RESUMÉ

11. august 2021

Afgørelse om markedsmæssigheden af CERIUS A/S´ koncerninterne aftale i kontrolåret 2016

Sagsnr.18/08365 DEPH

RESUMÉ

Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) besluttede den 19. december 2017 at gennem- føre en bagudrettet kontrol af aftalers markedsmæssighed på området for energibe- sparelser.

Xxxxxx A/S blev ved brev den 9. februar 2018 anmodet om at indsende dokumentation for markedsmæssigheden af netvirksomhedens koncern- og interesseforbundne afta- ler for kontrolåret 2016.

Cerius A/S har på anmodning oplyst, at netvirksomheden for kontrolåret 2016 havde indgået en samarbejdsaftale af 14. juni 2010 med det koncernforbundne søsterselskab SEAS-NVE Strømmen A/S om realisering af energibesparelser.

Xxxxxx A/S har fremsendt dokumentation for markedsmæssigheden af deres koncern- interne aftale med SEAS-NVE Strømmen A/S, der kunne danne grundlag for en vurde- ring af aftalens markedsmæssighed.

Cerius A/S har på anmodning fremsendt en skriftlig rammeaftale af 14. juni 2010 og dokumentation for selskabets køb af energibesparelser. De endelige skriftlige aftaler om realisering af energibesparelser forelå i skriftlig form på aftaletidspunktet. Derimod er der ikke udarbejdet aftalebilag eller løbende udarbejdet dokumentation.

Det er dokumenteret, at Cerius A/S indkøbte realiserede energibesparelser svarende til 162.662.640 kWh til 85.560.549 kr. Dette svarer til en pris på 52,6 øre/kWh.

Xxxxxx A/S har med den fremsendte dokumentation ikke godtgjort, at aftalen med SEAS-NVE Strømmen A/S var markedsmæssig.

Forsyningstilsynet fastsætter den markedsmæssige pris til 82.371.700,56 kr., hvilket svarer til en pris på 50,64 øre/kWh. Dette indebærer, at prisen nedsættes med 3.188.848,44 kr.

Forsyningstilsynet offentliggør denne afgørelse på tilsynets hjemmeside i medfør af § 78 b i lov om elforsyning.

FORSYNINGSTILSYNET

Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35 2500 Valby

Tlf. 0000 0000

xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

AFGØRELSE

Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, at aftalen af 14. juni 2010 og de hermed for- bundne gennemførte koncerninterne transaktioner mellem Xxxxxx A/S og det koncern- forbundne søsterselskab SEAS-NVE Strømmen A/S om realisering af energibesparel- ser i kontrolåret 2016 ikke opfylder kravet om markedsmæssighed efter § 46, stk. 1, i lov om elforsyning.1

Forsyningstilsynets fastsætter skønsmæssigt den markedsmæssige pris til 82.371.700,56 kr., hvilket svarer til en pris på 50,64 øre/kWh, jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elforsyning. Dette indebærer en nedsættelse af prisen på i alt 3.188.848,44 kr.

Den fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af virksomhe- den, jf. § 46, stk. 2, 6. pkt., i lov om elforsyning.

Forsyningstilsynet genoptager derfor sag nr. 18/05705 om Xxxxxx A/S´ indtægtsramme for 2016 for så vidt angår energispareomkostninger.

Forsyningstilsynet offentliggør denne afgørelse på tilsynets hjemmeside i medfør af § 78 b i lov om elforsyning.

Sagens baggrund og begrundelsen for Forsyningstilsynets afgørelse fremgår neden- for.

SAGSFREMSTILLING

Netvirksomheden blev stiftet i 2004 med CVR-nummer: 28113285 og navn NVE Distri- butionsnet A/S. I 2005 ændredes navn til SEAS-NVE Net A/S. I 2006 fusionerede SEAS-NVE Net A/S med SYD-NET A/S, der opløstes. I 2012 fusionerede SEAS-NVE Net A/S med Køge Elnet A/S, der opløstes. I 2012 fusionerede SEAS-NVE Net A/S med SEAS-NVE Transmission A/S, der opløstes. I 2017 blev navnet på netvirksomhe- den ændret fra SEAS-NVE Net A/S til Cerius A/S. I 2019 fusionerede Cerius A/S med [FORTROLIGT] med Cerius A/S som det fortsættende selskab.

Netvirksomheden SEAS-NVE (nu Cerius A/S) var i kontrolåret 2016 ejet med 100 pro- cent af kapitalandelene af SEAS-NVE Holding A/S, som var ejet med 100 procent af SEAS-NVE A.M.B.A. SEAS-NVE Strømmen A/S var ejet med 100 procent af kapital- andelene af SEAS-NVE Holding A/S. Cerius A/S var dermed koncernforbundet med SEAS-NVE Strømmen A/S i kontrolåret.

Xxxxxx A/S blev ved brev den 9. februar 2018 anmodet om dokumentation for mar- kedsmæssigheden af dennes koncern- og interesseforbundne aftaler for kontrolåret 2016.

Ved mail af 13. marts 2018 fremsendte SEAS-NVE-koncernen følgende:

1 Bekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 af lov om elforsyning

1. Samarbejdsaftale mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og SEAS-NVE Net A/S af juni 2010 (fortsat gældende i 2016).

2. Notat om sandsynliggørelse af markedsmæssighed af aftale om realisering og overdragelse af energibesparelser fra SEAS-NVE Strømmen A/S til SEAS-NVE Net A/S.

Ved mail af 22. juni 2018 anmodede Forsyningstilsynet om yderligere oplysninger for at kunne vurdere markedsmæssigheden af SEAS-NVE koncernens koncerninterne af- taler for kalenderåret 2016.

Forsyningstilsynet anmodede om følgende materiale:

3. De koncerneksterne aftaler, som der blev henvist til i der tidligere fremsendte no- tat af 13. marts 2018 på s. 12-13 om sandsynliggørelse af markedsmæssigheden af Xxxxxx A/S koncerninterne aftale.

4. Oversigt over de priser og vilkår som Cerius A/S indkøbsaftaler er afregnet til.

5. Uddybning af Xxxxxx A/S´ overvejelser vedr. mængderisikoen i den fremsendte sammenlignelighedsanalyse.

Ved mail af 28. juni 2018 anmodede SEAS-NVE-koncernen Forsyningstilsynet om et møde den 3. juli 2018 angående sagens videre forløb. Den 3. juli 2018 afholdt Forsy- ningstilsynet derfor møde med SEAS-NVE-koncernen. På mødet blev sagens oplys- ning, metoder til dokumentation af markedsmæssigheden og sagens videre forløb drøftet.

Ved mails af 6. juli 2018 og 9. juli 2018 aftaltes, at de ønskede kontrakter blev afsendt snarest muligt og senest den 10. august 2018.

Ved mail af 10. august 2018 modtog Forsyningstilsynet følgende aftaler om realisering af energibesparelser:

6. SEAS-NVE Strømmen A/S aftale med [FORTROLIGT] for år 2016.

− Aftalen mellem [FORTROLIGT] og SEAS-NVE Strømmen A/S var indgået den 5. juli 2016.

7. SEAS-NVE Strømmen A/S aftale med [FORTROLIGT] for år 2016.

− Aftalen mellem [FORTROLIGT] og SEAS-NVE strømmen var indgået den 21. marts 2016, men ikke underskrevet af SEAS-NVE Strømmen. Underskrevet aftale blev sendt den 28. august 2018.

8. SEAS-NVE Strømmen A/S aftale med [FORTROLIGT] for år 2016.

− Aftalen mellem [FORTROLIGT] og SEAS-NVE Strømmen A/S var indgået den 16. november 2016.

Ved mail af 28. august 2018 modtog Forsyningstilsynet en beskrivelse af den faktiske afregning for energibesparelser samt et supplerende notat til underbygning af den tidli- gere fremsendte dokumentation for markedsmæssighed af aftale vedrørende realise- rede energibesparelser i 2016.

Det supplerende notat indeholdt følgende:

9. En uddybende beskrivelse af markedet for energibesparelser.

10. En uddybende beskrivelse af sammenlignelighedsanalysen.

11. En sammenlignelighedsanalyse i oversigtsform vedrørende 2015.

Ved mails af 28. august 2018 fremsendte SEAS-NVE-koncernen de kontrakter, der var indgået om energibesparelser i 2015, herunder [FORTROLIGT], [FORTROLIGT], [FORTROLIGT] og [FORTROLIGT].

Herudover genfremsendte SEAS-NVE-koncernen kontrakten for [FORTROLIGT], og en nu underskrevet kontrakt med [FORTROLIGT]

Ved brev af 16. maj 2019 anmodede Forsyningstilsynet om yderligere oplysninger for at kunne vurdere Xxxxxx A/S koncerninterne aftaler.

Forsyningstilsynet anmodede om en segmenteret omkostningsbase samt oplysninger om, hvilke brutto- og nettoavancerne SEAS-NVE Strømmen A/S opnåede ved de leve- rede ydelser for kontrolåret 2016. Fristen for indsendelse af materialet blev fastsat til den 14. juni 2019.

Ved mail af 11. juni 2019 foreslog SEAS-NVE koncernen et møde efter at have drøftet sagen med ekstern rådgiver, hvor SEAS-NVE koncernen kunne uddybe dennes meto- dik til den gennemførte test af markedsmæssighed mv.

Ved mail af 13. juni 2019 imødekom Forsyningstilsynet SEAS-NVE koncernen anmod- ning om at afholde møde for at skabe klarhed over deres vurdering af sagen, men For- syningstilsynet tilkendegav, at Forsyningstilsynet ikke fandt behov for at få uddybet, hvilken metodik SEAS-NVE koncernen havde anvendt til den gennemførte test af mar- kedsmæssighed mv. Forsyningstilsynet fastholdt sin anmodning om, at en segmente- ret omkostningsbase samt oplysninger om brutto- og nettoavancerne blev tilvejebragt senest den 28. juni 2019. Forsyningstilsynet ville vende tilbage angående mødetids- punkter.

Ved mail af 18. juni 2019 indkaldte Forsyningstilsynet Xxxxxx A/S til møde den 25. juni 2019.

Ved mail af 19. juni 2019 afslog SEAS-NVE koncernen Forsyningstilsynets forslag til mødedato og foreslog i stedet et møde i uge 28 i 2019, hvilket ikke var muligt for For- syningstilsynet at afholde.

Ved mail af 1. juli 2019 anmodede Forsyningstilsynet igen om yderligere dokumenta- tion, idet Forsyningstilsynet vurderede, at den fri markedsprismetode (CUP) ikke kunne anvendes til test af markedsmæssigheden af den kontrollerede transaktion, da der ikke var sammenlignelige transaktioner.

Ved mail af 19. august 2019 genfremsatte Xxxxxx A/S sin vurdering af den fri markeds- prismetode (CUP) som den bedst egnede metode til at vurdering af markedsmæssig- heden af Cerius A/S koncerninterne transaktioner med SEAS-NVE Strømmen A/S uden at adressere Forsyningstilsynets tidligere vurdering af manglende sammenligne- lighed mellem de eksterne aftaler. Ved samme mail fremsendte Xxxxxx A/S følgende dokumentation:

- Oversigt over betalinger i forbindelse med energibesparelser for 2016 mellem SEAS-NVE strømmen A/S og Cerius A/S, [FORTROLIGT], [FORTROLIGT], [FORTROLIGT]

- Forsyningstilsynets afgørelse i sag nr. 18/08748 om Nyfors Net A/S.

- En segmenteret omkostningsbase for Cerius A/S´ koncerninterne transaktion med SEAS-NVE Strømmen A/S.

For at kunne vurdere de kontraktuelle forpligtelser mellem Xxxxxx A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S anmodede Forsyningstilsynet ved mail af 27. september om Xxxxxx A/S´ energisparemål for årene 2014, 2015 og 2016.

Ved mail af 27. september 2019 oplyste Xxxxxx A/S deres energisparemål for årene 2014, 2015 og 2016, og Xxxxxx A/S ønskede en uddybning af, hvilken anvendelse og relevans energisparemålene havde i sagen.

Ved mail af 10. oktober 2019 begrundede Forsyningstilsynet anmodningen om Cerius A/S energisparemål for årene 2014, 2015 og 2016, idet Forsyningstilsynet kunne kon- statere i samarbejdsaftalen mellem Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S, at den leverede mængde energibesparelser skulle svare til Xxxxxx A/S’ energisparemål. Det fandtes derfor relevant at få oplysninger om SEAS-NVE’ energisparemål til sammenlig- ning med den reelle mængde energibesparelser, der var blevet leveret i henhold til af- talen.

Udkast til afgørelse blev sendt i partshøring den 16. marts 2020 med frist om fremsen- delse af høringssvar senest den. 8 april 2020.

Xxxxxx A/S høringssvar blev modtaget af Forsyningstilsynet den 8. april 2020, hvoraf det fremgik at Cerius A/S ønskede et møde med Forsyningstilsynet angående sagen.

Forsyningstilsynet holdt den 20. maj 2020 møde med Xxxxxx A/S angående virksomhe- dens høringsbemærkninger. Her blev sagen gennemgået og Xxxxxx A/S gennemgik deres bemærkninger til afgørelsen. Forsyningstilsynet accepterede Xxxxxx A/S klage- punkt angående Forsyningstilsynets databaseundersøgelses manglende virksomheds- grundlag. Det blev aftalt at afholde et supplerende møde for at have yderligere tid til gennemgang af sagen.

Den 3. juli 2020 blev der afholdt et supplerende møde, hvor Xxxxxx A/S fik mulighed for at komme med yderligere bemærkninger.

Ved mail af 28. maj 2021 fremsendte Forsyningstilsynets en opdaterede databaseun- dersøgelse med vejledning og bilag til høring hos Cerius A/S

Ved mail den 16. juni 2021 genfremsendte Forsyningstilsynets den opdaterede data- baseundersøgelse med vejledning og bilag, da Xxxxxx A/S ikke havde reageret på For- syningstilsynets nye høring.

Ved mail den 7. juli 2021 modtog Forsyningstilsynets Cerius A/S høringsbemærkninger angående den nye databaseundersøgelse.

SAGENS PARTER

Xxxxxx A/S, CVR. 28113285, er part i sagen.

HØRING

Et udkast til afgørelse har været sendt i partshøring hos Xxxxxx A/S i perioden fra den

16. marts 2020 til den 8. april 2020 samt den 28. maj 2020 til den 7. juli 2020.

Ved mail af 8. april 2020 fremsendte Xxxxxx A/S høringssvar og anmodede om et møde med Forsyningstilsynet om sagen.

I høringssvaret anførte Xxxxxx A/S, at de ikke fandt Forsyningstilsynets afvisning af den fremsendte dokumentation for markedsmæssigheden af deres koncerninterne transaktioner ved anvendelse af den fri markedsprismetode for godtgjort. Xxxxxx A/S har anført, at der ikke var grundlag for at afvise deres koncerneksterne aftale med [FORTROLIGT] da [FORTROLIGT] er en uafhængig virksomhed.

Xxxxxx A/S anførte at, Forsyningstilsynet burde tage de fremsendte eksterne aftaler fra 2014 og 2015 med i betragtning, da de understøttede Xxxxxx A/S´ metodevalg.

Cerius anførte, at det ikke var korrekt at de eksterne sammenlignelige priser ikke var sammenlignelige fordi alle priser opgøres i pris pr. kWh. Xxxxxx A/S anførte derudover at forskellene i prisafregning ikke er en væsentlig prisbestemmende forskel.

Xxxxxx A/S henviste til, at Forsyningstilsynets i dennes egen praksis ikke har forskelle i afregning som en væsentlig prisbestemmende forskel.

Xxxxxx A/S anførte, at de anså deres rammeaftale som en et årig aftale, som forlæn- ges med et år af gangen.

Xxxxxx A/S anførte endvidere at de ikke de facto overtager alle realiserede energibe- sparelser, der ikke kan afsættes koncerneksternt.

Xxxxxx A/S anførte herudover, at de anså alle indsendte aftaler underlagt dansk erstat- ningsret almindelige principper, og at der derfor ikke var nogen forskel i risikoen.

Xxxxxx A/S oplyste, at årsagen til at misligeholdelsesbeføjelserne ikke er gjort gæl- dende i forhold til over-/underdækning skyldes at opfyldelsen af energisparermålet skete akkumuleret gennem Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmens A/S mangeårige af- tale.

Derudover anførte Xxxxxx A/S, at den transaktionsbaserede nettoavancemetode For- syningstilsynets anvendte, er på et for spinkelt datagrundlag da der kun anvendtes 4 selskaber som sammenligningsgrundlag.

Xxxxxx A/S anførte, at dette blev mere usikkert, fordi Forsyningstilsynet anvender inter- kvartile intervaller, og Cerius A/S anførte, at en databaseundersøgelse med flere sel- skaber ville give mere stabile kostplusmarginer.

Cerius anførte videre, at Forsyningstilsynet ikke kunne forvente, at databaseundersø- gelsen i sig selv giver et markedsmæssigt resultat, men skal fortolkes i kontekst af den konkrete kontrollerede transaktion. Cerius A/S fastholdte at den fri markedsprismetode bør anvendes på baggrund af ovenstående.

Den 20. maj og 3 juli 2020 blev der afholdt møde mellem Forsyningstilsynet og Xxxxxx A/S.

På møderne blev Xxxxxx A/S´ høringsbemærkninger gennemgået samt Forsyningstil- synets begrundelse for tilsidesættelse af Xxxxxx A/S anvendelse af den fri markeds- prismetode. Herunder en gennemgang af aftalernes løbetid, mængdeforhold, mislig- holdelse, funktioner, risiko og aktiver. Det specifikke aftaleforhold i aftale med [FOR- TROLIGT] samt anvendelse af data fra flere år som støtte til kontrolår 2016.

Forsyningstilsynets anerkendte på møderne i forhold til Forsyningstilsynets database- undersøgelse, at det ville give mere pålidelige kostplus-marginer, hvis der blev udar- bejdet en ny databaseundersøgelse med større base.

Ved mail af 31. august 2020 fremsendte Xxxxxx A/S supplerende høringssvar med ud- dybende forklaring på, hvorledes den faktiske pris bliver afregnet mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og Xxxxxx A/S.

Xxxxxx A/S anførte som i høringssvar af den 14. april 2020, at de stadig ikke vurde- rede, at en fastholdelse af TNMM metoden resulterede i en markedsmæssig pris.

Xxxxxx A/S uddybede, at man arbejdede efter en flerårig over-/ underdækning på reali- serede energibesparelser, og man deraf ikke burde kigge på et år af gangen, når det kommer til indkøb af energibesparelser. Cerius A/S´ oplyste i den forbindelse, at ind- køb af energibesparelser er foregået i løbende dialog mellem Xxxxxx A/S og SEAS- NVE Strømmen A/S. Forsyningstilsynet spurgte på møde den 3. juli 2020 til Xxxxxx A/S håndtering af afviste realiserede energibesparelser for IT – og serverumsprojekter.

Xxxxxx A/S oplyste, at de afviste realiserede energibesparelser netop påviste, at SEAS-NVE Strømmen A/S havde risiko ved de indkøbte energibesparelser, da Xxxxxx A/S havde krævet erstatningslevering.

Forsyningstilsynet udarbejdede en ny databaseundersøgelse efter at have modtaget Cerius A/S´ høringsbemærkninger.

Ved mail af 28. maj 2021 fremsendte Forsyningstilsynets den opdaterede databaseun- dersøgelse med vejledning og bilag i høring hos Cerius A/S

Ved mail den 16. juni 2021 genfremsendte Forsyningstilsynets den opdaterede data- baseundersøgelse med vejledning og bilag, da Xxxxxx A/S ikke havde reageret på For- syningstilsynets høring over den opdaterede databaseundersøgelse.

Ved mail den 7. juli 2021 modtog Forsyningstilsynets Cerius A/S´ høringsbemærknin- ger angående den nye databaseundersøgelse.

I sit svar på den supplerende høring over Forsyningstilsynets nye databaseundersø- gelse har Xxxxxx A/S gentaget sine bemærkningeri forhold til Forsyningstilsynets afvis- ning af CUP-metoden, begrænsninger i TNMM-Metoden samt Forsyningstilsynets be- handling af tilskud som en pass through cost. Derudover er netvirksomheden frem- kommet med bemærkninger til de nye markeder omfattet af Forsyningstilsynets data- baseundersøgelse.

Cerius A/S´ bemærkninger til udkast til afgørelse og den nye databaseundersøgelse behandles nedenfor i afgørelsens begrundelsesafsnit, s. 30 ff.

RETSGRUNDLAG

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at netvirksomheders aftaler, herunder koncernin- terne aftaler, lever op til reglerne om markedsmæssighed i lov om elforsyning.

Kravet om at aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virk- somheder, skal indgås på markedsmæssige vilkår, trådte i kraft ved lov nr. 575 af 2. juni 1999 om elforsyning, jf. denne lovs § 46, stk. 3.

I kontrolåret 2016 havde de dagældende regler i § 46, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning2 følgende ordlyd:

§ 46. Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virk- somheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markeds- mæssige vilkår.

Stk. 2. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletids- punktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumen- tation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisers og vilkårs markedsmæssighed. Do- kumentationen forelægges Energitilsynet efter anmodning. Hvis markeds- mæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Energitilsynet skønsmæs- sigt fastsætte den markedsmæssige pris. Den skønsmæssigt fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af den kollektive elforsy- ningsvirksomhed.

Den nugældende § 46, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning har følgende ordlyd:

§ 46. Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virk- somheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markeds- mæssige vilkår.

2 Bekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012 af lov om elforsyning, som ændret ved lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Stk. 2. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletids- punktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumen- tation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæssig- hed. Dokumentationen forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Forsyningstilsy- net skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris, jf. dog stk. 3. Den skønsmæssigt fastsatte pris eller den pris, Forsyningstilsynet fastsætter efter regler udstedt i medfør af stk. 3, vil blive lagt til grund for den økonomiske re- gulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed.

At en aftale er markedsmæssig betyder, at aftaleparterne anvender priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Hovedformålet med forsyningslovenes regler om markedsmæssighed er at sikre, at værdierne i kollektive forsyningsvirksomheder alene anvendes i overensstemmelse med lovens prisbestemmelser og at hindre omgåelse af disse bestemmelser. Herunder er formålet, at forhindre kollektive forsyningsvirksomheder i at købe for dyrt eller sælge for billigt og på denne måde overfører midler mellem interesseforbundne virksomhe- der.

Forsyningslovenes regler om markedsmæssighed supplerer således lovenes regule- ring af net- og distributionsvirksomhedernes priser, idet forsyningslovene giver hjem- mel til at regulere den pris, der indgår i den økonomiske regulering af virksomhederne. Det følger af § 46 stk. 2, i lov om elforsyning, § 28 c, stk. 2, i lov om naturgasforsyning samt § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

Bestemmelsen i § 46, stk. 2, i lov om elforsyning indebærer, at aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Af det lovforslag, der lå til grund for vedtagelse af be- stemmelsen i § 46, stk. 2, i lov om elforsyning, fremgår bl.a. af lovforslaget bemærknin- ger til de enkelte bestemmelser3, at det ved opfyldelse af dokumentationskravet i for- bindelse med indgåelse af den skriftlige aftale skal udarbejdes en kortfattet beskrivelse af den valgte metode for sikring af markedsmæssigheden af prisfastsættelsen. Beskri- velsen skal vedlægges aftalen som et bilag.

Formålet med kravet om at lade aftalen vedlægge et bilag om prisfastsættelse er bl.a., at netvirksomheden allerede fra tidspunktet for aftaleindgåelsen gør foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger til brug for den løbende ud- arbejdelse af dokumentation for aftalens markedsmæssighed. Kravet skal ses i sam- menhæng med kravet om, at dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vur- dering af prisernes og vilkårenes markedsmæssighed, jf. § 46, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning.

