Bilag 1
Bilag 1
Nuværende organisering og kontraktgrundlag
[…]
[…]
[…]
[…]
Frem til september 2021 var RI’s ydelser defineret af en kontrakt med VF (”IPT-kontrakten”), som var baseret på et udbud fra 2015.
IPT-kontrakten udløb den 31. maj 2021. Ejer-kommunerne ønskede i den forbindelse at udarbejde en anden kontraktform, idet RI pr. 2020 var ejer-kommunernes selskab, og kommunerne kunne se et behov for fleksibel tilpasning og dialog om ydelser – bl.a. som følge af nye, nationale krav til affaldsindsamling.
Den nye kontrakt (”Serviceaftalen”) blev udarbejdet i samarbejde mellem repræsentanter for de fem ejer-kommuner, RI og VF (som faciliterer aftalen på vegne af ejer-kommunerne i sammenhæng med relaterede ydelser til affaldsindsamling). Arbejdet tog afsæt i IPT-kontrakten, kommunernes affaldsregulativer (aktuelle og kommende) samt nye nationale krav til affaldsindsamling pr. juli 2021.
Arbejdet var mere omfattende end som så, hvorfor det blev aftalt at forlænge den eksisterende IPT
-kontrakt frem til 1. september 2021, hvorefter den nye Serviceaftale trådte i kraft. Aftalestrukturen er således, at der er indgået en separat Serviceaftale mellem RI og hver af de enkelte ejer-kommuner. De enkelte Serviceaftaler er baseret på samme skabelon (som indeholder generelle vilkår for levering af ydelser, som er ens for alle ejer-kommuner), men indeholder i tillæg hertil særlige vilkår for eksempelvis affaldsløsninger, opsamlingsmateriel, infrastruktur mv., som er konkret aftalt med én eller flere ejer-kommuner.
1
Bilag 1
Nuværende organisering og kontraktgrundlag
[…]
[…]
[…]
[…]
Som bilag C til Serviceaftalen er vedlagt et kontrakttillæg (”Kontrakttillæg”) til den eksisterende aftale ”Fællesordning for indsamling af affald fra husstande og kommunale institutioner” med VF om at facilitere arbejdet med såvel driften som udviklingen af Serviceaftalen, herunder håndtering af kundeservice og dermed alle henvendelser fra borgere, viceværter, ejendomsadministratorer mv. Opgaverne involverer endvidere VF’s administration af og facilitering af arbejdsgrupperne ”Daglig drift” og ”Tværkommunal drift og udvikling”.
Udover ydelser i regi af Serviceaftalen/Kontrakttillægget tilbyder VF en række tillægsydelser, eksempelvis beholderservice. I medfør af Kontrakttillægget er VF forpligtet til at sikre, at sådanne øvrige ydelser, som ikke er omfattet af Serviceaftalen eller Kontrakttillægget, men som måtte være aftalt mellem VF og en eller flere ejer-kommuner individuelt, sker i sammenhæng med ydelserne omfattet af Serviceaftalen og Kontrakttillægget. Det bemærkes, at det ikke er alle fem ejer-kommuner, som har tilkøbt de samme tillægsydelser. Disse tillægsydelser afregnes direkte af VF til de respektive ejer-kommuner.
RI’s indtægt er baseret på betaling fra ejer-kommunerne for udførte ydelser, defineret og prissat i Serviceaftalen, herunder indsamling og transport af affald, udlejning af containere samt relaterede drifts- og udviklingsopgaver. I tillæg til denne betaling fakturerer VF de enkelte ejer- kommuner et administrationsgebyr.
2
Bilag 1
Nuværende organisering
19 ejer-kommuner:
Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj ,Vallensbæk , Brøndby, Egedal, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Herlev, Hillerød, Høje-Taastrup, København, Lyngby- Taarbæk, Rødovre
Den nuværende organisering af samarbejdet kan illustreres således:
Albertslund kommune
Ballerup kommune
Furesø kommune
Ishøj kommune
Vallensbæk kommune
Vestforbrænding
IPT
Serviceaftale + Kontrakttillæg
Individuelle aftaler, eks. vedr. beholder- service
RI
Faciliteres af VF
Kundeservice
3
Bilag 1
Mulige modeller for fremtidig organisering
[…]
[…]
[…]
[…]
Oversigt over modeller, der vil blive gennemgået
Model 1: Fastholdelse af nuværende konstruktion, hvor RI er organiseret som et kapitalselskab under ejerskab af de fem kommuner.
Model 2: Virksomhedsoverdragelse af RI til VF.
4
Bilag 1
Model 1 - Fastholdelse af nuværende konstruktion, hvor RI er organiseret som et kapitalselskab
[…]
[…]
[…]
[…]
Regulering:
Vi finder ikke, at der er regulering, der tilsiger, at den nuværende konstruktion, hvor RI er organiseret som et kapitalselskab, ikke kan eller bør videreføres.
Tværtimod er der netop den 30. august 2022 vedtaget en politisk aftale om gennemførelse af en selskabsgørelse af indsamlingssektoren (af hensyn til at imødegå den opståede konkurrenceforvridning, som følger af Landsskatterettens afgørelse fra oktober 2020 om, at kommunerne ikke må opkræve moms på affaldsydelser).
Vi vurderer det således som en fordel, at RI allerede er organiseret som et aktieselskab, idet krav om selskabgørelse dermed ikke vil fordre en omorganisering (og dertilhørende forandring i eksisterende processer mv.) for aktiviteterne udført i regi af RI.
5
Bilag 1
Model 1 - Fastholdelse af nuværende konstruktion, hvor RI er organiseret som et kapitalselskab
[…]
[…]
[…]
[…]
Regulering – § 60 a fællesskab:
I dag er IPT indskudt som mellemled mellem de fem ejer-kommuner, og ud fra et juridisk, organisatorisk perspektiv synes IPT at udgøre et unødigt og administrativt tungt dobbeltled.
Dette bestyrkes af, at bestyrelsen i såvel IPT som RI er fuldstændigt sammenfaldende, og at aftaler indgået på vegne af RI også er påtegnet (og dermed forpligtende) for IPT. Med andre ord finder vi ikke, at der mellem IPT og RI reelt består en adskillelse, som kvalificerer sig til at begrunde en organisering med både et kommunalt fællesskab og et underliggende kapitalselskab.
Efter vores vurdering er der ikke regulering, der kræver, at aktierne i RI fremadrettet skal ejes gennem et fælleskommunalt selskab – og dermed forhindrer, at disse ejes direkte af de fem ejer-kommuner.
Ved at eje aktierne direkte undgår ejer-kommunerne også at skulle igennem en (potentiel langstrakt) godkendelsesproces hos Ankestyrelsen ved overskridelse af de tærskelværdier, der følger af kommunestyrelseslovens § 60 a, da kommuners deltagelse i et aktieselskab ikke kræver tilsynets godkendelse.
6
Bilag 1
Model 1 - Fastholdelse af nuværende konstruktion, hvor RI er organiseret som et kapitalselskab
[…]
[…]
[…]
[…]
Styring/governance:
De enkelte ejer-kommuner ejer i dag RI 100 pct. via deres ejerskab af IPT, og i governancemæssig henseende er de fem ejer-kommuner således tillagt den fulde kontrol over RI.
Bestyrelsen i RI er i dag sammenfaldende med bestyrelsen i IPT (i daglig tale benævnt ”enhedsbestyrelsen”) og udgøres af borgmestrene for de fem deltagerkommuner, med undtagelse af Xxx Xxxx Xxxxxxxxx, medlem af kommunalbestyrelsen for Vallensbæk Kommune samt formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget. Ikke blot i ejerskabsmæssig henseende, men ligeledes i ledelsesmæssig henseende ses de fem ejer-kommuner således i dag at besidde fuld kontrol over selskabet.
Ved model 1 er der således tale om en enkel styringskæde, idet ejer og ”bruger”- kommunerne er de samme, ligesom ledelsen består af de samme medlemmer. Vi vurderer, at dette medfører øgede muligheder for, at RI kan agere agilt i beslutningsprocesser, idet der i organisatorisk henseende er kort vej fra idé til beslutning, ligesom det forventes lettere at opnå enighed blandt fem kommuner (fremfor de 19 der indgår i VF).
Omvendt bemærker vi, at står RI på ”stand alone” basis forstået på den måde, at RI (i modsætning til, hvis de var en del af VF’s organisation) ikke vil have mulighed for at trække på kompetencer, systemer mv. fra en stor organisation.
7
Bilag 1
Model 1 - Fastholdelse af nuværende konstruktion, hvor RI er organiseret som et kapitalselskab
[…]
[…]
[…]
[…]
Styring/governance:
I denne forbindelse bemærker vi dog, at den pågældende organiseringsmodel, hvorefter der er fuld sammenfald mellem bestyrelserne i to juridiske enheder, grundlæggende strider imod almindelige principper for god selskabsledelse, idet en sådan konstellation pr. definition fordrer, at de pågældende personer ”kontrollerer” sig selv og dermed ikke kan anses som uafhængige.
Således følger det af Anbefalingerne for god Selskabsledelse (link), pkt. 3.2.1, at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer anbefales at være uafhængige, så bestyrelsen kan handle uafhængigt af særinteresser. Endvidere følger det af Anbefalingerne, at et medlem - for at være uafhængig - ikke må repræsentere eller have tilknytning til en kontrollerende aktionær.
Anbefalingerne for god Selskabsledelse er retningslinjer for ”best practice” for ledelse af selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked i Danmark. Anbefalingerne finder således ikke direkte anvendelse på almindelige kapitalselskaber og dermed heller ikke på RI.
Ikke desto mindre er Anbefalingerne i høj grad udtryk for, hvad der ud fra en mere generel vurdering anses som værende udtryk for god governance praksis, og henset til RI’s status som kommunalt ejet selskab anbefaler vi, at disse governancemæssige hensyn tages i betragtning ved valg af fremtidig organiseringsform samt sammensætning af ledelsen.
8
Bilag 1
Model 1 - Fastholdelse af nuværende konstruktion, hvor RI er organiseret som et kapitalselskab
[…]
[…]
[…]
[…]
Styring/governance:
Ligeledes synes en sådan model at stride imod de grundlæggende overvejelser, der danner grundlag for rationalet bag ønsket om at selskabsgøre affaldsbranchen, herunder særligt set i lyset af bestyrelsessammensætningen i såvel IPT som i RI, som alene (med undtagelse af et enkelt medlem) består af borgmestre og dermed af forvaltningsmedlemmer. Således fremgår det af Deloittes analyse af kommunal håndtering af husholdningsaffald i forbindelse med implementering af Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi , april 2021 (link), at:
”Formålet med selskabsgørelsen er at adskille kommunernes myndighedsopgave fra driftsopgaven samt sikre god selskabsledelse og lige konkurrencevilkår mellem offentlige og private operatører.” (s. 95)
Selskabsgørelse forudsættes i rapporten endvidere at have følgende fordel:
”Klar adskillelse af myndighedsopgaven og driftsopgaven. Ved at adskille driftsopgaven sikres en armslængde mellem myndighedsopgaven og driftsopgaven og uafhængighed i driftsopgaven, uanset om selskabet selv forestår opgaven eller udbyder opgaven til eksterne vognmænd. Ved at sikre en klar adskillelse mellem myndighedsopgaven og driftsopgaven sammenblandes ikke interesser, herunder kommunens opgave med at supervisere affaldsselskabets udførelse af affaldsindsamlingen.” (s. 95)
9
Bilag 1
Model 1 - Fastholdelse af nuværende konstruktion, hvor RI er organiseret som et kapitalselskab
[…]
[…]
[…]
[…]
Styring/governance – set i kontraktuelt perspektiv:
Ved vurderingen af de styringsmæssige konsekvenser relateret til den nuværende konstruktion, finder vi ikke, at der kan ses bort fra den omstændighed, at VF spiller en afgørende rolle i driften og udviklingen af RI’s opgavevaretagelse. Idet en så væsentlig del af aktiviteterne i RI de facto udøves i regi af VF (som de enkelte ejer-kommuner godt nok er medejere af, men jo ikke har kontrol over), kan det ikke undgås at spille en rolle, at særligt de for driften væsentlige beslutninger udøves i regi af en tredjepart (VF).
De enkelte ejer-kommuner er selvsagt tillagt de fulde ejerbeføjelser over RI qua deres 100 pct. ejerskab af IPT og kan derigennem definere og fastlægge de krav, som RI skal leve op til i deres opgavevaretagelse, men idet de alt andet lige ikke har det fulde ejerskab (eller majoriteten) af VF, kan de ikke tilsvarende kontrollere, hvorledes opgavevaretagelsen reelt håndteres af VF.
Vi anbefaler derfor, at det som led i drøftelserne vedr. governance og styring ligeledes tages højde for det særegne, kontraktuelle aftalekompleks, der regulerer forholdet mellem ejer- kommunerne, IPT, RI og VF, idet det i denne konkrete situation synes svært at adskille disse to forhold.
10
Bilag 1
Model 1 - Fastholdelse af nuværende konstruktion, hvor RI er organiseret som et kapitalselskab
[…]
[…]
[…]
[…]
Kontraktuelle- og ”forsyningssikkerhedsmæssige” overvejelser:
Det nuværende aftalekompleks karakteriseret ved at bestå af en lang række aftaler med krydsende indholds- og ansvarsområder, som vurderes komplicerede at styre (såvel ud fra juridiske, men også contract management hensyn).
Ud fra et juridisk synspunkt vurderer vi det ligeledes atypisk, at en tredjepart (VF) er ansvarlig for at facilitere en aftale (Serviceaftalen), som de ikke selv er part i. Ydermere vurderer vi, at mængden af involverede interessenter i den nuværende, kontraktuelle konstellation at kunne skabe usikkerhed omkring ansvar og pligter.
Der er for nuværende bl.a. indgået en række aftaler mellem de respektive ejer-kommuner og VF vedr. ”borgerrettede” ordninger, såsom beholderservice og tømning af nedgravede kuber, ligesom det også er VF, der står for at håndtere kundeservice og dermed alle henvendelser fra borgere, viceværter, ejendomsadministratorer mv. i relation til de ydelser, som RI leverer. Ligeledes står VF i dag for at sikre, at alle relevante data om adresser, beholdere, tømmehyppigheder, bestillinger, tilmeldinger, adgangsforhold, AT- sager, henvendelser mv. løbende bliver opdateret og gjort tilgængelige for kommunen én gang om måneden via møde med kommunerne og øvrige fora i regi af IPT.
11
Bilag 1
Model 1 - Fastholdelse af nuværende konstruktion, hvor RI er organiseret som et kapitalselskab
[…]
[…]
[…]
[…]
Kontraktuelle- og ”forsyningssikkerhedsmæssige” overvejelser:
Uden at have foretaget en nærmere vurdering af tilfredsheden med den nuværende ordning (det være sig fra brugerne, RI, IPT eller VF) vurderer vi det dog nærliggende, at der ikke kan undgå at opstå situationer, hvor den daglige drift og faciliteringen af Serviceaftalen medfører unødigt dobbeltarbejde og/eller usikkerhed omkring opgavevaretagelsen (og ansvaret herfor) for såvel RI og VF.
I denne forbindelse bør det ligeledes iagttages, at reglerne om kompetenceoverdragelse til kommunale fællesskaber kræver, at der ikke er sammenfald mellem de opgaver, som to kommunale fællesskaber løser i henhold til den kompetence, der er overdraget til de pågældende fællesskaber.
Kompetenceoverdragelse til § 60- og/eller § 60a-fællesskaber sker således gennem fællesskabets vedtægter, hvormed ansvaret for opgaverne flyttes fra kommunen til fællesskabet. Når kompetencen er overdraget til fællesskabet, er det fællesskabet, der også bærer det fulde ansvar for løsning af de overdragne opgaver. En kommune kan ikke retligt overdrage samme kompetence to gange til to forskellige fællesskaber.
De respektive ejer-kommuner vil altså derved heller ikke kunne overdrage den samme eller overlappende kompetence til såvel IPT og VF.
12
Bilag 1
Model 1 - Fastholdelse af nuværende konstruktion, hvor RI er organiseret som et kapitalselskab
[…]
[…]
[…]
[…]
Kontraktuelle- og ”forsyningssikkerhedsmæssige” overvejelser:
Som VF’s vedtægter er formuleret, er de deltagende kommuner alene forpligtede til at lade VF modtage affald i henhold til kommunernes affaldsregulativer, men ikke til at anvende VF’s øvrige aktiviteter og faciliteter. I medfør af vedtægterne for IPT udfører denne ikke affaldsbehandling (modtage-opgaven), men andre aktiviteter knyttet til kommunernes lovpligtige indsamlingsordninger.
I medfør af vedtægterne ses der således ikke at være overlap mellem de kompetencer, der er overdraget til hhv. IPT og VF. Denne kompetenceoverdragelse skal selvfølgelig være af reel og ikke blot formel karakter, og i den daglige drift af RI – og i dets samarbejde med VF
– skal denne kompetencedragning dermed også opretholdes.
Det indgår ikke i dette beslutningsoplæg at foretage en vurdering af de økonomiske aspekter forbundet med en hjemtagning af en eller flere ydelser fra VF til RI, men ud fra et juridisk synspunkt vurderer vi det nærliggende at overveje muligheden herfor (særligt i relation til de ydelser, som har et borgerrettet perspektiv, og som ikke direkte er forbundet med modtagelse af affald). Dette da vi umiddelbart vurderer, at en hjemtagning vil kunne efterlade ejer-kommunerne med en større råderet over opgavevaretagelsen og dermed serviceniveauet.
13
Bilag 1
Model 1 - Kombinationsmuligheder
[…]
[…]
[…]
[…]
På baggrund af det ovenstående er det vores vurdering, at model 1 kan tænkes i en række forskellige variationer, og vi anbefaler, at der som led i vurderingen af den fremtidige organisering af RI ikke blot ses på det rent organisatoriske, men ligeledes på den fremtidige organisering af det aftalekompleks, som for nuværende synes at udgøre en helt afgørende forudsætning for RI’s virksomhed.
De forskellige kombinationsmuligheder kan visualiseres således:
Ydelser
Forbliver i VF
Således kan organiseringen af RI i form af et aktieselskab tænkes opretholdt både med IPT som ”mellemliggende” ejer eller gennem direkte ejerskab af de fem ejer-kommuner, ligesom det nuværende setup med IPT som ”mellemliggende” ejer kan opretholdes både med og uden en samtidig hjemtagning af en eller flere opgaver fra VF.
Hjem- tagning
Fortsat ejerskab af RI via IPT
Ejerskab
Direkte via ejer- kommunerne (nedlæggelse af IPT)
14
Bilag 1
Model 2 - Virksomhedsoverdragelse af RI til VF
[…]
[…]
[…]
[…]
Regulering:
Vi finder ikke, at der er regulering, der forhindrer, at de aktiviteter, der for nuværende drives i regi af RI, kan drives i et særskilt datterselskab under VF’s organisation.
Allerede i dag er de fem ejer-kommuner ligeledes interessenter i VF og ved overdragelsen af RI til VF, vil der således blot være tale om, at den kompetence vedr. affaldsindsamling, der er overdraget fra de fem kommuner til RI (via IPT), nu overdrages til VF. En sådan overdragelse fordrer selvsagt, at vedtægterne for VF kan rumme en sådan kompetenceoverdragelse.
I relation til de regulatoriske rammer i tilfælde af overdragelse af RI til VF (det være sig såvel i forhold til en aktiv- som en aktieoverdragelse) synes det værd at bemærke, at affaldssektoren i disse år gennemgår en væsentlig forandringsproces, hvilket i særdeleshed kan tilskrives vedtagelsen af Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi i 2020.
Senest har klimaplanen udmøntet sig i vedtagelsen af lov nr. 898 af 21. juni 2022 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet, hvis primære formål er at udmønte dele af Klimaplanens afsnit IV om en stærk genanvendelsessektor.
Vi forventer, at disse nye regler vil medføre væsentlige ændringer i VF’s organisation, ligesom vi formoder, at væsentlige dele af de områder, der drives i regi af VF, vil skulle udbydes og dermed udskilles fra VF.
15
Bilag 1
Model 2 - Virksomhedsoverdragelse af RI til VF
[…]
[…]
[…]
[…]
Styring/governance:
Med model 2 lægges der op til, at RI videreføres som datterselskab under VF’s organisation. Der er lagt op til, at RI fortsætter i sin nuværende form, herunder med egen økonomi (afgrænset fra de øvrige opgaver i VF) samt med egen ledelse og bestyrelse.
I henhold til de selskabsretlige regler varetager bestyrelsen i RI den overordnede og strategiske ledelse, hvorimod direktøren varetager den daglige ledelse. Hvor direktionen således træffer beslutning i relation til spørgsmål om selskabets daglige drift, træffer bestyrelsen således beslutning af strategisk og væsentlig karakter eller om forhold, som anses som usædvanlige, selskabets forhold taget i betragtning. Bestyrelsen er dog afskåret fra at træffe beslutninger, der i medfør af selskabsloven (eller RI’s vedtægter) henligger under generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er det forum, hvor RI kapitalejer(e), udøver sin indflydelse.
Såfremt RI indgår i VF som et særskilt datterselskab, vil det således være VF’s bestyrelse, der vil udgøre generalforsamlingen i RI – og således ikke de fem ejer-kommuner (via IPT), som tilfældet er i dag.
16
Bilag 1
Model 2 - Virksomhedsoverdragelse af RI til VF
[…]
[…]
[…]
[…]
Styring/governance:
Generalforsamlingen er omnipotent, hvilket betyder, at den er øverste myndighed i alle selskabets anliggender. Dette betyder imidlertid ikke, at generalforsamlingen er kompetent i alle typer af beslutninger.
Kompetencefordelingen mellem selskabets ledelse (bestyrelsen og direktionen) samt generalforsamlingen er fastlagt på en sådan måde, at selskabsloven obligatorisk henlægger de for selskabet afgørende beslutninger til generalforsamlingen.
De beslutninger som i medfør af selskabsloven alene kan træffes af generalforsamlingen vedr. eksempelvis;
• beslutning om ændring af vedtægter for RI,
• formål og kapital,
• valg (og afsættelse) af flertallet bestyrelsesmedlemmer i RI,
• valg af revisor,
• godkendelse af årsrapport og udlodning af udbytte, og
• beslutning om ophør ved likvidation eller fusion / spaltning.
17
Bilag 1
Model 2 - Virksomhedsoverdragelse af RI til VF
[…]
[…]
[…]
[…]
Styring/governance:
Såfremt RI vil være forankret som et særskilt datterselskab under VF, vil beslutninger, som ikke henhører under den daglige ledelse i RI, træffes af bestyrelsen. Forudsat bestyrelsen i RI efter overdragelsen til VF fortsat består af repræsentanter for de fem ejer-kommuner, vurderer vi således ikke, at der vil være nogen forskel i relation til, hvorledes denne beslutningsproces foregår i dag.
Såfremt en given beslutning er henlagt til generalforsamlingen, vil beslutningen skulle træffes af bestyrelsen i VF på vegne af VF som kapitalejer i RI.
Beslutninger i RI vil således fortsat blive truffet af RI bestyrelse som hidtil, medmindre beslutningen kræver generalforsamlingens og hermed VF’s tiltrædelse.
Vi gør i denne forbindelse opmærksom på, at det er generalforsamlingen, der vælger flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Vedtægterne kan godt tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen, men det er ikke muligt i vedtægterne at fratage generalforsamlingen dets pærogativ i forhold til at udpege flertallet.
18
Bilag 1
Model 2 - Virksomhedsoverdragelse af RI til VF
[…]
[…]
[…]
[…]
Styring/governance:
Der er selvsagt ikke noget til hinder for, at generalforsamlingen ved hvert valg peger på repræsentanter for de pågældende fem ejer-kommuner, men det er ikke en ret, der kan optages (og dermed sikres) i vedtægterne.
Ved overdragelsen af RI til VF vil der således i styrings- og governancemæssige henseende særligt være to forhold, som vi anbefaler overvejes nøje;
• dels det forhold, at de fem ejer-kommuner ikke længere vil udgøre den øverste myndighed i form af generalforsamlingen i RI,
• dels at der ikke kan sikres de fem ejer-kommuner en ret til at udpege (og afsætte) bestyrelsen i RI.
Dertil bemærker vi, at RI – såfremt selskabet indgår som en del af VF’s organisation – alt andet lige også må forventes at blive en del af de overliggende selskabspolitikker, strategier mv., som i øvrigt driver VF koncernen. Dette kan selvfølgelig i en række situationer vise sig at være en fordel, idet RI bliver en del af en (forventelig) robust organisation, som formodes mindre sårbar, men i styringsmæssig henseende har det som naturlig følge, at de fem ejer- kommuner alt andet lige må opnå en mindre grad af styring og beslutningskompetence.
19
Bilag 1
Model 2 - Virksomhedsoverdragelse af RI til VF
[…]
[…]
[…]
[…]
Kontraktuelle- og ”forsyningssikkerhedsmæssige” overvejelser:
Som et integreret datterselskab i VF bliver RI en del af en af Danmarks største organisationer, der beskæftiger sig målrettet med affald og ressourcer samt de dertilhørende faglige kompetencer inden for lovgivning, udbud, drift og innovation, medarbejderudvikling, kundebetjening og back office funktioner.
Qua VF’s størrelse og mangeårig virke på affaldsområdet har de specialiseret og stor erfaring inden for området, ligesom størrelsen af organisationen tillader muligheden for et solidt organisatorisk og administrativt apparat, herunder med HR afdeling og tilhørende funktioner (lønsystemer, overenskomster og lokalaftaler, medarbejderkompetanceudvikling mv.), indkøbsfunktioner, IT– og økonomi systemer, mv.
Ved at blive en del af VF’s organisation finder vi således, at der består oplagte muligheder for stordriftsfordele og for at trække på viden og kompetencer indenfor affaldsområdet. Et område, som grundlæggende er karakteriseret ved at være underlagt kompliceret lovgivning, og som - henset til de væsentlige ændringer af sektoren de kommende år – ikke synes at blive mindre kompliceret.
Ved at indgå i VF’s organisation vurderer vi også, at RI vil være sikret en bredere varetagelse af sine interesser i forhold til staten og øvrige interessenter, herunder f.eks. i forhold til ny lovgivning mv.
20
Bilag 1
Model 2 - Virksomhedsoverdragelse af RI til VF
[…]
[…]
[…]
[…]
Kontraktuelle- og ”forsyningssikkerhedsmæssige” overvejelser:
Ved at lade RI indgå som en del af VF’s organisation synes der at være en oplagt mulighed for at forenkle det nuværende kontraktuelle aftalekompleks, som eksisterer mellem RI, IPT, VF og de fem ejer-kommuner, ikke mindst i forhold til at skabe klarhed og synlighed omkring ansvars- og ydelsesområder.
Ved det oprindelige forslag fra 2020 var det tanken, at RI ved overdragelsen til VF skulle indgå som et særskilt og selvstændigt datterselskab, og det har ligeledes hidtil været forventningen, at der vil skulle indgås en række (koncerninterne) serviceaftaler mellem RI og VF vedr. de ydelser, der i dag leveres af VF til RI.
Ved en integration af RI i VF som et selvstændigt datterselskab ses der således stadig at være et behov for at regulere leveringen af disse ydelser, ligesom der stadig vil være behov for regulering af eventuelle ”særaftaler” mellem enkelte kommuner og VF, såfremt disse ordninger ønsket opretholdt på sigt.
Såfremt det nuværende aftalekompleks i realiteten blot erstattes med koncerninterne serviceaftaler mellem RI og VF, vurderer vi ikke, at overdragelsen i praksis vil udgøre en (såvel administrativ som økonomisk) forenkling set i forhold til det nuværende setup.
21
Bilag 1
Model 2 - Virksomhedsoverdragelse af RI til VF
[…]
[…]
[…]
[…]
Kontraktuelle- og ”forsyningssikkerhedsmæssige” overvejelser:
Alternativt anbefaler vi, at der ses nærmere på muligheden for at indlemme RI’s aktiviteter i VF’s organisation (eventuelt i form af en aktivoverdragelse) uden at lade RI indgå i VF som et selvstændigt datterselskab med selvstændig ledelse, mod samtidig at lade VF stå for det fulde ansvar for løsning af indsamlingsopgaven.
Dette vil selvsagt betyde, at de enkelte ejer-kommuner kommer længere væk fra udførelsen af de indsamlingsopgaver, der i dag udføres af RI, men vi vurderer samtidig, at det vil skabe øget klarhed over ansvar og rollefordeling i henhold til opgavevaretagelsen samt en administrativ forenkling i forhold til det nuværende setup.
22