Integrationens Tvetydighed
Integrationens Tvetydighed
En retorisk analyse af trepartsforhandlingerne (2016) om arbejdsmarkedsintegration xxxxxx den danske regering og arbejdsmarkedets parter.
Xx Xxxxxxxxx Stevns Xxxxxx
Avdelningen för mänskliga rättigheter
Historiska institutionen Kurskod: MRSK61 Termin: Våren 2016 Handledar: Xxxxxxx Xxxxx Omfång: 15.106 ord.
1
Abstract (English)
Title: The Ambiguity of Integration: A rhetorical analysis of the three-part negotiations (2016) about labor market integration between the Danish Government and the agents of the Labor Market.
Author: Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx
Supervisor: Xxxxxxx Xxxxx
This study investigates how the debate about integration was negotiated between the Danish Government and the agents of the Labor Market during the three-part negotiations that ended with an agreement on March 17th this year. With the aim of identifying just how the debate about labor market integration was made, using framing-theory as well as a rhetorical analysis of statements taken from the agents’ websites, this study aims to answer the questions; how the idea of “good integration” is framed, how the concept of the refugee is constructed, and under what rhetorical
circumstances, the agreement is negotiated. The study concludes, that each of the agents sees the Labor Market as the primary tool for “good integration”. At the same time the Labor Market is widely defined as the main source to Danish culture and lifestyle. Other findings are that the construction of the refugee has a built-in ambiguity with both an including and excluding character. Including, because the idea of integrating is to unite refugees with the Danish population. Excluding, since there, in the meaning of unite, lies an “us” versus “them” perspective where the refugee is constructed as a social danger as well as a category that is “something else” than “the Dane”. Finally the investigation of logos shows, that much of the debate’s arguments are made from enthymemes, where the premises are either left out or presumed. This is problematic because it means that the agreement has been made with arguments that have no logical consistency. Next to a critical perspective upon a whole new Danish political agreement, the study can contribute with highlighting the importance of people reflecting about the language, about the agents of society, and about their own understanding and perceptions of reality.
Key words: Social Constructionism, Framing, Rhetoric, Politics, Integration, Refugees, Democracy, The Danish Labor Market, Three Part Negotiations, The Danish Model.
Abstract (Svenska)
Titel: Integrationens tvetydighet: En retorisk analys av trepartsförhandlingarna (2016) om arbetsmarknadsintegration mellan den danska regeringen och arbetsmarknadens parter.
Författare: Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx
Handledare: Xxxxxxx Xxxxx
Xxxxx xxxxxx undersöker hur debatten om integration fördes mellan den danska regeringen och arbetsmarknadens parter fram till underskriften av trepartsavtalet om arbetsmarknadsintegration den 17 mars i år. Med syfte att urskilja hur debatten om arbetsmarknadsintegration fördes, med avstamp i framing-teori samt en retorisk analys av aktörernas uttalanden på xxxxx respektive hemsidor, besvarar studien hur idén om god integration framställs av aktörerna, hur begreppet flykting konstrueras och under vilka retoriska förutsättningar avtalet förhandlades fram. Studien drar slutsatsen att samtliga aktörer ser arbetsmarknaden som det primära verktyget för "god integration". Samtidigt definieras arbetsmarknaden xxxxx xxx den huvudsakliga källan till dansk kultur och livsstil. Utöver detta påvisas att konstruktionen av flyktingen har en inbyggd tvetydighet, som är både inkluderande och exkluderande. Inkluderande, i och med att idén bakom integration är att förena flyktingar med den danska befolkningen. Exkluderande, då det i betydelsen av förena ligger ett "vi" kontra "de" perspektiv, där flyktingen konstrueras som en social fara och som en kategori som är "något annat" än "dansken". Till sist visar undersökningen av logotyper att en stor del av de argument som avtalet bygger på är entymemer där premisserna är antingen uteslutna xxxxx underförstådda. Detta är problematiskt då det betyder att avtalet har slutits baserat på argument som inte har något logiskt sammanhang. Studien kan därmed, förutom ett kritiskt perspektiv på en xxxx nytt danskt avtal, bidra med att sätta fokus på hur viktigt det är att reflektera över språket, över aktörer i samhället och över sin egen förståelse och uppfattning av verkligheten.
Nyckelord: Socialkonstruktionism, Framing, Retorik, Politik, Integration, Flyktingar, Demokrati, Den Danska Arbetsmarknaden, Trepartsförhandlingar, Den Danska Modellen.
Abstract (Dansk)
Titel: Integrationens tvetydighed: En retorisk analyse af trepartsforhandlingerne (2016) om arbejdsmarkedsintegration xxxxxx den danske regering og arbejdsmarkedets parter.
Forfatter: Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx
Vejleder: Xxxxxxx Xxxxx
Dette studie undersøger, hvordan debatten om integration xxxxxx xxxxxx regeringen og arbejdsmarkedets parter op til underskrivelsen af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration den 17. marts i år. Med formålet et afdække, hvorledes debatten om arbejdsmarkedsintegration xxxxxx, med afsæt i framing-teori og en retorisk analyse af aktørernes udtalelser på deres respektive hjemmesider, svarer studiet på, hvordan idéen om god integration frames af aktørerne, hvordan begrebet flygtning konstrueres og under hvilke retoriske forudsætninger, aftalen er forhandlet på plads. Studiet konkluderer, at samtlige aktører ser arbejdsmarkedet som det primære værktøj for ”god integration”. Samtidigt defineres netop arbejdsmarkedet bredt hos aktørerne som kultur og samfundsbærer. Det findes desuden, at flygtningens konstruering har en indbygget tvetydighed, der xx xxxx inkluderende og ekskluderende. Inkluderende på det sæt, at integration vil sige, at forene flygtninge med den danske befolkningsgruppe. Ekskluderende, da der i betydningen forene, ligger et ”os” versus ”dem” perspektiv, hvor flygtningen konstrueres som en social fare og som en kategori, der er ”noget andet” end ”danskeren”. Sidst viser undersøgelsen af logos, at en stor del af de argumenter, som aftalen bygger på, består af entymemer, hvor præmisserne er udeladte xxxxx underforståede. Det er problematisk, da det betyder, at den aftale, der xx xxxxxxx, er indgået med argumenter, der ikke har nogen videre logisk sammenhæng. Studiet kan da, foruden et kritisk perspektiv på en xxxx ny dansk politisk aftale, bidrage med at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at reflektere over sproget, over de aktører, der, i demokratiske samfund, agerer i vores sted og over vores egen forståelse og virkelighedsopfattelse.
Nøgleord: Socialkonstruktionisme, Framing, Retorik, Politik, Integration, Flygtninge, Demokrati, Det Danske Arbejdsmarked, Trepartsforhandlinger, Den Danske Model.
Indholdsfortegnelse
ABSTRACT (ENGLISH) 2
ABSTRACT (SVENSKA) 3
ABSTRACT (DANSK) 4
1. INDLEDNING 6
2. PROBLEMFORMULERING, FORMÅL OG SPØRGSMÅLSSTILLINGER 7
3. MATERIALE OG AFGRÆNSNINGER 9
3.1 Baggrund for primærmateriale 9
3.2 Kildekritik af primærmateriale 11
4. LITTERATUR OG TIDLIGERE FORSKNING 14
5. TEORI OG METODE 18
5.1 Teori 18
5.1.1 Framing 18
5.2 Metode 21
5.2.1 Det retoriske argument 21
6. ANALYSE 26
6.1 Analyse af det retoriske argument 26
6.1.1 Appelformen Logos 27
6.1.2 Appelformen Patos 32
6.1.3 STIL (SKEMAER) 35
6.1.4 STIL (TROPER) 41
7. RESULTATER OG DISKUSSION 52
7.1 HVORDAN FRAMES ”GOD INTEGRATION” AF AKTØRERNE? 52
7.2 Hvordan konstrueres flygtninge af trepartsaktørerne? 56
7.3 UNDER HVILKE RETORISKE FORUDSÆTNINGER ER AFTALEN BLEVET FORHANDLET PÅ PLADS? 59
8. SAMMENFATNING 61
9. REFERENCER 62
1. Indledning
Flygtninge og indvandring fylder en hel del i den danske samfundsdebat. Faktisk xx xxxxx en nylig barometermåling, foretaget af Europa-Kommissionen, at immigrationsspørgsmålet med 76% af stemmerne anses for at være det vigtigste politiske emne. På andenpladsen mener kun 22%, at den økonomiske situation er vigtigst.1 I samme ombæring er stemningen mod asylansøgere i en måling fra Norstat på et niveau, hvor 57% mener at Danmark skal modtage færre asylansøgere, mens kun 10% mener, at landet skal tage flere.2 Disse tal afspejles også i Folketinget, hvor en lang række af tiltag mod indvandring den seneste tid er blevet vedtaget. Senest med aftalen om den, internationalt set, kontroversielle ”asylpakke”, der medfører en lang række stramninger på asylområdet.3
Når flygtninge er kommet til landet og har fået asyl, ændres tilgangen dog en smule. Her bliver integration, det at forene flygtninge med den danske befolkningsgruppe, et centralt politisk mål. En udvikling af en sammenhængende politik og en produktiv offentlig debat på området er imidlertid truet af, at ordet integration bruges med vidt forskellige betydninger. Det har ikke bare konsekvenser for, hvordan flygtningen konstrueres, men også for, hvordan det bredere samfund defineres.
Dette studie undersøger, hvordan debatten om integration xxxxxx xxxxxx regeringen og arbejdsmarkedets parter op til underskrivelsen af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration den 17. marts i år.
1 European Commission, (2015), Standard Barometer 84, Public Opinion in the European Union, November, pp. 14-15
2 Altinget. Danskerne vil have færre asylansøgere. 27.01.2016.
<xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxx/000000-xxxxxxxxx-xxx-xxxx-xxxxxx-xxxxxxxxxxxxx> Besøgt d. 29.05.2016
3 (1) Folketinget. L87 Forslag om ændring af udlændingeloven. Vedtaget 26.01.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/00000/xxxxxxxxxx/x00/xxxxx.xxx> Besøgt d. 25.05.2016
(2) Politiken. Britisk xxxx xxxxx tegning xx Xxxxx med Nazi-lignende armbind. 27.01.2016
<xxxx://xxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxx/XXX0000000/xxxxxxx-xxxx-xxxxx-xxxxxxx-xx-xxxxxx-xxx-xxxx-xxxxxxxx-xxxxxxx/> Besøgt 25.05.2016
2. Problemformulering, formål og spørgsmålsstillinger
Ved analysen af trepartsforhandlingerne om arbejdsmarkedsintegration af flygtninge er det målet at finde ud af, hvordan diskursive fremstillinger af integrationen produceres af de retoriske aktører. Mere specifikt, hvordan disse aktører vælger, inkluderer og lægger vægt på specifik information, der resulterer i beskrivelser, der privilegerer visse dele af hændelsen, mens andre dele udelades. 4
Som Xxxxxxxxx xxxxxx fint formulerer det, er det politiske emne et tvivlsspørgsmål, som borgerne i et givent demokrati skal xxxx xxxxxxxx til og træffe beslutning om. Disse beslutninger har faktiske konsekvenser for samfundet som helhed, og er da af vigtig betydning. Ligesom med flerpartisystemet i Det Danske Folketing, består trepartsforhandlingerne af forskellige aktører. Disse aktører har hver især xxxxx xxx på en løsning af det politiske problem, i dette tilfælde spørgsmålet om arbejdsmarkedsintegration af flygtninge, hvilket nødvendigvis også må betyde, at ingen af parterne xxx xxxx krav på at sidde inde med en løsning, der er den eneste rent objektivt set. Politik er altså valg xxxxxx forskellige former af handling, og kan aldrig indeholde én logisk sandhed. Desuden må en politisk løsning på et givent samfundsproblem også indeholde en stor grad af usikkerhed, da den er orienteret mod fremtiden.
I debatten er opgaven derfor for den retoriske aktør at xxxxxx de bedste argumenter for og imod den givne sag. I den demokratiske beslutningsproces, så en modtager kan foretage en bedømmelse og tage en beslutning på en kvalificeret baggrund. I debatten, så en modtager overbevises om at argumenterne xx xxxxx. På den måde handler det xxxx xx meget om at skabe virkeligheden, som at forholde sig til den.5
Netop dette statement er vigtigt at tage op, da det, på trods af sin subjektive grundsubstans, kan have konkret betydning for de emner, problemet indebærer. 6 Hvordan vi anser krig, kan for eksempel have betydning for, om personer,
4 Xxx, X., Xxxx, X., (2014), The Construction of National Image in the Media and the Management of Intercultural Conflicts, The Handbook of Media and Mass Communication Theory, Vol. II, Xxxxx Xxxxxxxxx, pp. 711
5 Xxxxxxxxx, X., Xxxxxxxxx, L., (2011), Retorik; Xxxxx og Xxxxxxx, Narayana Press, Xxxxxxx, pp. 23-4
6 Xxxxxx, X. X., (2014), Patterns in the Use of Theory in Media Effects Research, The Handbook of Media and Mass Communication
der flygter fra en urolig situation, ødelæggelse xxxxx tortur, bliver anset som flygtning. Et fald, der har konsekvenser for om personerne har adgang til lovgivningsbestemte rettigheder i en modtagende stat xxxxx ikke. Hvordan vi definerer og debatterer integration kan samtidigt have betydning for, hvordan vi ser på de mennesker, der ikke kommer fra samme geografiske placering i verden – og hvordan disse mennesker ser sig selv. Opgavens formål er da at belyse, hvorledes debatten om arbejdsmarkedsintegration føres, og med hvilke konsekvenser for den demokratiske beslutningsproces.
Gennem en retorisk analyse af trepartsforhandlingernes parters udtalelser i medierne, inden xx xxxx efter trepartsaftalens indgåelse den 17. marts 2016, vil jeg se på:
1) Hvordan idéen om ”god integration” frames af aktørerne.
2) Hvordan begrebet flygtning konstrueres.
3) Under hvilke retoriske forudsætninger aftalen er blevet forhandlet på plads.
Disse spørgsmålsstillinger vil xxxx mig i stand til at give svar på, hvilken mening de forskellige aktører tillægger integrationsbegrebet, hvad flygtningens xxxxx xx i det hele og om parternes respektive argumenter er udtryk for velbegrundede logiske slutninger, xxxxx xx præmisserne bag aftalen er gemte og underforståede.
Theory, Vol. I, Xxxxx Xxxxxxxxx, pp. 99-100
3. Materiale og afgrænsninger
3.1 Baggrund for primærmateriale
Trepartsforhandlinger defineres bredt som et beslutningssamarbejde xxxxxx de faglige organisationer, arbejdsgiverforeningerne og staten.7 Samarbejdet kan være af forskellig karakter. Det kan for eksempel have både formel og uformel karakter, involvere drøftelser xxxxx konkrete forhandlinger og indeholde enkelte spørgsmål xxxxx komplekse tværgående og overenskomstmæssige problemer.8
Når samarbejdet xx xxxxx, betyder det samtidigt, at det er robust i forhold til skiftende politiske flertal i Det Danske Folketing. Kommer parterne frem til en aftale, som de gjorde den 17. marts i år, er de aftalte vedtægter problematiske at xxxxxx xxx, da det vil være svært for politikerne at opnå kompromisser andetsteds. Det betyder også, at det er en interessant proces at studere. Ikke bare, da det er politik, der i langt de fleste tilfælde rent faktisk kommer til at have konkret betydning for samfundet, men også, at de forskellige parter ikke nødvendigvis vil have samme tilgang til spørgsmålet som de nuværende partier.
Trepartsforhandlingerne består af arbejdsgiverne (DA, KL, FA og Danske Regioner), lønmodtagerne (LO, FTF, AC og Lederne) og Regeringen. Nedenfor findes en oversigt over de aktører, der har skrevet indlæg omhandlende forhandlingerne.
Lønmodtagerne
Landsorganisationen i Danmark, LO, er paraply- og interesseorganisation for 18 fagforbund og repræsenterer 1,1 millioner medlemmer. Fagbevægelsen er et fællesskab for lønmodtagere og sikrer igennem kollektive overenskomster og politisk regulering den enkelte lønmodtager rettigheder og medindflydelse i arbejdslivet.9 I mit materiale er LO repræsenteret ved Xxxxxxx Xxxxxxxx, der er organisationens formand. FTF, tidligere Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, er politisk hovedorganisation for
7 FAOS. Københavns Universitet. Trepartssamarbejde. Februar 2013.
<xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx/> Besøgt 07.04.2016
8 LO. Trepartsforhandlinger og den danske model.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxx/XxxxXxxxx/0000/x/xxxxx/XX/Xxxxx/Xxxxxxx0000/XXXX%00-
%20trepartsforhandlinger%20og%20den%20danske%20model.ashx> Besøgt 07.04.2016
9 LOs Værdigrundlag. Fagpolitisk grundlag & Love. November 2015.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx/Xx%00XX%00xx%00xxxxxxxxxxxxxxxxxxx/x/xxxxx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxx%00x xxxx/OmLOogArbbevaegelsen/3024_vaerdigrundlag_fagpolitiskGrundlag_Love_2015.ashx> Besøgt 25.05.2016
450.000 offentligt og privat ansatte inden for de professions- og erhvervsrettet uddannede.10 FTF er i materialet repræsenteret af formand Xxxxx Xxxxxxxxxx, journalist Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, journalist Xxxxx Xxxxxxx og kommunikationschef Xxxxxxxx Xxxxxxxx. Akademikerne, AC, er en paraplyorganisation for 25 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne er partipolitisk uafhængig og repræsenterer 336.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse. 11 I materialet er det formand Xxxx Xxxxxxxxxx, der er repræsenteret. Lederne, L, er en interesseorganisation for alle ledere og særligt betroede medarbejdere. De har ca. 110.000 medlemmer og sætter ledere og ledelse på dagsordenen. 12 I materialet er de repræsenteret af formand Xxxxx Xxxxx og afdelingsleder Xxxxxxx Kokholm Xxxxxxx.
Arbejdsgiverne
Dansk Arbejdsgiverforening, DA, er hovedorganisation for 14 arbejdsgiverorganisationer på det private arbejdsmarked inden for industri, handel, transport, service og byggeri.13 DA xx xxxx af alt repræsenteret ved administrerende direktør Xxxxx Xxxxxxxx, men også en enkelt gang af chefkonsulent Xxxxx Xxxx Xxxx. LO’s formand Xxxxxxx Xxxxxxxx har desuden skrevet et af debatindlæggene med førstnævnte. DA er repræsenteret af analytiker Xxxx Xxxx-Xxxxxxxxx, journalist Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx, Pressechef Xxxxx Xxxxxx, specialkonsulent Line Xxxxxx Xxxxxxx xx KL-formand Xxxxxx Xxxx. Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, er arbejdsgiverforeningen for banker, sparekasser, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og andre virksomheder i den finansielle sektor.14 Repræsenteret er administrerende direktør Xxxxxxx Xxxxxxx og kommunikationsansvarlig Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx. Kommunernes Landsforening, KL, er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark. Det betyder at de, på kommunernes vegne, forsøger at opnå indflydelse og resultater indenfor aftaler om det offentlige arbejdsmarked.15
10 FTF. Om FTF. Senest opdateret d. 25.05.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xx-xxx/> Besøgt d. 25.05.2016
11 Akademikerne AC. Om Akademikerne. Senest opdateret d. 25.05.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/xx-xxxxxxxxxxxx/xx-xxxxxxxxxxxx.xxxx> Besøgt d. 25.05.2016
12 Lederne. Om Lederne. Senest opdateret d. 25.05.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xx-xxxxxxx> Besøgt d. 25.05.2016
13 Dansk Arbejdsgiverforening. DA. Senest opdateret d. 25.05.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx> Besøgt 25.05.2016
14 Finanssektorens Arbejdsgiverforening FA. Kort og godt om FA. 01.09.2014.
<xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xx-xx/xxxx-xx-xxxx-xx-xx> Besøgt d. 08.04.2016
15 KL. Mission, vision og værdier. Senest opdateret d. 25.05.2016.
Danske Regioner er interesseorganisation for de 5 danske regioner. Foreningens mission er således at varetage regionernes interesser nationalt og internationalt.16 Foreningen har siddet med xxx xxxxxx, men har ikke gengivet xxxxx artikler om trepartsforhandlingerne på deres hjemmeside og er derfor udeladt ud fra de nedenfor beskrevne metodiske betragtninger.
Regeringen
Regeringsembedet er i dette øjeblik varetaget af Danmarks Liberale Parti, Venstre, og har Statsminister Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx som leder. Ved trepartsforhandlingerne deltager desuden Integrations- og Boligminister Xxxxx Xxxxxxxxx og Beskæftigelsesminister Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx. I undersøgelsen kommer xxxxx xxxxx ikke til at have den store effekt på afsenderforholdet, da analysematerialet er udgivet med hele regeringen som afsender.
3.2 Kildekritik af primærmateriale
Forskningsmaterialet består af følgende: LO med 12 artikler, FTF med 13 artikler, AC med 4 artikler, L med 4 artikler, DA med 9 artikler, FA med 2 artikler, KL med 17 artikler og regeringen R med 2 tekster, et kommissorium og et politisk udspil.
