Aftale mellem Randers Byråd og Randers Musikskole
Aftale mellem Randers Byråd og Randers Musikskole
2019-2022
Billede: Musikskolekoncert i Turbinen 2016
Aftalekontrakt 2019 - 2022
1. Formål med aftalen
De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre muligheder for byrådet til at styre kommunen.
Aftalen har desuden til formål:
• At skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske hand- linger,
• At koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed mulighederne for strategisk planlægning.
• At skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå.
Aftalens indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt afta- leenhedens budget. Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.
Tilblivelsen af denne aftale er sket i samarbejde med musikskolens medarbejdere og tillidsre- præsentant. Aftalen har været drøftet på personalemøder, og er godkendt af Musikskolens MED udvalg. Aftalen har været fast punkt på dagsordenen på musikskolens MED udvalgs- møder siden udarbejdelsen af aftalen blev påbegyndt.
Denne aftale gælder for fire år 2019-2022, mod tidligere to år, og aftalen indgås mellem Randers Musikskole og Randers Byråd.
2. Aftaleenheden
Lovgrundlag
Musikskolens virksomhed reguleres overordnet af Lov om musik fra 2000. Musikloven er æn- dret ved flere lejligheder, i 2007 i forbindelse med udmøntningen af kommunalreformen, hvor musikskoler gøres lovpligtige. I 2008 udkom bekendtgørelse af lov om musik, jf. lovbekendt- gørelse nr. 184 af 3. januar 2008, med de ændringer, der følger af § 21 i lov no 1531 af 21 december 2010 og § 15 i lov nr. 458 af 8. maj 2013. I 2014 udsendes lov nr. 1640 af 26. de- cember 2013 om ændring af lov om folkeskolen.
§ 3 stk 4 :Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfun- dets kultur, folkeoplysnings, idræts og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids og klubtilbud, og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomssko- ler, som kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obli- gatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbej- der, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.
Musikskolens formål er i henhold til loven:
”at udvikle og fremme elevernes evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt at medvirke til fremme af det lokale musikmiljø”.
Målgruppe
Målgruppen for Randers Musikskole er borgere i Randers Kommune – primært børn og unge fra 0-25 år, men også voksne benytter sig af Musikskolens tilbud. Randers Musikskole sam- arbejder med, og tilbyder decentral musikundervisning på folkeskoler med rimeligt elevgrund- lag samt i daginstitutioner i Randers Kommune efter aftale med de pågældende institutioner.
Musikskolens mål er i aftaleperioden at opretholde og videreføre det høje faglige niveau, som kendetegner skolen i dag, og som er anerkendt hos de mange professionelle samarbejds- partnere. Randers Musikskole bruges desuden som praktiksted for studerende fra flere kon- servatorier.
Musikskolens mål er i denne og kommende aftaleperioder løbende at udvikle og at forny sko- lens musiktilbud til eleverne ved at lytte til den enkelte elevs ønsker, forudsætninger og be- hov.
Dermed skabes en rummelig musikskole, hvor der både er plads til eleven, som ønsker mu- sikken for sjov, og til eleven, som har højere musikalske ambitioner. Alle skal føle, at de bliver modtaget engageret, indlevende og med oprigtig interesse i musikskolen. Til gengæld forven- ter musikskolen en forberedt og engageret elev. Derfor er det også et mål at inddrage foræl- drene i elevens musikundervisning, så de er medansvarlige for, at eleven øver sig hjemme.
Musikskolens styrke er, at interessen for musikskolens tilbud er meget stor. Dog er venteli- sterne blevet reduceret grundet folkeskolereformen, men musikskolen bliver løbende kontak- tet af interesserede forældre og elever i løbet af sæsonen, hvor de få ledige pladser bliver genbesat.
Randers Musikskole - hvem er vi?
Kontaktinformation | |
Institution | Randers Musikskole |
Institutionstype | Kommunal institution |
Adresse | Xxxxxxxxxxx 0 |
Tlf. | 00 000000 |
Xxxxx | Xxxx-Xxxx Xxxxxxx |
I sæson 2018/2019 har musikskolen 1.117 aktivitetselever, som har afleveret en skriftlig til- melding til musikskolen, og som pålignes en deltagerbetaling fordelt på fire årlige rater. Ele- verne fordeler sig med 499 elever til sammenspil og kor og 618 elever på instrumentalunder- visning. Optalt i Speedadmin 1/10 2018.
Musikskolen forlænger tidligere års praksis med at tilbyde gratis sammenspilsaktiviteter og kor for instrumentaleleverne for at fremme det sociale miljø i musikskolen.
