Kortbestemmelser for Eurocard privatkort.
Kortbestemmelser for Eurocard privatkort.
Bestemmelser nr. 17 ECP, april 2021.
Disse bestemmelser er gældende fra 15. juni 2021
Kapitel I Ordforklaringer og generelle bestemmelser
Kapitel II Bestemmelser for Eurocard
Kapitel III Særligt omkring tilknyttede
fordele
Kapitel IV Lov om betalinger,
§§ 99-100
KAPITEL I
– ORDFORKLARINGER OG GENERELLE BESTEMMELSER
Eurocard udbydes af SEB Kort Bank, Danmark, filial af SEB Kort Bank AB (Sverige), et selskab i SEB-koncernen, der udsteder og administrerer betalingskort. SEB Kort Bank betegnes herefter som kortudsteder. Kortene udstedes som Eurocard, Eurocard Gold, Eurocard Platinum.
SEB KORT BANK
SEB Kort Bank, Danmark, filial af SEB Kort Bank AB (Sverige)
CVR-nr. 25804759
Xxxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx V.
Postadresse: Postboks 000 0000 Xxxxxxxxx X, Xxxxxxx Telefon x00 00 00 00 00
Telefon Kundeservice x00 00 00 00 00
Platinum Kundeservice x00 00 00 00 00 E-mail: xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx
Platinum e-mail: xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx Hjemmeside: xxxxxxxx.xxx
Hovedkontor: SEB Kort Bank AB Org. nr. 556574-6624
Xxxxxxxxxxxx 0
106 40 Stockholm, Sverige
Telefon: (+46) 08 – 14 70 00
Hjemmeside: xxx.xx
TILSYNSMYNDIGHED
SEB Kort Bank er under tilsyn af Finansinspektionen, Box 7821, 107 97 Stockholm, Sverige, og er registreret under xxx.xx. 041503. SEB Kort Bank er endvidere under begrænset tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx Ø og er registreret i Finanstilsynet under FT nr. 5127.
KORTTYPER
Privatkort
Et Eurocard, som kan anvendes til betaling af dine private udgifter. Til en privatkort kortkonto kan du knytte en kreditaftale, hvilket gør det muligt at betale saldoen delvist – jf. nedenfor pkt. 7. Du kan altid betale den fulde saldo og derved undgå rentetilskrivning. Et privatkort, i tilknytning til et firmakort, betegnes også som et
privatkort, men har normalt ingen eller stærkt begrænsede fordele tilknyttet.
Familiekort
Et ekstra privat Eurocard, som kan udstedes til ægtefælle/samlever og børn til en indehaver af et Eurocard privatkort. Personen skal være over 18 år. Der er ikke en særskilt kortkonto til et familiekort.
Familiekortindehaveren har fuldmagt til at belaste privatkortindehaverens kortkonto med forbruget. Det fysiske familiekort er af samme type som privatkortet, men med særskilt kortnummer. Se pkt. 2.25 nedenfor.
ORDFORKLARINGER
Når følgende ord anvendes i disse kortbestemmelser, skal de forstås i overensstemmelse med følgende definitioner:
Beløbsreservationer
Et beløb som en betalingsmodtager kan forhåndsreservere på dit kort som sikkerhed for betalingen, indtil selve betalingstransaktionen gennemføres.
Betalingsmodtager
De forretningssteder, hvor Eurocard kan bruges som betalingsmiddel.
Forretningsstederne vil normalt skilte med Mastercard-logoet.
Danmark
Omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.
Debitorrente
Den rentesats udtrykt i en fast eller variabel procentsats, der anvendes på årsbasis på de udnyttede kreditmuligheder.
Faktureringsdato
Den dato, hvor kortudsteder opgør kortkontoen, og hvor forfalden saldo faktureres. Faktureringsdatoen fremgår af dit kontoudtog.
Forfaldsdato
Sidste rettidige betalingsdato for forfalden saldo, som er faktureret ved afslutning af en opsamlingsperiode. Forfaldsdatoen er tidligst første bankdag i måneden efter faktureringsdatoen.
