Contract
Unionshåndbog | Gruppe: 205 Dato: 10.03.18 Side nr.: 1 af 7 | |
ORGANISATION | ||
UNIONENS VEDTÆGTER § 1 NAVN Unionens navn er Dansk Svæveflyver Union (DSvU). § 2 HJEMSTED Dansk Svæveflyver Union's hjemsted er Herning. § 3 FORMÅL Dansk Svæveflyver Union har til formål at fremme dansk svæveflyvning ved til stadighed at arbejde for at gøre svæveflyvning lettere tilgængelig for alle. Unionen vil søge sit formål gennemført ved blandt andet: 1. At organiserer og gennemføre konkurrencer og mesterskaber i Danmark samt at deltage i væsentlige konkurrencer i udlandet. 2. At virke som en professionel udviklings- og støtteorganisation for elite-, talent- og bredde- udviklingen med fokus på samarbejde med klubberne. 3. Gennem forhandlinger med respektive myndigheder at arbejde for regler og bestemmelser, der tjener til fremme af svæveflyvningen i Danmark. 4. Til stadighed at virke for flyvesikkerheden gennem forbedrede uddannelsesmetoder og kon- trol med flyvning og materiel. 5. At drive Svæveflyvecenter Arnborg. § 4 RELATIONER TIL ANDRE ORGANISATIONER Dansk Svæveflyver Union er medlem af Danmarks Idræts Forbund (DIF) og Kongelig Dansk Aeroklub (KDA), samt andre relevante organisationer. Gennem deres medlemsskab af Dansk Svæveflyver Union er de enkelte klubbers medlemmer samtidig medlem af KDA med de rettigheder, der deraf følger. § 5 ORGANISATORISK OPBYGNING 1. Som medlem af Dansk Svæveflyver Union kan, efter hovedbestyrelsens samtykke, opta- ges enhver dansk svæveflyveklub. Endvidere kan personer, organisationer, selskaber og | ||
GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB | UNIONENS VEDTÆGTER |
Unionshåndbog | Gruppe: 205 Dato: 10.03.18 Side nr.: 2 af 7 | |
ORGANISATION | ||
andre juridiske enheder efter Hovedbestyrelsens samtykke i hvert enkelt tilfælde optages som medlemmer i henhold til særlig overenskomst med de pågældende. Hvis sådanne medlemmer i deres overenskomst tillægges stemmeret kan stemmeretten først udøves ef- ter accept på et repræsentantskabsmøde og da først fra og med efterfølgende repræsen- tantskabsmøde. Udenlandske svæveflyveklubber samt organisationer og klubber, der udø- ver aktiviteter i tilknytning til eller beslægtet med svæveflyvning kan associeres Dansk Svæ- veflyver Union efter særlig overenskomst. 2. Repræsentantskabet er Dansk Svæveflyver Union's øverste myndighed. Som medlem af repræsentantskabet udpeger hver af de tilsluttede klubber, med mere end 10 medlemmer, en repræsentant for hver påbegyndt 20 medlemmer opgjort pr. foregående 1. januar. Asso- cierede organisationer og klubber har ikke stemmeret. 3. Hovedbestyrelsen er Dansk Svæveflyver Union's daglige ledelse. Hovedbestyrelsen har 5 medlemmer, formand, næstformand, kasserer og 2 hovedbestyrelsesmedlemmer. § 6 ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE Dansk Svæveflyver Union afholder repræsentantskabsmøde hvert år inden 16. marts. Der indkaldes til det ordinære repræsentantskabsmøde senest 4 uger før det afholdes. Hovedbestyrelsen fastsætter tid og sted for repræsentantskabsmødets afholdelse. Indkaldelsen til repræsentantskabsmødet udsendes af hovedbestyrelsen og skal indeholde tid og sted for mødet. Indkaldelsen og efterfølgende korrespondance kan udsendes pr. brev eller elektronisk. Forslag, som klubberne ønsker behandlet på repræsentantskabsmødet, skal være indsendt til hovedbestyrelsen senest 2 uger før repræsentantskabsmødets afholdelse. Senest 8 dage før repræsentantskabsmødets afholdelse udsender hovedbestyrelsen følgende til orientering for de tilsluttede klubber: 1. Hovedbestyrelsens beretning for den forløbne periode. 2. Dansk Svæveflyver Union's regnskab for det forløbne regnskabsår. 3. Forslag, som hovedbestyrelsen ønsker behandlet. 4. Forslag, som klubberne ønsker behandlet. § 7 EKSTRAORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE Hovedbestyrelsen kan til enhver tid indkalde til ekstraordinært repræsentantskabsmøde. | ||
GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB | UNIONENS VEDTÆGTER |
Unionshåndbog | Gruppe: 205 Dato: 10.03.18 Side nr.: 3 af 7 | |
ORGANISATION | ||