Deltagerne på disse gratis hold er ikke talt med som elever i musikskolen, selvom der bruges lærerresurser. Det samme gælder for elever, som undervises i kortere forløb i vuggestuer og børnehaver, hvor en musikskolelærer underviser i en periode, og medbringer alt instrumenta- rium.
Randers Musikskole har et meget tæt samarbejde med Randers Kammerorkester, da musi- kerne i Kammerorkesteret underviser i musikskolen som en del af deres ansættelse i orke- stret. Musikskolen og Randers Kammerorkester afholder flere fælles arrangementer i sæso- nens løb.
Musikskolen tilbyder undervisning på de af kommunens folkeskoler, hvor der er et elevgrund- lag. Musikskolen underviser også på enkelte privatskoler.
Økonomi
Xxxxx over indtægter og udgifter for Randers Musikskole (i kr.):
1.000 kr/ 2018-priser | Udgifter | Indtægter | Netto |
Lønsum samt lønrefusioner | 9.557 | 9.557 | |
Driftsudgifter i øvrigt | 652 | 652 | |
Rammebesparelse | -180 | -180 | |
Statsrefusion | 1.247 | -1.247 | |
Elevbetaling | 3.167 | -3.167 | |
I alt | 10.029 | 4.414 | 5.615 |
Tabellen viser budgettet for 2018.
3. Udviklingsmål for aftaleenheden Udviklingsmål 1.
Videreudvikling af musikskolens talentarbejde
Mål
Randers Musikskole har siden 2006 tilbudt særligt interesserede elever deltagelse i musik- skolens talentlinje. Deltagelse i talentlinjen sker ved indstilling fra elevens instrumentallærer, og eleven skal så aflægge en lille prøve. Linjen indeholder dobbelt hovedfag til normal takst. Som ekstra tilbud indeholder linjen sammenspil, teori-hørelære, musikforståelse, værkgen- nemgang mm. Disse aktiviteter er uden deltagerbetaling, idet Randers Musikskole i årene, har fået linjen delvis finansieret via ansøgt støtte fra Statens Kunstråd med skiftende held. I indeværende år 2018 har musikskolen ekstraordinært modtaget 200.000 kr. i støtte.
Succeskriterier
Talentlinjen er et projekt, som løbende udvikles. Initiativet er en succes, når man kan gen- kende elever fra linjen som studerende og senere som kandidater på de videregående mu- sikuddannelser, samt når eleverne opnår gode resultater i f.eks. musikkonkurrencen ”Unge spiller Klassisk”, og lignende arrangementer. Samtidig medvirker eleverne til styrkelse af det lokale og regionale musikliv.
Handlinger
Talentlinjen blev etableret mens Randers Musikskole også var vært ved Musikalsk Grundkur- sus. Ved tabet af MGK i 2009 blev fokus på linjen større, da det nu var fra den elevgruppe musikskolen skulle hente de elever, som havde større ambitioner med deres musikalske akti- viteter.
Talentlinjen bestod ved etableringen af elever på klassiske instrumenter, da der fra statslig side var afsat puljemidler til styrkelse af netop de instrumenter. Med den øremærkede puljes bortfald blev det i 2013 oplagt, at åbne talentlinjen for rytmiske elever.
Samme år oprettedes også det første talentspirehold.
Talentspirerne er et tilbud til talentfulde elever i alderen ca. 8 – 14 år, som udover deres ho- vedinstrument undervises i teori/hørelære og kammermusik. Her er i øjeblikket 22 elever på fire hold. Der er en mindre brugerbetaling på talentspireholdene svarende til taksten for sam- menspil.
I indeværende sæson er elevtallet 38 på hele talentprojektet.
På Klassisk Talentlinje er optaget 11 elever i alderen 13 – 23 år. Her ønskes en udvidelse til 15 elever
Den rytmiske linje tilbydes elever i aldersgruppen 15 – 18 år sammenspil, og instrumenterne er: trommer, guitar, bas, klaver, keyboard og sang. Eleverne skal således have et rytmisk in- strument som hovedinstrument, og den rytmiske linje bliver dermed et sammenspilstilbud på højt niveau. Her er der i øjeblikket 5 elever, men der er ønsker om at udvide gruppen til 15 elever.
Opfølgning
Resultaterne på den klassiske linje kan måles allerede nu. Ved Musikkens Dag på Værket bidrager eleverne væsentligt til et flot program på flere timer, og ved ”Unge spiller Klassisk” medvirker flere dygtige elever fra Randers Musikskole I de seneste år er nogle af eleverne kommet i finalen.
