooter eller knallert. • Ulykkestilfælde indtruffet under anden flyvning end som betalende passager. • Ulykke, som sker under flyvning i luftfartøjer, der ikke har nationalitetsbetegnelse. • Ulykkestilfælde indtruffet under ekspeditioner og opdagelsesrejser. • Ulykkestilfælde som skyldes kerneeksplosion eller radioaktiv stråling i forbindelse med militær virksomhed, i hvilken den forsikrede er beskæftiget eller som opstår ved forsikredes tjeneste ved atomanlæg. • Ulykkestilfælde, der har forbindelse med krigshandlinger i Danmark. • Ulykkestilfælde, som opstår ved deltagelse i krig eller politiske uroligheder uden for Danmark. • Ulykkestilfælde, der har forbindelse med krigshandlinger, borgerkrig, revolution eller oprør i områder uden for Danmark. Udbryder urolighederne, imens den forsikrede opholder sig i området, dækker forsikringen i indtil en måned fra urolighedernes start. • Ulykkestilfælde der opstår i lande hvor Udenrigsministeriet eller anden offentlig myndighed fraråder rejser til eller har anbefalet umiddelbar fraflytning fra. • Ulykkestilfælde som følge af krig, krigslignende handlinger, borgerkrig, oprør, uroligheder, atomreaktioner eller radioaktive kræfter. • Ulykkestilfælde der sker i forbindelse med jordskælv, oversvømmelse eller andre naturkatastrofer. • Ulykkestilfælde, der skyldes ildebefindende og besvimelse. • Ulykkestilfælde der, uanset sindstilstand eller tilregnelighed, er fremkaldt af forsikrede med forsæt. • Ulykker opstået ved grov uagtsomhed, under selvforskyldt beruselse, under påvirkning af narkotika og andre lignende giftstoffer, eller ved misbrug af medicin. • Ulykker opstået ved deltagelse i slagsmål eller kriminel handling. |
Begunstiget | Ret til erstatning ved forsikredes død har begunstigede. Begunstigede er, hvis ikke andet er meddelt N.I.S.H. skriftligt, nærmeste pårørende. Ved nærmeste pårørende forstås her: • Forsikredes ægtefælle, eller hvis forsikrede ikke er gift, fast samlever med hvem forsikrede har haft fælles bopæl i mindst 6 måneder. • Forsikredes øvrige legale arvinger, såfremt forsikrede er ugift eller uden fast samlever. Begunstigelse af en ægtefælle bortfalder ved separation, med mindre andet er meddelt N.I.S.H. skriftligt. Forsikringen kan ikke videregives. |
Skadesanmeldelse | Enhver skade skal straks anmeldes til N.I.S.H. Erstatningspligten er betinget af, at dødsattest og øvrige dokumenter, der er af betydning for bedømmelsen af ulykkestilfældet indsendes til N.I.S.H. |
Rekvisition af skadesanmeldelse | Du kan rekvirere skadesanmeldelse via e-mail på xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx |
Klageansvarlig Ankenævnet for Forsikring | Hvis du ikke er tilfreds med en afgørelse eller anden service i forbindelse med din forsikringsaftale skal du i første omgang rette henvendelse til Selskabets klageansvarlige. Alle indsigelser skal ske skriftligt. Kontakt N.I.S.H. for mere information. Du kan klage til Ankenævnet for Forsikring. Klageskema fås hos N.I.S.H., hos Forbrugerrådet eller i Ankenævnets sekretariat. Du skal betale et mindre gebyr for at få klagen behandlet i Ankenævnet. Ankenævnet for forsikring Anker Xxxxxxxxxxxx 0, 0. 1572 København V Tlf. 00 00 00 00 Telefontid: kl. 10–13 |
Behandling og udveksling af kundedata | Alle oplysninger som du afgiver til Accept via NISH (navn, adresse, CPR-nummer, m.v.) bliver lagret fysisk eller på datamedie, og brugt af Accept og NISH til administration af forsikringen i forbindelse med etablering/ændring/ophør samt behandling af skader. Accept opbevarer data i henhold til gældende lovgivning. |
Præmie og opkrævning | Præmien for forsikringen fremgår af forsikringsaftalen. Præmien betales månedligt. Medmindre andet er aftalt, beregnes første præmie fra den dag, hvor forsikringen er trådt i kraft. Præmie opkræves via Betalingsservice. Præmien skal betales senest 21 dage efter forfaldsdatoen. Manglende rettidig præmiebetaling indebærer, at Selskabet kan opsige forsikringen omgående. Hvis præmien ikke betales rettidigt har Accept Försäkringsaktiebolag (publ) ret til at opkræve en tillægspræmie på kr. 100, som opkræves sammen med det forfaldende præmiebeløb. Accept Försäkringsaktiebolag (publ) er berettiget til at ændre præmien med 60 dages skriftlig varsel til den første i en måned, således at den nye præmie gælder fra det varslede tidspunkt. Hvis du fortryder forsikringen inden 14 dage efter forsikringens ikrafttrædelse, tilbagebetales den eventuelt betalte præmie. |
Skadesforsikringsafgift | Lov om Skadesforsikringsafgift bevirker at der skal betales afgift løbende af indbetalt forsikringspræmie. Afgiften udgør 1,1%, og er inkluderet i den pris som du betaler for din forsikring. Accept indberetter den betalte afgift til SKAT. |
Forsikringsaftaleloven | For forsikringen gælder i øvrigt Lov om forsikringsaftaler i det omfang denne ikke er fraveget i betingelserne eller i aftalen. |
Opsigelse af forsikringen Ændring af dine forhold Definitioner | Forsikringen skal opsiges skriftligt (brev eller e-mail). Du kan opsige forsikringen når som helst med 14 dages varsel til den første i en måned. Accept Försäkringsaktiebolag (publ) kan opsige forsikringen med 60 dages skriftligt varsel til den første i en måned. Hvis der sker ændringer, der har betydning for din forsikring, skal N.I.S.H. have skriftlig besked via mail på xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx hurtigst muligt. Du bedes blandt andet kontakte os hvis: • Du ændrer din adresse. Norden De nordiske lande er i henhold til disse vilkår: Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island herunder også Færøerne og Grønland. |