3 Folketingstidende 2011-12, L 176, Xxxxxx A, s. 26.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at netvirksomheder har en pligt til at udarbejde do- kumentation for, at indgåede aftaler er markedsmæssige, og at denne dokumentation skal fremsendes til Forsyningstilsynet efter anmodning.

Det gældende krav om, at der skal udarbejdes og opbevares skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for netvirksomhedernes aftaler efter § 46, stk. 2, i lov om elforsyning trådte i kraft ved en lovændring den 1. juli 20124.

Af bemærkninger til det lovforslag, L 176, der lå til grund for lovændringen, fremgår, at kollektive elforsyningsvirksomheder og naturgasselskaber løbende skal sikre, at de af- taler, de indgår, er på markedsmæssige vilkår, og at de på en solid måde kan rede- gøre for aftalernes markedsmæssighed, samt være i besiddelse af den fornødne doku- mentation for markedsmæssigheden af deres aftaler.

Spørgsmålet om, hvilke omkostninger der kan indregnes i de priser, som netvirksom- heden kan opkræve hos elforbrugere, reguleres bl.a. af § 69, stk. 1, i lov om elforsy- ning, som lyder:

§ 69. Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme, som Forsyningstilsynet årligt fastsætter for hver net- virksomhed med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investe- rede kapital.

Spørgsmålet vedrørende indregning af omkostninger til realisering af energibesparel- ser i indtægtsrammen reguleres af § 69, stk. 4, nr. 2, i lov om elforsyning.

§ 69, stk. 4, nr. 2, i lov om elforsyning lyder:

§ 69. […]

Stk. 4. Ved fastsættelse af indtægtsrammen foretages følgende beløbs- mæssige justeringer uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen: [...]

2) Forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab og energispareindsatsen, jf. § 22, stk. 1, nr. 5.

[...]

Bestemmelsen indebærer, at omkostninger til dækning af nettab indgår i netvirksom- hedens indtægtsramme uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen. Det be- tyder bl.a., at omkostninger til dækning af omkostninger til at realisere energibesparel- ser kan opkræves i forholdet 1:1 hos forbrugerne.

4 Lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Xxxxxxxxx.xx.

Det er i forarbejderne til lov om elforsyning5 forudsat, at Forsyningstilsynet ved vurde- ringen af aftalernes markedsmæssighed efter lov om elforsyning vil udøve sit skøn in- den for rammerne af OECD’s Transfer Pricing Guidelines (”TPG”)6 og SKATs juridiske vejledning ”Transfer Pricing – Dokumentationspligten.”7

Såvel TPG som SKATs Transfer Pricing-vejledning anviser fem anerkendte transfer pricing-metoder til dokumentation af en aftales markedsmæssighed. De fem metoder er den fri markedsprismetode (CUP – Comparable uncontrolled price method), videre- salgsmetoden (resale price method), kostplus-metoden (cost plus method), den trans- aktionsbaserede nettoavancemetode (TNMM – Transactional net margin method), og den transaktionsbaserede avancefordelingsmetode (Transactional profit split method).

Xxxxxx A/S har i sin dokumentation anvendt den fri markedsprismetode.

Den fri markedsprismetode (CUP) indebærer, at en virksomheds kontrollerede aftale med et koncernforbundet selskab sammenlignes med en sammenlignelig uafhængig aftale, jf. TPG pkt. 2.14. For at anvende den fri markedsprismetode, skal netvirksom- heden kunne fremvise en sammenlignelig ukontrolleret transaktion, der kan danne grundlag for at vurdere aftalens markedsmæssighed.

I det foreliggende tilfælde har Xxxxxx A/S anvendt den fri markedsprismetode i form af en såkaldt intern CUP, hvilket indebærer, at den kontrollerede transaktion mellem Ce- rius A/S og SEAS-NVE strømmen A/S sammenlignes med aftaler, som SEAS-NVE Strømmen A/S har indgået med uafhængige virksomheder.

Sammenlignelighedsanalysen skal kunne danne grundlag for at vurdere, om den uaf- hængige aftale er sammenlignelige med den kontrollerede transaktion. Denne analyse suppleres af en funktions-, aktiv- og risikoanalyse (FAR-analyse), der går ud på at be- skrive parternes udførte funktioner, påtagne risici og de anvendte aktiver efter aftalen. FAR-analysen kan vise, at den ukontrollerede transaktion kan anvendes i markeds- mæssighedsvurderingen, hvis der i øvrigt er tilstrækkelige og tilgængelige data til rå- dighed, jf. TPG pkt. 2.2 og 2.14-2.22.

Den transaktionsbaserede nettoavancemetode (TNMM) tager udgangspunkt i netto- avancen i en kontrolleret transaktion. Denne sammenlignes med en nettoavance, som uafhængige parter tjener ved lignende transaktioner. Den transaktionsbaserede netto- avancemetode anvendes ofte i sager, hvor det ikke har været muligt at lokalisere en direkte sammenlignelig uafhængig transaktion, da metoden er mindre følsom over for forskelle i varetyper, regnskabsprincipper og funktioner, og fordi det er muligt at be- nytte en databaseundersøgelse af nettoavancer i lignende virksomheder som uaf- hængigt sammenligningsgrundlag, jf. TPG pkt. 2.68 og 2.75.

5 Folketingstidende 2011-12, L 176, Tillæg A, s. 26

6 Se OECD (2017), OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Admin- istrations 2017, OECD Publishing, Paris.

7 Se SKAT’s juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.D.11.13.1, Transfer pricing dokumentationspligten - regel og omfang. Den juridiske vejledning kan tilgås gennem xxxxx://xxxx.xx/xxxx.xxxx?xxxx0000000 .

Principperne for opgørelsen af nettoavancen er afgørende for metodens korrekte an- vendelse. Det vil kun være poster, der a) har direkte eller indirekte sammenhæng med den kontrollerede transaktion, og som b) har en aktiv betydning for profitten, der bør tages i betragtning ved opgørelsen af nettoavancen, jf. TPG pkt. 2.83 til 2.86.

For at anvende TNMM skal nettoavancen gøres sammenlignelig med nettoavancer hos sammenlignelige uafhængige parter. Dette gøres ved at sætte nettoavancen i for- hold til et andet nøgletal, der beskriver virksomhedens væsentligste funktioner. Nøgle- tallet benævnes en PLI (Profit level indicator). En PLI kan f.eks. opgøres ved at sætte nettoavancen i forhold til virksomhedens omsætning, omkostninger eller anvendte akti- ver samt i variationer af disse. Ofte opgøres en PLI i forhold til virksomhedens netto- omsætning, når den testede virksomhed primært udfører salgsaktiviteter. Denne PLI kaldes også Operating Margin.

Net kostplus margin beskriver nettoavancen i forhold til virksomhedens samlede om- kostninger. Den bestemmer således det afkast, man kan tilskrive en virksomheds sam- lede omkostninger og anvendes ofte, når den testede virksomhed primært udfører pro- duktionsaktiviteter, jf. TPG pkt. 2.82 til 2.108. Nøgletallet, der beskriver virksomhedens PLI, vælges efter den testede virksomheds primære funktioner. I den foreliggende sag anvendes Net kostplus margin som PLI.

I den foreliggende sag anvendes tillige som en kontrolindikator en PLI, der benævnes Berry Ratio. Xxxxx Xxxxx beskriver en virksomheds avance ved forholdet mellem virk- somhedens bruttofortjeneste og virksomhedens driftsomkostninger. En markedsmæs- sig Xxxxx Xxxxx beskriver den avance, man kan tillægge en virksomheds driftsomkost- ninger.

Spørgsmålet om, hvilket omkostninger der kan indgå i en netvirksomheds indtægts- ramme, er nærmere reguleret i indtægtsrammebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 969 af 27. juni 2018 om indtægtsrammer for netvirksomheder.

§ 5, nr. 6, i indtægtsrammebekendtgørelsen lyder:

§ 5. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om en netvirksomheds årlige indtægtsramme, som består af summen af en omkostningsramme, der beregnes efter § 6, og en for- rentningsramme, der beregnes efter § 7, hvortil der foretages følgende beløbsmæssige justeringer for at få niveauet for den samlede indtægtsramme:

[..]

6) Tillæg af beløb til dækning af nettoomkostninger til energibesparende aktiviteter i reguleringsåret justeret for eventuelle differencer fra forrige år, jf. bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

[..]

Forsyningstilsynet offentliggør sine afgørelser truffet i henhold til reglerne i lov om el- forsyning på tilsynets hjemmeside, jf. § 78 b i lov om elforsyning. Forsyningstilsynets offentliggørelse kan, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden, omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse af virksomhedens navn kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.

FORSYNINGSTILSYNETS BEGRUNDELSE FOR AFGØRELSEN

Sagen drejer sig om, hvorvidt Xxxxxx A/S’ koncerninterne aftale om køb af realiserede energibesparelser med SEAS-NVE Strømmen A/S´ i kontrolåret 2016 blev indgået på markedsmæssige vilkår.

Afgørelsen træffes i henhold til § 46 i lov om elforsyning.

I 2016 havde § 46, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning følgende ordlyd:

§ 46. Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virk- somheder, herunder koncernforbundne virksomheder, være indgået på mar- kedsmæssige priser og vilkår.

Kravet om aftalers markedsmæssighed blev indsat ved lov nr. 375 af 2. juni 1999.

Cerius A/S er en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og de indgåede aftaler, som er gen- stand for undersøgelse i den foreliggende sag, er omfattet af den dagældende § 46 i lov om elforsyning, som blev vedtaget ved lov nr. 575 af 18. juni 2012 i lov om elforsy- ning, der trådte i kraft den 1. juli 2012.

At en aftale er markedsmæssig betyder, at aftaler indgås ved at anvende priser og vil- kår, der er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige aftaleparter.

Cerius A/S har under sagens behandling fremsendt dokumentation, der har kunnet danne grundlag for en vurdering af markedsmæssigheden af samarbejdsaftalen for 2016 samt for Forsyningstilsynets skønsmæssige fastsættelse af den markedsmæs- sige pris, jf. § 46, stk. 2, 3. og 5. pkt.

1. DEN KONTROLLEREDE TRANSAKTION MELLEM CERIUS A/S OG SEAS- NVE STRØMMEN A/S

Forsyningstilsynets vurdering af markedsmæssigheden af rammeaftalen sker inden for rammerne af TP-Guidelines. Vurderingen følger fremgangsmåden i TPG pkt. 3.4. Efter denne fremgangsmåde afgrænses først den kontrollerede transaktion, hvorefter der søges efter interne sammenlignelige transaktioner, som den testede virksomhed har

haft med uafhængige parter. Hvis ingen af de interne sammenligningsgrundlag kan an- vendes i markedsmæssighedsvurderingen udvides søgningen til eksterne sammenlig- ningsgrundlag.

Den kontrollerede transaktion er indgået mellem parterne på en række vilkår.

Samarbejdsaftalen mellem Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S fra 2010 regule- rer prisen i den koncerninterne transaktion for kontrolåret 2016.

1.1. PRIS

Af samarbejdsaftalen, afsnittet ”betaling” fremgår følgende:

"[FORTROLIGT]

Af bilag 5 til samarbejdsaftalen fremgår følgende:

[FORTROLIGT]

Cerius A/S har indsendt følgende oplysninger angående prisfastsættelse8:

"Prisen, som afregnes mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og SEAS-NVE Net A/S, er fastsat med udgangspunkt i medgåede omkostninger til udbetaling af tilskud til slutbru- gerne og aktører i øvrigt, indkøb af eksterne energibesparelser, verifikation og stikprø- vekontroller, kvalitetssikring, ekstern revision samt øvrig administration. Prisen er såle- des baseret dels på en markedsbestemt indkøbspris af realiserede energibesparelser (kWh) og dels på administration af besparelsesprojekterne og Energispareordningen.

Prisen afregnes som øre/kWh realiseret besparelse og mængden af energibesparelser fastsættes under hensyntagen til forventet over-/underdækning i SEAS-NVE Net A/S (såvel opgjort i kWh som DKK)."

Der er således ikke aftalt en fast pris i aftalen. Den fakturerede pris mellem Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S er for kontrolåret 2016 sat til 52,6 øre/kWh.

