Tillæg nr. 21 til Regionplan 2005 - 2016 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Visgårdvej 6 i Lundtoft Kommune Udgiver: Sønderjyllands Amt
Udvidelse af husdyrbrug på Xxxxxxxxxx 0
i Lundtoft Kommune
Tillæg nr. 21 til
Tillæg nr. 21 til Regionplan 2005 - 2016 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Xxxxxxxxxx 0 x Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx: Sønderjyllands Amt
Redaktion: Sønderjyllands Amt, Teknisk Forvaltning
Kortbilag: Reproduceret med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse (A306/80), 1992/KD.86.1039 Trykning: Kopicentralen, Amtsgården
Oplag: 15 eksemplarer
ISBN: 87-7486-643-5
Juni 2006
Gældende regionplanlægning, Juni 2006
Tillæg til Regionplan 2001 – 2012:
Tillæg 27 for anlæg af en ny motorvej mellem Kliplev og Sønderborg, Januar 2004
Forslag til tillæg 38 vedr. Ny 400 kV højspændingsledning fra Vejen til Kassø samt saneringer, Maj 2005
Regionplan 2005 – 2016, September 2005
Tillæg 1 vedr. ændret anvendelse af kaserneområdet i Tønder Kommune, September 2005 Tillæg 2 vedr. overførsel af Rise til byområde i Rødekro Kommune, September 2005 Forslag til tillæg 3 vedr. udvidelse af golfbane ved Toftlund, Oktober 2005
Tillæg 4 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Stursbølvej 2, Sommersted i Vojens Kommune, September 2005 Forslag til tillæg 5 vedr. detailhandel ved Egelund i Aabenraa Kommune, Oktober 2005
Forslag til tillæg 6 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Xxxxxxxxx 0 i Løgumkloster Kommune, Oktober 2005 Tillæg 7 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Xxxxxxxxx 00 i Lundtoft Kommune, Oktober 2005
Forslag til tillæg 9 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Kværsløkke 18 i Gråsten Kommune, Oktober 2005 Tillæg nr. 10 vedr. råstofindvinding og skovdrift i Torp Plantage i Aabenraa Kommune, Oktober 2005 Tillæg nr. 11 vedr. etablering af golfbane ved Vojens, Oktober 2005
Forslag til tillæg 12 vedr. boligområde ved Fjelstrupvej i Haderslev, Oktober 2005 Tillæg 13 vedr. udvidelse på Hydingholmvej 7 i Tinglev Kommune, Oktober 2005 Tillæg 14 vedr. udvidelse på Xxxxxxxxx 00 i Haderslev Kommune, Juni 2006 Tillæg nr. 15 vedr. udvidelse på Parkvej 29 i Bredebro Kommune, Juni 2006 Tillæg nr. 16 vedr. udvidelse på Lunde 9 i Bredebro Kommune, Oktober 2005 Tillæg nr. 17 vedr. boligområde i Rødding i Rødding Kommune, Oktober 2005 Tillæg nr. 18 vedr. udvidelse på Lille Vedbølvej 6 i Vojens Kommune, Juni 2006
Tillæg nr. 19 vedr. udvidelse på Xxxxxxxxxxxx 0 x Xxxxxxxxxxxx Kommune, Juni 2006 Forslag til tillæg 20 vedr. sammenlægning af 5 havbrug i Lillebælt øst for Årø, Marts 2006
Forslag til tillæg 23 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Xxxxxxx 00 i Vojens Kommune, Juni 2006 Forslag til tillæg 26 vedr. Nyt erhvervsareal ved Bramdrup i Haderslev Kommune, Maj 2006
Forslag til tillæg 28 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Xxxxxxxxxxxxxxx 00 x Xxxxxxx Kommune, Juni 2006 Forslag til tillæg 30 vedr. omfartsvej vest om Abild i Tønder Kommune, Juni 2006
Tillæg 31 vedr. vindmølleområder i Sønderjylland, Juni 2006
Forslag til tillæg 32 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Xxxxxxxxxx 0 x Xxxxxxx Kommune, Maj 2006 Forslag til tillæg 34 vedr. udvidelse af husdyrbrug påBirkelundvej 2 i Nr. Rangstrup Kommune, Juni 2006 Forslag til tillæg 35 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Xxxxxxxxxx 0 x Xxxxxxx Kommune, Juni 2006 Forslag til tillæg 36 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Hedegårdevej 14 i Tinglev Kommune, Juni 2006 Tillæg 39 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Kobbervold 1 i Højer Kommune, Juni 2006
Indhold
Indhold 1
Luftfoto 2
Indledning 3
Ændringer til Regionplan 2005-2016 4
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse 7
Regionplanmæssig status for området 7
Andre retlige forhold 7
Amtets vurdering af projektet 7
Indkomne bemærkninger og amtets svar 7
Stald til Goldkøer
og kalve
Ensilageplads
Eksis.
Ny stald til Køer/kvier
Ny malkestald
Luftfoto
Radius 300 meter
kostald
3 Gylletanke
Lade ændres
til kostald
Stuehus
Figur 1: Luftfoto over ejendommen Xxxxxxxxxx 0 x Xxxxxxxx Kommune - mål 1:5000
Indledning
Sønderjyllands Amtsråd har på mødet den 19. juni 2006 endeligt vedtaget Tillæg nr. 21 til Regionplan 2005 - 2016 med VVM-redegørelse for en udvi- delse af husdyrproduktionen på Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx, xxxx.xx. 4 Bjerndrup, Kliplev.