Henstand
Aftale med kortudsteder om en betalingsfri måned.
Indløser
Betalingsmodtagerens udbyder, dvs. den, som indgår aftale med betalingsmodtageren om tilslutning til Mastercard-betalings- systemet.
Kontaktløs betaling
Med kort der bærer symbolet på forsiden, kan du gennemføre betalinger i butikker, automater m.m. via kortets indbyggede sender; uden at du sætter kortet ind i kortterminalen.
Kontohaver
Den person, til hvem kortkontoen er oprettet.
Kontoudtog
Den månedlige oversigt over posteringer, der udfærdiges i forbindelse med faktureringen. Kortet
Et Eurocard – inklusive kortnummeret eller en såkaldt token (unik digital kode som erstatter det oprindelige kortnummer af sikkerhedsmæssige grunde). Kortet er tilknyttet Mastercard betalingssystemet. Kortindehaver
Den person, til hvem et Eurocard er udstedt.
Kortkonto
Den betalingskonto, hvorpå posteringer, debiteringer såvel som krediteringer i forbindelse med dit Eurocard opsamles. Der oprettes en kortkonto til ethvert kort – dog ikke til familiekort.
Kortudsteder
Kortudsteder er SEB Kort Bank, Danmark, filial af SEB Kort Bank AB, Sverige.
Kreditmaksimum
Det maksimale beløb, du kan trække på din kortkonto, hvorpå det er aftalt, at saldoen kan betales delvist, idet der til kontoen er knyttet en kreditaftale.
Mastercard Identity Check
En engangskode du bruger til at bekræfte dit køb med og som sikrer dig mod, at andre kan anvende dit kort.
Mobil enhed
Mobiltelefon, tablet, ur, armbånd eller lignende udstyr med adgang til internettet eller andet netværk for telefon- eller datatrafik.
Opsamlingsperiode
Perioden mellem to faktureringsdatoer, i hvilken dit forbrug m.m. opsamles på kortkontoen.
Overtræksgebyr
Gebyr, der opkræves, hvis saldoen på kort- kontoen overskrider det fastsatte kreditmaksimum.
PEP
Politisk Eksponeret Person (PEP) er personer der bestrider eller har bestridt et særligt offentligt tillidshverv. Finanstilsynet offentliggør en liste over disse personer. Til gruppen henregnes også de pågældende personers nære familie
Personlige sikkerhedsfunktioner Personligt tilpassede funktioner som kortudsteder stiller til rådighed eller godkender til autoriseringsformål, f.eks.
anvendelse af PIN-kode, NEM-ID, eller læsere af biometrisk information som f.eks. fingeraftrykslæsere eller ansigtsscanning.
PIN-kode
Din 4-cifrede personlige kode, der er knyttet til kortet.
Prisbladet
Den til enhver tid gældende oversigt over årlige kortafgifter, rentesatser, gebyrer mv. for Eurocard.
Referencerente
Den rentesats, som ligger til grund for ændringer i debitorrenten.
Referencevekselkurs
Den vekselkurs, som ligger til grund for eventuel valutaveksling, og hvortil der lægges et valutakurstillæg, jf. prisbladet.
Saldo
Størrelsen af dit mellemværende med SEB Kort Bank på kortkontoen.
SMS One Time Password
SMS One Time Password er en engangskode du får tilsendt via SMS når du handler på nettet hos et forretningssted der er tilmeldt Mastercard Identity Check.
Stærk Kundeautentifikation
En autentifikation, som er baseret på anvendelsen af to eller flere elementer, der er kategoriseret som viden, besiddelse og iboende egenskab, der er uafhængige, så brud på et element ikke svækker pålideligheden af de andre elementer, og er designet på en sådan måde, at fortroligheden af autentifikationsdata beskyttes.
Varigt medium
Ethvert instrument, der gør det muligt for brugeren af betalingstjenesten at lagre information, der er rettet personligt til den pågældende, på en måde der tillader fremtidig søgning i et tidsrum, der er afpasset efter informationsformålet, og som giver mulighed for uændret gengivelse af den lagrede information, fx i form af brev eller e- mail.
