CIRKULÆRE
FINANSMINISTERIET |
Cirkulære om edb-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste |
1998 |
INDHOLD Side
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger 3
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser 3
ORGANISATIONSAFTALE
∍∍ 1-3. Organisationsaftalens område 7
∍ 4. Antagelse 9
Månedslønnede
∍ 5. Vilkår 9
∍ 6. Bevarelse af lønanciennitet ved stillingsskift 10
∍ 7. Indplacering på/oprykning til højere løntrin 10
∍ 8. Arbejdstid 11
∍ 9. Overarbejde/rådighedstjeneste 11
∍ 10. Forskudt arbejde/frihedsoptjening 12
∍ 11. Fridage 12
Måneds- og timelønnede
∍ 12. Pension 13
∍ 13. Diskretionspligt 14
Timelønnede
∍∍ 14-15. Timelønnede medarbejdere 15
∍ 16. Organisationsaftalens varighed 15
Bilag 1. Organisationsaftalens geografiske område 17
Bilag 2. Funktionsbeskrivelse 19
Bilag 3. Tillæg til ansættelsesbrev 21
Bilag 4. Procedure for ændring af dækningsområde. 23
CIRKULÆRE OM ORGANISATIONSAFTALE FOR EDB-MEDARBEJDERE (PROSA) I STATENS TJENESTE
(Til samtlige ministerier og styrelser)
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og PROSA/STAT har den 11. september 1998 indgået organisationsaftale for edb-medarbejdere i staten.
Organisationsaftalen er optaget som bilag til cirkulæret.
Organisationsaftalen udgør sammen med LC/OC fællesoverenskomsten af 26. november 1997 det samlede overenskomstgrundlag.
Der gøres opmærksom på, at edb-medarbejdere, som er fyldt 70 år, er undtaget fra fællesoverenskomsten, jf. ∍ 1, stk. 4, og at de derfor bør opsiges således, at fratræden kan finde sted med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.
Reglerne om konvertering af ikke-afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage er overflyttet til fællesoverenskomsten (§ 13).
Om medregning af delvist sygefravær henvises til Finansministeriets cirk. af 28. sept. 1990 (APD nr. 119/90).
Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser
2. Til ∍ 1. Det geografiske dækningsområde
Opmærksomheden henledes på, at organisationsaftalens dækningsområde er ændret, idet Fødevareministeriets departement og Dansk Polarcenter med virkning fra 1. april 1997 er overført til organisationsaftalen med PROSA/STAT, mens Indenrigsministeriets departement, Den sociale Ankestyrelse og Den sociale
Sikringsstyrelse er overført til organisationsaftalen med HK/STAT.
Til medarbejdere ansat iflg. den med HK/STAT indgåede organisationsaftale, men som nu omfattes af nærværende organisationsaftale, fremsendes nyt ansættelsesbrev i overensstemmelse med bilag 3.
3. Til ∍ 2. Det faglige dækningsområde
Medarbejdere, som beskæftiges ved arbejde, der ikke fordrer uddannelse som edb-assistent eller tilsvarende eller højere edb-uddannelse, omfattes ikke af organisationsaftalen.
4. Til ∍ 3. Det uddannelsesmæssige dækningsområde
Såfremt der er tale om andre former for edb-uddannelse end de i stk. 1 og 2 nævnte, forventes spørgsmålet om eventuel godkendelse forelagt for Finansministeriet.
Stk. 2. Allerede ansatte medarbejdere vil i ganske særlige tilfælde kunne overføres til aflønning som edb-medarbejdere uden gennemgang af godkendt edb- uddannelse under forudsætning af mindst 2 års forudgående fuldtidsoplæring ved edb-arbejde i vedkommende styrelse.
Den lønmæssige indplacering vil kunne ske på nærmeste højere løntrin i forhold til hidtidig aflønning og således, at næste alderstillæg opnås, når den efter indplaceringen erhvervede edb-anciennitet berettiger dertil.
5. Til ∍ 4. Antagelse
Efter aftale med PROSA/STAT skal det henstilles, at personer med uddannelse som edb-assistent, men uden efterfølgende beskæftigelse, ved spørgsmål om ansættelse ligestilles med medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
Stk. 2. Ved stillingsopslag kan avertering ske gennem fagblade, dagspressen eller på anden måde, som findes formålstjenlig.
