RÅDETS AFGØRELSE

EUROPA- KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.12.2023

COM(2023) 798 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS AFGØRELSE

om bemyndigelse til at indlede forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om institutionelle løsninger, der skal gælde for aftaler mellem EU og Schweiz vedrørende det indre marked, aftaler, der danner grundlag for Schweiz' faste bidrag til Unionens og samhørighed, og Schweiz' associering med EU-programmer

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

• Forslagets begrundelse og formål

Begrundelse

EU og Schweiz er tæt knyttet til hinanden fra et økonomisk, historisk, kulturelt, socialt og politisk perspektiv. EU er Schweiz' største handelspartner, og Schweiz er EU's fjerde største handelspartner. Der bor over 1,3 millioner EU-borgere i Schweiz og lige under 450 000 schweizere i EU. Hver dag krydser flere hundrede tusinde grænsearbejdere grænsen mellem EU og Schweiz i begge retninger.

EU og Schweiz er knyttet til hinanden gennem flere bilaterale aftaler. Schweiz deltager i EU's indre marked gennem aftaler om fri bevægelighed for personer, landtransport, luftfart, handel med landbrugsprodukter og gensidig anerkendelse i forbindelse med overensstemmelsesvurderinger1. Schweiz er også et Schengenassocieret land. Det har traditionelt set været en stærk partner inden for forskning og innovation. Under covid-krisen blev samarbejdet om grænseoverskridende sundhedstrusler mellem EU og Schweiz øget. Endelig er Schweiz i vidt omfang integreret i EU's elnet.

Selv om forbindelserne mellem EU og Schweiz er tætte, har de også lidt under længerevarende strukturelle problemer i de gældende aftaler vedrørende det indre marked, navnlig under:

– manglen på en ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten på de områder af det indre marked, som Schweiz tager del i

– manglen på en forpligtelse for Schweiz til løbende at tilpasse sig til EU-retten

– manglen på en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme, hvor Den Europæiske Unions Domstol spiller en rolle for så vidt angår EU-retten

– manglen på lige vilkår for virksomheder i EU og Schweiz, især fordi statsstøttereglerne ikke indgår i aftalerne vedrørende det indre marked

– manglen på et regelmæssigt og rimeligt bidrag til EU's sociale og økonomiske samhørighed.

Baggrund

Mellem 2014 og 2021 førte EU og Schweiz forhandlinger om en institutionel rammeaftale, der skulle afhjælpe forskellige strukturelle problemer, der havde skadet forbindelserne mellem EU og Schweiz. I overensstemmelse med Rådets forhandlingsdirektiver fra 20142 ville en institutionel rammeaftale have givet én forvaltningsramme, inden for hvilken de gældende aftaler vedrørende det indre marked kunne forvaltes og deres korrekte anvendelse sikres. Den institutionelle rammeaftale ville også have skabt en forvaltningsramme for yderligere aftaler vedrørende det indre marked, herunder aftaler, som Rådet allerede havde givet bemyndigelse til at føre forhandlinger om, bl.a. om fødevaresikkerhed (2003 og 2008) og el (2006). Derudover ville den have sikret forvaltningsrammen for den aftale om sundhed, som Rådet i 2008 gav bemyndigelse til at føre forhandlinger om.

1 Aftalen om luftfart, aftalen om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej, aftalen om fri bevægelighed for personer, aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering og aftalen om handel med landbrugsprodukter, som alle blev undertegnet den 21. juni 1999.

2 Rådets afgørelse 6176/14 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om en institutionel ramme for bilaterale forbindelser.

De forhandlende parter nåede frem til en aftale om et udkast til en institutionel rammeaftale på teknisk niveau i november 2018. Forbundsrådet afviste at godkende udkastet, og forhandlingerne om de øvrige aftaler gik derfor i stå, da både Rådet i sine konklusioner af 19. februar 2019 og Europa-Parlamentet i sin henstilling af 26. marts 2019 gjorde indgåelsen af nye aftaler om markedsadgang eller forbedrede vilkår i henhold til gældende aftaler betinget af, at den institutionelle rammeaftale blev indgået. Den 26. maj 2021 besluttede Det Schweiziske Forbundsråd ensidigt at afslutte forhandlingerne om den institutionelle rammeaftale.

Den 25. februar 2022 foreslog Forbundsrådet at genoptage forhandlingerne om en vidtrækkende pakke af foranstaltninger vedrørende de bilaterale forbindelser mellem EU og Schweiz, hvorved institutionelle problemer ville kunne løses inden for rammerne af de gældende og kommende aftaler vedrørende det indre marked snarere end i en horisontal aftale. Mellem marts 2022 og november 2023 førte repræsentanter for Kommissionen sonderende drøftelser med Schweiz for at beslutte, om Kommissionen kunne acceptere Forbundsrådets forslag som grundlag for at genoptage forhandlingerne.

Disse drøftelser førte til en fælles forståelse, som beskriver begge parters politiske forståelse af vejen frem mod kommende forhandlinger og komponenterne i og parametrene for en vidtrækkende forhandlingspakke samt ønskede mål for og løsninger på centrale institutionelle og sektorbestemte spørgsmål. Denne fælles forståelse blev godkendt af det schweiziske Forbundsråd den 8. november 2023 og af Europa-Kommissionen den 21. november 2023. Begge parter forpligtede sig til at lade den fælles forståelse danne grundlag for udarbejdelsen af deres respektive forhandlingsmandater og var enige om den fælles ambition om at afslutte forhandlingerne i løbet af 2024.

Det schweiziske Forbundsråd har nu konsulteret det schweiziske parlament og kantonerne om et nyt forhandlingsmandat.

Medlemsstaterne (EFTA-Gruppen3) og Europa-Parlamentet (Udenrigsudvalget og DEEA- delegationen4) aflagde løbende rapport i løbet af de sonderende drøftelser. Europa- Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 4. oktober 2023 til straks at få afsluttet drøftelserne og hurtigt at få vedtaget forhandlingsmandaterne og afsluttet forhandlingerne inden for den nuværende Kommissions og det nuværende Europa-Parlaments mandatperiode.

Formål

Gennem forhandlinger om en vidtrækkende pakke af foranstaltninger vedrørende de bilaterale forbindelser med Schweiz bestræber EU sig på at opnå lige rettigheder for borgerne og lige vilkår for virksomhederne. Dette forudsætter, at der tages fat på længerevarende strukturelle problemer, og at der skabes en ny ligevægt af rettigheder og forpligtelser for EU og Schweiz på tværs af de indbyrdes forbundne aftaler om markedsadgang, samtidig med at der skabes retssikkerhed og en ensartet tilgang inden for de områder af det indre marked, som Schweiz deltager i, samt at de konkrete fordele for borgere og virksomheder i EU og Schweiz udbygges. De gældende og kommende aftaler vedrørende det indre marked bør derfor bygge på princippet om forbud mod forskelsbehandling mellem borgere og lige vilkår for virksomheder.

Aftalerne bør indeholde institutionelle bestemmelser, der afspejler følgende grundlæggende principper og elementer:

3 Gruppen vedrørende Den Europæiske Frihandelssammenslutning

4 Udenrigsudvalget (AFET) og Delegationen for Nordisk Samarbejde og for Forbindelserne med Schweiz og Norge, til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island og til Det Blandede EØS- Parlamentarikerudvalg (DEEA).

– Ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten: en forpligtelse til at fortolke og anvende EU-retten, herunder statsstøttereglerne, ensartet over alt i det indre marked. Dette forudsætter, at aftalerne med Schweiz og de EU-retsakter, som der henvises til i aftalerne, fortolkes og anvendes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols praksis både forud for og efter undertegnelsen af de tilsvarende aftaler

– Løbende tilpasning: en forpligtelse for parterne til at sikre, at aftalerne med Schweiz vedrørende det indre marked løbende tilpasses til EU-retten i takt med dennes udvikling ved hjælp af en hensigtsmæssig beslutningsprocedure og en maksimumfrist for tilpasning af schweizisk ret til relevant EU-ret

– Tvistbilæggelse: en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme, der garanterer Den Europæiske Unions Domstols kompetence til at fortolke EU-retten. Der bør til det formål oprettes en uafhængig voldgiftsret til tvistbilæggelse. Hvis anvendelsen af aftalens bestemmelser indebærer begreber i EU-retten, bør voldgiftsretten have en forpligtelse til at henvise spørgsmålet til Den Europæiske Unions Domstol, som træffer en afgørelse, der er retligt bindende for voldgiftsretten

– Aftalernes indbyrdes forbindelse: den procedure, der skal følges, hvis en af parterne mener, at den anden part ikke har efterlevet voldgiftsrettens afgørelse, bl.a. muligheden for, at den pågældende part kan træffe effektive kompenserende foranstaltninger, der står i rimeligt forhold til den manglende efterlevelse, inden for rammerne af den pågældende aftale eller enhver anden aftale vedrørende det indre marked, herunder hel eller delvis suspension af en sådan aftale eller sådanne aftaler. De gældende bestemmelser om opsigelse, som knytter de aftaler mellem EU og Schweiz, der blev indgået i april 2002, sammen, bør fastholdes

– Den fremadrettede karakter af institutionelle løsninger: De institutionelle bestemmelser, som fastlægges i løbet af forhandlingerne, bør anvendes på og være identiske i gældende og kommende aftaler vedrørende det indre marked med forbehold af tilpasninger, der foretages af tekniske årsager.

Ovennævnte institutionelle bestemmelser bør indgå i de kommende aftaler om el og fødevaresikkerhed, om hvilke forhandlingerne blev suspenderet i 2018, i afventning af at forhandlingerne om den institutionelle rammeaftale blev afsluttet, samt i alle kommende aftaler vedrørende det indre marked. Derudover bør disse bestemmelser finde tilsvarende anvendelse i en kommende aftale om sundhed, som vil give Schweiz mulighed for at deltage i EU's mekanismer og netværk. Aftalen om el bør tage sigte på at fremme elhandelen, øge den sociale velstand, sikre nettets stabilitet og forsyningssikkerheden samt fremme overgangen til et energineutralt system. Den kommende aftale om fødevaresikkerhed bør have til formål at bidrage til oprettelsen af et område med fødevaresikkerhed mellem EU og Schweiz. Aftalen om sundhed bør tage sigte på at fremme et samarbejde til gavn for befolkningen i EU og Schweiz.

Indførelsen af institutionelle bestemmelser i aftalen om fri bevægelighed for personer bør føre til en væsentlig forbedring af EU-borgernes rettigheder i Schweiz og schweiziske statsborgeres rettigheder i EU, bl.a. ved at indarbejde direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit i EU5 i nævnte aftale og ved

5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr.

at indføre en tvistbilæggelsesmekanisme. Ikkeforskelsbehandling mellem medlemsstaterne og gensidighed bør være kernen i aftalen. Betingelserne for, at EU-borgere og schweiziske statsborgere kan opnå tidsubegrænset ophold, bør forbedres. I ændringerne af aftalen om fri bevægelighed for personer bør de gældende schweiziske ledsageforanstaltninger til direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere6 og den senere udvikling i EU-retten på området også præciseres nøjere. Det er muligt, at der skal aftales særlige begrænsede undtagelser.

Indførelsen af institutionelle bestemmelser i aftalen om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej bør ikke ændre aftalens anvendelsesområde, som omfatter international personbefordring med undtagelse af den transport i Schweiz, der udelukkende er indenrigstransport (dvs. national fjerntrafik og regional og lokal transport. Det er muligt, at der skal aftales særlige begrænsede undtagelser.

EU sigter også på at indføre en permanent juridisk bindende mekanisme for det faste og rimelige bidrag, som Schweiz efter aftale mellem parterne yder til EU's samhørighed som led i den nye ligevægt mellem rettigheder og forpligtelser. Derudover bør der indføres et princip om, at Schweiz bidrager til at afholde omkostningerne til udvikling, drift og vedligeholdelse af de EU-informationssystemer, som det har adgang til.

EU bestræber sig i forhandlingerne på at få indført relevante ordninger for Schweiz' tilknytning til EU-programmer, navnlig Horisont Europa, forsknings- og uddannelsesprogrammet for Euratom, aktiviteterne i det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling, programmet for et digitalt Europa, Erasmus+ samt Copernicuskomponenten af EU's rumprogram og rumaktiviteter eller dele heraf.

• Sammenhæng med de gældende regler på samme område

De institutionelle bestemmelser vil ikke ændre formålene med de forskellige aftaler, men de vil sikre en mere konsekvent og ensartet anvendelse af EU-retten på de forskellige områder af det indre marked, som Schweiz deltager i, eller inden for de politikområder, som Schweiz har givet tilsagn om løbende at tilpasse sig til. Princippet om ikkeforskelsbehandling af EU- borgere og lige vilkår for virksomheder i EU og Schweiz vil være centralt for de forskellige aftaler.

• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forhandlingerne om en vidtrækkende pakke af foranstaltninger vedrørende de bilaterale forbindelser mellem EU og Schweiz vil bidrage til opfyldelsen af EU's politiske mål inden for følgende politikområder:

– retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og beskæftigelse

– handel og industri

– sundhed

– transport

– energi

– fødevaresikkerhed

– handel

1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF,

75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).

6 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).

– det indre marked

– konkurrence.

Aftalen om Schweiz' associering med EU-programmer vil desuden bidrage til at fremme Unionens politiske mål inden for følgende politikområder:

– uddannelse og erhvervsuddannelse

– forskning og innovation

– den digitale økonomi og det digitale samfund

– rummet.

Indførelsen af en retlig bindende ramme for Schweiz' finansielle bidrag til EU's økonomiske og sociale samhørighed vil på længere sigt bidrage til Unionens politiske mål inden for dette politikområde ikke mindst ved at skabe retssikkerhed og forudsigelighed.

Endelig vil der med forhandlingerne blive sørget for, at Unionens finansielle interesser beskyttes, fordi det vil blive sikret, at Schweiz yder et passende bidrag til forvaltningen og driften af de programmer og agenturer, som Schweiz deltager i, og de IT-systemer, det har adgang til.

2.

RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

• Retsgrundlag

Retsgrundlaget for denne afgørelse er artikel 218, stk. 3 og 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om fastlæggelse af proceduren for forhandling om og indgåelse af aftaler mellem Unionen og tredjelande. Derudover bør artikel 101 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratomaftalen) finde anvendelse på emner, der er omfattet af Euratomtraktaten.

• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Ikke relevant (enekompetence)

• Proportionalitetsprincippet

Afgørelsen står i rimeligt forhold til målet om at skabe retssikkerhed og sikre en ensartet tilgang inden for de områder af det indre marked, som Schweiz deltager i, og sikre, at enhver, der deltager i EU's indre marked, er underlagt samme regler og forpligtelser.

• Valg af retsakt

Retsaktstypen er fastsat i artikel 218, stk. 3 og stk. 4, i TEUF.

3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant

• Høringer af interessenter

Ikke relevant

• Indhentning og brug af ekspertbistand

Ikke relevant

• Konsekvensanalyse

Ikke relevant

• Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant

• Grundlæggende rettigheder

Ikke relevant

4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET

EU kan indgå aftaler, der får virkninger for EU-budgettet.

Dette gælder aftalen om associering af Schweiz med Horisont Europa, forsknings- og uddannelsesprogrammet for Euratom, aktiviteterne i det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling, programmet for et digitalt Europa, programmet Erasmus+ samt Schweiz' deltagelse i Copernicuskomponenten af EU's rumprogram. Den foreslåede aftale vil fastlægge rimelige og afbalancerede vilkår for Schweiz' finansielle bidrag til de af Unionens programmer, som det deltager i, og omfatte de almindelige udgifter til forvaltningen af programmerne. Aftalen vil omfatte en klausul om gensidighed, som sikrer, at juridiske enheder i Unionen så vidt muligt har adgang til at deltage i de tilsvarende forsknings- og innovationsprogrammer i Schweiz i overensstemmelse med betingelserne i Schweiz' nationale lovgivning.

Dette gælder også aftalerne om indførelse af en mekanisme for Schweiz' finansielle bidrag til omkostningerne til udvikling, drift og vedligeholdelse af de EU-informationssystemer, som Schweiz har adgang til. Der vil også blive indgået aftaler om Schweiz' bidrag til omkostningerne til de af Unionens agenturer og organer, som landet vil deltage i.

De nøjagtige virkninger for budgettet vil afhænge af forhandlingsresultatet.

5. ANDRE FORHOLD

• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Forhandlingerne forventes at blive indledt i starten af 2024. I løbet af de sonderende drøftelser udtrykte Europa-Kommissionen og Schweiz en fælles ambition om at få afsluttet forhandlingerne i løbet af 2024, hvorefter de forskellige aftaler skal undertegnes og indgås.

• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kommissionen henstiller til Rådet at:

– vedtage en afgørelse om bemyndigelse af Europa-Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger med Schweiz om en vidtrækkende pakke af foranstaltninger vedrørende de bilaterale forbindelser med Det Schweiziske Forbund

– vedlægge forhandlingsdirektiverne til Rådets afgørelse

– erstatte og ophæve Rådets afgørelse 6176/14 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om en institutionel ramme for bilaterale forbindelser

– udpege et særligt udvalg, som der skal føres samråd med under forhandlingerne

– rette afgørelsen til forhandleren.

Henstilling med henblik på

RÅDETS AFGØRELSE

om bemyndigelse til at indlede forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om institutionelle løsninger, der skal gælde for aftaler mellem EU og Schweiz vedrørende det indre marked, aftaler, der danner grundlag for Schweiz' faste bidrag til Unionens og samhørighed, og Schweiz' associering med EU-programmer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, stk. 3 og 4,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger:

(1) I februar 2014 konstaterede Rådet, at forbindelserne mellem Unionen og Schweiz havde udviklet sig i retning af større integration. Schweiz havde allerede fået adgang til en række sektorer med tilknytning til det indre marked, og der var planlagt forhandlinger, som ville udvide Schweiz' deltagelse i det indre marked.

(2) Rådet gav derfor Europa-Kommissionen bemyndigelse til at føre forhandlinger om en institutionel rammeaftale, hvorved der ville blive indført institutionelle bestemmelser i gældende og kommende aftaler mellem EU og Schweiz vedrørende det indre marked.

(3) I november 2018 færdiggjorde Europa-Kommissionen og Schweiz et udkast til en institutionel rammeaftale, men forhandlingerne fortsatte om en række spørgsmål, bl.a. fri bevægelighed for personer.

(4) Efter yderligere udvekslinger med Europa-Kommissionen afsluttede Schweiz i maj 2021 ensidigt forhandlingerne om en institutionel rammeaftale.

(5) I februar 2022 foreslog Forbundsrådet en alternativ fremgangsmåde, som bestod af en vidtrækkende pakke af foranstaltninger vedrørende de bilaterale forbindelser mellem EU og Schweiz, bl.a. en ny tilgang til de institutionelle elementer. Disse institutionelle elementer skulle indgå i de enkelte bilaterale aftaler vedrørende det indre marked snarere end i en horisontal aftale. I marts 2022 indledte Europa-Kommissionen og Schweiz sonderende drøftelser for at beslutte, om begge parter kunne indlede forhandlinger på dette grundlag.

(6) I lyset af resultatet af de sonderende drøftelser og på grundlag af mandatet fra 2014 vedrørende en institutionel aftale samt tidligere mandater vedrørende aftaler om el, sundhed og fødevaresikkerhed samt Schweiz' deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og Den Europæiske Unions Jernbaneagentur har Kommissionen foreslået fornyede forhandlinger om en vidtrækkende pakke.

(7) Den vidtrækkende pakke vil omfatte:

– institutionelle bestemmelser i gældende og kommende aftaler vedrørende det indre marked om løbende tilpasning til EU-retten, ensartet fortolkning og anvendelse og tvistbilæggelse

– statsstøtteregler i gældende og kommende aftaler vedrørende det indre marked

– nye aftaler om el og sundhed samt en ajourført og udvidet aftale om fødevaresikkerhed

– en aftale om Schweiz' deltagelse i EU-programmer

– en aftale om Schweiz' deltagelse i Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet

– en aftale om Schweiz' faste finansielle bidrag til at mindske økonomiske og sociale uligheder i Den Europæiske Union og

– andre elementer såsom Schweiz' finansielle bidrag til dets adgang til og brug af IT-systemer.

(8) For at sikre ensartethed og lige vilkår mellem operatører på det indre marked skal de aftaler, der vedrører det indre marked, og de EU-retsakter, som der henvises til i disse aftaler, anvendes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols praksis. Dette gælder al retspraksis før og efter afslutningen af forhandlingerne.

(9) Schweiz' fortsatte deltagelse i det indre marked og en formodet udvidelse heraf forudsætter, at reglerne for forbindelserne med Schweiz på de områder, der er omfattet af aftalerne, er de samme som de regler, der gælder på det indre marked, og at de fortolkes og anvendes på samme måde.

(10) Ensartethed forudsætter desuden, at gældende og kommende EU-ret på de områder, der er omfattet af aftalerne, indarbejdes i aftalerne i takt med, at den indføres, udvikler sig eller ændres. Der bør derfor fastlægges en procedure for indarbejdelsen, herunder en maksimumfrist for gennemførelsen.

(11) Der bør oprettes en uafhængig voldgiftsret til tvistbilæggelse. Hvis anvendelsen af aftalernes bestemmelser involverer begreber i EU-retten, herunder eventuelle undtagelser og garantier, bør voldgiftsretten henvise et spørgsmål til Den Europæiske Unions Domstol med henblik på en bindende afgørelse.

(12) De identiske institutionelle bestemmelser bør indgå i alle gældende og kommende aftaler mellem EU og Schweiz vedrørende det indre marked for at fremme en koordineret og konsekvent anvendelse af aftalerne. Disse institutionelle bestemmelser vil navnlig skulle indarbejdes i følgende gældende aftaler: aftalen om fri bevægelighed for personer7, aftalen om luftfart8, aftalen om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej9, aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering10 og aftalen om handel med landbrugsprodukter11, som alle blev undertegnet den 21. juni 1999. De institutionelle bestemmelser vil også skulle være en del af de kommende aftaler om el og fødevaresikkerhed. De bør finde tilsvarende anvendelse i den kommende aftale om sundhed, hvis den pågældende aftale indeholder bestemmelser om Schweiz' deltagelse i EU-mekanismer og EU- netværk.

7 EUT L 114 af 30.04.2002, s. 6.

8 EUT L 114 af 30.04.2002, s. 73.

9 EUT L 114 af 30.04.2002, s. 91.

10 EUT L 114 af 30.04.2002, s. 132.

11 EUT L 114 af 30.04.2002, s. 369.

(13) Statsstøtteregler, som gælder EU-medlemsstater og Schweiz bør indarbejdes i den gældende aftale om luftfart og i aftalen om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej samt i kommende aftaler vedrørende det indre marked, bl.a. aftalen om el, således at der sikres lige konkurrencevilkår på det indre marked. Desuden bør revisionen af eventuelle statsstøtteregler i Schweiz bygge på materielle og processuelle regler svarende til dem, der anvendes i EU.

(14) Uden at dette berører forpligtelsen til at indarbejde gældende og kommende EU-ret i aftalen om fri bevægelighed for personer og til at overholde principperne om ikkeforskelsbehandling mellem medlemsstaterne og gensidighed, kan det blive nødvendigt at aftale særlige begrænsede tilpasninger til gældende EU-ret vedrørende fri bevægelighed for personer. Eventuelle tilpasninger bør ikke føre til en indskrænkning af de rettigheder, som EU-borgere i dag har i henhold til aftalen om fri bevægelighed for personer.

(15) Uden at dette berører forpligtelsen til at indarbejde gældende og kommende EU-ret vedrørende udstationering af arbejdstagere i aftalen om fri bevægelighed for personer, kan det blive nødvendigt at aftale særlige begrænsede tilpasninger for at tage højde for særlige forhold på det schweiziske arbejdsmarked og sikre aftalens anvendelse. Uden at dette berører principperne om ikkeforskelsbehandling, begrundelse og proportionalitet bør disse tilpasninger begrænses til forudgående meddelelse af den grænseoverskridende levering af tjenester for at lette kontrollen i bestemte sektorer baseret på risikovurderinger, deponering af en finansiel garanti for tjenesteydere, som ikke har opfyldt deres finansielle forpligtelser, samt krav til selvstændige om at fremlægge tydeligt afgrænsede og angivne dokumenter. Unionen kan også indvillige i, at Schweiz ikke behøver at være bundet af fremtidige ændringer af EU-retsakter vedrørende udstationering af arbejdstagere, hvis ændringerne betyder, at beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere svækkes eller mindskes betydeligt med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår, navnlig løn og tillæg.

(16) Uden at dette berører forpligtelsen til at indarbejde gældende og kommende EU-ret inden for de områder, der er omfattet af aftalen om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej, kan der aftales særlige begrænsede tilpasninger på dette område. Disse må ikke ændre aftalens anvendelsesområde, som omfatter international personbefordring, med undtagelse af den transport i Schweiz, der udelukkende af indenrigstransport (dvs. national fjerntrafik og regional og lokal transport.

(17) Med henblik på at konsolidere og uddybe det lange og vellykkede samarbejde mellem EU og Schweiz, navnlig inden for forskning og innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse, ungdom, sport og kultur samt andre områder af fælles interesse, bør en aftale gøre det muligt for Schweiz at deltage mere systematisk i EU- programmer i fremtiden. I aftalen fastlægges de almindelige vilkår og betingelser for Schweiz' deltage i EU-programmer.

(18) De specifikke vilkår og betingelser for Schweiz' deltagelse i EU-programmer for perioden 2021-2027 bør også fastlægges, det gælder navnlig forsknings- og innovationsprogrammerne, aktiviteterne i det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling, samt programmerne et digitalt Europa, Erasmus+, EU4Health og Copernicus.

(19) I lyset af Schweiz' deltagelse i EU's indre marked og for at anspore til en løbende og afbalanceret styrkelse af de økonomiske og sociale forbindelser mellem EU og Schweiz bør EU og Schweiz indføre en ny juridisk bindende mekanisme, der sikrer, at Schweiz efter aftale mellem parterne yder et regelmæssigt og rimeligt finansielt bidrag

til at mindske de økonomiske og sociale uligheder mellem deres regioner. Denne nye juridisk bindende mekanisme bør være klar til EU's næste flerårige finansielle ramme

–

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kommissionen bemyndiges hermed til at føre forhandlinger på Unionens vegne om en vidtrækkende pakke af foranstaltninger vedrørende de bilaterale forbindelser med Det Schweiziske Forbund.

Artikel 2

Forhandlingsdirektiverne fremgår af bilaget.

Artikel 3

Denne afgørelse erstatter og ophæver Rådets afgørelse 6176/14 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om en institutionel ramme for bilaterale forbindelser.

Artikel 4

Forhandlingerne skal føres i samråd med [name of the special committee], der fungerer som et særligt udvalg som omhandlet i artikel 218, stk. 4, i TEUF, og på grundlag af direktiverne i bilaget.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen. Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne Formand