VVM-redegørelsen (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) har til formål at beskrive de miljømæssige konsekvenser ved udvidelse af husdyrproduktio- nen, samt redegøre for, hvorledes negative kon- sekvenser kan undgås eller afhjælpes.
Redegørelsen danner baggrund for, at Amtsrådet ud fra et helhedssyn kan tage stilling til, om der skal gives tilladelse til udvidelsen og på hvilke be- tingelser, og for at offentligheden kan forholde sig til produktionsudvidelsen og dens konsekvenser.
VVM-redegørelsen er udarbejdet af ansøgers konsulent, et resumé af redegørelsen indgår i re- gionplantillægget. Den øvrige del af regionplantil- lægget er udarbejdet af Sønderjyllands Amt.
I marts 2004 modtog Sønderjyllands Amt ansøg- ning om udarbejdelse af regionplantillæg med VVM for udvidelse af husdyrproduktionen på Xxx- xxxxxxx 0 x Xxxxxxxx xxxxxxx.
Produktionen ønskes udvidet fra 247,2 (DE) til 425 (DE). Produktionsudvidelsen medfører, at der skal laves en udvidelse på ca. 1000 m2 i forlæn- gelse af den eksisterende kostald mod øst. Den nuværende lade på 1130 m2 indrettes til kostald.
Produktionsudvidelsen kræver udarbejdelse af regionplantillæg med VVM, da projektet er omfat- tet af bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (sam- lebekendtgørelsen), §3, stk. 1.
Af bekendtgørelsen fremgår det, at etablering af husdyrproduktion med en kapacitet på 250 DE eller derover er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, punkt 17 og er derfor VVM-pligtig.
Sønderjyllands Amtsråd vedtog den 6. marts 2006 at udsende et forslag til regionplantillæg nr. 21 i offentlig høring i perioden 8. marts til 3. maj 2006.
Resume af de indkomne forslag og amtets svar herpå kan ses på sidste side i regionplantillægget.
Er der yderligere spørgsmål til tillægget, kan der rettes henvendelse til Sønderjyllands Amt, Planaf- delingen, Xxxxx Xxxxxxx, tlf. nr. 00000000
Ændringer til Regionplan 2005-2016
3.1 Landbrug
3.1.3 Landbrug og miljø
Med tillæg nr. 21 sker følgende ændring af retningslinie 3.1.4 i Sønderjyl- lands Amts Regionplan 2005 - 2016.
(ændringer er vist med fed, kursiv tekst)
Retningslinie Landbrug skal drives og lokaliseres således, at regionplanens bestem-
melser om sikring af værdifulde områder og biotoper respekteres i størst mulig grad.
Etableringer, udvidelser eller ændringer af anlæg til husdyrproduktioner skal vurderes under hensyntagen til natur-, miljø, landskab, overflade- vand- og grundvandsinteresser i henhold til planlovens og samlebe- kendtgørelsens regler for miljøvurdering.
Ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug over 250 DE, dog 270 DE hvis mindst 90 % af dyreenhederne stammer fra søer med små- grise og 210 DE for fjerkræbrug, må gener i form af lugt, støj, støv m.v. som hovedregel ikke overskride de vejledende grænseværdier.
Ved beslutning om lokalisering af nye miljøfølsomme arealanvendelser i bedrifternes nabolag, skal hensynet til eksisterende landbrugsbedrifter indgå, jf. kapitel 7 om ”Forebyggelse af miljøkonflikter”.
3.1.4 Regionplantillæg for husdyrbrug
Retningslinie Følgende tillæg om husdyrbrug opretholdes:
x) Der kan på landbrugsejendommen Xxxxxxxxxx 0 x Xxxxxxxx kom- mune ske en udvidelse af den eksisterende husdyrproduktion fra 247,2 DE til 425 DE, svarende til 405 malkekøer (jersey), 90 småkalve (0-5,3 måneder) samt 17 kvier (23-24 måneder).
Der vil i VVM-tilladelsen blive stillet vilkår om etablering af et forsu- ringsanlæg, som mindsker mængden af luftbåren ammoniak. Etab- lering af anlægget kræver, at der vælges beton, som ikke nedbrydes af forsuring. Der skal føres øget tilsyn med anlægget.
Gyllebeholdere skal forsynes med flydelag.
Der plantes et løvfældende hegn tæt på ejendommen på højjord og mod Tinglev Mose.
Grænseværdien for drikkevand må ikke overskrides på de nitratføl- somme indvindingsområder.
Tilkendegivelser I retningslinie 3.1.3 er landbrugets drift og lokalisering reguleret. Der hen-
vises i den forbindelse til følgende retningslinier:
5.1.2 Værdifulde kystlandskaber, 5.2.1 Værdifulde landskaber, 5.3.1 Na- turområder 5.3.2 Områder med naturinteresser, 5.3.4 Særligt næringsfat- tige og mangfoldige naturarealer, 5.4.2 VMP-II-lavbundsarealer, 5.5.2 Aktiviteter m.v. i internationale naturbeskyttelsesområder, 5.6.2 Fortids- mindeområder, 5.6.9 Kirkelandskaber, 6.2.1 Differentieret beskyttelse af drikkevandsinteresserne, 6.2.3 Grundvand, virksomheder og anlæg in- klusiv landbrugsbedrifter, 6.4.1 Miljøkvalitet i vandløb, søer, fjorde og havområder, 6.5.1. Opfyldelse af målsætningerne for vandløbene, 6.6.1. Miljøkvalitetsmålsætninger, 6.6.2. Begrænsning af næringsstoftilførsel,
6.7.1. Målsætninger for hav og fjord, 6.8.1. Tilførsel af farlige stoffer til vandområderne, 6.8.2. Rensning af spildevand til vandløb, 6.8.3. Spilde- vandsudledninger til særligt forureningsfølsomme vandløb, 6.8.4. Rens- ning af spildevand til søerne, 6.8.5. Begrænsning af tilførsel af nærings- stoffer fra dyrkede arealer til søer, 6.8.6. Rensning af spildevand til hav og fjord, 6.8.7. Bedre rensning af spildevand til vige og nor.