Ud over det som bilag 3 optagne tillæg til ansættelsesbrev henstilles det, at der om ansættelsesforholdet i øvrigt indgås aftale i overensstemmelse med det ved cirkulære herfra af 1. oktober 1993 (APD. nr. 78/93) udsendte ansættelsesbrev.
6. Til ∍ 5. Lønmæssige vilkår
Med virkning fra 1. april 1997 ændres lønskalaens 2., 3. og 4. anciennitetsår fra
skalatrin 16, 21 og 23 til skalatrin 19, 22 og 24.
7. Til ∍ 8. Pauser
For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,
at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,
at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren,
at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.
8. Til ∍ 12. Pension
Med virkning fra 1. oktober 1997 forhøjes den nugældende pensionsbidragsprocent fra 7,92 (2,64/5,28) til 12 (4/8).
Det tilføjes, at eventuelle tvivlsspørgsmål forventes forelagt Finansministeriet.
Cirkulæret har virkning fra 1. april 1997. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 21. februar 1996 (Fmst. nr. 17/96).
Finansministeriet, den 16. september 1998.
P.M.V.
E.B.
Xxxxxxxx Xxxxx
ORGANISATIONSAFTALE FOR EDB-MEDARBEJDERE (PROSA) I STATENS TJENESTE
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med LC/OC.
Organisationsaftale mellem Finansministeriet og PROSA/STAT for edb- medarbejdere.
Organisationsaftalens område
§ 1. Personligt
Organisationsaftalen omfatter måneds- og timelønnede edb-medarbejdere, ansat i institutioner som nævnt i bilag 1.
Stk. 2. Når der mellem parterne er enighed derom, kan organisationsaftalen tillige finde anvendelse på andre medarbejdere i staten, der varetager arbejde af den i
∍ 2 nævnte karakter.
§ 2. Arbejdsmæssigt
Organisationsaftalen omfatter edb-medarbejdere, der er beskæftiget med opgaver som beskrevet i bilag 2 af operatør- eller programmeringsmæssig art eller med opgaver, der består i planlægning og udvikling af nye edb-
systemer.
§ 3. Uddannelsesmæssigt
For at blive lønnet efter organisationsaftalen skal edb-medarbejderen have gennemgået en af Undervisningsministeriet godkendt uddannelse som edb- assistent.
Stk. 2. Endvidere kan edb-medarbejdere med en til uddannelsen som edb-
assistent svarende uddannelse aflønnes efter organisationsaftalen.
Som en dertil svarende uddannelse godkendes bl.a.
- mindst 1 års studium ved universiteternes datalogistudium og eksamen i datalogi 0 eller det dertil svarende niveau, når ansættelsen sker til varetag- else af edb-arbejde, som ikke fordrer edb-assistentuddannelsens merkantile fag.
- afsluttet 1. års datalogistudium på handelshøjskolernes erhvervsøko- nomi/datalogistudium.
- afsluttet 2. semester på handelsskolernes uddannelse til datamatiker.
Ved ansættelse af medarbejdere med uddannelse som nævnt i § 3 stk. 2 medregnes efterfølgende relevant studietid som anciennitetsgivende med 1 år for hvert fulde studieår, i hvilket medarbejderen har bestået de fordrede eksaminer.
Under samme forudsætninger medregnes datanomuddannelse på dagskole med indtil 1 år.
Såfremt der har været anciennitetsgivende beskæftigelse samtidig med de nævnte uddannelser, kan den samlede anciennitet højst andrage 7,4 time pr. dag.
Stk. 3. Medarbejdere uden en godkendt edb-uddannelse vil undtagelsesvis kunne ansættes, såfremt de har erhvervet en tilstrækkelig edb-erfaring gennem forudgående beskæftigelse ved edb-arbejde. I disse tilfælde foretages et fradrag i anciennitetsopgørelsen på 2 år forud for indplaceringen. Det vil normalt være en forudsætning, at der under ansættelsen finder uddannelse sted i edb i overensstemmelse med organisationsaftalens forudsætning.
§ 4. Antagelse
Der antages fortrinsvis medarbejdere, som er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
Stk. 2. Ved ansættelsen udleveres til edb-medarbejderen det ansættelsesbrev, der
er optaget som bilag 3 samt et ansættelsesbrev i overensstemmelse med aftale af
14. juni 1993 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Endvidere udleveres et eksemplar af organisationsaftalen. En genpart af ansættelsesbrevet og følgeskrivelsen hertil med oplysning om medarbejderens ugentlige arbejdstid og løn sendes til PROSA/STAT.
Stk. 3. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem organisationsaftalens parter.
Månedslønnede edb-medarbejdere
§ 5. Lønmæssige vilkår
Medarbejdere
- uden godkendt uddannelse,
- der ikke er fyldt 20 år,
- som ikke har den fordrede anciennitet,
aflønnes med 95 pct. af skalatrin 16 ekskl. dyrtidstillæg.
Stk. 2. Medarbejdere med godkendt uddannelse og/eller anciennitet, som er fyldt 20 år, aflønnes efter følgende for statstjenestemænd i stedtillægssats VI gældende skalatrin:
Anc.år | Skalatrin | Anc.år | Skalatrin |
1. | 16 | 8. | 31 |
2. | 19 | 9. | 34 |
3. | 22 | 10. | 36 |
4. | 24 | ||
5. | 25 | 11. | 38 |
6. | 26 | 12. | 42 |
7. | 28 | 13. | 441) |
1) Tillæg på kr. 3.700 pr. år (oktober 1984 –niveau) eller kr. 5.000 pr. år (okt. 1997-niveau).
Stk. 3. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvori uddannelsen er fuldført, og den lønmæssige placering kan maksimalt ske på 10. anc.år.
Stk. 4. Lønnen udbetales månedsvis bagud.
§ 6. Bevarelse af lønanciennitet ved stillingsskift
En edb-medarbejder, der er omfattet af denne organisationsaftale og som overgår direkte til ansættelse i en anden institution under denne organisationsaftale bevarer den opnåede lønanciennitet.
Såfremt en edb-medarbejder, som er omfattet af denne organisationsaftale, i sin hidtidige stilling havde opnået adgang til oprykning til 11. og flg. anc.år, vil spørgsmålet om bevarelse af lønancienniteten være at forelægge for Finansministeriet.
§ 7. Indplacering på/oprykning til højere løntrin
Såfremt arbejdet stiller ganske særlige krav i kvalifikationsmæssig, administrativ eller anden henseende, kan edb-medarbejdere indplaceres på 11. og flg. anc.år.
Stk. 2. Under samme forudsætninger kan oprykning til 11. og flg. anc.år ske af medarbejdere,
1) som i 1 år har stået på 8. anc.år og medarbejdere på 9. anc.år.
Oprykning finder sted til 10. anc.år, idet 11., 12. og 13. anc.år opnås efter 1 år på det lavere løntrin,
2) på 10. anc.år.
Efter 1 år på 11. anc.år opnås 12. og 13. anc.år efter 1 år på det lavere løntrin.
Stk. 3. Kvalifikationstillæg bortfalder helt eller delvis ved oprykning ud over 10. anc.år.
§ 8. Arbejdstid
De i ∍ 5 omhandlede lønninger er beregnet for fuld arbejdstid, der er 37 timer/uge inklusive spisepause af indtil 1/2 times varighed pr. arbejdsdag.
Stk. 2. Hvor det er muligt, tilrettelægges arbejdstiden efter lokal forhandling på ugens 5 første hverdage.
Stk. 3. Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det, og i så fald reduceres lønnen og eventuelt kvalifikationstillæg tilsvarende. Såfremt et andragende om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.
§ 9. Overarbejde/rådighedstjeneste
Overarbejde bør så vidt muligt undgås.
Stk. 2. Overarbejde skal så vidt muligt varsles 24 timer før. Er dette ikke muligt, bør der tages hensyn til individuelle ønsker om fritagelse for overarbejde.
Stk. 3. For beordret og kontrollabelt arbejde på tjenestestedet, der udføres efter, at den for en fuldtidsbeskæftiget fastsatte dagarbejdsnorm er opfyldt, ydes timebetaling med 1/1924 af årslønnen ifølge ∍ 5 med tillæg af 50 pct. for de første 3 overtimer og 100 pct. for følgende overtimer samt for overarbejde på søn- og helligdage.
Stk. 4. Overarbejde skal dog så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 3 nævnte pct-satser.
Såfremt fritiden ikke er holdt inden udgangen af påfølgende kalendermåned, kan medarbejderen vælge betaling efter stk. 3.
Stk. 5. Tilkaldes en edb-medarbejder til overarbejde efter at være gået hjem ved normal arbejdstids ophør ydes 1 times ekstra overtidsbetaling.
Stk. 6. Når personalet i en del af arbejdstiden må opholde sig på tjenestestedet for at være til rådighed, medregnes kun 3/4 af rådighedstiden som tjeneste. Tilsvarende tjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 af tiden. Efter forhandling mellem Finansministeriet og PROSA/STAT kan bestemmelsen fraviges, når dette efter rådighedstjenestens karakter må anses for rimeligt.
§ 10. Frihedsoptjening
For hver fulde 37 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17.00 til 06.00, ydes der 2 timers frihed.
I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14 - 17 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.00.
Opsparing og afvikling af sådan frihed følger de for tjenestemænd gældende regler.
§ 11. Fridage
Der tilkommer de efter organisationsaftalen ansatte edb-medarbejdere fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
Tjeneste på mistede fridage behandles som overtid i henhold til ∍ 9.
Måneds- og timelønnede edb-medarbejdere
§ 12. Pension
De ansatte er omfattet af den pr. 1. april 1992 mellem Finansministeriet, Xxxxxx og PROSA etablerede forsikringsmæssige pensionsordning i Danica for edb- medarbejdere i statens tjeneste (PROSA).
Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag for måneds- og timelønnede medarbejdere, der
• har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse,
• er fyldt 25 år og
• har i alt 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år.
eller
• har mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, men opfylder organisationsaftalens, henholdsvis pensionsordningens betingelser i øvrigt, og ansættelsen har varet i 6 måneder. I sådanne tilfælde indbetales pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, da øvrige betingelser er opfyldt.
Pensionsbidraget for ansatte, der er omfattet af pensionsordningen er for tiden:
1. april 1997 – 30. september 1997
2,64 pct. af 100/97,36 af den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin. Styrelsens bidrag udgør 5,28 pct. af de samme løndele. Det samlede pensionsbidrag udgør således 7,92 pct.
Fra 1. oktober 1997
4,0 pct. af 100/96 af den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin. Styrelsens bidrag udgør 8,0 pct. af de samme løndele. Det samlede pensionsbidrag udgør således 12,0 pct.
Stk. 2. For ansatte, der indtil oprettelsen af ovennævnte pensionsordning har kunnet bevilges understøttelse i henhold til cirkulære af 26. januar 1972 om ydelse af understøttelse til ikke-pensionssikret personale i statens tjeneste, er der etableret en overgangsordning for bevilling af understøttelse.
Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 25. juni 1991 (APD. nr. 37/91).
§ 13. Diskretionspligt
Edb-medarbejderne skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som de i medfør af deres stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver dem foreskrevet af deres foresatte.
Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af statens tjeneste.
Stk. 2. Den ansættende myndighed må kun registrere sådanne personlige oplysninger om den enkelte edb-medarbejder, som er nødvendige i relation til ansættelsesforholdet.
Oplysningerne skal så vidt muligt indhentes hos medarbejderen.
Stk. 3. Videregivelse til statistisk bearbejdelse af oplysninger om edb-med- arbejdernes løn skal, når der er tale om ikke-offentlig tilgængelige statistikker, meddeles PROSA/STAT.
Timelønnede edb-medarbejdere
§ 14. Anvendelse af timeløn
Edb-medarbejdere, der antages til midlertidigt arbejde eller med en arbejdstid af under 15 timer/uge, aflønnes med timeløn, der beregnes som 1/1924 af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn ifølge ∍ 5.
Med hensyn til opnåelse af alderstillæg henvises til LC/OC – fællesoverenskomstens bestemmelser om lønanciennitet samt til bestemmelsen i denne organisationsaftales § 6.
§ 15. Overarbejde og forskudt arbejdstid
Med hensyn til betaling for overarbejde og for forskudt arbejde henvises til ∍ 9.
§ 16. Organisationsaftalens varighed
Denne organisationsaftale gælder fra 1. april 1997 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts
1999.
