PRODUKTINFORMATION
PRODUKTINFORMATION
VejleTrappen a/s
Firmaet.
VejleTrappen A/S er et firma med mere end 40 års erfaring i fremstilling af trætrapper. Vi producerer trapper under produktnavnet Vejle Trappen som er et registreret varenavn. Firmaet er medlem af DANSK TRAPPE FORENING hvor medlemsskabet er betinget af produktgodkendelse hos DANSK TRAPPE KONTROL. (DTK).
Salgs og leveringsbetingelser fra DANSK TRAPPE FORENING samt vores FIRMA- OG PRODUKTINFORMATION er gældende med mindre andet udtrykkeligt skriftlig er aftalt.
Ansvar for mangler bortfalder 5 år efter arbejdets aflevering.
Ved fremstilling af trapper, hvor montagen ikke udføres af os, er ansvaret begrænset til kun at omfatte selve trappens konstruktion samt materialer og forarbejdning.
Produktet.
Ved omhyggelig vejledning og præcis produktbeskrivelse forsøger vi at give kunden et så indgående kendskab til vore produkter, at valget i forhold til kundens fysiske rammer samt ønsker og behov gøres nemmere.
Vi bestræber os på at udføre beskrivelsen så præcis som muligt samtidig med, at kunden får en information der er tilstrækkelig og overskuelig.
Overfladebehandling.
Ved produkter der leveres færdigbehandlede bør man være opmærksom på følgende: Vi har bestræbt os på at fremstille trappen efter aftale og med den overfladebehandling kunden har valgt.
Imidlertid kan selv en særdeles holdbar overflade ikke holde til daglig brug uden, at skulle vedligeholdes. Vores vedligeholdelsesvejledninger til produktet kan findes på vores hjemmeside, således at man kan klare en evt. efterbehandling og den daglige vedligeholdelse selv.
Ludbehandling.
Ludbehandling foretages med nåle- løvtræslud og efterbehandles med sæbe eller olie.
Lakerede overflader.
Produktet er lakeret 2 gange og mellemslebet 1 gang.
Oliebehandlede overflader.
Trappen er behandlet med en klar eller hvidpigmenteret olie en gang.
Malede overflader.
Trappen er overfladebehandlet med 1 x grunder, 1 x mellemslibning og 1 x maling. Malede flader sker på fingerskaret limtræ hvorfor der kan være strukturforskel i overfladerne.
Skjulte vangesider mod væg grundmales. Bagside og kanter af stødtrin, kanter og vanger synlige i afskærmet rum under trappe (birum) leveres ubehandlet. Ved montering af færdigmalede trapper må man acceptere nødvendige reparationer af overfladen der foretages af os inden arbejdet afsluttes. Dette vil ofte kunne ses i overfladen.
Ved levering af trapper med planslebne propper leveres trappen normalt som færdigmalet, dog skal kunden selv foretage spartling og reparationsmaling i forbindelse med de planslebne propper. Dette kan afhængig af placering og udformning være et større arbejde.
Supplerende oplysninger om lyse og malede overflader.
Generelt må det accepteres, at træ er et naturmateriale, der ofte er meget varieret og forskelligt, og da trappen ikke er fuldspartlet vil der kunne forekomme struktur og glansvariationer i overfladen. Specielt ved lyse malede overflader kan der ved knaster, eller knaster der er udfyldt med egnet materiale, forekomme farvegennemslag. Lignende farvevariationer kan forekomme ved fede emner og gulskjoldede lameller. Dette fænomen er ikke reklamationsberettiget.
En anden uregelmæssighed kan skyldes knopper af harpiks der bryder malingsfilmen. Disse kan være tilfældigt fordelt over hele overfladen, men forekommer ofte i forbindelse med knaster.
Xxxxxxxxx kan også trænge igennem malingsfilmen og danne små dråber på overfladen. Når dråberne har siddet så længe på overfladen, at de er krystalliseret kan de ved afbørstning eller let skrabning fjernes uden ødelæggelse af overfladen. Den kosmetiske side ordnes med en pletvis malingsreparation af overfladen.
Disse farvevariationer som ovenfor nævnt giver ikke mulighed for senere reklamation, idet vi ikke kan forhindre, at det sker.
For ikke at nedbryde lak og malingsfilmen ved lakerede og malede overflader må det sikres at lakken/malingen er gennemhærdet. Typisk for vandbaserede produkter varer dette ca. 4-6 uger. .
Derefter kan overfladerne rengøres med neutralt til svagt alkalisk rengøringsmiddel. Der må ikke anvendes voksholdige plejemidler, sulfo eller andet opvaskemiddel, idet disse kan beskadige malingsfilmen og forårsage vedhæftningssvigt og manglende tørring af de efterfølgende malingslag. .