VVM-pligtige husdyrbrug.
Retningslinier for beliggenheden og udformningen af VVM-pligtige hus- dyrbrug fastsættes på baggrund af regionplanens retningslinier for emner som grund- og overfladevand, natur samt landskabsforhold. VVM- redegørelsen beskriver anlæggets påvirkning af omgivelserne, og skal dokumentere, at risikoen for forurening er begrænset til et acceptabelt niveau.
I forbindelse med VVM-screeninger af husdyrbrug vil amtet vurdere, om den ønskede produktionsudvidelse/ nye produktion vil kunne medføre en væsentlig miljøpåvirkning. Der tages ved den konkrete vurdering ud- gangspunkt i områdets sårbarhed. I vurderingen kan f.eks. indgå bereg- ninger af udledninger af næringsstoffer eller lugt, visualisering af bygnin-
ger m.v.
Såfremt amtet vurderer, at risikoen for forurening er uacceptabelt høj, skal der enten ske en begrænsning af forureningsrisikoen, eller for VVM- screeningernes vedkommende gennemføres en VVM-redegørelse til nærmere vurdering deraf. Viser en VVM-undersøgelse, at det ikke er mu- ligt at begrænse forureningsrisikoen til et acceptabelt niveau, kan den ønskede produktion ikke tillades. For yderligere information om VVM- reglerne henvises til afsnittet ”Generelt om regionplanlægning”.
Husdyrproduktionen kan udvides til 425 DE. Til produktionen kræves der et harmoniareal på 185 ha. Udvidelsen kræver, at anlægget drives som forudsat i VVM-redegørelsen med bilag.
🕭
🕭
🕭
🕭🕭
🕭 🕭🕭
🕭
🕭
🕭
ær
🕭 🕭
🕭
🕭 🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭 🕭
Kærenge
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭 🕭
🕭 🕭
🕭
🕭
🕭🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
Vestergård
🕭
🕭
🕭
🕭
Bjerndrup Mølleå
Vrå
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
Figur 2: Jordtilliggende for Visgårdvej 6, mål 1:25000
Almstrup Mark
Amerika
Bjernd
derkær
Kærenge
Vestergård
Bjerndrup Mølleå
Vrå
Visgårde
Bajstrup Mark
Harmoniarealer
Ejendom Forpagtet Gylleaftale Afgræsning
Nørrestrøm
Figur 3a: Harmoniarealer for Visgårdvej 6, mål 1:20.000
Harmoniarealer
Ejendom Forpagtet Gylleaftale Afgræsning
Den gamle Gæstgivergård
Bajstrup
Gejl Å
Stoltel
debæk
Xxx
Xxxxxxx
Bigård
Xxxxxxxxx
Xxxxxxxxx
Ny Xxxxxxxxx
Xxxxxxx
Xxxxxxxx
Figur 3b: Harmoniarealer for Visgårdvej 6, mål 1:20.000
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse
WM-redegørelsen samt nedenstående ”ikke-tekniske resumé” er udar- bejdet af LandboSyds Miljøteam. Den samlede redegørelse kan fås ved henvendelse til amtet.
Redegørelsen beskriver dels de miljømæssige konsekvenser af produk- tionen, dels forskellen mellem den ansøgte og den nuværende produkti- on.
Produktionsudvidelsen Der søges om tilladelse til en fremtidig kvægproduktion baseret på jer-
sey race bestående af 405 malkekøer, 90 småkalve (0 – 5,3 måneder) samt 17 kvier (23-24 måneder). Fremtidig produktion svarer til i alt 425 DE. Der er på ansøgningstidspunktet en kvægproduktion (tung race) på 155 malkekøer, 155 årsopdræt samt 50 tyrekalve fra 40 – 350 kg. Det svarer til i alt 247,2 DE.
I forbindelse med udvidelsen skal der laves en udvidelse på ca. 1000 m2 i forlængelse af den eksisterende kostald mod øst. Desuden skal en nu- værende lade på ca. 1130 m2 indrettes til kostald.
Harmoniareal Til den ansøgte produktion er der et krav til ejet udbringningsareal på
166,4 ha. Heraf kan op til 33% (54,9 ha) ligge på ansøgers andre ejen- domme. Dermed skal der på Visgårdvej 6 som minimum være 111,5 ha (det reducerede arealkrav). Arealkravet til den fremtidige produktion planlægges opfyldt ved dels at overføre areal fra ansøgers anden ejen- dom på Xxxxxxxxxxx 00 og ved dels fortsat at have udbringningsarealer på Xxxxxxxxxxx 00 og på ansøgers ejendom under matr. nr. 8 m.fl. Bjern- drup, Kliplev.
Til udbringning af gyllen fra husdyrproduktionen er der et samlet areal på 199 ha til rådighed. Heraf udgør det forpagtede areal 38,47 ha og areal med gylleaftaler 21 ha. Der er tilstrækkelig kapacitet til opbevaring af gylle fra den fremtidige produktion på 425 DE.
Teknik til mindskelse af på- virkninger af udvidelse.
For at mindske generne af udvidelsen af husdyrproduktionen, laves der et forsuringsanlæg, som består af en blandetank og en syrebeholder. Ved hjælp af en kompressor og en gyllepumpe pumpes gyllen i en blan- detank, hvor der tilsættes svovlsyre. Den forsurede gylle pumpes tilbage i gyllekanalerne flere gange dagligt. Den ubehandlede gylle pumpes ud til forsuring. Doseringen af svovlsyre styres ved hjælp af en ph-måler, som er placeret i forbeholderen. Styring af systemet består desuden af en føler, der registrerer om beholderen er tom eller fuld.
Svovlsyretilsætning til gyllekanaler i kvægstalde kan reducere ammoni- akfordampningen med ca. 50 % i forhold til en løsdriftsstald med senge- båse og spaltegulv på gangarealer.
Gyllen har normalt en ph-værdi på 7. Der tilsættes 4-6 kg koncentreret svovlsyre pr. ton gylle.
Ammoniak omdannes til ammonium ved en ph-værdi på ca. 5,5
Fordelen ved forsuringen er, at arbejdsmiljøet forbedres, da ammoniak- fordampningen formindskes. Den sure gylle har negative konsekvenser
for holdbarheden af visse typer beton.
Forsuring af gyllen medfører, at indholdet af kvælstof i gyllen, der forla- der stalden, er 10-15% højere end ved normal gyllehåndtering. Gyllen bliver mere tyndtflydende, hvilket letter tømning af gyllekanaler.
Men forsuring af gyllen giver problemer med opretholdelse af et naturligt flydelag på gyllebeholderen. Et evt. problem kan løses med et kunstigt flydelag af leca, plastikbrikker eller andet.
Arbejdssikkerheden i forbindelse med svovlsyretilsætning er særdeles vigtig, da der er stor fare for ætsning.
Lugtpåvirkning Udvidelsen vil dels medføre en øget lugtpåvirkning af ejendommens
omgivelser og dels et større antal transporter til og fra ejendommen. Da der er relativt langt til nærmeste nabobeboelse (178 m) og nærmeste samlede bebyggelse (ca. 2 kilometer), forventes den forøgede lugtemis- sion ikke at give anledning til væsentlige gener.
Der forventes ikke yderligere gener af det øgede antal gylletransporter.
Der er problemer med dannelse af flydelag ved forsuring af gyllebehol- dere, hvorfor der måske er behov for anvendelse af kunstigt flydelag på gyllebeholderen.
Påvirkning af søer og vandløb Ingen af udbringningsarealerne ligger inden for oplandet til målsat sø. En
del af ejendommens arealer grænser op til Bjerndrup Mølleå, som er et vandløb som er målsat som laksefiskevand (B2-målsætning). Arealerne helt ned til vandløbet anvendes kun til afgræsning eller til slet, således at der ikke udbringes gylle lige ved siden af vandløbet. Udvidelsen forven- tes derfor ikke at have nogen væsentlig negativ effekt på vandløbet.
Internationale Naturbeskyttel- sesområder.
Fuglebeskyttelsesområde nr. 62
Staldanlægget på Xxxxxxxxxx 0 er beliggende ca. 222 meter øst for næ- ringsfattige naturtyper (moser) indenfor det EU Fuglebeskyttelsesområ- de nr. 62, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose.
Udpegningsgrundlaget for området er ynglende rørhøg og hedehøg. Med etablering af et gylleforsuringsanlæg i forbindelse med udvidelsen reduceres ammoniakfordampningen fra den samlede husdyrproduktion til et niveau, som vurderes ikke at ville medføre forringelse af de beskyt- tede naturværdier indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde. Det vurderes således at produktionsudvidelsen ikke forringer forholdene for rørhøg og hedehøg, som udgør udpegningsgrundlaget for naturom- rådet
Påvirkningen midt i mosen anses for 0, da man er ude i en påvirkning på
2. decimal.
Vadehavet som slutrecipient Alle udbringningsarealerne er beliggende indenfor oplandet til Vadeha-
vet, som er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde.
Før udvidelsen var kvælstofudvaskningen fra det samlede udbring- ningsareal på 27,2 tons N pr. år. Efter udvidelsen falder den samlede
N-udvaskning til 27,1 tons N pr. år. Vadehavet tilføres således ikke me- re kvælstof som følge af udvidelsen. I forbindelse med udvidelsen re- duceres fosforoverskuddet fra bedriftens arealer fra 2105 kg/år til 1789 kg pr. år. Udvidelsen giver således ikke anledning til en negativ påvirk- ning af Vadehavet som følge af øget fosfortilførsel.
Påvirkning af grund- vand/drikkevandsområder
Langt størsteparten af udbringningsarealerne er beliggende udenfor område med nitratfølsomme indvindingsområder og udenfor område med særlige drikkevandsinteresser. For de ca. 15 ha, der ligger inden- for nitratfølsomme indvindingsområder sker der ingen stigning i nitrat- koncentrationen i det vand der ledes til grundvandet, og koncentratio- nen er mindre end 50 mg N/l. Det vurderes derfor at produktionsudvi- delsen ikke vil påvirke drikkevandet negativt.
Udvidelsen af husdyrbruget vurderes ikke at have nogen negativ ind- flydelse på levevilkårene for de arter der er beskyttet efter EU- habitatdirektivets bilag IV (strengt beskyttede arter), se VVM- redegørelse side 14 ff.
