Forsikringsbetingelser for fragtføreransvarsforsikring
Forsikringsbetingelser for fragtføreransvarsforsikring
1 Hvem dækkes
1.1 Forsikringen dækker i henhold til de i begæringen givne oplysninger forsikringstageren i dennes egenskab af fragtfører for gods, der befordres med det i policen nævnte køretøj. I forbindelse med ud- førelse af befordringen dækker forsikringen endvi- dere personer i forsikringstagerens tjeneste. Andre er kun sikret, såfremt der er truffet særlig aftale herom med selskabet.
2 Hvad dækkes
2.1 For internationale vejtransporter dækkes sikredes ansvar i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 47 af 10/3 1965 om fragtaftaler ved international vejtransport (herefter benævnt CMR-loven) forud- sat at forsikringen er udvidet til at omfatte sådan- ne transporter.
For nationale vejtransporter er selskabet ligeledes forpligtet til at dække sikredes ansvar efter reg- lerne i CMR-loven, også hvor disse regler pålægger sikrede et videregående ansvar end dansk rets al- mindelige regler om fragtførers ansvar.
Med mindre særlig aftale er truffet med selskabet, dækker forsikringen ikke sikredes ansvar for be- fordring af:
1. Levende dyr
2. Tobak, spiritus og vin
3. Flyttegods i større omfang end nogle få kolli.
Forsikringen dækker kun ansvar for tyveri, såfremt tyveriet sker fra lukket og aflåset køretøj, eller fra køretøj forsynet med presenning, der er forsvarligt fastgjort til ladet. Såfremt forsikringen er udvidet til at omfatte ansvar for befordring af tobak, vin og spiritus, er det tillige en betingelse, at køretøjet ik- ke henstår på offentlig gade eller vej, åben plads, port eller gård på hverdage i tiden fra kl. 20 til kl. 8 og på søn- og helligdage hele døgnet.
3 Hvor dækkes
Medmindre andet er aftalt med selskabet, dækker forsikringen sikredes ansvar for skader indtruffet i Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.
4 Selvrisiko
4.1 Dækker forsikringen alene i Danmark, gælder en selvrisiko på kr. 500 af det samlede erstatningsbe- løb, der vedrører de ved samme for-
sikringsbegivenhed indtrådte skader, jf. nedenstå- ende pkt. a og b.
a) Såfremt levende dyr er medforsikret, gælder for disse en selvrisiko på 25 % af erstatnings- beløbet, dog mindst 150 kr. og højst 1.000 kr. for de ved samme forsikringsbegivenhed ind- trådte skader.
b) Såfremt tobak, vin og spiritus er medforsikret, gælder for disse varer ved tyveri eller bort- komst en selvrisiko på 10 % af erstat- ningsbeløbet, dog mindst 1.000 kr. og højst
5.000 kr. for de ved samme forsikringsbegi- venhed indtrådte skader.
4.2 Dækker forsikringen også uden for Danmark, gæl- der en selvrisiko på 10 % af det samlede erstat- ningsbeløb, der vedrører de ved samme forsik- ringsbegivenhed indtrådte skader, dog mindst
1.000 kr. og højst 5.000 kr. Hvis en transport alene foregår i Danmark, gælder dog kun de i oven- stående pkt. 4.1 nævnte selvrisikobeløb.
5 Hvornår dækker forsikringen
5.1 Forsikringen dækker fra det øjeblik, godset overgi- ves fragtføreren til transport, og ophører i det øje- blik, godset stilles til modtagerens disposition på bestemmelsesstedet. For gods, der som led i en national transport er aflæsset, dækkes sikredes ansvar i det omfang, skaden ikke er eller kunne være endelig dækket af en på opbevaringsstedet tegnet forsikring, der ville omfatte skader på god- set.
6 Med hvilken forsikringssum dækkes
6.1 Forsikringen dækker med et beløb af indtil 8,33 SDR (pr. 1/5-92 svarende til kr. 72,97) pr. kg be- skadiget eller bortkommet gods (bruttovægt).
For nationale transporter dækker forsikringen dog med indtil 8,33 SDR pr. kg gods, der kan befordres med køretøjet.
Dækningssummen udgør i alt højst et beløb sva- rende til den største last, som myndighederne har godkendt det forsikrede køretøj til at befordre.
Herudover erstattes kun fragt, told, afgifter og an- dre omkostninger ved befordringen med hele be- løbet ved fuldstændig beskadigelse/bortkomst og med et forholdsmæssigt beløb ved delvis beskadi- gelse/bortkomst.