1. Generelle bestemmelser
1.1 Eurocard-aftalen
Din aftale med kortudsteder om anskaffelse og brug af Eurocard består af ansøgnings- skemaet (papirbaseret eller digitalt), disse kortbestemmelser og prisbladet.
1.2 Sprog
Eurocard-aftalen indgås på dansk, og kommunikation mellem kortudsteder og kortindehaver vil foregå på dansk, medmindre andet sprog aftales i det enkelte tilfælde.
1.3 Kommunikation og meddelelser
Kortudsteder kommunikerer skriftligt ved brev, medmindre der er aftalt elektronisk kommunikation med kortindehaveren. Hvis kortindehaver har oplyst e-mailadresse eller anden elektronisk adresse/postkasse mv. anses dette for at være en aftale om elektronisk kommunikation og et samtykke til, at der kan kommunikeres pr. e-mail, sms
eller anden elektronisk kommunikationsform. Kortudsteder kan dog altid vælge at kommunikere skriftligt ved brev.
For at kunne modtage push beskeder fra kortudsteder, skal kortindehaveren tillade dette via indstillingerne i den mobile enhed.
Hvis Xxxxxxxxxxxx opdager misbrug eller har mistanke om misbrug af dit kort, vil vi kontakte dig via sms, telefon, e-mail eller post. Du vil af sikkerhedsmæssige grunde også blive bedt om at bekræfte din identitet. Kortudsteder vil i den sammenhæng aldrig spørge om fx CVC kode eller PIN-kode.
Generel information om sikkerhed og forholdsregler mod misbrug fremgår af hjemmesiden.
Kommunikation via e-mail, herunder fremsendelse af kortbestemmelser og prisbladet via link, kræver adgang til internettet og oprettelse af en e-mail- adresse.
1.4 Ret til at modtage kortbestem- melser
Du har til enhver tid i løbet af kontraktforholdet ret til at modtage ansøgningsskemaet, kortbestemmelserne og prisbladet på papir eller andet varigt medium.
1.5 Fortrydelsesret
Ifølge lov om visse forbrugeraftaler og lov om kreditaftaler har du som ny kortindehaver fortrydelsesret. Tilsvarende har du fortrydelsesret, hvis du nyopretter en kredit i tilknytning til et eksisterende kort.
Fortrydelsesfristen er 14 dage fra tidspunktet for indgåelse af aftalen.
Du har efter forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den bestilte tjenesteydelse. Fortrydelsesfristen begynder først, når du har modtaget disse oplysninger på skrift (fx på papir eller e-mail).
Hvis du fx afgiver din bestilling mandag den 1., og i den forbindelse har fået de nævnte oplysninger, har du frist til og med mandag den 15. Har du først fået oplysningerne senere, fx onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du inden udløbet af fortrydelsesfristen blot meddele det til kortudsteder/kreditgiver og indsende kortet i overklippet stand, henholdsvis meddele at du fortryder oprettelsen af kreditaftalen.
Efter udløbet af fortrydelsesretten opkræver kortudsteder et gebyr ved opsigelse inden for de første 6 måneder.
En skriftlig underretning om udnyttelse af fortrydelsesretten – fx pr. brev eller e-mail – skal blot sendes inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du fx sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen. Underretning om, at du har fortrudt aftalen, sendes til kort- udsteders adresse eller e-mail-adresse som anført i indledningen til disse bestemmelser. Du kan også ringe til os.
Hvis du har udnyttet kreditmuligheden under din kreditaftale, og du udnytter din ret til at fortryde oprettelsen af kreditaftalen, skal du betale saldoen og de renter, der er påløbet fra den dato, hvor du udnyttede kreditmuligheden og frem til den dato, hvor saldoen betales tilbage, uden unødig forsinkelse og senest 30 kalenderdage efter, at du har givet kortudsteder meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten. Renterne beregnes på grundlag af den aftalte debitorrente.
1.6 Ændring af kortbestemmelserne og prisbladet
Kortbestemmelserne og prisbladet kan ændres med 2 måneders varsel, hvis ændringerne er til ugunst for dig.
Kortbestemmelserne og prisbladet kan ændres uden varsel, hvis ændringerne ikke er til ugunst for dig. Du er bundet af ændringerne, medmindre du inden ændringernes ikrafttræden giver kortudsteder meddelelse om, at du ikke kan acceptere ændringerne. En meddelelse om, at du ikke kan acceptere ændringen, er at betragte som en opsigelse fra din side af kortet/kortkontoen/kreditaftalen pr. ændringsdatoen.
Se desuden pkt. 3.8 om pris- og gebyrændringer.
1.7 Meddelelse om ændringer
Ændringer vil blive meddelt dig via varigt medium på samme måde som anden kommunikation, se pkt. 1.3, og vil tillige være tilgængelige på xxxxxxxx.xxx.
1.8 Ændring af navn og adresse m.m.
Hvis du ændrer navn, skal du straks skriftligt meddele kortudsteder dette. Du vil herefter få udstedt et nyt kort med dit nye navn. Hvis en eventuel kautionist ændrer navn eller adresse, skal dette straks meddeles skriftligt til kortudsteder.
Har du adressebeskyttelse og ændrer adresse, skal du straks give os meddelelse om den nye adresse, da vi ikke modtager denne fra CPR-registeret.
1.9 Aftalens løbetid, opsigelse af kort og kortkonto
Aftalen om brug af kortet, herunder eventuel kreditaftale, løber indtil den opsiges af én af parterne. Efter udløbet af fortrydelsesfristen kan du opsige kortkontoen med 1 måneds varsel. Samtidig skal du indfri en eventuel saldo i kortudsteders favør. Opsigelse sker ved at ringe til Kundeservice og/eller ved at returnere kortet i overklippet stand til kortudsteder. Kortudsteder kan opsige kortet med 2 måneders varsel, medmindre der foreligger misligholdelse, jf. pkt. 2.22, eller din kreditværdighed væsentligt forringes, jf. pkt. 2.10. Opsigelsen sendes til din seneste officielt meddelte adresse.
Dersom kortet/kortkontoen opsiges midt i den periode, årsgebyret dækker, vil du som indehaver af et privatkort eller familiekort få refunderet en forholdsmæssig del af det betalte årsgebyr. Hvis du opsiger kortet inden for de første 6 måneder, vil der blive opkrævet et opsigelses-gebyr, jf. prisbladet.
1.10 Klageadgang
Hvis du har klager, kan du henvende dig til Eurocard, Postboks 351, 0900 København C,
telefon (x00) 00 00 00 00. Får du ikke medhold i din klage, kan du henvende dig til Det finansielle ankenævn, St. Xxxxxxxxxxx 00, 0.xxx, 0000 København K., eller Forbrugerombudsmanden, Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35, 2500 Valby.
Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, herunder spærring af dit kort, kan du henvende dig til kortudsteder. Får du ikke medhold i din klage, kan du henvende dig til Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx X.
1.11 Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister mellem dig og kortudsteder afgøres i henhold til dansk lov. Tvister mellem kortudsteder og personer, der hæfter for anvendelse af kortet, selskaber, foreninger eller lignende, kan, uanset bopæl, domicil eller hjemting, den økonomiske størrelse og kortets anvendelse, ligeledes indbringes for Københavns Byret.
1.12 Arbejdskonflikter
Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet, hvis der opstår en arbejdskonflikt hos kortudsteder, Mastercard-indløsere og/eller disse selskabers tekniske centre. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der
så hurtigt som muligt blive orienteret herom på vores hjemmeside.
1.13 Kortudsteders fraskrivelse af ansvar for ekstraordinære begivenheder Kortudsteder er ikke ansvarlig for skade, der skyldes lovforskrifter, myndighedsforanstalt- ninger eller lignende, indtruffet eller truende krig, oprør, borgerlige uroligheder, terror, sabotage, hærværk, herunder hacking og virus, naturkatastrofer, strejke, lockout, boykot og blokade, uanset om Kortudsteder selv er part i konflikten, eller om konflikten kun rammer dele af Kortudsteders funktioner, forudsat at der ikke foreligger selvstændigt ansvar for Kortudsteder.
