Contract
Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgå- else af aftaler og regler for udøvelse af for- handlingsret for tjenestemænd inden for KL’s forhandlingsområde
KL
Organisationer i KTO Organisationer i SHK
Indholdsfortegnelse Side
Kapitel 1. Hovedaftalens parter 3
Kapitel 2. Hovedaftalens område 3
Kapitel 3. Aftaler 4
Kapitel 4. Andre forhandlinger 6
Kapitel 5. Fælles regler om forhandlinger 6
Kapitel 6. Bestemmelser om de forhandlingsberettigede organisationer m.v.
........................................................................................................ 7
Kapitel 7. Lønningsrådets sammensætning 8
Kapitel 8. Samarbejde 8
Kapitel 9. Hovedaftalens ikrafttræden 8
Kapitel 10. Hovedaftalens opsigelse 9
Protokollat 16
Kapitel 1. Hovedaftalens parter
§ 1.
Stk. 1
I medfør af § 35 i tjenestemandsregulativ af 2008 for kommuner inden for KL’s for- handlingsområde (i det følgende benævnt KL’s tjenestemandsregulativ), er denne ho- vedaftale indgået mellem KL og de personaleorganisationer, som ved deres underskrift har bekræftet deres tilslutning til hovedaftalen, jf. dog §§ 1a og 1b.
Stk. 2
Andre personaleorganisationer, der over for denne aftales parter godtgør, at de opfylder bestemmelserne i hovedaftalens § 14, stk. 1, vil kunne tilslutte sig hovedaftalen under forudsætning af, at der i medfør af § 14, stk. 2, indgås en grænseaftale, der angiver, hvil- ke grupper af tjenestemænd m.v. de enkelte personaleorganisationer repræsenterer og under forudsætning af, at de tilslutter sig den i henhold til bestemmelserne i hovedafta- lens § 16, stk. 2, mellem personaleorganisationerne indbyrdes indgåede aftale. Stk. 2 finder ikke anvendelse i forhold til Københavns Kommune og Frederiksberg Kommu- ne.
Stk. 3
De personaleorganisationer, der har tilsluttet sig hovedaftalen, benævnes i det følgende de forhandlingsberettigede organisationer.
§ 1a.
Stk. 1
For Københavns Kommunes vedkommende er hovedaftalen indgået med FOA - Fag og Arbejde, HK/Kommunal, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes Centralor- ganisation og Dansk sygeplejeråd.
§ 1b.
Stk. 1
For Frederiksberg Kommunes vedkommende er hovedaftalen indgået med FOA - Fag og Arbejde, Dansk sygeplejeråd, Frederiksberg Kommunalforening og Lærernes Cen- tralorganisation.
Kapitel 2. Hovedaftalens område
§ 2.
Stk. 1
Hovedaftalens bestemmelser gælder for indgåelsen af aftaler og udøvelsen af forhand- lingsret i øvrigt for:
1. Tjenestemænd ansat i kommuner, der har bemyndiget KL’s bestyrelse til med bin- dende virkning for vedkommende kommune at indgå aftaler om løn - og øvrige
ansættelsesvilkår for kommunalt ansat personale og hvor KL’s tjenestemandsregu- lativ er gældende.
2. Pensionerede tjenestemænd.
§ 2a.
Stk. 1
For Københavns og Frederiksberg Kommuner gælder Hovedaftalens bestemmelser til- lige for indgåelsen af aftaler og udøvelsen af forhandlingsret for:
1. Personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår.
2. Pensionerede tjenestemænd og dermed ligestillede.
Kapitel 3. Aftaler
§ 3.
Stk. 1
Aftaler om generelle løn - og ansættelsesvilkår i henhold til § 32 i KL’s tjenestemands- regulativ indgås mellem KL og den eller de forhandlingsberettigede organisationer, afta- len angår.
Stk. 2
Aftaler i henhold til § 32 i KL’s tjenestemandsregulativ, der alene angår løn - og ansæt- telsesvilkår i en enkelt kommune, indgås mellem KL og vedkommende kommunalbe- styrelse i forening og den eller de forhandlingsberettigede organisationer, aftalen angår, men kan efter nærmere bestemmelse af KL indgås af vedkommende kommunalbesty- relse.
§ 4.
Stk. 1
Bemærkning:
For så vidt angår Københavns og Frederiksberg Kommuner gælder, at aftaler, der angår flere af de i §§ 1a og 1b nævnte forhandlingsberettigede organisatio- ners områder, indgås af vedkommende organisationer i forening. Aftaler, der alene vedrører en af de i §§ 1a og 1b nævnte organisationer, kan indgås af ved- kommende organisation.
Aftaler skal for at være gyldige foreligge skriftligt og være underskrevet af parterne.
§ 5.
Stk. 1
Forhandlinger føres af de parter, mellem hvilke aftaler indgås.
Stk. 2
En forhandlingsberettiget organisation kan ved underretning til modparten overlade fø- relsen af forhandling til en anden forhandlingsberettiget organisation eller til en sam- menslutning af forhandlingsberettigede organisationer.
§ 6.
Stk. 1
Bemærkning:
For så vidt angår Københavns og Frederiksberg Kommuner gælder, at de for- handlingsberettigede organisationer jf. §§ 1a og 1b kan bemyndige forhand- lingsfællesskaber mellem disse forhandlingsberettigede organisationer til at føre forhandlinger på de i §§ 1a og 1b nævnte forhandlingsberettigede organisatio- nernes vegne. Aftaler på grundlag af disse forhandlinger indgås med de for- handlingsberettigede organisationer under iagttagelse af tjenestemandsregulati- vets §§ 32 og 33.
Opsigelse af aftaler, der er indgået i henhold til denne hovedaftale, sker skriftligt til modparten med 3 måneders varsel, medmindre andet er bestemt i aftalen.
Stk. 2
Andre parter i aftalen underrettes skriftligt om opsigelsen, og opsigelsen har tillige virk- ning for disse, medmindre der opnås enighed med aftalens øvrige parter om andet.
Stk. 3
Samtidig med opsigelsen af en aftale fremsendes forslag til ændring af dennes indhold, medmindre parterne enes om andet.
Stk. 4
Såfremt parterne enes derom, kan forhandling om ændring af aftaler finde sted uden forud foretaget opsigelse.
§ 7.
Stk. 1
En kommune kan ikke ved at træde ud af KL eller ved at tilbagekalde bemyndigelsen til KL’s bestyrelse til at indgå aftaler med bindende virkning for vedkommende kommune løse sig fra de forpligtelser, som følger af denne hovedaftale og af aftaler, der er indgået efter reglerne i hovedaftalen. En tjenestemand eller gruppe af tjenestemænd kan ikke ved at udtræde af en til hovedaftalen sluttet forhandlingsberettiget organisation løse sig fra de forpligtelser, som følger af denne hovedaftale og af aftaler, der er indgået efter reglerne i hovedaftalen.
Stk. 2
Bemærkning:
For Københavns og Frederiksberg Kommuner gælder tillige, at en underorga- nisation ikke kan løse sig fra de forpligtelser, som følger af aftaler, der er ind- gået efter reglerne i denne hovedaftale ved at træde ud af vedkommende for- handlingsberettigede organisation, jf. §§1a og 1b.
En kommunes frigørelse fra de nævnte forpligtelser kan ske ved, at kommunen opsiger hovedaftalen eller vedkommende aftale med det i vedkommende hovedaftale eller ved- kommende aftale fastsatte varsel.
Bemærkning:
For Københavns og Frederiksberg Kommuner henvises til § 19, stk. 5.
Stk. 3
Selv om hovedaftalen efter opsigelse i henhold til stk. 2 er udløbet, vedbliver dens be- stemmelser dog at gælde for sådanne andre aftaler, der er indgået i henhold til denne, indtil de opsiges med det fastsatte varsel.
Kapitel 4. Andre forhandlinger
§ 8.
Stk. 1
KL og de enkelte kommunalbestyrelser afgiver forslag til bestemmelser om ansættelses- og arbejdsvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale samt forslag til ændring af sådanne bestemmelser til forhandling med de forhandlingsberettigede organisationer.
§ 9.
Stk. 1
Såfremt en forhandlingsberettiget organisation mener, at en kommunalbestyrelse ikke har overholdt de i § 8 fastsatte regler, kan den indbringe sagen for KL, der kan foranle- dige forhandling iværksat og eventuelt henstille til de enkelte kommunalbestyrelser, at allerede fastsatte bestemmelser suspenderes, indtil forhandling har fundet sted.
§ 10.
Stk. 1
De forhandlingsberettigede organisationer kan også uden for området for aftaler træde i forhandling med KL eller de enkelte kommunalbestyrelser om ethvert fagligt spørgs- mål, der angår tjenestemænd, der omfattes af denne hovedaftale.
Kapitel 5. Fælles regler om forhandlinger
§ 11.
Stk. 1
Forhandlinger kan føres mundtligt eller skriftligt.
Stk. 2
Skriftlig henvendelse besvares skriftligt. Såfremt en af parterne fremsætter anmodning derom, finder der mundtlig forhandling sted inden afgivelse af skriftligt svar.
Stk. 3
Såfremt en af parterne fremsætter anmodning derom, optages der referat af mundtlige forhandlinger.
§ 12.
Stk. 1
En forhandlingsberettiget organisation kan forlange, at en kommunalbestyrelse, inden afgørelse træffes i et spørgsmål, der har været forhandlet af vedkommende kommunal- bestyrelse, indhenter en udtalelse fra KL.