Baggrunden for valget af materiale er, at det kommer fra de forskellige deltagere i forhandlingerne. Ved at undersøge, hvordan parterne hver især xxxxx deres argumenter for xxxxx imod en given kurs på arbejdsmarkedsområdet, vil det netop være muligt at besvare ovenstående problemformulering. Da det ikke har være muligt at indhente mødereferater fra forhandlingerne, er materialet valgt ud fra en klart defineret tidsperiode og en række kriterier. For det xxxxxx, xx materialet indhentet i et samtidigt tidspænd med start den 1. januar 2016 til og med den 18. marts. Startdatoen er valgt, da det var samme dag Statsminister Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx i sin nytårstale fortalte om, at der var indkaldt til trepartsforhandlinger. Udtalelsen afstedkom en række reaktioner fra arbejdsmarkedets parter, og det har derfor været vigtigt for undersøgelsen at få dem med. Med hensyn til slutdatoen endte første del af trepartsdrøftelserne med en egentlig aftale den 17. marts 2016. For at få de sidste kommentarer med fra parterne, er valget på en slutdato xxxxxx på xxxxx efter, nemlig den 18. marts.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xx-XX/Xxxxxxxxxxxx-xx-XX/Xxxxxxx-xxxxxx-xx-xxxxxxx/> Besøgt d. 08.04.2016
16 Danske Regioner. Om Danske Regioner. 11.12.2015.
<xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx> Besøgt d. 25.05.2016
For det andet, er materialet fundet på de forskellige parters respektive hjemmesider. Det betyder, at journalister xxxxx har udformet teksterne, men at citater og vinkel er accepteret af trepartsdeltagerne. Tredjeparter har altså ikke kunnet ændre formuleringerne, og det giver en høj grad af troværdighed, da kilderne da vil kunne bruges som førstehåndsberettelser på, hvordan indstillingen til trepartsforhandlingerne har været. Det betyder også, for det tredje, at materialet er offentligt tilgængeligt. For det fjerde, betyder kriteriet, at materialet er fundet på parternes egne hjemmesider, at andre kritiske røster anført af politikere, analytikere, fagforeningsmedlemmer xxxxx journalister er udeladt fra analysen. Det medgives, at det kunne have været interessant at tage deres besyv med og således sige noget om den bredere debat. Det er dog ikke formålet med denne analyse. Formålet er at undersøge med hvilke retoriske forudsætninger, aftalen er forhandlet på plads. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at analysere et materiale, der befinder sig på parternes egne digitale platforme. Det er muligt, at sociale aktører udenom aftalen kan have haft en effekt på beslutningsprocessen, men det er en variabel, der er valgt fra, da den kan være mere end svær at fastsætte. For det femte, er det derfor også nødvendigt at kommentere på tendensen i materialet. Materialet viser en klar tendens, da parterne er i en forhandlingssituation og desuden skal sælge deres idéer til deres respektive tilhørere. LO er som bekendt paraply- og interesseorganisation for 18 fagforbund og som navnet antyder, medfører det, at der er løfter, mål og visioner, der skal overholdes. Det betyder dog ikke noget for undersøgelsen, da det netop er disse ladede ords og sætningers mening, der skal analyseres. For det sjette, består materialet xx xxxx debatartikler, opinionsindlæg, formandsblogs, et blad, et politisk udspil og et kommissorium. Dette kan i sig selv være problematisk, da hver litterær genre har forskellige virkemidler og formalia, der skal overholdes. Denne forsker mener dog ikke, at det har nogen egentlig konsekvens for analysens resultater, da alle tekster, på trods af midlet, må siges at give udtryk for, på hvilket sæt parterne tager stilling til trepartsforhandlingernes tematik.
På det forskningsetiske område, har denne forfatter ræsonneret over materialets offentlige tilgængelighed, afsendere og aktører. Som det ses i kritikken af materialet, er det offentligt tilgængeligt på nettet. Det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke behøver at xxxx sig etiske overvejelser om konsekvenserne for de implicerede parter. Havde materialet været et referat fra en offentlig domsafsigelse, havde det været
problematisk ikke at ræsonnere over de mulige konsekvenser, det ville have at nævne dem ved navn. Materialet, der er anvendt xxx xxxxx undersøgelse, er dog i forvejen afsendt af de organisationer xxxxx ministerier, som aktørerne er talerør for. Derfor ses brugen af materialet ikke som problematisk.
4. Litteratur og tidligere forskning
Dette afsnit vil give et indblik i, hvilken litteratur, der ligger bag opsatsen. Som det er beskrevet ovenfor, er opgavens formål at belyse, hvorledes debatten om arbejdsmarkedsintegration har været ført i forbindelse med trepartsforhandlingerne, og med hvilke konsekvenser for den demokratiske beslutningsproces. Som det er nævnt i problemformuleringen, er undersøgelsens ontologiske perspektiv, at konventionel viden ikke kan baseres på neutrale og objektive anskuelser på verden. Med baggrund i psykologien, giver Xx. Xxxx (2003), University of Huddersfield, i sit værk ”Social Constructionism” en gennemarbejdet beskrivelse af netop social konstruktionismen.17 En bredere gennemgang heraf xxxxxx i teoriafsnittet. Vigtigt er det dog at nævne, at hendes dybdegående analyser af karakteren i vores idéer om sandhed, virkelighed og xx xxxxx har været både interessante og nødvendige at inddrage i opgaven.
Mens socialkonstruktionismen siger noget overgribende om, hvordan xxxxxx xx skruet sammen, tager framing-teorien perspektivet xxx på et mere personligt plan. Xxxx præcist, hvordan aktører vælger, inkluderer og lægger vægt på specifik information, som resulterer i beskrivelser, der privilegerer visse dele af en hændelse, mens andre dele udelades.18 Som teoristykket vil beskrive, lægger der to perspektiver heri. For det første må framing have en effekt på de tilhørere, der udsættes for den. Indenfor xxxxx xxxx af forskningen har opsatsen blandt andet stiftet bekendtskab med Xxxxxx & Xxxxx (2005), University of Wisconsin-Milwaukee og Xxxxxx Xxxxxxxxxx University, der har påvist, hvordan specifikke rammer, xxxxx frames, forbundet med menneskelige kærneværdier, giver udslag i forhold til, hvordan testpersoner kommer til at handle.19 Det var også noget Xxxxxx, Xxxxxxx & Xxxxx (1997), Ohio State University og Purdue University, påviste xxxx år før, hvor de fandt, at tolerancen overfor Ku Klux Klan steg, hvis deres aktiviteter blev beskrevet som et ytringsfrihedsspørgsmål, snarere end en forstyrrelse af den offentlige orden.20 På xxxxx xxx xxxxx Xxxxxxx (2015),
17 University of Huddersfield..Xx. Xxx Xxxx.
<xxxxx://xxx.xxx.xx.xx/xxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxx.xxx?xxxxxxxxxxxxxxx> Besøgt d. 24.05.2016
18(1) Xxx, X. X., (2014), Global Communication Divides and Equal Rights to Communicate, The Handbook of Media and Mass Communication Theory, Vol. II, Xxxxx Xxxxxxxxx, pp. 601
(2) Xxx & Xxxx, 2014, 711
19 Xxxxxx, X., Xxxxx, K., (2005), Values, Framing and Citizens; Thoughts About Policy Issues: Effects on Content and Quantity, Political Psychology, Vol. 26, No. 6, Xxxxxxxxx Publishing, USA, pp. 929
20 Xxxxxx, X.X, Xxxxx, X.X., Xxxxxxx, X. X. (1997), Toward a Psychology of Framing Effects, Political Behavior, Vol. 19, No. 3, Plenum Publishing, pp. 221
Ruppin Academic Center, at attituden mod asylansøgere ændredes mod det mere negative, når fortællingen konstruerede dem som infiltratorer, end hvis den ikke gjorde. En kritik af mediernes overtalende effekt vil være at finde i nedenstående teoriafsnit. Det andet perspektiv handler om, hvordan aktører netop lægger vægt på specifik information, mens andre aspekter udelades. Dai & Xxxx (2014), Shanghai Normal University og University of Rhode Island, har fokuseret på konstrueringen af det nationale billede, og hvordan det reflekterer en given nations karakter og kultur. Positive konstruktioner hjælper nationalstaten med at skabe en form for national samhørighed med dets borgere og er også et sæt at skabe international anerkendelse fra de xxxxx xxxxxx på.21 Her xxxxxxx massemedierne en stor xxxxx, hvor politikerne og eliten bruger deres agendasættende position til at benytte medierne til deres fordel, xxxxx xxx at manifestere det positive billede xx xxxxxx.22 Det er også en konklusion som Xxxxx, Xxxxxxx & Xxxxxx (2013), er kommet frem til.23 Også Soguk (1999), University of Hawaii, har, i værket ”States and Strangers”, kritisk reflekteret over paradigmet om den universelle stat og om, hvordan flygtningen konstrueres efter det.24 Xxxxxxxx (2008), Michigan State University, skriver om, hvordan framingen af immigranter opererer ved at konstruere dem som sociale problemer, der kræver et specifikt sæt løsninger.25 Det er også noget Every (2008), University of South Australia, har undersøgt, hvor hun beskriver, hvordan såkaldte ”humane tilgange” til asyl- og flygtningespørgsmålet ofte er genstand for misbrug og fortolkninger. Altså er medmenneskelighed et magtfuldt middel, hvis politiske aktører vil motivere en given offentlighed. 26 Lige netop xxxxx xxxxxx er interessant i forhold til denne opgaves metodiske fremgangsmåde.
Retorikkens grundessens er, at sprog er handling. På den måde er retorisk diskurs altså menneskets mulighed for at gribe ind i virkeligheden og præge omverdenen og er derfor interessant at analysere i forhold til framing.27 Xxxxxxxxx- Xxxxxxxxx (Red. 2011) har sammen med Xxxxxx (2014) været den vigtigste bidragyder i forhold til den grundlæggende forståelse af retorikken som fag og metode. Værket
21 Xxx & Xxxx, 2014, pp. 708
22 Xxx & Xxxx, 2014, pp. 720-1
23 Xxxxx, Xxxxxxx, Xxxxxx, ed., (2013), Immigration and Public Opinion in Liberal Democracies, 1st edition, Routledge, New York. pp. 238-41
24 Xxxxx, X., (1999), States and Strangers: Refugees and Displacements of Statecraft, University of Minnesota Press, USA.
25 Xxxxxxxx, X. X., (2008), Contaminated Communities: The Metaphor of "Immigrant as Pollutant" in Media Representations of Immigration, Rhetoric & Public Affairs Vol. 11, No. 4, pp. 569
26 Every, A Reasonable, Practical and Moderate Humanitarianism: The Co-option of Humanitarianism in the Australian Asylum Seeker Debates, 2008, Journal of Refugee Studies, Oxford University Press, p. 210, 226
27 Xxxxxxxxx-Xxxxxxxxx, 2011, p. 28
”Retorik. Teori & Praksis” bygger således på et samarbejde xxxxxx fem retoriklærere på Københavns Universitet og giver på en overskuelig måde et overblik over det grundlæggende, det centrale og det praktiske indenfor faget. Som bogens forfattere selv nævner, er værket dog i høj grad et udtryk for forfatternes egne faglige baggrunde og almene forskningsinteresser.28 Derfor har det været nødvendigt, ligesom med alt andet videnskabeligt arbejde, at xxxxxx xxxxx her fra med andre tilgange. Xxxxxx (2014), Professor ved University of London, leverer således både en teoretisk gennemgang af retorikfaget med fokus på dets brug i politik og har samtidigt været det væsentligste bidrag til denne undersøgelses metode. ”Politics and Rhetoric” xxxxxx relevante idéer xxx xxxx diskursanalysen, klassisk retorik, moderne retorik og nutidig politisk teori, hvilket giver en interessant ny tilgang til den retoriske forskning.29
Med hensyn til spørgsmålet om integration, har denne opsats især beskæftiget sig med Ager & Strangs (2010), Xxxxx Xxxxxxxx University og Colombia University, arbejde, der viser, at politiske holdninger til integrationsspørgsmålet, ofte bygger på fremherskende idéer om nationalfølelse xxxxx medborgerskab. Det betyder, for de nyankomne flygtninge, at det sociale rum for, hvordan en form for ”tilhørighed” i det modtagende samfund kan opnås, bliver kraftigt begrænset.30 I et tidligere arbejde, forsøger Ager & Xxxxxx (2008) desuden at sætte ord på integrationens forskellige betydninger. Indenfor en række kernedomæner såsom arbejde, bosted, uddannelse, sundhed, medborgerskab, rettigheder, sociale kontakter, samt barrierer til sådanne kontakter på baggrund af kulturelle, lingvistiske kompetencer, frygt xxxxx ustabilitet, finder de, at konceptet kan være mere end svært at definere. For at bruge ovenstående Every, betyder det også, at det gør det åbent for fortolkninger afhængigt af, hvilken dagsorden en aktør har og, på et mindre kritisk sæt, svært for politikere at finde ud af på hvilke parametre, de skal sætte ind i den givne politik.31 I xxxxx xxxx lægger kapital- forskere som Nawyn & Xxxxxx (2012), Michigan State University, der mener, at det i forhold til det arbejdsmæssige aspekt ved integration er vigtigt at se på sproget hos flygtningen som en ikke-økonomisk social kapital. 32 Det nytter altså ikke kun at
28 Xxxxxxxxx-Xxxxxxxxx, 2011, pp. 9
29 Xxxxxx, X., (2014), Politics & Rhetoric, A Critical Introduction, Routledge, Oxon, pp. om.
30 Xxxx, X., Xxxxxx, A., (2010), Refugee Integration: Emerging Trends and Remaining Agendas, Journal of Refugee Studies Vol. 23, No. 4, Oxford University Press, pp. 589
31 Xxxx, A., Xxxxxx, A., (2008), Undderstanding Integration: A Conceptual Framework, Journal of Refugee Studies Vol. 21, No. 2, Oxford University Press, pp. 185
32 Xxxxx, X. X., Xxxxxx, X., XxXxXxxxxxxxx, D., Xxxxx, B., (2012), Linguistic Isolation, Social Capital, and Immigrant Belonging, Journal of Contemporary Ethnography, Vol. 41(3), pp. 255
fokusere på lige muligheder i samfundet og borgerrettigheder, hvis immigranter ikke i tilstrækkelig grad kan komme frem til dem gennem at kommunikere på det dominante sprog i modtagerstaten. 33 I forhold til arbejdsmarkedet, og med en kritik af den norske og svenske tilgang til integrationen, mener Xxxxxxx & Bunar (2010), Norwegian University of Science & Technology og University of Stockholm, i samme stil som Ager & Xxxxxx, at et for snævert fokus i forhold til at inddrage nyankomne, ikke skaber xxxxx positive resultater i forhold til hverken arbejdsmarkedet, xxxxx i forhold til at udligne uligheder xxxxxx flygtninge og resten af befolkningerne. 34 Disse sidste kilder er vigtige at få med, selvom de ikke vil have nogen stor betydning for, hvordan opsatsens resultater nås. Opgavens formål er, som bekendt, at belyse, hvorledes debatten om arbejdsmarkedsintegration føres, og med hvilke konsekvenser for den demokratiske beslutningsproces. Det er i betydningen, en meget teknisk tilgang. Der er dog hele tiden for øje, at netop resultaterne xxx xxxxx opsats, vil kunne give et indblik i xxxxx politiske processer, der rent faktisk har konkret betydning for de mennesker de indebærer. Om det er gennem framing og retorik, xxxxx xx det er gennem vedtagelsen af ny lovgivning. Det er også, hvad denne opsats kan bidrage med.
For forskningen i framing kan undersøgelsen bidrage med et perspektiv på en xxxx ny politisk aftale, hvor ikke bare danske politikere, men også andre af det danske samfunds aktører, har vedtaget noget xxxxxx nyt og konkret. Når de kategorier, vi bruger i sproget, er kulturelt og historisk betingede, vil analyser som denne desuden altid være essentielle. På det teoretiske og metodiske plan, giver opsatsen desuden fremtidige forskere xxxx xxx værktøjer til at begribe netop framing. For verden udenfor universiteternes mørke kamre, kan opgaven desuden bidrage med at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at reflektere over sproget, over de aktører, der, i demokratiske samfund, agerer i vores sted og over vores egen forståelse og virkelighedsopfattelse.
33 Xxxxx et al., 2012, pp. 276
34 Xxxxxxx, X., Bunar, N., (2010), State Assisted Integration: Refugee Integration Policies in Scandinavian Welfare States: the Swedish and Norwegian Experience, Journal of Refugee Studies, Oxford University Press, pp. 1
5. Teori og metode
5.1 Teori
Denne undersøgelses overordnede teoretiske perspektiv kommer til at udgå fra et socialkonstruktionistisk syn på menneskelig erkendelse. For det første, kritiseres det, at konventionel viden kan baseres på objektive og neutrale anskuelser på verden. For det andet, er de kategorier og begreber, vi bruger i sproget, kulturelt og historisk betingede. For det tredje, er erkendelsen socialt konstrueret, hvilket betyder, at virkeligheden skabes igennem vores daglige interaktioner. Noget der netop gør studiet af sproget interessant, da det mest af alt er her, at denne interaktion finder sted. Det betyder dog, for det fjerde, ikke, at alle mennesker har lige muligheder. 35 I stedet skabes erkendelsen af skiftende magtforhold, hvor indhold og identiteter produceres og reproduceres af ledende samfundsaktører som politikere, organisationer og medier. 36 Netop derfor, er det af yderste vigtighed, at analysere og kritisere disse magthaveres sæt at føre argumenter på.
5.1.1 Framing
Framing-teori handler om, hvordan netop disse aktører vælger, inkluderer og lægger vægt på specifik information, som resulterer i beskrivelser, der privilegerer visse dele af en hændelse, mens andre dele udelades. 37 Indenfor pressen, er det for eksempel hver dag journalister og redaktører, der tager beslutninger om, hvilke historier, og hvilke xxxxxxx xx disse historier, der har nyhedsværdi. 38
Det siger sig selv, at det er svært for en journalist at få alle aspekter af en given begivenhed med i eksempelvis en reportage, men det er i samme ombæring vigtigt at anerkende og kritisere, da meget få mennesker selv søger efter førstehåndsinformation, og derfor vil være modtagelige overfor de udsagn, der kommer i medierne. 39 På den måde indeholder framing-teorien to perspektiver. Det ene er
35 Xxxx, X., (2003), Social Constructionism, 2nd Edition, Routledge, Great Britain, pp. 2-5
36 Xxxxxx, 2014, p. 98
37 Lin, 2014, 601
Xxx & Xxxx, 2014, 711
38 (1) Xxxxxx et al, 1997, pp. 237
(2) Xxxxxxxxxxx, N., (2013), ‘‘CULTURE CLASH’’ IN PHOENIX Online news framing of gang rape in a refugee community, Journalism Studies, Vol. 14, No 6, Xxxxxx & Xxxxxxx, pp. 793
39 (1) Xxx & Xxxx, 2014, p. 710
afsenderforholdet, hvor en aktør kan konstruere virkeligheden på et bestemt sæt, mens det andet er modtagerforholdet, der siger noget om, hvordan denne konstruktion modtages og omsættes til erkendelse.
Netop sidstnævnte har været grundlag for xxxxx xxxxx. Hos tilhængerne fremhæves blandt andet de store kommercielle industrier, hvor velvilligheden til at bruge store økonomiske summer på reklamer, peger på en magt til at forme produktpræferencer og opfattelsen af givne xxxxx. Xxxxx xxxxxxxxx desuden, at fokus på politiske skandaler, kan føre til en generel apati mod politikere, xxxxx gentagne negative historier om mennesker med anden etnisk baggrund end majoriteten kan føre til xenofobi og offentlig frygt. 40 Medieeffektteorier som denne undersøgelses framing- teori, giver altså alle aktørerne i og omkring medierne en egenskab af magt til at udøve indflydelse på, hvad deres publikum kommer til at tænke om bestemte xxxxx.41
Hos kritikerne er hovedargumentet, at der nødvendigvis må være grænser for mediernes påvirkning, da individers individuelle viden og sociale interaktioner også må xxxxxx ind på erkendelsen. 42 Af argumenter findes her, at de teknologiske transformationer såsom udviklingen af internettet eksempelvis har forårsaget en stigende publikumsfragtmentering. Med flere kanaler og en større mængde information tilgængelig, er modtagere i højere grad tvunget til at tage personlige valg om hvilke medier og hvilke medieindhold, de vil bekende sig til.43 Det betyder en højere grad af selektion, og her er endnu et eksempel, at blandt andet partiske referencer, xxxxx xxxxxx på samme, er blevet en meget stærkere indikator på, hvilke medier og hvilket medieindhold mennesker vælger at tro på xxxxx følge. 44 Her er især det højredrejede Fox News et godt eksempel på en partisk præference af nyheder, men i Danmark er det også den gængse holdning, at store aviser såsom Politiken og Information er for de politisk
(2) Xxxxxxxxx, X., Xxxxxxxx, K., (2016), Locating refugees, Journalism Practice, 10:3, pp. 427
(3) Xxxxxxx, X., (2015), Infiltrators or Asylum Seekers? Framing and Attitudes Toward Asylum Seekers in Israel, Journal of Immigrant & Refugeee Studies, 13:4, pp. 359
40 (1) Xxxx, X. X., Xxxxxxxxx, X. X., (2007), Critical Forum, The Political Sins of Xxx Xxxxxxx, Critical Studies in Media Communication, Vol. 24, No. 3, Routledge, pp. 263
(2) Xxxx, X., (1995), Agenda-setting and other theories of media effect, The Politics of the Media, South Yarra, Vic: Macmillan, pp. 50
41(1) Xxxx, X., (2014), Politics and the Media, New and Old, Government and Politics in Australia, Xxxxxxx, Australia, pp. 298-9 (2) Xxxx, X., 1995, pp. 48-9, 51, 58-60
42 (1) Xxxx, X., 1995, pp. 52-3
(2) Xxxxxxx, X., Xxxxxxxxx, J., (2013), Not (Yet) a New Era of Minimal Effects: A Study of Agenda Setting at the Aggregate and Individual Levels, The International Journal of Press/Politics, 18(2), Sage, Sweden, pp. 234-5
43 Xxxxxxx, X., Strömbäck, J., (2013), pp. 236
44 (1) Xxxxx, D., Xxxxxxxxx, X. X., (2007), Framing Public Opinion in Competitive Democracies, American Political Science Review, Vol. 101, No 4, USA, pp. 640, 651-3
(2) Xxxxxxxx, X. (2008), More than Weighting Cognitive Importance: A Dual-Process Model of Issue Framing Effects, Political Psychology, Vol. 29, No 1, Xxxxxxxxx Publishing, pp. 1
venstreorienterede, mens Berlingske og Børsen er mere orienteret mod højre. Diskussionen om medieeffekter er den største ubekendte i min undersøgelse, og det medgives, at det netop kan være mere end svært at måle alle parametre i forhold til, hvordan og hvorfor en given sag modtages på et bestemt sæt. Det kommer dog ikke til at have en direkte indvirken på mine resultater. Som det er nævnt i problemformuleringsafsnittet, er formålet med denne opgave at belyse, hvorledes debatten om arbejdsmarkedsintegration føres, og med hvilke konsekvenser for den demokratiske beslutningsproces. Deraf xxxxxx problemstillingen, der lyder, at undersøgelsen kommer til at handle om, hvordan idéen om god integration frames af aktørerne, hvordan begrebet flygtning konstrueres og under hvilke forudsætninger, aftalen er forhandlet på plads. Der er altså fokus på afsender-forholdet, hvilket betyder, at denne opgave ikke kommer til at have noget klart svar på sidstnævnte andet end teorien. På trods xx xxxxx ubekendte, er det dog stadigvæk standpunktet, at de aktører, der får taletid i medierne, og de, der udvælger dem, kan komme til at diagnosticere sociale problemer og definere, hvor bredt feltet af løsninger er. 45 Materialet er netop valgt ud fra den betragtning, at det giver en vis magt, at sidde i en vigtig national
forhandlingsposition.
For at opsummere, skal de to dele af teorien ikke ses som forskelligheder, men som forskellige grader af samme perspektiv. Socialkonstruktionismen har mere en ontologisk karakter, mens framing er mit primære udgangspunkt. Hvordan den hænger sammen med metoden, er at finde i næste afsnit.
45 Xxx, X., Xxxxxxxx, X. X., Xxxxx, X. X. (2010), Talking about poverty: News framing of who is responsible for causing and fixing the problem, J&MC Quarterly Vol. 87, Nos. .V4 Autumn/Winter, pp. 563, 565, 575
5.2 Metode
Retorikkens grundpræmis er, at sprog er handling. Retorik er altså vores mulighed for at gribe ind i virkeligheden, skabe og præge omverdenen. 46 På trods af forskellige teoretiske udgangspunkter, er det også et udsagn, framing-teorien tillægger sig. Med det tilføjes desuden, at når de retoriske argumenter kommer i medierne, vil der være en sandsynlighed for, at disse former for virkelighed spredes ud og bliver almene holdninger i samfundet. Ved at bruge en retorisk analyse, bliver det muligt at undersøge de former af diskurs, som de retoriske aktører udpensler i debatten. En retorisk analyse gør det samtidigt også muligt at se på, hvilke sproglige værktøjer de enkelte aktører benytter sig af. Den er altså ideel i besvarelsen af min problemformulering.
5.2.1 Det retoriske argument
Det retoriske argument analyserer den situation, hvor begrænsninger og muligheder formes diskursivt af den politiske aktør. Det behøver som udgangspunkt ikke kun at være, hvad teksten siger, men kan også være det visuelle udtryk hos en given afsender. Selvom denne undersøgelse kommer til at have fokus på teksten, xxxxx hvad som siges, benægter denne forsker således ikke, at der kan være en sammenhæng xxxxxx en given retoriks gennemslagskraft, og hvordan det rent dramaturgisk bliver udlagt. Ser vi en tale med Statsministeren i fjernsynet, er det således ikke kun ordene, der rammer os, men også et virvar xx xxxx og billeder.47 På den måde suppleres den talte tekst med andre sanseindtryk, og det xxx xxxxxx ind på, hvordan vi modtager budskaberne.48 I forbindelse med det undersøgte primærmateriale, er det dog ikke blevet vurderet, at have en vigtig faktor.
Metodisk deles analysen op i to dele, argumentationens appelformer og stil. 49 For at xxxx det nemmere for læseren at følge med i, eksakt hvilke værktøjer, der vil blive brugt i analysen, er disse markeret med et tal i en parentes.
46 Xxxxxxxxx-Xxxxxxxxx, 2011, pp. 28, 34, 73,
47 Xxxxxx, 2014, pp. 141
48 Xxxxxxxx, 2008, pp. 573
49 Xxxxxx, 2014, pp. 99-100
Argumentationens appelformer.
Som det er blevet beskrevet tidligere, benytter retoriske aktører sig af forskellige værktøjer, for at et givent argument skal få en overtalende effekt. Hver xxxxx konstituerer på dette sæt en form for argumentation, der accepteres som legitim i bestemte kontekster. Disse argumenter støbes ikke bare som logiske slutninger på en given præmis, men er langt mere komplekst sammensatte.50 Normalt ville en analyse af appelformerne inkludere logos, patos og etos. Med opgavens begrænsninger in mente, er det dog blevet vurderet, at en analyse af sidstnævnte etos, på trods af dets uomtvistelige vigtighed, ikke vil bidrage xxxx xx meget, som andre retoriske analyseværktøjer. Derfor xx xxxxx ”autoritetens” appelform udeladt. 51
Logos er appellen til fornuften. Her benytter den retoriske aktør sig af bevisførelse og lægger på den måde en række variabler frem, der tilskynder en bestemt løsning. Logos kan være både induktiv og deduktiv. Induktiv argumentation tager sit udgangspunkt i en specifik sag. Det kan for eksempel være, at det opdages, at flere af de danske banker udbyder skattely til deres kunder, og at en given taler argumenterer for strammere lovgivning på området, da det xxxxxx vil dræne statskassen for penge. Her er den logiske slutning ny lovgivning og præmissen; at Danmarks økonomi xxxxxx vil forringes. Deduktiv argumentation tager omvendt udgangspunkt i noget generelt. Det kan for eksempel være, at en taler argumenterer for, at alle bankdirektører xx xxx på at snyde det danske samfund for penge, og at staten derfor må overtage bankerne. Da bygger udledningen på en generel antagelse om direktørerne som svindlere – en præmis, der er uafhængig af tid og sted. 52 I retorik som denne består den logiske xxxxx ikke bare af syllogismer, hvor en præmis har en givet konklusion. I stedet benytter vores fiktive retoriske aktør sig af entymemer, hvor præmisserne er udeladte, er skjulte xxxxx xx underforståede. Når taleren fortæller, at alle bankdirektører er svindlere, gør hun det således uden at føre bevis for, hvad der lægger til xxxxx for xxxxx antagelse. Det er interessant set ud fra et magtperspektiv, da det på en enkel måde, gør det muligt at forme virkeligheden i den retning, aktøren ønsker.53 I forhold til denne undersøgelse, er entymemet (1) da den mest interessante del af logos at analysere, og derfor vil fokus lægge der.
50 Xxxxxx, 2014, pp. 6-7, 40-1, 58
51 Xxx et al, 2010, 575
52 Xxxxxx, 2014, p.57-9
53 Xxxxxx, 2014, p. 60-2
Patos (2) er appellen til følelsen. Tager vi førnævnte eksempel op, kan det være, at en taler fortæller, at det går ud over forplejningen af de ældre samfundsborgere på plejehjemmene, når bankdirektørernes kunder undlader at betale skat. I en velfærdsstat som Danmark kan dette ses som amoralsk og på den måde generere vrede hos modtagerne af budskabet. Denne vrede kan i sidste ende xxxx, at en lovændring synes nødvendig i befolkningen. Selvom det er rigtigt, at færre skatteindtægter på den ene xxxxx den anden måde vil forringe velfærdsamfundet, xx xxxxxx af eksemplet med plejehjemsbeboerne manipulerende, da andre faktorer xxx xxxxxx ind. Patos behøver dog ikke at være direkte manipulativ, men kan også være en følelsesladet tilkendegivelse, der virker forsamlende. 54 Her xx Xxxx Xxxxxxxxxxxx, tidligere statsminister i Norge, tale i Oslo Domkirke efter tragedien på Utøya i 2011 et godt eksempel.55
Stil
Mens appelformerne siger noget overordnet om fornuftens, autoritetens og følelsens mulige effekt på en modtager, er stil brugen af æstetiske attributter.56 Det er her man kan analysere med hvilke virkemidler en retorisk aktør forsøger at få de tilhørende til at ville acceptere et givent argument.57 Xxxxxx xx på den måde ikke et alternativ til, men er appelformernes byggestene. 58
Denotation er således den direkte skildring af et givent objekt. Det kan for eksempel være den aflange gule frugt kaldet bananen. Konnotation er derimod når en retorisk aktør vil skabe en forbindelse xxxxxx begreber og idéer. Det kan for eksempel være, når en sælger argumenterer for, at frugter xx xxxxx, og for, at en gruppe tilhørere derfor skal købe en masse bananer. Skellet xxxxxx de to stil-typer, er dog ikke altid så enkelt. Som vi skal se, kan konnotation kamufleres som denotation, og det er vigtigt at erkende ud fra et magtperspektiv, da det giver den retoriske aktør mulighed for at forme debatten. Skemaer er således værktøjer, der kan forstærke sprogets konnotative xxxxx denotative effekter. De tilrettelægger ord på en måde, der ikke bare xxxxx xx en tilhørers opmærksomhed, men som også får indflydelse på sammenhængens betydning. Ud fra en vurdering af, hvordan problemformuleringen bedst besvares, er det kun to af
54 Xxxxxx, 2014, p. 63-5
55 Politiken. Se Stoltenbergs gribende tale til ære for Norges døde. 24.07.2011.
<xxxx://xxxxxxxxx.xx/xx/xxxxxx/XXX0000000/xx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxx-xxxx-xxx-xxxx-xxx-xxxxxx-xxxxx/> Besøgt d. 14.04.2016
56 Xxxxxx, 2014, p. 38-9, 41
57 Xxxxxx, 2014, p. 82-83
58 Xxxxxx, 2014, p. 70-1, 73
disse skemaer, der er valgt ud. Antitesen og parallelismen.
Antitesen (3) betyder, at en retorisk aktør søger at højne argumentets effekt ved at kontrastere det brugte begreb fra xxxxx xxxxxx. Her er dikotomier som godt og ondt, moralsk og amoralsk xxxxx frihed og tyranni alle fine eksempler. Parallelisme
(4) handler derimod om at tilføre en struktur bag det, man udtrykker. Det kan for eksempel være, hvis førnævnte skatteordfører udtrykker, at det kun kan være retfærdigt, at staten sætter de svindlende bankdirektører i fængsel. Her paralleliseres det retfærdige med en given lovmæssig xxxxx politisk idé.59
Hvor skemaer er om, hvordan ord arrangeres, er troper snarere brugen af ord. Her er metaforen vigtig at benævne som et retorisk værktøj, der skaber konventionelle betydninger ved at sætte et givent fænomen sammen med almene kulturelle antagelser og oplevelser.60 I opgaven vil der især blive fokuseret på den analogiske argumentation (5), der er en specifik form for metafor, hvor én situation sammenlignes med en anden. For at tage et eksempel, føres politiske debatter ofte i termer xx xxxx. Vi kan således vinde xxxxx tabe debatter. Vi ser den person, vi argumenterer imod, som en modstander. Og vi angriber en modstanders standpunkter, mens vi forsvarer vores egne.61 Som vi skal se, er analogisk argumentation stærk, da en retorisk aktør forholdsvist uhindret kan komme til at tale i sandheder. Vel at mærke uden at præmisserne er givet.
Hvor metaforen giver mening til ét begreb igennem en idé, er metonymien primært referentiel.62 Det kan for eksempel være, når begrebet ”xxxxxx” bruges om intelligente mennesker. Som vi skal se, bruges metonymien dog også, når en aktør vil xxxx betydningen af argumentet kraftigere.63 Indenfor xxxxx xxxx er synekdoken (6) interessant i forhold til denne undersøgelse, da det er begreber, der beskriver gruppetilhørighed og identitet. Her er svensker, svenske værdier og flygtning alle eksempler.64 Hyperbolen (7) er et retorisk værktøj, der kan få argumentet til at virke mere overvældende. Snakker en minister for eksempel om, at de svindlende bankdirektører ”vælter ind over grænserne”, virker et argument, om at styrke grænsekontrollen, bedre, end hvis hun fortæller, at ti personer på fredelig vis havde købt
59 Xxxxxx, 2014, p. 75-7
60 (1) Xxxxxxxx, 2008, 570
(2) Xxxxxx, X., Xxxxxxx, M., (2003), Metaphors We Live By, The University of Chicago Press, USA, pp.115
61 Xxxxxx-Xxxxxxx, 2003, p. 4-5
62 Xxxxxx-Xxxxxxx, 2003, p. 36
63 Xxxxxx, 2014, p. 78-9
64 Xxxxxx, 2014, p. 74, 80
xxxxxxxxx i Xxxxxxx xx kom til København med toget. Paradiastolen (8) er opgavens sidste analyseværktøj, og er et middel, der giver den retoriske aktør mulighed for at reevaluere en given mening ved at udskifte én forståelse af virkeligheden med en kontrasterende. Tager vi bankdirektør-eksemplet op, kan en retorisk aktør, der er pro skattely, således fortælle sine tilhørere, at bankdirektørerne ikke er svindlere, men i virkeligheden er helte, da de ved hjælp xx xxxxx skattely-aftaler rent faktisk hjælper med at holde rige skattebetalere på dansk xxxxx. Her vender brugen af ”xxxx” betydningen.65 Argumenter og sprog kan altså farves alt efter, hvilke ord der benyttes,
hvilke ord, der ikke benyttes og efter de værdier, der tildeles begreberne. Når denne undersøgelse vil xxxxx på, hvordan idéen om ”god integration” frames, hvordan begrebet flygtning konstrueres og under hvilke retoriske forudsætninger, aftalen er blevet forhandlet på plads, bidrager disse værktøjer altså hver især med vigtige anskuelser.
65 Xxxxxx, 2014, p. 81-82
6. Analyse
6.1 Analyse af det retoriske argument
Det retoriske argument analyserer den situation, hvor begrænsninger, muligheder xx xxxxxx formes diskursivt af den retoriske aktør. Som det er nævnt i kritikken af kilderne, er materialet hentet fra de forskellige parters respektive hjemmesider. På den måde er citater og vinkel accepteret ikke bare af trepartsdeltagerne, men af organisationerne. Det betyder også, at alle udtalelser kan antages at være repræsentative, og derfor vil henvisninger til citaterne bestå af organisationernes og regeringens forkortelser.
Som det er beskrevet i afsnittet om kildekritikken, er parterne LO (Landsorganisationen i Danmark), FTF, AC (Akademikerne) og L (Lederne) repræsentanter for lønmodtagerne. Hos arbejdsgiverne er det DA (Dansk Arbejdsgiverforening), KL (Kommunernes Landsforening) og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). Bogstavet R, vil stå for regeringen.
Hos organisationerne findes mange forskellige varianter af de samme argumenter. Xx xxxxx opgave har begrænsninger, der skal overholdes, vælger jeg dem ud, der xx xxxx sigende og dem, det giver mening at undersøge i forhold til min problemformulering.
6.1.1 Appelformen Logos
Logos hos LO:
L1: Det xx xxxx afgørende, at de flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark, kommer i job, xx xx xxx forsørge sig selv og bidrage til fællesskabet.66
L2: Når det er vigtigt, at flygtninge kommer ud på arbejdspladserne, er det fordi, det er her man lærer sproget, den danske arbejdspladskultur og faget at kende.67
L3: Om den xxx IGU-uddannelse. Det er en ordning, som kommer alle parter – flygtninge, virksomheder og samfund – til stor gavn… det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.68
I L1 benytter LO sig deduktivt af logos, hvor der siges noget generelt om, at det er ”xxxx afgørende” at flygtninge kan forsørge sig selv. Udtalelsen er dog samtidigt et entymeme, hvor præmissen er underforstået, men ikke fuldt ud defineret. Det er afgørende fordi flygtninge på kontante ydelser, ifølge LO, ikke bidrager til fællesskabet. ”Fællesskabet” er dog underforstået som noget man deltager i ved at arbejde. L2 er også deduktiv argumentation, men har en anden vinkel. Her er det vigtigt at komme ud på arbejdspladserne, fordi man lærer sproget og den danske arbejdspladskultur at kende. Det er dog, ligesom L1, entymeme, da det ikke forklares hvorfor det lige præcis xx xx xxxx, der er vigtige. L3 siger noget om fremtiden. Her benytter LO sig induktivt af logos, da argumentet tager udgangspunkt i den specifikke sag. At sige, det er et skridt i den rigtige retning, og at det vil være til stor gavn, er på xxxxx xxx, som de andre to, entymeme, da det, selv for fagforeningerne, kan være svært at sige noget om fremtiden.
Logos hos FTF:
L1: At blive en del af et arbejdsfællesskab er den allervigtigste indgang for nyankomne flygtninge til at blive en del af et nyt samfund. 69
L2: Arbejdsmarkedet er det bedste værktøj til at integrere xxx borgere i samfundet. Det har eksperter entydigt peget på (ingen dokumentation), og lønmodtagerne xx xxxx enige. Xxxx ud af ti mener, at det vil være nemmere for flygtninge at blive integreret i det danske samfund, hvis de kommer hurtigt i arbejde.
L3: Det giver både en menneskelig og samfundsøkonomisk kæmpegevinst, hvis vi løser den udfordring sammen.70
66 LO. Hele Danmark skal opleve, at det går fremad. 01.01.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/XxxxxxxxXxxxxxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
67 LO. Flere virksomheder har xxxxx xxxxxx for flygtninge. 28.01.2016
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/XxxxXxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
68 LO. Xxxx fornuft i første delaftale om integration. 26.02.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/0xxxx_XXX.xxxx> Besøgt. d. 06.05.2016
69 FTF. Arbejdsgiverne må tage et større ansvar for flygtninge. 12.01.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxx- et-stoerre-ansvar-for-flygtninge/> Besøgt d. 23.05.2016
70 FTF. Trepart skal sikre balanceret løsning med flygtninge på arbejdsmarkedet. 11.02.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xxxx-xxxxx- balanceret-loesning-med-flygtninge-paa-arbejdsmarkedet/> Besøgt d. 23.05.2016
FTF benytter sig ligesom LO deduktivt af logos. I L1 beskriver de, hvorledes ”arbejdsfællesskabet” er den vigtigste indgang til det xxx samfund, og at det er en gevinst for den enkelte og samfundet. Det er entymeme, da der ikke henvises til hverken statistikker xxxxx anden forskning på området. Arbejdsfællesskabet xx xxxxxx ikke videre defineret. I L2 fortælles det, at arbejdsmarkedet er det bedste værktøj til at integrere xxx borgere. Præmisserne er, at eksperter entydigt har peget på det, og at lønmodtagerne xx xxxx enige. Der fortælles dog ikke noget om, hvilke eksperter, der er tale om, xx xx xxx verificeres xxxxx xx der er ”eksperter”, der mener noget andet. At lønmodtagerne mener, at det er nemmere for flygtninge at blive integreret er også et tvivlsomt argument, da integrationen xxxxxx ikke defineres. I L3 beskrives det, hvorledes det er en både samfundsøkonomisk og menneskelig kæmpegevinst, at blive integreret på arbejdsmarkedet. FTF opremser senere forskellige tal, der underbygger førstnævnte præmis.71 Hvilken menneskelig gevinst det har, bliver dog ikke videre defineret xxxxx påvist og er derfor også entymeme.
Logos hos AC
L1: Danskerne - alle os der går på arbejde hver dag - vi ved, hvad det kræver at bestride et job som vores eget. Alt sammen noget man som flygtning ikke ved.72
L2: Der var enighed i aftalekredsen om, at en bedre integration på arbejdsmarkedet er en af de bedste veje til øget integration i samfundet generelt set.73
AC fortæller i L1, at ”Danskerne” ved, hvad det kræver at bestride jobs, og at ”flygtningen” ikke ved det. Her er logos entymeme, da flygtningen nok bliver defineret som én, der ikke ved, hvad det kræver at være på arbejdsmarkedet, men da vi ikke får at vide, hvem det xxxxxx xx. Danskerne fortælles der omvendt xxxxxx ikke noget om, andet end, at de har viden fra arbejdsmarkedet. I L2 fortælles det, at bedre integration på arbejdsmarkedet er en af de bedste veje til integration. Præmissen, som argumentet bygger på, er, at der var enighed om det i aftalekredsen. På den måde er beviset yderst tyndt, da vi ikke får andet end xxxxx på parternes holdninger.
71 FTF. Lønmodtagere: Flygtninge i job gavner integrationen. 10.02.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxx/xxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- xxxxx/artikel/loenmodtagere-flygtninge-i-job-gavner- integrationen/?L=0&cHash=e7d46b4bf079054017cd7e6a68804c1d> Besøgt d. 23.05.2016
72 AC. Akademikere bliver flygtninges xxx best buddies. 03.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxxxxxx-xxx-xxxx-xxxxxxx.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
73 AC. Trepartsaftale om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet er i hus. 17.03.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxx-xx-x- hus.aspx> Besøgt d. 06.05.2016
Logos hos L
L1: …det er på de danske arbejdspladser, at vi for alvor kan lære nytilkomne om det danske samfund og vores kultur… I et land som vores, hvor arbejdslivet og det kollegiale fællesskab xxxxxxx en stor xxxxx for vores forståelse af, hvem vi er, giver det rigtig god mening at tænke arbejdspladserne ind i integrationen. 74
L2: For mig er der ingen tvivl om, at det er bedst for den enkelte flygtnings integration at være selvforsørgende og udfylde en plads i samfundet. 75
Lederne fortæller i L1, at det giver god mening at tænke arbejdspladserne ind i integrationen, da det er her, man lærer nytilkomne om det danske samfund og kulturen. Desuden er endnu en deduktiv præmis, at det kollegiale fællesskab xxxxxxx en stor xxxxx vores forståelse af os selv. L1 er entymeme, da der ikke er noget bilæg for præmisserne, men da de i stedet beror på en mere generel xx xxxxx endda personlig anskuelse. Det er også noget, der kommer frem i L2, da der for aktøren er ingen tvivl om, at god integration skabes, når man er selvforsørgende og kan udfylde en plads i samfundet. Der er ingen tvivl, men holdningen er stadigvæk retorikerens egen.
Logos hos DA
L1: Det er på ingen måde store tal og slet ikke set i forhold til den præmis, som vores samfund hviler på, nemlig at vi er i stand til at forsørge os selv...76
L2: …97 pct. af alle flygtninge bliver vurderet ikke-jobparate. De xxxxx x xxxxx integrationsprogrammer og får ikke skabt en xxxxxx kontakt til arbejdsmarkedet, hvilket er kontraproduktivt for integrationen.77
L3: Som Børsen har beskrevet, erklærer kommunerne stort set alle flygtninge som ikke-klar til arbejdsmarkedet, selv om størsteparten selv erklærer sig villige til at arbejde med xxxx xxxxxx.78
Hos DA beskrives det i L1, hvorledes præmissen for det danske samfund er, at man er i stand til at forsørge sig selv. Logos er igen deduktivt, da der henvises til noget generelt, mens der xxxxxx ikke er noget bilæg for at sige, at præmissen netop er, som det udlægges. I L2 mener DA, at det er kontraproduktivt for integrationen, at kun 3%
74 Lederne. Debatindlæg: Det er nu, vi som ledere skal vise vejen. 30.01.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxx--xxx-xx-xx-xx-xxx-xxxxxx-xxxx-xxxx- vejen> Besøgt 06.05.2016
75 Lederne. Hjemmeservice er et godt supplement. 22.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxx-xxxxxxxxxx> Besøgt d. 06.05.2016
76 DA. Integration på arbejdsmarkedet har slået fejl. 07.01.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: DA: INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET HAR SLÅET FEJL Besøgt 06.05.2016
77 DA. Integration er en bunden opgave. 20.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: INTEGRATION ER EN BUNDEN OPGAVE Besøgt 06.05.2016
78 DA. Kritikken af LO-DA’s flygtningepakke er letkøbt. 16.03.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: KRITIKKEN AF LO-DA'S FLYGTNINGEPAKKE ER LETKØBT Besøgt 06.05.2016
erklæres arbejdsmarkedsparate. Det er igen deduktivt, men også entymeme, da argumentet bygger på en ikke defineret forståelse af, hvad integrationen er for en størrelse. I L3 erklæres det, at størsteparten af flygtningene selv erklærer sig xxxxxx til at arbejde med xxxx xxxxxx. Der henvises dog ikke til underbyggende undersøgelser.
Logos hos FA
L1: ” Vi ved, at det nuværende system opleves som bureaukratisk ude i sektoren. Derfor har vi påpeget, at det er nødvendigt med mere fleksible rammer for virksomhederne…”79
FA beskriver hvordan det nuværende system med at få flygtninge på arbejdsmarkedet generelt opleves som bureaukratisk. Der er dog ikke xxxxx henvisninger til en egentlig undersøgelse.
Logos hos KL
L1: ”Danmark oplever i øjeblikket den største flygtningetilstrømning i nyere tid...”80 L2: ”Kommunerne bruger mange unødige ressourcer på procesregler, der ikke giver resultater. KL foreslår derfor generelt færre procesregler og mere fokus på resultater...”81
L3: ”Forudsætningen for god integration er, at man bliver en del af arbejdsmarkedet…82
XX xxxxxx induktiv argumentation i L1 ved at sige, at Danmark oplever den største flygtningetilstrømning i nyere tid. Argumentet er dog også entymeme, da ”i nyere tid” ikke bliver videre defineret. I L2 beskrives det hvorledes kommunerne bruger unødige ressourcer på procesregler, der ikke giver resultater. Der er ikke nogen videre beskrivelse af, hvordan ressourcerne er unødige xxxxx hvilke resultater, andet end andelen af flygtninge i arbejde, der er tale om. I L3 er argumentet, at forudsætningen for god integration er, at man er en del af arbejdsmarkedet. Der er dog ikke noget bilæg for denne påstand, og derfor er det også entymeme.
79 FA. God fremdrift i trepartsforhandlinger. 24.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-0000> Besøgt 07.05.2016
80 KL. Arbejdsmarkedet er nøglen til integration. 14.01.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
81 KL. 25 forslag til en mere smidig indsats på integrationsområdet. 14.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/00-xxxxxxx-xxx-xx-xxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
82 KL. Flygtninge skal matches med de lokale jobmuligheder. 27.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxx-xxxx-xxxxxxx-xxx-xx-xxxxxx-xxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
Logos hos R
L1: Samlet set står vi over for en historisk omfattende integrationsudfordring.
L2: Det er en afgørende forudsætning for styrket integration, at flygtninge hurtigst muligt efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne xxxxx sig selv i det danske samfund.
L3: Den virksomhedsrettede indsats giver erfaringsmæssigt generelt de bedste resultater og skal derfor ikke afvente andre indsatser. 83
Logos entymemer ses induktivt hos L1 ved at Regeringen skriver om, at landet står over for en historisk omfattende integrationsudfordring. Kommissoriet fortæller ikke noget om, hvorfor xxxxx hvordan den er historisk. I L2 fortæller Regeringen, at det er en afgørende forudsætning for styrket integration, at flygtningene kommer ud på de danske arbejdspladser. Præmissen er, at det er her man får opbygget kvalifikationer og netværk, men xxxxxx siges det ikke, hvad der menes med ”styrket integration”. I L3 skriver R, at den virksomhedsrettede indsats erfaringsmæssigt giver de bedste resultater. Argumentet er deduktivt entymeme, da der ikke nævnes noget om, hvor erfaringerne stammer fra.
83 Beskæftigelsesministeriet, (2016), Kommissorium til trepartsdrøftelser om arbejdsmarkedsintegration, feb., Danmark.
6.1.2 Appelformen Patos
Patos hos LO
P1: …vi skal samtidig xxxxx, at xxxxx xxxxxxx på xxxxxx xx arbejdsmarkedet, herunder dagpengemodtagere og mennesker, der xx xxxxxx ud af dagpengesystemet, kommer i job.84
P2: Tallene understeger, hvor vigtigt det er, at flygtninge og familiesammenførte kommer ud i den virkelige verden – på arbejdspladserne – og får noget erfaring og et netværk, der kan hjælpe dem videre i job.85
Patos findes hos LO i P1 ved, at det, xxx xxxxx af at hjælpe flygtninge i job, altså også er nødvendigt at samle de mennesker op, der xx xxxxxx ud af dagpengesystemet. I P2 findes patos i, at et netværk på jobbet kan ”hjælpe flygtningene videre.”
Patos hos FTF
P1: Xxxx xx menneskelige og økonomiske årsager kan vi ikke holde alle disse mennesker passive i årevis.86
P2: Det er vigtigt at xxxxx på, at en stor gruppe lønmodtagere er bekymrede for, om flygtninge erstatter dem selv xxxxx en kollega på jobbet.87
P3: Jeg er ked af, at flygtninge i så høj grad bliver omtalt som et problem og en belastning for Danmark… (de) har xxxxx ressourcer, som kan være til gavn for Danmark.88
Hos FTF ses patos i P1, i at man af ”menneskelige årsager” ikke kan holde flygtningene ude fra arbejdsmarkedet. Som det ses i logos-afsnittet, gives der ikke nogen videre forklaring på, hvorfor det er strengt nødvendigt af ”menneskelige årsager”. I P2 vendes patos om, hvor FTF mener det vigtigt at anerkende, at ikke-flygtninge er bekymrede for at miste jobbet. Her tales der især til egne medlemmer, men som vi skal se, skabes der også en form for distance xxxxxx flygtning og lønmodtager. I P3 lægger taleren vægt på at flygtninge kan synes problematiske, men at det også er vigtigt at anerkende dem som individer med ressourcer.
84 LO. Hele Danmark skal opleve, at det går fremad. 01.01.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/XxxxxxxxXxxxxxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 07.05.2016 85 LO. Positive træk i Regeringens integrationsudspil.11.02.2016. xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/000000_xxxx_xxxxx_XXX.xxxx - Besøgt d. 06.05.2016
86 FTF. Trepart kan sikre reelle løsninger. 19.01.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xxx-xxxxx-xxxxxx- loesninger/> Senest besøgt d. 06.05.201
87 FTF. Lønmodtagere: Der er arbejdsopgaver til flygtninge hos os. 10.02.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxx/xxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- xxxxx/artikel/loenmodtagere-der-er-arbejdsopgaver-til- flygtninge-hos- os/?L=0&cHash=6e693de57114f2bac93760f73a113a08> Besøgt d. 06.05.2016
88 FTF. Trepartsaftale gør flygtninge til en ressource for DK. 17.03.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxx/xxx-xxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- xxxxx/artikel/trepartsaftale-goer-flygtninge-til-en-ressource-for- dk/?L=0&cHash=5ac730ea2309cd4ae4fc6dfa079db0de> Besøgt d. 06.05.2016
Patos hos AC
P1: Akademikerne…ser frem til, at den xxx xxxxxx en langt større del af flygtningene i arbejde, frem for at de efterlades i passiv forsørgelse.89
P2: Det er godt for flygtningene, og det er godt for Danmark.90
Akademikerne ser frem til at flygtningene ikke længere ”efterlades” passivt i forsørgelse. Her er ”efterlades” nøglen, da den giver et indtryk af, at aftalen redder flygtningene fra en position, de ikke ønsker at være i. I P2 er der fokus på, at aftalen gør noget ”godt” for alle.
Patos hos L
P1: Vi skal have luget ud i de mange dårlige undskyldninger for ikke at tage ansvar i den aktuelle flygtningesituation.91
P2: Mange (ledere) vil sikkert være bekymrede.92
P3: Uanset hvordan vi vender og drejer det, bliver det svært at skabe job til alle på det regulerede arbejdsmarked… Derfor synes jeg, man skal tænke fordomsfrit over, hvordan vi skaber xxx job på arbejdsmarkedet.
L bruger patos i P1 ved at sige, at virksomheder og ledere må tage et medansvar for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. I P2 bruges bekymringen igen for at udvise en velvillighed overfor fagforeningsmedlemmerne. P3 bruges argumentet, at da det bliver svært at skabe jobs på det regulerede arbejdsmarked, må man tænke fordomsfrit over mulige løsninger. Her er ”fordomsfrit” patos, da aktøren selv mener, at det, xxx xx på vej til at skrive, kan tages som noget negativt. Idéen er, at flygtninge skal aflaste travle karrierefamilier, fordi at der simpelthen ikke xx xxxxx muligheder. 93
Patos hos DA
P1: Stort set alle flygtninge bliver herefter vurderet til ikke at være arbejdsmarkedsparate. Hvad er det for en modtagelse?94
P2: Erfaringer viser, at en aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet ikke bare er sundere for det fysiske og psykiske helbred, men at tilværelsen på en arbejdsplads også giver
89 AC. Trepartsaftale om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet er i hus, 17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxx-xx-x- hus.aspx> Besøgt 06.02.2016
90 AC. Første delaftale i trepart på plads.17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxx-xxx-xxxxx.xxxx> Besøgt d. 07.05.2016
91 Lederne. Engelsk er nok for at starte i job i Danmark. 08.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xx-xxx-xxx-xx-xxxxxx-x-xxx-x-xxxxxxx> Besøgt d. 06.05.2016.
92 Lederne. Debatindlæg: Det er nu, vi som ledere skal vise vejen. 30.01.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxx--xxx-xx-xx-xx-xxx-xxxxxx-xxxx-xxxx- vejen> Besøgt 06.05.2016
93 Lederne. Hjemmeservice er et godt supplement. 22.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxx-xxxxxxxxxx> Besøgt 06.05.2016
94 DA. Indslusningsløn er ingen mirakelkur. 11.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: INDSLUSNINGSLØN ER INGEN MIRAKELKUR Besøgt 06.05.2016
en mere sammenhængende hverdag for de fleste. (Ingen dokumentation vises)95
P3: Resultatet er, at flygtningene hurtigt mister den gejst og virkelyst, som de kommer med.96
Patos bliver i P1 brugt til at angribe arbejdet af sagsbehandlerne. Sagsbehandlerne er offentligt ansatte, der varetager borgernes xxxxx xx vurderer, hvorvidt de xx xxxx til et job. 97 Ved at spørge, hvad det er for en modtagelse, vendes betydningen. Sagsbehandlerne fjerner grundlaget for den gode integration ved ikke at vurdere flygtninge som arbejdsmarkedsparate. I P2 viser erfaringer bl.a. at et arbejde giver en mere sammenhængende hverdag for de fleste, og at det er godt for det psykiske og fysiske helbred. DA har ikke dokumentation, men den ”mere sammenhængende hverdag” sælger alligevel argumentet. I forlængelse af P1 skriver P3, at kommunerne og sagsbehandlernes vurdering af flygtningenes xxxxx, får deres klienter til at miste den gejst, de kommer med. Igen gøres kommunerne til skurke. Al snak om bevæggrunde fra kommunernes side er desuden udeladt.
Patos hos FA
P1: I første omgang handler forhandlingerne om, hvordan parterne hver især kan bidrage til, at flere flygtninge bliver løftet ind på det danske arbejdsmarked.98
FA benytter patos i meningen, at de vil bidrage til, at flygtningene "løftes" ind på det danske arbejdsmarked. Flygtningen er altså i en position, hvor han/hun har brug for hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet.
Patos hos KL
P1: …den store tilstrømning er en gigantisk udfordring for kommunerne, som vil udfordre dem både i dagligdagen og økonomisk.99
P2: Alle arbejdsmarkedets parter er nødt til at tage et øget ansvar.100
Patos viser sig i P1 ved at bruge hyperboler til at fortælle, hvor ”gigantisk” en
95 DA. Tag ved lære af svenskerne. 07.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: TAG VED LÆRE AF SVENSKERNE Besøgt 06.05.2016
96 DA. Kritikken af LO-DA’s flygtningepakke er letkøbt. 16.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: KRITIKKEN AF LO-DA'S FLYGTNINGEPAKKE ER LETKØBT Besøgt 06.05.2016
97 Retsinformation. Vejledning om jobafklaringsforløb. 30.06.2014.
<xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000> Besøgt 20.05.2016
98 FA. God fremdrift i trepartsforhandlinger. 24.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-0000> Besøgt 07.05.2016
99 KL. Arbejdsmarkedet er nøglen til integration. 14.01.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt d. 06.05.2016
100 XX xxxx til topartsdrøftelser med regeringen. 11.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/XX-xxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
udfordring det vil være at modtage flygtninge i kommunerne, og om hvorledes det vil gå ud over borgene i kommunernes dagligdag. P2 fortæller, ligesom de foregående, hvordan det er vigtigt at parterne tager ansvar for integrationen.
Patos hos R
P1: En forstærket indsats for de nyankomne flygtninge…skal ske samtidig med, at vi fastholder et højt ambitionsniveau for at hjælpe ledige i Danmark...101
P2: Når vi skal bruge mange ekstra milliarder på flygtninge, xx xxxxxxx det vores økonomi. Så trues det råderum, som vi har kæmpet xxxxx for at tilvejebringe. Og når der kommer mange mennesker hertil fra xxxx xxxxx kulturer, så udfordrer det vores værdier og vores sammenhængskraft.102
P3: Det ulykkelige resultat er, at mennesker, som ønsker at være aktive, bliver gjort til passive klienter i det danske velfærdssystem…103
Regeringen beskriver i P1, hvordan indsatsen over for flygtninge, skal ske i samsspænd med ”hjælpen” til ledige i Danmark. I P2 fortæller R desuden, at det økonomiske pres som flygtningene, ifølge regeringen, skaber, truer de muligheder, der før har været for borgerne i samfundet. At flygtningene kommer fra xxxxx xxxxx, betyder samtidigt, at danskernes værdier og sammenhængskraft udfordres, og det er for R en negativ ting. P3 lægger fokus et andet sted. Nemlig at det er ”ulykkeligt” at mennesker, som ønsker at være aktive, gøres til passive klienter af beskæftigelsessystemet. Det er således ikke flygtningens skyld, men en forfejlet indsats fra stat og kommune.
6.1.3 Stil (Skemaer)
Antitese og parallelisme hos LO
A1: Det xx xxxx afgørende for mig at understrege, at aktiveringsindsatsen over for flygtninge ikke skubber vores arbejdsløse medlemmer længere væk fra arbejdsmarkedet.104
A2: Xxxxx xx, at den enkelte bliver løftet til at kunne varetage et job på almindelige danske arbejdsmarkedsvilkår.105
I antitese 1 skriver LO, at det er vigtigt at integrationen af flygtninge ikke skubber deres arbejdsløse medlemmer længere væk fra arbejdsmarkedet. På den måde sættes flygtningen i kontrast med de øvrige arbejdsløse. I Antitese 2 skrives der om at kunne
101 Beskæftigelsesministeriet, (2016), Kommissorium til trepartsdrøftelser om arbejdsmarkedsintegration, feb., Danmark.
102 Regeringen, Statsministeriet, (2016), Samarbejde xx xxxxx integration - Oplæg til trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter og drøftelser med kommunerne, xxx.xx, Februar, Danmark, pp. 1
103 Regeringen, 2016, pp. 13
104 LO. Opnåeligt mål at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. 21.01.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/Xxxxxxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016.
105 LO. DA og LO er enige om et fælles indspil til trepartsdrøftelserne. 09.03.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/0xxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
løfte flygtninge til at varetage job på almindelige vilkår. Der er altså en kontrast xxxxxx flygtningen som ikke-uddannet og den danske uddannede lønmodtager.
Pa1: Det xx xxxx afgørende, at… de kan forsørge sig selv og bidrage til fællesskabet.106
Af parallelisme findes det, i Pa1, afgørende i, at flygtninge kommer i job, da xx xxxxxx ikke vil bidrage til ”fællesskabet”.
Antitese og parallelisme hos FTF
A1: Eksperter peger entydigt på, at det er afgørende, at flygtninge fra ikke-vestlige xxxxx kommer hurtigt i arbejde… hvis de skal integreres succesfuldt.
A2: … vigtigt at en løsning for flygtninge ikke fortrænger ordinært ansatte. 107
A3: Danskerne er med rette bekymrede over, om flygtningepresset på kommunerne vil gå ud over kernevelfærden…108
A4: Aftalen gør flygtninge til en ressource for DK…109
FTF skriver i A1, at flygtninge fra ikke-vestlige land skal hurtigt i arbejde for at sikre succesfuld integration. Der skelnes altså xxxxxx personer, der kommer fra ikke-vestlige lande og personer, der ikke gør. Den succesfulde integration, modsat den ikke- succesfulde integration, er samtidigt én, der foregår ved at komme hurtigt i arbejde. I A2 beskrives det endvidere, at det er vigtigt at en arbejdsmarkedsaftale ikke fortrænger ordinært ansatte. Der ses altså en kontrast xxxxxx den ordinært ansatte og flygtningen. I A3 er antitesen økonomisk xxxxx eftersom flygtningepres og kernevelfærd, såsom skolegang, bliver sat overfor hinanden. A4 fortæller, at aftalen gør flygtninge til en ressource for Danmark. At sætningen lægger vægt på gør betyder, at aktøren ikke mener, flygtningen har været det før.
Pa1: At blive en del af et arbejdsfællesskab er den allervigtigste indgang for nyankomne flygtninge…
Pa2: For langt de fleste udlændinge er det danske sprog en hovednøgle til at få adgang til uddannelse og arbejdsmarked og i det hele taget blive en aktiv
106 LO. Hele Danmark skal opleve at det går fremad. 01.01.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/XxxxxxxxXxxxxxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 07.05.2016
107FTF. Lønmodtagere: Der er arbejdsopgaver til flygtninge hos os. 10.02.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxx/xxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- xxxxx/artikel/loenmodtagere-der-er-arbejdsopgaver-til- flygtninge-hos- os/?L=0&cHash=6e693de57114f2bac93760f73a113a08> Besøgt d. 06.05.2016
108 FTF. Danskerne bekymrede for den kommunale velfærd. 11.02.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxx/xxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- xxxxx/artikel/danskerne-bekymrede-for-den-kommunale- velfaerd/?L=0&cHash=f498b63985459b4994be2b09e66731ea> Senest besøgt d. 06.2016
109 FTF Trepartsaftale gør flygtninge til en ressource for DK. 17.03.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxx/xxx-xxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- xxxxx/artikel/trepartsaftale-goer-flygtninge-til-en-ressource-for- dk/?L=0&cHash=5ac730ea2309cd4ae4fc6dfa079db0de> Besøgt 06.05.2016
medborger.110
Pa3: Xxxx xx menneskelige og økonomiske årsager kan vi ikke holde alle disse mennesker passive i årevis.111
I Pa1 paralleliseres arbejdsfællesskabet som den allervigtigste indgang til samfundet. Andre fælleskaber, såsom foreningslivet, er dermed ikke xxxx xx vigtige. I Pa2 sættes læringen af det danske sprog som en præmis for at blive en aktiv samfundsborger. Pa3 paralleliserer desuden integrationsindsatsen med det menneskelige og det økonomiske
Antitese og parallelisme hos AC
A1: Danskerne - alle os der går på arbejde hver dag - vi ved, hvad det kræver at bestride et job som vores eget…Alt sammen noget man som flygtning ikke ved…112 A2: Akademikerne… tilbyder konkret at hjælpe højtuddannede flygtninge ind på arbejdspladser... Xxxxx xx at xxxx flygtningenes kompetencer til en ressource for Danmark.
