Servicevilkår Bankbetaling
Beholdes av Kund
1. Generelt
1.1 Servicevilkårene omfatter, efter skriftlig meddelelse om godkendt Aftale, håndtering og Indløsning af Transaktioner via bank ved køb på internettet eller i andre elektroniske miljøer. Udbuddet af denne Betalingstjeneste sker i samarbejde med Teknisk leverandør.
1.2 For at være gyldig kræver Tjenesten Bankbetaling, at Kunden har tilmeldt sig Servicevilkår Payment Gateway.
1.3 Aftalen omfatter ikke Transaktioner vedrørende spil- og væddemålsvirksomhed.
2. Test før produktionsstart
2.1 Kunden er ansvarlig for den tekniske integration af Bankbetaling via Swedbank Pay Payment Gatewayi henhold til Teknisk beskrivelse. Parterne skal samarbejde om at udføre de nødvendige test forud for produktionsstart.
2.2 Swedbank Pay udfører de nødvendige test over for Teknisk leverandør inden produktionen starter.
3. Tjenesten
3.1 Bankbetaling er tilgængelig i salgsvalutaerne SEK (i Sverige), NOK (i Norge), DKK (i Danmark), GBP (i Storbritannien) og EUR (i ØMU-området).
3.2 Tjenesten muliggør betaling på kundens internetbaserede forretning via netbank og udføres som følger:
(i) Transaktionsoplysninger overføres fra Kunden til Swedbank Pay i overensstemmelse med den til enhver tid gældende Tekniske beskrivelse.
(ii) Slutkunden sendes via Swedbank Pay til Teknisk leverandør til underskrift i henhold til Teknisk leverandørs tekniske forskrifter og sikkerhedsbestemmelser.
(iii) Swedbank Pay modtager resultater af Transaktionen fra Teknisk leverandør.
(iv) Transaktionsresultater og slutkunde sendes til Kunden.
(v) Godkendte og gennemførte Transaktioner krediteres Kundens Regnskabskonto hos Swedbank Pay.
3.3 Slutkundens køb med Bankbetaling i realtid er begrænset til et maksimum på DKK 50.000 eller det tilsvarende beløb i en anden valuta, medmindre andet er aftalt med Swedbank Pay.
3.4 For køb, der overstiger købsgrænsen, kan udførelsen af Transaktionen blive forsinket i afventning af en bekræftelse af betaling fra Slutkundens bank, en sådan betalingsbekræftelse modtages normalt inden for to (2) Bankdage.
3.5 For Transaktioner, der overstiger købsgrænsen, har Swedbank Pay ret til at debitere Transaktionen i tilfælde af, at Slutkundens bank stopper Transaktionen.
4. Betaling og regnskab
4.1 Swedbank Pay indberetter de midler til Kunden, der er krediteret Kundens Regnskabskonto med fradrag af Servicegebyrer, debiteringer, Returer eller, hvor det er relevant, andre krav mod Kunden fra Swedbank Pay eller tredjeparter.
4.2 Betaling og regnskab foregår i samme valuta som salgsvalutaen.
4.3 Betaling og regnskab sker, medmindre andet er aftalt, én gang om ugen til Kundens konto, forudsat at det krediterede beløb overstiger DKK 5.000.
5. Retur
Betalingsmetoden muliggør Retur til Slutkunde via Integrationsgrænseflade og Webtjeneste, forudsat at Slutkundens bank tillader Returnering via Teknisk leverandør. Tilbagebetaling sker i henhold til regler og anvisninger i aftalen mellem slutkundens pengeinstitut og Teknisk leverandør.
6. Klage
6.1 I tilfælde af en klage eller undersøgelse af Bankbetaling kan Swedbank Pay anmode om dokumentation fra Kunden. Kunden skal herefter vederlagsfrit fremlægge dokumentation i form af Kundekvittering, leveringsoplysninger (f.eks. underskrevet kvittering) vedrørende den eller de Transaktioner, som undersøgelsen vedrører. Denne dokumentation skal være tilgængelig for Swedbank Pay i 18 måneder fra transaktionsdatoen.
6.2 Krævet dokumentation skal være Swedbank Pay i hænde inden for fem (5) Bankdage.
6.3 Swedbank Pay er berettiget til kompensation for håndtering af klager og Chargebacks. Gebyret er angivet i den til enhver tid gældende prisliste.
7. Chargeback
Swedbank Pay har ret til Chargeback af Transaktionen: hvis slutkundens bank stopper Transaktionen i
henhold til punkt 5.2.
hvis slutkunden bestrider Transaktionen og Swedbank Pays eller Teknisk leverandørs undersøgelse har vist, at klagen var berettiget, eller
hvis kunden ikke har overholdt Aftalen.
8. Aftaleperiode og opsigelse
Disse Servicevilkår gælder fra den dato, hvor Swedbank Pay giver kunden meddelelse om, at Aftalen er godkendt og i en indledende periode på 12 måneder med automatisk fornyelse af en ny 12-måneders periode, medmindre der gives skriftlig meddelelse senest tre måneder før udløb af indeværende aftaleperiode.
9. Opsigelse før tid
Hvis den tekniske leverandør nægter Kunden adgang til Tjenesten, ophører disse Tjenestevilkår øjeblikkeligt.
Version 2022-09 Side 1 of 1