1.14 Overdragelse
Kortudsteder er berettiget til, uden din særskilte godkendelse, at overdrage eller på anden vis overføre samtlige sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Eurocard-aftalen, til andet selskab inden for SEB Koncernen, der forestår udstedelse af betalingskort.
1.15 Kontooplysningstjenester
Du har mulighed for at give 3.part – såkaldt kontooplysningstjeneste – adgang til dine betalingskontooplysninger. 3.part må kun bruge oplysningerne til de formål du har godkendt. Kontoudsteder vil kommunikere med den eller de valgte kontooplysnings- tjenester i henhold til gældende lovgivning.
Kortudstederen kan afslå sådan adgang til kontoinformationer i tilfælde af mistanke om misbrug eller uautoriseret adgang. Vi vil hurtigst muligt informere dig hvis vi nægter 3.part adgang til din kortkonto og grundene hertil, medmindre sådan orientering vil være i strid med loven eller ikke kan ske af sikkerhedsmæssige årsager.
1.16. Kundekendskabsprocedurer m.m.
Ved indledning af kundeforholdet er kortudsteder forpligtet til at indhente og kontrollere dine personoplysninger, bl.a. mod sanktionslister. Du er forpligtet til både på ansøgningstidspunktet og senere under kundeforholdet at give os de krævede oplysninger og den krævede dokumentation f.eks. om navn, adresse, arbejdsgiver, indkomstforhold, forventede størrelse og antal af transaktioner samt det primære formål med anvendelsen af kortet m.m. for at vi kan opdatere vores systemer og sikre løbende kontrol mod bl.a. sanktionslister og PEP lister. Vil du ikke give os de ønskede oplysninger/ dokumentation, eller har du afgivet falske eller misvisende oplysninger, anses dette som misligholdelse og vi har ret til at opsige kundeforholdet jf. pkt. 2.22
KAPITEL II
– BESTEMMELSER FOR EUROCARD
2. Bestemmelser
2.1 Betalingstjenestens væsentligste karakteristika og anvendelse
Eurocard er et betalingskort/kreditkort, der kan udstedes som privatkort og familiekort. Kortet kan bruges som betalingskort og hævekort i Danmark og i udlandet.
Kortet må kun bruges til lovlige betalings- transaktioner, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser der er lovlige i henhold til såvel dansk som lokal lovgivning, i det land hvor betalingstransaktionen gennemføres.
Kortet må ikke bruges til køb af binære optioner eller kryptovalutaer
2.2 Udstedelse af kort og oprettelse af kortkonto
Kortet udstedes efter individuel kreditvurdering af ansøger, jf. pkt. 4. Kortet kan kun udstedes til personer, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål. Kortets gyldighedsperiode fremgår af forsiden på kortet. Du får sendt kortet med almindeligt brev til den adresse, som kortudsteder har noteret. Hvis du er bosiddende uden for Danmark, kan kortet af sikkerhedsmæssige årsager eventuelt blive sendt med kurer for din regning. For bosiddende uden for Danmark er det endvidere et krav, at betalingen er tilmeldt Betalingsservice (BS) – uanset korttype. Ved oprettelsen af kortet knyttes dette enten op til en eksisterende
kortkonto eller der oprettes en ny kortkonto.
2.3 Udlevering og opbevaring af kort og PIN-kode
Så snart du har modtaget kortet, skal du underskrive i kortets underskriftsfelt på bagsiden af kortet. Underskriften på kortet anvendes af betalingsmodtageren til at sammenligne med din underskrift på en eventuel købsnota. Du skal opbevare kortet forsvarligt. Med jævne mellemrum skal du kontrollere, at kortet ikke er mistet.
Når din ansøgning er godkendt, får du tilsendt et særskilt brev eller en SMS vedrørende mulighed for selvvalg af PIN- kode. Vælger du ikke din egen PIN-kode, vil du få en systemgenereret PIN-kode. Selvvalg kan alene ske fra en dansk telefon med kontakt til det danske sendenet.
Du skal underrette kortudsteder, hvis brevet med PIN-koden har været åbnet eller ikke er intakt. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet eller skrive koden på kortet. Du
bør lære koden udenad, hvorefter du bør destruere brevet med koden. Koden kan ikke oplyses ved personlig henvendelse til kortudsteder.
Du kan til enhver tid ændre din PIN-kode i de pengeautomater der understøtter denne funktion. Hvis du bruger en pengeautomat til at skifte PIN-kode, skal du sikre dig at ingen kan aflure koden.
2.4 Brug af kortet som betalingskort
Kortet kan bruges til betaling af varer og tjenesteydelser hos betalingsmodtagere i såvel fysisk som ikke-fysisk handel (fx til betaling hos forretninger på internettet, abonnementer og postordre) der accepterer Mastercard.
Kortene må ikke benyttes til køb af flybilletter, indkøbt med henblik på videresalg.
2.5 Brug af kortet som hævekort
Kortet kan bruges til:
1. Udbetaling af kontanter fra pengeautomater, der er tilsluttet Mastercard-systemet eller andre kort, der indgår i et samarbejde med dette kortsystem.
2. Udbetaling af kontanter eller betalinger hos pengeinstitutter, der er tilsluttet Mastercard-systemet som kontantudbetaler.
3. Udbetaling af kontanter eller betalinger på valutakontorer, vekselkontorer, på posthuse, m.m.
Pengeoverførsler, herunder blandt andet, men ikke begrænset til MobilePay overførsler, betragtes som kontantudbetalinger og indgår dermed i de begrænsninger, der fremgår af punkt 2.10.
Bemærk, at der i nogle udenlandske forretningscentre kan være opstillet pengeautomater, der pålægger et særligt gebyr i forbindelse med kontanthævninger. Kortudsteder har intet ansvar herfor, og et sådant gebyr påvirker ikke det gebyr, som kortudsteder opkræver for kontant- hævninger jf. prisbladet.
2.6 Oplysning om anvendelses- muligheder i udlandet
Du kan hos Eurocard Kundeservice eller på xxxxxxxx.xxx få oplysninger om kortets generelle anvendelsesmuligheder i udlandet. Når du anvender kortet, kan du blive bedt om at vise legitimation, der dokumenterer, at du er rette kortindehaver.
2.7 Gennemførelse og godkendelse af transaktioner
Kort, PIN-kode, kontrolcifre og eventuelle andre sikkerhedskoder må kun bruges af dig personligt. Der kan ikke udstedes fuldmagt til brug af kortet. Ønsker du, at en anden person skal kunne anvende din kortkonto, skal denne person have sit eget familiekort og sin egen PIN-kode og eventuel anden sikkerhedskode.
Du gennemfører en transaktion ved at gøre kortets informationer tilgængelige for et forretningssted, en bank eller andet kontantudbetalingssted, jf. beskrivelsen i punkterne 2.4 – 2.5, eller i en kontantautomat. Dette kan ske gennem læsning af kortets chip eller magnetstribe, aftryk af kortet på en papirnota (chargeform), ved at holde et kontaktløst chipkort mod en kortlæser, ved at give kortoplysningerne (kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre) skriftligt eller mundtligt via wallet, smartphones, ure m.m., baseret på token, hvor kortinformationerne ikke overføres til betalingsmodtager, eller på anden måde, som kræves i de forskellige brugssituationer afhængig af den tekniske udvikling.
Når du bruger kortet, skal du som hovedregel desuden godkende transaktionen skriftligt eller gennem indtastning af PIN-kode, kontrolcifre eller eventuel sikkerhedskode eller godkende på anden vis i henhold til den anvisning, som gives hos et forretningssteds, et kontant-udbetalingssteds eller en kontantautomats tekniske løsning for gennemførelse af en transaktion.
Beskyt PIN-koden
Når du indtaster PIN-koden, bør du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. PIN-koden må aldrig indtastes på en telefon eller til en telefonbåndoptager, anvendes i sammen- hæng med internettet eller i sammenhæng med andre kommunikationsformer, der giver mulighed for at aflæse/aflytte PIN-koden.