Drejer sagen sig om ansættelsesvilkår, der i henhold til § 3, stk. 2, i denne hovedaftale alene har været forhandlet af vedkommende kommunalbestyrelse, kan den forhand- lingsberettigede organisation forlange, at KL inddrages i forhandlingerne, inden afgørel- se træffes.
§ 13.
Stk. 1
Forhandling skal påbegyndes senest 3 uger efter, at anmodning er modtaget, medmin- dre parterne enes om andet.
Stk. 2
Forhandling anses for afsluttet, når blot en part meddeler modparten, at forhandlingen anses for sluttet. Forhandling anses dog ikke for afsluttet, såfremt en forhandlingsberet- tiget organisation ønsker forhandlingerne videreført på grundlag af en i henhold til § 12 indhentet udtalelse fra KL eller med deltagelse af KL og dette tilkendegives modparten inden 1 måned efter sidste forudgående forhandling.
Stk. 3
Forhandling anses i øvrigt for afsluttet, når der er forløbet 3 måneder fra sidste forud- gående forhandling, uden at der er taget skridt til dens fortsættelse.
Kapitel 6. Bestemmelser om de forhandlingsberettigede organisationer m.v.
§ 14.
Stk. 1
De forhandlingsberettigede organisationer skal efter anmodning herom kunne godtgø- re, at de hver for sig repræsenterer den overvejende del af de i § 2, omhandlede tjene- stemænd inden for de områder, for hvilke organisationen ønsker at udøve forhandlings- ret.
Stk. 2
De forhandlingsberettigede organisationer indgår indbyrdes grænseaftaler, der angiver, hvilke grupper af tjenestemænd m.fl. de enkelte forhandlingsberettigede organisationer repræsenterer. De forhandlingsberettigede organisationer underretter KL om de til en- hver tid gældende grænseaftaler.
Stk. 3
For København og Frederiksberg kommuner gælder, at de i §§ 1 og 1b nævnte for- handlingsberettigede organisationer skal meddele kommunen hvilke underorganisatio- ner, der er tilsluttet og hvilke beføjelser, der er tillagt dem.
Stk. 4
For Københavns Kommune og Frederiksberg Kommuner gælder, at de forhandlings- berettigede organisationer, jf. §§ 1a og 1b, skal kunne godtgøre, at de tilsammen giver samtlige tjenestemænd og det på tjenestemandslignende vilkår ansatte personale samt pensionerede tjenestemænd og dermed ligestillede jf. §§ 2 og 2a, i Københavns og Fre- deriksberg Kommuner adgang til repræsentation
§ 15.
Stk. 1
De forhandlingsberettigede organisationer meddeler efter anmodning herom KL hvilke lokale afdelinger, der er tilsluttet dem, og hvilke beføjelser, der er tillagt disse afdelinger med hensyn til et nærmere angivet sagsområde eller en konkret sag.
Stk. 2
KL meddeler de forhandlingsberettigede organisationer, for hvilke kommuners tjene- stemænd hovedaftalen efter bestemmelserne i §§ 2 og 2a er gældende, og efter anmod- ning herom hvilke beføjelser, der tilkommer den enkelte kommunalbestyrelse med hen- syn til et nærmere angivet sagsområde eller en konkret sag.
Kapitel 7. Lønningsrådets sammensætning
§ 16
Stk. 1
KL udpeger det antal medlemmer af Lønningsrådet, der efter § 36 i tjenestemandsregu- lativet skal udpeges af KL.
Stk. 2
De forhandlingsberettigede organisationer indgår en indbyrdes aftale om fremgangs- måden ved udpegning af det antal medlemmer af Lønningsrådet, der efter de samme bestemmelser udpeges af disse organisationer.
Stk. 3
Kopi af den i stk. 2 nævnte aftale tilstilles KL.
Kapitel 8. Samarbejde
§ 17.
Stk. 1
Parterne i denne hovedaftale er enige om, at der gennem samarbejdsudvalg eller andre egnede organer, i hvilke såvel ledelse som medarbejdere repræsenteres, i videst muligt omfang tilstræbes samarbejde, medindflydelse og effektivitet i den kommunale tjeneste.
Kapitel 9. Hovedaftalens ikrafttræden
§ 18.
Stk. 1
Hovedaftalen træder i kraft, når den er underskrevet af parterne, og der foreligger do- kumentation for, at der i medføre af § 14 stk. 2, er indgået grænseaftaler mellem perso- naleorganisationerne, og de i § 16 stk. 2 nævnte aftaler er indgået.
Stk. 2
Denne hovedaftale erstatter hovedaftale af juni-november 1975, Københavns Kommu- nes hovedaftale om tjenestemænd af 10.04.2005 samt Frederiksberg Kommunes ho- vedaftale af 22. december 1993.