A3: Selv om der ikke er så stor en xxxxx xx højtuddannede blandt flygtningene...113
XX xxxxxxx i A1, at der er forskel på, hvilken viden flygtningene har om det danske arbejdsmarked og hvilken viden danskerne har. I sig selv ikke så mærkeligt. Hvad der er interessant er dog, at der ikke fortælles yderligere om, hvad danskeren xxxxx flygtningen er størrelser. I A2 taler akademikerne dog om, at højtuddannede flygtninge kan have en vis faglighed og være til gavn for arbejdsmarkedet. Disse kompetencer skal gøres til en ressource, modsat af hvad de, ifølge AC, har været før. I A3 skelnes der igen xxxxxx højtuddannede og andre flygtninge med den tilføjelse, at der ikke er mange højtuddannede.
Pa1: ”Det er godt for flygtningene, og det er godt for Danmark.114
I Pa1 paralleliserer AC aftalen med det gode. At det xxxx xx godt for flygtninge og for Danmark at der nu i højere grad er fokus på at få indsluset folk igennem arbejdsmarkedet.
110 FTF. Arbejdsgiverne må tage et større ansvar for flygtninge. 12.01.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxx- et-stoerre-ansvar-for-flygtninge/> Besøgt d. 06.05.2016
111 FTF. Trepart kan sikre reelle løsninger. 19.01.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xxx-xxxxx-xxxxxx- loesninger/> Besøgt d. 06.05.2016
112 AC. Akademikere bliver flygtninges xxx best buddies. 03.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxxxxxx-xxx-xxxx-xxxxxxx.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
113 AC. Trepartsaftale om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet er i hus. 17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxx-xx-x- hus.aspx> Besøgt 06.02.2016
114 AC. Første delaftale i trepart på plads. 17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxx-xxx-xxxxx.xxxx> Besøgt d. 07.05.2016
Antitese og parallelisme hos L
A1: Derudover har det også den fordel, at det kan medvirke til at øge produktiviteten ved at aflaste travle karrierefamilier.115
L skriver i A1, at man må tænke fordomsfrit over jobskabelsen til nyankomne. Et af de jobs kan være at aflaste karrierefamilier med børnepasning og privat rengøringsarbejde. Kontrasten xx xxxxxx travle karrierefamilier og flygtningen.
Pa1: Ved at åbne xxxxxx for xxx medborgere i et praktikforløb, løntilskudsjob og med tiden i ordinære ansættelser...
Pa2: …det er på de danske arbejdspladser, at vi for alvor kan lære nytilkomne om det danske samfund og vores kultur… I et land som vores, hvor arbejdslivet og det kollegiale fællesskab xxxxxxx en stor xxxxx for vores forståelse af, hvem vi er… 116 Pa3: …er det er bedst for den enkelte flygtnings integration at være selvforsørgende og udfylde en plads i samfundet. 117”
Pa1 er interessant, da flygtningene paralleliseres som xxx medborgere. I Pa2 drages der desuden paralleller xxxxxx den gode integration og arbejdspladsen, aktøren lader samtidigt læseren forstå, at arbejdspladsen xxxxxxx en stor xxxxx for danskernes identitet. Pa3 drager desuden paralleller xxxxxx den gode integration, og det at kunne forsørge sig selv.
Antitese og parallelisme hos DA
A1: …de skal som udgangspunkt alle vurderes som arbejdsmarkedsparate… I dag vurderes stort set alle flygtninge til ikke at være jobparate.118
A2: Xxxxx xx, at den enkelte med en kombination af uddannelse og arbejde på en virksomhed bliver løftet til at kunne varetage et job på almindelige danske arbejdsmarkedsvilkår.119
A3: Resultatet er, at flygtningene hurtigt mister den gejst og virkelyst, som de kommer med...120
115 Lederne. Hjemmeservice er et godt supplement. 22.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxx-xxxxxxxxxx> Besøgt 06.05.2016
116 Lederne, Debatindlæg: Det er nu, vi som ledere skal vise vejen. 30.01.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxx--xxx-xx-xx-xx-xxx-xxxxxx-xxxx-xxxx- vejen> Besøgt 06.05.2016
117 Lederne. Hjemmeservice er et godt supplement. 22.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxx-xxxxxxxxxx> Besøgt 06.05.2016
118 DA. Integration på arbejdsmarkedet har slået fejl. 07.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: DA: INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET HAR SLÅET FEJL Besøgt 06.05.2016
119 DA. Da og LO er enige om et fælles indspil til trepartsdrøftelserne. 09.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: DA OG LO ER ENIGE OM ET FÆLLES INDSPIL TIL TREPARTSDRØFTELSERNE Besøgt 06.05.2016
120 DA. Kritikken af LO-DA’s flygtningepakke er letkøbt. 16.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: KRITIKKEN AF LO-DA'S FLYGTNINGEPAKKE ER LETKØBT> Besøgt 06.05.2016
DA skriver i A1, at den store forskel i aftalen skal være, at flygtningen erklæres arbejdsmarkedsparat. Noget der kun sker i 3% af tilfældene inden aftalens indgåelse. I A2 skrives der om at løfte den enkelt flygtning. Flygtninge har altså ikke kompetencerne til at komme ind på arbejdsmarkedet, som det er i taleøjeblikket. A3 lægger større fokus på villigheden. At gejsten forsvinder, des længere flygtningen ikke er på arbejdsmarkedet.
Pa1: …slet ikke set i forhold til den præmis, som vores samfund hviler på, nemlig at vi er i stand til at forsørge os selv.
Pa2: Men vi skal ikke kun have færre på offentlig forsørgelse af økonomiske hensyn. Det handler også om at skabe en bedre tilværelse for den enkelte...121
I Pa1 skriver DA, at samfundet hviler på den præmis, at alle borgere skal kunne forsørge sig selv. Udsagnet er altså et mål for den gode integration. I Pa2 sidestilles fokus på arbejdsmarkedet med, at det skaber en bedre tilværelse for den enkelte, hvis man indretter indsatsen for nyankomne mod arbejdsmarkedet.
Antitese og parallelisme hos FA
Hos FA er der ikke fundet relevante antitese. I stedet:
Pa1: Vi ved, at det nuværende system opleves som bureaukratisk ude i sektoren.122 Pa2: …det xx xxxx nødvendigt… at mulighederne for beskæftigelse skal være et centralt hensyn, når flygtninge skal boligplaceres.123
I Pa1 skriver sidestiller FA det nuværende integrationssystem med noget negativt. At det anses som bureaukratisk, og at det derfor er svært for virksomhederne at xxxx en indsats. Pa2 lægger vægt på ”nødvendigheden” af, at flygtninge xxxxxxxx efter, hvor der er arbejde.
Antitese og parallelisme hos KL
A1: Xxxxxx xx det jo skatteyderne, som står tilbage med regningen for at skulle forsørge mange tusinde flygtninge, som står uden job.
A2: … så er det jo en gruppe, som det vil blive en kæmpe udfordring at skaffe en plads på arbejdsmarkedet.124
121 DA. Tag ved lære af svenskerne. 07.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: TAG VED LÆRE AF SVENSKERNE – Besøgt 06.05.2016
122 FA. God fremdrift i trepartsforhandlinger. 24.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-0000> Besøgt 07.05.2016
123 FA. Fornuftig delaftale i trepartsforhandlinger. 29.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-0000> Besøgt d. 07.05.2016
124 KL. Integrationseftersyn adresserer ikke velfærdsudfordringen. 11.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxx-xxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
I A1 findes en antitese xxxxxx skatteyderne og flygtningene. A2 lægger vægt at flygtninge er en gruppe, som det vil blive svært at skaffe plads til på arbejdsmarkedet. Alle flygtninge sættes dermed over én kam.
Pa1: Integrationen står xx xxxxxx med tilknytning til arbejdsmarkedet. 125
Pa2: Hvis man medtager familiesammenføringer, og dem, der kom i 2015, kommer vi hurtigt op på noget, der svarer til indbyggertallet i en gennemsnitlig kommune. 126
I Pa2 xxxxxxx XX desuden, at integrationen, uden at give en videre definition xx xxxxxx størrelse, fejler, hvis ikke den sker i tilknytningen til arbejdsmarkedet. I Pa2 paralleliseres flygtninge til borgere, dog med den forskel, at de lægges på en i forvejen presset offentlig sektor. Antitesen ses her i skellet xxxxxx ordinær xxxxxx xx ny xxxxxx.
Antitese og parallelisme hos R
A1: En forstærket indsats…skal ske samtidig med… at hjælpe ledige i Danmark med at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
A2: … flygtninge har ofte ikke de kompetencer og den produktivitet, der kræves for at kunne opnå ordinær ansættelse på det danske arbejdsmarked...127
A3: Og når der kommer mange mennesker hertil fra xxxx xxxxx kulturer, så udfordrer det vores værdier og vores sammenhængskraft.128
A4: …mennesker, som ønsker at være aktive, bliver gjort til passive klienter i det danske velfærdssystem.129
Regeringen lægger, ligesom fagforeningerne, vægt på, at indsatsen overfor flygtninge skal ske i samsspænd med danske ledige på arbejdsmarkedet. Den ledige flygtning sidestilles altså ikke med den ledige dansker. I A2 fortæller R desuden, at flygtninge og familiesammenførte ofte ikke har samme produktivitet og kompetencer som danskerne. I A3 skrives det endvidere, at disse mennesker kommer fra andre kulturer og dermed udfordrer danske værdier. Disse værdier er ikke nærmere defineret. A4 er snarere en kommentar til systemet, som gør engagement og aktivitet til inaktivitet og klientforhold. Det er samtidigt en parallelisering.
Pa1: Det er på en arbejdsplads, man kan lære dansk kultur… træne sit danske sprog, i sidste ende forsørge sig selv og få et godt liv som aktiv samfundsborger.130
125 KL. Trepart med muligheder men for få ambitioner. 17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/XX-Xxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxx--xxx-xxx-xx-xxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
126 KL. 25 forslag til en mere smidig indsats på integrationsområdet. 14.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/00-xxxxxxx-xxx-xx-xxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
127 Beskæftigelsesministeriet, (2016), Kommissorium til trepartsdrøftelser om arbejdsmarkedsintegration, feb., Danmark.
128 Regeringen, 2016, pp. 1-2
129 Regeringen, 2016, pp. 13
130 Regeringen, 2016, pp. 1-2
Pa2: Og det er særligt dyrt for et velfærdssamfund, når flygtninge ikke kommer i arbejde. For alle borgere, også xx xxx flygtninge og deres familier, har en række goder og rettigheder. Og det er samfundets opgave at forsørge dem, der ikke kan forsørge sig selv.131
Pa3: Den virksomhedsrettede indsats giver erfaringsmæssigt generelt de bedste resultater og skal derfor ikke afvente andre indsatser.132
I første udsagn, Pa1, paralleliseres arbejdspladsen med stedet, hvor den gode integration kan finde sted. Det er her, man som integreret, i sidste ende, vil få et godt liv som nyttig samfundsborger. Pa2 paralleliseres flygtningen med borgere, hvor det, at alle har rettigheder indenom samfundet, er problematisk for samfundsøkonomien så længe folk ikke er i beskæftigelse. Pa3 mener desuden at vide, at den virksomhedsrettede indsats i forhold til integrationen giver de bedste resultater. Hvilke resultater det er, bliver ikke nærmere defineret.
6.1.4 Stil (Troper)
Analogi hos LO
An2: Det er en ordning, som kommer alle parter – flygtninge, virksomheder og samfund – til stor gavn.133
Der benyttes analogi i An1, når LO fortæller om virkningen af den xxx IGU-ordning134, hvor fremtiden benyttes til at sige noget om nutiden.
Analogi hos FTF
An1: …inden for to-tre år vil kommunernes økonomi crashe, hvis ikke vi gør noget drastisk.
An2: Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at det er en indsats, som betaler sig for det danske samfund.135
I både An1 og An2 bruges en fremtidsanalogi. I ordet crashe, findes også en kriseanalogi i meningen, at ordet giver et meget problematisk billede af fremtiden.
131 Regeringen, 2016, pp. 4
132 Beskæftigelsesministeriet, (2016), Kommissorium til trepartsdrøftelser om arbejdsmarkedsintegration, feb., Danmark.
133 LO. DA og LO er enige om et fælles indspil til trepartsdrøftelserne. 09.03.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/0xxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
134 En ny form for elevordning, der blander arbejde og uddannelse.
135 FTF. Regering må indse, at kommuner skal have flere penge. 26.02.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxx/xxx-xxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- xxxxx/artikel/trepart/?L=0&cHash=7b7f060d4018e3bace6162d474f78425> Besøgt 06.05.2016
Analogi hos AC
An1: Akademikerne glæder sig over, at der er opnået en aftale, som kan bidrage til at løse den store integrationsudfordring...136
AC benytter sig ligesom LO og FTF af fremtidsanalogi ved at fortælle, at aftalen er med til at bidrage til at løse den store integrationsudfordring. Netop ”den store integrationsudfordring” er desuden også et udtryk for føromtalte kriseanalogi.
Analogi hos L
An1: Det er et xxxxx xx stort, at det mere end nogensinde før er vigtigt at få integrationen til at fungere.137
Lederne fortsætter i xxxxx xxxx i meningen, at ”nogensinde før” er et udtryk for en historisk fortidsanalogi, mens hyperbolen ”det er et xxxxx xx stort”, xxxxxx for en underliggende kriseanalogi.
Analogi hos DA
An1: Det er en forudsætning for eksistensen af det danske velfærdssamfund, at mange er i beskæftigelse.
An2: Der er ingen tvivl om, at den store indvandring og vores årelange fejlslagne integration udgør en xxxx akut udfordring for Danmark.138
Hos DA ses kriseanalogien i An1 ved at høj beskæftigelse er en forudsætning for selve ”eksistensen” af den danske velfærd. I An2 xx xxxxxx af ”xxxx akut udfordring” desuden et andet eksempel.
Analogi hos FA
An1: …det xx xxxx nødvendigt, at der sker en tidlig kompetenceafklaring af flygtninge...139
Hos XX xxxxx der også brug af kriseanalogien, ved; ”det xx xxxx nødvendigt”
136 AC. Trepartsaftale om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet er i hus. 17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxx-xx-x- hus.aspx> Besøgt 06.02.2016
137 Lederne. Debatindlæg: Det er nu vi som ledere skal vise vejen. 30.01.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxx--xxx-xx-xx-xx-xxx-xxxxxx-xxxx-xxxx- vejen> Besøgt 06.05.2016
138 DA. Integration er en bunden opgave. 20.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: INTEGRATION ER EN BUNDEN OPGAVE Besøgt 06.05.2016
139 FA. Fornuftig delaftale i trepartsforhandlinger. 29.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-0000> Besøgt 07.05.2016
Analogi hos KL
An1: Danmark oplever i øjeblikket den største flygtningetilstrømning i nyere tid, og den kolossale udfordring...140
An2: Hvis regeringen vil lægge størstedelen af udgiften til flygtninge over på kommunerne, vil det have store konsekvenser for den velfærd, som vi leverer til danskerne.141
Hos KL benyttes i An1 en historisk fortidsanalogi, der sammenligner flygtningetilstrømningen med en ikke defineret nyere tid. Dernæst beskrives, med en kriseanalogi, at det er en kolossal udfordring, og, i An2, at det vil have store konsekvenser for danskernes velfærd.
Analogi hos R
An1: Samlet set står vi over for en historisk omfattende integrationsudfordring.142 An2: Når vi skal bruge mange ekstra milliarder på flygtninge, xx xxxxxxx det vores økonomi. Så trues det råderum, som vi har kæmpet xxxxx for at tilvejebringe. Så begrænses vores muligheder…så udfordrer det vores værdier og vores sammenhængskraft.143
Regeringen benytter sig også af historisk kriseanalogi i An1, ved at kalde ”udfordringen” for ”historisk omfattende”. I An2 xx xxxxxx xx xxx som ”presser”, ”trues”, ”begrænses” og ”udfordrer” desuden alle eksempler på denne form for retorik.
Under analysen af synekdoker er det kun ord med relevans for konstrueringen af flygtningen, der er valgt ud.
Synekdoker hos LO
Flygtninge. 144 Ikke-vestlig indvandrer, arbejdsløse, familiesammenførte. 145 De nyankomne, personer i integrationsprogrammet.146 Den enkelte flygtning. 147
140 KL. Arbejdsmarkedet er nøglen til integration. 14.01.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt d. 06.05.2016
141 KL skeptisk over for kortere integrationsprogram. 10.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/XX-xxxxxxxx-xxxx-xxx-xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt d. 06.05.2016
142 Beskæftigelsesministeriet, (2016), Kommissorium til trepartsdrøftelser om arbejdsmarkedsintegration, feb., Danmark.
143 Regeringen, 2016, pp. 1
144 LO. Hele Danmark skal opleve, at det går fremad. 01.01.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/XxxxxxxxXxxxxxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 07.05.2016.
145 LO. Opnåeligt at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. 21.01.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/Xxxxxxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
146 LO. Flere virksomheder har xxxxx xxxxxx for flygtninge. 28.01.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/XxxxXxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016.
147 LO. DA og LO er enige om fælles indspil til trepartdrøftelser. 09.03.2016.
FTF
AC
L
Flygtninge, asylansøgere. 148 Passiv flygtning. 149 Nytilkomne flygtninge. 150 Flygtninge i job, personer med ikke-vestlig baggrund, flygtninge fra ikke-vestlige xxxxx, flygtninge der fortrænger ansatte, syriske flygtninge.151 Asylperioden, asyl.152 Asylfasen, flygtninge som ressource, familiesammenført.153
Flygtninge, flygtninges best buddies, højtuddannede flygtninge, flygtningesituation.
154 Familiesammenførte.155 Den efterladte flygtning i passiv forsørgelse.156
Flygtninge.157 Flygtninge med begrænsede danskkundskaber, flygtninge der kan begå sig på engelsk, flygtningesituation.158 Flygtningekrisen, flygtninge som xxx borgere i det danske samfund, flygtninge som aflastning af karrierefamilier.159 Jobparate flygtninge, ikke-jobparate flygtninge, selvstændig flygtning. 160 Ikke- arbejdsmarkedsparat flygtning.161 Flygtninge og de familiemedlemmer der xxxxxx efter.162 Klientliggjort flygtning.163 Flygtninge og familiesammenførte uden mange kvalifikationer. 164 Flygtninge som klienter, flygtninge som ikke-klar til
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/0xxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
148 FTF. Arbejdsgiverne må tage et større ansvar for flygtninge. 12.01.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxx- et-stoerre-ansvar-for-flygtninge/> Besøgt d. 06.05.2016
149 FTF. Trepart kan sikre reelle løsninger. 19.01.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xxx-xxxxx-xxxxxx- loesninger/> Besøgt d. 06.05.2016
150 FTF. Integration er en fælles opgave. 21.01.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxxxxx- opgave/> Besøgt d. 07.05.2016
151 FTF. Lønmodtagere: Der er arbejdsopgaver til flygtninge hos os. 10.02.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxx/xxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- xxxxx/artikel/loenmodtagere-der-er-arbejdsopgaver-til- flygtninge-hos- os/?L=0&cHash=6e693de57114f2bac93760f73a113a08 senest besøgt> Besøgt d. 06.05.2016
152 FTF. God start på trepartsforhandlingerne. 11.02.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxx/xxx-xxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- xxxxx/artikel/god-start-paa- trepartsforhandlingerne/?L=0&cHash=6f4eca9553b4003ebe04f51bf57a56f4> Besøgt 06.05.2016 153 FTF. Trepartsaftale gør flygtninge til en ressource for DK. 17.03.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxx/xxx-xxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- xxxxx/artikel/trepartsaftale-goer-flygtninge-til-en-ressource-for- dk/?L=0&cHash=5ac730ea2309cd4ae4fc6dfa079db0de> Besøgt 06.05.2016
154 AC. Akademikere bliver flygtninges xxx best buddies. 03.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxxxxxx-xxx-xxxx-xxxxxxx.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
155 AC. Trepart: Forhandlingerne er i gang. 17.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxx-xx-x-xxxx.xxxx> Besøgt d. 07.05.2016
156 AC. Trepartsaftale om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet er i hus. 17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxx-xx-x- hus.aspx> Besøgt 06.02.2016
157 Lederne. Debatindlæg: Det er nu vi som ledere skal vise vejen. 30.01.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxx--xxx-xx-xx-xx-xxx-xxxxxx-xxxx-xxxx- vejen> Besøgt 06.05.2016
158Lederne. Engelsk er nok for at starte job i Danmark. 08.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xx-xxx-xxx-xx-xxxxxx-x-xxx-x-xxxxxxx> Besøgt d. 06.05.2016
159 Lederne. Hjemmeservice er et godt supplement. 22.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxx-xxxxxxxxxx> Besøgt 06.05.2016
160 DA. Integration på arbejdsmarkedet har slået fejl. 07.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: DA: INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET HAR SLÅET FEJL Besøgt 06.05.2016
161 DA. Indslusningsløn er ingen mirakelkur. 11.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: INDSLUSNINGSLØN ER INGEN MIRAKELKUR Besøgt 06.05.2016
162 DA. Integration er det rigtige valg som første trepartstema. 18.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: INTEGRATION ER DET RIGTIGE VALG SOM FØRSTE TREPARTSTEMA Besøgt 06.05.2016
163 DA. Integration er en bunden opgave. 20.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: INTEGRATION ER EN BUNDEN OPGAVE Besøgt 06.05.2016
164 DA. DA og LO er enige om et fælles indspil til trepartsdrøftelserne. 09.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: DA OG LO ER ENIGE OM ET FÆLLES INDSPIL TIL TREPARTSDRØFTELSERNE Besøgt 06.05.2016
arbejdsmarkedet, villige flygtninge, flygtninge med gejst og virkelyst.165 Jobparate flygtninge.166
FA
Flygtninge.167
KL
Flygtningene, flygtningetilstrømning168 Asyl, familiesammenførte.169
Asylfasen. 170 Aktivitetsparate, jobparate flygtninge. 171 Aktivt medborgerskab. 172 Flygtningepresset, flygtninge med sociale udfordringer, flygtningepresset, flygtningebørn. 173 Asylperioden. 174 Flygtningesituationen. 175 Flygtningelandsbyer,
flygtningeområdet. 176 Flygtningestrømmen, flygtningeudfordring. 177
Flygtningeområdet.178
R
Den aktuelle flygtningesituation, asylansøgere, flygtninge, familiesammenførte, nyankomne flygtninge.179 Migrations- og flygtningekrisen, aktiv samfundsborger, ikke-vestlig indvandrer, borgere, xxx flygtninge, flygtninge på passiv forsørgelse, integrationsprogram, passive klienter. 180
165 DA. Kritikken af LO-DA’s flygtningepakke er letkøbt. 16.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: KRITIKKEN AF LO-DA'S FLYGTNINGEPAKKE ER LETKØBT - Besøgt 06.05.2016
166 DA. Trepartsaftale om integration er på plads. 17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: TREPARTSAFTALE OM INTEGRATION ER PÅ PLADS Besøgt d. 06.05.2016.