Korrekt rengøring foretages med sæbespånevand i forholdet 1/2 kop sæbespåner til 5-8 l lunkent vand med blød svamp eller børste. Der eftervaskes med rent vand for at fjerne overskydende sæbe og opløst snavs. Brug aldrig grydesvampe eller lignende.
Trappen og den fremtidige placering.
Trappen er fremstillet af træ som er et uhomogent materiale der hele tiden tilpasser sig rummets temperatur og fugtindhold.
Ved ændringer i rummets temperatur eller relative fugtindhold reagerer træet ved at optage eller afgive fugt. Disse udsving i rumklimaet kan ofte medføre revnedannelser i træets overflade. .
Revnerne er oftest kun kosmetiske, og har altså ikke umiddelbar konstruktionsmæssig betydning.
Særligt i rum med klimaanlæg, store vinduespartier eller brændeovn kan der opstå ovennævnte problemer.
Revnedannelser i trappedelene og udbedring heraf er derfor ikke reklamationsberettiget.
Ved leverancer hvor montagearbejdet er en del af af aftalen bør iagttages følgende: Ved montagearbejder kan vi ikke garantere, at der ikke kan opstå skrammer på trappen. Man må derfor i en vis udstrækning acceptere reparation af det færdige produkts overflade. Disse reparationer vil afhængig af trappens placering ofte kunne ses.
Reparationsarbejdet vil, hvis ikke anden aftale foreligger, blive udført af Vejletrappen uden omkostninger for køber.
Montagearbejdet omfatter alene montering af det leverede produkt, d.v.s. trappen med tilhørende gelænder på trappe + balkon + evt. levering og montering af øvrige dele i henhold til ordrebekræftelse. Øvrige arbejder, som vi af hensyn til trappemontagen, er nødt til at udføre, vil blive udført efter regning
Vær særlig opmærksom på følgende forhold:
- Under montagearbejdet er det forudsat, at vores kunde ( køber) er til stede for at acceptere arbejdets udførelse samt kunne besvare evt. spørgsmål vedr. konstruktioner m.m.
- Trappen kan knirke efter endt montage. Dette er ikke reklamationsberettiget.
- Hvis gulv eller vægge er ude af vater - lod eller vinkel vil trappen blive placeret efter vort skøn. Hvis kunden ønsker dette udført anderledes skal det meddeles vores montører inden fastgørelse af trappen.
- Skader opstået på skjulte installationer samt løst murværk opstået i forbindelse med montagearbejdet er ikke vores ansvar med mindre at dette skriftligt er oplyst forinden montagen er påbegyndt.
- Der kan forekomme småskader på overfladerne på tilstødende bygningsdele som følge af montagearbejdet. Vi gør alt for at undgå dette, men helt undgå det er svært. Derfor er det ikke reklamationsberettiget.
- Der skal være skruefast underlag i omgivende vægge for at trappedele kan fastgøres. Dette er forudsat at være udført af bygherre før montage finder sted.
Hvis man er forhindret i at være til stede ved afleveringen og mener, at det leverede er reklamationsberettiget, har dette ikke udsættende virkning for betalingen. Ved modtagelse af evt. reklamation udskriver virksomheden en ordrebekræftelse, som sendes til kunden. Kunden underskriver denne inden udførelse af reklamationsarbejdet.
Ved uberettiget reklamation – d.v.s. trappen er fabrikeret og monteret inden for toleranceområdet, der er beskrevet i Dansk Trappe Kontrols tekniske bestemmelser samt ovenstående produktinformation- , vil udgifterne blive faktureret til kunden. Hvis vægge og gulve er ude af lod/vater skal det accepteres at trappen kan være monteret uden for det beskrevne toleranceområde i DTK`S bestemmelser. Udgifterne vil bestå af forbrugte timer med tillæg af kørsel og materialer.
Er reklamationen berettiget, vil ordren naturligvis blive udført uden omkostninger for kunden.
Nye trappehuller og deres udførelse:
Det forudsættes at alle vinkler der ikke er angivet med vinkelmål er 90 grader, alle vægge og lodret stående kanter er lodrette og at alle vandet liggende flader og gulve er vandrette.
Udstilling.
Vi gør opmærksom på, at vi på vores forretningsadresse har en udstilling som vi gerne viser frem. Udstillingen er åben i forretningstiden mod forudgående aftale
Vejletrappen A/S ৷ Xxxxxxxx 0 x 0000 Xxxxx x Telefon 0000 0000 ৷ CVR-nr. DK 27 92 73 27 ৷
xxx.xxxxxxxxxxxx.xx ৷ xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx ৷ Bank 7030 2012821 ৷