Kapitel 10. Hovedaftalens opsigelse
§ 19.
Stk. 1
Hovedaftalen gælder, indtil den skriftligt opsiges af en af parterne, jf. dog § 7, stk. 2, med et opsigelsesvarsel på mindst 9 måneder.
Stk. 2
Opsiges aftalen af en af parterne, gælder opsigelsen for de parter, der inden 1 måned meddeler, at opsigelsen tillige skal have virkning for dem, jf. dog stk. 5 om Københavns og Frederiksbergs Kommuner.
Stk. 3
Forhandlinger om indgåelse af ny hovedaftale skal påbegyndes senest 6 måneder inden opsigelsesfristens udløb.
Stk. 4
Er forhandling om ny hovedaftale ikke afsluttet inden opsigelsesfristens udløb, gælder hovedaftalen for de aftaler, der er indgået i henhold til hovedaftalen, indtil disse aftaler afløses af nye, jf. dog stk. 5 om Københavns og Frederiksbergs Kommuner.
Stk. 5
For så vidt angår Københavns og Frederiksbergs Kommuner gælder, at opsiges aftalen af en af parterne, gælder opsigelsen for samtlige parter. Endvidere gælder, at er for- handling om ny hovedaftale ikke afsluttet ved opsigelsesfristens udløb, indhentes en ud- talelse fra Lønningsrådet, jf. § 36 i tjenestemandsregulativ for kommuner inden for
KL’s forhandlingsområde. Den opsagte hovedaftales bestemmelser vedbliver dog at gælde i Københavns og Frederiksbergs Kommuner, indtil ny hovedaftale er indgået.
København, den 15. december 2008
For KL Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet Xxxxx Xxxxxxx
For
Dansk El forbund
Xxxxx X. Xxxxxxxx
For
Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund Xxxx Xxxxxxxxx
For
Dansk Funktionærforbund Xxx Xxxxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
For
Fag Og Arbejde (FOA) Xxxxxx X. Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx
For
Fagligt Fællesforbund (3F) Xxxxx X. Xxxxxxxxx
For
Forbundet Træ - Industri – Byg Xxxxx X. Xxxxxxx
For HK/kommunal Xxxxx Xxxx
Xxxxx X. Xxxxxxxxxx
For
Malerforbundet i Danmark Xxxxx Xxxxxxxxxx
For
Socialpædagogernes Landsforbund Xxxxxxx Xxxxxx
For
Teknisk Landsforbund Xxxx Xxxxxxx
For BUPL
Xxxxxxx Xxxxxxxx
For
Dansk Socialrådgiverforening Xxxxxxx Xxxx
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx
For
Danske Skov- og Landskabsingeniører Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx
For
Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund
Xxxx Xxx. Xxxxxx
For
Foreningen af Kommunale Chefer Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxxx
For
Frederiksberg Kommunalforening Xxxxxx Xxxxxxx
For
Gentofte Kommunalforening Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx
For Halinspektørforeningen Xxxxxx Xxxxxx
For
Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Xxxxx X. Xxxxxxxx
For
For Maskinmestrenes Forening Xxxxx Xxxx Xxxxxxx
For
Søfartens Ledere og Foreningen af Havnefogeder Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
For
Akademikernes Centralorganisation Sine Sunesen
For Arkitektforbundet
Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx
For Bibliotekarforbundet Xxxxxxxx Xxxxx
For
Danmarks Jurist - og Økonomforbund Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx
For
Dansk Psykologforening Xxxx Xxxxxxxxx
For
Den Danske Landinspektørforening Xxxxxx Xxxxx
For
Dansk Magisterforening Xxxxxx Xxxxx
For
Foreningen af Speciallæger Xxxx Xxxxxxxx
Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx
For
Ingeniørforeningen i Danmark Xxx Xxxxx Xxxxxx
Xx Xxxxxxx
For
Jordbrugsakademikernes Forbund Xxxxxxx Xxxxx
Xxxxxx Xxxxxxx
For
Tandlægernes Nye Landsforening Xxx-Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx
.Xxxx Xxxx Xxxxxxx
For
Dansk Formandsforening Xxx Xxxx Xxxxxx
For
Dansk Sygeplejeråd
Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
For
Danske Fysioterapeuter
20.01
O.08 02/2009
Side 16
Protokollat
Der er enighed om, at hovedaftalen kun gælder for forhandlinger om tjenestemænd og pensionister. Hvis der som led i omlægningen af opgaver mellem staten og kommuner- ne til dem overføres personale, der uden at have været tjenestemænd dog har været om- fattet af en hovedaftale for tjenestemænd, optages forhandling om, hvorledes dette per- sonale kan omfattes af hovedaftalen.