Kontroller beløb inden godkendelse. Skriv aldrig under på en nota, eller indtast PIN-kode, hvis
1. beløbet ikke er påført, eller
2. beløbet er forkert.
Kontaktløs betaling
Ved kontaktløs betaling kan du nøjes med at holde kortet i en afstand på 0-3 cm fra kortterminalens kontaktløsesymbol, når du skal betale. Den kontaktløse funktion giver dig mulighed for at betale mindre beløb, der varierer fra land til land, i Danmark pt. op til 350 kr., uden at skulle taste PIN-koden. Kort med kontaktløs funktion bærer symbolet på forsiden. Grænsen for kontaktløs betaling kan løbende ændres og vil fremgå af kortudsteders hjemmeside. Overstiger en
transaktion den gældende beløbsgrænse, vil du blive bedt om at godkende betalingen ved at taste PIN-koden. Af sikkerhedsmæssige grunde, vil du med mellemrum blive bedt om at bruge chip og PIN-kode, selv om beløbsgrænsen ikke er overskredet.
Alle typer transaktioner
Sørg for at få en kvittering/notakopi for ydelsen. Hvis du giver forretningen lov til at trække ekstra penge på dit kort, fx drikkepenge, skal du sikre dig, at forretningen udleverer en kvittering på det fulde beløb. Du skal kontrollere, at kvitteringen/notakopien er i overensstemmelse med det kontoudtog, du efterfølgende modtager fra kortudsteder. Bliver du opmærksom på, at der foretages flere aftryk af kortet, skal du sikre dig, at de ikke-anvendte aftryk destrueres. Hvis transaktionen afvises, skal du sikre dig at få en kvittering for afvisningen.
Du kan efterdebiteres for ekstraydelser/ omkostninger, som er opstået i forbindelse med hotelleje, billeje, restaurantbesøg eller lignende, når du ved bestillingen af ydelsen eller i aftalen med forretningsstedet er blevet orienteret herom og har godkendt dette.
Tilsvarende kan der, hvis det fremgår af aftalen, debiteres et beløb ved manglende fremmøde mv. (no show-afgift).
Selvbetjente automater uden PIN-kode Visse automattransaktioner gennemføres uden brug af PIN-kode. Dette gælder bl.a. Storebæltsforbindelsen, Øresunds- forbindelsen, visse telefonautomater og parkeringsautomater samt visse udenlandske motorvejsbetalingsanlæg.
Postordrekøb mv.
Når du bruger kortet til køb via postordre eller telefonordre, må PIN-koden ikke oplyses. Du skal oplyse navn, adresse, kortnummer, kortets udløbsdato og kontrolcifre samt eventuelle sikkerheds- koder. Du kan læse mere herom på xxxxxxxx.xxx. Ved postordrekøb skal du på bestillingssedlen skrive under på, at hævning på din kortkonto må finde sted. Når du skriftligt eller mundtligt oplyser dit kortnummer med det formål, at transaktionen skal debiteres kortet, anses dette som en godkendelse af transaktionen, jf. dog lov om betalinger §§ 99-100, som du finder bagerst i kortbestemmelserne.
Køb på internettet
Når du bruger kortet til køb på internettet, må PIN-koden ikke oplyses. Du skal oplyse kortnummer, kortets udløbsdato og kontrolcifre samt Mastercard Identity Check som du modtager pr. sms, hvis forretnings- stedet er tilknyttet Mastercard Identity Check. Du kan læse mere herom på xxxxxxxx.xxx. Du bør sikre dig, at betalingsoplysningerne, herunder
kortnummer, sendes krypteret eventuelt ved brug af SSL eller lignende løsninger. En transaktion i forbindelse med e-handel, hvor begge parter er certificerede, godkender du ved at indtaste din digitale signatur. Du bør printe en kopi af skærmbilledet, hvoraf det beløb, du skal betale, fremgår. Dette kan bruges til din kontrol af dit kontoudtog.
Krav om direkte betaling
For at aktivere eventuelle forsikringer i kortene (hvor der er betalingskrav) samt bevare muligheden for indsigelse, skal transaktionen gennemføres som en Mastercard transaktion hos en betalingsmodtager tilknyttet Mastercard netværket.
