Frivilligaftale
Frivilligaftale
For certificerede Giv Liv-instruktører
Som frivillig Giv Liv-instruktør er jeg indstillet på at overholde elementerne i nærværende frivilligaftale og arbejde efter Giv Livs retningslinjer.
Som frivillig forpligter jeg mig til:
• At overholde nærværende aftale om frivilligindsatsen
• At jeg ikke må undervise før Hjerteforeningen har modtaget en kvittering for indhentet børneattest.
• At samarbejde med Hjerteforeningen om at forny børneattesten hvert andet år
• At være frivillig Giv Xxx instruktør i minimum to år fra certificeringsdatoen
• At undervise ved minimum 10 kurser i løbet af den toårige periode fra certificeringsdatoen. Dette skal overholdes for at opretholde de faglige kompetencer som instruktør. Overholdes dette ikke, skal jeg genbestå instruktøruddannelsens modul 3 efter to år, hvis jeg ønsker at fortsætte som instruktør.
• At genbestå instruktøruddannelsen ved et e-læringsmodul efter to år som instruktør, hvis jeg efter to år fortsat ønsker at være Giv Liv instruktør.
• At undervise max. 15 deltagere på hvert 30 minutters introkursus i genoplivning
• At jeg altid underviser i Hjerteredderkursus - 30 minutters intro i genoplivning ud fra drejebogens instrukser.
• At jeg gennemfører det første kursus indenfor 1 måned efter certificeringsdatoen – enten et kursus jeg får tilsendt via Hjerteforeningne, eller et kursus jeg selv planlægger i mit eget netværk.
• At sikre, at navn, e-mail og alder på alle deltagere ved et introkursus bliver registreret i det elektroniske tilmeldingssystem – samt at sikre, at kurset herefter afsluttes i systemet senest to uger efter afholdt kursus
• At holde mig opdateret på/øve indholdet i Hjerteredderkursus - 30 minutters intro i genoplivning, så jeg føler mig klar til at undervise.
• At den udleverede genoplivningsdukke, hjertestarter samt evt. roll-ups afleveres tilbage til Hjerteforeningen i væsentlig samme stand, som det blev modtaget. Bliver udstyret ikke tilbageleveret til Hjerteforeningen, og kan der ikke fremvises en kvittering for eventuel indlevering af udstyret til PostNord, er jeg erstatningsansvarlig for udstyret, og vil blive opkrævet udstyrets værdi.
• At jeg ikke ryger i forbindelse med et kursus, eller når jeg på anden vis er i Hjerteforeningens regi
• At informere om evt. ændringer i mine kontaktoplysninger til Giv Livs kontaktpersoner i administrationen
• At agere som ambassadør for Hjerteforeningen og bidrage til at sprede budskabet om vores
Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning
• At rette henvendelse til Giv Livs kontaktpersoner, hvis der opstår problemer i forbindelse med et kursus, eller hvis jeg føler, det er svært eller utilfredsstillende at være frivillig
Jeg er indforstået med, at samarbejdet med Hjerteforeningen ophæves, hvis ikke jeg underviser i overensstemmelse med ERCs retningslinjer og rammerne for et Hjerteredderkursus - 30 minutters intro i genoplivning.
Hjerteforeningen forpligter sig til:
• At sikre at instruktøren har de fornødne kompetencer til at undervise i introkurserne
• At være tilgængelig med løbende sparring og supervision, hvis der opstår behov for dette
• At bidrage med støtte til den praktiske organisering vedrørende afholdelsen af introkurserne
• At sikre, at det materiale, der skal anvendes og distribueres ved introkurserne, er tilgængeligt
• At informere om relevante forhold vedrørende rollen som Xxx Xxx-instruktør
• At dække udgifter til varetagelsen af opgaven, som f.eks. transport (Bro- og parkeringsafgifter refunderes ikke)
• At udstede dokumentation for den frivillige indsats med afholdelser af introkurser, hvis instruktøren ønsker det.
• At opbevare personoplysninger i fuld overensstemmelse med GDPR. Bilag: Hjerteforeningens Frivilligpolitik
Kontakt til Hjerteforeningen vedr. Giv Liv
Original opbevares af Hjerteforeningen.
Bilag
Hjerteforeningens frivilligpolitik
Baggrund
Hjerteforeningens knap 10.000 frivillige gør i dag en uvurderlig indsats landet over for hjerte-kar- patienter og deres pårørende – og for mange andre, der gerne vil leve hjertesundt. Flere rammes af hjerte-kar-sygdomme, så der er et stigende behov for forebyggelse og patientstøtte og dermed også for markant flere frivillige i Hjerteforeningen.
Civilsamfundet får i disse år en mere fremtrædende rolle. Foreninger og aktive borgeres ressourcer, metoder og værdier er i centrum for udviklingen af velfærdssamfundet, og kommunerne satser i høj grad på et samspil med civilsamfundet enten via foreninger eller kommunens egne frivillige, når der skal findes løsninger. Frivilligheden er under forandring og forstærkning, og det gør sig også gældende på sundhedsområdet. Her satses der på det frivillige område i patientorganisationerne og kommunerne for at imødekomme det øgede samfundsmæssige behov for forebyggelse og patientstøtte.
De nye tendenser stiller nye krav og åbner nye muligheder for frivilligindsatsen. Hjerteforeningen har derfor et afgørende behov for at sikre rammer for en øget og mangfoldig frivillig indsats.
Rammerne skal være fleksible og inkluderende og give plads til netop den frivilliges vilje til at gøre en indsats for Hjertesagen. Det skal være muligt at engagere sig, ung som ældre, både langvarigt og kortvarigt og på mange forskellige måder. Det gælder på alle områder – lige fra at være patientstøtte på et hospital til at være indsamler tre timer en gang om året.