Erstatning for forsinkelse ydes maksimalt med et beløb svarende til fragtbeløbet. Det nævnte er- statningsbeløb reguleres i overensstemmelse med de erstatningsbeløb, der fremgår af CMR-loven.
Ved medforsikring af levende dyr dækker forsik- ringen med højst kr. 15.000 pr. dyr. Eventuelle om-
kostninger i forbindelse med erstatningsspørgsmå- lets afgørelse er dækket udover forsikringssum- men, når disse er sket med selskabets billigelse.
Forsikringen dækker ikke renter og omkostninger vedr. krav der ikke overstiger selvrisiko.
7 Undtagen selvrisiko
Forsikringen dækker ikke ansvar for
7.1 skade på eller tab af ædle metaller (platin, guld og sølv), penge, værdipapirer, dokumenter af enhver art, juveler, ædelstene og andre kostbarheder.
7.2 skader på malerier, kunstgenstande og antikvite- ter, i det omfang skaden overstiger kr. 15.000 pr. genstand.
7.3 skade, der er en følge af godsets utilstrækkelige eller mangelfulde emballering, skade ved indre fordærv, smeltning, varme, normal svind, rust, mug, skimmel, luftens - eller vejrligets påvirkning, tem- peraturforandring el.lign. skader, medmindre ska- den skyldes sikredes tilsidesættelse af de for- holdsregler, som det under disse omstændigheder påhvilede ham at træffe med hensyn til valg, ved- ligeholdelse og brug af særligt udstyr.
7.4 tab af eller skade på dyr, som forud for transporten er syge, beskadigede eller svækkede på grund af alder, sygdom eller anden lidelse, eller på grise, sø- er og svin, som er fodret samme dag, transporten foregår, samt skade opstået ved, at opholdet på leveringsstedet er af unormal varighed.
7.5 skade, hvis de til transporten nødvendige tilladel- ser ikke foreligger, eller hvis de fra myndigheder- nes side foreskrevne køreruter eller udstedte på- bud ikke overholdes. Såfremt det godtgøres, at der ikke er årsagssammenhæng mellem disse be- stemmelsers tilsidesættelse og skaden, dækkes skaden dog alligevel.
7.6 skade på materiel, der indgår som en bestanddel af køretøjet.
7.7 opfyldelse af aftaler, hvorefter forsikringstageren har påtaget sig et videregående ansvar end det, der er omhandlet i pkt. 2.
7.8 skade, der er opstået ved udløsning af atomenergi, under jordskælv eller andre naturkatastrofer, krig, oprør og borgerlige uroligheder, medmindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes anførte forhold som nærmere eller fjernere årsag.
8 Forsæt, spiritus førerbevis m.v.
Forsikringen dækker ikke ansvar for skade
8.1 forvoldt med forsæt, ved grov uagtsomhed eller under selvforskyldt beruselse.
8.2 der er indtrådt, medens køretøjet blev ført af en person, der ikke havde lovbefalet kørekort.
8.3 der skyldes, at køretøjet var behæftet med sådan- ne mangler, at det var uforsvarligt at benytte det.
Såfremt skaden ikke er forvoldt af forsikringstage- ren, er denne dækket af forsikringen, medmindre det godtgøres, at forsikringstageren var vidende om, at der forelå omstændigheder som foran be- skrevet, eller hans ukendskab hertil skyldes grov uagtsomhed.
9 Dobbeltforsikring
9.1 Forsikringen dækker ikke ansvar for skader, der er dækket under den for køretøjet tegnede lovpligti- ge ansvarsforsikring.
10 Ikrafttrædelsestidspunkt
10.1 Forsikringen dækker fra det tidspunkt, hvor en underskrevet begæring herom er accepteret af selskabets hovedkontor, medmindre en senere i- krafttrædelsesdato ønskes.
11 Præmiebetaling
11.1 Første præmie forfalder til betaling ved forsikrin- gens ikrafttræden og senere præmier til de anfør- te forfaldsdage.
Påkrav om betaling sendes til eller afleveres på den af forsikringstageren opgivne betalingsadres- se.
Betales præmien ikke efter første påkrav, sender selskabet en fornyet skriftlig påmindelse om præ- miebetalingen til forsikringstageren på betalings- adressen. Denne påmindelse vil indeholde oplys- ning om retsvirkningen af, at præmiebetalingen ik- ke er sket ved udløbet af den i påmindelsen anfør- te tidsfrist. En sådan påmindelse fremsendes tid- ligst 14 dage efter første påkrav. Hvis betaling ik- ke finder sted inden 14 dage efter påmindelsen, bortfalder selskabets dækningspligt.
