Forhåndsaftale mellem Vesthimmerlands Kommune og samtlige forhandlingsberettigede organisationer vedrørende vilkår og honorering af funktionerne som fælles- og tillidsrepræsentanter i Vesthimmerlands Kommune.
Forhåndsaftale mellem Vesthimmerlands Kommune og samtlige forhandlingsberettigede organisationer vedrørende vilkår og honorering af funktionerne som fælles- og tillidsrepræsentanter i Vesthimmerlands Kommune.
Forhåndsaftalen er indgået indenfor Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse samt protokollat vedrørende vilkår for fælles- og tillidsrepræsentanters tidsanvendelse for hvervets udførelse.
Aftalen omfatter valgte tillidsrepræsentanter efter MED-aftalens § 10, MED-strukturen.
Aftalen omfatter alle fælles- og tillidsrepræsentanter i Vesthimmerlands Kommune og omfatter alle vilkår, herunder honorering, der henvises dog til afsnittet Tid til tillidshverv.
Formål:
Formålet med aftalen er at sikre gode vilkår for samarbejdet mellem ledelse og tillidsrepræsentanter samt at styrke tillidsrepræsentanterne i rollen som samarbejdspartnere.
Tillidsrepræsentanters virksomhed, MED-aftalens § 11.
Tillidsrepræsentanter i Vesthimmerlands Kommune
• styrker samarbejdet på arbejdspladsen
• styrker kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere
• opsøger aktivt viden og information om Vesthimmerlands Kommune
• er synlige og aktive repræsentanter for medarbejderne
• deltager i uddannelse, møder og kurser
• forbereder og følger op på møder med medarbejderne
• forbereder og følger op på opgaver i MED-udvalg på alle niveauer
Tillidsrepræsentanten udgør sammen med lederen og arbejdsmiljø-repræsentanten ”den dynamiske trio”. På MED-møderne planlægges og lægges strategier om samarbejds-, arbejds-, personale- og arbejdsmiljøforhold. Når der i det daglige opstår spørgsmål, som kræver handling og hurtige beslutninger, er den dynamiske trio et velegnet forum, hvor lederen får sparring, så alle spørgsmål bliver godt belyst fra tre vinkler. Efterfølgende drøftes sådanne spørgsmål i MED-udvalget.
Parterne er enige om følgende vilkår for fælles- og tillidsrepræsentanter:
Honorering
Funktionstillægget til tillidsrepræsentanter tildeles i forhold til det antal personer, den enkelte tillidsrepræsentant repræsenterer i henhold til nedenstående tabel.
Fællestillidsrepræsentanter honoreres med 10.500 kr. uanset hvor mange personer den enkelte fællestillidsrepræsentant repræsenterer.
Ved indgåelse af denne aftale om honorering af fælles- og tillidsrepræ-sentanter ophæves eventuelt lokalt indgåede aftaler om honorering for tillidsrepræsentanthvervet, dog tidligst pr. 1. april 2008..
Der er aftalt følgende tillæg: | Tillæg |
Antal medarbejdere | |
Tillidsrepræsentant for 5-30 | 5.200 kr. |
Tillidsrepræsentant for 31-99 | 7.200 kr. |
Tillidsrepræsentant for mere end 100 personer eller fællestillidsrepræsentant | 10.500 kr. |
Fællestillidsrepræsentant og lokal tillidsrepræsentant på samme tid | 12.000 kr. |
Tillæggene er angivet som årlige tillæg, med fast månedlig udbetaling. Tillæggene er pensionsgivende og er angivet i 31. marts 2000-niveau.
Opgørelsen af, hvor mange man repræsenterer sker en gang årligt, og opgøres som antal ansatte på ordinære vilkår pr. 1. januar, dvs. elever, timelønnede og ansatte med løntilskud ikke medregnes i tallet. Hvis en tillidsrepræsentant er berettiget til et højere tillæg, er det den faglige organisations pligt at gøre opmærksom på det ændrede antal, hvorefter tillægget ændres den efterfølgende måned.
Udover ovennævnte tillæg kan der lokalt kun aftales løntabstillæg, dog således at der ifølge aftale mellem KL og KTO skal ske sædvanlig forhandling om løn, så fælles- og tillidsrepræsentanterne følger lønudviklingen for faget og den institution, hvor man var beskæftiget i faget inden valget til fælles- eller tillidsrepræsentant.