Efter aftalen blev der betalt [FORTROLIGT] øre/kWh aconto med slutafregning ved årets udgang. Der er for 2016 således foretaget en efterregulering i henhold til aftalen på [FORTROLIGT] øre/kWh.

1.2. AFTALENS LØBEPERIODE

Aftalen mellem Xxxxxx A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S er indgået den 14. juni 2010 og forlænges automatisk med et år af gangen. Aftalen kan opsiges til genforhandling med et varsel på et halvt år, jf. samarbejdsaftale indgået mellem Cerius A/S og SEAS- NVE Strømmen A/S.

8 Notat om sandsynliggørelse af markedsmæssighed af aftale om realisering og overdragelse af ener- gibesparelser fra SEAS-NVE Strømmen A/S til SEAS-NVE Net A/S

1.3. MÆNGDEN AF INDKØBTE REALISEREDE ENERGIBESPARELSER

I samarbejdsaftalen mellem Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S under afsnittet ’’Energirådgivning’’ regulereres de indkøbte mængder således:

[FORTROLIGT]

Ved mail af 18. april 2018 har Xxxxxx A/S oplyst, at det kun var Xxxxxx A/S, der i kon- trolåret 2016 var en del af samarbejdsaftalen. [FORTROLIGT] var således ikke på dette tidspunkt en del af samarbejdsaftalen.

Xxxxxx A/S skulle således i 2016 indkøbe realiserede energibesparelser, der svarede til virksomhedens energisparemål, som blev udmeldt af Dansk Energi.

Af ’’Supplerende notat til notat om sandsynliggørelse af markedsmæssighed af aftale om realisering og overdragelse af energibesparelser fra SEAS-NVE Strømmen til SEAS_NVE Net A/S’’ side 9., tabel 6, fremgår følgende angående de indkøbte mæng- der:

- ”’Udgangspunkt svarende til SEAS-NVE Net A/S’ forpligtelse, dog løbende rapportering’’”

Forsyningstilsynet konstaterer, at Cerius A/S i år 2014, 2015 og 2016 indkøbte energi- besparelser i følgende mængder:

12. 2014: 105.125 MWh

13. 2015: 233.150 MWh

14. 2016: 162.662 MWh

Dette fremgår af ’’Supplerende notat til notat om sandsynliggørelse af markedsmæs- sigheden af aftale om realisering og overdragelse af energibesparelser fra SEAS-NVE Strømmen til SEAS-NVE Net A/S’’ side 6, tabel 8.

Ved mail af 27. september 2019 oplyste Xxxxxx A/S sine energisparemål for årene 2014, 2015 og 2016 til følgende:

15. År 2014: [FORTROLIGT] MWh

16. År 2015: [FORTROLIGT] MWh

17. År 2016: [FORTROLIGT] MWh

Forsyningstilsynet har opgjort følgende forskelle mellem indkøbte energibesparel- ser og de kontraktuelle forpligtelser mellem SEAS NVE Strømmen A/S og Cerius A/S og de faktisk leverede mængder:

For år 2014

- 105.125 MWh - [FORTROLIGT] MWh = [FORTROLIGT]

For år 2015

- 233.150 MWh - [FORTROLIGT] MWh = [FORTROLIGT]

For år 2016

- 162.662 MWh - [FORTROLIGT] MWh = [FORTROLIGT]

Det bemærkes, at der i kontrolåret 2016 således har været en forskel i mængden af energibesparelser på [FORTROLIGT] MWh mellem den kontraktuelt fastsatte mængde og den faktisk indkøbte og leverede mængde energibesparelser. Dette svarer med en pris på 52,6 øre/kWh til et merindkøb på [FORTROLIGT] kr.

Af ’’bilag 1 til bemærkninger til Forsyningstilsynets anmodning om yderligere dokumen- tation fremsendt 1. juli 2019’’ fremgår, at Cerius A/S køber alle resterende energibe- sparelser, som SEAS-NVE Strømmen A/S ikke får solgt til eksterne aktører.

Forsyningstilsynet lægger derfor til grund, at Cerius A/S de facto køber alle energibe- sparelser SEAS-NVE strømmen A/S kan realisere uden hensyn til Xxxxxx A/S ener- gisparemål, og som SEAS-NVE strømmen A/S ikke kan sælge eksternt.

Forsyningstilsynet bemærker, at SEAS-NVE Strømmen A/S således har mulighed for at købe og realisere energibesparelser uden hensyn til efterspørgsel, da de kan faktu- rere Xxxxxx A/S samtlige realiserede energibesparelser, som de ikke kan sælge eks- ternt.

Xxxxxx A/S har i sine høringsbemærkninger af 2. april 2020 anført, at netvirksomheden efter aftalen ikke køber alle energibesparelser, som SEAS-NVE strømmen producerer, men arbejder ud fra en flerårig periode med over- /underdækning, der afspejler Cerius A/S´ energispareforpligtelse.

Det bemærkes særligt, at dette strider i mod Xxxxxx A/S´ angivelser og argumentation i høringsbemærkningerne af 2. april 2020, s. 9, om, at der er tale om flere enkeltstående aftaler af et års varighed. Forsyningstilsynet anerkender Xxxxxx A/S´ oplysning om, at der arbejdes ud fra et flerårigt perspektiv.

1.4. MISLIGHOLDELSESBEFØJELSER:

Samarbejdsaftalen mellem Xxxxxx A/S AS-NVE og SEAS-NVE Strømmen A/S angiver ikke, hvilke misligholdelsesbeføjelser der gælder ved manglende opfyldelse af parter- nes forpligtelser.

Af samarbejdsaftalen under afsnittet ’’Energirådgivning’’ fremgår: [FORTROLIGT]

Misligholdelsesbeføjelser er ikke yderligere fastsat i kontrakten mellem Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmen.

1.5. FUNKTIONS- OG RISIKOANALYSE (FUNKTIONER, AKTIVER OG RISICI)

Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S har indsendt dokumentation for, hvilke funk- tioner, aktiver og risici der er omfattet af den kontrollerede transaktion.

Forsyningstilsynet har derefter vurderet funktionerne i forhold til Xxxxxx A/S indsendte dokumentation.

I det følgende er funktioner udført af Xxxxxx A/S angivet med et x og funktion udført af SEAS-NVE Strømmen A/S angivet med et ”y”.

Funktioner
Indkøb af energibesparelser	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Drift af Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Information til tredjepart om energibesparelser iht. gæl- dende bekendtgørelse	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Verificering af energibesparelser	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Udbetaling af tilskud til slutkunder/aktører	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Kvalitetskontrol iht. gældende bekendtgørelse	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Løbende sagskontrol	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Arbejde ifm. stikprøvekontrol	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Kvartalsvis rapportering vedr. rådgivningsfremdrift	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Indrapportering til myndigheder og branche iht. gæl-	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
dende bekendtgørelse
Fakturering af energibesparelser	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Opgørelse af over-/underdækning (netselskab)	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Indberetning til reguleringsregnskab	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Løbende håndtering af henvendelser fra presse og andre	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
interessenter Beregning og fakturering af tariffer	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Risici
Politisk og lovgivningsmæssig risiko**	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]

Forretningsmæssig risiko ved aktindsigt og pressesa- ger***	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Juridiske og kontraktuelle risici****	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Aktiver
Immaterielle aktiver	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Materielle aktiver	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]

Tabel 1 Kilde: Xxxxxx A/S, jf. Supplerende notat til Notat om sandsynliggørelse af markedsmæssighed af aftale om realisering og overdragelse af energibesparelser fra SEAS-NVE Strømmen til SEAS-NVE Net A/S (Xxxxxx A/S) side 8.

2. INTERNE SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG OG CERIUS A/S´ VALG AF TRANSFER PRICING METODE

Xxxxxx A/S har i sin dokumentation anvendt den fri markedsprismetode.

En aftale, som SEAS-NVE Strømmen A/S har indgået med en uafhængig virksomhed, benævnes et internt sammenligningsgrundlag.

Fordelen ved at anvende interne sammenligningsgrundlag til brug for dokumentation for markedsmæssigheden af en kontrolleret transaktion er, at den testede virksomheds regnskabspraksis, funktioner og risici ofte vil være mere sammenlignelige i begge transaktioner, ligesom der ofte vil være flere oplysninger tilgængelige, således at sam- menligningen af transaktionerne bliver mere præcis end med eksterne transaktioner, hvori den testede virksomhed ikke er part.

Cerius A/S har indsendt eksterne aftaler, der efter netvirksomhedens opfattelse er sammenlignelige med den koncerninterne aftale. De eksterne aftaler er indgået mel- lem SEAS-NVE Strømmen A/S og [FORTROLIGT], [FORTROLIGT], [FORTROLIGT], [FORTROLIGT], [FORTROLIGT], [FORTROLIGT], [FORTROLIGT].

Aftalerne for [FORTROLIGT], [FORTROLIGT] og [FORTROLIGT] omhandler kontrol- året 2016, mens de resterende aftaler omhandler år 2015.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet alene behandler fremsendte transaktioner for kontrolåret 2016, idet tidspunktet for indgåelse af aftalen er en væsentlig prisbestem- mende forhold.

Xxxxxx A/S anfører i sine høringsbemærkninger, at dette som udgangspunkt er korrekt, men at koncerneksterne aftaler indgået i foregående år bør indgå, som supplement som historisk reference. Forsyningstilsynet er enig i, at aftaler indgået foregående år kan give et bedre indblik over prisniveauet. Forsyningstilsynet har noteret priserne i eksterne aftaler i årene 2014 og 2015, men har ikke anvendt dem yderligere end som reference for prisniveau.

[FORTROLIGT], [FORTROLIGT] og [FORTROLIGT]´ aftaler med SEAS-NVE Strøm-

men A/S skal kunne sammenlignes med SEAS-NVE Strømmens A/S´ aftale med Ce- rius A/S om indkøb af realiserede energibesparelser.

Opsummering af kontraktsvilkår mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og henholdsvis Cerius A/S, [FORTROLIGT], [FORTROLIGT] og [FORTROLIGT]

	Koncerninternt salg	Koncerneksterne salg
Aftaleparter	SEAS-NVE Net A/S	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Aftalt Mængde indkøbt	(Energisparemål)	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]

Købt Volumen	162.662 MWh	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Faktisk samlede pris efter regulering	52,6 øre/kWh	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Aftalt enhedspris	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]

Aftaledato og løbetid.	2010-	2016	2016	2016
Betalingsvilkår	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]

Misligholdelsesbeføjelser og løsning af tvister	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]

Tabel 2

2.1. SAMMENLIGNING AF DE KONTRAKTUELLE FORHOLD MELLEM SEAS- NVE STRØMMEN A/S OG HENHOLDSVIS CERIUS A/S, [FORTROLIGT] OG [FORTROLIGT]

2.1.1. Pris

[FORTROLIGT]. og [FORTROLIGT]

Prisen mellem [FORTROLIGT] og SEAS-NVE Strømmen A/S er kontraktuelt fastsat til at være [FORTROLIGT] øre/kWh jf. kontrakt mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og [FORTROLIGT], jf. kontraktens punkt. 4. ”Betaling”.

I aftalen mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og [FORTROLIGT] er der aftalt en pris på 54 øre/kWh jf. kontraktens afsnit 4., ”betaling”.

Cerius A/S

Cerius A/S har ikke en kontraktuelt fastsat pris, men reguleres af SEAS-NVE Strøm- men A/S løbende. Der betales [FORTROLIGT] øre pr. kWh betales aconto med efter- følgende slutafregning.

Sammenligning

De eksterne aftaler er således ikke sammenlignelige for så vidt angår vilkår om pris, idet der er væsentlige prisbestemmende forskelle mellem den kontrollerede transak- tion og de koncerneksterne aftaler. Det samme er tilfældet for så vidt angår den fakti- ske afregnede pris.

Xxxxxx A/S anfører i, sine høringsbemærkninger, at forskellene i pris ikke er nok til at afvise de eksterne transaktioner som sammenligningsgrundlag efter den fri markeds- prismetode.