Stk. 2. Enhver regulering - bortset fra alderstillæg - af aflønning stilles i bero fra den 31. marts, da en eventuel opsigelse får virkning, og indtil en ny organisationsaftale indgås.
København, den 11. september 1998
PROSA/STAT Finansministeriet
Xxxxx Xxxxxxxx P.M.V.
E.B.
Xxxx Xxxxxx
Bilag 1
Organisationsaftalens geografiske område
Fødevareministeriets departement Kulturministeriet med undtagelse af
departementet og
Danmarks Biblioteksskole i København og Ålborg Socialministeriet med undtagelse af
Den sociale Ankestyrelse og Den sociale Sikringsstyrelse
Undervisningsministeriet med undtagelse af erhvervsskolerne
Økonomiministeriet med undtagelse af
Finanstilsynet Danmarks Fiskeriundersøgelser
Danmarks og Grønlands geologiske Undersøgelse Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi
Dansk Polarcenter Energistyrelsen Farvandsdirektoratet
Fiskeridirektoratet med tilhørende institutioner Forskningscenter Risø
Plantedirektoratet
Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Statens vetr. Serumlaboratorium Vejdirektoratet
Bilag 2
Funktionsbeskrivelse for edb-medarbejdere, der er omfattet af organisationsaftale mellem Finansmini- steriet og PROSA/STAT.
Generelt
Den følgende funktionsbeskrivelse gælder for edb-medarbejdere, som har en uddannelse til selvstændigt at udføre edb-arbejde.
Det forudsættes, at den enkelte medarbejders arbejdsopgaver består af flere end én af de nævnte funktioner:
1. Betjening af datamaskine og ydre enheder.
2. Overvågning af datamaskine, sikring af produktionsafviklingen, ansvar for hensigtsmæssig betjening og udnyttelse af produktionsudstyret.
3. Tilrettelæggelse og planlægning af produktionsafviklingen og kontrol af data.
4. Programmering, systemering, implementering, tilretning og dokumentation af edb-software.
5. Tilpasning og implementering af edb-standardsoftware, herunder arbejde med operativsystemer.
6. Projektledelse, projektafgrænsning og projektimplementering.
7. Brugerservice i forbindelse med undervisning og vejledning i brug af standardprogrampakker samt intern edb-uddannelse.
8. Databaseadministration og databiblioteksarbejde.
9. Systemkonstruktion og systemprogrammering, hvilket bl.a. omfatter udarbejdelse og vedligeholdelse af styresystemer og hjælpeprogrammer, modifikation af eller tilføjelse til eksisterende programmel, konstruktion og afprøvning af nye systemer. Endvidere medvirken ved planlægning og installation af hardware samt ved system- og databaseadministration.
10. Systemplanlægning, herunder planlægning af forløbet ved nye systemer, styring af forbruget af tid og ressourcer ved edb-projekter og ansvar for den detaljerede konstruktion. Endvidere medvirken ved indførelse af nye edb-systemer.
11. Ansvar for sikkerhed og sikkerhedsimplementering. Fastlæggelse af krav til sikkerhed i systemerne samt adgangskontrol til anlæg og systemer. Overvåger sikkerheden samt rapporterer overtrædelser. Udfærdiger kata- strofe back up-planer. Administrerer adgangstildeling til systemer og anlæg.
12. Netværksadministration, herunder planlægning og implementering af netværk, konfigurering og optimering af netværksenheder samt over- vågning.
13. Systemadministration, herunder administration af brugeres adgang til main frame eller netværk og tilrettelæggelse af back up-procedurer.
Bilag 3
Tillæg til
ANSÆTTELSESBREV
Funktionæren forpligter sig ved sin underskrift på dette ansættelsesbrev til uden yderligere varsel at være omfattet af anden organisationsaftale fra tidspunktet for den førstkommende organisationsaftalefornyelse, såfremt ansættelsesstedet omflyttes til en anden organisations overenskomstområde efter reglerne i aftale af 20. oktober 1983, stk. 2, punkt 1-4.
Genpart af nærværende ansættelsesbrev og af nævnte organisationsaftale er ved ansættelsen udleveret til undertegnede funktionær.
…………………………., den 19 ….
……………………….. ...........................................................