Vi vil følge Talentspirerne for at se på deres musikalske udvikling, da de er en naturlig føde- kæde til både den klassiske og den rytmiske linje, som ved initiativet vil få et højere ind- gangsniveau.
I samarbejde med Randers´ nye regionale spillested, Turbinen, afholdes der to årlige rytmiske koncerter, hvor de rytmiske talentelever medvirker sammen med musikskolens øvrige sam- menspilshold. Eleverne medvirker også, når Randers Musikskole og Turbinen er vært for det årlige besøg af elever fra MGK Center Øst. Her noteres også et støt stigende musikalsk ni- veau.
Udviklingsmål 2.
Styrkelse af samarbejdet med folkeskolen Mål
Med indførelsen af den nye folkeskolereform fra august 2014, er folkeskolen forpligtet til at indgå samarbejde med musikskolen. Musikskolens mål er at invitere til, og at kvalificere et fremtidigt samarbejde med folkeskolens musikaktiviteter.
Succeskriterier
Der er et stort behov for musikskolen for, at folkeskolen inviterer musikskolens aktiviteter indenfor i skoletiden. Musikskolen skal have mulighed for, at undervise i løbet af elevens skoledag. Det kan ske efter ”tandlægemodellen”, hvor elever modtager undervisning efter rullende skema, så det ikke er de samme skoletimer, som forsømmes Samtidig skal musik- skolen have adgang til den understøttende undervisning, i fordybningstimer og eventuelt i lektiecaféen, hvis den forbliver frivillig.
Musikskolen anser at et udbygget samarbejde med folkeskolen, vil være det overordnede succeskriterie. Musikskolelæreres bør have adgang til at undervise i skoletiden – både mu- sikalsk værksted, men også instrumentalundervisning.
Desuden bør folkeskolen stille musiklokalet er til rådighed én dag om ugen, så musikskolen kan tilbyde eleverne undervisning i skoletiden.
Handlinger:
Musikskolens lærere har en høj faglig ekspertise, og hvis den kombineres med folkeskolens musiklæreres store erfaring og viden om klasserumsledelse og undervisning af større grup- per, kan musikskolen og folkeskolen sammen tilføre musikundervisningen et løft ved indgå- else af partnerskaber som nævnt i lovgivningen.
Musikskolen tilbyder også at medvirke til etablering af kompagnonundervisning i folkeskolen. Musikskolen inviterer folkeskolens musiklærere med henblik på at indgå i et formelt samar- bejde til glæde for alle parter. Handlingen skal ske i henhold til den ændrede lovgivning i for- bindelse med skolereformen:
»Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsam- fundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ung- domsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.
Musikskolen vil tage initiativ til at kontakte musiklærere i folkeskolen, og invitere til etablering af et samarbejde
Udviklingsmål 3. Kultur på Recept Mål
I august 2015 skiftede kulturområdet til forvaltningen for Sundhed, Kultur og Omsorg, hvilket også omfattede Randers Musikskole, som tidligere refererede til Børn og Skole. Udvalget for området hedder Sundhed, Idræt og Kultur. Med den nye struktur følger en opgave med at finde nye områder, hvor sundhed kan indgå som en naturlig del i samarbejde med kulturen. Derfor overskriften Kultur på Recept. Initiativet er tænkt som en videreførelse af pilotprojek- tet ”Kulturvitaminer”, som løber i første halvår 2019, således at der er et permanent tilbud efterfølgende baseret på erfaringer fra pilotprojektet. Start august 2019.
Målgruppen er borgere i alderen 18-64 år med risiko for langtidsledighed, med langtidssy- gemelding pga. psykisk sårbarhed, med let depression, angst, stress eller ensomhed. Som udgangspunkt skal deltagerne være nogenlunde normalt fungerende, da aktiviteten ikke har terapeutisk indhold, men arbejder på at skabe en hyggelig og tryg atmosfære omkring mu- sikken.
Succeskriterier
Deltagerne skal ved det enkelte forløbs afslutning evaluere dette ved at svare på et spørge- skema tilpasset aktiviteten.
Handlinger
Musikskolen opretter en aktivitet med vægt på sang tilpasset deltagerne, som vil få indflydel- se på valget af sange og genrer. Aktiviteten foregår i fire hold med en time om ugen i 8 uger i løbet af musikskolens sæson. Der er plads til max 12 deltagere pr. hold, hvilket betyder at 48 deltagere kan få glæde af aktiviteten i løbet af et år. Deltagerne visiteres fra ”Godt i Gang” og øvrige relevante samarbejdspartnere.