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at armslængdetesten efter den frie markedspris- metode (CUP) netop sker ved at sammenligne prisen i en kontrolleret transaktion og en referencetransaktion. Armslængdeprisen skal dermed ikke beregnes, men frem- kommer direkte ved sammenligningen.9 Forskel i pris mellem den kontrollerede trans- aktion og referencetransaktionen er en meget væsentlig prisbestemmende forskel.

Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at CUP-metoderne har forrang frem for andre, hvis der findes præcist sammenlignelige referencetransaktioner.10 Det er på ingen måde tilfældet i den foreliggende sag.

Forsyningstilsynet bemærker herudover, at hvis der findes væsentlige forskelle mellem transaktionerne skal der foretages justeringer for at eliminere effekten heraf. Hvis det ikke er muligt reduceres pålideligheden af resultaterne.

99 Se TPG pkt. 2.14 i OECD Transfer Pricing Guidelines (2017-versionen samt Xxxx Xxxxxxxxxx, Trans- fer Pricing, 2. udg., 2018, Karnov Group, s. 525.

10 Se TPG pkt. 2.15 i OECD OECD Transfer Pricing Guidelines (2017-versionen samt Xxxx Xxxxxxxxxx, Transfer Pricing, 2. udg., 2018, Karnov Group, s. 526.

Forsyningstilsynet bemærker, at Cerius A/S, hverken i sin dokumentation eller efterføl- gende under sagens behandling har foretaget justeringer eller fremsendt oplysninger om faktiske omstændigheder, der har givet Forsyningstilsynet grundlag for justeringer.

I den foreliggende sag er forskellene og summen af disse forskelle tillige så væsent- lige, at pålideligheden efter Forsyningstilsynets vurdering ikke alene er reduceret, men gør den fri markedsprismetode egentlig uanvendelig.

2.1.2. Aftaleperiode

[FORTROLIGT] og [FORTROLIGT]

Aftalerne mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og hhv. [FORTROLIGT] og [FORTRO- LIGT] er enkeltstående kontrakter om levering af realiserede energibesparelser, der kan opsiges med en måneds varsel, hvis parterne er enige om, at den opsigende part betaler modparten for dokumenterede omkostninger forbundet med den utidige opsi- gelse, jf.

- kontrakt mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og [FORTROLIGT] punkt. 7.

Ikrafttræden og ophør, og

- kontrakt mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og [FORTROLIGT] punkt. 7.

Ikrafttræden og ophør.

Cerius A/S

Kontrakten mellem Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S er indgået i 2010 og har løbet over en periode på 6 år uden ændringer.

Sammenligning

De eksterne aftaler er således ikke sammenlignelige for så vidt angår vilkår om løbetid, idet det i en aftale mellem uafhængige parter må antages at være af væsentlig betyd- ning for prisen, at der er tale om et løbende retsforhold over – i det foreliggende til- fælde i kontrolåret 2016 6 år - med deraf følgende afsætningssikkerhed, produktions- faktorudnyttelse mv. til følge, eller om der er tale om levering i et år. Der er således tale om en prisbestemmende forskel mellem den kontrollerede transaktion og de kon- cerneksterne aftaler.

Xxxxxx A/S anfører i sine høringsbemærkninger, at der er tale om etårige aftaler der bliver fornyet årligt mellem Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S. I modstrid hertil anfører Xxxxxx A/S også i sine høringsbemærkninger, at SEAS-NVE Strømmen A/S ikke levere realiserede energibesparelser på en årlig basis, men leverede mængder efter den leverede overdækning og underdækning de forrige år. Der er tale om flerårig og løbende aftale beregnet til at gæld mellem aftaleparternes indtil energisparerordnin- gens ophør. Forsyningstilsynet vurderer, at Cerius A/S ved sine høringsbemærkninger bekræfter, at der er tale om en mangeårig aftale med en betydelige aftagesikkerhed, hvilket i betydelig grad har nedsat afsætningsrisikoen, hvilket i sig selv må antages at indebære en lavere pris i en aftale mellem uafhængige parter.

2.1.3. Indkøbte mængder kWh

[FORTROLIGT] og [FORTROLIGT]

Aftalen mellem [FORTROLIGT] og SEAS-NVE Strømmen A/S er fastsat til en mængde på [FORTROLIGT] MWh, jf. kontraktens afsnit 2. Aftalens omfang, opgavebeskrivelse og tidsplan. SEAS-NVE Strømmen A/S har leveret [FORTROLIGT] MWh.

Aftalen mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og [FORTROLIGT] er kontraktuelt fastsat til [FORTROLIGT] MWh, jf. kontraktens afsnit 2. Aftalens omfang, opgavebeskrivelse og tidsplan. SEAS-NVE Strømmen A/S har leveret [FORTROLIGT] MWh.

Der er ikke indsendt dokumentation for de resterende [FORTROLIGT] MWh. Forsy- ningstilsynet skønner, at det ved produktets art ikke er muligt at opnå præcise tal, og at dette ligger inden for kontraktens vilkår uden behov for særskilt aftale.

Cerius A/S

Cerius A/S aftog en mængde på 162.662 MWh realiserede energibesparelser fra SEAS-NVE Strømmen. Dette stemmer ikke overens med de forpligtelser, der følger af aftalen med SEAS-NVE Strømmen A/S på [FORTROLIGT] MWh (Cerius A/S ener- gisparermål for år 2016). Der er således en betydelig overdækning på [FORTROLIGT] MWh. Cerius A/S adfærd viser, at netvirksomheden de facto aftager de energibespa- relser, som SEAS-NVE Strømmen A/S ikke kan afsætte koncerneksternt.

Sammenligning

De eksterne aftaler er således ikke sammenlignelige for så vidt angår vilkår om mængde, idet Forsyningstilsynet finder, at de fastsatte vilkår, som indebærer, at SEAS-NVE Strømmen A/S kan sælge alle energibesparelser, der ikke kan afsættes til eksterne parter, til Cerius A/S, indebærer en endog meget betydelig afsætningssikker- hed, som i sig selv må antages at være en væsentlig bestemmende for prisen mellem uafhængige parter.

2.1.4. Misligholdelsesbeføjelser og løsning af tvister

[FORTROLIGT] og [FORTROLIGT]

I kontrakten mellem [FORTROLIGT] og SEAS-NVE Strømmen A/S bliver vilkår om misligholdelse samt løsning af tvister fastsat, jf. kontraktens afsnit. 8 Misligholdelse og afsnit 9. Løsning af tvister. Det samme gælder kontrakten mellem SEAS-NVE Strøm- men A/S og [FORTROLIGT], jf. denne kontrakts afsnit. 8 Misligholdelse og afsnit 9.

Løsning af tvister.

Cerius A/S

Der er ikke aftalt vilkår om misligholdelse eller løsning af tvister i aftalen af 14. juni 2010 mellem Xxxxxx A/S og SEAAS-NVE Strømmen A/S.

Forsyningstilsynet bemærker, at dette som udgangspunkt måtte føre til en antagelse om, at dansk formuerets almindelige regler for misligholdelse i kontraktforhold ville gælde mellem parterne.

Imidlertid fremgår det af aftalen af 14. juni 2010 om misligholdelse, at [FORTROLIGT]

Hertil bemærkes yderligere, at der ikke i dokumentationen foreligger oplysninger om, at der skulle være gjort misligholdelsesbeføjelser gældende i forhold til fravigelser fra det aftalte, herunder den manglende levering af energibesparelser i 2014.

Sammenligning

De eksterne aftaler er således ikke sammenlignelige for så vidt angår vilkår om mislig- holdelsesbeføjelser, idet der er væsentlige prisbestemmende forskelle mellem den kontrollerede transaktion og de koncerneksterne aftaler.

Xxxxxx A/S anfører i sine høringsbemærkninger, at de almindelige danske erstatnings- retsprincipper gælder i den kontrollerede transaktion og således ikke afviger fra de nedskrevne regler i de koncerneksterne aftaler. Xxxxxx A/S anfører desuden at bag- grunden for den manglende levering skyldes det længerevarende leveringsforhold.

Forsyningstilsynet skal hertil bemærke, at Xxxxxx A/S netop på intet tidspunkt tidligere har gjort misligholdelsesbeføjelser gældende i den koncerninterne transaktion. Den manglende levering kvalificeres efter Xxxxxx A/S nu som kontraktsmæssig, fordi der er tale om et løbende retsforhold. Der har således de facto ikke været udøvet mislighol- delsebeføjelser mellem parterne. Først efter at Forsyningstilsynet har gjort opmærk- som på dette forhold, har i forhold til en konkret afgørelse har Xxxxxx A/S anmodet om. I forhold til risiko anfører Xxxxxx A/S

2.2. Sammenligning af kontraktvilkår mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og henholds- vis Xxxxxx A/S og [FORTROLIGT]

2.2.1. Pris

Af samarbejdsaftale mellem [FORTROLIGT] og SEAS-NVE strømmen A/S, afsnit 11, ”Priser og betalingsvilkår”, fremgår:

[FORTROLIGT]

Forsyningstilsynet konstaterer, at den faktisk afregnede pris i 2016 var 52,6 øre/kWh.

Det bemærkes, at denne pris er identisk med Xxxxxx A/S’ indkøbspris fra SEAS-NVE Strømmen A/S. Dette følger af aftalens afsnit 11.3. Det er således afregningsprisen mellem Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S, der bestemmer prisen for [FOR- TROLIGT] indkøb af energibesparelser.

Forsyningstilsynet skal hertil bemærke, at der helt åbenbart ikke til dokumentation for en aftales markedsmæssighed - efter nogen metode - kan sammenlignes med et afta- legrundlag, hvis pris er afhængig og direkte bestemt af prisen i den kontrollerede trans- aktion.

Forsyningstilsynet skal endvidere bemærke, at begge aftaler reguleres i henhold til energispareomkostningsstatistik. Denne udarbejdes på baggrund af de aggregerede

regnskabsoplysninger om elnetvirksomheders samlede nettoomkostninger til realise- ring af energibesparelser og de ved tarifopkrævninger opnåede indtægter samt ind- tægter ved salg af retten til at lade energibesparelserne indberette.

Energisparebenchmarken er således ikke direkte udtryk for priser i kontrakter eller et gennemsnit heraf, men netop virksomhedernes samlede nettoomkostninger pr. kilo- watt. Disse nettoomkostninger dækker over netvirksomheders egne omkostninger og omkostninger som følge af betalinger i henhold til en aftale om realisering af energibe- sparelser. Herudover dækker energisparebenchmarken over net- og distributionsvirk- somhedernes fordeling af omkostninger over flere år, som heller ikke nødvendigvis er afholdt i henhold til en aftale. Endelig dækker de indberettede omkostninger over store variationer af usammenlignelige transaktioner, f.eks. også aftaler som net- og distribu- tionsvirksomheder har med enkelte aktører, der realiserer energibesparelser hos slut- kunder.

En direkte prissammenligning mellem en kontrolleret transaktion og en uafhængig re- ferencetransaktion forudsætter desuden kendskab til selve referencetransaktionen, herunder realydelsernes egenskaber, de konkrete kontraktvilkår i aftalerne, de funktio- ner, aktiver og risici, som parterne i transaktionerne har haft ved realiseringen af trans- aktionerne, de økonomiske omstændigheder omkring transaktionerne samt oplysnin- ger om eventuelle forretningsstrategier hos transaktionens parter, jf. TPG pkt. 1.36 og

2.14. Dette skyldes, at prisen i en aftale er særligt følsom over for disse sammenligne- lighedsfaktorer. Da priserne i energisparebenchmarken ikke indeholder dokumentation for de enkelte transaktioners konkrete sammenlignelighedsfaktorer, jf. TPG pkt. 1.36., er det ikke muligt at sikre, at priserne indeholdt i omkostningsstatistikken er sammen- lignelige med den kontrollerede transaktion.

Endelig er størstedelen af de indberettede nettoomkostninger i omkostningsstatistikken afholdt som følge af aftaler indgået mellem koncernforbundne virksomheder, hvorfor prisen pr. kWh ikke er udtryk for priser, der handles i henhold til en aftale mellem uaf- hængige parter.