167 FA. God fremdrift i trepartsforhandlinger. 24.02.2016.
xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-0000 Besøgt 07.05.2016
168 KL. Arbejdsmarkedet er nøglen til integration. 14.01.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt d. 06.05.2016
169 KL. 25 forslag til en smidig indsats op integrationsområdet. 14.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/00-xxxxxxx-xxx-xx-xxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
170 KL. Flygtninge skal matches med de lokale jobmuligheder. 27.01.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxx-xxxx-xxxxxxx-xxx-xx-xxxxxx-xxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
171 KL. Flygtninge bør undtages fra kravet om at være aktive på jobnet. 08.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxx-xxx-xxxxxx-xx-xx-xxxx-xxxxxx-xx-Xxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2015
172 KL. 22 xxx forslag til smidigere integration. 10.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/00-xxx-xxxxxxx-xxx-xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt d. 06.05.2016
173 KL. KL Skeptisk overfor kortere integrationsprogram. 10.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/XX-xxxxxxxx-xxxx-xxx-xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
174 KL. XX xxxx til topartsdrøftelser med regeringen. 11.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/XX-xxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
175 KL: Økonomien skal på dagsordenen i topartsforhandlinger. 26.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx/XX-Xxxxxxxxx-xxxx-xx-xxxxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
176 KL. Diskussion om flygtningelandsbyer hører hjemme i Folketinget. 29.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxx-xxxxxx-x-Xxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt d. 06.05.2016
177 Xxxxx i topartsforhandlinger. 15.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
178 KL. Topartsaftalen er et godt skridt på vejen. 18.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/XX-Xxxxxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxx-xxxxxx-xx-xxxxx-xx000000/> Besøgt 07.05.2016
179 Beskæftigelsesministeriet, (2016), Kommissorium til trepartsdrøftelser om arbejdsmarkedsintegration, feb., Danmark.
180 Regering, 2016, pp. 1-15
Hyperbole er, som beskrevet ovenfor, et retorisk værktøj, der får argumenter til at virke mere overvældende.
Hyperboler hos LO
H1: Det xx xxxx afgørende, at vi finder afbalancerede løsninger…”181,
H2: ”Alt xxxxx xx på, at aktivering på en virksomhed er med til at sende flygtninge og familiesammenførte i den rigtige retning182
Her er ”det xx xxxx afgørende” og ”alt xxxxx xx på”, der begge er vigtige eksempler på brugen af hyperbole.
Hyperboler hos FTF
H1: Det giver både en menneskelig og samfundsøkonomisk kæmpegevinst, hvis vi løser den udfordring sammen.183
H2: … inden for to-tre år vil kommunernes økonomi crashe, hvis ikke vi gør noget drastisk.184
I H1 er en fælles løsning en ”kæmpegevinst” for mennesket og samfundsøkonomien og i H2 vil kommunernes økonomi, som nævnt tidligere, ”crashe”, hvis ikke der gøres noget ”drastisk”.
Hyperboler hos AC
H1: Kommunernes sagsbehandlere er lagt xxx af at få alt det praktiske omkring deres ophold til at fungere.185
H2: Akademikerne glæder sig over, at… bidrage til at løse den store integrationsudfordring.186
I H1 er ”lagt xxx” hyperbole, da det skal give et billede af stressede og tungt bebyrdede medarbejdere. I H2 mener AC at vide, at der er tale om en ”stor integrationsudfordring”.
181 LO. Kommissoriet i hus. 09.02.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/000000_XX_xxxxxxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
182 LO. Positive træk i Regeringens Integrationsudspil. 11.02.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/000000_xxxx_xxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
183 FTF. Trepart skal sikre balanceret løsning med flygtninge på arbejdsmarkedet. 11.02.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xxxx-xxxxx- balanceret-loesning-med-flygtninge-paa-arbejdsmarkedet/> Besøgt d. 06.05.2016
184 FTF. Danskerne bekymrede for den kommunale velfærd. 11.02.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxx/xxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- xxxxx/artikel/danskerne-bekymrede-for-den-kommunale- velfaerd/?L=0&cHash=f498b63985459b4994be2b09e66731ea> Besøgt d. 06.2016
185 AC. Akademikere bliver flygtninges xxx best buddies.03.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxxxxxx-xxx-xxxx-xxxxxxx.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
186 AC. Trepartsaftale om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet er i hus. 17.03.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxx-xx-x- hus.aspx> Besøgt 06.02.2016
Hyperboler hos L
H1: Det er et xxxxx xx stort, at det mere end nogensinde før er vigtigt at få integrationen til at fungere.187
H2: Det er en ekstraordinær situation at skulle sluse så mange xxx borgere ind i det danske samfund.188
Hos L er ” mere end nogensinde før” i H1 og ”ekstraordinær situation” med til at xxxx resten af sætningen mere overvældende.
Hyperboler hos DA
H1: Det er en forudsætning for eksistensen af det danske velfærdssamfund, at mange er i beskæftigelse.189
H2: Der er ingen tvivl om, at den store indvandring og vores årelange fejlslagne integration udgør en xxxx akut udfordring for Danmark.190
DA sætter en fed streg under, at selve ”eksistensen” af velfærdssamfundet forudsætter en høj beskæftigelse. I H2 udgør det, som DA mener er en årelang fejlslagen integration, en ”akut” udfordring for landet.
Hyperboler hos FA
H1: ”Vi (FA, red.) gjorde det klart fra starten af forhandlingerne, at det xx xxxx nødvendigt, at der sker en tidlig kompetenceafklaring af flygtninge.”191
Fra FAs side, lægges der i H1 vægt på, at det altså er ”xxxx nødvendigt”, at der sker en tidlig kompetenceafklaring. Det er nødvendigt i forhold til økonomien, men andre forhold forklares xxxxxx ikke.
Hyperboler hos KL
H1: … kommunernes økonomi er så presset på xxxxx xx de mange flygtninge, at det xx xxxx afgørende, at vi får en økonomisk håndsrækning fra staten.192
H2: Det xx xxxx afgørende, at arbejdsmarkedets parter bidrager til at løse de
187 Lederne. Debatindlæg: Det er nu vi som ledere skal vise vejen. 30.01.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxx--xxx-xx-xx-xx-xxx-xxxxxx-xxxx-xxxx- vejen> Besøgt 06.05.2016
188 Lederne. Hjemmeservice er et godt supplement, 22.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxx-xxxxxxxxxx> Besøgt 06.05.2016
189 DA. Tag ved lære af svenskerne. 07.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: TAG VED LÆRE AF SVENSKERNE Besøgt 06.05.2016.
190 DA. Integration er en bunden opgave. 20.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: INTEGRATION ER EN BUNDEN OPGAVE - Besøgt 06.05.2016
191 FA. Fornuftig delaftale i trepartsforhandlinger. 29.02.2016. xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-0000 Besøgt d. 07.05.2016 192 KL. 22 xxx forslag til smidigere integration. 10.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/00-xxx-xxxxxxx-xxx-xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt d. 06.05.2016
kæmpemæssige udfordringer, som det danske samfund står overfor.193
H3: Hvis ikke der findes løsninger nu, så kan kommunerne blive tvunget til at gennemføre voldsomme besparelser på andre områder.194
I H1 understreger hyperbolerne ”presset” og ”xxxx afgørende” det alvorlige i kommunernes situation. I H2 er det ”xxxx afgørende” at parterne finder en løsning på de ”kæmpemæssige” udfordringer. Som det fortaltes i analogiafsnittet, giver ordene en kaotisk xxxxx stemning. Dette fortsætter i H3, hvor kommunerne tvinges til ”voldsomme besparelser” på velfærden.
Hyperboler hos R
H1: Integrationsindsatsen har langt fra virket godt nok…De dårlige resultater er skadelige. Både for vores økonomi og for sammenhængskraften i vores samfund.195 H2: Hvor godt vi lykkes med at håndtere den komplicerede udfordring, vil påvirke vores øvrige muligheder og vores fremtid som land.196
Regeringen lægger i H1 vægt på ord som ”langt fra godt nok” og at integrationsindsatsen indtil nu har været direkte skadelig. I H2 går R xx xxxx som til at sige, at beslutningerne vil ”påvirke” vores muligheder i fremtiden.
Paradiastoler er den sidste analysedel i denne undersøgelse. Her reevaluerer en retorisk aktør en given mening ved at udskifte én forståelse af virkeligheden med kontrasterende.
Paradiastoler hos LO:
Par1: Det xx xxxx afgørende, at de flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark, kommer i job, xx xx xxx forsørge sig selv og bidrage til fællesskabet.197
I ovenstående skriver LO om, at et bidrag til ”fællesskabet” sker ved at arbejde. På den måde bliver andre bidrag og kompetencer ikke xxxx xx vigtige, hvilket understøtter det overgribende mål om, at indsatsen overfor for flygtninge skal ændres mod det mere jobrettede.
193 KL. Enighed om principper i trepartsdrøftelser. 26.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
194 KL. Xxxxx i topartsforhandlinger. 15.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt d. 06.05.2016
195 Beskæftigelsesministeriet, (2016), Kommissorium til trepartsdrøftelser om arbejdsmarkedsintegration, feb., Danmark.
196 Regeringen, 2016, pp. 15
197 LO. Hele Danmark skal opleve, at det går fremad. 01.01.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/XxxxxxxxXxxxxxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 07.05.2016
Paradiastoler hos FTF
Par1: Xxxx xx menneskelige og økonomiske årsager kan vi ikke holde alle disse mennesker passive i årevis. De skal ind på arbejdsmarkedet og bidrage til egen forsørgelse og til samfundet.198
Par2: I forhold til flygtningene står kommunerne overfor en kæmpe udfordring, der vil presse deres økonomi og muligheder for at fastholde velfærdsniveauet.199
FTF gør xx xxx xxxxxx xx flygtninge på arbejdsmarkedet til et spørgsmål om, at det xx xxxx ”menneskelige og økonomiske årsager” er vigtigt at xxxx noget ved reglerne. Det er et godt argument, og FTF tager også flere tal frem, der viser, hvor mange penge samfundet kan tjene ved at xxxx noget ved det. De menneskelige aspekter, fortælles der ikke videre om. I Par2 sidestilles overførelsen af flygtninge til kommunerne med, at det bliver svært at fastholde velfærden. FTF reevaluerer altså det, at mennesker søger tilflugt i landet, med et spørgsmål om økonomi og forringet serviceniveau, og det gør meningen mere xxxxxx.
Paradiastoler hos AC
Par1: …der er opnået en aftale, som kan bidrage til at løse den store integrationsudfordring og ser frem til, at den xxx xxxxxx en langt større del af flygtningene i arbejde, frem for at de efterlades i passiv forsørgelse.200
XX xxxxxxx i Par1, at man vil have flygtninge i arbejde i stedet for at ”efterlade dem passivt i forsørgelse”. Da sættes der fokus på det menneskelige aspekt.
Paradiastoler hos L
Par1: …det er på de danske arbejdspladser, at vi for alvor kan lære nytilkomne om det danske samfund og vores kultur.
Par2: I et land som vores, hvor arbejdslivet og det kollegiale fællesskab xxxxxxx en stor xxxxx for vores forståelse af, hvem vi er, giver det rigtig god mening at tænke arbejdspladserne ind i integrationen. 201
Par3: ... det er bedst for den enkelte flygtnings integration at være selvforsørgende og udfylde en plads i samfundet.202
198 FTF. Trepart kan sikre reelle løsninger. 19.01.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xxx-xxxxx-xxxxxx- loesninger/> Besøgt d. 06.05.2016
199 FTF. Integration er en fælles opgave. 21.01.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxxxxx- opgave/ > Besøgt d. 07.05.2016
200 AC. Trepartsaftale om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet er i hus. 17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxx-xx-x- hus.aspx> Besøgt 06.05.2016
201 Lederne. Debatindlæg: Det er nu vi som ledere skal vise vejen. 30.01.2016
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxx--xxx-xx-xx-xx-xxx-xxxxxx-xxxx-xxxx- vejen> Besøgt 06.05.2016
202 Lederne. Hjemmeservice er et godt supplement. 22.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxx-xxxxxxxxxx> Besøgt 06.05.2016
Lederne reevaluerer i Par1 arbejdspladsen til at udfylde en bredere xxxxx end bare at være stedet, hvor man arbejder. Arbejdspladsen udfylder også en anden funktion – nemlig at lære nytilkomne om det danske samfund og kulturen. I Par2 reevaluerer L danskheden, hvor det ifølge aktøren er givet, at arbejdslivet xxxxxxx en stor xxxxx for befolkningens identitetsopfattelse. I Par3 mener L desuden, at god integration er, når man er selvforsørgende og udfylder en arbejdsmæssig plads i samfundet. Betydningen af ”godt integreret” er da, at man rent økonomisk bidrager til statskassen.
Paradiastoler hos DA
Par1: … slet ikke set i forhold til den præmis, som vores samfund hviler på, nemlig at vi er i stand til at forsørge os selv.203
Par2: Og dels bliver flygtninge mødt af sagsbehandlere, der er uddannet til mange xxxxx xxxx end xxxx nødvendigvis at få folk i job. Stort set alle flygtninge bliver herefter vurderet til ikke at være arbejdsmarkedsparate. Hvad er det for en modtagelse?204
Par3: Erfaringer viser, at en aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet ikke bare er sundere for det fysiske og psykiske helbred, men at tilværelsen på en arbejdsplads også giver en mere sammenhængende hverdag for de fleste.205
I Par1 reevaluerer DA betydningen af samfundet, hvor den vigtigste bestanddel bliver den, at samfundets borgere kan forsørge sig selv. Udsagnet er en henvisning til velfærdssamfundet, hvor skatter og afgifter på arbejde er med til at betale for gratis skolegang, gratis hospitalsbesøg og andre former for offentlig service. Sætningen udelukker dog også andre idéer om, hvad samfundet er for en størrelse. I Par2 reevalueres betydningen af sagsbehandlerne fra at være en offentligt ansat, der varetager flygtningens tarv, til at være en hæmsko for den gode integration. I stedet for at hjælpe, varetages erhvervet på en forkert og ekskluderende måde. Par3 reevaluerer ligesom L arbejdsmarkedet fra egentlig arbejde til at være positivt for helbredet.
Paradiastoler hos FA
Par1: ”Vi ved, at det nuværende system opleves som bureaukratisk ude i sektoren”206
FA reevaluerer også betydningen af det nuværende system ved at fortælle, at det
203 DA. Integration på arbejdsmarkedet har slået fejl. 07.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: DA: INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET HAR SLÅET FEJL 06.05.2016
204 DA. Indslusningsløn er ingen mirakelkur. 11.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: INDSLUSNINGSLØN ER INGEN MIRAKELKUR> Besøgt d. 06.05.2016 2016
205 DA. Tag ved lære af svenskerne. 07.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: TAG VED LÆRE AF SVENSKERNE – Besøgt 06.05.2016.
206 FA. God fremdrift i trepartsforhandlinger. 24.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-0000> Besøgt 07.05.2016
opleves bureaukratisk ude i sektoren.
Paradiastoler hos KL
Par1: …at det især er de bureaukratiske benspænd, der er årsag til den skæve fordeling (på jobparathed).207
Par2: Integrationen står xx xxxxxx med tilknytning til arbejdsmarkedet.208
KL beskriver i Par1, hvor få det er, der bliver erklæret jobparate. Årsagen skal findes i de bureaukratiske benspænd. På den måde er det ikke sagsbehandlerne, man skal klantre, men systemet. At bureaukratiet har skylden fjerner dog også fokus fra andre årsager. At xxxxx xx de mennesker, der kommer til Danmark, rent faktisk har oplevet xxxxx xxxx, der kræver tid. I Par2 beskrives det, hvorledes ikke bare den gode integration, men integrationen som helhed, står xx xxxxxx med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Udsagnet underkender altså andre dele af samfundet som uvæsentlige, xxxxx i hvert fald ikke xxxx xx væsentlige.
Paradiastoler hos R
Par1: ”Den virksomhedsrettede indsats giver erfaringsmæssigt generelt de bedste resultater og skal derfor ikke afvente andre indsatser.”209
Par2: ”Det er på en arbejdsplads, man kan lære dansk kultur og omgangsform, træne sit danske sprog, i sidste ende forsørge sig selv og få et godt liv som aktiv samfundsborger.”210
Regeringen beskriver i Par1, hvorledes en virksomhedsrettet indsats giver de bedste resultater rent integrationsmæssigt. Hvad parametrene er for disse resultater, får læseren ikke at vide. Ligesom i KL blandt andre, reevalueres arbejdspladsen i Par2 fra at være et sted man arbejder til et sted, der lærer én om dansk kultur og omgangsform. Det xxxx xxx som samfundsborger sidestilles desuden med, at man er aktiv arbejder.
207 KL. Flygtninge bør undtages fra kravet om at være aktive på Jobnet. 08.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxx-xxx-xxxxxx-xx-xx-xxxx-xxxxxx-xx-Xxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
208 KL. KL: Trepart med muligheder men for få ambitioner. 17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/XX-Xxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxx--xxx-xxx-xx-xxxxxxxxxx-xx000000/ >Besøgt 06.05.2016
209 Beskæftigelsesministeriet, (2016), Kommissorium til trepartsdrøftelser om arbejdsmarkedsintegration, feb., Danmark. ¨
210 Regeringen, 2016, pp. 1
7. Resultater og diskussion
7.1 Hvordan frames ”god integration” af aktørerne?
Framing handler som bekendt om, hvordan retoriske aktører vælger, inkluderer og lægger vægt på specifik information, som resulterer i beskrivelser, der privilegerer visse dele af en hændelse, mens andre dele udelades. 211
LO lagde vægt på, at den gode integration var den, der sørgede for, at en person blev selvforsørgende og en del af arbejdsmarkedet. Dette var tilfældet, fordi arbejdsmarkedet var der, hvor man lærte sproget, dansk arbejdspladskultur og faget at kende. Også kontakten med andre mennesker var vigtig, hvor det at få et netværk på jobbet især blev nævnt. FTF mente også, at arbejdsmarkedet og arbejdsfællesskabet var de bedste værktøjer i forhold til at blive en del af samfundet. Den gode integration var desuden den hurtige integration, hvor man økonomisk gjorde flygtningen til en ressource for landet. En indsats med hensyn til det danske sprog, var også at foretrække. For AC var arbejdsmarkedet og –fællesskabet ligeledes de bedste redskaber i forhold til at sikre den gode integration. Desuden kritiseredes det, at systemet før aftalen, efterlod folk i passiv forsørgelse. På xxxxx xxx som FTF, var den gode integration også den, der gjorde flygtningen til en ressource for Danmark. L beskrev, ligesom LO, hvordan arbejdspladsen var stedet, hvor man kunne lære de nytilkomne om det danske samfund og den bredere kultur. Det var fordi, at arbejdspladsen spillede en stor xxxxx for befolkningsidentiteten. Målet for integrationen skulle desuden være, at ville blive økonomisk selvforsørgende og på den måde fylde en plads i samfundet. L mente desuden, at det ville blive svært at få plads til alle på det ordinære arbejdsmarked og derfor måtte man nødvendigvis tænke fordomsfrit om de former for beskæftigelse, man kunne tilbyde. Den gode integration var på den måde, for L, ikke nødvendigvis noget der skete på virksomhederne, men kunne også være som privat ansatte hos travle karrierefamilier. Skulle det ske på virksomhederne, skulle det dog ske i trin, hvor praktikforløb og løntilskudsjobs med tiden ville xxxx flygtningene xxxxxx til ordinære ansættelser.