Velkommen som frivillig i Hjerteforeningen
Din frivillige indsats bidrager til, at vi i Hjerteforeningen i fællesskab kan sætte større fokus på sundhed og forebyggelse, hjælpe flere patienter og pårørende og sikre hjertesagen endnu større indflydelse. Din indsats er afgørende for Hjerteforeningens forankring og er med til at brede hjertesagen ud i hele landet.
Hjerteforeningens frivilligpolitik skaber et fælles fundament for alle frivillige i foreningen. Politikken formidler, hvad vi kan forvente af hinanden og sikrer en fælles forståelse for vigtigheden af – og rammerne for – den frivillige indsats
I Hjerteforeningen er vi stolte af vores frivilligindsats. Frivillige skaber hver dag glæde, sundhed og livskvalitet hos børn, unge og voksne. Det er meningen, at det skal være sjovt, givende og meningsfuldt at være frivillig i Hjerteforeningen.
I Hjerteforeningen arbejder ansatte og frivillige sammen for hjertesagen. Vi arbejder med samme mål, og vi ser, at vores fælles indsats nytter.
Frivilligindsatsens mangfoldighed
Den frivillige indsats bygger på Hjerteforeningens vedtægter og foreningens mål inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Hjerteforeningens frivillige står for en bred vifte af mangfoldige aktiviteter. Det kan fx være som aktiv i en lokal bestyrelse, som tovholder på et hjertemotionshold eller en hjertecafé eller som Giv Liv instruktør. Måske er du frivillig på et hospital, på et familiekursus for hjertebørns-familier eller som indsamler. Din frivillige indsats kan strække sig over alt fra få timer til mange år.
Nogle typer af opgaver stiller særlige krav til personlige og faglige kompetencer. Her er der opstillet krav til uddannelsesforløb, faglig opfølgning og sparring.
I Hjerteforeningen lægger vi vægt på en åben og anerkendende tilgang til hinanden, og vi ser det som en styrke, at alle frivillige bidrager med forskellige baggrunde og kompetencer.
Hvad kan du som frivillig forvente af Hjerteforeningen?
• At blive positivt modtaget
• At få indflydelse på Hjerteforeningens mål, strategi og indsats gennem medlemsdemokratiet
• At være med til at sætte lokale projekter og aktiviteter i gang
• At blive en del af et meningsfuldt lokalt fællesskab
• At indgå i et større nationalt netværk af frivillige
• At dit nej til en opgave respekteres
• At få mulighed for at deltage i relevante kurser, møder eller konferencer
• At få mulighed for at udvikle personlige og faglige kompetencer, som kan være meritgivende
• At være ansvars- og ulykkesforsikret i det tidsrum, du udfører frivilligt arbejde
• At få dækket dine omkostninger jf. foreningens retningslinjer
• At få information bl.a. via xxx.xxxxxxxxxxxx.xx, Impuls og Frivillignyt
• At lokale aktiviteter bliver gjort synlige via blade, nyhedsbreve og hjemmeside samt i nogle tilfælde lokal eller national pressedækning.
Konsulentstøtte
Som frivillig kan du og dine kolleger i bestyrelser og aktivitetsgrupper få støtte af Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx (en frivilligkonsulent). Fx ved:
• Oprettelse af nye bestyrelser og aktivitetsgrupper
• Rekruttering og introduktion af nye frivillige i Hjerteforeningen
• Udvikling af bestyrelsesarbejde og aktiviteter, herunder etablering af erfaringsudveksling
• Kontakt til myndigheder, institutioner og øvrige samarbejdspartnere
• Fundraising, udarbejdelse af budget, regnskab ol.
• Aktiviteter, hvor der kræves særlige faglige og personlige kompetencer. Her ydes derudover faglig støtte fra Hjerteforeningens rådgivningscentre (retningslinjer, uddannelse og opfølgning).
Hvad forventer Hjerteforeningen af dig som frivillig?
Du og dine kolleger er et synligt og betydningsfuldt aktiv for Hjerteforeningen, og det forventes derfor, at:
• Du er engageret, samarbejdsorienteret og ansvarsfuld
• Du har kendskab til Hjerteforeningens vigtigste indsatsområder
• Du følger Hjerteforeningens vedtægter og mål
• Du er loyal og er med til at skabe troværdighed om Hjerteforeningens arbejde
• Du tager åbent og godt imod nye frivillige og bidrager til at afdække deres forventninger og muligheder for at indgå i den frivillige indsats
• Du følger de vejledninger og retningslinjer, der gælder for de aktiviteter, du indgår i – herunder at du forvalter betroede (indsamlede) midler ansvarsbevidst
• Du arbejder på at synliggøre Hjerteforeningen positivt i lokalområdet
• Bestyrelser arbejder på at skaffe finansieringsmuligheder i nærområdet, fx kommunale § 18 midler og lokale sponsorater.
Behandling af uoverensstemmelser
Ved uoverensstemmelser har vi en fælles pligt til at søge en løsning, der både tager hensyn til den enkelte og hjertesagen. Frivilligkonsulenten og Hjerteforeningens administration kan bidrage. I sidste instans kan Hovedbestyrelsen træffe en endelig afgørelse.
Definition på frivillig indsats
• En ulønnet indsats. Udgifter, der er direkte forbundet med den frivillige indsats, refunderes efter fastlagte regler
• En indsats af fri vilje og dermed uden fysisk, retslig eller økonomisk tvang
• En indsats, også til gavn for andre end én selv og ens nære
• En indsats, der er formelt organiseret i en bestyrelse, aktivitetsgruppe, et rådgivningscenter eller tilknyttet et projekt/event
• En indsats, der er aktiv