Forsyningstilsynet bemærker, at der endvidere er forskel i aftalernes løbeperiode, mængdefastsættelse og misligholdelsesbeføjelser.

Xxxxxx A/S anfører i sine høringsbemærkninger, at [FORTROLIGT] som øvrige samar- bejdspartnere frit kunne have valgt en anden leverandør, såfremt [FORTROLIGT] ikke fandt prisen fastsat på markedsvilkår. Derfor anser Xxxxxx A/S denne aftale som et stærkt sammenligningsgrundlag.

Forsyningstilsynet finder, at navnlig prisen i denne aftale mellem SEAS-NVE Strøm- men A/S og [FORTROLIGT] netop er afhængig af prisfastsættelsen i den kontrollerede transaktion.

Forsyningstilsynet finder, at aftalen mellem [FORTROLIGT] og SEAS-NVE Strømmen A/S klart må afvises som sammenligningsgrundlag ved anvendelse af den fri markeds- prismetode (intern CUP). Det skyldes, at referencetransaktionen i sit prisvilkår angiver prisen i den kontrollerede som prisbestemmende for aftalen. Den kan derfor heller ikke

udgøre et sammenligningsgrundlag, der giver et pålideligt resultat i forhold til en sam- menligning af, hvilken pris der ville være aftalt mellem uafhængige parter.

SAMMENLIGNING AF FUNKTIONER, RISIKO OG AKTIVER

Følgende funktioner, aktiver og risici har henholdsvis [FORTROLIGT], [FORTROLIGT] og [FORTROLIGT] udført/haft i deres handel med SEAS-NVE Strømmen A/S, jf. "Sup- plerende notat om sandsynliggørelse af markedsmæssighed Energibesparelser"

Forsyningstilsynet har vurderet funktionerne med hensyn til den indsendte dokumenta- tion.

• Funktioner udført af [FORTROLIGT], [FORTROLIGT], [FORTROLIGT] og Ce- rius A/S: x

• Funktioner udført af SEAS-NVE Strømmen A/S: y

	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	Cerius A/S
Funktioner
Indkøb af energibesparelser	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Drift af Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Information til tredjepart om ener- gibesparelser iht. gældende be- kendtgørelse	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Verificering af energibesparelser	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Udbetaling af tilskud til slutkun- der/aktører	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Kvalitetskontrol iht. gældende be- kendtgørelse	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Løbende sagskontrol	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Arbejde ifm. stikprøvekontrol	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Kvartalsvis rapportering vedr. råd- givningsfremdrift	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Indrapportering til myndigheder og branche iht. gældende bekendtgø- relse	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Fakturering af energibesparelser	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Opgørelse af over-/underdækning (netselskab)	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Indberetning til reguleringsregn- skab	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Løbende håndtering af henvendel- ser fra presse og andre interessenter	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Beregning og fakturering af tariffer	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Risici
Politisk og lovgivningsmæssig ri- siko**	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Forretningsmæssig risiko ved akt- indsigt og pressesager***	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Juridiske og kontraktuelle ri- sici****	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Aktiver
Immaterielle aktiver	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]
Materielle aktiver	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]

Tabel 3

Forskellene i funktioner mellem den koncerninterne og de koncerneksterne transaktio- ner består i, at SEAS-NVE Strømmen A/S ikke udfører arbejdet i forbindelse med eventuelle stikprøvekontroller fra Forsyningstilsynet og eventuelle andre myndigheder, ikke kvartalsvis rapporterer på fremdrift, pipeline mv. for realiseringen af energibespa- relser samt at [FORTROLIGT] selv indrapporterer de realiserede besparelser på vegne af selskabet.

2.4. KONKLUSION OM KONCERNEKSTERNE AFTALER

Forsyningstilsynet finder, at der er væsentlige prisbestemmende forskelle i priser, afta- leperioder, mængder og misligholdelsesbeføjelser i de kontraktuelle forhold i aftalerne mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og Cerius A/S og aftalerne mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og henholdsvis [FORTROLIGT], [FORTROLIGT] og [FORTROLIGT]

Forsyningstilsynet finder endvidere, at det på grund af forskellenes art og karakter ikke er muligt at lave justeringer for disse væsentlige prisbestemmende forskelle, jf. TPG 2.17.

Forsyningstilsynet finder derfor, at Cerius A/S ikke ved sin dokumentation har godtgjort markedsmæssigheden af rammeaftalen ved brug af koncerneksterne aftaler (interne CUP´s) i forbindelse med anvendelse af den fri markedsprismetode, jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elforsyning.

3. EKSTERNE SAMMENLIGNINGGRUNDLAG - DATABASEUNDERSØGELSE

Dokumentationen ved anvendelse af den fri markedsprismetode kan som nævnt oven- for ikke godtgøre markedsmæssigheden af den koncernforbundne aftale, jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elforsyning.

Den relevante metode er efter de foreliggende omstændigheder den transaktionsbase- rede nettoavancemetode (TNMM).

Forsyningstilsynet har derfor udarbejdet en databaseundersøgelse, der indeholder nøgletal for uafhængige rådgivningsvirksomheder med lignende funktioner SEAS-NVE Strømmen A/S udfører, og som kan udgøre et pålideligt sammenligningsgrundlag.

Rapporten om databaseundersøgelsens metode og resultater er vedlagt afgørelsen som bilag 1.

Xxxxxx A/S anførte i sine høringsbemærkninger af 2. april 2020, at Forsyningstilsynets tidligere databaseundersøgelse ikke omfattede et tilstrækkeligt antal virksomheder.

Forsyningstilsynet var ud fra en konkret vurdering enig i Xxxxxx A/S’ argumentation og udarbejdede på denne baggrund en ny databaseundersøgelse med flere sammenlig- nelige virksomheder.

Cerius A/S har i de supplerende høringsbemærkninger af 7. juli 2021 anført, at virk- somheden stadig ikke er af den opfattelse, at TNNM-Metoden kan anvendes. Cerius

A/S har således anført, at deres tidligere bemærkninger stadig er relevante med hen- syn til sammenligneligheden af de funktioner de udvalgte virksomhedere i databaseun- dersøgelsen udfører og de funktioner SEAS-NE Strømmen A/S udfører.

Xxxxxx A/S anfører, at de udvalgte selskaber i den opdaterede databaseundersøgelse, der udfører rådgivning inden for byggeri, brandsikring og VVS-beregninger ikke kan sammenlignes med SEAS-NVE Strømmen A/S’ funktioner, fordi SEAS-NVE Strøm- men A/S efter aftalen alene udfører rådgivning og administration, der relatere sig til energirådgivning /-indkøb af realiserede energibesparelser.

Cerius A/S anser markedet for energibesparelser som et særligt marked inden for råd- givning, som følge af tilskudsordning og netselskabernes leveringsforpligtelse, samt rammebetingelserne ordningen er underlagt. Herunder anfører Xxxxxx A/S, at der kun bør anvendes rådgivningsselskaber, der udelukkende udførte energirådgivning som sammenligningsgrundlag.

Xxxxxx A/S anfører endvidere, at udvidelsen af databaseundersøgelsen til også at om- fatte udenlandske markeder ikke kan anvendes på grund af specialreguleringen i Dan- mark.

Cerius anfører på baggrund af overstående bemærkninger, at TNMM-Metoden med databaseundersøgelsen ikke kan anvendes som sammenligningsgrundlag hverken som enkeltstående metode eller som sanity-tjek af den fri markedspris metode. Xxxxxx A/S anfører som begrundelse OECD Transfer Pricing Guidelines 2017 kapitel 2, afsnit

2.109 angående sammenlignelige funktioner.

OECD Transfer Pricing Guidelines 2017 kapitel 2, afsnit 2.109, der relaterer sig til Ce- rius A/S bemærkninger lyder således:

“The problem arises because there are often insufficient public data to allow for third party net profit indicators to be determined at transactional level. This is why there needs to be sufficient comparability between the controlled transaction and the compa- rable uncontrolled transactions. Given that often the only data available for the third parties are company-wide data, the functions performed by the third party in its total operations must be closely aligned to those functions performed by the tested party with respect to its controlled transactions in order to allow the former to be used to de- termine an arm’s length outcome for the latter.”

Det er således vigtigt, at virksomhederne i Forsyningstilsynets databaseundersøgelse udfører samme funktioner for hele virksomheden, som SEAS-NVE Strømmen udfører efter den kontrollerede aftale med Xxxxxx A/S.

Forsyningstilsynet har ved databaseundersøgelsens kvalitative udsøgning haft føl- gende fravælgelseskrav, som også kan læses i Forsyningstilsynets vedlagte vejle- dende notat om Forsyningstilsynets udfærdigelse af databaseundersøgelser s. 3 og 4:

1. Virksomheder, hvor Forsyningstilsynet ikke har kunnet finde tilstrækkelige oplys- ninger til at sikre, at sammenlignelighed og uafhængighed er til stede – f.eks. hvis hverken hjemmeside, årsrapporter eller brancheoplysninger mv. har været tilgæn- gelige eller indholdet heri har været mangelfuldt.

2. Virksomheder, hvor det er vurderet, at karakteristika for produktet eller servicen er for forskellig fra aktiviteten hos testet part og derved påvirker sammenlignelighe- den for funktioner, aktiver og risici.

3. Virksomheder, der alene udfører enten salg, produktion, design, montering eller lignende, som ikke er funktionelt sammenligneligt med testet part.

4. Virksomheder der udover sammenlignelige ydelser tilbyder andre ydelser, der funktionelt er usammenlignelige med testede part, f.eks. arkitektvirksomhed, fi- nansiering, forsikring mv.

5. Virksomheder med periodisk afvigende indtjening, herunder negativ EBIT i mini- mum en sammenhængende periode på 3 år.

6. Virksomheder, der ikke er uafhængige og/eller er del af en koncern.

Forsyningstilsynet har sat meget høje kvalitative krav til sammenligneligheden for virk- somhederne i databaseundersøgelsen. Især ved efterlevelse af punkt 2 tages direkte stilling til de karakteristika for produktet eller servicen, der er for forskellig fra aktiviteten hos testet part og derved påvirker sammenligneligheden for funktioner, aktiver og risici.

OECD Transfer Pricing Guidelines 2017 kapitel 2, afsnit 2.109, 3. pkt., har følgende ordlyd:

‘’Given that often the only data available for the third parties are company-wide data, the functions performed by the third party in its total operations must be closely aligned to those functions performed by the tested party with respect to its controlled transac-

tions in order to allow the former to be used to determine an arm’s length outcome for the latter.’’

Forsyningstilsynet har kun inddraget virksomheder, der udførte ingeniørrådgivning in- den for energirådgivning eller lignende brancher i databaseundersøgelsen. Der er så- ledes fravalgt virksomheder, der eksempelvis udfører rådgivning, men som samtidig udfører andre opgaver som f.eks. konstruktion, salg af produkter mv. Dette er netop begrundet i OECD Transfer Pricing Guidelines 2017 kapitel 2, afsnit 2.109 for ikke at få virksomheder med usammenlignelige funktioner.

Virksomheder, der udfører ingeniørrådgivning på VVS og byggeområdet vil have samme funktioner som ingeniørrådgivning på energiområdet. Der vil f.eks. være sam- menlignelige udgifter til lønninger, administration, udstyr, husleje, leasingaftaler m.m. Derfor vil de udvalgte virksomheders funktioner være fuldt ud sammenlignelige med SEAS-NVE Strømmen A/S´ funktioner ud fra de data som Cerius A/S har fremsendt som dokumentation til Forsyningstilsynet.

I forhold til spørgsmålet om markedet finder Forsyningstilsynet, at markedet for de ud- førte funktioner, der opnås en indtjening ved efter den kontrollerede aftale, ikke er et unikt marked – heller ikke selvom de udføres på markedet for energibesparelser. Det kan således ikke antages at kWH-beregninger, efterberegninger, kvalitetssikring mv. af energispareprojekter er helt unikke i forhold til andre ingeniørmæssige rådgivnings- ydelser, hvor der skal beregnes et givent projekt. Det vil derfor heller ikke have indfly- delse på anvendelse af TNMM-Metoden.

