Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale
Team Danmark og Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Roskilde Kommune.
Parterne som vedkender sig principperne i Lov om Eliteidræt af 26. april 2004, og herunder:
• At der skal sikres en kultur- og idrætspolitisk forsvarlig udvikling af eliteidræt i Roskilde Kommune.
• At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.
• At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt såvel som socialt.
• At der særligt skal varetages talentrekruttering og -udvikling.
• At der skal tilvejebringes uddannelsestilbud til eliteidrætsudøvere.
• At der skal etableres arbejdsmarkedsmæssige og sociale støtteforanstaltninger for eliteidrætsudøvere.
er blevet enige om følgende:
§ 1 Formål
Samarbejdet har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Roskilde Kommune i henhold til principperne i Lov om Eliteidræt af 26. april 2004.
§ 2 Organisation
Roskilde Kommune har nedsat et eliteidrætsråd, som varetager arbejder med at sikre de bedst mulige rammer for eliteidrætten.
Den nærmere organisering af Roskilde Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1.
Kommune udpeger en eliteidrætskonsulent, som er Team Danmarks kontaktperson i det daglige samarbejde. eliteidrætskonsulent er medlem af Team Danmarks elitekoordinatornetværk og deltager i de regelmæssige møder.
§ 3. Økonomi
Roskilde Kommune afsætter i (2020 priser) 2021 kr. 2.749.000, i 2022 kr. 2.749.000, i 2023 kr. 2.749.000, og i 2024 kr. 2.749.000 til eliteidrætsaktiviteter og talentarbejde i regi af denne samarbejdsaftale.
Ud af de ovenstående beløb udbetaler Roskilde Kommune årligt kr. 500.000 til de prioriterede sportsgrene i henholdsvis 2021, 2022, 2023 og 2024 svarende til i alt kr. 2.000.000.
Til de lokalt prioriterede sportsgrene afsætter Roskilde Kommune årligt kr. 90.000 i 2021, 2022, 2023 og 2024 svarende til i alt kr. 360.000 som er taget fra ovenstående beløb.
Elite- og Talentrådets økonomiske ramme til direkte disponering til talentudviklingsaktiviteter i kommunen er i aftaleperioden kr. 400.000 i 2021, kr. 400.000 i 2022, kr. 400.000 i 2023, og kr. 400.000 i 2024 i form af talentudviklingspuljen.
I året inden OL og selve OL året, vil der være 100.000 til fire legater af 25.000 til udøvere der kan støttes frem mod OL. Midlerne tages fra Talentudviklingspuljen.
Begge puljer er indeholdt i de 2.749.000kr.
Rådet udfører de opgaver, som er tillagt rådet i forhold til Roskilde Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark, talentudviklingspuljen og Roskilde Kommunes elitesportsaftaler
Team Danmark yder i aftaleperioden et årligt tilskud på kr. 50.000 til aflønning af eliteidrætskonsulenten.
§ 4. Prioriterede og lokalt prioriterede sportsgrene
Udpegning til prioriteret sportsgren forudsætter, at Team Danmark på nationalt plan støtter sportsgrenen, og:
• At klubben er udpeget af forbundet som et centralt talentudviklingsmiljø i sportsgrenen
• At der er et internationalt resultatperspektiv i klubbens talentudviklingsarbejde (kan udvikle talenter til et ungdomslandshold, til Team Danmark godkendte talent-, kraft- eller elitecentre og lign.) inden for en 4-årig periode.
• Ved udgangen af 2020 er det en forudsætning for at være prioriteret sportsgren, at alle trænere, der varetager den daglige træning (både i den idrætsspecifikke morgentræning og i klubben) som minimum har niveau 2 på Danmarks Idrætsforbunds træneruddannelser, og har eller er påbegyndt ATK uddannelse (Aldersrelaterede Træningskoncept).
Team Danmark anbefaler desuden, at de ovennævnte trænere bliver tilmeldt Danmarks Idrætsforbunds Diplomtræneruddannelse.
Roskilde Kommune og Team Danmark prioriterer i aftaleperioden at udvikle flg. Team Danmark støttede idrætsgrene:
• Roskilde BMX
• Roskilde Bordtennis
• Roskilde Cykle Ring
• Roskilde Håndbold
• Roskilde Roklub
• Roskilde Boldklub 1906 (RB06)
Følgende lokalt prioriterede sportsgrene vil være del af aftalen
• Roskilde TeamGym
• Roskilde Pigefodbold
• Roskilde Tennisklub
Roskilde Kommune gennemfører i perioden 2021-2024 de i bilag 2 aftalte handlingsplaner i samarbejde med klubberne og specialforbundene.
§ 5. Aktiviteter
Roskilde Kommunes aktiviteter og tilbud er beskrevet i bilag 3
§ 6. Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter
Roskilde Kommune vil i perioden 2021-2024 have særligt fokus på følgende udviklingsområder
1. Indsats omkring basis fysisk træning på hjemmefronten for de prioriterede sportsgrene.
2. Udviklingsmål for perioden for klubberne i aftalen
3. Afholde trænersymposium for klubberne i aftalen
4. Skader i talentklassen, at afdække status på dette i den årlige evaluering
De særlige indsatsområder og udviklingsprojekter er nærmere beskrevet i bilag 4
§ 7. Immaterielle rettigheder
Team Danmarks logo kan anvendes i forbindelse med denne aftale. Det skal dog i hvert enkelt tilfælde specifikt skulle aftales med Team Danmark, såfremt Team Danmarks logo ønskes anvendt.
§ 8. Evaluering og genforhandling
Første kvartal hvert år afholdes et møde mellem Team Danmark og Roskilde Kommune, hvor nærværende samarbejdsaftale drøftes mhp. at vurdere, om samarbejdet i praksis lever op til de gensidige forventninger. Primo 2024 igangsætter parterne en fælles evaluering af samarbejdsaftalen.
Parterne kan til enhver tid i aftaleperioden tage initiativ til genforhandling af nærværende samarbejdsaftale.
§ 9. Ikrafttræden og udløb
Samarbejdsaftalen træder i kraft 1. januar 2021 og udløber – med mindre andet aftales – 31. december 2024.
Tiltrådt xx.xx. 20xx
Xxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
Bestyrelsesformand Borgmester
Team Danmark Roskilde Kommune
Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxx
Direktør Kultur- og Idrætschef
Team Danmark Roskilde Kommune
Bilag:
• Bilag 1: Organisation
• Bilag 2: Handlingsplan prioriterede idrætsgrene
• Bilag 3: Aktiviteter og tilbud
• Bilag 4: Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter