Indholdsfortegnelse for bilag

1 Til godkendelse 3

1.1 Dagsorden 3

1.2 Referat 3

Bilag 1: Referat - Rådmandsmøde - 02.04.19 3

1.3 Praksisundersøgelse af kontant tilskud og BPA 10

Bilag 1: RådmandsIndstilling omkring praksisundersøgelse vedrørende kontant tilskud og BPA 10

Bilag 2: Byrådsindstilling - praksisundersøgelse kontakt tilskud og BPA 13

Bilag 3: Resumé af praksisundersøgelse omkring kontant tilskud og BPA - februar 2019 21

Bilag 4: Praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA 44

Bilag 5: Bilag til praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA 152

1.4 Bycykler 210

Bilag 1: Indstilling- Afvikling af den kommunale bycykelordning 210

Bilag 2: Afvikling af den kommunale bycykelordning - rådmandsindstilling 216

1.5 MSBs anlægsplan 0000-0000 000

Bilag 1: Rådmandsindstilling Anlægsplan 0000-0000 000

Bilag 2: Bilag 1 Anlægsplan 2020-2029 - Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse 224

Bilag 3: Bilag 2 Aarhus Kommunes samlede pladsbehov på socialområdet, 0000-0000 000

Bilag 4: Bilag 2a Aarhus Kommunes pladsbehov på området for Voksenhandicap (VH), 0000-0000 000

Bilag 5: Bilag 2b Aarhus kommunes pladsbehov på området for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV), 0000-0000 000

Bilag 6: Bilag 2c Aarhus Kommunes pladsbehov på området for Familier, Børn og Unge (FBU), 0000-0000 000

1.6 Ungehandlingsplan 321

Bilag 1: Ungehandlingsplan - rådmandsindstilling 321

Bilag 2: Byrådsindstilling for ungehandlingsplan 324

Bilag 3: Bilag - ungehandlingsplan 337

2 Til drøftelse 344

2.1 Proces for Beskæftigelsesplan 2020 344

Bilag 1: Rådmandsindstilling om proces for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2020_DOCX 344

3 Til orientering 348

3.1 Opgang til opgang 348

Bilag 1: rådmandsindstilling - lokale til Opgang til Opgang 348

3.2 Folkemøde 2019 351

Bilag 1: Orientering om MSBs deltagelse ved Folkemødet 2019 351

3.3 Orientering fra magistraten 356

Bilag 1: Magistratens dagsorden d. 8. april 2019 356

3.4 Orientering om udvalgsmødet 358

Bilag 1: Dagsorden til mødet i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 10. april 2019 358

3.5 Bordrunde 364

Bilag 1: Bordrunde 364

Bilagsforside ‌‌

Dokument Titel: Referat - Rådmandsmøde - 02.04.19

Dagsordens titel Referat

Dagsordenspunkt nr 1.2

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Organisation og Ledelse

Referat

Rådmandsmøde

Dato: Tid: Sted:

2. april 2019 10:30 - 12:30

Rådmandens kontor, Rådhuset

Deltagere: Xxxxxxxx Xxxxx (KW)

Xxxx Xxxxxxxx-Xxxxxx (EKH) Xxxxxx Xxxxxx (VJ)

Xxxxx Xxxxxxxxx (LH)

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx (BHA) Xxxxxxxx X. Xxxxx (JLH) Xxxxxxxx Xxxxxxxxx (referent)

Afbud:

Fraværende:

Bemærk:

1 Til godkendelse

1.1 Dagsorden Dagsorden blev godkendt.

1.2 Referat

Referatet blev godkendt.

1.3 Frikommuneforsøg MSB

MSB ansøger om at opstarte nye frikommuneforsøg i perioden 2019 – 2023

a) Langtidsledige tager teten – borgerbudgetter i beskæftigelsesindsatsen

b) Styrkelse af den borgerrettede, den tværfaglige og den organisatoriske kvalitet i Psykiatriens Hus i Aarhus.

Rådmanden har i forbindelse med rådmandsmødet d. 19.2.2019 godkendt, at der arbejdes videre med disse to initiativer. Initiativerne er med denne indstilling nærmere beskrevet.

Indstilling om, at:

1) godkende forslag til frikommuneforsøg: Langtidsledige tager teten

2) godkende at der arbejdes videre med forslag til frikommuneforsøg omkring Psykiatriens Hus i samarbejde med Region Midtjylland

Indstillingen blev præsenteret af VJ. Indstillingens punkter blev derpå drøftet:

• Den politiske proces bliver oplæg til drøftelse på udvalgsmøde og fremsendes til Magistraten.

Indstillingen blev godkendt. (BEF følger op)

1.4 Oplæg til fattigdomsdrøftelse på møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget, onsdag

d. 10. april 2019

På møde i Byrådet i maj 2018, blev ”Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune” debatteret.

Byrådsmedlemmerne havde bemærkninger og ønsker til supplerende måltal for fattigdom i Aarhus Kommune. Derfor blev det besluttet, at der skulle være en drøftelse i Social- og Beskæftigelsesudvalget om, hvad fattigdomsredegørelsen fremover bør indeholde.

Beskæftigelsesforvaltningen har på den baggrund udarbejdet et oplæg til fattigdomsdrøftelsen med tilkøbt data fra Danmarks Statistik, så Aarhus Kommunes opgørelse over antallet af fattige kan sammenlignes med den nationale opgørelsesmetode.

Indstilling om, at:

1) Beskæftigelsesforvaltningens oplæg til fattigdomsdrøftelse i Social- og Beskæftigelsesudvalget onsdag d. 10. april 2019, godkendes, indeholdende fattigdomstal efter Danmarks Statistiks nationale opgørelsesmetode og Aarhus Kommunes opgørelsesmetode samt de andre ovenstående forslag til supplerende indikatorer.

Indstillingen blev præsenteret af VJ. Indstillingen blev derpå drøftet: KW bemærkede, at:

• Der bør være en tydelig beskrivelse af, hvad er det vi vil gøre ved problemet. En del af præsentationen og som beslutningspunkt i indstillingen. Fokus på børn og Investeringsmodeller for beskæftigelse.

• Kobling til arbejdet med beskæftigelsesplanen

• Oprids af udvalgte initiativer og aktiviteter, som allerede er sat i søen (på lang og kort sigt).

Side 2

• Evt. med en appel til Folketingets partier om at justere ydelserne, evt. som del af en ydelseskommission.

• Side 5 vedr. ”ukendt adresse”: Vigtigt, at vi forholder os hertil.

Det blev aftalt, at der konkret tilføjes 2 punkter:

• Der arbejdes på initiativer i forbindelse med ny Beskæftigelsesplan med særligt fokus på børn

• Der fremsendes en appel til folketingets udvalg/minister ift. at kigge på ydelser ift. fattigdom

Indstillingen blev godkendt med ovenstående forbehold.

• BEF udarbejder et udkast til henvendelse fra Rådmanden vedr. ydelser) (BEF følger op)

1.5 Udsættelsessager 2018

Der udarbejdes årligt en opgørelse over udsættelsessager i Aarhus Kommune. En udsættelsessag opstår, når en lejer risikerer udsættelse på grund af manglende betaling af husleje (restance). Vedlagte opgørelse forelægges Social og Beskæftigelsesudvalget sammen med fattigdomsredegørelsen på møde den 10. april 2019.

Indstilling om, at:

1) rådmanden tager vedlagte opgørelse over udsættelsessager i 2018 til efterretning med henblik på en efterfølgende forelæggelse på møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget d. 10. april 2019.

2) opgørelsen over udsættelsessager forelægges for Social- og Beskæftigelsesudvalget sammen med fattigdomsredegørelsen.

Indstillingen blev præsenteret af LH. KW bemærkede, at:

• Der bør være en beskrivelse af sagsgangen omkring udsættelser. Det skal tydeliggøres i indstilling.

• Vi skal have en opmærksomme på en tidligere indsats for borgere, som bliver udsatte fremadrettet.

• Målgruppen skal afdækkes mhp. at afsøge om der skal iværksættes yderligere. Afdækning og beskrivelse fremsættes på et senere rådmandsmøde.

Indstillingen blev godkendt med ovenstående forbehold

• Fremsættes som én sag på udvalgsmødet, og indgår som et bilag til fattigdomsredegørelsen.

Side 3

(SOC følger op)

1.6 Deltagelse i URBACT netværk

MSB er blevet inviteret ind i et netværk under EU- URBACT programmet. Formålet med deltagelse i netværket er, at en gruppe europæiske byer samarbejder om at udvikle lokale planer for, hvordan man kan arbejde med Sociale investeringer i form af SIB – Social Investment Bonds. Planerne udvikles i et tæt samarbejde og med sparring fra internationale eksperter på feltet, som URBACT programmet finansierer og stiller til rådighed for byerne.

Det indstilles at:

1) MSB tilmelder sig det planlagte netværk

2) At MSB via arbejdet i netværket udvikler og afprøver et eksperiment med SIB Indstillingen blev præsenteret af VJ. Indstillingen blev drøftet:

• Der følges op med rapportering til KW om udbytte og input til muligt videre arbejde med SIB

Indstillingen blev godkendt. (BEF følger op)

2 Til drøftelse

2.1 Implementering af byrådets beslutning om udvikling af strategi for veteranindsatser Et forslag fra Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Enhedslisten, Alternativet og DF om, at der nedsættes en tværmagistrat-slig arbejdsgruppe, der sammen med relevante organisationer og aktører udformer en veteranpolitik, blev behandlet på byrådsmødet d. 2. maj 2018.

Forslaget har efterfølgende - den 13. juni - været drøftet i Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Sociale Forhold og Beskæftigelse vurderer, at det giver god mening at anlægge et bredt strategisk perspektiv på veteranindsatsen. Den eksisterende indsats med en veterankoordinator, som har beskæftigelsesindsats som sit hovedfokus.

Indstilling om, at:

At 1) Det drøftes, hvilket organisatorisk niveau fra de forskellige magistratsafdelinger, det vil være mest hen-sigtsmæssigt at få udpeget repræsenteret i Veteranar- bejdsgruppen

At 2) Rådmanden retter henvendelse til rådmændene for hhv. MBU, MKB, MSO og BA om udpegning af deltagere til Veteranarbejdsgruppen

Side 4

At 3) Rådmanden via Byrådsservice retter henvendelse til ’Udvalg til udpegning til politiske udvalg’ og anmoder om at få udpeget 1-2 politiske repræsentanter til Vete- ranarbejdsgruppen

Indstillingen blev præsenteret af VJ. Indstillingen blev derpå drøftet: Ad 1) Organisatorisk niveau:

• Relevant ledelsesansvar

Ad 2) Rådmanden retter henvendelse:

• KW tager kontakt (O&L følger op)

Ad 3) Henvendelse til byrådsservice:

• KW tager kontakt (O&L følger op)

Indstillingen blev godkendt med ovenstående bemærkninger (BEF følger op)

3 Til orientering

3.1 Flygtningeområdet i MSB - refusionsregler og udfordringer

Der har i 2018 været et fald i indtægterne fra statsrefusion og de forskellige tilskudsordninger på flygtningeområdet. Faldet forventes også i årene fremover.

Udfordringen er, at udgifterne ikke på alle områder forventes at falde i et tilsvarende omfang, hvilket resulterer i, at primært Socialforvaltningen og i første omgang særligt Familiecentret, står over for en betydelig økonomisk udfordring.

Såfremt der ikke sker ændringer af refusionsreglerne, er der som udgangspunkt to tiltag til håndteringen heraf. Den ene værende øget fokus på iværksættelse af døgntilbud

for borgere med nedsat funktionsevne inden for de første to år. Den anden værende nedbringelse af udgifterne via enten afslutning af indsatser eller reducering i pris heraf.

Indstilling om, at:

1) rådmanden tager notatet om udfordringer på flygtningeområdet og det tilhørende bilag til efterretning.

Indstillingen blev præsenteret af BHA. Indstillingen blev derpå drøftet:

• Fordi nogle af refusionsreger har en tidsbegrænsning giver det økonomiske udfordringer for MSB.

Indstillingen blev taget til efterretning. (Økonomi følger op)

3.2 Orientering fra magistraten

Side 5

3.3 Orientering om udvalgsmødet

• Evalueringen af studieturen foreslås udskudt. Af hensyn til tid. Drøftes på rådmandsmødet forud. Under evt. kan udvalget komme med input til rapporten.

• Opgang til opgang udskydes og erstattes af pkt. om familiecenteret.

3.4 Bordrunde

Side 6

Bilagsforside ‌‌

Dokument Titel: RådmandsIndstilling omkring

praksisundersøgelse vedrørende kontant tilskud og BPA

Dagsordens titel Praksisundersøgelse af kontant tilskud og

BPA

Dagsordenspunkt nr 1.3

Indstilling

Til Rådmanden

Fra Socialforvaltningen Dato 9. april 2019

Praksisundersøgelse af kontant tilskud og BPA

1. Resume

Ankestyrelsen har i efteråret 2018 gennemført en praksis- undersøgelse om kontant tilskud og BPA. Socialforvaltnin- gen har indsendt tre sager til brug for undersøgelsen. Alle tre sager ville være blevet stadfæstet såfremt de havde været påklaget til Ankestyrelsen. Der var hverken i Social- forvaltningen eller Sundhed og Omsorg sager, om kontant tilskud, der faldt ind under kriterierne for undersøgelsen.

2. Beslutningspunkter

Det indstilles:

at 1) Rådmanden godkender indstillingen omkring praksis- undersøgelse af kontant tilskud og BPA

at) indstillingen fremsendes til byrådet til efterretning.

3. Baggrund

Kontant tilskud og BPA ydes begge til borgere til ansæt- telse af hjælpere til blandt pleje, praksis støtte i hjemmet, overvågning og ledsagelse.

4. Effekt

Ankestyrelsens undersøgelse og de heri indeholdte anbefa- linger ses som et bidrag til det fremtidige arbejde på om- rådet.

5. Ydelse

I den løbende læring på de to områder inddrages ud over praksisundersøgelser og principafgørelser også

Praksisundersøgelse side 1 af 2

begrundelserne i de konkrete sager, der er blevet hen- holdsvis ændret, hjemvist eller stadfæstet af Ankestyrel- sen.

6. Organisering

Sagsbehandling omkring BPA og kontant tilskud foretages af de to myndighedscentre på voksenområdet.

7. Ressourcer

Undersøgelsen har ingen økonomiske konsekvenser for Aarhus Kommune.

Bilag

Bilag 1: Byrådsindstilling ” Undersøgelse af kontant tilskud

og BPA”

Bilag 2:

Bilag 3:

Undersøgelse af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance – bilag

Undersøgelse af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance -

resume

Socialforvaltningen Tlf.: 00 00 00 00

E-post: xxxxxx@xxxxxx.xx

Xxxx.xx. 18/017369-10 Sagsbehandler: Xxxxx Xxxxxxxx E-post: xxx@xxxxxx.xx

Praksisundersøgelse side 2 af 2

Bilag 2/5 ‌

Dokument Titel: Byrådsindstilling -

praksisundersøgelse kontakt tilskud og BPA

Dagsordens titel: Praksisundersøgelse af

kontant tilskud og BPA

Dagsordenspunkt nr 1.3

Indstilling

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato

Undersøgelse af kontant tilskud og BPA

Ankestyrelsens praksisundersøgelse februar 2019

1. Resume

Ankestyrelsen har i efteråret 2018 gennemført en under- søgelse af kommunernes praksis om tildeling af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (BPA). Undersøgelsen er udarbejdet efter an- modning fra Børne- og Socialministeriet og forelægges hermed Byrådet til efterretning.

Praksisundersøgelsen er udarbejdet med læring for øje og indeholder ingen kommunespecifikke konklusioner, men fokuserer bredt på kommunernes praksis. På baggrund af undersøgelsen fremsættes anbefalinger til kommunernes håndtering af området.

Undersøgelsen viser overordnet set, at kommunerne på landsplan generelt er bedre til at træffe formelt korrekte afgørelser i sager om BPA end i sager om kontant tilskud.

Aarhus Kommune har til brug for undersøgelsen indsendt tre sager om BPA. På baggrund af sagsgennemgangen har Ankestyrelsen vurderet, at samtlige indsendte afgørelser fra Aarhus Kommune ville blive stadfæstet i Ankestyrelsen.

2. Beslutningspunkter

Det indstilles,

at) Byrådet tager Xxxxxxxxxxxxxx praksisundersøgelse om ”Undersøgelse af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance” til efterretning.

Klik her for at angive tekst. side 1 af 7

3. Baggrund

Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere

Reglerne i servicelovens § 95 indebærer, at såfremt en borger har brug for personlig hjælp, pleje og støtte til løs- ning af nødvendige opgaver i hjemmet i mere end 20 ti- mer ugentligt, kan borgeren vælge at få udbetalt et kon- tant tilskud til ansættelse af hjælpere hertil. Både arbejdsleder- og arbejdsgiveropgaven kan videregives til anden part.

Borgerstyret personlig assistance (BPA)

Reglerne i servicelovens § 96 indebærer, at en borger kan få tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjæl- pere til pleje, overvågning og ledsagelse. Dette dog alene, såfremt hjælpen ikke kan dækkes af andre bestemmelser. Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder. Arbejdsgiveropgaven kan overdrages til anden part.

Fælles for de to ordninger er, at der ved den særlige hjælp, i form af en kontant ydelse, kan skabes en større grad af fleksibilitet og helhedsorienteret løsning i forhold til den enkelte borgers behov.

Formålet med praksisundersøgelsen er at belyse, hvorvidt kommunernes afgørelser på området er i overensstem- melse med lovgivningen. Heri et særligt fokus på afdæk- ning af personkredsen og kommunernes beregning af ti- merne.

Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af 50 sager fra i alt 13 kommuner. Sagsgennemgangen er sket på samme måde, som hvis sagen var en klagesag i Ankesty- relsen.

Udover gennemgang af konkrete sager er, som led i prak- sisundersøgelsen, foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige landets kommuner.

Socialforvaltningen har til brug for undersøgelsen indsendt tre sager om BPA. Der var i hverken Magistratsafdelin- gerne Sundhed og Omsorg eller Sociale forhold og

Klik her for at angive tekst. side 2 af 7

Beskæftigelse sager om kontant tilskud, som opfyldte An- kestyrelsens kriterier for undersøgelsen.

Hovedresultaterne

Undersøgelsen viser overordnet set, at kommunerne på landsplan generelt er bedre til at træffe formelt korrekte afgørelser i sager om BPA end i sager om kontant tilskud.

Sagsgennemgangen viser således, at 37 ud af de 50 afgø- relser ville blive stadfæstet, hvis de var blevet påklaget til Ankestyrelsen, heraf 32 afgørelser om BPA og fem afgørel- ser om kontant tilskud. 13 sager ville blive hjemvist, heraf ni om kontant tilskud og fire om BPA. Ingen af afgørel- serne ville blive ændret.

For så vidt angår de sager, som ikke opfylder de sagsbe- handlingsmæssige krav, peger undersøgelsen i overens- stemmelse med ovenstående stadfæstelsesprocenter pri- mært på mangler i sagsbehandlingen i forhold til bevilling af kontant tilskud. Dette omfatter blandt andet manglende undersøgelse af borgerens behov for støtte ved ophold uden for hjemmet, manglende udmåling af rådigheds- og puljetimer, manglede oplysninger om borgerens samlede hjælpebehov samt manglende konkret og individuel vurde- ring.

I forhold til mangler på tværs af de to områder gælder, at kommunerne ikke altid i tilstrækkelig grad har forklaret el- ler undersøgt, hvordan borgeren bliver kompenseret for sit samlede hjælpebehov ved udmåling af tid til de enkelte hjælpeopgaver.

Derudover er der sager, hvor der er manglende forklaring på, hvordan anden form for hjælp kan have betydning for afgørelsen. Herunder om hjælpen kan ydes efter andre be- stemmelser i serviceloven ved afslag eller ophør af ordnin- gen.

Ovenstående punkter er udtryk for, hvor Ankestyrelsen finder, at der er mangler i kommunernes sagsbehandling. Der er dog også områder, hvor kommunerne i høj grad vurderes at leve op til de lovgivningsmæssige krav. Dette omfatter, at:

Klik her for at angive tekst. side 3 af 7

• afgørelser træffes under hensyntagen til formålet med ordningerne.

Således har kommunerne i 35 ud af de 50 sager haft fokus på borgerens hjælpebehov, så borgeren får den ønskede fleksibilitet i ordningen. Dette er særligt gæl- dende i BPA-sagerne. Det skal i den forbindelse under- streges, at i sager om kontant tilskud er der ikke samme muligheder for fleksibilitet. Dette skyldes, at kommunen ved vurdering af hjælpen skal tage ud- gangspunkt i sin kvalitetsstandard for hjælp til person- lig pleje og praktisk hjælp i hjemmet.

• Borgerens oplysninger inddrages i sagen.

• Borgerens funktionsnedsættelse og borgerens van- skeligheder som følge heraf beskrives.

Ankestyrelsens anbefalinger til fremadrettet praksis Med afsæt i de ovenstående resultater opstiller Ankestyrel- sen en række anbefalinger til kommunernes fremadrettede håndtering på området. Anbefalingerne ligger fint i tråd med den praksis, som allerede findes i Aarhus Kommune, og lægger sig ligeledes nært op ad lovgivningens krav til sagsbehandlingen. De indeholder således ikke noget nyt, i forhold til hvad der allerede er gældende på området.

Om formålet:

• Opmærksomhed på formålet med bevillingen og fokus på Ankestyrelsens principafgørelser.

Om begrundelsen:

• Undersøg, om alle betingelser er opfyldt for person- kredsvurderingen – herunder at borgeren evner at være arbejdsleder, at borgerens behov for støtte ved kontant tilskud skal overstige 20 timers ugentlig hjælp m.v.

• Foretag en konkret og individuel vurdering af, om bor- geren er kompenseret for følgerne af dennes funktions- nedsættelse.

Om helhedsvurderingen:

Klik her for at angive tekst. side 4 af 7

• Undersøg alle muligheder for hjælp i den sociale lov- ning for at dække borgerens samlede behov for hjælp. Og vejled i den forbindelse borgeren herom.

• Forklar, hvordan udmålingen af hjælpen er afpasset den enkelte borgers behov for hjælp.

Om oplysningsgrundlaget:

• Sørg for, at alle oplysninger er indhentet, før der træffes en afgørelse.

Om pulje- og rådighedstimer:

• Forklar udmåling af pulje- og rådighedstimer – også i situationer, hvor der ikke er udmeldt egentlige hjælpetimer.

4. Effekt

Ankestyrelsens undersøgelse og de heri indeholdte anbefa- linger som et bidrag til det fremtidige arbejde med be- handling af ansøgninger om kontant tilskud og BPA-ord- ning og som en indikator for, at man i Aarhus Kommune har god hånd om sagsbehandlingen af disse sager.

I forhold til kontant tilskud har praksisundersøgelsen væ- ret drøftet med Magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg, der, i lighed med Socialforvaltningen, ikke har haft sager med i undersøgelsen.

5. Ydelse

I den løbende læring på de to områder inddrages ud over praksisundersøgelser og principafgørelser også begrundel- serne i de konkrete sager, der er blevet henholdsvis æn- dret, hjemvist eller stadfæstet af Ankestyrelsen. Det skal i forbindelse med praksisundersøgelsen understreges, at Ankestyrelsen vurderer, at de tre sager om BPA fra Aar- hus, der er gennemgået som led i praksisundersøgelsen, ville være blevet stadfæstet, såfremt afgørelsen var blevet påklaget til Ankestyrelsen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i Ankestyrel- sens tilbagemelding på en af de tre indsendte sager som det eneste bemærkes, at der savnes vejledning til borge- ren i forhold til muligheder for støtte ved overnattende be- søg udenfor hjemmet. Men at sagen derudover opfylder

Klik her for at angive tekst. side 5 af 7

kravene i lovgivningen. I de to øvrige sager har Ankesty- relsen ingen bemærkninger hertil.

Det skal ligeledes understreges, at eftersom der fra Aarhus Kommune ikke er indsendt sager om kontant tilskud er det ikke muligt at afdække Ankestyrelsens stillingtagen til sagsbehandlingen på dette område.

6. Organisering

Den socialfaglige sagsbehandling ved modtagelse af en an- søgning om BPA-ordning varetages i Socialforvaltningen af en specialiseret enhed på Rådgivning og Visitationscentret, hvor medarbejderne besidder en særlig ekspertise på om- rådet. I forhold til ansøgninger om kontant tilskud vareta- ges sagsbehandlingen herudover også af Center for Myn- dighed. Der er i Socialforvaltningen pr. ultimo marts 2019 i alt 6 aktive sager med kontant tilskud og 200 BPA-sager.

I MSO sagsbehandles ansøgninger om kontant tilskud af Yngre- og Bostøtteteamet i Sundhed- og Omsorgslinjen. Der er i Xxxxxxx og Omsorg pr. ultimo marts 2019 i alt 8 aktive sager med kontant tilskud.

7. Ressourcer

Praksisundersøgelsen har ingen ressourcemæssige konse- kvenser for Aarhus Kommune.

Xxxxxxxx Xxxxx

Xxxx Xxxxxxxx-Xxxxxx

Bilag

Bilag 1: Undersøgelse af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance – resume.

Bilag 2: Undersøgelse af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.

Bilag 3: Undersøgelse af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance – bilag.

Klik her for at angive tekst. side 6 af 7

Sagsnummer: 18/034421-1 Socialforvaltningen

Antal tegn: 9.290 Sagsbehandler: Xxxxx Xxxxxxxx Tlf.: 00 00 00 00

E-post: xxx@xxxxxx.xx

Klik her for at angive tekst. side 7 af 7

Bilag 3/5 ‌

Dokument Titel: Resumé af praksisundersøgelse omkring kontant tilskud og BPA - februar 2019

Dagsordens titel: Praksisundersøgelse af

kontant tilskud og BPA

Dagsordenspunkt nr 1.3

Februar 2019 Undersøgelse af

kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assi- stance

Resumé

ANKESTYRELSEN

Telefon: 00 00 00 00 mandag til fredag klokken 9-15 Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice Mailadresse: xxx@xxx.xx

Hjemmeside: xxx.xxx.xx ISBN nr.: 978-87-7811-366-5

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN4

Formålet med undersøgelsen 4

KAPITEL 2 VURDERING AF PERSONKREDSEN 7

Anbefalinger til kommunerne 10

KAPITEL 3 TIDSFASTSÆTTELSE OG UDMÅLING AF HJÆLPEN 11

Anbefalinger til kommunerne 14

KAPITEL 4 HELHEDSVURDERING 15

Anbefalinger til kommunerne 17

KAPITEL 5 DE FORMELLE SAGSBEHANDLINGSREGLER 18

Anbefalinger til kommunerne 20

KAPITEL 6 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 21

Sammenfatning 21

KAPITEL 1 Baggrund for undersøgelsen

Børne- og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at gen- nemføre en praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (BPA).1 Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg bad i september 2017 socialmini- steren om at tage initiativ til en praksisundersøgelse af de nævnte bestemmelser. Desuden har Ankestyrelsens Rådgiven- de Praksisudvalg ønsket, at vi gennemfører en praksisunder- søgelse på området.

A N K E S T A T I S T I K - K E N F O R 2 0 1 7 O M K O N T A N T

T I L S K U D

A N K E S T A T I S T I K - K E N F O R 2 0 1 7

O M B P A

S Æ R L I G T Y P E

H J Æ L P

R I G T I G E A F G Ø R E L S E R ?

Vores behandling af klagesager om kontant tilskud og BPA

I 2017 modtog vi 86 klagesager om kontant tilskud efter ser- vicelovens § 95. Vi stadfæstede 36 afgørelser, hjemviste 36 afgørelser og ændrede eller ophævede 12 afgørelser. Vi afviste eller henviste to af kommunernes afgørelser2.

Samme år modtog vi 185 klagesager om BPA efter servicelo- vens § 96. Vi stadfæstede 105 afgørelser, hjemviste 53 afgø- relser og ændrede eller ophævede 14 afgørelser, mens vi afvi- ste eller henviste 13 afgørelser3.

FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN

Fælles for både kontant tilskud og BPA er, at bestemmelserne giver borgere i personkredsen en særlig type hjælp i form af en kontant ydelse, som skaber mulighed for fleksibilitet og en helhedsorienteret løsning i forhold til den enkelte borgers be- hov for hjælp.

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommuners praksis for behandling af sager om kontant tilskud og BPA for at af- dække, om kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen.

1 Fremadrettet betegner vi borgerstyret personlig assistance som enten ”BPA” eller ”BPA-ordningen” synonymt for servicelovens § 96, stk. 1.

2 De foreløbige opgørelser for 2018 fordeler sig på følgende måde: Vi modtog 94 kla- gesager. Xxxxx stadfæstede vi 51 afgørelser, hjemviste 38 afgørelser og ændrede el- ler ophævede fem afgørelser. Disse tal er dog ikke validerede og er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

3 De foreløbige opgørelser for 2018 fordeler sig på følgende måde: Vi modtog 178 kla- gesager. Xxxxx stadfæstede vi 125 afgørelser, hjemviste 42 afgørelser og ændrede eller ophævede 11 afgørelser. Disse tal er dog ikke validerede og er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

Undersøgelsen har særligt fokus på at afdække personkredsen og kommunernes grundlag for beregning af timerne i de to ordninger. Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har særligt anmodet om, at vi under afdækning af personkreds- spørgsmålet undersøger kommunernes grundlag for vurdering af arbejdslederevnen og grundlaget for kommunernes hel- hedsvurdering af borgerens samlede situation. I forhold til grundlaget for udmålingen ønsker udvalget, at vi undersøger kommunernes praksis for udmåling af timer generelt i forbin- delse med døgndækning og ved opfølgning.

En praksisundersøgelse er en undersøgelse af et ud- valg af kommunale afgørelser inden for et bestemt emne og lovgrundlag på social-, beskæftigelses- eller det fami- lieretlige område.

En praksisundersøgelse består af en gennemgang af kon- krete kommunale afgørelser på et bestemt lovområde.

Det vil sige en juridisk vurdering af et udvalg af sager i en række kommuner. I gennemgangen af sagen foreta- ger vi både en formel og en materiel juridisk vurdering. Der er tale om sager, hvor Ankestyrelsen er klageinstans, og hvor afgørelserne, som indgår i undersøgelsen, ikke har været påklaget til Ankestyrelsen.

O P L Æ R I N G

A D M I N I S T R A T I - O N S B I D R A G

O V E R V Å G N I N G

D E 5 0 S A G E R F O R D E L T M E L L E M

B E V I L L I N G , A F S L A G O G U D M Å L I N G

På baggrund af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse kortlægger undersøgelsen også:

- Om kommunerne tilbyder oplæring i at være arbejdsle- der/arbejdsgiver efter § 85 i serviceloven, der omhand- ler socialpædagogisk støtte, før den frakender støtten, eller før den giver afslag.

- Kommunernes udmåling af administrationsbidrag, her- under størrelsen og hvorvidt der er sket ændringer i bi- dragets størrelse inden for de seneste år.

- Kommunernes praksis for at dække overvågning, der ikke kan dækkes efter servicelovens § 95.

Hvilke typer sager har vi gennemgået?

Vi har gennemgået både bevillings- og afslagssager, idet kommunerne har haft vanskeligt ved at finde afslagssager på disse områder, der ikke er påklaget til Ankestyrelsen. Det har været nemmere for kommunerne at finde sager om BPA end at finde sager om kontant tilskud, der levede op til vores kriteri- er4. Derfor indgår der flere sager om BPA i sagsgennemgangen

4 Af bilag 5 fremgår de specifikke kriterier for sagsindkaldelsen.

end om kontant tilskud. Blandt de 14 sager om kontant tilskud er tre bevillingssager, to afslagssager og ni sager om udmå- ling. Blandt de 36 sager om BPA er der ni bevillingssager, otte afslagssager og 19 sager om udmåling.

L Æ R I N G I K O M M U N E R N E

Afgrænsning

Formålet med praksisundersøgelsen er at sætte fokus på ud- fordringer og styrker i udvalgte kommuners sagsbehandling, som vil være vedkommende og genkendelige for de pågæl- dende kommuner og andre kommuner, og som de dermed kan bruge i et læringsøjemed. Tanken er, at kommunale sagsbe- handlere kan gå ind og få vejledning om netop det spørgsmål, de arbejder med. Det er ikke muligt ud fra undersøgelsen at udtale sig om, hvorvidt brugen af bestemmelserne er korrekt i alle landets kommuner.

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er baseret på en kombination af metoder, som kort bliver præsenteret her. Se bilag 1 for yderligere information om undersøgelsens metode.

Gennemgang af 50 sager

Undersøgelsen er baseret på en juridisk gennemgang af 50 sager fra 13 kommuner. Sagerne fordeler sig sådan:

• 14 sager om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3 og

• 36 sager om borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, stk. 1.

Spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommu- ner

Undersøgelsen er også baseret på en spørgeskemaunder- søgelse blandt landets kommuner. 95 kommuner har be- svaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 97.

Spørgeskemaet handler om kommunernes praksis i for- hold til oplæring, udmåling af administrationsbidrag samt dækning af ledsagelse og overvågning, som ikke kan dækkes efter § 95 i serviceloven. Disse spørgsmål kan vi ikke finde svar på ved at gennemgå konkrete sager fra kommunerne.

KAPITEL 2 Vurdering af personkredsen

Vi har set på, om kommunerne i deres vurdering har under- søgt alle betingelserne for at få ret til et kontant tilskud til an- sættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance.5

B E T I N G E L S E R N E S K A L V Æ R E O P - F Y L D T F O R , A T B O R G E R E N E R O M F A T T E T

I 3 5 S A G E R H A R B O R G E R E N D E N

Ø N S K E D E F L E K S I B I L I T E T

K O N T A N T T I L S K U D E R E N L Ø B E N D E Y D E L S E

Forfølger formålet med bestemmelserne

Ved vurderingen af betingelserne for at få hjælp i form af kon- tant tilskud eller BPA skal alle betingelserne i bestemmelserne være opfyldte. Det er derfor væsentligt, at kommunen har fo- kus på formålet med bestemmelserne.

I 35 ud af 50 sager har kommunen haft fokus på borgerens hjælpebehov, så borgeren får den ønskede fleksibilitet i ord- ningen. Den mangelfulde hensyntagen til formålet i de reste- rende 15 sager består typisk i manglende støtte uden for hjemmet og manglende fleksibilitet i ordningen, så borgeren ikke kan tilrettelægge hjælpen efter egne behov og ønsker.

I en sag har kommunen alene lagt vægt på økonomiske krite- rier.

Kommunen skal være opmærksom på, at det kontante tilskud er en løbende ydelse, og at hjælpen ikke må tidsbegrænses, så den automatisk standses på et bestemt tidspunkt. Kommunen skal dog løbende foretage opfølgning i sagerne.

Personkredsen

Betingelserne skal være opfyldt for, at borgeren kan være om- fattet af ordningen. Ud af de fem sager om kontant tilskud, der omhandler personkredsvurderingen, ville vi have stadfæstet tre afgørelser og hjemvist to sager. Ud af 17 sager om person- kredsvurderingen i BPA, drejer ni sager sig om tilkendelse, og otte sager drejer sig om afslag og ophør. Ud af seks sager om afslag ville vi have stadfæstet fire sager og hjemvist to sager. Vi ville have stadfæstet de to sager, hvor kommunen havde standset BPA-ordningen.

Vi kan på baggrund af sagsgennemgangen ikke vurdere, om kommunerne foretager en helhedsvurdering af arbejdslederev- nen. Det skyldes, at der kun er to sager, hvor kommunen har vurderet arbejdslederevnen i forbindelse med afslag på BPA- ordningen. I begge sager har borgeren så store kognitive van- skeligheder, at borgeren ikke kan varetage arbejdslederrollen.

5 Betingelserne for kontant tilskud fremgår af servicelovens § 95, stk. 3, mens betin- gelserne for borgerstyret personlig assistance fremgår af servicelovens § 96, stk. 1.

M A N G L E N D E O P - L Y S N I N G E R O M S I K R I N G A F F L E K S I B I L I T E T

V I H A R K U N K U N N E T V U R D E R E B E H O V E T F O R H J Æ L P I N D E N

F O R O R D N I N G E R N E

Vi ville derfor stadfæste kommunens afgørelse, hvis sagerne var påklaget.

Kommunerne bedst til at sikre fleksibilitet i BPA-sager

I flere sager om kontant tilskud er der ikke oplysninger om, hvordan kommunen har sikret fleksibilitet i ordningen, så bor- geren fx kan få egne hjælpere til også at udføre hjælpeopgaver udenfor hjemmet. Vi kan derfor ikke vurdere, om der er den fornødne fleksibilitet. Vi bemærker, at der ikke er den samme mulighed for fleksibilitet i kontant tilskud som i BPA. Det skyl- des, at kommunen ved vurdering af hjælpen skal tage ud- gangspunkt i sin kvalitetsstandard for hjælp efter servicelovens

§§ 83 og 84. Modsat BPA er der i en kontant tilskudsordning ingen anden hjælp end den, der fremgår af servicelovens §§ 83 og 84.

I enkelte sager om BPA har kommunerne ikke bevilget hjælpen på en sådan måde, at der er fleksibilitet i ordningen. Kommu- nen har blandt andet ikke ydet tilstrækkelig fleksibilitet, så det er nødvendigt for borgeren jævnligt at søge om ekstra timer.

Helhedsvurdering

Vi har udelukkende kunnet undersøge, om kommunerne inden for ordningerne har foretaget den fornødne helhedsvurdering af borgernes samlede behov for hjælp.

I to afslagssager om kontant tilskud og i fire afslagssager om BPA har det ikke været muligt for os at undersøge, om kom- munen har foretaget en tilstrækkelig helhedsvurdering.

EKSEMPEL PÅ AT KOMMUNEN HAR TAGET HENSYN TIL FORMÅLET

Borgeren har diagnosen inkomplet tetraplegi6 siden en ulykke midt i 1990’erne og er lam fra brystet og ned. Borgeren er respirationsbruger. Borgeren har et massivt og omfattende hjælpebehov. Derudover er der behov for tilstedeværelse af en hjælper gennem hele døgnet.

Kommunen har derfor vurderet, at borgeren har behov for udmåling af egentlige timer gennem hele døgnet. Rå- dighedstimer i visse perioder af døgnet er ikke tilstræk- keligt til at dække behovet for hjælp. Borgeren kan ikke benytte nødkald, og kan derfor ikke få den nødvendige hjælp uden en hjælpers tilstedeværelse.

Ankestyrelsens vurdering

Vi vurderer, at kommunen i eksemplet har redegjort for borgerens hjælpebehov gennem hele døgnet. Borgeren har på grund af et massivt og sammensat behov for hjælp også brug for den fleksibilitet, som ordningen giver mulighed for ved at kunne udmåle hjælp til overvågning. Kommunen har konkret vurderet, at borgeren ikke kan være alene, herunder især fordi borgeren ikke kan an- vende nødkald. Kommunen udmåler derfor korrekt egentlige hjælpetimer til at dække det nødvendige hjæl- pebehov.

Vi ville stadfæste afgørelsen, hvis det var en klagesag.

6 Tetraplegi er en beskadigelse af rygmarven i halsdelen. Det vil sige i stykket fra lige over øverste nakkehvirvel til lige under 7. nakkehvirvel. En tetraplegiker kan have lammelser i både krop, ben/fødder og arme/hænder. Hvis skaden er inkomplet, er rygmarven ikke helt revet over. Det betyder, at kun dele af kroppen under skadesni- veauet er påvirket af skaden, og at lammelsen ikke er total.

Kilde: Rygmarvsskadede i Danmark.

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

Fælles for begge ordninger

• Vær opmærksom på at ordningerne ikke kan tidsbe- grænses.

• Tag hensyn til formålet med ordningerne ved person- kredsvurderingen.

Kontant tilskud

Fokus på personkredsen

• Vær opmærksom på om borgerens samlede behov for hjælp overstiger 20 timer om ugen – ved også at ind- drage hjælp under ophold udenfor hjemmet.

• Afsæt også tid til aflastnings- og afløsningsopgaver ved vurdering af borgerens hjælpebehov

BPA

Fokus på personkredsen

• Vurdér det individuelle behov for en særlig støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse, så borgeren kan få den nødvendige fleksibilitet.

• Vær opmærksom på at borgeren kun er omfattet af BPA-ordningen, når hjælpebehovet ikke kan blive dæk- ket gennem andre bestemmelser i serviceloven.

KAPITEL 3 Tidsfastsættelse og udmåling af hjælpen

Disse resultater omhandler om de 38 ud af 50 sager, der kun vedrører udmåling. Her indgår alene sager om tilkendelse, hvor der er udmålt hjælp, foretaget øgning og nedsættelse af hjælp samt fortsat ret til hjælp.

U D M Å L I N G

K O N T A N T T I L S K U D – O T T E S A G E R I K K E I O V E R E N S - S T E M M E L S E

B P A – T O S A G E R I K K E I O V E R E N S -

S T E M M E L S E

Kommunerne er i sager om BPA bedre til konkret at ud- måle hjælpen, så borgeren kan få sit behov dækket Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i højere grad fore- tager en udmåling af hjælpen, som følger regler og vores praksis i sager om BPA end i sager om kontant tilskud. Det skyldes, at kommunerne i større omfang inddrager borgerens egne oplysninger om, hvordan udmålingen af tid vil kunne dække behovet for hjælp. Grunden til, at det ikke altid gør sig gældende i sager om kontant tilskud er, at kommunerne læg- ger vægt på egne kvalitetsstandarder, uden konkret at under- søge, om de skal fravige disse.

Kommunerne skal også ved udmåling af hjælpen i begge ord- ninger foretage en konkret vurdering af, om hjælpen kan leve- res inden for den afsatte tid, der er bevilget.

Øget fokus på at undersøge borgernes samlede hjælpe- behov og forklare udmålingen af hjælp Sagsgennemgangen viser, at afgørelsen i otte ud af de 12 til- kendelsessager med udmåling gennemgået i dette kapitel om kontant tilskud ikke er i overensstemmelse med regler og vo- res praksis.

I de sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med regler og vores praksis, skyldes det primært, at kommunen ik- ke har begrundet eller forklaret, hvordan den er kommet frem til det fastsatte timetal for udførelsen af de enkelte opgaver.

I de sager, hvor afgørelsen er i overensstemmelse med regler og vores praksis, har kommunen forholdt sig konkret til borge- rens samlede hjælpebehov. Kommunen har været i dialog med eller inddraget bemærkninger fra nærtstående om fastsættelse af tidsforbruget til løsning af de enkelte opgaver.

Undersøgelsen viser, at afgørelsen i to ud af 27 BPA-sager om tilkendelse med udmåling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

I de sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med regler og vores praksis, skyldes det primært, at kommunen ik-

ke har redegjort for udmålingen af hjælpen, og at der ikke er oplysninger herom i sagerne.

I de sager, hvor afgørelsen er i overensstemmelse med regler og vores praksis, beror det på, at kommunen konkret har vur- deret borgerens hjælpebehov og ved udmålingen har taget højde for den nødvendige fleksibilitet i ordningen. Det er typisk sket gennem inddragelse af borgerens bemærkninger eller i en dialog med borgeren.

K O N T A N T T I L S K U D

B P A

K O N T A N T T I L S K U D

B P A

K O N T A N T T I L S K U D

Kun i BPA-sager har kommunerne vurderet behovet for pulje- og rådighedstimer

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i sager om kontant tilskud slet ikke har taget stilling til udmåling af timer som pul- je- eller rådighedstimer.

Kommunerne har udmålt rådighedstimer i hver tredje sag om BPA, og i over halvdelen af sagerne har kommunerne udmålt puljetimer. Rådighedstimer er primært blevet udmålt til afhol- delse af udgifter til anden hjælper under midlertidigt ophold i udlandet, fx 14 dages ferieophold. Puljetimerne er især blevet udmålt til afholdelse af personalemøder, MUS og oplæring af nye ansatte. Vi kan ikke se, hvorfor kommunerne har foretaget den skelnen mellem pulje- og rådighedstimer.

Kommunerne skal vurdere hjælpernes kvalifikationer Kommunerne har konkret taget stilling til hjælpernes kvalifika- tioner i tre sager om kontant tilskud. I fire sager, hvor kom- munerne ikke har taget stilling til hjælpernes kvalifikationer, er det typisk fordi, tilskudsmodtageren er den eneste hjælper i ordningen.

Kommunerne har i lidt over halvdelen af sagerne om BPA i for- hold til udmåling lagt til grund, at der alene er behov for ufag- lærte hjælpere til at dække borgerens hjælpebehov. I en del sager er der ikke oplysninger, som kan understøtte kommu- nernes vurderinger heraf.

Kommunerne skal forholde sig til de opgaver, som borgeren har behov for hjælp til og begrunde, om der på dette grundlag er behov for at ansætte hjælpere med særlige faglige kompe- tencer.

Omkostninger ved at ansætte hjælpere

Alene i en sag om kontant tilskud har kommunen udmålt til- skud til direkte og indirekte udgifter forbundet med at ansætte hjælpere. I hovedparten af de resterende sager er tilskuds- modtageren den eneste hjælper, og der er derfor ikke udmålt hjælp til direkte eller indirekte omkostninger forbundet med at ansætte hjælpere.

B P A

I 23 BPA-sager har kommunerne udmålt et beløb til at dække de direkte og indirekte omkostninger forbundet med at ansæt- te hjælpere. Der er givet forskellige beløb til at dække forskel- lige udgifter.

Ved gennemgang af disse BPA-sager, er der i størstedelen af sagerne henvist til et fast beløb uden konkret vurdering af, hvor mange hjælpere, der er i den enkelte ordning, og om dis- se har særlige forhold, fx har fået tildelt et værelse hos borge- ren.

Kommunerne skal ved beregning af tilskud til de omhandlede udgifter kunne begrunde, at tilskuddet kan dække de nødven- dige udgifter i ordningerne.

EKSEMPEL PÅ AT UDMÅLINGEN AF HJÆLP OG TIDSESTIMERINGEN ER SKET I SAMARBEJDE MED TILSKUDSMODTAGEREN

Borgeren har spasticitet og medfødt skade i hjernen og epilepsi. Kommunen har lagt vægt på, at borgeren på grund af følgerne af skade i hjernen ikke kan være ar- bejdstager, og kommunen har derfor bevilget kontant til- skud. Udmålingen af sagen er sket i samarbejde med til- skudsmodtageren, som er enig i kommunens udmåling af tid til de enkelte opgaver.

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen har inddraget både oplysningerne om borge- rens funktionsnedsættelse, borgerens ansøgning og rele- vante faglige oplysninger. På dette grundlag er kommu- nen i samarbejde med tilskudsmodtageren kommet frem til tidsestimeringen. Når der er enighed mellem borgeren og kommunen, og borgeren derved får fuldt ud medhold, er der ikke krav til en begrundelse.

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

Fælles anbefalinger for begge ordninger

• Forklar hvordan kommunen er kommet frem til det fastsatte timetal for udførelsen af opgaverne.

• Beskriv hvilke kvalifikationer hjælperne skal have.

• Redegør for kriterierne for beregningen af direkte og indirekte omkostninger forbundet med ansættelse af hjælpere.

Kontant tilskud

• Udmål hjælp til personlige og praktiske opgaver uden- for hjemmet.

• Inddrag anden hjælp ved udmålingen, som bestemmel- sen ikke dækker.

BPA

• Sørg for at borgeren gennem udmålingen får hjælp bå- de i og udenfor hjemmet.

• Sørg for at kommunen også bevilger hjælp til overvåg- ning og ledsagelse.

KAPITEL 4 Helhedsvurdering

Efter serviceloven skal kommunernes indsats være sammen- hængende og koordineret ud fra borgerens perspektiv, og kommunerne skal gennem en konkret og individuel vurdering sikre sig, at borgeren får sit samlede hjælpebehov dækket.

Dette kapitel omhandler de 12 sager om kontant tilskud og de 27 BPA-sager, hvor kommunerne har fokus på udmålingen. Vi har undersøgt kommunernes helhedsvurdering af borgerens behov i de to ordninger. Vi har fokuseret på, om borgeren får det nødvendige hjælpebehov dækket gennem den bevilgede ordning.

H E L H E D S V U R D E - R I N G B E D S T I B P A - S A G E R

K O N T A N T T I L S K U D

B P A

Manglende helhedsvurdering inden for ordningen i en stor andel sager om kontant tilskud

Sammenfattende kan vi konkludere, at kommunerne i sagerne om BPA er bedre til at foretage en konkret vurdering af borge- rens samlede behov for hjælp i deres hjælpeordning end i sa- ger om kontant tilskud.

I hovedparten af sagerne om kontant tilskud har kommunerne ikke dækket borgerens fulde behov for personlig og praktisk hjælp. Årsagen er typisk, at kommunerne ikke har fulgt vores praksis på området. På baggrund af oplysningerne i sagerne har vi konstateret, at kommunerne også har bevilget borgeren anden form for hjælp i form af fx handicapbil og kørestol.

Helhedsvurdering i flertallet af sager om BPA

I størstedelen af BPA-sagerne har kommunerne foretaget den nødvendige helhedsvurdering af borgerens samlede hjælpebe- hov. Det skyldes, at kommunerne har inddraget borgeren i sagsbehandlingen og imødekommet borgerens ønske om hjælp. Derudover har kommunen vejledt borgeren om hjælp efter anden lovgivning, fx respirationshjælp efter sundhedslov- givningen. I disse sager har kommunerne også bevilget anden form for hjælp i form af kørestol, handicapbil, merudgifter mv.

EKSEMPEL HVOR KOMMUNEN FORETAGER EN HEL- HEDSVURDERING AF BORGERENS SAMLEDE BEHOV

Borgeren har fået afslag på ansøgning om en BPA- ordning, da kommunen har vurderet, at borgeren kan få sit samlede hjælpebehov dækket gennem andre be- stemmelser. Borgeren har en rygmarvsskade og har smerter og delvis lammelse medfølgende spasticitet i begge ben. Borgeren har derudover en lidelse, som giver kløende knopper og smertefulde sår på slimhinderne.

Søvnkvaliteten er påvirket negativt, og borgeren kan ha- ve vanskeligheder ved at indtage føde og væske på grund af sår i slimhinderne. Borgeren vil fortsat gerne klare sin personlige pleje selv. Borgeren har brug for praktisk bistand. Borgeren har en ordning efter servicelo- vens § 94. Borgeren har desuden handicapbil, kørestol og servicehund. Kommunen forholder sig til borgerens oplysninger om hjælp af dennes børn i hjemmet.

Ankestyrelsens vurdering

Borgeren har behov for primært praktisk hjælp. Borgeren har gennem bevilling af bl.a. hjælpemidler et forudsige- ligt og ikke så sammensat behov for hjælp. Dermed vil behovet ikke kunne dækkes gennem andre bestemmelser i serviceloven. Der er ikke uenighed om faktum i sagen. Kommunen har vurderet borgerens behov på baggrund af beskrivelsen af funktionsnedsættelsen og borgerens egne oplysninger om hjælpebehovet. Kommunen ser og- så på, hvordan borgerens børn har hjulpet.

Vi ville stadfæste afgørelsen, hvis sagen var en klagesag. Kommunen har oplyst, at kommunen gennem bevilling af praktisk hjælp og hjælp til håndsrækninger vil kunne mindske børnenes praktiske opgaver i hjemmet som føl- ge af borgerens funktionsnedsættelse.

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

• Undersøg borgerens hjælpebehov i forhold til alle de muligheder, der eksisterer for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

• Inddrag borgeren i forhold til hvilken form for hjælp, der er brug for.

• Vær opmærksom på om der er behov for anden form for hjælp hos anden myndighed eller efter anden lov- givning.

• Vejled borgeren hvis der er behov for dette i forhold til anden hjælp fx hjælp efter sundhedslovgivningen.

KAPITEL 5 De formelle sagsbehandlings-

regler

Vi har fokuseret på følgende formelle mangler i sagsbehandlin- gen:

• Mangelfuldt oplysningsgrundlag

• Mangelfuld begrundelse for afgørelsen

• Mangelfuld partshøring

• Mangelfuld konkret og individuel vurdering

S A G E R O M B P A E R B E D S T O P L Y S T E

S A G E R O M K O N T A N T T I L S K U D H A R I K - K E O P L Y S N I N G E R O M B E H O V F O R H J Æ L P O G T I D F O R O P G A V E N

B P A

B E G G E O R D N I N G E R - B O R G E R E N S O P L Y S N I N G E R I N D D R A G E T I 3 4

S A G E R

K R A V T I L B E - G R U N D E L S E I K K E O P F Y L D T I 1 8

S A G E R

Øget fokus på oplysningsgrundlaget

Sagsgennemgangen viser, at en overvejende del af sagerne om kontant tilskudsordning ikke er tilstrækkeligt oplyste. Det modsatte gør sig gældende for sager om BPA. På den bag- grund ville vi derfor i langt højere grad hjemvise sagerne om kontant tilskud end sager om BPA-ordning, hvis de havde væ- ret påklaget til Ankestyrelsen.

I hovedparten af sagerne om kontant tilskud, hvor afgørende oplysninger mangler, er der ingen oplysninger om, hvilke hjælpebehov borgeren har og reelt hvor lang tid, hver enkelt- hjælpeopgave tager.

I de få sager om BPA-ordning, hvor der mangler afgørende op- lysninger, skyldes det primært, at der mangler faglige vurde- ringer af, hvilke vanskeligheder borgeren har på grund af sin funktionsnedsættelse og stillingtagen til borgerens hjælpebe- hov.

Kommunerne inddrager ofte borgerens oplysninger

I 34 af de 50 sager har kommunen inddraget borgerens oplys- ninger i sagen, mens det i 10 sager ikke er relevant. I fire sa- ger har kommunerne ikke forholdt sig til borgernes bemærk- ninger. I to sager ved vi ikke, om kommunerne har forholdt sig til borgernes oplysninger. Sagsgennemgangen viser, at kom- munen skal have større fokus på at notere borgerens eventuel- le oplysninger i sagen. Kommunen skal også i større grad for- holde sig til borgerens konkrete indsigelser i sagsbehandlin- gen.

Kommunerne kan begrunde afgørelserne bedre Sagsgennemgangen viser også, at kommunens sagsbehandling i 18 ud af 50 sager ikke lever op til de forvaltningsretlige krav til en begrundelse. Årsagen er, at kommunen hovedsageligt ik- ke har henvist til de konkrete forhold, der kan forklare, hvor- dan udmålingen af hjælpen kan kompensere for borgerens be- hov for hjælp. Når kommunen nedsætter eller standser ord-

ningen, skal den være opmærksom på det skærpede begrun- delseskrav, der følger af, at borgeren har en forventning om, at hjælpen vil fortsætte. I de sager, hvor vi har vurderet, at der ikke foreligger en begrundelsesmangel, skyldes det, at der ikke er krav til en begrundelse, da borgeren har fået fuldt ud medhold eller er enig i hjælpebehovets omfang og kommunens udmåling af hjælp dertil.

I 2 7 S A G E R I K K E R E L E V A N T A T F O R E T A G E P A R T S H Ø R I N G

I N D I V I D U E L V U R D E R I N G A F B E H O V E T F O R H J Æ L P I 3 6

S A G E R

Kommunerne kan blive bedre til at vurdere, hvornår partshøring er relevant

I 12 ud af 50 sager har kommunen foretaget relevant parthø- ring. I 27 sager har det ikke været relevant at foretage parts- høring, da der ikke er oplysninger i sagen, som er til ugunst for borgeren. I størstedelen af de resterende 11 sager, hvor der burde have fundet partshøring sted, er der ingen oplysninger om, hvorvidt der er foretaget partshøring, og hvad årsagen til den manglende partshøring er.

Manglende konkret og individuel vurdering ved udmå- ling af hjælpen er den hyppigst forekomne mangel

I ni sager om kontant tilskud og fire sager om BPA har kom- munen ikke foretaget den fornødne konkrete og individuelle vurdering af borgerens hjælpebehov. I størstedelen af disse sager har kommunen ikke ved udmålingen af hjælp konkret forholdt sig til borgerens situation, sådan at borgeren kan se, at der er givet tilstrækkelig tid til udførelse af de bevilgede hjælpeopgaver. I flere af sagerne har kommunen forholdt sig til borgerens oplysninger.

Undersøgelsens resultater om de ovennævnte formelle sags- behandlingsregler giver anledning til følgende anbefalinger:

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

Fokus på oplysningsgrundlaget

• Indhent de nødvendige oplysninger fx fra observationer i hjemmet eller fra fagpersoner, der kan understøtte vurderingen af borgerens behov for hjælp.

• Inddrag borgerens oplysninger, når der skal træffes af- gørelse.

Fokus på begrundelser

• Henvis til de konkrete forhold, kommunen lægger vægt på ved vurderingen.

Fokus på partshøringer

• Vær opmærksom på, om det er relevant at partshøre og indhente oplysninger fra borgeren, når kommunen er i tvivl, om partshøring er til ugunst for borgeren.

Fokus på at foretage konkret og individuel vurde- ring

• Vær især ved udmåling af hjælpen opmærksom på at forklare, hvordan den skønsmæssige tidsfastsættelse er foretaget.

KAPITEL 6 Resultater af spørgeskema- undersøgelsen

Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse sendt til alle landets kommuner, som belyser kommunernes praksis i for- hold til følgende tre temaer:

1. Oplæring i at være arbejdsgiver/arbejdsleder før kom- munen jf. servicelovens § 85 frakender støtten eller før kommunen giver afslag.

2. Administrationsbidrag, herunder fastsættelse og be- regning af bidraget.

3. Kommunernes praksis for at dække ledsagelse og overvågning, der ikke kan dækkes efter § 95.

S V A R P R O C E N T

P Å 9 7

H Y P P I G S T O P L Æ R I N G T I L B O R G E R E I

B P A - O R D N I N G E N

O F T E S T T I L B U D O M O P L Æ R I N G T I L B O R G E R E M E D

F Y S I S K F U N K T I O N S N E D -

S Æ T T E L S E

F L E S T K O M M U N E R

T I L B Y D E R O P L Æ R I N G T I L B O R G E R E I B P A - O R D N I N G E N

SAMMENFATNING

Her følger en kort sammenfatning af hovedresultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, der er besvaret af 95 kommuner. Det giver en svarprocent på 97.

Godt halvdelen af kommunerne tilbyder oplæring Spørgeskemaundersøgelsen viser, at lidt under halvdelen af kommunerne anvender muligheden for oplæring som arbejds- leder/arbejdsgiver efter servicelovens § 85 om socialpædago- gisk støtte i forhold til kontant tilskud, mens det gør sig gæl- dende for lidt over halvdelen af kommunerne i forhold til BPA- ordningen.

For begge ordninger gælder, at godt hver fjerde kommune til- byder oplæring i at være arbejdsleder/arbejdsgiver i forhold til borgere med fysisk funktionsnedsættelse. Lidt færre kommu- ner tilbyder oplæring til borgere med psykisk funktionsnedsæt- telse.

I forhold til kontant tilskud tilbyder knap hver fjerde af kom- munerne oplæring, når de vurderer, at borgeren ved oplæring kan være omfattet af hjælpen. Til sammenligning gør det sig i forhold til BPA-ordningen gældende for godt hver tredje kom- mune.

Hvad er den hyppigste grund til afslag på oplæring? Knap hver fjerde kommune giver afslag på oplæring i at være arbejdsgiver i forhold til kontant tilskud, når arbejdsgiveropga- ven kan overdrages til nærtstående, foreninger og arbejdsgi- verfirmaer, når tilskudsmodtageren godt kan være arbejdsle- der.

I forhold til BPA-ordningen giver knap hver tredje kommune afslag på oplæring, når de vurderer, at borgeren ikke vil kunne opnå kompetencerne.

A D M I N I S T R A T I - O N S B I D R A G P R .

T I M E

K N A P H A L V D E L E N H A R Æ N D R E T A D - M I N I S T R A T O N S -

B I D R A G E T

H V E R T R E D J E D Æ K K E R I K K E O V E R V Å G N I N G I

§ 9 5 - S A G E R

Knap halvdelen af kommunerne har faste administrati- onsbidrag

Knap halvdelen af kommunerne oplyser, at de har et fast ad- ministrationsbidrag pr. time. Dette spænder mellem tre og 17 kroner i timen. I flertallet af disse kommuner udgør bidraget typisk fem kroner i timen. Knap en fjerdedel af kommunerne udmåler administrationsbidraget som en procentdel af udmå- lingen. For størstedelen af disse kommuner udgør administra- tionsbidraget mellem fire og fem procent af udmålingen. Lidt under hver tiende kommune udmåler administrationsbidraget fra sag til sag. Hver femte kommune udregner administrati- onsbidraget på andre måder.

Er der sket ændringer i administrationsbidraget?

Vi har spurgt kommunerne, om der er sket ændringer i admi- nistrationsbidraget inden for de sidste fem år. Dette gør sig gældende i lidt under halvdelen af kommunerne.

Fire ud af fem kommuner dækker behovet for ledsagelse efter servicelovens § 97

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at fire ud af fem kommuner gør brug af servicelovens § 97, når de skal dække behovet for ledsagelse i sager, hvor der er tildelt hjælp efter servicelovens

§ 95. Lidt over halvdelen af kommunerne dækker også ledsa- gelse efter servicelovens § 85 i disse sager.

Hver tredje kommune dækker ikke overvågning i sager om kontant tilskud

Endelig viser spørgeskemaundersøgelsen, at hver tredje kom- mune ikke dækker behovet for overvågning i sager, hvor der er tildelt hjælp efter servicelovens § 95. Hver fjerde kommune dækker behovet for overvågning i § 95-sager ved at optage borgeren på et botilbud, hvor der eventuelt gives en til en hjælp i alle døgnets 24 timer. Knap halvdelen af kommunerne oplyser, at de har en anden praksis for at dække overvågning i sager om kontant tilskud, der ikke kan blive dækket efter ser- vicelovens § 95.

Bilag 4/5 ‌

Dokument Titel: Praksisundersøgelse om

kontant tilskud og BPA

Dagsordens titel: Praksisundersøgelse af

kontant tilskud og BPA

Dagsordenspunkt nr 1.3

Februar 2019 Undersøgelse af

kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og xxx- xxxxxxxxx person- lig assistance

ANKESTYRELSEN

Telefon: 00 00 00 00 mandag til fredag klokken 9-15 Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice Mailadresse: xxx@xxx.xx

Hjemmeside: xxx.xxx.xx ISBN nr.: 978-87-7811-366-5

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN5

Formålet med undersøgelsen 5

KAPITEL 2 SAMMENFATNING 8

Hvad viser sagsgennemgangen? 9

Hvad viser spørgeskemaundersøgelsen? 11

Læsevejledning 12

KAPITEL 3 PRAKSISUNDERSØGELSENS

HOVEDRESULTATER 14

Hovedresultater i sagsgennemgangen 15

Anbefalinger til kommunerne 21

KAPITEL 4 VURDERING AF PERSONKREDSEN23

Betingelser for ret til kontant tilskud 24

Betingelser for borgerstyret personlig assistance 25

Vurdering af borgerens samlede hjælpebehov 26

Praksisundersøgelsens resultater 28

Sammenfatning og anbefalinger til kommunerne 43

KAPITEL 5 TIDSFASTSÆTTELSE OG UDMÅLING AF HJÆLPEN 46

Generelt om udmåling af hjælp 46

Praksisundersøgelsens resultater 50

Sammenfatning og anbefalinger til kommunerne 64

KAPITEL 6 HELHEDSVURDERING 68

Generelt om helhedsvurdering 68

Praksisundersøgelsens resultater 69

Sammenfatning og anbefalinger til kommunerne 72

KAPITEL 7 DE FORMELLE SAGSBEHANDLINGSREGLER 74

Regelgrundlaget 74

Oplysningsgrundlaget 75

Begrundelse 76

Partshøring 77

Konkret og individuel vurdering 78

Praksisundersøgelsens resultater 78

Sammenfatning og anbefalinger til kommunerne 87

KAPITEL 8 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 90

Sammenfatning 90

Oplæring 92

Administrationsbidrag 98

Dækning af ledsagelse og overvågning 104

KAPITEL 1 Baggrund for undersøgelsen

Børne- og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at gen- nemføre en praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (BPA).1Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg bad i september 2017 socialmini- steren om at tage initiativ til en praksisundersøgelse af de nævnte bestemmelser. Desuden har Ankestyrelsens Rådgiven- de Praksisudvalg ønsket, at vi gennemfører en praksisunder- søgelse på området.

A N K E S T A T I S T I K - K E N F O R 2 0 1 7 O M K O N T A N T

T I L S K U D

A N K E S T A T I S T I K - K E N F O R 2 0 1 7

O M B P A

S Æ R L I G T Y P E

H J Æ L P

R I G T I G E A F G Ø R E L S E R ?

Vores behandling af klagesager om kontant tilskud og BPA

FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes prak- sis for behandling af sager om kontant tilskud og BPA for at

1 Fremadrettet betegner vi borgerstyret personlig assistance som enten ”BPA” eller ”BPA-ordningen” synonymt for servicelovens § 96, stk. 1.

2 Afvisning/henvisning betyder, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen. Det kan for ek- sempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen. Eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen vi- dere til en anden klageinstans.

3 De foreløbige opgørelser for 2018 fordeler sig på følgende måde: Vi modtog 94 kla- gesager. Xxxxx stadfæstede vi 51 afgørelser, hjemviste 38 afgørelser og ændrede el- ler ophævede fem afgørelser. Disse tal er dog ikke validerede og er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

4 Se note 2 for forklaring på afvisning/henvisning.

5 De foreløbige opgørelser for 2018 fordeler sig på følgende måde: Vi modtog 178 kla- gesager. Xxxxx stadfæstede vi 125 afgørelser, hjemviste 42 afgørelser og ændrede eller ophævede 11 afgørelser. Disse tal er dog ikke validerede og er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

S Æ R L I G T F O K U S P Å P E R S O N K R E D - S E N O G K O M M U - N E R N E S G R U N D - L A G F O R B E R E G -

N I N G A F T I M E R N E

afdække, om kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen.

En praksisundersøgelse er en undersøgelse af et ud- valg af kommunale afgørelser inden for et bestemt emne og lovgrundlag på social-, beskæftigelses- eller det fami- lieretlige område.

En praksisundersøgelse består af en gennemgang af kon- krete kommunale afgørelser på et bestemt lovområde.

O P L Æ R I N G

A D M I N I S T R A T I - O N S B I D R A G

O V E R V Å G N I N G

L Æ R I N G I K O M M U N E R N E

På baggrund af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse kortlægger undersøgelsen også:

- Kommunernes udmåling af administrationsbidrag, her- under størrelsen og hvorvidt der er sket ændringer i bi- dragets størrelse inden for de seneste år.

- Kommunernes praksis for at dække overvågning, der ikke kan dækkes efter servicelovens § 95.

Afgrænsning

T A K T I L K O M M U N E R N E O G

K L

de arbejder med. Det er ikke muligt ud fra undersøgelsen at udtale sig om, hvorvidt brugen af bestemmelserne er korrekt i alle landets kommuner.

Tak til kommunerne og KL

Vi takker de 13 kommuner, hvis sager vi har gennemgået i praksisundersøgelsen. Desuden takker vi de 95 kommuner for at have besvaret vores spørgeskema. Endelig vil vi sige tak til KL for at have informeret kommunerne om spørgeskemaun- dersøgelsen via KL’s kommunedialogportal om BPA.

KAPITEL 2 Sammenfatning

F O L K E T I N G E T S

S O C I A L - , I N D E N R I G S - O G B Ø R N E U D V A L G H A R B E S T I L T

U N D E R S Ø G E L S E N

D E 5 0 S A G E R F O R D E L T M E L L E M

B E V I L L I N G , A F S L A G O G U D M Å L I N G

I dette kapitel har vi fokus på de hovedresultater, som Folke- tingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg og Ankestyrelsens Rådgivende Praksisudvalg har ønsket belyst – spørgsmålene fremgår af forrige kapitel. I kapitel 3 til 8 uddyber vi hovedre- sultaterne og kommer med anbefalinger til kommunernes sagsbehandlere om de konkrete emner.

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er baseret på en kombination af metoder, som kort bliver præsenteret her. Se bilag 1 for yderligere information om undersøgelsens metode.

Gennemgang af 50 sager

Undersøgelsen er baseret på en juridisk gennemgang af 50 sager fra 13 kommuner. Sagerne fordeler sig sådan:

• 14 sager om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3 og

• 36 sager om borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, stk. 1.

Spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommu- ner

Undersøgelsen er også baseret på en spørgeskemaunder- søgelse blandt landets kommuner. 95 kommuner har be- svaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 97.

Hvilke typer sager har vi gennemgået?

Vi har gennemgået både bevillings- og afslagssager, idet kommunerne har haft vanskeligt ved at finde afslagssager på disse områder, der ikke er påklaget til Ankestyrelsen. Det har været nemmere for kommunerne at finde sager om BPA end at finde sager om kontant tilskud, der levede op til vores kriteri- er6. Derfor indgår der flere sager om BPA i sagsgennemgangen

6 Af bilag 5 fremgår de specifikke kriterier for sagsindkaldelsen.

TABEL 2.1 DE 50 SAGER OM KONTANT TILSKUD OG BPA FORDELT PÅ BEVILLING, AFSLAG OG UDMÅLING

Note: Ved bevilling forstår vi tilkendelsessager. Ved afslag forstår vi afslags- og ophørssager. Ved udmåling forstår vi sager om øgning, nedsættelser samt fortsat ret til henholdsvis kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance efter serviceloven.

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

Kendetegn ved de to ordninger

Vi har i boksen nedenfor oplistet nogle af kendetegnene ved henholdsvis kontant tilskud og BPA-ordningen.

KENDETEGNENDE FOR KONTANT TILSKUD:

• Hjælpebehovet er på 20 timer eller derover om ugen.

• Kvalitetsstandarderne efter §§ 83 og 84 i serviceloven skal inddrages.

• Nærtstående kan være arbejdsleder.

• Fastsættelse af personlig og praktisk hjælp i hjemmet.

• Overvågning kan ikke bevilges

• Ledsagelse skal bevilges efter servicelovens § 97.

KENDETEGNENDE FOR BPA-ORDNINGEN:

• Der er ingen minimumstimer.

• Hjælpen kan ikke dækkes efter andre bestemmelser.

• Borgeren skal være arbejdsleder.

• Hjælpen skal gives i og uden for hjemmet.

• Hjælp til ledsagelse og overvågning er indeholdt i be- stemmelsen.

HVAD VISER SAGSGENNEMGANGEN?

F L E S T R I G T I G E A F G Ø R E L S E R I S A G E R O M B P A

Kommunerne træffer flest rigtige afgørelser i BPA-sager

Overordnet viser sagsgennemgangen, at kommunerne er bed-

re til at træffe rigtige afgørelser i sager om BPA end i sager om kontant tilskud.

T Y P I S K E M A N G L E R

I S A G E R O M K O N T A N T T I L S K U D

T Y P I S K E P R O B L E M E R

I S A G E R O M B P A

K O M M U N E R N E U D M Å L E R P U L J E - O G R Å D I G H E D S - T I M E R I S A G E R

O M B P A

Betingelserne er opfyldt i en stor del af sagerne

I en stor del af sagerne beskriver kommunerne i begge ordnin- ger borgernes funktionsnedsættelse fyldestgørende ved vurde- ringen af personkredsen. Det fremgår klart, hvilken form for hjælp borgerne skal have for at blive kompenseret for funkti- onsnedsættelsen. Kommunerne inddrager borgerne i forbindel- se med oplysning af sagerne.

I sager om kontant tilskud er en typisk mangel, at kommuner- ne ikke beregner borgerens samlede hjælpebehov, fordi de ik- ke inddrager hjælp efter servicelovens § 84. En anden typisk mangel i sager om kontant tilskud er, at kommunerne undla- der at udmåle hjælp uden for hjemmet, der ellers indgår som en del af ordningen i det omfang det er muligt af få udmålt så- dan hjælp efter servicelovens § 83. Vi henviser til vores prin- cipafgørelse 75-16, som fremgår af kapitel 4 og 5. Derudover udmåler kommunerne ikke hjælp til praktiske opgaver, når der er forældre eller ægtefælle i husstanden, som kan varetage disse.

I BPA-ordningen er et typisk problem, at kommunerne ikke dokumenterer, at hjælpen kan gives efter andre bestemmelser i serviceloven, når de giver afslag eller standser en BPA- ordning. En anden typisk udfordring er, at kommunerne ikke altid har fokus på at svare på borgerens indsigelser.

Vanskeligt at fastslå om der er foretaget konkret og in- dividuel vurdering

Vi kan på baggrund af de modtagne akter ikke fastslå, om kommunen foretager den fornødne konkrete og individuelle vurdering, når kommunen udmåler hjælpen i ordningerne. Af samme årsag kan vi heller ikke se i de modtagne akter, hvor- dan kommunen har undersøgt, at den konkrete opgave tager den tid at løse, som kommunen har fastsat i bevillingen. I do- kumenterne kan vi ikke se hvilke oplysninger, som har været udslagsgivende for udmålingen af hjælpen, og hvordan disse har ført til den eksakte tidsfastsættelse af hvert enkelt opgave i ordningerne.

Pulje- og rådighedstimer bliver udmålt i sager om BPA Kommunerne udmåler pulje- og rådighedstimer i BPA- ordningen, men gør det ikke i sager om kontant tilskud.

I enkelte BPA-sager er der ikke nok fleksibilitet Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i enkelte BPA-sager ikke har sikret den nødvendige fleksibilitet. Fx skal borgeren

ikke kontinuerligt søge om ekstra timer for at få sit behov for hjælp dækket.

Oplysninger om helhedsvurdering fremgår ikke tydeligt i sagerne

Vi kan konstatere, at vi ikke på baggrund af gangen af sagerne kan se, om borgeren er blevet kompenseret for følgerne af sin funktionsnedsættelse gennem anden form for hjælp.

Vi kan heller ikke vurdere, om borgeren ved den udmålte hjælp i ordningerne er blevet fuldt ud kompenseret for følgerne af funktionsnedsættelsen.

K O M M U N E R N E K A N B E G R U N D E S A G E R N E B E D R E

O P L Æ R I N G

A D M I N I S T R A T I - O N S B I D R A G

O V E R V Å G N I N G

O P L Æ R I N G

Kommunerne kan begrunde afgørelserne bedre Kommunerne har i nogle sager ikke tilstrækkeligt fokus på at begrunde afgørelserne. Det gælder især, når hjælpen i ordnin- gerne bliver nedsat eller frakendt. Kommunerne har heller ikke altid begrundet fastsættelsen af timetallet i ordningerne til- strækkeligt.

HVAD VISER SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN?

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har bedt Anke- styrelsen undersøge følgende spørgsmål, som vi har afdækket i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Som nævnt i kapitel 1 har vi afdækket:

- Om kommunerne tilbyder oplæring i at være arbejdsle- der/arbejdsgiver efter § 85 i serviceloven, før den fra- kender støtten, eller før den giver afslag.

- Kommunernes udmåling af administrationsbidrag, her- under størrelsen og hvorvidt der er sket ændringer i bi- dragets størrelse inden for de seneste år.

- Kommunernes praksis for at dække overvågning, der ikke kan dækkes efter servicelovens § 95.

Flere kommuner tilbyder oplæring til borgere i en BPA- ordning end til borgere i en kontant tilskudsordning Spørgeskemaundersøgelsen viser, at lidt under halvdelen af kommunerne anvender muligheden for oplæring som arbejds- leder/arbejdsgiver efter servicelovens § 85 om socialpædago- gisk støtte i forhold til kontant tilskud, før kommunen fraken- der støtten eller giver afslag. Knap hver fjerde kommune tilby- der oplæring i forhold til kontant tilskud, når de vurderer, at borgeren ved oplæring kan være omfattet af hjælpen.

Til sammenligning viser spørgeskemaundersøgelsen, at lidt over halvdelen af kommunerne anvender muligheden for oplæ- ring som arbejdsleder/arbejdsgiver efter servicelovens § 85 i forhold til BPA-ordningen, før kommunen frakender støtten el-

A D M I N I S T R A - T I O N S B I D R A G

Æ N D E R I N G E R D E S E N E S T E F E M Å R ?

O V E R V Å G N I N G

U N D E R S Ø G E L S E N

B E S T Å R A F O T T E K A P I T L E R

ler giver afslag. Godt hver tredje kommune tilbyder oplæring i forhold til BPA-ordningen, når de vurderer, at borgeren ved oplæring kan være omfattet af hjælpen.

Knap halvdelen af kommunerne oplyser, at de har faste administrationsbidrag

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap halvdelen af kom- munerne har et fast administrationsbidrag pr. time, der spæn- der mellem 3 og 17 kroner. I flertallet af disse kommuner ud- gør bidraget typisk fem kroner i timen. Knap en fjerdedel af kommunerne udmåler administrationsbidraget som en pro- centdel af udmålingen. For størstedelen af disse kommuner udgør administrationsbidraget mellem fire og fem procent af udmålingen. Lidt under hver tiende kommune udmåler admini- strationsbidraget fra sag til sag. Hver femte kommune udreg- ner administrationsbidraget på andre måder.

I lidt under halvdelen af kommunerne er der sket ændringer i administrationsbidraget inden for de seneste fem år. Knap halvdelen af disse kommuner – det vil sige hver fjerde kom- mune - har hævet bidraget i perioden.

Hver tredje kommune oplyser, at de ikke dækker over- vågning i sager om kontant tilskud

Vi kan på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen konkludere, at hver tredje kommune ikke dækker behovet for overvågning i sager, hvor der er tildelt hjælp efter servicelovens § 95. Hver fjerde kommune dækker behovet for overvågning i § 95-sager ved at optage borgeren på et botilbud, hvor der eventuelt gi- ves én til én hjælp i alle døgnets 24 timer. Knap halvdelen af kommunerne oplyser, at de har en anden praksis for at dække behovet for overvågning i sager om kontant tilskud, der ikke kan blive dækket efter servicelovens § 95.

LÆSEVEJLEDNING

Undersøgelsen består af i alt otte kapitler:

• I kapitel 1 indgår baggrunden og formålet med undersøgel- sen.

• Her i kapitel 2 har vi i det omfang, det er muligt, givet svar på de spørgsmål, Folketingets Social-, Indenrigs- og Børne- udvalg og Ankestyrelsens Rådgivende Praksisudvalg har stil- let. I de følgende kapitler uddyber vi undersøgelsens hoved- resultater.

• I kapitel 3 sammenfatter vi resultaterne fra den juridiske sagsgennemgang af 50 sager (se kapitel 4 til 7).

• I kapitel 4 undersøger vi, om borgerne er omfattet af per- sonkredsen for ordningerne.

• I kapitel 5 undersøger vi udmålingen af hjælp i ordningerne.

• I kapitel 6 undersøger vi, om borgerne gennem en helheds- vurdering får den rette bevilling og udmåling af hjælp.

• I kapitel 7 vurderer vi, om kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med forvaltningslovens regler og Ankesty- relsens praksis.

• Kapitel 8 indeholder resultaterne af spørgeskemaundersøgel- sen.

B I L A G F R E M G Å R I

E N S E P A R A T R A P P O R T

I kapitel 4 til 7, der udgør den juridiske sagsgennemgang, har vi sidst i hvert kapitel udarbejdet en lille sammenfatning med konkrete anbefalinger til sagsbehandlerne om de emner, kapit- let omhandler.

Bilag til rapporten indgår i en separat rapport.

KAPITEL 3 Praksisundersøgelsens hovedresultater

I dette kapitel fremgår hovedresultaterne af sagsgennemgan- gen. Vi uddyber disse i kapitel 4 til 7.

Hvilke typer sager har vi gennemgået?

Vi har i alt gennemgået 50 sager, heraf 14 sager om kontant tilskud og 36 sager om BPA. I tabel 3.1 fremgår antallet af be- villings-, afslags- og udmålingssager fordelt på kontant tilskud og BPA.

TABEL 3.1 DE 50 SAGER FORDELT PÅ BEVILLING, AFSLAG OG UDMÅLING FOR KONTANT TIL- SKUD OG BPA-ORDNINGEN

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

S A G E R O M B E V I L L I N G , A F S L A G O G

O P H Ø R I N D G Å R

Vi har modtaget både bevillingssager og sager om afslag eller ophør af ordningerne.7 Størstedelen af sagerne, vi har modta- get, omhandler bevilling eller fortsat bevilling af enten kontant tilskud eller BPA.

Afslagssager om kontant tilskud omhandler betingelsen om, hvorvidt borgeren med funktionsnedsættelse har et hjælpebe- hov, der overstiger 20 timers hjælp om ugen.

Afslagssager om BPA omhandler enten, at borgeren ikke kan fungere som arbejdsleder, eller at borgeren kan få hjælpen til- delt på anden vis.

7 Bevillingssager forstår vi som sager, hvor der er tale om førstegangstilkendelser, for- længelse af ordningerne, øgning af hjælpen i ordningerne eller nedsættelse af hjæl- pen i ordningerne. Afslagssager forstår vi som sager, hvor kommunerne har givet af- slag på eller ophørt ordningerne. Forlængelse af ordningerne, øgning eller nedsættel- se af ordninger bliver behandlet i kapitel 4 om udmåling af hjælpen. I disse sager har kommunerne typisk ikke fokus på personkredsen.

I undersøgelsen er der på tværs af de to ordninger 11 sager om personkredsen, mens der er 28 sager om udmåling af hjælpen, og 11 sager om både vurdering af personkredsen og udmåling af hjælpen.

G E N N E M G A N G E N E R F O R E T A G E T P Å D E M O D T A G N E

S A G E R

K A P I T E L 4 B E H A N D L E R A F S L A G S - O G

O P H Ø R S A G E R

K A P I T E L 6

B E H A N D L E R B E V I L L I N G S - O G U D M Å L I N G S -

S A G E R

T R E U D A F F I R E S A G E R E R I O V E R E N S -

S T E M M E L S E M E D L O V G I V N I N G E N

Forbehold for praksisundersøgelsens resultater

Vi har gennemgået sagerne ud fra de oplysninger, vi har mod- taget fra kommunerne.8

Det har ikke været muligt at undersøge fyldestgørende, om kommunerne foretager den fornødne helhedsvurdering ved inddragelse af samtlige hjælpemuligheder efter den sociale lovgivning og anden lovgivning. Oplysningsgrundlaget fra kommunerne er ikke tilstrækkeligt til, at vi har kunnet foretage denne vurdering.

Vi har ikke på baggrund af oplysningerne i sagerne kunnet ta- ge stilling til kommunernes praksis ved udmåling af admini- strationsbidraget, hvorfor vi i forhold til belysning af dette henviser til spørgeskemaundersøgelsen behandlet i kapitel 8.

Særligt om vurdering af kommunernes helhedsvurdering af borgernes behov for hjælp

Afslags- og ophørssager vil blive behandlet i kapitel 4 om per- sonkredsen. Det skyldes, at kommunens helhedsvurdering er afgørende for, om borgeren er omfattet af personkredsen for at få en af ordningerne.

Bevillings-og udmålingssager bliver behandlet i kapitel 6 om helhedsorienteret hjælp ved vurdering af borgernes behov i en kontant tilskuds- eller en BPA-ordning. Vi undersøger alene, om borgeren får den nødvendige hjælp i ordningerne.

HOVEDRESULTATER I SAGSGENNEMGANGEN

I tre ud af fire sager ville Ankestyrelsen have stadfæstet kommunens afgørelse

Sagsgennemgangen viser overordnet, at 37 ud af 50 afgørel- ser ville blive stadfæstet, hvis de havde været påklaget til os. Heraf er 32 afgørelser om BPA, mens fem afgørelser handler om kontant tilskud. Vi ville hjemvise 13 afgørelser, heraf ni af- gørelser om kontant tilskud og fire om BPA. Se tabel 3.2.

8 Bilag 5 indeholder vores breve udsendt til kommunerne i forbindelse med indkaldel- sen af sager fra de 13 kommuner.

TABEL 3.2 ER AFGØRELSEN SAMLET SET RIGTIG?

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

K O M M U N E R N E

F Ø L G E R F O R M Å L E T M E D B E S T E M M E L S E N

B E S K R I V E R V A N - S K E L I G H E D E R O G F U N K T I O N S N E D -

S Æ T T E L S E

I N D D R A G E R O V E R V E J E N D E B O R G E R E N S

O P L Y S N I N G E R

K O N T A N T T I L S K U D

Kommunerne forfølger formålet med bestemmelsen Sagsgennemgangen viser, at kommunerne er gode til at for- følge formålet med bestemmelserne. I 36 ud af 50 sager for- følger kommunen formålet med bestemmelsen. Det skyldes primært, at kommunen har inddraget borgerens oplysninger og forholdt sig til disse. Vi uddyber dette i kapitel 4

Kommunerne beskriver borgerens funktionsnedsættelse I størstedelen af sagerne beskriver kommunerne borgerens funktionsnedsættelse og hvilke vanskeligheder, borgeren har som følge af denne. Ud fra disse beskrivelser har kommunerne et tilstrækkeligt billede af borgerens behov for personlig og praktisk hjælp i hjemmet.

Kommunerne inddrager og forholder sig til borgerens oplysninger

Kommunerne er generelt gode til at inddrage borgerens oplys- ninger. Kommunerne har også holdt møder med tilskudsmod- tageren eller borgeren for at få sagerne tilstrækkeligt oplyst. I 34 sager inddrager og bruger kommunerne oplysningerne i vurderingen af sagen. I ti sager er det ikke relevant at inddra- ge eller forholde sig til borgerens oplysninger, da borgeren ik- ke har bestridt de oplysninger, der er i sagen. I to sager er der ingen oplysninger om, hvorvidt kommunerne forholder sig til borgerens oplysninger.

I fire sager forholder kommunerne sig ikke til borgerens oplys- ninger. I to af disse sager er der ingen oplysninger om, hvorfor kommunen ikke forholder sig til borgerens oplysninger.

Fokus på det samlede hjælpebehov

I de tre tilkendelsessager om kontant tilskud har kommunerne ikke sørget for at få dækket borgerens samlede hjælpebehov. Det skyldes bl.a., at kommunerne forventer, at enten borger-

nes ægtefæller eller forældre varetager al praktisk hjælp. Der- udover bevilger kommunerne ikke hjælp efter servicelovens § 83, når borgeren opholder sig uden for hjemmet. Kommunerne har sikret sig, at borgerens behov for anden form for hjælp, som typisk er aktivitets-og samværstilbud, aflastning og hjæl- pemidler, bliver dækket.

B P A

K O N T A N T T I L S K U D

I både bevillingssager og afslagssager har kommunerne ikke tilstrækkelig fokus på, at betingelsen om mere end 20 timers hjælp om ugen skal udmåles efter både §§ 83 og 84 i service- loven.

I de ni bevillingssager om BPA har kommunerne foretaget en begrundet skønsmæssig vurdering af borgerens behov for hjælp. Det har de gjort gennem grundige beskrivelser af bor- gerens funktionsnedsættelse, oplysninger om behov for anden form for hjælp og dialog med borgeren. Kommunerne er gode til at vejlede borgere med behov for respirationshjælp i forhold til sundhedslovens regler. I en enkelt sag har kommunen ikke haft tilstrækkeligt fokus på, hvilken form for hjælp borgeren kan få i en BPA-ordning.

Helhedsvurdering i afslags- og ophørssager9

I to afslagssager om kontant tilskud har kommunerne ikke fo- retaget den nødvendige helhedsvurdering af, hvilken form for hjælp borgeren har behov for i ordningen. Kommunerne tager ikke stilling til det samlede hjælpebehov, fx hjælp til praktiske opgaver eller hjælp i form af aflastning. Vi kan ikke på bag- grund af oplysningerne i sagerne vurdere, om borgeren har et udækket hjælpebehov.

B P A

I to afslagssager og to ophørssager om BPA har kommunerne foretaget den fornødne helhedsvurdering for at kunne træffe afgørelse om, at borgeren ikke er omfattet af ordningerne, da borgeren kunne få hjælp efter andre bestemmelser.

Kommunerne har i fire sager i forbindelse med afslag på ord- ningen ikke givet borgeren den nødvendige hjælp. I to sager er der uvished om, hvorvidt borgeren kunne være i personkred- sen for BPA. I de to sager undlader kommunerne at foretage den fornødne helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp efter alle bestemmelserne i serviceloven. Kommu- nerne kan derfor ikke i tilstrækkelig grad begrunde, at borge- rens hjælp kan dækkes efter andre bestemmelser. Kommuner-

9 Disse resultater handler kun om, hvorvidt borgeren får tilstrækkelig hjælp i form af personlig og praktisk hjælp samt ledsagelse, når borgeren får afslag eller, kommunen standser ordningen.

ne har i størstedelen af sagerne bevilget anden form for hjælp, fx hjælpemidler og dækning af merudgifter. Kommunerne har også i enkelte sager udmålt hjælp til medicinhåndtering efter servicelovens § 83 uden at tage stilling til, om det er regionen, som skal dække udgiften. Vi kan her ikke vurdere, om disse bevillinger er tilstrækkelige til at dække borgerens behov for denne hjælp.

R Å D I G H E D S - O G P U L J E T I M E R

B E G G E O R D N I N G E R

Kommunerne udmåler kun rådigheds- og puljetimer i BPA

Udmåling af rådigheds- og puljetimer er kun relevant i sager om udmåling. Dette er tilfældet i 12 sager om kontant tilskud og 27 sager om BPA. Kommunerne har kun udmålt rådigheds- og puljetimer i sager om BPA, mens de ikke har gjort det i sa- ger om kontant tilskud. I ni sager om kontant tilskud er der ik- ke oplysninger, som belyser den manglende udmåling af rå- dighedstimer. I 12 sager om kontant tilskud er der ingen op- lysninger om puljetimer. Til sammenligning er der i ni sager om BPA udmålt rådighedstimer, mens der er udmålt puljetimer i 15 sager om BPA.

Kommunerne kan blive bedre til at begrunde sagerne

I ti af 14 afgørelser om kontant tilskud eller dele heraf er kommunens begrundelse mangelfuld. Til sammenligning er ot- te ud af 36 afgørelser om BPA eller dele heraf mangelfulde.

I enkelte sager er begrundelsen for afgørelsen mangelfuld, da kommunen ikke redegør nærmere for, hvorfor den ikke bevil- ger hjælp eller ekstra tid til visse opgaver. Hvis borgeren er enig i kommunens vurdering af omfanget af den bevilgede hjælp, er der ikke tale om en mangelfuld begrundelse, da kommunen ikke er forpligtet til at begrunde en afgørelse, som giver borgeren fuldt ud medhold. Det fremgår af forvaltnings- lovens § 22.

I flere tilfælde er forklaringen på fastsættelse af tid til de enkelte hjælpeopgaver ikke fyldestgørende – ses hyppigt i begge ordninger

I flere tilfælde er kommunens begrundelse for afgørelsen man- gelfuld, da den ikke nærmere redegør for, hvordan kommunen på baggrund af den fastsatte tid til udførelse af hver hjælpe- opgave kompenserer borgeren for følgerne af borgerens funk- tionsnedsættelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen op- lyser, hvor meget tid der er afsat til udførelse af hver enkelt opgave, hvis borgeren er uenig med kommunen i, at de fakti- ske opgaver kan udføres indenfor den estimerede tid.

Mangelfuld eller forkert vejledning i begge ordninger fører ofte til en forkert begrundelse.

I fire sager om kontant tilskud og fem sager om BPA kan An- kestyrelsen konstatere, at kommunen ikke vejleder i overens- stemmelse med regler og Ankestyrelsens praksis. Det bevirker, at kommunen ikke nødvendigvis har foretaget den nødvendige konkrete og individuelle vurdering. Det skyldes, at Kommunen ikke kan have en forventning om, at borgeren har fået fuldt ud medhold i disse situationer, da borgeren kunne have haft ind- vendinger til kommunens vurdering, hvis borgeren havde fået korrekt vejledning.

K O N T A N T T I L S K U D

B P A

K O N T A N T T I L S K U D

B P A

Oplysningsgrundlaget kan blive bedre

I 13 af 50 sager er hele eller dele af afgørelsen ikke tilstrække- ligt oplyst til, at vi kan vurdere, om kommunens afgørelse er korrekt.

I sagerne om kontant tilskud mangler der oftest oplysninger om borgerens samlede hjælpebehov. Det gør sig især gælden- de for praktisk hjælp. Derudover mangler der oplysninger om, hvordan kommunen kommer frem til udmålingen af tid til hver hjælpeopgave.

I sagerne om BPA mangler der oftest oplysninger om, hvordan kommunen forholder sig til borgerens oplysninger, herunder om der er grundlag for at indhente nye oplysninger eller grundlag for nye observationer af borgerens funktionsnedsæt- telse.

Kommunerne kan blive bedre til at vurdere konkret og individuelt

I de ovenfor omtalte 14 sager har kommunerne ikke kunne fo- retage den fornødne konkrete og individuelle vurdering af bor- gerens behov for hjælp på grund af mangelfuldt oplysnings- grundlag.

Kommunerne har foretaget korrekt konkret og individuel vur- dering i fire sager om kontant tilskud, mens den konkrete og individuelle vurdering mangler i ti sager. Begrundelsen for det- te er, at vi ikke ud fra de foreliggende oplysninger i sagerne kan se, at kommunen konkret har forholdt sig til, om den en- kelte borgers behov for hjælp kan blive dækket gennem den udmålte tid for udførelsen af de enkelte hjælpeopgaver.

Kommunerne har foretaget korrekt konkret og individuel vur- dering i 32 sager om BPA, mens den konkrete og individuelle vurdering mangler i fire sager. Begrundelsen for dette er, at der mangler oplysninger i sagen, og vi kan ikke ud fra sagen se, at kommunen har forholdt sig til borgerens oplysninger, herunder ved vurdering af udmåling af sagen.

K O N T A N T T I L S K U D

PRINCIPAFGØREL- SE 3-19

Enhver person i hus- standen skal bidrage til at løse sin andel af de praktiske opgaver i hjemmet

PRINCIPAFGØREL- SE 75-16

Personlig pleje og praktisk hjælp under ophold uden for hjemmet.

I enkelte sager kan vi ikke tage stilling til afgørelsernes rigtighed

Kommunen har i nogle sager ikke tilstrækkeligt undersøgt bor- gerens samlede behov for hjælp. Det gælder især i sager om kontant tilskud.

I ni afgørelser eller dele af afgørelserne om kontant tilskud er kommunens begrundelse mangelfuld. Kommunerne kan med fordel lade sig inspirere af vores principafgørelser.

I begge ordninger er kommunerne ikke opmærksomme på An- kestyrelsens praksis, som nu er offentliggjort i principafgørelse 3-19 om, at enhver person i husstanden skal bidrage til at løse sin andel af de praktiske opgaver i hjemmet.

I sager om kontant tilskud tyder det ikke på, at kommunerne er opmærksomme på principafgørelse 75-16, hvor borgerne kan få personlig pleje og praktisk hjælp under ophold udenfor hjemmet. Det betyder, at borgeren i en kontant tilskudsord- ning kan få udmålt personlig og praktisk hjælp udenfor hjem- met, i det omfang denne hjælp også vil blive udmålt udenfor hjemmet efter servicelovens § 83, fx ved familiebesøg i Dan- mark.

Vi gør opmærksom på, at begge principafgørelser finder an- vendelse i begge ordninger. Kommunerne har i nogle sager om kontant tilskud ikke inddraget borgerens behov for afløsning og aflastning i vurderingen af, om borgeren er omfattet af per- sonkredsen.

Overordnede konklusioner i sagsgennemgangen

I begge ordninger er kommunerne overordnet gode til at

• træffe afgørelse under hensyntagen til formålet med ordningerne,

• beskrive borgerens funktionsnedsættelse og hvilke van- skeligheder borgeren har som følge af dette og

• inddrage borgerens oplysninger i sagen.

For begge ordninger gælder, at kommunerne ikke i til- strækkeligt omfang har forklaret eller undersøgt

• hvordan borgeren bliver kompenseret for sit hjælpebe- hov på baggrund af udmålingen af tid til hver hjælpe- opgave og,

• hvordan anden form for hjælp kan have betydning for resultatet af afgørelsen om kontant tilskud eller BPA.

I sager om kontant tilskud har kommunerne især van- skeligt ved at

• vejlede borgeren i forhold til regler og Ankestyrelsens praksis, især når der er raske medlemmer i husstan- den, som kan udføre hjælpeopgaverne og

• få undersøgt borgerens behov for hjælp ved ophold udenfor hjemmet.

I sager om BPA får kommunerne i højere grad, end det er tilfældet i sager om kontant tilskud,

• har forholdt sig til de enkelte opgaver, som borgeren har behov for, og

• begrundet borgerens hjælpebehov både i og udenfor hjemmet.

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

Vi har på baggrund af gennemgangen af de 50 sager identifi- ceret en række anbefalinger til kommunernes sagsbehandlere. Anbefalingerne bliver uddybet sidst i kapitlerne 4 til 7.

SAGSGENNEMGANGEN AF ORDNINGERNE GIVER SÆRLIGT ANLEDNING TIL FØLGENDE ANBEFALIN- GER TIL KOMMUNERNE:

Om formålet

• Vær opmærksom på formålet med bevillingen og sørg for at have fokus på Ankestyrelsens principafgørelser.

Om begrundelsen

• Undersøg om alle betingelser er opfyldt ved person- kredsvurderingen.

• Foretag en konkret og individuel vurdering af om bor- geren er kompenseret for følgerne af funktionsnedsæt- telsen.

Om helhedsvurdering og helhedsorienteret sagsbe- handling

• Undersøg alle muligheder for hjælp i den sociale lovgiv- ning for at dække borgerens samlede behov for hjælp.

• Forklar hvordan udmålingen af hjælpen er afpasset den enkelte borgers behov for hjælp.

Om oplysningsgrundlaget

• Sørg for at alle relevante oplysninger er indhentet, når der skal træffes afgørelse.

Om pulje- og rådighedstimer

• Vær opmærksom på udmåling af rådigheds- og puljeti- mer.

• Forklar brug af rådigheds- eller puljetimer – også i situ- ationer, hvor der ikke er udmålt egentlige hjælpetimer.

KAPITEL 4 Vurdering af personkredsen

A L E N E F O K U S P Å B E T I N G E L S E R N E F O R A T V Æ R E

O M F A T T E T A F P E R S O N K R E D S E N

I dette kapitel ser vi på, om kommunerne i deres vurdering har undersøgt alle betingelserne for at få ret til et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assi- stance.10

I en enkelt sag har kommunen alene taget stilling til bevillin- gen af ordningen, dvs. om borgeren er omfattet af person- kreds for ordningen. I 11 bevillingssager har kommunerne og- så taget stilling til udmåling af hjælp. I ti sager har kommu- nerne enten givet afslag på eller standset ordningen. Vi har i dette kapitel alene fokus på, om betingelserne for at være om- fattet af personkredsen i enten kontant tilskud eller BPA er op- fyldte.

I de resterende 28 bevillingssager ud af de gennemgåede 50 sager har kommunerne alene haft fokus på udmålingen af hjælpen, og disse sager vil blive behandlet i kapitel 5. Vi vil i dette kapitel også inddrage sager, hvor kommunerne har truf- fet afgørelse om både bevilling og udmåling, men vil i kapitel 5 alene have fokus på kommunernes udmåling af hjælp.

I dette kapitel har vi også fokus på, om kommunerne har fore- taget den nødvendige helhedsvurdering af borgerens behov for hjælp i afslags- og ophørssager. Helhedsvurderingen er afgø- rende for, om borgeren får den nødvendige hjælp, der kan kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen.

Først gør vi rede for betingelserne for de to ordninger. Herefter følger resultaterne af praksisundersøgelsen. Sidst i kapitlet sammenfatter vi kapitlets resultater og kommer med anbefa- linger til kommunernes sagsbehandlere.

10 Betingelserne for kontant tilskud, hvor en nærtstående er tilskudsmodtager, fremgår af servicelovens § 95, stk. 3, mens betingelserne for borgerstyret personlig assi- stance fremgår af servicelovens § 96, stk. 1.

KONTANT TILSKUD EFTER SERVICELOVENS § 95, STK. 2 OG STK. 3

Efter § 95, stk. 2, skal kommunen undersøge, om borge- ren har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i me- re end 20 timer ugentligt.

Efter § 95, stk. 3, kan kommunen i særlige tilfælde be- slutte, at hjælpen efter stk. 2, fortsat skal gives som na- turalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, der helt eller delvist passer borgeren.

Særligt i forhold til rollen som arbejdsleder

Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter bestemmelsens stk. 3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne (jf. servicelovens § 95, stk. 4).

§ BETINGELSER FOR RET TIL KONTANT TILSKUD

B O R G E R E M E D O M F A T T E N D E - H J Æ L P E B E H O V

A N S Æ T T E E G N E

H J Æ L E R E

Formålet med kontant tilskud

Kontant tilskud efter servicelovens § 95, stk. 3, er rettet mod borgere med et samlet hjælpebehov, der overstiger 20 timer om ugen, og hvor borgeren har behov for denne ordning i sær- lige tilfælde, fx for at få familieliv til at hænge sammen. Der er ingen øvre aldersgrænse for bevilling af hjælpen.

En borger, der er bevilget kontant tilskud, kan ansætte egne hjælpere. Det tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmel- sesret. Borgeren kan på denne måde selv ansætte de ønskede hjælpere og have indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælpen.11

Ifølge Ankestyrelsens praksis skal kommunen beregne borge- rens samlede behov for personlig pleje og praktisk hjælp og afløsning eller aflastning i 20 timer ugentligt12. Hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, er derfor udtømmende. Borgerens bevilgede afløsning og aflastning indgår i udmålingen af det kontante tilskud. Når kommunen har beregnet borgerens kon- tante tilskud, kan de timer, hvor borgeren får afløsning eller aflastning, fratrækkes udbetalingen af tilskuddet i samme om- fang som den hjælp, borgeren ville have modtaget uden af-

11 Vejledning nr.10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjæl- pere og borgerstyret personlig assistance, kapitel 1, punkt 1.

12 Serviceloves §§ 83 og 84.

PRINCIPAFGØREL- SE 62-15

§

Det er borgerens sam- lede behov for hjælp, som kommunen skal beregne i de 20 timer.

lastningsophold. Formålet er at undgå overkompensation i for- hold til pasningsbehovet. Den reelle udbetaling af tilskuddet kan efter fradraget godt komme under 20 timer om ugen. Vi henviser til principafgørelse 62-15.

Brug af kvalitetsstandarder

SERVICELOVENS § 138

Kommunen kan inden for lovens rammer træffe beslut- ning om at fastsætte generelle vejledende kvalitetsstan- darder for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

PRINCIPAFGØREL- SE 27-17

Kommunerne skal fra- vige serviceniveauet, hvis borgerens støtte- behov ikke kan blive dækket på anden vis.

§

Kommunerne skal i sager om kontant tilskud tage udgangs- punkt i kvalitetsstandarderne for servicelovens §§ 83 og 84.

Kommunen kan som en del af kommunens politiske fastsatte serviceniveau fastlægge, at kontant tilskud som naturalhjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, eller som udbetaling til en nærtstående som udgangspunkt ikke er en del af kommunens serviceniveau. Kommunen skal altid foretage en konkret og in- dividuel vurdering og fravige en sådan kvalitetsstandard, når det er nødvendigt, fordi borgerens støttebehov ikke kan dæk- kes på anden vis. Vi henviser til principafgørelse 27-17.

BPA EFTER SERVICELOVENS § 96, STK. 1

Kommunalbestyrelsen skal, hvis betingelserne i § 96 i øvrigt er opfyldt, tilbyde BPA til den personkreds, der er omfattet af § 96, stk. 1. Det drejer sig om borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktions- evne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse for at kunne opbygge eller fastholde et selv- stændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundslivet.

Det vil normalt være borgere, som i høj grad er afhængi- ge af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner i form af eksempelvis madlavning, læsning og badning, og som har et omfattende behov for pleje, overvågning, led- sagelse eller praktisk bistand.

BETINGELSER FOR BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE

S K A L K U N N E F U N G E R E S O M A R B E J D S L E D E R

S Æ R L I G T H J Æ L P E B E H O V

PRINCIPAFGØREL- SE 18-18

Vi præciserer, hvilke kriterier der skal op- fyldes for at være om- fattet af personkred- sen.

F L E K S I B E L O G H E L H E D S O R I E N - T E R E T L Ø S N I N G

Formålet med BPA-ordningen

Borgere, som opfylder betingelserne i servicelovens § 96, stk. 1, kan ansætte hjælpere, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelsesret, hvorefter borgerens ønsker og behov bliver tilgodeset.13

I en BPA-ordning skal borgeren kunne fungere som arbejdsle- der.

Omfattende hjælpebehov

BPA er rettet mod borgere med et omfattende hjælpebehov, der ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp. Disse borgere har behov for en sammensat og helheds- orienteret hjælp, så de kan fastholde eller opbygge et selv- stændigt liv. Der er ingen øvre aldersgrænse.

Det særlige hjælpebehov kan være foranlediget af, at den hjælp, borgeren har behov for, er af så personlig karakter, at det er væsentligt for borgeren selv at kunne sammensætte sit korps af hjælpere. Det kan være afgørende for borgeren, at hjælpen bliver ydet på bestemte tidspunkter i forhold til at få borgerens dagligdag til at fungere i forhold til fx arbejdsliv, fri- tidsliv og uddannelse. Ifølge Ankestyrelsens praksis vil borge- re, der har et behov, som ikke kan dækkes ved almindelig per- sonlig og praktisk hjælp mv. som udgangspunkt have behov for en BPA-ordning.

Et højt aktivitetsniveau kan ikke i sig selv medføre, at en bor- ger er omfattet af personkredsen for borgerstyret personlig as- sistance, hvis borgerens øvrige behov kan dækkes på en flek- sibel måde efter andre bestemmelser. Der kan normalt ikke bevilges en BPA-ordning, når borgeren bor i en bolig, hvor hjælpen er tilrettelagt for flere beboere, fx plejehjem, plejebo- liger, botilbud eller lignende.

Fleksibilitet

Det centrale i BPA-ordningen er, at borgeren med denne type hjælp skal sikres en fleksibel og helhedsorienteret løsning med afsæt i borgerens individuelle hjælpebehov. Kommunerne kan ikke her tage afsæt i deres kvalitetsstandarder.

VURDERING AF BORGERENS SAMLEDE HJÆLPE- BEHOV

Kommunerne skal være opmærksomme på, hvilke hjælpeop- gaver der kan bevilges hjælp til i de to ordninger.

13 Punkt 1 og 2 i vejledning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til an- sættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.

K O N T A N T T I L S K U D

Kommunerne skal være opmærksomme på, at der i kontant tilskud kan bevilges hjælp uden for hjemmet i det omfang, hjælpen kan gives efter servicelovens § 83. For eksempel til familiebesøg og til deltagelse i sociale arrangementer. Modsat BPA-ordningen kan kontant tilskud ikke medtages under op- hold i udlandet.

Vurdering af borgerens samlede behov for hjælp Principafgørelse 75-16 præciserer, at personlig hjælp og pleje kan bevilges ud af hjemmet. Personlig hjælp og ple- je er ikke begrænset til kun at finde sted i borgerens hjem, men kan også bevilges ud af hjemmet, fx hvis borgeren skal besøge familiemedlemmer og har behov for hjælp til toiletbesøg.

Desuden præciserer principafgørelsen, at praktisk hjælp, der ligger i tæt tilknytning til nødvendige huslige og prak- tiske opgaver, kan bevilges ud af hjemmet. De praktiske opgaver i hjemmet, der falder ind under bestemmelsen i serviceloven om praktisk hjælp, er fx rengøring, tøjvask, indkøb og oprydning i hjemmet.

B P A I N D E H O L D E R

H J Æ L P T I L L E D S A G E L S E

B E G G E O R D N I N G E R

I BPA-ordningen skal kommunerne udmåle hjælp til opgaver i og udenfor hjemmet. Hjælp til ledsagelse er derfor indeholdt i bestemmelsen. Herudover kan borgeren modsat i en kontant tilskudsordning få hjælp til overvågning.

For begge ordninger gælder, at kommunerne også skal under- søge, om der er andre behov, fx behov for hjælpemidler, som kan dækkes efter andre bestemmelser, eller hjælp gennem anden lovgivning, fx respiratorhjælp eller medicinhåndtering.

Når kommunerne giver afslag eller bringer ordningerne til op- hør, skal de være opmærksomme på alle muligheder for anden form for hjælp efter den sociale lovgivning, når borgeren har en betydelig varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

RETSSIKKERHEDSLOVENS § 5

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at gi- ve hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også råd- givning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om borgeren kan søge om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

§

PRAKSISUNDERSØGELSENS RESULTATER

I dette afsnit undersøger vi, om kommunerne træffer afgørel- ser under hensyntagen til formålet med ordningerne i alle 50 sager. Vi gennemgår også, om betingelserne for hjælp i bevil- lings-, afslags- og ophørssager er overholdt. Desuden har vi i sager om afslag og ophør undersøgt, om kommunerne har fo- retaget den nødvendige helhedsvurdering.

Kommunerne skal være opmærksomme på formålet med ordningerne

Af tabel 4.1 fremgår resultatet af gennemgangen af de 50 sa- ger i forhold til, om kommunen har truffet afgørelse under hensyntagen til formålet med kontant tilskud og BPA.

TABEL 4.1 ER KOMMUNENS AFGØRELSE TRUFFET UNDER HENSYNTAGEN TIL FORMÅLET?

Note: Se punkt 1 og 2 i vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance nr. 10325 af 12. december 2017

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

K O N T A N T T I L S K U D – F I R E

S A G E R

Kommunerne har i fire ud af 14 sager om kontant tilskud givet støtten i overensstemmelse med formålet. Kommunerne har haft fokus på borgerens hjælpebehov på baggrund af funkti- onsbeskrivelserne. I otte af ti sager, hvor kommunerne ikke har taget hensyn til formålet med kontant tilskud, har kommu- nerne ikke udmålt nødvendig hjælp til praktiske opgaver fx rengøring og indkøb eller udmålt hjælp ved ophold udenfor hjemmet. Herudover har kommunerne heller ikke forklaret, hvordan hjælpebehovet kan dækkes med den bevilgede hjælp.

I to sager om afslag, hvor kommunen ikke har taget hensyn til formålet. I den ene af sagerne er det ikke relevant at vurdere, om kommunen har taget hensyn til formålet, da borgeren ikke

er omfattet af personkredsen. Det er derfor i denne sag kor- rekt, at kommunen ikke har taget hensyn til formålet med ordningen. I den anden sag har kommunen ikke taget stilling til borgerens forældres særlige behov for afløsning eller aflast- ning. I denne sag er behovet for denne form for hjælp forstær- ket, da forældrenes andet barn også har en funktionsnedsæt- telse. Kommunen skal i forbindelse med udmålingen af kontant tilskud tage stilling til behovet for aflastning.

Nedenfor er der et eksempel på, hvordan en manglende vurde- ring af borgerens behov kan bevirke, at kommunen ikke har fokus på formålet med ordningen.

EKSEMPEL PÅ AT MANGLENDE VURDERING AF DET SAMLEDE HJÆLPEBEHOV KAN MEDFØRE, AT DER IKKE TAGES HENSYN TIL FORMÅLET

Borgeren har haft en cyste i lillehjernen. Operationen har ført til en hjerneskade. Borgeren er ifølge kommunens beskrivelse 100 procent plejekrævende.

Der er ingen oplysninger i sagen om, hvilket behov for personlig og praktisk hjælp, borgeren har. Kommunen beskriver heller ikke borgerens behov for hjælp under familiebesøg, sociale arrangementer mv.

Ankestyrelsens vurdering

Hvis kommunen alene tager stilling til personlig og praktisk hjælp i selve hjemmet, sikrer kommunen ikke, at borgeren får hele sit hjælpebehov dækket. Borgeren får heller ikke den øn- skede fleksibilitet, der er i ordningen, da borgeren under op- hold udenfor hjemmet enten må bede om hjælp fra pårørende eller søge om hjælp fra kommunens hjemmepleje.

Vi finder, at kommunen i dette tilfælde har begrænset borge- rens muligheder for at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet, da denne ikke kan få egne hjælpere til at udføre hjælpen.

B P A – 3 1 S A G E R

Vi ville have hjemvist sagen. Kommunen har ikke tilstrækkeligt undersøgt borgerens samlede hjælpebehov, da kommunen fejlagtigt kun udmåler hjælp til støtte i hjemmet frem for også at udmåle støtten uden for hjemmet. Herudover har kommu- nen heller ikke nærmere forklaret, hvordan borgerens støtte- behov kan dækkes inden for det bevilgede timeantal.

Kommunen bevilger hjælp i overensstemmelse med formålet

Kommunerne har i 31 ud af 36 sager om BPA givet støtten i overensstemmelse med formålet. I disse sager har kommu-

nerne typisk haft fokus på borgerens samlede behov for hjælp med den nødvendige fleksibilitet, så det er muligt for borgeren at tilrettelægge hjælpen efter sit individuelle ønske og behov. Kommunerne har også sikret dette ved at inddrage borgerens bemærkninger til sagen og forholdt sig til disse. Særligt i fem sager om afslag og ophør af ordningen har kommunerne netop taget højde for formålet med ordningen, da betingelserne ikke er opfyldte for at tildele hjælpen efter denne ordning.

B P A - F E M S A G E R

B E G R U N D E L S E N

E R I K K E F Y L D E S T - G Ø R E N D E

Når kommunerne ikke tager hensyn til formålet kan det føre til manglende fleksibilitet i ordningen

I fem sager har kommunerne ikke taget hensyn til formålet med en BPA-ordning. Typiske problemer i sagsbehandlingen er, at der mangler oplysninger i sagen, og at kommunen ikke har givet den tilstrækkelige fleksibilitet i sagerne, så borgeren kan tilrettelægge hjælpen efter egne behov og ønsker.

I en afslagssag, blandt de fem sager om BPA, hvor formålet ik- ke er opfyldt, har kommunen ikke ud fra sagens oplysninger begrundet, at borgeren kan få sit hjælpebehov dækket efter andre bestemmelser. Kommunen har ikke sikret, at borgeren kan få sit hjælpebehov dækket gennem den bevilgede hjælp. Kommunen skal sikre sig, at borgeren faktisk vil kunne modta- ge den hjælp, som kommunen vurderer, borgeren har behov for.

EKSEMPEL PÅ AT KOMMUNEN HAR TAGET HENSYN TIL FORMÅLET

Borgeren har diagnosen inkomplet tetraplegi14 siden en ulykke midt i 1990’erne og er lam fra brystet og ned.

Borgeren er respirationsbruger. Borgeren har et massivt og omfattende hjælpebehov. Derudover er der behov for tilstedeværelse af en hjælper gennem hele døgnet.

14 Tetraplegi er en beskadigelse af rygmarven i halsdelen. Det vil sige i stykket fra lige over øverste nakkehvirvel til lige under 7. nakkehvirvel. En tetraplegiker kan have lammelser i både krop, ben/fødder og arme/hænder. Hvis skaden er inkomplet, er rygmarven ikke helt revet over. Det betyder, at kun dele af kroppen under skadesni- veauet er påvirket af skaden, og at lammelsen ikke er total.

Kilde: Rygmarvsskadede i Danmark.

Ankestyrelsens vurdering

Vi vurderer, at kommunen i eksemplet har redegjort for borge- rens hjælpebehov gennem hele døgnet. Borgeren har på grund af et massivt og sammensat behov for hjælp også brug for den fleksibilitet, som ordningen giver mulighed for ved at kunne udmåle hjælp til overvågning. Kommunen har konkret vurde- ret, at borgeren ikke kan være alene, herunder især fordi bor- geren ikke kan anvende nødkald. Kommunen udmåler derfor korrekt egentlige hjælpetimer til at dække det nødvendige hjælpebehov.

Vi ville stadfæste afgørelsen, hvis det var en klagesag.

B E G G E O R D N I N G E R

Fokus på at ordningerne ikke kan tidsbegrænses Kommunen skal løbende bevilge kontante tilskud i begge ord- ninger, og kommunen kan alene standse en ordning, efter den har truffet afgørelse om, at betingelserne ikke længere er til stede. Kommunen skal i samme afgørelse, hvis borgeren fort- sat har behov for hjælp efter andre bestemmelser, sørge for, at borgeren får tildelt denne hjælp. Kommunen kan derfor ikke automatisk standse en ordning på et bestemt tidspunkt, selv- om borgeren har fået meddelelse om det i bevillingen af ord- ningen.

EKSEMPEL PÅ AT KOMMUNEN IKKE KAN TIDSBE- GRÆNSE STØTTEN

Kommunen bevilger borgeren en tidsbegrænset BPA. Borgeren har behov for døgnhjælp i en periode, da bor- geren har et liggesår, som ikke vil heles. Kommunen vurderer derfor, at borgeren har behov for mere hjælp indtil liggesåret er helet. Derefter vil borgeren ikke læn- gere have behov for døgnhjælp. Følgende fremgår af kommunens bevilling: ”(...) Bevillingen er gældende fra du kan etablere din BPA-ordning og tre måneder frem”.

Ankestyrelsens vurdering

Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse i eksemplet ikke er i overensstemmelse med reglerne og vores praksis, så- dan som afgørelsen er formuleret. Kommunen giver den nød- vendige hjælp løbende, og der er ikke hjemmel til at tidsbe- grænse hjælpen. Kommunen skulle i stedet tydeligt forklare borgeren, at sagen vil blive genvurderet inden en bestemt dato fremfor at skrive, at hjælpen udløber efter en bestemt periode.

Hvis sagen var en klagesag, og kommunen havde standset be- villingen automatisk uden en vurdering af sagen – ville vi vur-

dere på det foreliggende oplysningsgrundlag, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst. Vi ville på den baggrund have ophævet kommunens afgørelse.

K O N T A N T T I L S K U D – F E M

S A G E R

Afgørende forhold ved tilkendelses- og afslagssager Tabel 4.2. giver et overblik over antal sager, hvor kommuner- ne har taget stilling til, om borgeren er i personkredsen for kontant tilskud. Det er i alt fem sager om kontant tilskud. De fordeler sig på tre sager om tilkendelse og to sager om afslag. Vi har undersøgt, om kommunerne i disse sager har forholdt sig til, om betingelserne for hjælp efter denne ordning er til stede.

TABEL 4.2 ANTAL SAGER OM TILKENDELSE OG AFSLAG – KONTANT TILSKUD

Note: Tabellen omhandler sager om kontant tilskud. Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

Fokus på om borgeren er i personkredsen

I tre sager om tilkendelse henviser kommunen i sin begrundel- se til borgerens massive behov for hjælp på over 20 timer om ugen. I disse sager er der tilstrækkelige oplysninger til at kun- ne fastslå, at der er en nærtstående, som kan være tilskuds- modtager. Vi ville stadfæste kommunens afgørelse om person- kredsen i disse sager.

Nedenfor er der et eksempel på, at tilskudsmodtageren og kommunen er enige om bevilling af kontant tilskud.

EKSEMPEL HVOR BETINGELSERNE FOR KONTANT TILSKUD ER OPFYLDT

Borgeren lider af tuberøs sklerose15 og epilepsi. Borgeren er som følge heraf multihandicappet og uden sprog.

Kommunen vurderer, at borgeren har massivt behov for hjælp til både personlige og praktiske opgaver. Tilskuds- modtageren finder, at hjælpebehovet er status quo siden 2015 og vil fortsætte med bevilling på 37 timer ugentligt. Kommunen har i samarbejde med tilskudsmodtageren været enige om hjælpens omfang.

Kommunen har også vurderet, at borgeren på grund af sin svære kognitive funktionsnedsættelse ikke selv kan varetage arbejdslederrollen, men da borgeren bor hjem- me, kan moderen som nærtstående varetage arbejdsle- derrollen. Kommunen har været i dialog med tilskuds- modtageren, som har tilkendegivet, at ordningen med den hidtidige hjælp på 37 timer fungerer optimalt.

Ankestyrelsens vurdering

Vi er enige i kommunens vurdering af, at hjælpebehovet er på mere end 20 timer ugentligt. Vi lægger vægt på, at kommunen har været i dialog med tilskudsmodtageren. Da tilskudsmodta- geren har tilkendegivet, at kommunen har givet borgeren fuldt ud medhold, er der ingen krav til en begrundelse.

K O N T A N T T I L - S K U D - T O S A G E R

V I L L E V Æ R E B L E V E T H J E M - V I S T , H V I S

B O R G E R E N H A V D E

K L A G E T

Vi ville have stadfæstet spørgsmålet om personkredsen i afgø- relsen, hvis det var en klagesag.

Fokus på om borgerne er i personkredsen

I to sager om kontant tilskud har kommunen givet afslag med den begrundelse, at borgerens samlede hjælpebehov ikke overstiger 20 timer om ugen.

Begge disse sager ville være blevet hjemvist, hvis borgeren havde klaget. I den ene sag mangler der oplysninger om, hvorvidt borgeren faktisk får dækket sit samlede hjælpebehov ved den udmålte hjælp. I den anden sag har kommunen ikke forklaret, hvordan den er kommet frem til udmålingen.

15 Sygdommen kan give knudedannelser også kaldet hamartomer i stort set alle krop- pens organer. Knudedannelserne opstår hyppigst i hud, hjerne, hjerte, lunger, nyrer, øjne og tænder.

Kilde: xxx.xxxxxxx.xx .

Nedenfor er et eksempel på, at forkert vejledning kan få den betydning, at borgeren får afslag på ordningen uden, at kom- munen nærmere har undersøgt, om der var yderligere opga- ver, som skulle medtages i vurderingen af, om borgeren er omfattet af personkredsen.

EKSEMPEL HVOR FORKERT VEJLEDNING HAR KON- SEKVENSER

Kommunen giver borgeren afslag på kontant tilskud til hjælpere, da det samlede hjælpebehov ikke overstiger 20 timer om ugen. Borgeren har et omfattende behov for hjælp på grund af udviklingshæmning forårsaget af kro- mosomafvigelse. Borgeren bor hjemme hos sine foræl- dre. Kommunen giver afslag på praktisk hjælp i hjem- met, da forældrene kan påtage sig hjælpeopgaverne.

Forældrene har ansøgt om afløsning og aflastning, men kommunen undlader at vurdere borgerens behov for det ansøgte. Årsagen hertil er, at det er en anden afdeling, der tager stilling til dette spørgsmål.

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen skal i en sag om kontant tilskud tage stilling til be- hovet for afløsning og aflastning.

Den del af de praktiske opgaver i hjemmet, som borgeren ville kunne have udført, hvis borgeren ikke havde en funktionsned- sættelse, skal kommunen medtage i udmålingen af hjælpen.

Det fremgår blandt andet af vores principafgørelse 3-19, at enhver person i husstanden skal bidrage til at løse sin andel af de praktiske opgaver i hjemmet. En kommune skal derfor be- dømme borgerens samlede situation og om nødvendigt inddra- ge oplysninger om eventuelt andre medlemmer af husstanden.

Vi henviser til endeligt svar på spørgsmål 91 for årene 2016-17 fra Folketingets Social-og Indenrigsudvalg. Ifølge svaret skal kommunerne foretage udmålingen af hjælp til BPA ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede behov for hjælp til pleje, overvågning og ledsagelse. Der er ikke hjemmel til at pålægge et familiemedlem, herunder forældre, at varetage udvidede pleje-, overvågnings- og ledsagefunktio- ner, der ligger i BPA-ordningen efter servicelovens § 96. En kommune kan dermed ikke kræve, at forældre til et voksent barn med BPA varetager disse udvidede funktioner om natten.

I klagesagsbehandlingen er det vores praksis, at principperne i dette svar også er gældende i sager om kontant tilskud.

Nedenfor fremgår et eksempel hvor vi vurderer, at borgeren, ikke er berettiget til hjælp som kontant tilskud, selvom kom- munen ikke har haft fokus på borgerens samlede behov for hjælp.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, DER IKKE OPFYLDER BE- TINGELSERNE OM OMFATTENDE HJÆLP, SOM OVERSTIGER 20 TIMER OM UGEN

Borgeren lider af Downs Syndrom og har på grund af dette en udviklingshæmning. Borgeren har svært ved mange ting og kan ikke udføre praktiske opgaver selv. Borgeren får alene bevilget personlig pleje. Praktisk hjælp giver kommunen afslag på, da borgeren bor hjemme.

Kommunen har ikke undersøgt, om borgeren kan få til- delt praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand til fx indkøb eller om dette kan indeholdes i en ledsageord- ning. Familien ønsker ikke, at andre passer borgeren end dem selv. Kommunen har bevilget hjælp i form af moti- vering efter servicelovens § 83. Den bevilgede hjælp er udmålt til 5 timer og 37 minutter om ugen.

Ankestyrelsens vurdering

Borgeren kan efter Ankestyrelsens praksis få tildelt praktisk hjælp, selvom borgeren bor hjemme. Vi har i sagen bemærket, at kommunen har givet tilskudsmodtageren hjælp til at moti- vere borgeren til selv at udføre de nødvendige dagligdagsop- gaver. Vi finder, at kommunen korrekt har udmålt denne form for hjælp inden for ordningen, da der i servicelovens § 83 er hjemmel til at yde hjælp til motivering af borgeren. Formålet med bestemmelsen er at yde borgeren hjælp til selvhjælp. Det afgørende ved vurdering af, om der kan bevilges hjælp i form af motivering er, om opgavens karakter er indeholdt i service- lovens § 83. Da det er motivering til at løse opgaver i forbin- delse med personlig pleje, er denne betingelse opfyldt. Oven- nævnte forhold skal kommunerne også tage hensyn til ved udmåling af hjælp i ordningen.

Vi vil, trods manglende vurdering af behov for hjælp til prakti- ske opgaver, stadfæste kommunens afgørelse om, at borgeren ikke er omfattet af personkredsen for kontant tilskud. Den udmålte hjælp til udførelse af hjælp til personlige opgaver er fastsat meget lavt. Der er desuden heller ikke nogen konkrete forhold i sagen, der peger på, at borgeren har et samlet hjæl- pebehov på over 20 timer om ugen, når kommunen udmåler den nødvendige praktiske hjælp.

Vi ville bede kommunen om at udmåle korrekt hjælp til de nødvendige praktiske gøremål, hvis det var en klagesag.

B P A – 1 7 S A G E R

Afgørende forhold ved bevillings- og afslagssager

Tabel 4.3. giver et overblik over antallet af sager, hvor kom- munerne har taget stilling til, om borgeren er i personkredsen for BPA. Det er tilfældet i 17 sager. Disse fordeler sig på ni sa- ger om tilkendelse, seks sager om afslag og to sager om op- hør. Vi har undersøgt, om kommunerne i disse sager har for- holdt sig til, om betingelserne for at bevilge hjælp efter denne bestemmelse er til stede.

TABEL 4.3 BEVILLINGS- OG AFSLAGSSAGER - BPA

Note: Tabellen omhandler sager om borgerstyret personlig assistance. Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

B P A – N I S A G E R O M T I L K E N D E L S E

O V E R G A N G F R A K O N T A N T T I L - S K U D T I L B P A I

T R E S A G E R

Fokus på personkredsen

Alle ni sager om tilkendelse af BPA ville blive stadfæstet, hvis de var klagesager. Kommunen har i størstedelen af sagerne taget udgangspunkt i borgerens individuelle behov og ønsker om tildeling af hjælp. Borgeren finder, at hjælpen kan dække behovet for hjælp.

Særligt vil vi fremhæve, at borgeren i tre af sagerne om til- kendelse af BPA overgik fra kontant tilskud til en BPA-ordning. Årsagen til en sådan overflytning fra den ene ordning til den anden kan være fx ændringer i borgerens forhold.

I en sag har borgeren haft kontant tilskud, hvor ægtefællen ik- ke længere ønsker at være tilskudsmodtager. Ved genvurde- ringen finder kommunen, at borgeren godt kan være arbejds- leder. I den sidste sag har borgeren tidligere modtaget hjem- mehjælp 50 timer om ugen. Vi ville stadfæste denne sag, da borgeren får den ønskede hjælp. Vi har beskrevet den tredje sag i det efterfølgende eksempel.

EKSEMPEL HVOR KOMMUNEN ÆNDRER BORGERENS ORDNING FRA KONTANT TILSKUD TIL BPA

I en sag træffer kommunen afgørelse om, at borgeren skal overgå fra kontant tilskud til en BPA-ordning. Efter den indgåede rammeaftale mellem kommunen og borge- rens respirationscenter overgår arbejdsgiveransvaret til respirationscentret. Borgeren har muskelsvind og er som følge af denne lidelse kørestolsbruger. Borgeren ønsker at bibeholde arbejdsgiveransvaret, og det kan borgeren gennem BPA. Det fremgår af sagen, at hjælperne også i den tidligere ordning har ledsaget borgeren til blandt an- det ferieaktiviteter i udlandet. Det kunne være afholdt af plejetillægget, men der er ingen oplysninger herom i sa- gen.

Ankestyrelsens vurdering

På baggrund af indgået rammeaftale mellem regionen og kommunen følger kommunen op på sagen.

Vi har ingen udmeldt praksis om, hvorvidt regionerne eller kommunerne gennem rammeaftaler kan begrænse borgernes ret til selv at beslutte, om de ønsker at overdrage arbejdsgi- veransvaret til fx et firma.

Ifølge vores praksis i behandlingen af klagesager kan hverken regionen eller kommunen kræve, at borgeren indgår aftale med et firma om at overtage arbejdsgiveransvaret, hvis borge- ren kan klare arbejdsgiverrollen og ønsker det. Det gælder for både kontant tilskud og BPA-ordningen.

Det er ikke muligt at medtage hjælpen under ferier i udlandet med kontant tilskud. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt borgeren har anvendt sit plejetillæg til at dække sine hjælper- udgifter under ferieophold.

B P A – S E K S S A G E R O M

A F S L A G

Vi ville stadfæste sagen, hvis det var en klagesag, da vi er eni- ge med kommunen i, at borgeren har brug for fleksibilitet i udmålingen af hjælpen.

Fokus på andre bestemmelser

Kommunerne har i seks sager givet afslag på tildeling af BPA.

I fire af de seks sager vurderer kommunen, at borgeren ikke har et tilstrækkeligt sammensat hjælpebehov til, at det er nødvendigt at yde den særlige støtte i BPA-ordning. I de sidste

to sager har kommunen vurderet, at borgeren ikke opfylder betingelsen om at kunne være arbejdsleder.

I to af de seks sager følger kommunen ikke gældende regler og Ankestyrelsens praksis. Kommunen har i disse sager hen- vist til deres vurdering om, at borgerens behov kan blive dæk- ket gennem servicelovens øvrige bestemmelser. Det fremgår ikke, hvilke oplysninger, der ligger til grund for denne vurde- ring. Kommunen har i de øvrige fire sager taget stilling til, hvordan behovet kunne blive dækket, og om betingelsen for at kunne være arbejdsleder var til stede.

K O G N I T I V E V A N S K E L I G H E D E R

Fokus på om borgerne kan være arbejdsledere

I to sager har kommunen givet afslag på BPA med den be- grundelse, at borgeren ikke kan være arbejdsleder. De to sa- ger ville blive stadfæstet, hvis de var klagesager. I begge sa- ger har kommunen lagt vægt på, at borgeren har så store kognitive vanskeligheder, at borgeren ikke selv kan varetage arbejdslederrollen.

Nedenfor gennemgår vi en sag, hvor borgeren ikke kan være arbejdsleder, og hvor de pårørende ønsker at passe borgeren, da de ikke finder, at plejehjemmet, hvor borgeren bor, kan gi- ve borgeren den nødvendige pleje.

EKSEMPEL PÅ AT MANGLENDE VURDERING AF BORGERNS BEHOV FOR HJÆLP KAN MEDFØRE MANGLENDE STILLINGTAGEN TIL DÆKNING AF HJÆLP

Borgeren har multipel sklerose med svær progression. Borgeren er i terminalfasen som følge af sin sygdom, hvorfor borgeren har et massivt hjælpebehov til både personlig og praktisk hjælp. Borgeren har kognitive van- skeligheder og vil derfor ikke kunne fungere som ar- bejdsleder. Borgeren bor på et plejehjem, men de pårø- rende vil gerne passe borgeren, da de mener, at borge- ren ikke får den nødvendige hjælp. Kommunen giver af- slag på BPA. Vi kan ikke ud fra sagen se, om kommunen har taget stilling til, om der er behov for at bevilge anden form for hjælp fx på plejehjemmet eller et andet sted.

Ankestyrelsens vurdering

Vi finder, at kommunen på baggrund af de lægelige oplysnin- ger korrekt har vurderet, at borgeren ikke vil kunne fungere som arbejdsleder.

Vi kan ikke ud fra sagen se, at kommunen undersøger de på- rørendes indsigelser om, at borgeren ikke får den nødvendige pleje på plejehjemmet. Kommunen burde have undersøgt, om borgeren får den nødvendige hjælp på plejehjemmet, eller om hjælpen skulle gives på anden vis, fx som kontant tilskud efter servicelovens § 95, stk. 3.

Vi ville stadfæste kommunens afgørelse om afslag på BPA, hvis det var en klagesag. Det skyldes, at borgeren ikke opfylder be- tingelserne herfor. Vi ville samtidig bede kommunen om at un- dersøge, om borgeren har behov for mere eller anden hjælp end den, der er bevilget på plejehjemmet.

B P A – T O S A G E R

O M O P H Ø R

Ophør af ordningen

I to sager har kommunen standset BPA-ordningen. I den ene sag vurderer kommunen, at borgeren ikke længere kan være arbejdsleder. I den anden sag retter kommunen op på en tidli- gere vildfarelse, idet borgeren efter kommunens vurdering al- drig har været berettiget til en BPA-ordning.

De to sager er i overensstemmelse med gældende regler og Ankestyrelsens praksis. Kommunerne skal standse BPA- ordningen, når betingelserne for ordningen ikke længere er til stede.

EKSEMPEL PÅ AT KOMMUNEN STANDSER BPA- ORDNINGEN OG RETTER OP PÅ EN TIDLIGERE VILDFARELSE

Borgeren har en cerebral parese16 som følge af blodprop i hjernen. Borgeren er permanent kørestolsbruger. Der an- tydes tilkomne kognitive vanskeligheder. Kommunen vurderer i sin afgørelse, at borgeren ikke har et massivt og sammensat hjælpebehov, at behovet ikke kan dækkes gennem andre bestemmelser. Borgerens behov for hjælp opfatter ikke mange eller spredte opgaver i løbet af døg- net. Borgeren ønsker ikke at være arbejdsleder.

Ankestyrelsens vurdering

Borgeren ønsker ikke længere at være arbejdsgiver, hvilket er en betingelse for at få BPA. Kommunens vurdering og begrun- delse for ophør er dermed korrekt. Kommunen bevilger heref- ter hjælp efter flere andre bestemmelser i serviceloven. Kom- mune har inddraget borgeren og været i tæt dialog med bor- geren.

Vi ville stadfæste sagen, hvis det var en klagesag, da kommu- nen har inddraget alle borgerens behov, ligesom kommunen også sørger for at bevilge de nødvendige hjælpemidler til at afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse.

K O N T A N T T I L S K U D –

T O S A G E R O M

A F S L A G

Helhedsvurdering ved afslag på eller ophør af ordnin- gerne

I sagsgennemgangen har kommunen alene i to ud af 14 sager givet borgeren afslag på kontant tilskud, se tabel 2.1. I begge afslagssager har kommunen ikke fokus på helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp.

I den ene sag har kommunen alene tildelt personlig hjælp, da kommunen fejlagtig vurderer, at praktisk hjælp ikke kan bevil- ges, når borgeren bor hos sine forældre. I den anden sag tager kommunen ikke stilling til borgerens behov for aflastning. Op- lysningsgrundlaget er desuden så sparsomt, så vi ikke kan vurdere, om den udmålte hjælp i hjemmet er tilstrækkeligt til at dække borgerens samlede behov. I de to sager kan vi på baggrund af de indsendte akter ikke se, om borgeren i øvrigt har behov for anden form for hjælp.

16 Cerebral parese er spastisk lammelse på grund af en pludselig hjerneskade (for ek- sempel som følge af en trafikulykke, en blodprop i hjernen eller en hjernesvulst). Xxxxx: xxx.xxxxxxxxx.xx .

B P A – F I R E S A G E R O M A F S L A G

I den ene sag har kommunen bevilget meget lavt timefastsæt- telse. Selvom kommunen skal øge udmålingen af timer til praktiske opgaver, vil borgerens samlede behov for hjælp ikke overstige 20 timer, som er en betingelse for at være omfattet af personkredsen for kontant tilskud. Borgeren vil derfor ikke være omfattet af reglerne om kontant tilskud. Denne sag ville derfor blive stadfæstet, hvis det havde været en klagesag, men vi ville hjemvise spørgsmålet om udmåling af praktisk hjælp efter servicelovens § 83.

I fire afslagssager ud af otte om BPA foretager kommunen ikke den nødvendige helhedsvurdering i forbindelse med tildeling af anden form for hjælp, se tabel 2.1.

I tre af de fire sager har kommunen ikke vurderet, om borge- ren skulle have anden form for hjælp. I den ene sag har de på- rørende påpeget, at borgeren ikke får den nødvendige hjælp på plejehjemmet. Kommunen vurderer ikke, om plejehjemmet er egnet til at levere den nødvendige hjælp, eller om borgeren bedre kunne få sit hjælpebehov dækket på anden vis end på et plejehjem, fx i egen bolig hvor en nærtstående kan være til- skudsmodtager. I den anden sag lægger kommunen vægt på, at borgeren har hjælpemidler, som kompenserer for borgerens funktionsnedsættelse. Kommunen tager dog ikke stilling til, om ægtefælle eller datter påtager sig en hel del af de praktiske opgaver, som borgeren ikke kan klare. Det kan derfor ikke udelukkes, at borgeren ikke får sit fulde hjælpebehov dækket. I den tredje sag tager kommunen ikke stilling til, om borgeren kan få hjælpen efter servicelovens § 94 (selvudpeget hjælper) eller som kontant tilskud, når borgeren ikke ønsker hjælpen leveret af kommunens leverandører.

Den sidste afslagssag, hvor kommunen ikke har foretaget den nødvendige helhedsvurdering, bliver gennemgået i det efter- følgende eksempel.

EKSEMPEL PÅ AT BORGEREN IKKE KAN MODTAGE DEN HJÆLP, KOMMUNEN BEVILGER

Borgeren har behov for 15 timers hjælp ugentlig til per- sonlig pleje og praktiske opgaver. Derfor har kommunen givet afslag på ansøgning om BPA. Borgeren får i stedet bevilget personlig og praktisk hjælp i hjemmet samt led- sageordning efter servicelovens §§ 83 og 97. Borgeren er blevet bevilget kørestole, rollator, krykker og andre hjælpemidler.

Borgeren har gjort indsigelse overfor kommunen, da bor- geren ikke kan modtage hjælpen. Det skyldes, at hjæl- pen ikke passer ind i borgerens dagsrytme. Borgeren kan heller ikke anvende ledsageordningen, da borgeren ikke kan planlægge sine aktiviteter som følge af svingende energiniveau. Kommunen forholder sig ikke til borgerens indsigelser. Med hensyn til ledsageordningen henviser kommunen borgeren til i stedet at benytte flekshandi- capkørsel og at kontakte leverandøren, som er ansvarlig for personlig og praktisk hjælp i kommunen.

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen skal forholde sig til borgerens samlede behov for hjælp, når kommunen har vurderet, at der er behov for hjælp. Desuden skal kommunen sikre sig, at leverandøren kan levere den nødvendige hjælp.

B P A

Kommunen har ikke dokumenteret, at borgeren kan blive kompenseret for sit fulde behov for hjælp gennem den bevil- gede hjælp. Kommunen har bevilget forskellige hjælpemidler, men vi kan på baggrund af oplysningerne ikke vurdere, om disse kan kompensere borgeren for funktionsnedsættelsen. Vi ville derfor have hjemvist sagen, hvis det havde været en kla- gesag.

Sagsgennemgangen viser, at kommunen i den ene sag ikke har foretaget den fornødne helhedsvurdering, men kommunen har gjort dette i den anden sag om ophør af BPA. I den ene sag kan borgeren ikke være arbejdsleder. Kommunen har ikke taget stilling til, om borgeren kan få hjælp efter servicelovens

§§ 94 (selvudpeget hjælper) eller 95, stk. 3, når borgeren ikke ønsker at få hjælpen leveret af kommunens leverandører. Vi kan ikke ud fra oplysningerne udlede, om borgeren på ophørs- tidspunktet for ordningen faktisk modtager den nødvendige personlige og praktiske hjælp.

B E G G E O R D N I N G E R

B E T I N G E L S E R N E S K A L V Æ R E O P - F Y L D T F O R , A T B O R G E R E N E R

O M F A T T E T

I 3 5 S A G E R H A R B O R G E R E N D E N

Ø N S K E D E F L E K S I B I L I T E T

K O N T A N T T I L S K U D E R E N

L Ø B E N D E Y D E L S E

I den anden sag om ophør af ordningen har kommunen foreta- get den fornødne helhedsvurdering af, om borgeren er omfat- tet af personkredsen for BPA, og om borgeren kan få hjælp på anden vis. Kommunen har tilstrækkeligt begrundet, at borge- rens samlede hjælpebehov kan dækkes gennem andre be- stemmelser i serviceloven. Kommunen har været i dialog med borgeren og har også begrundet, hvordan anden form for hjælp kan dække borgerens behov for hjælp.

Fælles for kommunernes sagsbehandling i afslags- og ophørs- sager i begge ordninger er, at kommunerne har overvejende fokus på borgerens behov for personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Selv om kommunerne bevilger anden form for hjælp fx hjælpemidler, undersøger de typisk ikke, om borgerens samlede behov for hjælp i og uden for hjemmet er dækket.

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER TIL KOM- MUNERNE

Forfølger formålet med bestemmelserne i forhold til at sikre fleksibilitet i ordningen

I 35 ud af 50 sager har kommunen haft fokus på borgerens hjælpebehov, så borgeren får den ønskede fleksibilitet i ord- ningen. I en sag har kommunen alene lagt vægt på økonomi- ske kriterier. Den mangelfulde hensyntagen til formålet i de resterende 15 sager består typisk i manglende støtte uden for hjemmet og manglende fleksibilitet i ordningen, så borgeren ikke kan tilrettelægge hjælpen efter egne behov og ønsker.

Det ses i tabel 4.1.

Personkredsen

Betingelserne skal være opfyldt for, at borgeren kan være om- fattet af ordningen. Ud af de fem sager om kontant tilskud, der omhandler personkredsvurderingen, ville vi have stadfæstet tre afgørelser og hjemvist to sager. Ud af 17 sager om person- kredsvurderingen i BPA, drejer ni sager sig om tilkendelse, og otte sager drejer sig om afslag og ophør. Alle ni sager om til- kendelse ville blive stadfæstet, hvis de havde været klagesa- ger. Ud af seks sager om afslag ville vi have stadfæstet fire

xxxxx og hjemvist to sager. Vi ville have stadfæstet de to sa- ger, hvor kommunen havde standset BPA-ordningen.

M A N G L E N D E O P - L Y S N I N G E R O M S I K R I N G A F

F L E K S I B I L I T E T

I K K E I N D D R A G E T

A L L E M U L I G H E D E R F O R

H J Æ L P

Kommunerne bedst til at sikre fleksibilitet i BPA-sager

§§ 83 og 84. Modsat BPA er der i en kontant tilskudsordning ingen anden hjælp end den, der fremgår af servicelovens §§ 83 og 84.

Helhedsvurdering

I to afslagssager om kontant tilskud og i fire afslagssager om BPA har det været relevant at undersøge, om kommunerne har foretaget en tilstrækkelig helhedsvurdering. I de to sager om kontant tilskud har kommunen i sin vurdering af borgerens be- hov for hjælp ikke inddraget alle muligheder inden for den so- ciale lovgivning. Kommunen har i en sag om BPA ved tildeling af anden form for hjælp ikke sikret sig, at borgeren kan mod- tage den bevilgede anden hjælp. I de tre andre BPA-sager har kommunen ikke konkret vurderet hvilket andet behov for hjælp, borgeren havde på vurderingstidspunktet.

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE PÅ BAGGRUND AF SAGSGENNEMGANGEN:

Fælles for begge ordninger

• Vær opmærksom på at ordningerne ikke kan tidsbe- grænses.

• Tag hensyn til formålet med ordningerne ved person- kredsvurderingen.

Kontant tilskud

Fokus på personkredsen

• Vær opmærksom på om borgerens samlede behov for hjælp overstiger 20 timer om ugen – ved også at ind- drage hjælp under ophold udenfor hjemmet.

• Afsæt også tid til aflastnings- og afløsningsopgaver ved vurdering af borgerens hjælpebehov

BPA

Fokus på personkredsen

• Vurdér det individuelle behov for en særlig støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse, så borgeren kan få den nødvendige fleksibilitet.

• Vær opmærksom på at borgeren kun er omfattet af BPA-ordningen, når hjælpebehovet ikke kan blive dæk- ket gennem andre bestemmelser i serviceloven.

KAPITEL 5 Tidsfastsættelse og udmåling af hjælpen

Dette kapitel handler om de 38 ud af 50 sager, der kun vedrø- rer udmåling. Her indgår alene sager om tilkendelse, hvor der er udmålt hjælp, foretaget øgning og nedsættelse af hjælp samt fortsat ret til hjælp. Afslags- og ophørssager er behandlet ovenfor i kapitel 4, hvor betingelserne for ordningerne er gen- nemgået. Sidst i kapitlet sammenfatter vi kapitlets resultater og kommer med anbefalinger til kommunernes sagsbehandle- re.

F A S T S Æ T T E L S E A F

T I M E T A L L E T

§

GENERELT OM UDMÅLING AF HJÆLP

Udmåling af det kontante tilskud

Tilskuddet kan maksimalt udgøre de faktiske omkostnin- ger, der er forbundet med ordningen. Det fremgår sær- ligt, at kommunen ved beregningen af tilskuddet skal fo- retage en konkret vurdering af borgerens behov, herun- der behov der kan medføre, at det er nødvendigt at an- sætte hjælpere med særlige kvalifikationer eller særlig faglig baggrund. Kommunen skal udmåle et tilskud til dækning af andre direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte hjælpere til

hjælp i og udenfor hjemmet, i det omfang kommunen ef- ter en konkret vurdering finder, at borgerens omkostnin- ger hertil ikke kan dækkes efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen- sion m.v.

Kommunens tildeling af hjælp og fastsættelse af timetallet, ef- ter servicelovens §§ 95, stk. 3, eller 96, stk. 1, danner grund- lag for udmåling af det kontante tilskud til ansættelse af hjæl- pere og tilskud til borgerstyret personlig assistance.17

17 Udmåling af tilskud til kontant tilskud og BPA tager udgangspunkt i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assi- stance efter serviceloven (nr. 1246 af 13. november 2017).

KONTANT TILSKUD

Udmålingen af hjælpen til en kontant tilskudsordning sker med udgangspunkt i kvalitetsstandarder for service- lovens § 83. Der er ikke lovhjemmel til at udmåle timer til overvågning. 18

BPA

Udmålingen af hjælp efter servicelovens § 96 tager ud- gangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som an- dre borgere uden en funktionsnedsættelse ville have haft, både i og uden for hjemmet.

Ordningen indeholder også hjælp i forbindelse med led- sagelse og overvågning.

K O N T A N T T I L S K U D

B P A

PRINCIPAFGØREL- SE 63-15

Konkret vurdering af borgerens hjælpebe- hov.

RÅDIGHEDSTIMER

Hermed forstås timer, hvor hjælpen er til

Timefastsættelsens betydning for borgerne

Kommunen skal opgøre og begrunde, hvor lang tid de enkelte hjælpeopgaver tager i en ordning om kontant tilskud efter ser- vicelovens § 95.

Kommunens tildeling af hjælp og fastsættelse af timetallet danner grundlag for udmåling af det kontante tilskud til ansæt- telse af hjælpere i hjemmet. Vi henviser til principafgørelse 63- 15.

Udmåling af rådighedstimer

Kommunen kan i helt særlige tilfælde udmåle tilskud til dæk- ning af rådighedstimer til borgeren.19

stede, men hvor der

kun undtagelsesvis

bliver udført aktivite- ter for borgeren, her- under i forbindelse med delt tjeneste, el- ler hvis borgeren har et spredt behov for hjælp.

18 Vestre Landsretsdom, 14. afd., af 13. maj 2015, V.L.B.-0122-14.

19 Se § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1246 af 13. november 2017 om udmåling af til- skud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter servicelo- ven.

R Å D I G H E D S T I M E R

PRINCIPAGØRELSE 94-16

Bevilling af rådigheds- timer.

PULJETIMER

Kommunen skal sær- ligt til borgere, som ikke modtager døgn- hjælp, vurdere, om der kan være behov for at udmåle en årlig pulje til f.eks. week- endophold, kurser, fe- rier mv., hvor der kan være behov for ekstra hjælpetimer.

Kontant tilskud og BPA-ordningen er rettet mod borgere, som har omfattende behov for hjælp. Formålet med en BPA ordning er, at borgeren kan foretage en bestemt aktivitet, når det pas- ser borgeren. Det kan være svært, hvis der kun er bevilget lige præcis den tid, som aktiviteterne kræver. Det betyder også, at der er mere fleksibilitet i en BPA ordning end i en kontant tilskudsordning, da kommunen i en kontant tilskudsordning kun skal udmåle præcis den tid, aktiviteterne kræver.

BPA-ordningen er rettet mod borgere med massive og sam- mensatte hjælpebehov, hvor behovet ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp mv. Det betyder, at for at være berettiget til en BPA vil borgeren ofte have behov for hjælp spredt ud på alle døgnets 24 timer. Dog betyder det ik- ke, at borgeren automatisk har ret til hjælp i alle døgnets 24 timer, idet kommunen altid skal foretage en individuel og kon- kret udmåling af hjælpen.

Der vil derfor være behov – især i en BPA ordning – for at overveje om kommunerne kan tildele noget af hjælpen som rådighedstimer.

Det kan ikke udelukkes, at der kan være behov for rådighed- stimer i en kontant tilskudsordning, hvis hjælpebehovet ofte omfatter større og mindre opgaver spredt over hele døgnet, og hvis det ikke nødvendigvis er forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og konkret til hvilke opgaver.

Kommunen kan i særlige tilfælde bevilge rådighedstimer i ord- ningen om kontant tilskud. Rådighedstimer kan anvendes fx i forbindelse med delt tjeneste, hvor der eksempelvis er behov for, at to hjælpere er til stede samtidig. Det kan også være, hvis borgeren har et mere spredt hjælpebehov ud over dagen. Rådighedstimer kan alene bevilges til, at hjælperen står til rå- dighed. Rådighedstimer skal have tilknytning til den hjælp, der kan bevilges efter servicelovens bestemmelse om praktisk hjælp og personlig pleje.

Udmåling af puljetimer

Kommunen har mulighed for at fastsætte puljetimer til alle ak- tiviteter i stedet for konkret at udmåle hjælp. Puljetimer vil ty- pisk blive anvendt til udmåling af behov, hvor kommunen sammen med borgeren ikke helt kan fastslå, om der i løbet af året kan være et behov for yderligere udmåling af tid. Det er især i situationer, som kommunen ikke præcis kan udmåle hjælp til, fx i forbindelse med udflugter og ferie.

Puljetimer kan anvendes, når borgeren har behov for at kunne deltage i aktiviteter i løbet af året, hvor det ikke er muligt for borgeren at kunne fastlægge tidspunkt og varighed ved plan- lægningen af årets aktiviteter. Det kan også være nødvendigt at have puljetimer til at kunne ansætte hjælpere, fx når ægte- fælle, som typisk udfører disse opgaver, er på forretningsrejse.

PRINCIPAFGØREL- SE 110-11 OG 87-09

Borgere, der kan være kortvarigt alene, har ikke ret til døgnhjælp.

B O R G E R E N S H J Æ L P E B E H O V

D I R E K T E O G I N D I R E K T E O M K O S T N I N G E R

Derudover kan man fastsætte puljetimer til fx medarbejderud- viklingssamtaler og oplæring. Vi henviser til principafgørelse 110-11 og 87-09. Ifølge vores praksis har kommunen, i forhold til de borgere der kan være alene, mulighed for at lave en tidsplan så hjælpen kan blive ydet på de tidspunkter af dagen, hvor borgeren har behov for den. I forhold til borgere, hvor hjælpebehovet ikke kan fastsættes efter en tidsplan, har kommunen mulighed for at sætte puljetimer af, så borgeren kan anvende disse til at dække sådanne hjælpebehov.

Udmåling af hjælp skal ske efter en nøje individuel behovsvur- dering med udgangspunkt i, hvad borgeren selv kan klare. Ud- gangspunktet er ikke, at borgeren har ret til hjælp 24 timer i døgnet.

Principperne i principafgørelserne kan også anvendes i sager, hvor der er bevilget kontant tilskud.

Hjælpernes kvalifikationer

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af borgerens hjælpebehov, og den skal konkret forholde sig til hvilke kvalifi- kationer, hjælperne skal have for at kunne udføre de bevilgede opgaver.

Kommunen skal sørge for, at det er muligt for borge- ren/tilskudsmodtageren at ansætte og fastholde de nødvendi- ge hjælpere, der kan dække borgerens behov for hjælp. Kom- munen skal derfor sikre, at hjælpere har de rigtige faglige kva- lifikationer, så borgerens behov kan blive dækket.

Direkte og indirekte omkostninger ved ansættelse af hjælpere

Der kan udmåles et særskilt beløb til dækning af direkte og in- direkte udgifter, der er forbundet med ansættelse af hjælpere i begge ordninger, såfremt omkostningerne hertil efter en kon- kret vurdering ikke dækkes af et bistands- eller plejetillæg.

Omkostninger ved at have hjælpere kan fx være

• merudgifter til vand, varme og el o.l. (hjælperandel)

• sæbe, toiletpapir o.l. (hjælperandel)

• porto og kontorartikler og

• hjælpers entréudgifter ved ledsagelse til aktiviteter.

Kommunen skal sørge for, at det udmålte tilskud vil kunne dække de omkostninger, der er forbundet med at have hjælpe- re.

PRAKSISUNDERSØGELSENS RESULTATER

I dette afsnit undersøger vi, hvordan kommunerne tidsfastsæt- ter hjælpen i ordningerne, herunder udmåling af rådigheds- og puljetimer. Vi undersøger også, om kommunerne har foretaget en konkret vurdering af hjælpernes kvalifikationer og udmålin- gen af det kontante tilskud til anvendelse af direkte og indirek- te omkostning ved ansættelse af hjælpere.

K O N T A N T T I L S K U D – 1 2 S A G E R O M

U D M Å L I N G

Xxxxx for øget fokus på udmåling i sager om kontant til- skud

I 12 sager om kontant tilskud udmåler kommunen timetal for den hjælp efter servicelovens §§ 83 og 84, som borgeren får. De 12 sager fordeler sig på tre sager om bevilling af kontant tilskud, tre sager om øgning af hjælp og seks sager om fortsat hjælp, hvor kommunen samtidig tager stilling til udmålingen. Se tabel 5.1.

TABEL 5.1 FORDELING AF SAGER OM UDMÅLING – KONTANT TILSKUD

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

Kommunen har i 12 sager om kontant tilskud haft fokus på udmåling af hjælpen. Der er ikke tvivl i sagerne om, at borge- ren er omfattet af personkredsen for ordningen

I tre af de 12 sager har kommunen øget timerne i ordningen. Heraf ville vi hjemvise to sager og stadfæste en sag. I seks sager er kommunen fortsat med den tidligere bevilgede hjælp. Heraf ville tre sager blive stadfæstet, og tre af sager ville blive hjemvist, hvis de havde været klagesager.

I tre sager har kommunen både vurderet, at borgeren er om- fattet af ordningen for kontant tilskud og taget stilling til ud- måling af hjælpen. Alle tre sager ville blive hjemvist, hvis de havde været klagesager.

Opsamlende lever afgørelserne i fire sager op til vores praksis, mens otte afgørelser om kontant tilskud ikke gør.

Fokus på udmåling af tid og udførelse af opgaver Kommunerne har ved opfølgning på sager om kontant tilskud typisk fokus på omfanget af hjælpen i ordningen og ikke fokus på, om betingelserne for at få bevillingen er opfyldt. Borgerne har i disse sager et meget omfattende hjælpebehov og har derfor behov for ordningen. Der er derfor som hovedregel ikke tvivl om, at betingelserne for bevilling af ordningen er til stede.

K O N T A N T T I L S K U D – T R E

S A G E R

PRINCIPAFGØREL- SE 75-16

Personlig og praktisk hjælp kan bevilges udenfor hjemmet.

Fokus på praksis ved udmåling af hjælpen

Kommunen forholder sig til borgerens hjælpebehov i de tre sa- ger om øget udmåling af hjælp, men har ikke tilstrækkelig fo- kus på, om udmålingen af hjælpen kan dække borgerens fulde behov for hjælp.

I alle tre sager er den typiske mangel, at vejledningen ikke er fyldestgørelsen, og at oplysningsgrundlaget ikke er tilstrække- ligt fyldestgørende.

I en af sagerne vejleder kommunen borgeren om, at der alene kan gives hjælp i hjemmet. Kommunen har i den forbindelse ikke fulgt vores praksis om, at hjælpen kan bevilges udenfor hjemmet. Der er i sagen ingen oplysninger om behov for den- ne form for hjælp. Afgørelsen ville blive stadfæstet, hvis den var en klagesag. Tilskudsmodtageren er enig i kommunens tidsestimering af hjælpen, og der er ingen oplysninger om, at borgeren har et større hjælpebehov, der skal dækkes.

To af sagerne ville blive hjemvist, hvis de var klagesager. År- sagen er, at oplysningsgrundlaget er mangelfuldt. Det er der- for ikke muligt at vurdere, om borgeren får tilstrækkelig ud- målt hjælp som følge af funktionsnedsættelsen.

EKSEMPEL PÅ AT UDMÅLINGEN AF HJÆLP OG TIDSESTIMERINGEN ER SKET I SAMARBEJDE MED TILSKUDSMODTAGEREN

Borgeren har spasticitet og medfødt skade i hjernen og epilepsi. Kommunen har lagt vægt på, at borgeren på grund af følgerne af skade i hjernen ikke kan være ar- bejdsleder, og kommunen har derfor bevilget kontant til- skud. Udmålingen i sagen er sket i samarbejde med til- skudsmodtageren, som er enig i kommunens udmåling af tid til de enkelte opgaver.

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen har inddraget både oplysningerne om borgerens funktionsnedsættelse, borgerens ansøgning og relevante fagli- ge oplysninger. På dette grundlag er kommunen i samarbejde med tilskudsmodtageren kommet frem til tidsestimeringen.

Når der er enighed mellem borgeren og kommunen, og borge- ren derved får fuldt ud medhold, er der ikke krav om en be- grundelse.

Af kommunens afgørelse fremgår:

”Der er foretaget en individuel vurdering af dit behov for hjælp ud fra Servicelovens § 83 om personlig hjælp og ple- je, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice, samt de kommunale kvalitetsstan- darder og serviceniveau. Herudover er der inddraget de op- lysninger, der er fremkommet ved hjemmebesøg d. 21. juli 2017.”

Ifølge vores praksis er dette ikke en tilstrækkelig konkret vur- dering, da kommunen alene har henvist til, at der er foretaget en konkret vurdering. Kommunen har i afgørelsen ikke henvist til de hovedhensyn, som er afgørende for skønnet, og de kon- krete oplysninger, der ligger til grund for skønnet. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til hjemmebesøget.

Da sagen er tilstrækkeligt oplyst, vil vi kunne reparere på den- ne begrundelsesmangel. Vi vil stadfæste afgørelsen, hvis det var en klagesag, men kritisere kommunens mangelfulde be- grundelse.

K O N T A N T T I L - S K U D – S E K S S A G E R O M

F O R T S A T R E T

E L L E R T I L K E N D E L S E V E D U D M Å L I N G A F

H J Æ L P

Fokus på hvilke oplysninger skønnet er baseret på Kommunen træffer i seks sager afgørelse om, at borgeren fortsat har behov for tildeling af kontant tilskud. I tre sager træffer kommunen afgørelse om tilkendelse af hjælp, samtidig med at den træffer afgørelse om udmåling. Tre af sagerne om fortsat bevilling ville blive stadfæstet, hvis de var klagesager. I to af disse sager er borgeren enige i kommunens udmåling, og i den tredje sag er der ingen oplysninger, der betvivler, at bor- gerens hjælpebehov er opfyldt ved kommunens skønsmæssige udmåling af hjælpen.

Vi ville hjemvise tre af sagerne om fortsat bevilling og tre af sagerne om tilkendelse med udmåling af hjælp, hvis de var klagesager. Den typiske mangel i alle seks sager er, at vi ikke kan se, hvilke oplysninger kommunerne baserer deres skøn på.

Nedenfor er et eksempel på en sag, hvor kommunen ikke for- klarer, hvordan den er kommet frem til den udmålte hjælp.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE FORKLARING PÅ TIDS- FASTSÆTTELSEN

Xxxxxxxx er født med en alvorlig kromosomfejl, som medfører mental retardering, autisme, sanseforstyrrel- ser, hypotoni20og svær epilepsi. Borgeren har intet sprog og kommunikerer udelukkende gennem handlinger. Iføl- ge kommunens funktionsvurdering er borgeren afhængig af hjælp i alle døgnets timer, da borgeren ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Borgerens kognitive niveau svarer til et barn på halvandet år. Ifølge kommunes afgø- relse er timerne fordelt med flere timer i weekenden end i hverdagen, hvor borgeren er i dagtilbud. Desuden inde- holder bevillingen om kontant tilskud ekstra tid midt på dagen, som bliver ydet, når borgeren er hjemme på grund af sygdom eller lukning af dagtilbuddet. Hyppighe- den af fraværet er udregnet efter moderens opgørelse og svarer til 1,5 dag pr. uge. Der er alene vedlagt en bereg- ning af de differentierede timetillæg.

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen har ikke forklaret, hvordan den er nået frem til en bevilling på 21 timer om ugen. Ifølge tilskudsmodtagerens gennemgang er hjælpebehovet på mindst 56 timer om ugen. Kommunen har hverken i afgørelsen eller journalnotater be- skrevet, hvilke konkrete oplysninger, den lægger vægt på for at nå frem til udmålingen på 21 timer om ugen.

Sagen ville blive hjemvist, hvis det var en klagesag, da kom- munen ikke har forklaret, hvorfor borgeren, som har et mas- sivt hjælpebehov og et i sagen beskrevet behov for tilsyn 24 timer i døgnet, bliver bevilget 21 timers hjælp om ugen. Kom- munen har anvendt bestemmelsen om kontant tilskud korrekt i forhold til overvågning, da sådanne opgaver ikke kan bevilges efter bestemmelsen om kontant tilskud. Hertil ville vi bemær- ke, at kommunen ikke kan udmåle hjælp til rene overvåg- ningsopgaver.

B P A – 2 8 S A G E R O M U D M Å L I N G

Kommunerne har fokus på udmåling af sagerne

I 28 sager om BPA udmåler kommunen timetal for den samle- de hjælp, borgeren får. De 28 sager fordeler sig, jf. tabel 5.2 på ni sager om tilkendelse med udmåling, ni sager om øgning af hjælp, to sager om nedsættelse af hjælp, og otte sager om

20 Formindsket spænding i fx muskler eller blodårer.

fortsat hjælp, hvor kommunen samtidig tager stilling til udmå- lingen.

TABEL 5.2 FORDELING AF SAGER OM UDMÅLING - BPA

Note: Én bevillingssag er ikke med i opgørelsen, da den kun omhandler vurdering af personkredsen. Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

Kommunen har i ni sager øget timerne i ordningen. Syv sager ville blive stadfæstet, og to sager ville blive hjemvist, hvis de var klagesager.

Årsagen til, at de syv sager ville blive stadfæstet, hvis de var klagesager, er, at kommunen har taget udgangspunkt i borge- rens individuelle ønsker og behov. To sager ville blive hjem- vist, hvis de var klagesager, idet kommunen ikke nærmere har forklaret, hvorfor borgeren ikke kunne få den ønskede øgning af timer.

B P A – T O S A G E R O M N E D S Æ T T E L S E

B P A - O T T E S A - G E R O M F O R T S A T H J Æ L P O G O T T E

S A G E R O M T I L K E N D E L S E

Fokus på begrundelsen for nedsættelse af hjælpen Kommunen har i to sager om nedsættelse af timetallet for ud- førelsen af hjælpeopgaverne bibeholdt borgerens ordninger.

Vi ville stadfæste begge afgørelser, hvis de var klagesager, idet nedsættelsen af hjælpen skyldes borgerens forhold, fx fordi hjælpebehov ville kunne blive mindre gennem tildeling af hjælpemidler.

Fokus på det individuelle behov ved udmåling af hjælp Kommunen har i otte sager truffet afgørelse om fortsat hjælp, og i otte sager truffet afgørelse om både bevilling og udmåling af hjælp.

Alle otte sager om fortsat hjælp ville blive stadfæstet, hvis de var klagesager. I fire af sagerne har borgeren så omfattende et hjælpebehov, at borgeren har fået tildelt døgnhjælp. I de øvrige sager om fortsat hjælp har kommunen konkret forholdt sig til borgerens funktionsnedsættelse og udmålt hjælp i for- hold til dette.

I de otte sager om tilkendelse med udmåling af hjælp ville vi stadfæste seks sager og hjemvise to sager, hvis de var klage- sager. Kommunen sørger i de seks sager for at dække borge- rens hjælpebehov på baggrund af det individuelle behov.

Grunden til, at vi ville hjemvise to af sagerne, er, at vi, med de oplysninger, der er i sagerne, ikke vil kunne vurdere, om kommunen har dækket borgerens hjælpebehov og sørget til- strækkeligt for fleksibilitet i ordningen. Sagerne er med andre ord ikke tilstrækkeligt oplyste.

K O N T A N T T I L S K U D –

1 2 S A G E R O M U D M Å L I N G

Konkret vurdering ved udmåling af tidsforbruget Sagsgennemgangen viser, at kommunen i to ud af 12 sager om kontant tilskud har udmålt tidsforbruget efter en konkret vurdering af borgerens samlede behov for personlig og prak- tisk hjælp i hjemmet.

I ti sager har kommunen ikke udmålt tidsforbruget efter en konkret vurdering af borgerens samlede behov for personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Dermed lever disse sager ikke op til vores praksis. Se tabel 5.3.

TABEL 5.3 HAR KOMMUNEN FORETAGET EN KONKRET VURDERING AF UDMÅLINGEN AF HJÆL- PEN I SAGER OM KONTANT TILSKUD?

Note: Tabellen vedrører de 12 sager om kontant tilskud, som handler om udmåling af hjælp. Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

K O N T A N T T I L - S K U D – 1 0 S A G E R M A N G L E R F O R -

K L A R I N G P Å H V O R D A N T I M E -

T A L L E T E R F A S T S A T

Årsagen til, at vi finder, at der mangler konkrete vurderinger, er, at kommunen ikke har begrundet eller forklaret, hvordan den er kommet frem til det fastsatte timetal for udførelsen af de enkelte opgaver. I sin begrundelse skal kommunen forklare, hvordan den er nået frem til det bestemte antal minutter, der er udmålt til hver hjælpeopgave.

Det er ikke tilstrækkeligt, hvis kommunen laver et tidsskema, der uden nærmere forklaring, angiver minuttallet. Det skyldes, at hvis borgeren ikke er enig, skal borgeren kunne se, hvordan kommunen er nået frem til, hvordan de enkelte hjælpeopgaver kan udføres inden for den tildelte tid.21

21 Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, 2016, om at kommunen skal forklare og begrunde tids- forbruget til hjælpeopgaver

Document Metadata

Table of Contents

Indholdsfortegnelse for bilag

Document Metadata

Indholdsfortegnelse for bilag