Tid til tillidshverv
Tillidsrepræsentanter skal have den fornødne tid til varetagelse af hvervet, og der skal lokalt ske en afklaring af, hvor meget tid (udover akut opståede situationer) der skal anvendes til hvervet.
Der indgås lokalt (forvaltningschef-niveau) aftale om tidsforbrug for en periode på op til ét år. Aftalen skal afspejle de lokale arbejds- og personaleforhold. For eksempel, om området er døgndækket, har spredt geografi, om kompetence til at indgå lønaftaler og arbejdstidsaftaler m.v. er uddelegeret til tillidsrepræsentanten.
Hvis ikke andet er aftalt, er der afsat årlige timetal, som fremgår af nedenstående tabel, og der kan ikke indgås aftale under dette niveau.
Antal medarbejdere: | Timer/årligt |
Tillidsrepræsentant for 5-30 | 65 timer |
Tillidsrepræsentant for 31-99 | 100 timer |
Ledelsen er forpligtet til at vurdere, om tidsforbrug til hvervet som tillidsrepræsentant særskilt skal indgå i institutionens/afdelingens budget/normering.
Faciliteter til tillidsrepræsentanter
Tillidsrepræsentanter skal have adgang til en arbejdsstation med telefon, PC med tilkoblet printer samt almindelige kontorartikler. Tillidsrepræsentanter har adgang til egen e-postkasse, og er forpligtet til at modtage post på sin e-postadresse.
Registrering
Det påhviler den faglige organisation at anmelde nyvalg af tillidsrepræsentanter til Vesthimmerlands Kommune, hvorefter kommunen tager initiativ til udbetaling af tillæg og sikrer faciliteterne.
Ophør/fratræden af tillidsrepræsentanthverv
Når en fælles- eller tillidsrepræsentant fratræder funktionen, bortfalder tillægget for hvervet pr. den dato hvervet ophører.
Aftalen træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2007 og for lærere i folkeskolen med virkning fra 1. januar 2008.
Aftalen kan opsiges fra begge parters side med 3 måneders varsel.
Aars, den 2. april 2007
For Vesthimmerlands Kommune
Xxx Xxxx-Xxxxxxxx Organisationsdirektør
På omstående underskriftsside indgår de forhandlingsberettigede organisationer ved deres underskrift aftale om honorering og vilkår for fælles- og tillidsrepræsentanter i Vesthimmerlands Kommune, som beskrevet i aftalen.
Forhåndsaftale mellem Vesthimmerlands Kommune og samtlige forhandlingsberettigede organisationer vedrørende vilkår og honorering af funktionerne som fælles- og tillidsrepræsentanter i Vesthimmerlands Kommune.
Dato | FOA – Fag og arbejde |
Dato | HK/Kommunal |
Dato | BUPL |
Dato | Danmarks Lærerforening _ |
Dato | Bibliotekarforbundet _ |
Dato | Dansk Metal _ |
Dato | Dansk Sygeplejeråd |
Dato | Socialpædagogernes Landsforbund _ |
Dato | Ingeniørforeningen i Danmark _ |
Dato | Konstruktørforeningen |
Dato | 3F Fagligt Fælles Forbund |
Dato | Træ-Industri-Byg i Danmark _ |
Dato | Landinspektørforeningen |
Dato | Danske Fysioterapeuter |
Dato | Ergoterapeutforeningen _ |
Dato | Dansk EL-forbund |
Dato | Dansk Jurist- og Økonomforbund _ |
Dato | Dansk Magisterforening |
Dato | Dansk Musikpædagogisk forening |
Dato | Dansk Psykolog Forening |
Dato | Dansk Socialrådgiverforening |
Dato | Teknisk Landsforbund |
Dato | Dansk Tandlægeforening |
Dato | Tandlægernes Nye Landsforening |
Dato Dansk Formandsforening_ _
Dato Kost- og Ernæringsforbundet _ Dato Danske Skov- og Landskabsingeniører_
Dato Landsforbundet for Voksen- og ungdomsundervisere i Danmark
_ _
Dato Maskinmestrenes Forening _ Dato Halinspektørernes Forening _
Dato Lærernes Centralorganisation _