Mangler ved forudsætninger- ne
En del af beskrivelserne er baseret på bedste skøn, da der ikke er fore- taget konkrete målinger og beregninger. Det gælder for støj- og støv- gener samt for antallet af transporter til og fra ejendommen.
Arealer anvendt til udbringning af gylle kan eventuelt blive udskiftet på et senere tidspunkt.
Regionplanmæssig status for området
De regionplaninteresser, der vedrører ejendommen og udbringningsarea- lerne, er afbilledet på kortene på side 17 - 20.
Naturområder Dele af harmoniarealet ligger inden for naturområder, der grænser op til
Bjerndrup Mølleå med tilløb. Disse områder beskrives i sammenhæng med Internationale Naturbeskyttelsesområder – se nedenfor.
VMPII- lavbundsområder Dele af harmoniarealet er ligeledes udpeget som VMPII –lavbundsareal.
Der er igen tale om harmoniarealet, der grænser op til Bjerndrup Mølleå. Dele af Bjerndrup Mølleå er omfattet af VMP-II projekt. Projektet er dog pt. stoppet af Skov og Naturstyrelsen. Den fremtidige situation – bør dog tænkes ind i projektet, hvad gøres der hvis projektet fuldføres.
Vandløb En del af ejendommens arealer grænser op til Bjerndrup Mølleå, som er et vandløb som er målsat som laksefiskevand (B2-målsætning). Arealerne helt ned til vandløbet anvendes kun til afgræsning eller til slet, således at der ikke udbringes gylle lige ved siden af vandløbet. Udvidelsen forventes derfor ikke at have nogen væsentlig negativ effekt på vandløbet. Målsæt- ningen er opfyldt.
Drikkevandsinteresser En meget lille del af den ejede del af harmoniarealet ligger inden for Ni-
tratfølsomme indvindingsområder.
Internationale Naturbeskyt- telsesområder
62 Tinglev Sø og Mose, Ul-
Staldanlægget på Xxxxxxxxxx 0 er beliggende ca. 222 meter øst for næ- ringsfattige naturtyper (moser) indenfor det internationale naturbeskyttel- sesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose, område
vemose og Terkelsbøl Mose nr. 62.
Udpegningsgrundlag:
Rørhøg Ynglende art F3
Hedehøg Ynglende art F1
• F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand.
• F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og fo- rekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geogra- fiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand.
• F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, for- di forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af be- stande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget tornskade.
1095 | Havlampret (Xxxxxxxxxx xxxxxxx) |
1096 | Bæklampret (Lampetra planeri) |
0000 | Xxxxxxxx (Alosa fallax) |
1106 | Laks (Salmo salar) (kun i ferskvand) |
1113 | *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) |
1351 | Marsvin (Phocoena phocoena) |
1355 | Odder (Lutra lutra) |
1364 | Gråsæl (Halichoerus grypus) |
1365 | Spættet sæl (Phoca vitulina) |
1110 | Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand |
1130 | Flodmundinger |
1140 | Mudder- og sandflader blottet ved ebbe |
1150 | *Kystlaguner og strandsøer |
1310 | Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der kolo niserer mudder og sand |
1330 | Strandenge- |
2110 | Forstrand og begyndende klitdannelser |
2120 | Hvide klitter og vandremiler |
2130 | *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grøn sværklit ) |
2140 | *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) |
2170 | Kystklitter med gråris |
2180 | Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter |
2190 | Fugtige klitlavninger |
3150 | Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks |
3260 | Vandløb med vandplanter |
4010 | Våde dværgbusksamfund med klokkelyng |
6210 | Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) |
Habitatsområde nr. 78 Vadehavet
Udpegningsgrundlag:
Fuglebeskyttelsesområde nr. 57, Vadehavet | Udpegningsgrundlag: | |||
Bramgås | T | F2, F4 | ||
Klyde | Y | T | F1, F2, F4 | |
Hvidbrystet præstekrave | Y | Tn | F1, F2 | |
Hjejle | T | F2, F4 | ||
Almindelig ryle | Y | T | F1, F2, F4 | |
Lille kobbersneppe | T | F2, F4 | ||
Dværgmåge | Tn | F2, F5 | ||
Sandterne | Y | F1 | ||
Splitterne | Y | F1 | ||
Fjordterne | Y | F1 | ||
Havterne | Y | F1 | ||
Dværgterne | Y | F1 | ||
Mørkbuget knortegås | T | F4 | ||
Lysbuget knortegås | T | F4 | ||
Gravand | T | F4 | ||
Pibeand | T | F4 | ||
Krikand | T | F4 | ||
Spidsand | T | F4 | ||
Skeand | T | F4 | ||
Ederfugl | T | F4 | ||
Sortand | T | F4, F7 | ||
Strandhjejle | T | F4 | ||
Strandskade | T | F4 | ||
Stor regnspove | T | F4 | ||
Rødben | T | F4 | ||
Hvidklire | T | F4 | ||
Islandsk ryle | T | F4 | ||
Sandløber | T | F4 | ||
Y: Ynglende art.
T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal.
Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende an tal.
Konkret beskrivelse af om- rådet.
En del af ejendommens bygninger samt ca. 13 ha af harmoniarealerne ligger inden for et udpeget Internationalt Naturbeskyttelsesområde. Ejen- dommen ligger i den sydøstlige del af naturbeskyttelsesområdet.
Ejendommens aller nærmeste omgivelser er intensivt drevne landbrugs- arealer, men naturarealerne ligger ikke langt væk. Bl.a. forekommer der eng og mosearealer i forbindelse med Tinglev mose henholdsvis 100 og 200 m vest for ejendommen, samt engarealer omkring Bjerndrup Mølleå ca. 175 m syd for ejendommen. Endelig forekommer der mosearealer i større afstand (bl.a. ca. 700 meter nordøst for ejendommen og 1000 me- ter øst for ejendommen).