Forsyningstilsynets udvidelse til også at inkludere virksomheder fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Holland har haft til formål at give en stor sikkerhed i databaseun- dersøgelsen ved at have mellem 17 og 20 virksomheder som sammenlignelsesgrund- lag.

I forbindelse med databaseundersøgelsens kvalitative del har Forsyningstilsynet opstil- let krav om, at alle de udvalgte rådgivningsvirksomheder udfører samme funktioner, som de funktioner SEAS-NVE Strømmen A/S har udført i henhold til den kontrollerede transaktion. Derfor er der grundlag for at kunne sammenligne med andre virksomheder i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Hollands markeder for rådgivningsydelser.

Forsyningstilsynets fastholder således, at de rådgivende ingeniørvirksomheder omfat- tet af Forsyningstilsynets databaseundersøgelse kan anvendes i en databaseundersø- gelse, og at TNMM-Metoden er den bedst egnede metode.

Da nettoavancen i den kontrollerede transaktion indtjenes i SEAS-NVE Strømmen A/S, vil det være denne virksomhed, der er den testede part og dermed SEAS-NVE Strøm- men A/S´ nøgletal, der bliver anvendt.

For at gøre nettoavancen sammenlignelig med uafhængige transaktioner, skal den omregnes til en relevant PLI (profit level indicator).

SEAS-NVE Strømmen A/S´ værdiskabende funktioner er salgs- og rådgivningsrelate- rede. Avancen for sådanne aktiviteter vil ofte have en god sammenhæng med den om- sætning, der er forbundet med aktiviteterne. Dette indebærer imidlertid, at nettoavan- cen i SEAS-NVE Strømmen A/S beskrives ved brug af et nøgletal, der er direkte for- bundet med prisen i den kontrollerede transaktion mellem Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S, hvilket bør undgås for at sikre en solid og sammenlignelig opgørelse, jf. TPG pkt. 2.94.

3.1. NET KOSTPLUS-MARGIN

Net kostplus-marginen (Net Cost Plus Margin) vil blive anvendt som primær PLI.

Net kostplus-marginen angiver virksomheders nettoavance i forhold til virksomhedens samlede omkostninger, jf. TPG pkt. 2.98-2.102.

Net kostplus-marginen beskriver avancen i forhold til samtlige omkostninger, og den er dermed ikke påvirket af virksomhedernes regnskabspraksis.

Net kostplus-marginen anvendes, hvor værdiskabelsen i udførte funktioner, risici og aktiver beskrives ved afholdte omkostninger i den testede virksomhed, jf. TPG pkt.

2.98. Kostbasen skal ved korrekt anvendelse af net kostplus-marginen som PLI være fuldstændig, hvilket vil sige, at alle direkte omkostninger og indirekte omkostninger, der er sporet eller allokeret til den testede aktivitet efter en relevant fordelingsnøgle, skal medregnes, jf. TPG pkt. 2.99. Kostbasen kan dog undtages såkaldte pass through costs, jf. TPG pkt. 2.99-2.100. En sådan fratrækning skal dog også afspejles i sam- menligningsgrundlaget. Det vil sige, at der ikke må indgå lignende omkostninger i kostbaserne hos de virksomheder, der sammenlignes med, jf. TPG pkt. 2.100.

Cerius A/S har sine høringsbemærkninger anført, at tilskud til realiserede energibespa- relser ikke kan anses som en pass through cost, da der er en risiko forbundet med le- vering af realiserede energibesparelser herunder tilskuddet, som en uafhængig part ikke vil påtage sig vederlagsfrit. Xxxxxx A/S anfører, at såfremt tilskuddet vurderes som en pass through cost vil de ødelægge omkostningsgrundlaget, da der er mulighed for at de sammenlignelige virksomheder kan have lignende omkostninger i deres omkost- ningsbase, der vil være Forsyningstilsynet ubekendt.

I forhold til spørgsmålet om pass through cost følger det af Forsyningstilsynets praksis om, at koncernforbundne udbetalte tilskud ikke skal medregnes i den profitgivende om- kostningsbase hos koncern- eller interesseforbundne virksomheder, der sælger energi- besparelser til netvirksomheder. Det skyldes bl.a., at værdien af selve det udbetalte til- skud ikke skabes i den sælgende virksomhed, men hos slutbrugeren. Dette fremgår bl.a. af energisparebekendtgørelsens regler, hvorefter en energibesparelse tilhører slutbrugeren indtil en aftale om overdragelse er indgået med en aktør eller en net- eller distributionsvirksomhed, og at en netvirksomhed ikke kan tilskrives en energibespa- relse uden involvering, herunder finansiel involvering, jf. § 7, stk. 1 og 4, i energispare- bekendtgørelsen.

Selve det tilskud, som udbetales til slutbrugeren tilføres ikke værdi, men figurerer alene som en ”pass through cost”, det vil sige en udgiftspost, hvis eneste formål er at passere fra en netvirksomheden direkte, f.eks. Cerius A/S til slutbruger, eller fra Cerius A/S gennem SEAS-NVE Strømmen A/S og i sidste ende til slutbrugeren uden at have nogen aktiv betydning for profitskabelsen i SEAS-NVE Strømmen A/S.

Selve håndteringen af tilskuddet derimod, f.eks. den administrative udbetaling til slut- brugeren, vil efter omstændighederne udgøre en driftsomkostning, der vil kunne tillæg- ges en avance, jf. TPG pkt. 2.86, jf. 2.99 og 7.34. SEAS-NVE Strømmen A/S skal såle- des udelukkende honoreres for de omkostninger og den værditilførsel, som virksomhe- den selv har skabt i forbindelse med overdragelse af indberetningsretten af energibe- sparelserne til Xxxxxx A/S. Se hertil nedenfor pkt. 3.5. på s. 37.

Forsyningstilsynet finder tillige, at Cerius A/S´ aftaleindgåelse og erhvervelse af reali- serede energibesparelser er omfattet af aftale af 13. november 2012 om Energiselska- bernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og di- stributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum (herefter energispareaftalen 2012).

Af energispareaftalen 2012 fremgår følgende om tilskud:

Et selskabs involvering kan være udelukkende finansiel. Det betyder, at net- og distri- butionsselskabernes involvering kan bestå af tilskud, dvs. køb af retten til at indberette en energibesparelse. Energibesparelser, som opnås udelukkende via finansiel involve- ring, herunder tilskud, skal leve op til de samme krav, som gælder for øvrige besparel- ser. Disse besparelser skal dokumenteres på lige fod med andre besparelser, jf. bilag 7

[..]

6.1 Selskaberne kan kun godskrives for og indberette besparelser, som selskaberne enten selv eller gennem aftaler med aktører via konkrete aktiviteter medvirker til reali- sering af. Der skal således være en direkte og entydig sammenhæng mellem aktivitet og besparelser. Selskaberne kan ikke indberette besparelser, som kommer, uden at selskaberne er involveret. Der skal være en aftale om involveringen forud for, at reali- seringen af besparelsen påbegyndes. Kravene til selskabernes involvering er nærmere beskrevet i bilag 3.

7.2 Som led i denne markedsorientering skal der ske en fortsat styrkelse af mulighe- derne for inddragelse af eksterne aktører i forbindelse med realiseringen af besparel- serne. I denne forbindelse opfattes koncernforbundne rådgivnings- og installati- onsvirksomheder ikke som eksterne aktører.

Af bilag 3 fremgår bl.a. følgende:

[..]

For at net- og distributionsselskaberne kan medregne en besparelse, skal energibe- sparelserne leve op til de generelle betingelser, bl.a. om at der skal være fokus på be- sparelser, der ikke ville være sket uden selskabernes indsat, jf. afsnit 1.2 i denne af- tale. Derfor skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Der skal være en direkte involvering i forhold til en konkret, defineret energibespa- relse. Med direkte involvering menes, at net- og distributionsselskabet – eller en aktør, som har en skriftlig aftale med selskabet – skal yde en konkret indsats, der med- virker til realisering af en energibesparelse hos en konkret slutforbruger. Invol- veringen kan ikke alene bestå i en uspecificeret generel aftale, hvor der ikke er en kon- kret beskrivelse af de aktiviteter, som medvirker til realisering af energibesparelserne. En generel aftale med en slutbruger, der gør det muligt at tilskrive alle udefinerede energibesparelser, som gennemføres hos en forbruger uden, at et selskab er involve- ret i disse, er således ikke gyldig.

2. Der skal være en ubrudt aftalekæde fra slutbrugeren til et net- eller distributionssel- skab forud for påbegyndelse af realisering af besparelsen. Indgåelse af bindende af- tale om køb af udstyr mv. eller bindende aftale om igangsættelse af projektet opfattes som en påbegyndelse af realiseringen.

Af bilag 4 fremgår bl.a. følgende:

1.2 Dokumentation af ubrudt aftalekæde

Net- og distributionsselskabet skal sikre, at der foreligger dokumentation af en ubrudt aftalekæde fra et net- og distributionsselskab til den eller de slutbruger/-e, hvor bespa- relsen er gennemført jf. bilag 3. Aftalen skal sikre, at kunden er bekendt med, at indbe- retningsretten direkte eller via den aktør, der agerer på deres vegne, er videregivet til et net- og distributionsselskab, og dermed ikke kan overdrages til andre. Der skal være en ubrudt aftalekæde fra slutbrugeren til et net- eller distributionsselskab forud for påbegyndelse af realisering af besparelsen. Kravene til en sådan aftale er nærmere beskrevet i bilag 3.

1.5 Omkostninger i forbindelse med erhvervelsen af retten til at indberette energibe- sparelsen

Dokumentationen af den enkelte besparelse skal enten direkte eller indirekte f.eks. gennem henvisninger til aktøraftaler mv. indeholde oplysninger om netselskabernes omkostninger til erhvervelse af retten til at indberette energibesparelserne.

[..]

Af Bilag 9 Kvalitetssikring fremgår bl.a. følgende:

[..]

Selskaberne skal etablere en kvalitetssikring, der sikrer, at dokumentationen er retvi- sende og opfylder de fastsatte krav.

Det står selskabet frit at vælge udformningen af kvalitetssikringen, men det skal som minimum have fokus på at:

Størrelsen af energibesparelsen er opgjort efter de gældende regler, og at der ved specifikke opgørelser er en fagligt velbegrundet opgørelse.

Energibesparelserne er gennemført i det omfattede forbrug og kan defineres som en energibesparelse i aftalens forstand.

Selskabet har været involveret direkte, finansielt eller gennem tredje part, før bespa- relsen er realiseret.

Selskabet har opnået indberetningsretten. Energibesparelserne er realiseret og korrekt dokumenteret. Energibesparelserne er indberettet korrekt.

Dokumentationen af hele aftalekæden fra slutbruger, hvor besparelsen er gennemført, til netselskab via den eller de aktører/underleverandører der på vegne af netselsk- abet har realiseret energibesparelsen.

Aktører, der agerer på netselskabet vegne, efterlever aftalens krav.

Eventuelle fejl i forbindelse med enkeltsager eller det pågældende selskabs procedu- rer, som led i opfyldelsen af aftalen og bekendtgørelsen, korrigeres.

Ved anvendelse af eksterne aktører, xxxxxxxxxxxx selvregistrering på hjemmesider, til- skud mv. skal der særligt være fokus på, om såvel ”før” som ”efter” situationen er op- gjort korrekt. For at sikre dette bør selskabet i nødvendigt omfang gennemføre stikprø- ver for at kontrollere, at de indberettede forhold svarer til virkeligheden.

[..]

Ligeledes fremgår det af energispareaftalens Bilag 8: Indberetning i henhold til aftalen bl.a. følgende:

Skema 6: Fordeling af branchens omkostninger

1. Net- eller distributionsselskabernes samlede omkostninger 100 pct.

2. Andel der går til administration

3. Andel, der går til eksterne aktører via direkte aftaler mellem et net og distribu- tionsselskab og/eller dettes koncernforbundne selskaber

4. Andel, der går til tilskud direkte til slutkunden fra et net- og distributi- onsselskab og/eller dettes koncernforbundne selskaber

5. Xxxxx, der går til køb af realiserede energibesparelser hos et andet net- og di- stributionsselskab

6. Xxxxx, der går til realisering i et net- og distributionsselskab og til aftaler med koncernforbundne selskaber (pkt. 1 minus pkt. 2, 3, 4 og 5)

[Forsyningstilsynets fremhævelser]

Der er således efter Forsyningstilsynets opfattelse etableret en ordning, hvorefter net- virksomheders køb af energibesparelser med (tilskud) kræver en dokumenterbar for- udgående involvering fra netvirksomhed til slutbruger om involvering i energisparepro- jektet, herunder med størrelsen af tilskuddet.

Det bemærkes endvidere, at Cerius A/S´ koncernforbundne selskab i henhold til ener- gispareaftalen ikke anses for en ekstern aktør, men anses for at optræde på vegne af netvirksomheden.

Tilskud fra net- og distributionsvirksomheder til projekter er i den lovbestemte ordning om netvirksomhedernes forpligtelser af lovgiver og de involverede aftaleparter forudsat at skulle gå direkte til slutbruger uden fordyrende mellemled, og at koncernforbundne selskaber anses for at handle på vegne af netvirksomheden.

Der er derfor heller ikke som følge af ovennævnte grundlag for at tillægge de tilskuds- beløb, der følger af den forudgående ubrudte aftalekæder fra netvirksomheden til slut- brugere via en koncernforbundet virksomhed en avance, der vil indebære et fordy- rende led, der ikke har skabt værdi hverken i forhold til den leverede ydelse eller i for- hold til det lovbestemte krav om realisering af energibesparelser for netvirksomhedens elkunder, og som indregnes i netvirksomhedernes indtægtsrammer i forholdet 1:1 uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen.

Forsyningstilsynet har udfærdiget en analyse11 af nettoavancer for uafhængige virk- somheder, der udbyder rådgivning af en karakter, der fuldt ud kan sammenlignes med den energirådgivning, SEAS-NVE Strømmen A/S laver i forbindelse med SEAS-NVE Strømmen A/S indkøb af realiserede energibesparelser. Denne databaseundersøgelse vedlægges som bilag 1 til denne afgørelse samt Vejledende notat om Forsyningstilsy- nets udfærdigelse af databaseundersøgelser for tilsynet med markedsmæssighed, der er vedlagt som bilag 2. Denne databaseundersøgelse er foretaget i databasen og benchmarking-værktøjet TP Catalyst og følger de retningslinjer, man anvender inden for den internationale skatteret ved vurdering af, om koncerninterne transaktioner er markedsmæssige. En databaseundersøgelse kan enten anvendes som samlet vurde- ring ved anvendelse af prisfastsættelsesmetoden TNMM (Den transaktionsbaserede nettoavancemetode) eller som en kontrol for korrektheden og pålideligheden af en af OECD’s øvrige prisfastsættelsesmetoder.

11 Databaseundersøgelsen er vedhæftet denne afgørelse som bilag 1 og vejledende notat om databaseundersøgelsen er vedhæftet som bilag 2.

Databaseundersøgelsen består af en samling af nettoavancer i forskellige virksomhe- der, der vurderes at udføre funktioner, der er sammenlignelige med den virksomhed, der testes i markedsmæssighedsvurderingen.

I denne afgørelse anvendes et vægtet gennemsnit af databaseundersøgelsens tal for Net kostplus- marginer for årene 2013-2015, da Forsyningstilsynet vurderer, at det var disse regnskabsår, der var tilgængelige for Xxxxxx A/S i forbindelse med prisfastsættel- sen samt den efterfølgende regulering af prisen ultimo 2016.

Forsyningstilsynet henviser til bilag 1 og bilag 2 for en nærmere gengivelse af analy- sens databaseudsøgningskriterier, samt de kvantitative og kvalitative udvælgelseskri- terier.

3.3. UDFØRTE JUSTERINGER FOR AT ØGE SAMMENLIGNELIGHEDEN MED DATABASEUNDERSØGELSE.

For at sammenligne SEAS-NVE Strømmen A/S´ avance beskrevet ved Net kostplus- marginen, skal SEAS-NVE Strømmen A/S omkostninger opgøres, så de er sammen- lignelige med de resultatopgørelser, der er indeholdt i databaseundersøgelsen.

SEAS-NVE Strømmen A/S har indsendt en opgørelse af omkostninger i ’’Bemærknin- ger til Forsyningstilsynets anmodning om yderligere dokumentation fremsendt 1. juli 2019 – x.xx 18/08365’’ som kan ses i tabel 4 nedenfor. Forsyningstilsynet lægger disse oplysninger til grund for omkostningsfordelingen.

3.4. ØKONOMISKE OPLYSNINGER VEDRØRENDE CERIUS A/S´ AFTALE MED SEAS-NVE STRØMMEN A/S

SEAS-NVE Strømmen A/S har fordelt deres omsætning, omkostninger og avance på følgende måde.

Aktiviteter	Energibesparelser	Forklaring
Nettoomsætning	85.560.549 kr.	Faktureret pris
Direkte omkostninger (Tilskud)	[FORTROLIGT]	Udbetalt tilskud
Bruttofortjeneste	[FORTROLIGT]	Nettoomsætningen fratrukket det udbetalte tilskud.
Driftsomkostninger	[FORTROLIGT]	Indirekte omkostninger fordelt efter lønninger og ju- steret for 2013 og 2015, jf. tabel 8, tillagt direkte løn- ninger justeret for 2013 og 2015.
Nettofortjeneste	[FORTROLIGT]	Bruttofortjeneste fratrukket driftsomkostninger.
Net kostplus-margin	[FORTROLIGT]	nettofortjeneste . driftsomkostninger+(direkte omkostninger – tilskud)

Tabel 4

3.5. FASTSÆTTELSE AF AFTALENS MARKEDSMÆSSIGE PRIS EFTER DEN TRANSAKTIONSBASEREDE NETTOAVANCEMETODE.

Forsyningstilsynet har ikke modtaget oplysninger i fra SEAS-NVE koncernen angå- ende funktioner eller håndtering af risici eller aktiver, der skulle placere dem tættere på den øvre eller nedre kvartil i Forsyningstilsynets databaseundersøgelse.

Forsyningstilsynet fastsætter på den baggrund den markedsmæssige pris efter det vægtede gennemsnit af medianerne som vist på tabel 5.

Net kostplus	2013	2014	2015	Vægtet gennemsnit
Observationer	18	17	20
Øvre kvartil	19,25 %	24,28 %	21,92 %	21,78 %
Median	13,72 %	17,26 %	14,87 %	15,23 %
Nedre kvartil	7,91 %	11,68 %	3,95 %	7,64 %

Tabel 5

Funktion	Regnskabstal		Ændringer
	Aftalens pris	Markedsmæssig pris
Nettoomsætning	85.560.549 kr.	82.371.700,56 kr.	Ændret: Nettoomsætning Minus Korrektion
Direkte omkostninger Tilskud	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	Uændret
Bruttofortjeneste	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	Ændret
Driftsomkostnin- ger	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	Uændret
Totale omkostninger	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	Fjernet tilskud der er vurderet som ’pass through cost’.
Nettofortjeneste	[FORTROLIGT]	[FORTROLIGT]	Ændret: Totale omkostninger * 15,23 % (Net Cost Plus Margin)
Justering		-3.188.848,44kr.

Tabel 6

Den markedsmæssige pris er beregnet efter det vægtede gennemsnit af Net kostplus medianværdierne for år 2013-2015, jf. tabel 6.

Forsyningstilsynets fastsætter på baggrund af ovenstående materiale skønsmæssigt den markedsmæssige pris til 82.371.700,56 kr., jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elforsy- ning.

Aftalens pris nedsættes således med 3.188.848,44 kr.

Kilowatt-prisen for indkøbet af energibesparelser til i alt 162.662.640 kWh vil på denne baggrund være: 82.371.700,56 kr. /162.662.000 kWh = 50,64 øre/kWh.

Prisnedsættelsen danner grundlag for den økonomiske regulering af Xxxxxx A/S, jf. § 46, stk. 2., 6. pkt., i lov om elforsyning.

4. KONKLUSION OM MARKEDSMÆSSIGHED

Forsyningstilsynet finder efter en konkret vurdering, at Cerius A/S ikke har dokumente- ret, at den indgåede rammeaftale med SEAS-NVE Strømmen A/S var markedsmæs- sig, jf. § 46, stk. 1, i lov om elforsyning.

Forsyningstilsynet har til brug for den skønsmæssige fastsættelse af den markeds- mæssige pris udarbejdet en databaseundersøgelse, der under anvendelse af den transaktionsbaserede nettoavancemetode (TNMM) redegør for sammenlignelige uaf- hængige virksomheders nettoavancer.

Den markedsmæssige pris er således fastsat på baggrund af en sammenligning mel- lem nettoavancen beskrevet ved net kost plus-marginen i det testede selskab i den kontrollerede transaktion, SEAS-NVE Strømmen A/S, og nettoavancen i en række sammenlignelige uafhængige rådgivningsvirksomheder. Den markedsmæssige pris er fastsat ud fra net kost plus-marginens median der ligger på 15,23 procent.

Ud fra denne sammenligning kan det konkluderes, at SEAS NVE Strømmen A/S har opnået en net kostplus-margin på [FORTROLIGT] pct. som følge af aftalen om realise- ring af energibesparelser med Xxxxxx A/S ved at anvende priser og vilkår, der ikke er i overensstemmelse med, hvad er kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

De koncernforbundne parter Cerius A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S skal stilles i overensstemmelse med, hvad er kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter. Forsyningstilsynet fastsætter på den baggrund den mar- kedsmæssige pris i rammeaftalen til: 82.371.700,56 kr., hvilket svarer til en enhedspris på 50,64 øre pr. kWh, jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elforsyning.

Forsyningstilsynet nedsætter dermed prisen i aftalen med i alt 3.188.848,44 kr.

Prisnedsættelsen danner grundlag for den økonomiske regulering af netvirksomheden, jf. § 46, stk. 2, 6. pkt., i lov om elforsyning.

Forsyningstilsynet genoptager således Energitilsynets afgørelse i sag 18/05705 om indtægtsramme for 2016 for så vidt angår energispareomkostninger, jf. § 5, nr. 6, i ind- tægtsrammebekendtgørelsen.

Ligeledes vil nedsættelsen blive lagt til grund forbindelse med genoptagelse af Forsy- ningstilsynets sag nr. 18/12084 om Xxxxxx A/S indtægtsramme for reguleringsåret 2017, herunder ved afgørelse om den akkumulerede energisparedifference, jf. § 26 i energisparebekendtgørelsen.

OFFENTLIGGØRELSE

Denne afgørelse bliver offentliggjort på Forsyningstilsynets hjemmeside www.forsy- xxxxxxxxxxxxx.xx, jf. § 78 b i lov om elforsyning. I medfør af § 78 b, stk. 1, i lov om elfor- syning, offentliggøres Forsyningstilsynets afgørelser på tilsynets hjemmeside.

Offentliggørelsen kan omfatte navnet på den virksomhed, som er adressat for afgørel- sen, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden, medmindre det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.

Det er tilsynets skøn, at offentliggørelse af virksomhedens navn i denne sag vil være af almen interesse, og at det ikke vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomhe- den.

Forsyningstilsynet undtager visse oplysninger om SEAS-NVE koncernens økonomi fra den offentliggjorte version.

KLAGEVEJLEDNING

Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 89 i lov om elforsyning. Klage skal være skriftlig og være indgivet inden 4 uger efter, at For- syningstilsynets afgørelse er meddelt.

Klagen indgives til:

Energiklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden 2

8800 Viborg

Tlf.: 00 00 00 00

E-mail: xxx@xxxxxxxxxxxx.xx

Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, om klagen er indgivet i rette tid. Nærmere information om klagefristen, hvem der kan klage (klageberettiget) og næv- nets klagebehandling fremgår af Energiklagenævnes hjemmeside xxx.xxx.xx.

Med venlig hilsen Xxxxxxx Xxxxx Direktør

Document Metadata

Table of Contents

RESUMÉ

Document Metadata