(funktionæren) (ansættelsesmyndigheden)
Bilag 4
Under forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 1983 af overenskomsten af 8. juli 1981 mellem finansministeriet og Landsforeningen Prosa er der opnået enighed om, at nedennævnte procedure for ændring i dækningsområdet optages i det til overenskomsten knyttede protokollat:
Ad § 1. Parterne er enige om, at dækningsområdet for så vidt angår udækkede områder kan udvides ministerievis under forudsætning af, at organisationen ved navnelister dokumenterer at have som medlemmer mindst 50 pct. af de edb-medarbejdere, som ministeriet anerkender varetager opgaver af en art, som er beskrevet i bilag til overenskomsten. I tilfælde af, at nye områder måtte blive inddraget, sker indplaceringen efter samme princip som ifølge 1977- overenskomstens overgangsregler, hvilket anføres i den tillægsaftale, som parterne i givet fald indgår om et nyt område.
Stk. 2. Med hensyn til områder, som i forvejen er dækket af en eksisterende overenskomst, forholdes vedrørende eventuel omflytning som følger:
1) en eventuel omflytning kan alene finde sted institutionsvis og kun i forbindelse med en aftalefornyelse og under forudsætning af, at kravet fremsættes over for Finansministeriet senest 3 måneder før aftalens udløb.
2) umiddelbart efter kravets modtagelse underretter Finansministeriet den modstående organisation herom og indhenter samtidig oplysning om antallet pr. 1. marts s.a. af edb-medarbejdere i de institutioner, kravet omhandler, og som varetager opgaver af en art, som er beskrevet i bilag til overenskomsten.
3) umiddelbart efter den 1. marts s.a. dokumenterer organisationen over for Finansministeriet ved navnelister de medlemmer, som den 1. marts s.å. er ansat ved institutionen.
4) såfremt organisationen herved dokumenterer at have som medlemmer mindst 50 pct. af de edb-medarbejdere, som institutionen anerkender varetager opgaver af en art, som er beskrevet i bilag til overenskomsten, henføres institutionen fra 1. april s.å. til overenskomstens dækningsområde.
5) med henblik på ændring af de ansattes overenskomstmæssige tilhørsforhold, kfr. pkt. 4), agter Finansministeriet ved bilag til den nye
overenskomst at søge de gældende ansættelsesbreve ændret, således at de ansatte uden forudgående varsel er forpligtet til at være omfattet af den ny overenskomst pr. 1. april det pågældende år.
6) ændring af organisationens dækningsområde i medfør af ovenstående kræver ikke, at Finansministeriet forinden har fremsat særskilt krav herom i forbindelse med udveksling af krav til overenskomstfornyelsen.
7) en institution, som i perioden flyttes til et ministerområde, som er "ministerievis" dækket af den modstående organisations overenskomst, forbliver i perioden under den hidtidige organisations dækningsområde.
8) i den aktuelle overenskomstsituation kan der ske institutionsvis opsplitning af energiministeriet, indenrigsministeriet, miljøministeriet og ministeriet for Grønland, idet afgørelsen af, til hvilken overenskomst de deri indeholdte institutioner skal henføres træffes på baggrund af en optælling pr. 1. oktober 1983 og efter reglerne i pkt. 4).
Eventuel omflytning af institutioner kan først ske, når der med et varsel på 6 måneder er foretaget ændring i ansættelsesbrevene for hver enkelt i institutionerne ansatte edb-medarbejdere.
9) ved "institution" forstås finanslovens inddeling i institutioner, som er beskrevet med et særligt §-nr. og med selvstændig personaleskema.
København, den 20. oktober 1983.
Landsforeningen Prosa Finansministeriet P.M.V.
K. Xxxxxx Xxxxxxx E.B.
Xxxxx Xxxxxxx
Cirkulære af 16. september 1998
Fmst. nr. 097-98 | |
Henvendelse om dette cirkulære rettes til Finansministeriet, 12. kontor Adresse: Chr.xxxx Xxxxxxxxxx 0 XX-0000 Xxxxxxxxx K Telefon 00 00 00 00 Telefax 33 32 80 30 | |
X.xx. 98-50/60111-16 | Pkat 239 + 839 |
Yderligere eksemplarer af cirkulæret kan købes ved henvendelse til Schultz Information, tlf. 00 00 00 00. Pris |