Det er oplyst, at der for engarealerne vest for ejendommen er indgået en aftale om miljøvenlig jordbrugsdrift. Arealerne tilføres evt. mere vand (med næringsstoffer) fra randkanalen. Det betyder endvidere, at belastningen af Tinglev mose mindskes, da der sker en øget organisk omsætning af stof- fer på engen.
Engarealerne, der afgræsses har fugtig humusholdig og forholdsvis næ- ringsholdig jordbund.
En del af arealer, der grænser op til randkanalen er forholdsvis næringsri- ge – det gælder særligt arealer der ligger øst for randkanalen (formentlig påvirket af næringsrigt vand) og er delvist tilgroet af pil og forskellige sumpplanter. Derimod er mosearealer vest for kanalen betydeligt mere næringsfattige, lysåbne og biologisk værdifulde idet der forekommer plan- ter, som lever under næringsfattige forhold (fattigkær). Andre steder i mo- sen forekommer arealer med karakter af rigkær. Dele af Tinglev Mose indeholder således betydelige naturværdier og mosen er også i Region- planen udpeget som ”særlig næringsfattig natur”. Der er igennem de se- neste år gennemført flere naturgenopretningsprojekter for Tinglev mose, som har mindsket afvandingen af mosen.
Engarealer langs Bjerndrup å (syd for ejendommen) afgræsses, er fugti- ge, har humusholdig og forholdsvis næringsrig jordbund og en vegetation, der afspejler disse forhold. Arealerne påvirkes af næringsrigt vand fra vandløbet.
Forsuring af gylle Husdyrproduktioner medfører dannelse af ammoniak, som ville kunne for-
dampe, falde til jorden og næringsberige/forringe naturarealerne.
Der henvises til VVM-redegørelsen side 13. Her fremgår det at engarea- lerne vest for ejendommen vil blive påvirket med 0,46 kg N pr år. De til- groede mosearealer 222 m vest for staldanlægget vil blive påvirket med 0,24 kg N/ha pr år. Mosearealet 361 meter vest for staldanlægget vil blive påvirket med 0,09 kg N pr. år. De lysåbne arealer – dvs. de værdifulde naturarealer ca. 772 m vest for staldanlægget vil blive påvirket med 0,03 kg N pr ha pr år. Centralt i Tinglev mose vil påvirkningen blive ca. 0,02 kg N pr. ha pr år. Påvirkningen midt i mosen anses for 0, da man er ude i en påvirkning på 2. decimal.
I Tinglev kommune deponeres årligt 23,6 kg N/ha/år. Det er en høj belast- ning, som utvivlsomt forringer naturforholdene. Den øgede ammoniaktil- førsel til de biologisk værdifulde arealer i Tinglev mose er begrænset i for- hold til den nuværende belastning. Denne tilførsel vil kunne bidrage til at vegetation som forudsætter næringsfattige forhold vil få forringede forhold.
Der etableres et gylleforsuringsanlæg i forbindelse med udvidelsen af produktionen for at reducere ammoniakfordampningen fra den samlede husdyrproduktion til et niveau, som ikke medfører forringelse af de beskyt- tede naturværdier indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde.
Der anvendes med andre ord ny teknologi for at mindske påvirkningen af de internationale Naturbeskyttelsesområder. Der er indsamlet en del erfa- ringer med gylleforsuringsanlæg, som må betragtes som kendt teknik.
Svovlsyretilsætning til gyllekanaler i kvægstalde kan reducere ammoniak- fordampningen med ca. 50 %.
Dette er dog et meget forsigtigt skøn, da den reelle reduktion er fra 70- 80%, men er fortrinsvis afprøvet på svinestalde og testresultaterne fore- ligger endnu ikke for kvægstalde.
Den primære årsag til reduktionen af ammoniakfordampningen forekom- mer ved at ammoniak omdannes til ammonium ved en pH værdi på om- kring 5,5. Det er en bieffekt ved forsuring af gylle, at arbejdsmiljøet forbed- res. Til gengæld har forsuringen negative konsekvenser for holdbarheden af beton. Forsuringen af gyllen betyder at kvælstofindholdet i gyllen, der forlader stalden, stiger med 10-15%. Udnyttelsen af kvælstof i gyllen kan stige med 75-90%.
Udvidelsen må som ovenfor nævnt ikke påvirke rørhøg og hedehøg nega- tivt. Rørhøgen bygger rede i rørskove (yngler forholdsvist almindeligt i den sydlige del af Danmark) og jager i lysåbne og delvist tilgroede enge og moser. Føden består af smågnavere, mindre fugle, padder og fisk.
Hedehøgen bygger i dag rede primært i opdyrkede marker (oprindeligt i lysåbne hedearealer) Fuglen yngler fåtalligt i den sydlige del af Jylland og jager over forholdsvis lysåbne arealer. Føden består af smågnavere, min- dre fugle (med æg og unger) større insekter og krybdyr. Forvaltningen er bekendt med at rørhøg forekommer i Tinglev Mose. Det vides ikke om Hedehøg forekommer.
På grund af etablering af forsuringsanlæg vurderes naturforholdene ikke at blive forringet ved produktionsudvidelsen og produktionsudvidelsen vurderes ikke at forring forholdene for rørhøg og hedehøg, da tilgroningen ikke vil forøges mærkbart.