På arbejdsgiversiden, lagde DA, ligesom LO, vægt på, at målet med
211 (1) Xxx, 2014, 601
(2) Xxx & Xxxx, 2014, 711
integrationen var at xxxx flygtninge selvforsørgende på almindelige arbejdsmarkedsvilkår. Derfor var en xxxxxx kontakt til arbejdsmarkedet vigtig, og den kunne desuden passende kombineres med en form for uddannelsesforløb. Den gode integration var desuden ikke bare givtig for samfundet, men ville også sikre den enkelte flygtning et bedre helbred. For FA skulle den gode integration sikres igennem at afbureaukratisere det nuværende system. Det var desuden essentielt tidligt at få en afklaring om kompetencer hos den enkelte, så boligplaceringen kunne besluttes på baggrund af arbejdsevner. KL var også af den opfattelse, at forudsætningen for den gode integration var at blive en del af arbejdsmarkedet. Her var økonomien desuden en faktor, da tilbuddet xx xxxxx integration, kun kunne tilvejebringes, hvis staten sørgede for økonomien. Fra regeringens side, R, mente man, ligesom alle xxxxx xxxxxx, at det var en afgørende forudsætning for den gode integration, og for at få det xxxx xxx som samfundsborger, at flygtninge kom på arbejdsmarkedet. Her var argumentet, at det altså var her, man kunne lære det danske sprog, om dansk kultur og ikke mindst lære at forsørge sig selv. Denne indsats skulle desuden ikke afvente andre indsatser, som for eksempel sociale, da de ikke gav lige xx xxxx integrationsresultater.
Alt dette fortæller noget om indholdet i det skrevne, hvilket er vigtigt for at kunne sige noget om, hvilke elementer, der er blevet lagt vægt på i aftaleargumenterne. Det er dog også vigtigt at kommentere den stemning, der tillægges netop indholdet. Her fandtes det, at samtlige aktører, minus LO, benyttede sig af kriseanalogier i argumentationen af, hvorfor integrationsindsatsen xxxxx ændres.
Hyperbole-analysen viste, hvordan aktørerne lagde ekstra vægt på forskellige dele af teksterne. LO mente, at det var ”xxxx afgørende” at tilgangen til integrationen ændredes. FTF understregede, at arbejdsmarkedet var den ”allervigtigste” indgang til samfundet, og at tilgangen desuden ville give en menneskelig og samfundsmæssig ”kæmpegevinst”. AC fortalte, at aftalen ville bidrage til at løse den ”store integrationsudfordring”, mens L mente, at det ”mere end nogensinde før” var vigtigt at få integrationen til at fungere. DA gik xx xxxx, som til at sige, at forudsætningen for ”eksistensen” af det danske velfærdssamfund var at få mange i beskæftigelse. På xxxxx xxx understregede FA ”nødvendigheden” af et arbejdsmarkedsfokus, mens KL så den gode arbejdsmarkedsintegration som løsning på kommunernes ”kæmpemæssige udfordringer”. R så den gode integration som den
”vigtigste” samfundsopgave. Så vigtig, at en forkert løsning ville påvirke Danmarks fremtid i en negativ retning.
Paradiastolerne var også et vigtigt analyseredskab. Her analyseredes det, hvordan de givne betydninger blev reevalueret. Hos LO var målet med integrationsindsatsen, at folk kunne forsørge sig selv. Det at bidrage til fællesskabet kom altså an på, om man var i job xxxxx xx. Hos FTF og AC fokuserede aktørerne på, at den gode arbejdsmarkedsintegration var nødvendig af menneskelige årsager. L genevaluerede arbejdspladsen fra at være et sted, hvor man arbejder, til at være et udspring for dansk samfundskultur. Desuden blev meningen af at være ”godt integreret” til et spørgsmål om, hvorvidt man bidragede til statskassen xxxxx xx. DA tillagde sig denne idé og tilføjede desuden, at den kommunale sagsbehandling, der tager udgangspunkt i den enkeltes tarv, var ekskluderende, da meget få blev erklæret arbejdsmarkedsparate. Det var også noget FA istemte sig, selvom deres kritik var xxxxxx på systemets bureaukrati. Et bureaukrati, der stod i vejen for gode integrationsresultater. XX xxxxx, at ikke bare den gode integration, men integrationen som helhed ville xxxxx, hvis ikke arbejdsmarkedet blev tænkt ind. R skrev, uden at uddybe det videre, hvordan den virksomhedsrettede indsats gav de bedste resultater rent integrationsmæssigt. Ligesom hos L, reevalueredes arbejdspladsen altså til det primære udspring for dansk kultur og sprog.
Hvordan aktørerne betragter integrationen er vigtig, fordi framing hjælper til med at definere, hvordan ”det politiske problem” xx xxxxx forstået og dermed også, hvilke løsninger der er.212 I forhold til selve indholdet medgives det, at når sagens kerne er arbejdsmarkedsintegration, er det dér fokusområdet ligger. Dog er det alligevel påfaldende, hvor smal en række af løsninger, aktørerne ser. De fleste aktører mener således at vide, at for at blive en del af samfundet, skal man kunne forsørge sig selv økonomisk. Arbejdspladsen bliver desuden gjort til det sted, hvor man mest af alt kan blive en del af det danske samfund ved at lære om kulturen og ved at lære sproget xxxx xx majoriteten. Dette har ikke bare betydning for, hvordan vi ser integrationen, men også for, hvordan der bliver set på andre samfundsidéer såsom nationalitet, medborgerskab og rettigheder.213 Det er noget næste spørgsmål vil beskæftige sig yderligere med. I forhold til analogi-stykket fandtes det, at det kun var LO, der, ikke i bred
212 Worthington, 2013, pp. 791
213 Xxxx-Xxxxxx, 2010, pp. 592
grad, benyttede sig af kriseanalogier. Netop kriseanalogierne var kraftfulde redskaber til at sætte integrationen på dagsordenen, men de havde også en uheldig bi-funktion. Nemlig at xxxx integrationsspørgsmålet til en negativ oplevelse, en social fare, hvor spørgsmålet om økonomi, velfærd og skade på samfundet fyldte langt mere end den positive historie. Denne negativitet kom således til at stå i kraftfuld modstrid til den politik, der, udadtil, sigtede mod at promovere en form for velkomst og integration af dem, der havde fået flygtningestatus. Der fandtes altså et tvetydigt budskab. Et budskab som også Ager & Xxxxxx xx Xxxxxxxx har fundet andetsteds. 214
Som det sås i både hyperbole- og pardiastoleanalysen fandtes dog også former af humanistisk diskurs, hvor man blandt andet ville løfte den enkelte flygtning til at kunne varetage et job på almindelige arbejdsmarkedsvilkår. Desuden sås det som positivt, at man på arbejdspladsen ville kunne skabe personlige relationer, der kunne være givtige senere hen, når man blev samfundsborger. Dette fund bidrager yderligere til det tvetydige signal omkring arbejdsmarkedsintegrationen.
214 (1) Xxxx-Xxxxxx, 2010, pp. 594-5
(2) Xxxxxxxx, 2008, pp. 569, 591
7.2 Hvordan konstrueres flygtninge af trepartsaktørerne?
Mens afsnittet ovenfor beskrev, hvordan den gode integration blev framet, bidrager denne del med et perspektiv, der fokuserer mere på flygtningen som konstruktion.
LO lagde vægt på, at aktiveringsindsatsen overfor flygtninge ikke måtte skubbe deres arbejdsløse medlemmer væk fra arbejdsmarkedet. Flygtningen konstrueredes altså i kontrast til den arbejdsløse og den ordinære danske lønmodtager. Fællesskabet var desuden noget man som flygtning xxxxx kunne blive en del af, når man kunne forsørge sig selv og betale sin skat. I forhold til dikotomien med de ordinært ansatte, fandtes den også hos FTF. Et flygtningepres på landet og i kommunerne stod i modpol til kernevelfærden for danskerne. På den måde reevalueredes flygtninge-termen fra mennesker, der søgte tilflugt i landet til et spørgsmål om kommunale besparelser og forringet serviceniveau. FTF lagde desuden vægt på, at det fandtes svært at integrere flygtninge fra ikke-vestlige xxxxx. Lærte man sproget, og blev man uddannet i at deltage på arbejdsmarkedet, kunne flygtningen dog godt blive en aktiv medborger. AC så også en kontrast i danskeren og flygtningen, da flygtninge som nyankomne ikke vidste, hvordan arbejdsmarkedet var skruet sammen. Der var, ifølge AC, xxxxxx ikke mange højtuddannede flygtninge, blandt dem, der kom til landet, og det gjorde det svært. Hos L sattes flygtninge uden job i kontrast med den ”travle karrierefamilie”, men flygtningen ansås også som en aktør med potentiale til at blive en ny medborger. En medborger, der nok ikke var det xxxxx xxxx som resten af borgerne rent jobmæssigt, men kunne blive det gennem praktisk erfaring. Ligesom LO, mente L, er flygtningen dog xxxxx kunne blive en del af fællesskabet, når xxx xxxxx hun bidrog til samfundet med sin arbejdskraft. Ifølge DA, havde flygtninge ikke kompetencerne til at kunne varetage jobs på almindelige vilkår og derfor var uddannelse, sammen med praktisk erfaring, nødvendig inden. Det var også det FA og KL havde fokus på. KL havde dog også et økonomisk perspektiv og kontrasterede her flygtningen med skatteyderne i forhold til betalingen af opholdet. Flygtningen sås dog også som en ny medborger, der havde rettigheder som alle andre. R lagde, ligesom de fleste af fagforeningerne, vægt på, at integrationsindsatsen skulle ske samtidigt med at man hjalp danske ledige. I forhold til arbejdsmarkedet, konstrueredes flygtningen desuden som
værende ikke xxxx xx produktiv som ordinært ansatte, mens forskelligheder som værdier og kultur også fremhævedes. Det nævntes dog også, at man godt kunne få et liv som aktiv samfundsborger, hvis bare man lærte den danske kultur, omgangsform og sprog at kende. På arbejdspladsen.
I analysen af synekdoker, der var begreber, der beskrev xxxxxxx xx mennesker, blev det klart, at synekdoken flygtning ikke bare brugtes enkelte xxxxx i argumentationen, man at det var den eneste måde hvorpå aktørerne omtalte de mennesker, der kom til landet. Det var interessant, da det betød at aktørerne da forholdsvist enkelt kunne komme med generelle anskuelser om de individer, der nævnedes igennem kategorien. Der blev således ikke snakket om højtuddannede, men om højtuddannede flygtninge. Man snakkede ikke om børn, men om flygtningebørn. Man snakkede ikke om mennesker på flugt, men om en økonomisk flygtningekrise.
Flygtningens konstruering i debatten om arbejdsmarkedsintegration har en indbygget tvetydighed, der xx xxxx inkluderende og ekskluderende. På den ene side, vil aktørerne forene flygtninge med den danske befolkningsgruppe. På den anden side føres debatten med en eksklusionens retorik, hvor flygtningen i et ”os” versus ”dem” perspektiv, konstrueres som en socioøkonomisk fare og som en kategori, der på alle parametre, andet end med hensyn til basale borgerrettigheder, er ”noget andet” end ”danskeren. Når L antager, at alle flygtninge ikke xx xxxx til at varetage et job på ordinære danske vilkår, er det for eksempel samtidigt at fortroliggøre de nyankomne med aspekter af ”dem”, som aktøren antager er forskelligt fra ”os”.215 At flygtningen samtidigt truer med at forstyrre den politiske og sociale orden ved at være en xxxxxxx for velfærdssystemet og de eksisterende borgere, velfærdsmodtagerne, gør det ikke meget bedre i det henseende.216 At flygtningen konstrueres som en foruddefineret kategori, som det sås i synekdoke-analysen, er vigtigt at tage frem, da netop kategorier er retoriske værktøjer, der xxx xxxxx for en ulige sortering xx xxxxxxx xxxxx xxx diskrimination.217 Det er også noget Xxxxxxx & Xxxxx har undersøgt, men også andre forskere, der har beskæftiget sig med den sociale konstruktion af blandt andet den økonomiske migrant xxxxx det visuelle, nikker genkendende til dette. 218 Når
215 Ager & Xxxxxx, 2010, 593
216 Long, 2014, 5
217 Xxxx, N., Xxx, S., (2003), A phantom menace and the new Apartheid: the social construction of asylum-seekers in the United Kingdom, Discourse & Society, Vol. 14 (4), pp. 434
218 (1)Xxxxxxx, X., Xxxxx, X.X., (2007), Category use in the construction of asylum seekers, Critical Discourse Studies, Vol. 4, No. 2, Xxxxxx & Xxxxxxx, pp. 167
personligheden tages fra et individ, ved at konstruere ham xxxxx hende som en del af en kategori, vil denne person være i fare for at blive dehumaniseret. 219
(2) Xxxxx, Xxxxx, (2013), ’Asylum-shopping’ in the neoliberal social imagery, Media Culture, Society, Sage, 348-52
(3) Xxxxx, X, (2013), Economic man and diffused sovereignty; a critique of Australia’s asylum regime, Crime Law Soc. Change, 61, Springer, pp. 81-2
219 (1) Xxxxxxx et al, 2013, 406-8
(2) Xxxxxxxx, 2008, 591
(3) Leudar, I., Xxxxxxxx, V., Xxxxxxxx, J., (2004), On membership categorization: "us", "them" and "doing violence" in political discourse, Discourse & Society, Vol. 15 (2-3), Sage, 243-266.
7.3 Under hvilke retoriske forudsætninger er aftalen blevet forhandlet på plads?
Mens de to første svar på spørgsmålsstillingen har givet svar af mere indholdsmæssig karakter, vil det sidste svar kritisere de retoriske virkemidler med hvilke aftalen er forhandlet på plads.
I afsnittet om logos fokuseredes på de retoriske aktørers brug af entymemer., hvor visse præmisser var skjulte, udeladte xxxxx underforståede. Her var vigtige fund hos LO, at ”fællesskabet”, var noget man blev en del af ved at arbejde, at arbejdspladsen var det sted, hvor man kunne lære sproget og kulturen at kende, og desuden at aftalen ville være til stor gavn fremadrettet. FTF mente således at vide, at den vigtigste indgang til det xxx samfund gik igennem arbejdet. Entymemet uddybedes dog ikke videre. På xxxxx xxx mente FTF at arbejdsmarkedet var det bedste værktøj til at integrere xxx borgere. Aktøren uddybede dog xxxxxx ikke, hvad indholdet xx xxxxx integration var, xx xxxxxx, hvorfor arbejdsmarkedet var bedre til det end for eksempel det frivillige foreningsliv. Hos AC var det både synekdokerne dansker og flygtning, der ikke defineredes videre. AC nævnte dog, at danskerne var xxxxx, der gik på arbejde og derfor kendte til arbejdslivets forskellige processer. Det var noget flygtningene ikke vidste. L mente desuden, ligesom LO, at arbejdspladserne var der, hvor man lærte om dansk kultur og samfund. Også det kollegiale fællesskab spillede, ifølge L, en stor xxxxx i danskernes selvforståelse. Det uddybedes dog xxxxxx ikke videre. God integration startede desuden med, at den enkelte flygtning, hvem denne person så end er, bliver selvforsørgende. Der var, hos aktøren, ingen tvivl om, at det var xxxx fakta, men holdningen var stadigvæk retorikerens egen. DA definerede samfundet ud fra et rent arbejdsmarkedsperspektiv, hvor præmissen var, at man kunne forsørge sig selv. At aktøren mente, at det var kontraproduktivt for integrationen, at flygtninge ikke kom i arbejde med det samme var da bygget på en præmis, der var yderst tvivlsom, selvom det, for retorikeren, blev pakket ind som værende logisk sandhed. Hos XX xxxxx man, at bureaukratiske procesregler spændte ben for egentlige resultater på integrationsområdet. Resultaterne defineredes også her ud fra den grundlæggende antagelse, at målet skullle være at få den enkelte i job. Det uddybes dog xxxxxx ikke
videre. Det gjorde R xxxxxx ikke i hverken kommissorium xxxxx i udspillet til trepartsforhandlingerne. Det uddybedes xxxxxx ikke videre, hvordan integrationsudfordringen var historisk.
Politik kan aldrig være rent objektivt, men i et demokratisk samfund, hvor beslutninger som trepartsaftalen har faktisk betydning for de mennesker, aftalen indebærer, er det dog alligevel vigtigt at bestræbe en form for logisk sammenhæng xxxxxx de præmisser, man vedtager aftalen på baggrund af. Som det ses på analyseresultaterne, har aktørerne bygget det meste af aftalen op omkring underforståede, generelle anskuelser såsom at arbejdspladsen er en kulturskaber, hvor man finder kulturelt og kollegialt fællesskab samtidigt med at man lærer det danske sprog og bliver selvforsørgende. Danskeren defineres også ud fra det snævre synspunkt, som en økonomisk uafhængig, vis kulturelle egenskaber og fællesskaber afhænger af de sociale interaktioner, xxx xxxxx hun får på arbejdsmarkedet. Hvad jeg vil sige er ikke, at det er fuldstændigt forkert at en del af borgeridentiteten skabes gennem arbejdsmarkedet. Xxxxxx ikke, at der ikke xx xxxx for ændringer af reglerne om at få flygtninge på arbejdsmarkedet. Det store problem er dog at den hovedsagelige brug af netop entymemer, gør det relativt enkelt at frame debatten i den ideologiske retning, de retoriske aktører ønsker. Når det samtidigt kommer fra en elite, der får mere taletid i medierne og sidder med ved forhandlingsbordet som demokratiets og borgernes repræsentanter betyder det, at beslutningsprocesserne for ikke bare lovgivningen, men hele borgeridentiteten forholdsvist enkelt, kan konstrueres efter det sæt xxxxx xx ønsker. Ser man desuden den demokratiske beslutningsproces, som en proces, hvor borgerne tager beslutninger ud fra kvalificerede baggrunde, underkuer brugen af logiske entymemer, demokratiet.
8. Sammenfatning
Dette studie har undersøgt, hvordan debatten om integration xxxxxx xxxxxx den danske regering og arbejdsmarkedets parter op til underskrivelsen af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration den 17. marts i år. Med afsæt i framing-teori og en retorisk analyse, svarede studiet på, hvordan ”den gode integration blev framet af aktørerne, hvordan begrebet flygtning konstrueredes, og under hvilke retoriske forudsætninger, aftalen blev forhandlet på plads. Studiet fandt, at integrationen, på trods af sit inkluderende førstehåndsindtryk også havde et langt mere ekskluderende perspektiv, der medførte en problematisk tvetydighed. Ikke bare for den nyankomne flygtning, men også for de danskeren og den danske identitet. Sidst konkluderes det, at den overvejendee brug af entymemer var problematisk for den demokratiske beslutningsproces, da ikke bare aftalen, men også samfundsaspekter som kultur og identitet, blev konstrueret af de få.
9. Referencer
Artikler xx xxxxx
Xxxx, A., Xxxxxx, A., (2008), Understanding Integration: A Conceptual Framework, Journal of Refugee Studies Vol. 21, No. 2, Oxford University Press, pp. 166-191
Xxxx, X., Xxxxxx, A., (2010), Refugee Integration: Emerging Trends and Remaining Agendas, Journal of Refugee Studies Vol. 23, No. 4, Oxford University Press, pp. 589- 607
Xxxxxx, X. X., (2012), Social Networks and the Dynamics of Labour Market Outcomes: Evidence from Refugees Resettled in the U.S., Review of Economic Studies, 79, Oxford University Press, pp. 128-161
Bevelander, P., (2011), The employment integration of resettled refugees, asylum claimants, and family reuinion migrants in Sweden, Refugee Survey Quaterly, Vol. 30, No. 1, pp. 22-43
Xxxxxxx, X., Xxxxxxxx, D., Xxxxxxxxx, E., Xxxxxxxxx X., (2013), The visual dehumanisation of refugees, Australian Journal of Political Science, Vol. 48, No. 4, 398-416
Xxxxxx, X., Xxxxxxxxxx, X. X., Xxxxxxx, M., xx Xxxxxx, C. H., (2015), Political News with a Personal Touch! How Human Interest Framing Indirectly Affects Policy Attitudes, Journalism and Mass Communication Quarterly, Vol. 92, No 1, Sage. pp. 121-141
Xxxxxxxx, X. X., Xxxxxxx, X. X., (2013), A Two Tiered Method for Indentifying Trends in Media Framing of Policy Issues: The Case of the War on Terror, Policy Studies Journal, Vol. 41, No. 4, Oxford, pp. 707-736
Xxxxxx, X., Xxxxx, K., (2005), Values, Framing and Citizens; Thoughts About Policy Issues: Effects on Content and Quantity, Political Psychology, Vol. 26, No. 6, Xxxxxxxxx Publishing, USA, pp. 929-948
Xxxx, X., (2003), Social Constructionism, 2nd Edition, Routledge, Great Britain, pp. 229
Xxxxxx, X. X., Xxxxxxxxxx, J., (2014), Refugees, Social Capital, and Labour Market Integration in the UK, Sociology, Vol. 48(3), Sage, pp. 518-536
Xxxxx, D., Xxxxxxxxx, X. X., (2007), Framing Public Opinion in Competitive Democracies, American Political Science Review, Vol. 101, No 4, USA, pp. 637-655
Xxxxxxxx, X. X., (2008), Contaminated Communities: The Metaphor of "Immigrant as Pollutant" in Media Representations of Immigration, Rhetoric & Public Affairs Vol. 11, No. 4, pp. 569-602
Xxxxxx, X. X., Xxxxx, X. X., Xxxxxxx, X. X., Xxxxxxx, D., Xxxxxx, X., Xxxxxxx, X., Xxxxxxxx, R., (2015), Public Opinion on Energy Development: The Interplay of Issue- Framing, top-of-mind associations, and Political Ideology, Energy Policy, Vol. 81, Elsevier limited, pp. 131-140
Xxx, X., Xxxx, X., (2014), The Construction of National Image in the Media and the Management of Intercultural Conflicts, The Handbook of Media and Mass Communication Theory, Vol. II, Xxxxx Xxxxxxxxx, pp. 708-725
European Commission, (2015), Standard Barometer 84, Public Opinion in the European Union, Autumn, pp. 1-36.