Selskabet er berettiget til sammen med præmien – og udover denne - at opkræve et ekspeditionsge- byr. Betales præmien ikke rettidigt, således at sel- skabet må erindre om betalingen, har selskabet ret til at opkræve et gebyr.
12 Indeksregulering af præmie
12.1 Præmien indeksreguleres pr. hovedforfald.
13 Risikoforandring
13.1 Indtræder der forandring i de forhold, hvorom oplysning er meddelt i begæringen, herunder sær- ligt vedrørende køretøjets højst tilladte last, køre- tøjets indretning o.l., skal dette straks meddeles selskabet, og vilkårene for forsikringen reguleres da efter den gældende tarif.
14 Ændring af tarif eller betingelser
14.1 Ændres selskabets præmietarif eller forsikringsbe- tingelser, er såvel forsikringstager som selskab be- rettiget til med 1 måneds varsel og med virkning fra en præmieforfaldsdag at forlange ændringen gennemført. Godkendes et sådant forlangende ik- ke kan forsikringen med 14 dages varsel opsiges skriftligt til ophør på den ønskede ændringsdato.
15 Opsigelse
15.1 Forsikringen kan fra hver af siderne opsiges med en måneds skriftlig varsel til et forsikringsårs ud- løb.
Efter enhver skade er selskabet indtil 14 dage ef- ter erstatningens udbetaling eller skadens afvis- ning berettiget til at ophæve forsikringen med 14 dages varsel.
Endvidere er selskabet berettiget til at opsige for- sikringen med 14 dages varsel, såfremt det forsik- rede køretøj ikke holdes forsvarligt vedlige eller forsikringstageren nægter selskabets befuldmæg- tigede adgang til at besigtige det.
16 Skadeanmeldelse
16.1 Indtræffer der skade, som kan medføre, at et er- statningskrav rejses, er forsikringstageren pligtig til straks at underrette selskabets hovedkontor ved indsendelse af udfyldt og underskrevet ska- deanmeldelse. Større skader skal desuden straks anmeldes telefonisk. I tilfælde af tyveri eller bort- komst af gods skal forsikringstageren omgående underrette politiet. Godset betragtes som bort- kommet, hvis det ikke er afleveret inden 30 dage efter udløbet af den aftalte afleveringsfrist, eller hvor ingen frist er aftalt, inden 60 dage efter, at fragtføreren overtog godset.
Forsikringstageren er i øvrigt pligtig til i videst mu- ligt omfang at afværge eller begrænse skaden, at give alle oplysninger om skaden og fremskaffe be- hørig dokumentation for denne. Såfremt levende dyr er medforsikret, skal enhver skade konstateres
af en dyrlæge, uden hvis attest om skadens årsag, der ikke ydes erstatning.
Forsikringstageren kan ikke med bindende virkning for selskabet anerkende eller afgøre nogen erstat- ningskrav.
17 Skadens regulering
17.1 Erstatning for hel eller delvis bortkomst af godset beregnes efter godsets værdi på stedet og tids- punktet for overtagelsen til befordring. Værdien bestemmes efter fakturaprisen for varerne, eller i mangel heraf efter genanskaffelsesværdien for gods af samme art og godhed. Ved beskadigelse af varerne erstattes værdiforringelsen, beregnet på grundlag af den i stk. 1 fastsatte værdi af godset.
18 Værneting
18.1 Selskabets erstatningspligt efter denne police er betinget af, at forsikringstageren ikke uden sel- skabets tilladelse ved aftale eller samtykke har gjort det muligt, at ansvaret gøres gældende mod ham ved søgsmål uden for Danmarks grænser.
19 Klausuler
At efterfølgende klausuler gælder for denne for- sikring kun de(n) hvis nummer er nævnt på poli- cens forside.
01 Præmien er beregnet under forudsætning af, at køretøjet udelukkende anvendes til trans- port af sten, grus, vejmaterialer, kævler, tøm- mer og lign., jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 13.
02 Forsikringen er udvidet til at dække transport af automobiler, camping- og påhængsvogne. I tilfælde af skade bærer forsikringstageren en selvrisiko på kr. 400,- pr. skaderamt, transpor- teret køretøj, dog mindst en selvrisiko i over- ensstemmelse med forsikringsbetingelsernes pkt. 4.