For at minimere ammoniakfordampningen yderligere etableres et løvfæl- dende hegn mellem mosen og ejendommen (på højjord tæt på ejendom- men)
Det vurderes således at produktionsudvidelsen ikke forringer forholdene for rørhøg og hedehøg, som udgør udpegningsgrundlaget for naturområ- det.
Xxxxxxxx
Xxxxxxxx Mark
Amerika
Sønderkær
Kærenge
Vestergård
Bjerndrup Mølleå
Vrå
Visgårde
Bajstrup Xxxx
Xxxxxxxx
Signaturforklaring Harmoniarealer Værdifulde landskaber Naturområder
Områder med naturinteresser
Biologiske korridorer
Figur 4a: Regionplanmæssige bindinger
Signaturforklaring Harmoniarealer Værdifulde landskaber Naturområder
Områder med naturinteresser Biologiske korridorer
Den gamle Gæstgivergård
Bajstrup
Xxxx X
Xxxxxxx
Xxx
Xxxxxxx
Bigård
Xxxxxxxxx
Xxxxxxxxx
Ny Xxxxxxxxx
Xxxxxxx
Xxxxxxxx
Figur 4b: Regionplanmæssige bindinger
🕭
🕭 🕭 🕭
🕭
🕭 🕭
🕭
🕭 🕭
🕭🕭
🕭
🕭 🕭 🕭
🕭 🕭
🕭
Bjerndrup
🕭
🕭
🕭
Kærenge
🕭 🕭
🕭 🕭 🕭
🕭
🕭 🕭
🕭
🕭
🕭
🕭 🕭
🕭
🕭 🕭
🕭
🕭
🕭 🕭
🕭 🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭 🕭 🕭
🕭 🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭 🕭
🕭
🕭 🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭 🕭
Vestergård
🕭
Bjerndrup Mølleå
Vrå
🕭
🕭 🕭
Bjerndru
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭 🕭
🕭
🕭
🕭 🕭
🕭 🕭
🕭 🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭 🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
Nørrestrøm 🕭
🕭
🕭
Bajstrup Mark Signaturforklaring
🕭
Harmoniarealer
VMP II-lavbundsarealer
🕭
🕭
🕭
🕭 🕭
🕭
🕭
🕭 🕭 🕭
Internationale naturbeskyttelsesområder Målsætninger for vandløb
🕭
🕭 🕭 🕭 🕭 🕭 🕭
Figur 4c: Regionplanmæssige bindinger
Signaturforklaring
Harmoniarealer
VMP II-lavbundsarealer
Internationale naturbeskyttelsesområder Målsætninger for vandløb
Ny Vesterbæk
🕭
🕭
ødebæk
🕭
🕭
🕭
🕭
Den gamle Gæstgivergård
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭 🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
Bajstrup
🕭
Gejl Å
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
Stoltelu
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
ebæk
🕭
🕭
Bæk
🕭
🕭🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭 🕭
🕭Rødebæk
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
🕭
✁
Bigård
🕭
🕭
🕭
Vesterbæk
🕭 Vesterbæk
🕭
🕭 🕭
🕭
R
Mosegård
Figur 4d: Regionplanmæssige bindinger
Andre retlige forhold
Arealer omfattet af Naturbe- Bjerndrup Mølleå med tilløb er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3.
skyttelseslovens §3
Harmoniarealet er beliggende mellem to åer, der samles i Bjerndrup Møl- leå. Der er et overdrevsareal inde i harmoniarealet. Der er engarealer, der grænser op til mose og til Bjerndrup å med tilløb. Tilstanden af de beskyt- tede naturtyper må ikke ændres, dvs. at der ikke må ske en ændring af naturtilstanden.
Bjerndrup Mølleå med tilløb er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Harmoniarealet er beliggende mellem to åer, der samles i Bjerndrup Møl- leå. Der er et overdrevsareal inde i harmoniarealet. Der er engarealer, der grænser op til mose og til Bjerndrup å med tilløb. Tilstanden af de beskyt- tede naturtyper må ikke ændres, dvs. at der ikke må ske en ændring af naturtilstanden. Der henvises til beskrivelsen under de Internationale Na- turbeskyttelsesområder. Se kortbilag side 22 og 23.
Amerika
Vestergård
Bjerndrup Mølleå
Vrå
Visgårde
Bajstrup Mark
Nørre
Signaturforklaring Harmoniarealer Beskyttede vandløb, §3
Beskyttede sten- og jorddiger
Beskyttede naturtyper, §3
Eng Hede Mose Overdrev
Strandeng Sø
Xxxxxxxx
Xxxxxxxx Xxxx
Xxxxxxxxx
Kærenge
Figur 5a: Retlige bindinger
Rød
Signaturforklaring Harmoniarealer Beskyttede vandløb, §3
Den gamle Gæstgivergård
Bajstrup
ebæk
Beskyttede sten- og jorddiger
Beskyttede naturtyper, §3
Eng Hede Mose Overdrev
Strandeng Sø
Gejl Å
St
Xxx
Xxxxxxx
Bigård
Xxxxxxxxx
Xxxxxxxxx
Ny Xxxxxxxxx
Xxxxxxxx
Xxxxxxx
Figur 5b: Retlige bindinger
Amtets vurdering af projektet
I det følgende vurderer amtet produktionsudvidelsen ud fra oplysningerne i VVM-redegørelsen, og i forhold til regionplaninteresser mv.