Hovedbestyrelsen er pligtig til at indkalde til ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvis mindst 1/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer ønsker det. Begæring om afholdelse af ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal indsendes skriftligt af klubberne til hovedbestyrelsen. Begæringen skal indeholde de ønskede forhandlingsemner. Senest 2 uger efter, at hovedbestyrelsen har modtaget skriftlig begæring fra klubberne om af- holdelse af ekstraordinært repræsentantskabsmøde, skal det udsende skriftlig indkaldelse til alle de tilsluttede klubber. Hovedbestyrelsen fastsætter tid og sted for repræsentantskabsmødets afholdelse. Indkaldelsen til ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal udsendes med mindst 2 ugers varsel og skal indeholde tid, sted og dagsorden for det ekstraordinære repræsentantskabs- møde. § 8 REPRÆSENTANTSKABSMØDETS DIRIGENT Repræsentantskabsmødet ledes af en dirigent, som ikke behøver at være repræsentant for en klub. § 9 REPRÆSENTANTSKABSMØDETS DAGSORDEN På det ordinære repræsentantskabsmøde skal følgende dagsorden behandles: 1. Registrering af stemmeberettigede. 2. Valg af dirigent. 3. Hovedbestyrelsens kommentarer til den udsendte beretning og godkendelse af denne. 4. Hovedbestyrelsens kommentarer til det udsendte regnskab og godkendelse af dette. 5. Amatør- og ordensudvalgets beretning for det forløbne år. 6. Behandling af forslag fra hovedbestyrelsen. 7. Behandling af forslag fra klubberne. 8. Program og budget for det kommende år, herunder fastsættelse af kontingent. 9. Valg af a) Formand for hovedbestyrelsen. b) Medlemmer til hovedbestyrelsen. c) Suppleanter til hovedbestyrelsen. d) 2 eller 3 medlemmer og 1 suppleant til Amatør- og ordensudvalget, jfr. Amatør- og or densreglement og § 12. | ||
GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB | UNIONENS VEDTÆGTER |
Unionshåndbog | Gruppe: 205 Dato: 10.03.18 Side nr.: 4 af 7 | |
ORGANISATION | ||
e) Revisor og revisorsuppleant jfr. § 16. f) Eventuelle bestyrelses- og udvalgsmedlemmer i øvrigt. 10. Eventuelt. § 10 AFSTEMNINGER Ethvert medlem af de tilsluttede klubber har ret til at møde på repræsentantskabsmødet. Stemmeret på repræsentantskabsmødet har kun de af klubberne sendte repræsentanter og medlemmer af hovedbestyrelsen. Medlemmer af hovedbestyrelsen kan ikke samtidig repræsentere en klub. Et medlem af en klub kan repræsentere flere stemmer for sin klub, såfremt han møder med en fuldmagt, underskrevet af klubbens formand og et bestyrelsesmedlem. Repræsentantskabsmødet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte repræsentanter. Dette gælder dog ikke i spørgsmål om ophævelse af Unionen. Afgørelse om ændringer af Dansk Svæveflyver Union's vedtægter skal træffes med mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte repræsentanter. Alle andre afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. Såfremt der i en afstemning opnås stemmelighed, anses forslaget for bortfaldet. Hvis blot en af de stemmeberettigede kræver det, skal der afholdes skriftlig afstemning. § 11 PROTOKOL Der skal føres protokol over repræsentantskabsmødets forløb. Protokollen skal underskrives af dirigenten og den hidtidige formand. § 12 REGLEMENTER Repræsentantskabet kan til supplering af disse vedtægter vedtage specielle reglementer, f.eks. amatør- og ordensbestemmelser osv. § 13 HOVEDBESTYRELSEN Hovedbestyrelsen består, jfr. § 5 punkt 3, af 5 medlemmer. Valgbare til hovedbestyrelsen er repræsentanter for klubber, der ikke er i kontingentrestance. Formanden vælges for 1 år ad gangen. | ||
GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB | UNIONENS VEDTÆGTER |
Unionshåndbog | Gruppe: 205 Dato: 10.03.18 Side nr.: 5 af 7 | |
ORGANISATION | ||
De øvrige medlemmer af hovedbestyrelsen vælges for 2 år ad gangen, således at 2 medlemmer afgår hvert år. Suppleanter til hovedbestyrelsen vælges for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted med vedkommendes klubs indforståelse. Hovedbestyrelsen konstituerer sig selv. Suppleanter til hovedbestyrelsen indtræder kun, hvis et af dets medlemmer får varigt forfald. § 14 TEGNING Dansk Svæveflyver Union tegnes af hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan tildele udvalg eller enkeltpersoner specielle eller varige fuldmagter. Til køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves der dog i hvert enkelt tilfælde underskrift af den samlede hovedbestyrelse. § 15 SÆRLIGE UDVALG Hovedbestyrelsen kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af specielle opgaver. Beslutninger truffet af sådanne udvalg, bortset fra Amatør- og ordensudvalget, er under hoved- bestyrelsens ansvar. § 16 REGNSKAB Hovedbestyrelsen er ansvarlig for regnskabets førelse, og at intern kontrol med indtægter, ud- gifter og beholdninger gennemføres. Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskabet revideres af 2 revisorer, dels den af repræsentantskabet valgte, samt den af DIF udpegede. § 17 MEDLEMMER 1. Optagelse af en klub i Dansk Svæveflyver Union skal ske ved indsendelse af ansøgning til DSvU. 2. Udmeldelse af en klub som medlem af Dansk Svæveflyver Union skal ske ved anbefalet brev til hovedbestyrelsen til en 30. juni eller december med 6 måneders varsel. | ||
GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB | UNIONENS VEDTÆGTER |
Unionshåndbog | Gruppe: 205 Dato: 10.03.18 Side nr.: 6 af 7 | |
ORGANISATION | ||
3. Klubberne kan dog optage medlemmer på prøve og påbegynde skoling med disse, idet et prøvemedlemsskab maximalt kan strække sig over 3 på hinanden følgende måneder og højst giver ret til at flyve 10 starter. Medlemmer, der optages efter denne regel, indmeldes straks i Dansk Svæveflyver Union, hvor navn, fødselsdato og adresse opbevares, indtil endeligt medlemskab meddeles eller pågældendes registrering fjernes efter maximalt 3 måneders forløb. Der opkræves ikke kontingent til Unionen for prøvemedlemmer. Ved indmeldelse som fuldgyldigt medlem af klubben og dermed af Dansk Svæveflyver Union, opkræves der kontingent til unionen fra første dag, hvor flyvningen blev påbegyndt. 4. ”Ikke flyvende medlemmer” kan optages som medlem af Dansk Svæveflyver Union gen- nem klubberne. Ikke flyvende medlemmer betaler et reduceret kontingent til Unionen. Med- lemmer med denne status kan deltage i Unionens aktiviteter, men kan ikke være under uddannelse til S-pilot eller aktivt flyve med et S-certifikat. 5. Der pålægges de tilsluttede klubber og/eller disses medlemmer et årligt kontingent i hen- hold til vedtagelse på repræsentantskabsmødet. Ingen tilsluttet klub kan dog betale et kontingent for færre end 10 medlemmer. Kontingentrestancer udover 3 måneder medfører, at klubben mister retten til at stemme på repræsentantskabsmødet. 6. Klubber, tilsluttet Dansk Svæveflyver Union, og deres medlemmer er underkastet Dansk Svæveflyver Union's vedtægter og bestemmelser. Konstateres for sen tilmelding af enkeltmedlemmer, skal der ske efterbetaling af det for lidt betalte kontingent med et tillæg på 50%. 7. Blandede klubber - dvs. flyveklubber med såvel svæve- som motor og/eller modelflyvning - kan indgå særlig aftale om tilslutning til Dansk Svæveflyver Union. 8. Hvis en klub kommer under betalingsstandsning, under forhandling om tvangsakkord eller erklæres konkurs, kan klubben og dens medlemmer ikke i klubbens regi fortsætte aktivi- teter under DSvU, medmindre Hovedbestyrelsens samtykke foreligger skriftligt. Tilladelsen kan være begrænset til at omfatte enkeltforhold. § 18 OPHÆVELSE AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION Ophævelse af Dansk Svæveflyver Union kan kun ske ved beslutning på et i den anledning ind- kaldt repræsentantskabsmøde, hvor mindst halvdelen af alle stemmeberettigede repræsentan- ter skal være tilstede. Beslutningen kan kun ske med mindst 3/4 af de afgivne stemmer. | ||
GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB | UNIONENS VEDTÆGTER |
Unionshåndbog | Gruppe: 205 Dato: 10.03.18 Side nr.: 7 af 7 | |
ORGANISATION | ||
Er der ikke det nødvendige antal stemmer tilstede til at træffe beslutning om ophævelse, indkal- des til et nyt repræsentantskabsmøde, hvor en majoritet på 3/4 af de afgivne stemmer kan træffe beslutning om ophævelse, uanset antallet af fremmødte stemmer. Når beslutningen om Dansk Svæveflyver Union's ophævelse er truffet, træffes der efter samme retningslinjer afgørelse om anvendelse af Unionens formue. Afgørelse om anvendelse af Unionens formue meddeles Danmarks Idræts-Forbund's besty- relse, der skal påse, at formuen anvendes i overensstemmelse med de formål, der nævnes i formålsparagraffen. Disse vedtægter er genoptryk af den lov, som blev rettet og vedtaget på det ekstraordinære repræsentant- skabsmøde i Ebeltoft den 3. marts 1973 med ændringer vedtaget på repræsentantskabsmøderne: 22-2-1975 24-2-1979 27-2-1982 26-2-1983 25-2-1984 20-2-1988 23-2-1991 22-2-1992 26-2-1994 25-2-1995 24-2-1996 22-2-1997 28-2-1998 27-2-1999 19-2-2005 21-2-2009 06-3-2010 03-3-2012 10-03-2018 | ||
GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB | UNIONENS VEDTÆGTER |