Every, D. A., (2008), Reasonable, Practical and Moderate Humanitarianism: The Co- option of Humanitarianism in the Australian Asylum Seeker Debates, Journal of Refugee Studies, Oxford University Press, pp. 210-229
Xxxxxxx, X. X., Xxxxxxx, P.M., (Ed), (2014), The Handbook of Media and Mass Communication Theory, Vol. II, 1. Edition, Xxxxx Xxxxxxxxx, Oxford, pp. 960
Xxxxxxx, X., Xxxxx, X.X., (2007), Category use in the construction of asylum seekers, Critical Discourse Studies, Vol. 4, No. 2, Xxxxxx & Xxxxxxx, pp. 165-185
Xxxxxx, X., (2014), State Controls: Borders, Refugees, and Citizenship, The Oxford Handbook of Refugee and Forced Migration Studies, Oxford University Press, pp. 1-16
Xxxx, X. X., Xxxxxxxxx, X. X., (2007), Critical Forum, The Political Sins of Xxx Xxxxxxx, Critical Studies in Media Communication, Vol. 24, No. 3, Routledge, pp. 263-272
Xxxxxxxxx, X., Xxxxxxxx, K., (2016), Locating refugees, Journalism Practice, 10:3, pp. 424-438
Xxxxxxx, X., (2015), Infiltrators or Asylum Seekers? Framing and Attitudes Toward Asylum Seekers in Israel, Journal of Immigrant & Refugeee Studies, 13:4, pp. 358-378
Xxxxx, X., (2014), Local integration, The Oxford Handbook of Refugee and Forced Migration Studies, Oxford University Press, pp. 1-14
Xxxxxxx, X., Xxxxx, S. (1993), News Coverage of the Gulf Crisis and Public Opinion, Communication Research, Vol. 20, No 3, Sage Publications, pp. 365-383
Xxxxxxxxx, C., Xxxxxxxxx, L., (2011), Xxxxxxx; Xxxxx og Xxxxxxx, Narayana Press, Xxxxxxx, pp. 303.
Xxx, X., Xxxxxxxx, X. X., Xxxxx, X. X. (2010), Talking about poverty: News framing of who is responsible for causing and fixing the problem, J&MC Quarterly Vol. 87, Nos.
.V4 Autumn/Winter, pp. 563-581
Xxxxx, Xxxxxxx, Xxxxxx, Xxxx (ed.), (2013), Immigration and Public Opinion in Liberal Democracies, 1st edition, Routledge, New York.
Xxxxxx, X., Xxxxxxx, M., (2003), Metaphors We Live By, The University of Chicago Press, USA, pp.276
Xxxxxx, X., Xxxxxxxx, V., Xxxxxxxx, J., (2004), On membership categorization: "us", "them" and "doing violence" in political discourse, Discourse & Society, Vol. 15 (2-3), Sage, 243-266.
Xxx, X. X., (2014), Global Communication Divides and Equal Rights to Communicate, The Handbook of Media and Mass Communication Theory, Vol. II, Xxxxx Xxxxxxxxx, pp. 591-611
Xxxx, X., (2014), Rethinking 'Durable' Solutions, The Oxford Handbook of Refugee and Forced Migration Studies, Oxford University Press, pp. 1-16
Xxxx, N., Xxx, S., (2003), A phantom menace and the new Apartheid: the social construction of asylum-seekers in the United Kingdom, Discourse & Society, Vol. 14 (4), pp. 425-452
Martin, J., (2014), Politics & Rhetoric, A Critical Introduction, Routledge, Oxon, pp. 188.
Moore, K., (2013), Asylum-shopping in the neoliberal social imagery, Media Culture, Society, Sage, pp. 348-365
Nawyn, S. J., Gjokaj, L., LaFaAgbényiga, D., Grace, B., (2012), Linguistic Isolation, Social Capital, and Immigrant Belonging, Journal of Contemporary Ethnography, Vol. 41(3), pp. 255-285
Nelson, T.E, Oxley, Z.M., Clawson, R. A. (1997), Toward a Psychology of Framing Effects, Political Behavior, Vol. 19, No. 3, Plenum Publishing, pp. 221-246.
Nelson T.E., Clawson, R.A., Oxley, Z.M., (1997), Media Framing of Civil Liberties Conflict and Its Effect on Tolerance, The American Political Science Review, Vol. 91, No. 3, pp. 567-583
Potter, W. J., (2014), Patterns in the Use of Theory in Media Effects Research, The Handbook of Media and Mass Communication Theory, Vol. I, Wiley Blackwell, pp. 95- 114
Shehata, A., Strömbäck, J., (2013), Not (Yet) a New Era of Minimal Effects: A Study of Agenda Setting at the Aggregate and Individual Levels, The International Journal of Press/Politics, 18(2), Sage, Sweden, pp. 234-255
Slothuus, R. (2008), More than Weighting Cognitive Importance: A Dual-Process Model of Issue Framing Effects, Political Psychology, Vol. 29, No 1, Blackwell
Publishing, pp. 1-28
Soguk, N., (1999), States and Strangers: Refugees and Displacements of Statecraft, University of Minnesota Press, USA, pp. 328
Stranger, A., Ager, A., (2010), Refugee Integration: Emerging Trends and Remaining Agendas, Journal of Refugee Studies, Vol. 23., No. 4, Oxford University Press, pp. 589- 607
Valenta, M., Bunar, N., (2010), State Assisted Integration: Refugee Integration Policies in Scandinavian Welfare States: the Swedish and Norwegian Experience, Journal of Refugee Studies, Oxford University Press, pp. 1-21
Ward, I., (1995), Agenda-setting and other theories of media effect, The Politics of the Media, South Yarra, Vic: Macmillan, pp. 43-70
Ward, I., (2014), Politics and the Media, New and Old, Government and Politics in Australia, Pearson, Australia, pp. 291-310
Welch, M, (2013), Economic man and diffused sovereignty; a critique of Australia’s asylum regime, Crime Law Soc. Change, 61, Springer, pp. 81-107
Wetherell, M., (1998), Positioning and interpretative repertoires: conversation analysis and post-structuralism in dialogue, Discourse & Society, Vol. 9 (3), Sage, pp. 387-412
Worthington, N., (2013), ‘‘CULTURE CLASH’’ IN PHOENIX Online news framing of gang rape in a refugee community, Journalism Studies, Vol. 14, No 6, Taylor & Francis, pp. 790-804
Websider
Akademikerne AC. Om Akademikerne. Senest opdateret d. 25.05.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/xx-xxxxxxxxxxxx/xx-xxxxxxxxxxxx.xxxx> Besøgt d. 25.05.2016
Altinget. Norstat: Danskerne vil have færre asylansøgere. 27.01.2016.
< xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxx/000000-xxxxxxxxx-xxx-xxxx-xxxxxx-xxxxxxxxxxxxx> Besøgt d. 28.04.2016
Beskæftigelsesministeriet. Trepartsforhandlingerne.
<xxxx://xx.xx/xx/Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx/Xxxxx%00x%00xxxxxxx/Xxxxxxx%00xx%00xxx egration.aspx> Besøgt 08.04.2016
Dansk Arbejdsgiverforening. DA. Senest opdateret d. 25.05.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx> Besøgt 25.05.2016
Danske Regioner. Om Danske Regioner. 11.12.2015.
<xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx> Besøgt d. 25.05.2016
Europakommissionen, SURVEY.
<xxxx://xx.xxxxxx.xx/XXXXXxxxxXxxxxx/XxxxxxXxxxxxx/xxxxx.xxx/Xxxxxx/xxxXxxxxxXx tail/yearFrom/1973/yearTo/2015/surveyKy/2098> Besøgt d. 28.04.2016
FAOS. Københavns Universitet. Trepartssamarbejde. Februar 2013.
<xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx/> Besøgt 07.04.2016
Finanssektorens Arbejdsgiverforening FA. Kort og godt om FA. 01.09.2014.
<xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xx-xx/xxxx-xx-xxxx-xx-xx> Besøgt d. 08.04.2016
FTF. Om FTF. Senest opdateret d. 25.05.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xx-xxx/> Besøgt d. 25.05.2016
KL. Mission, vision og værdier. Senest opdateret d. 25.05.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xx-XX/Xxxxxxxxxxxx-xx-XX/Xxxxxxx-xxxxxx-xx-xxxxxxx/> Besøgt d. 08.04.2016
Lederne. Om Lederne. Senest opdateret d. 25.05.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xx-xxxxxxx> Besøgt d. 25.05.2016
LO. Trepartsforhandlinger og den danske model.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxx/XxxxXxxxx/0000/x/xxxxx/XX/Xxxxx/Xxxxxxx0000/XXXX%00
-%20trepartsforhandlinger%20og%20den%20danske%20model.ashx> Besøgt 07.04.2016
LOs Værdigrundlag. Fagpolitisk grundlag & Love. November 2015.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx/Xx%00XX%00xx%00xxxxxxxxxxxxxxxx sen/~/media/Publikationer/Publikations%20filer/OmLOogArbbevaegelsen/3024_vaerdi grundlag_fagpolitiskGrundlag_Love_2015.ashx> Besøgt 25.05.2016
Politiken. Se Stoltenbergs gribende tale til ære for Norges døde. 24.07.2016.
<xxxx://xxxxxxxxx.xx/xx/xxxxxx/XXX0000000/xx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxx-xxxx-xxx-xxxx-xxx- norges-doede/> Besøgt d. 14.04.2016
Danmarks Radio. Beskrivelse af Trepartsforhandlingerne. 11.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxx-xxxxxxx-xxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx> Besøgt d. 15.05.2016
Folketinget. L87 Forslag om ændring af udlændingeloven. Vedtaget 26.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/00000/xxxxxxxxxx/x00/xxxxx.xxx> Besøgt d. 25.05.2016
Politiken. Britisk avis viser tegning af Løkke med Nazi-lignende armbind. 27.01.2016.
<xxxx://xxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxx/XXX0000000/xxxxxxx-xxxx-xxxxx-xxxxxxx-xx-xxxxxx- med-nazi-lignende-armbind/>
Besøgt 25.05.2016
Primærmateriale efter bogstav og dato
AC. Akademikere bliver flygtninges nye best buddies. 03.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxx-xxxxxx- flygtninges-nye-best-buddies.aspx> Besøgt d. 06.05.2016
AC. Trepart: Forhandlingerne er i gang. 17.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxx-xx-x-xxxx.xxxx> Besøgt d. 07.05.2016
AC. Første delaftale i trepart på plads.17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxx-xxx- plads.aspx> Besøgt d. 07.05.2016
AC. Trepartsaftale om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet er i hus. 17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxx- af-flygtninge-paa-arbejdsmarkedet-er-i-hus.aspx> Besøgt 06.02.2016
DA. Integration på arbejdsmarkedet har slået fejl. 07.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: DA: INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET HAR SLÅET FEJL Besøgt 06.05.2016
DA. Tag ved lære af svenskerne. 07.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: TAG VED LÆRE AF SVENSKERNE Besøgt 06.05.2016
DA. Indslusningsløn er ingen mirakelkur. 11.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: INDSLUSNINGSLØN ER INGEN
MIRAKELKUR Besøgt 06.05.2016
DA. DA kvitterer for indbydelse til trepartsdrøftelserne. 03.02.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: DA KVITTERER FOR INDBYDELSE TIL TREPARTSDRØFTELSERNE Besøgt d. 06.05.2016
DA. Integration er det rigtige valg som første trepartstema. 18.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: INTEGRATION ER DET RIGTIGE VALG SOM FØRSTE TREPARTSTEMA Besøgt 06.05.2016
DA. Integration er en bunden opgave. 20.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: INTEGRATION ER EN BUNDEN OPGAVE Besøgt 06.05.2016
DA. DA og LO er enige om et fælles indspil til trepartsdrøftelserne. 09.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: DA OG LO ER ENIGE OM ET FÆLLES INDSPIL TIL TREPARTSDRØFTELSERNE Besøgt 06.05.2016
DA. Kritikken af LO-DA’s flygtningepakke er letkøbt. 16.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: KRITIKKEN AF LO-DA'S FLYGTNINGEPAKKE ER LETKØBT - Besøgt 06.05.2016
DA. Trepartsaftale om integration er på plads. 17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx.xxx> Søgeord: TREPARTSAFTALE OM INTEGRATION ER PÅ PLADS Besøgt d. 06.05.2016.
FA. God fremdrift i trepartsforhandlinger. 24.02.2016. xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-0000 Besøgt 07.05.2016
FA. Fornuftig delaftale i trepartsforhandlinger. 29.02.2016. xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-0000 Besøgt d. 07.05.2016
FTF. Arbejdsgiverne må tage et større ansvar for flygtninge. 12.01.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxx- et-stoerre- ansvar-for-flygtninge/> Besøgt d. 06.05.2016
FTF. Trepart kan sikre reelle løsninger. 19.01.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xxx-xxxxx-xxxxxx- loesninger/> Besøgt d. 06.05.2016
FTF. Integration er en fælles opgave. 21.01.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxxxxx- opgave/> Besøgt d. 07.05.2016
FTF. FTF ser frem til trepart om flygtninge, uddannelse og arbejdsmiljø. 03.02.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxx/xxx-xxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- pille/artikel/ftf-ser-
frem-til-trepart-om-flygtninge-uddannelse-og- arbejdsmiljoe/?L=0&cHash=6281ccf8185cde0ee726a1a2004015a5> Besøgt d. 06.05.2016
FTF. Kommisoriet er landet. 09.02.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxx/xxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- pille/artikel/kommissoriet-er- landet/?L=0&cHash=359d5a319d21b08cfc5ed2ca6f0d9f3f> Besøgt d. 06.05.2016
FTF. Lønmodtagere: Flygtninge i job gavner integrationen. 10.02.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxx/xxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- pille/artikel/loenmodtagere-flygtninge-i-job-gavner- integrationen/?L=0&cHash=e7d46b4bf079054017cd7e6a68804c1d> Besøgt d. 23.05.2016
FTF. Lønmodtagere: Der er arbejdsopgaver til flygtninge hos os. 10.02.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxx/xxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- pille/artikel/loenmodtagere-der-er-arbejdsopgaver-til-flygtninge-hos- os/?L=0&cHash=6e693de57114f2bac93760f73a113a08 senest besøgt> Besøgt d. 06.05.2016
FTF. Trepart skal sikre balanceret løsning med flygtninge på arbejdsmarkedet. 11.02.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xxxx-xxxxx- balanceret- loesning-med-flygtninge-paa-arbejdsmarkedet/> Besøgt d. 23.05.2016
FTF. Danskerne bekymrede for den kommunale velfærd. 11.02.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxxxx/xxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- pille/artikel/danskerne-bekymrede-for-den-kommunale- velfaerd/?L=0&cHash=f498b63985459b4994be2b09e66731ea> Senest besøgt d. 06.2016
FTF. God start på trepartsforhandlingerne. 11.02.2016.
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxx/xxx-xxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- pille/artikel/god- start-paa- trepartsforhandlingerne/?L=0&cHash=6f4eca9553b4003ebe04f51bf57a56f4> Besøgt 06.05.2016
FTF. Regering må indse, at kommuner skal have flere penge. 26.02.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxx/xxx-xxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- pille/artikel/trepart/?L=0&cHash=7b7f060d4018e3bace6162d474f78425> Besøgt 06.05.2016
FTF. Kommuner skal ikke stå alene med regningen for integration. 04.03.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxx-xxxx-xxxx-xxxx- alene- med-regningen-for- integration/?L=0&cHash=b2c28441e2e1cd8cc2a4672d20928dde> Besøgt 06.05.2016
FTF. Trepartsaftale gør flygtninge til en ressource for DK. 17.03.2016
<xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxx/xxx-xxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxx- pille/artikel/trepartsaftale-goer-flygtninge-til-en-ressource-for- dk/?L=0&cHash=5ac730ea2309cd4ae4fc6dfa079db0de> Besøgt 06.05.2016
KL. Arbejdsmarkedet er nøglen til integration. 14.01.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxx- integration-id195871/> Besøgt d. 06.05.2016
KL. 25 forslag til en mere smidig indsats op integrationsområdet. 14.01.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/00-xxxxxxx-xxx-xx-xxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xx- integrationsomradet-id195831/> Besøgt 06.05.2016
KL. Flygtninge skal matches med de lokale jobmuligheder. 27.01.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxx-xxxx-xxxxxxx-xxx-xx-xxxxxx- jobmuligheder-id196551/> Besøgt 06.05.2016
KL. Flygtninge bør undtages fra kravet om at være aktive på Jobnet. 08.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxx-xxx-xxxxxx-xx-xx-xxxx-xxxxxx- pa-Jobnet-id197103/> Besøgt 06.05.2015
KL. 22 nye forslag til smidigere integration. 10.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/00-xxx-xxxxxxx-xxx-xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt d. 06.05.2016
KL. KL Skeptisk overfor kortere integrationsprogram. 10.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/XX-xxxxxxxx-xxxx-xxx-xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxx- id197256/> Besøgt 06.05.2016
KL. Integrationseftersyn adresserer ikke velfærdsudfordringen. 11.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxx-xxxx- velfardsudfordringen-id197317/> Besøgt 06.05.2016
KL. KL klar til topartsdrøftelser med regeringen. 11.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/XX-xxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxx- id197315/> Besøgt 06.05.2016
KL. Enighed om principper i trepartsdrøftelser. 26.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxx- id198782/> Besøgt 06.05.2016
KL: Økonomien skal på dagsordenen i topartsforhandlinger. 26.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx/XX-Xxxxxxxxx-xxxx-xx-xxxxxxxxxxx-x- topartsforhandlinger-id198711/> Besøgt 06.05.2016
KL. Diskussion om flygtningelandsbyer hører hjemme i Folketinget. 29.02.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxx-xxxxxx-x- Folketinget-id198862/> Besøgt d. 06.05.2016
KL. Krise i topartsforhandlinger. 15.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxx-x-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
KL. Trepart med muligheder men for få ambitioner. 17.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/XX-Xxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxx--xxx-xxx-xx-xxxxxxxxxx- id199964/> Besøgt 06.05.2016
KL. Topartsaftalen er et godt skridt på vejen. 18.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/XX-Xxxxxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxx-xxxxxx-xx-xxxxx- id199971/> Besøgt 07.05.2016
KL. Sådan er økonomien i topartsaftale. 18.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxx-xx-xxxxxxxxx-x-xxxxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt. 29.05.2016
KL. Mere fleksible rammer for integration. 18.03.2016
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxx-xxxxxxxxx-xxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxx-xx000000/> Besøgt 06.05.2016
KL. Kommuner får økonomisk hjælp til at etablere flygtningeboliger. 18.03.2016.
<xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxx-xxxxx-xxx-xx-xxxxxxxx- flygtningeboliger-id199983/> Besøgt 29.05.2016
Lederne. Debatindlæg: Det er nu vi som ledere skal vise vejen. 30.01.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx- kolon--det-er-nu-vi-som-ledere-skal-vise-vejen> Besøgt 06.05.2016
Lederne. Engelsk er nok for at starte job i Danmark. 08.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxx-xx-xxx-xxx-xx-xxxxxx-x-xxx- i-danmark> Besøgt d. 06.05.2016
Lederne. Hjemmeservice er et godt supplement. 22.02.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xx-xx-xxxx- supplement> Besøgt 06.05.2016
Lederne. Stor velvilje blandt ledere til at ansætte flygtninge. 07.03.2016.
<xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxx/xxxx-xxxxxxxx-xxxxxx-xxxxxx-xxx-xx- ansaette-flygtninge> Besøgt 06.05.2016
LO. Hele Danmark skal opleve, at det går fremad. 01.01.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/XxxxxxxxXxxxxxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 07.05.2016.
LO. Godt, Regeringen dropper idéen om indslusningsløn. 15.01.2016
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/000000_xxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt 06.05.2016
LO. Integrationsmodeller. 21.01.2016. xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxxx Besøgt 06.05.2016
LO. Opnåeligt at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. 21.01.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/Xxxxxxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
LO. Flere virksomheder har åbnet dørene for flygtninge. 28.01.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/XxxxXxxxxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016.
LO. Kommissoriet i hus. 09.02.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/000000_XX_xxxxxxxxxxx_XXX.xxx x> Besøgt d. 06.05.2016
LO. Alt for få flygtninge kommer ud på en virksomhed. 11.02.2016
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/000000_xxxx_xxxxx_XXX.xxxx> Besøgt 06.05.2016
LO. Positive træk i Regeringens integrationsudspil.11.02.2016. xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/000000_xxxx_xxxxx_XXX.xxxx - Besøgt d. 06.05.2016
LO. Så er vi i gang. 12.02.206
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/0X_xxx0_XXX.xxxx> Besøgt 06.05.2016
LO. Sund fornuft i første delaftale om integration. 26.02.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/0xxxx_XXX.xxxx> Besøgt. d. 06.05.2016
LO. DA og LO er enige om fælles indspil til trepartdrøftelser. 09.03.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/0xxxx_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
LO. Den danske model er spillevende. 17.03.2016.
<xxxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/00/Xxxxxxx0_XXX.xxxx> Besøgt d. 06.05.2016
Regeringen, Beskæftigelsesministeriet, (2016), Kommissorium til trepartsdrøftelser om arbejdsmarkedsintegration, feb., Danmark.
Regeringen, Statsministeriet, (2016), Samarbejde om bedre integration - Oplæg til trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter og drøftelser med kommunerne, xxx.xx, Februar, Danmark, pp. 1-15