Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 236 Offentligt
Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 236 Offentligt
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg
1240 København K
MINISTEREN
Dato 22 . februar 2010
Xxx.xx 19022
J. nr. 2010-309
Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxx 00 X 0000 Xxxxxxxxx K
Telefon 00 00 00 00
Orientering om tillægsaftale indgået mellem Nordic Ferry Services A/S og Samsø Kommune omkring besejlingen af ruten Sælvig - Hou
Under Folketingets forhandlinger d. 3. februar 2010 sagde jeg ved besvarelsen af spørgsmål S 904, at jeg ville give Folketingets Trafikudvalg en skriftlig orien- tering om tillægsaftalen indgået mellem Samsø Kommune og Nordic Ferry Ser- vices A/S (Samsøtrafikken A/S), herefter NFS.
På den baggrund skal jeg oplyse følgende:
Det er fremgået af dagspressen den 8. februar 2010, at Samsø Kommune har godkendt en tillægsaftale med NFS til den eksisterende aftale omkring besejlin- gen af ruten Sælvig – Hou (Samsøtrafikken).
Baggrunden for indgåelse af aftalen er hele forløbet omkring indsættelse af den nye færge M/F Kanhave i forsommeren 2009, som ikke var tilfredsstillende hverken for kunderne på ruten eller for rederiet selv. Rederiet tog på den bag- grund forskellige initiativer med henblik på at rette op på de kritisable forhold. Desuden indledte rederiet forhandlinger med Samsø Kommune med det formål at skabe grundlaget for en bedre forståelse imellem kontraktsparterne, Samsø Kommune og NFS.
Disse forhandlinger førte siden frem til en tillægsaftale. Hovedpunkterne heri er følgende:
• Sejltiden mellem Hou og Sælvig er ændret fra 50 min. til 60 min.
• Antallet af afsejlinger øges således, at den tidligere lovede samlede ka- pacitet bibeholdes.
• NFS indsætter inden udgangen af 2011 en nybygget færge på overfar- ten i stedet for Kanhave, såfremt rederiet i anden sammenhæng får gennemført et nybygningsprogram. Færgen bygges på et Nordeuropæ- isk værft og vil have plads til ca. 120 personbilenheder.
• Såfremt NFS ikke leverer en nybygget færge, skal Samsø Kommune kompenseres med et beløb på 25 % af det årlige tilskud.
• Med virkning fra den 22. marts 2010 indføres en modernisering og for- enkling af billetstrukturen på denne overfart. Der bliver fortsat rabat til indehavere af Ø-kort, og fritids-Ø-kort kommer til at gælde hele året på denne overfart. Samlet er der tale om et uændret takstniveau, men for nogle kan der blive tale om en merudgift, mens der for andre kan blive tale om en besparelse.
• På afgangene kl. 23.30 fra Sælvig og 0.45 fra Hou, som sejles især i ju- ni, juli og august, ydes der 50 % rabat. Dog ikke den 18. og 19. juli.
• NFS ombygger færgelejet i Hou, således at der bliver nemmere og hur- tigere adgang for reservefærger. M/F Vesborg anvendes som reserve- færge i 2010 og 2011, dog ikke i perioden 15. maj til 1. september. I pe- rioden 15. maj til 1. september i henholdsvis 2010 og 2011 fungerer M/F Xxx Xxxx og M/F Kyholm som reservefærger. NFS er dog på et- hvert tidspunkt berettiget til at sælge M/F Vesborg. I så fald vil selska- bet stille M/F Xxxx Xxxxxxx eller et tilsvarende skib til rådighed.
• Færgen Kanhave går i dok i foråret og får bl.a. monteret nye propeller, som skal sikre en mere støjsvag og effektiv drift samt nedsætte oliefor- brug og CO2-udslip. Desuden ændres passagerafsnittet med henblik på større komfort og flere siddepladser.
• Generelt højnes kommunikationsniveauet til passagerer og andre inte- ressenter omkring driften. NFS har erkendt, at man ikke har informe- ret nok igennem hele forløbet. Selskabet har derfor taget konsekvensen heraf og ansat en informationschef fra 1. januar 2010 med netop det formål at styrke den interne og eksterne information og kommunikati- on.
Rederiet har supplerende oplyst, at problemet omkring indsættelsen af Kanha- ve er rodfæstet i forskellige årsager. Den væsentligste af dem alle er, at leveran- døren af færgen løb ind i økonomiske problemer, hvorfor NFS fik en færge til Danmark senere end lovet, og som man i øvrigt selv skulle færdiggøre. Det be- tød, at færgen efter indsættelse på ruten løb ind i forskellige problemer, som af- spejlede sig i driften. Rederiet fremhæver, at disse problemer dog ikke betyder, at Kanhave ikke er en driftsikker og sødygtig færge. Færgen vil kunne levere sejlads af en god kvalitet også på andre ruter.
Hele forløbet i detaljer omkring konstruktionen og problemerne med den græ- ske leverandør kan læses på Samsøtrafikkens hjemmeside.
Formandskabet i NFS har efterfølgende reflekteret over hele processen og er- kender, at det ofte kan være dyrt at købe billigt. Derfor har man foretaget diver- se foranstaltninger med henblik på at gøre færgedriften væsentlig mere stabil og tillidsfuld. Formandskabet er overbevist om, at ovenstående tillægsaftale vil give endnu et skub i den rigtige retning.
Side 2/2
Afsluttende vil jeg i min egenskab af ejer af Bornholmstrafikken og dermed in- direkte medejer af NFS bemærke, at jeg har fulgt hele forløbet ganske tæt. Jeg har bestemt heller ikke været tilfreds med, hvad jeg har kunnet iagttage i for- bindelse med indsættelsen af Kanhave. Jeg har dog også noteret mig, at besty- relsen for NFS meget håndfast tog affære, da det viste sig, at det oprindelige løfte om en overfartstid på 50 minutter på ruten Hou – Sælvig ikke kunne hol- de, og da der derudover kunne konstateres en række ”børnesygdomme” vedrø- rende den nye færge.
Med indgåelsen af den ovenfor nævnte aftale er det derfor mit håb, at samsin- gerne igen bliver tilfredse med deres forbindelse til og fra Jylland.
Med venlig hilsen
Xxxx Xxxxxxx
Side 3/3