Konsekvensvurdering for det Internationale Naturbe- skyttelsesområde Vadehave
Udpegningsgrundlag. Vade- Vadehavet er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde nr. 89.
havet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde
Heri indgår EF-habitatområde nr. 78 (udpegningsgrundlaget er vist i tabel nedenfor. Med * er angivet prioriterede naturtyper/arter - dvs. særligt op- mærksomhedskrævende naturtyper/arter). Vadehavet er desuden udpe- get som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 57 (udpegningsgrundlaget er vist i tabel nedenfor) og Ramsarområde nr. 27.
Konkret konsekvensvurde- ring for det internationale Naturbeskyttelsesområde Vadehav
Vadehavet er i regionplanen målsat med skærpet recipientkvalitets- målsætning til Naturvidenskabeligt interesseområde og det vurderes ikke, at miljømålsætningen om et upåvirket eller højst svagt påvirket plante- og dyreliv i Vadehavet er opfyldt på grund af de nuværende forhøjede kon- centrationer af dels en række miljøfarlige kemiske stoffer og dels næ- ringssalte. Kilderne hertil er dels tilførsler med tidevandsstrømmene fra især Elben, dels fra skibsfart og dels fra det bagvedliggende afstrøm- ningsområde. Den samlede kumulative tilførsel af kvælstofnæringssalte vurderes at være så høj, at det er en væsentlig årsag til den manglende opfyldelse af miljømålsætningen.
Det er på baggrund af nedsivningen og jordbundsforholdene ikke muligt at vurdere præcist hvor stor en del af nitratudvaskningen, der tilføres vand- løbene i området, der via Vidåen udmunder i Vadehavet. Dette skyldes dels, at omfanget af denitrifikationen i jordlagene under det øvre grund- vands strømning til vandløbene ikke kan beregnes præcist og dels, at for- delingen af grundvandet fra det forlader rodzonen og til henholdsvis dybe- re grundvand og til vandløb ikke kan beregnes præcist. Det vurderes dog samlet, at den reducerede tilførsel fra den konkrete udvidelse ikke vil kun- ne påvises ved målinger i vandløbene.
Selve næringssalttransporten fra Sønderjylland til Lister Dyb tidevandsom- rådet i Vadehavet var på 2.568 tons N og 74 tons P i 2002 og den samle- de transport fra hele Sønderjylland til det internationale naturbeskyttelses- område Vadehavet var til sammenligning i 2002 på i alt 5.260 tons N og 134 tons P.
Der sker ikke en konkret merudledning. Kvælstofudledningen er svagt fal- dende, og fosforoverskuddet reduceres.
Vurderingen af udvidelsens miljøpåvirkning af det internationale naturbe- skyttelsesområde i Vadehavet er, at der ikke forventes at være en konkret målbar og dermed væsentlig ændring i kvælstof- og fosfortilførslen og i niveauet af næringssaltkoncentrationer i slutrecipienten Højer Dyb og vi- dere ud i Vadehavet. Den konkrete udvidelse af husdyrproduktionen, der vil bidrage til svagt at mindske den kumulative effekt, vurderes ikke at medføre en væsentlig ændret miljømæssig indflydelse på det marine miljø
i Lister Dyb tidevandsområde. I den konkrete sag er der påpeget et fald af udvaskningen af N og P. Der er med andre ikke påbegyndt en planlæg- ning, som påvirker Vadehavet i negativ retning.
Drikkevandsinteresser Det vurderes, at udvidelsen overholder grænseværdien for drikkevand på
50 mg/l. Det er en lille del af harmoniarealet, der ligger inden for områder, der i Regionplan 2005-16 er udpeget som nitratfølsomme.
Sammenfatning Det er amtets sammenfattende vurdering, at udvidelsen ikke får en væ-
sentlig indvirkning på miljøet. Dette skyldes bl.a. afværgeforanstaltninger som staldindretning med gylleforsuringsanlæg og afgrødesammensæt- ning.
Indkomne bemærkninger og amtets svar
Amtet har i idéhøringen modtaget 2 kommentarer, der her gengives i re- sumé:
Haderslev Museum Museet har foretaget en arkivalsk kontrol af de berørte områder.
På baggrund heraf mener museet ikke, at der indenfor det af anlægsar- bejdet berørte område findes væsentlige bevaringsværdier i form af jord- faste fortidsminder, der vil blive berørt af forslaget.
Bygherre skal dog være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejde på områderne alligevel påtræffes jordfaste fortidsminder eller andre kul- turhistoriske anlæg, skal anlægsarbejdet omgående indstilles i det om- fang, det berører fortidsmindes og Haderslev Museum skal adviseres, jf. museumslovens § 27, lov nr. 473 af 7. juli 2001.
Sønderjyllands amt Amtet har ingen bemærkninger hertil
Skov- og Naturstyrelsen Styrelsen gør opmærksom på, at det fulde udpegningsgrundlag for habi-
tatsområde nr. 78, Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, og fuglebeskyttelsesområde nr. 57, Vadehavet, ikke fremgår af amtets redegørelse.
Amtsrådet svar Udpegningsgrundlagene er nu indsat under afsnittet: Regionplanmæssig
status for området.
Landbo Syd I VVM-redegørelsen er tallet for ammoniaktab fra gyllebeholderen fastsat
efter det normale for flydelag og ikke efter overdækning med låg eller telt
LandboSyd mener derfor ikke, at det er nødvendigt med et låg på gylle- tankene. Hvis der bliver problemer med flydelag, kan dette løses med et kunstigt flydelag af leca, plastbrikker eller andet.
.
Amtets svar Krav om låg på gylletankene er i tillægget ændret til, at der skal etableres
flydelag.