Opfølgning/evaluering
Forløbet evalueres af de involverede aktører, musikskolen, undervisere, når aktiviteten har forløbet i en sæson. Aktiviteten oprettes som et forsøg og som et lukket tilbud. Finansieres som udgangspunkt af musikskolens budget – gerne med ekstra tilskud fra relevante interes- senter, da aktiviteten ikke kan oppebære det sædvanlige statstilskud til musikskoleaktiviteter grundet sin afgrænsning.
Udviklingsmål 4
Styrkelse af det sociale miljø gennem musikalske aktiviteter. Mål
Musikskolen tilbyder gratis deltagelse i stomp/dans og bevægelse, børnekor og stryger- sammenspil for musikskolens instrumentalelever. Samtidig tilbydes instrumentalsammenspil til symbolsk betaling. Initiativet er det første mod det mål, at alle elever i musikskolen, som bliver undervist solo på et instrument, skal deltage i en sammenspilsaktivitet sammen med andre musikskoleelever. Det er vigtigt at have et formål med at øve sig, og netop det, at man skal præstere i en sammenspilssituation, kan være topmotiverende og sætte fart i elevens udvikling på sit instrument. For at tilbyde alle soloelever sammenspil på hold skal musiksko- lens normering ideelt udvides med tre fuldtidsstillinger, så projektet må igangsættes over tid med brug af de resurser, som aktuelt er til rådighed.
Succeskriterier
Opfyldelsen af målet er når en stor del af musikskolens soloelever også deltager i en eller flere sammenspilsaktiviteter.
Handlinger
Eleverne opfordres i det daglige til deltagelse i en fællesaktivitet.
Xxxxxxxxx, som har kørt som forsøg i to sæsoner, gøres permanent. I Ramusugen tilbydes musikskolens elever en ekstra uge udover musikskolens 36 ugers undervisning. I ugen tilby- des eleverne en bred vifte af aktiviteter, hvor man på tværs af de daglige faginddelinger kan deltage i tangentsammenspil, rytmesammenspil, nodelære, improvisation, dirigentkursus og meget mere. Deltagelse er gratis og påvirker ikke de normale undervisningsgange.
Opfølgning
Ved afslutning af sæson evalueres resultaterne ud fra antal deltagende elever og regelmæs- sigt fremmøde til hver aktivitet for sig. Hvis initiativet er blevet modtaget positivt vil vi udvide tilbuddet med flere fællesaktiviteter, som kan rumme mange elever samtidig, da de derved bliver realiserbare indenfor eksisterende budget.
Udviklingsmål 5.
Advisory Board/ Musikskoleråd Mål
Indtil sommeren 2013 bortfaldt kravet om at musikskolerne ved lov skulle have en bestyrelse.
Mhp. at styrke musikskolen etableres et musikskoleråd. Musikskolerådet skal inspirere, kom- me med nye idéer og styrke den faglige sparring i hverdagen. Dette sker ved at inddrage nye samarbejdspartnere omkring musikskolens virksomhed.
Handling
Musikskolen opretter et Musikskoleråd i løbet af foråret 2019. Musikskolens leder udpeger medlemmerne af rådet ud fra deres interesse og relevans for musikskolen, og ud fra med- lemmets ønske at ville indgå i en løbende proces om musikskolens udvikling og fornyelse. Initiativet forventes at højne værdien af den daglige sparring og at ny inspiration. Sammen- sætningen bliver:
• En repræsentant for personalegruppen
• En repræsentant blandt musikskolens forældre
• En folkeskolerepræsentant
• To repræsentanter for kommunens kulturinstitutioner
• En repræsentant for kommunens erhvervsliv.
Musikskolens leder udarbejder forretningsorden og vedtægter for det nye råd, og lederen va- retager indkaldelser, og mødeforberedelse. Musikskolens souschef kan deltage i møderne som sekretær vedrørende referater mm. Anslået mødefrekvens er to gange om året og efter behov.
Succeskriterier
Med de nye interessenter der ske et fagligt løft og der kan der komme nye vinkler på musik- skolens samlede virksomhed gennem medlemmernes mangeartede og brede forudsætninger og erfaringer.
Evaluering
Efter en rimelig funktionsperiode på vurderes initiativet med henblik på at blive etableret per- manent. Samtidig vurderes om sammensætningen og antallet af medlemmer skal justeres.
Randers Musikskole oktober 2018
Xxxx-Xxxx Xxxxxxx Musikskoleleder