Transaktioner i andre valutaer
I nogle lande og hos nogle forretningssteder og i visse pengeautomater omregnes beløb i lokal valuta også til danske kroner. Du skal altid have muligheden for at vælge mellem lokal valuta og danske kroner. Ofte sker omregningen hos forretningsstedet eller i pengeautomaten til en dårligere kurs end den kortudsteder anvender. Inden du godkender en transaktion, bør du sikre dig, at transaktionen er i den aftalte valuta, og at beløbet er korrekt. Se også pkt. 3.4.
Kvittering
Du vil som oftest i forbindelse med et køb modtage en kvittering, der bl.a. viser dato, beløb og kortnummer. Du skal sikre dig, at beløbet er i overensstemmelse med udbetalingen eller købet, og at korrekt dato er anført. Du bør gemme kvitteringen, indtil du har modtaget dit kontoudtog. Se også pkt. 2.11.
Kortkonto
Hver gang du bruger kortet, registreres beløbet efterfølgende på en til kortet hørende kortkonto. De opsamlede beløb og eventuelle beregnede renter og gebyrer faktureres en gang om måneden.
2.8 Tilbagekaldelse
Du kan ikke tilbagekalde transaktioner, du har godkendt. Du kan endvidere ikke på forhånd spærre for fremtidige transaktioner fra en bestemt betalingsmodtager.
Dog kan du, i overensstemmelse med de aftalevilkår der i øvrigt måtte gælde i forbindelse med et køb eller en række af køb/abonnementsordninger, henvende dig til forretningsstedet for så vidt angår endnu ikke gennemførte transaktioner – enkeltstående eller en serie af transaktioner – for at tilbagekalde en tidligere meddelt tilladelse til transaktionens/transaktionernes gennemførelse.
2.9 Maksimal gennemførelsestid
Som udgangspunkt vil køb og hævninger mv. blive registreret på din kortkonto senest første arbejdsdag, efter at transaktionen blev foretaget. Tidspunktet for registreringen på din kortkonto vil dog afhænge af, hvornår transaktionen blev foretaget.
2.10 Beløbsbegrænsninger og kreditmaksimum
Der er som udgangspunkt ingen forbrugsbegrænsning på kortet.
Til privatkort kan knyttes et kreditmaksimum med en månedlig delvis betaling, jf. pkt. 7. Kortudsteder fastsætter, inden for det af dig ønskede beløb, kreditmaksimums størrelse efter individuel kreditvurdering, jf. pkt. 4. Det aftalte kreditmaksimum er det maksimale beløb, du kan disponere over på kortkontoen. Har du forbrug ud over det aftalte kreditmaksimum, skal beløbet indbetales ved førstkommende opkrævning. Er der knyttet en kreditaftale til kortet, fremgår kreditmaksimum af bekræftelsesbrevet/kreditaftalen.
Viser den løbende kreditvurdering, jf. pkt. 4.1, at din kreditværdighed er væsentligt forringet i forhold til den kreditværdighed, du havde ved kontoforholdets oprettelse, er kortudsteder berettiget til at fastsætte begrænsninger i forbruget og/eller kreditmaksimum, spærre for yderligere forbrug, jf. pkt. 2.22, og til at opsige kortet og kræve saldoen inklusive renter tilbagebetalt uden varsel.
Uanset aftalt kreditmaksimum hæfter du for alle betalingskrav, som måtte følge af kortets/kortenes udstedelse og anvendelse, med de begrænsninger der følger af lov om betalinger §§ 99-100, som du finder bagerst i kortbestemmelserne.
For de enkelte betalinger og kontant- hævninger gælder de beløbsgrænser, som kortudsteder til enhver tid fastsætter.
Bemærk, at kortudsteder forbeholder sig retten til – uden varsel - skønsmæssigt at begrænse omfanget af kontanthævninger og pengeoverførsler, hvis omstændighederne tilsiger det.
Kortudsteder fastsætter af sikkerheds- mæssige grunde et højeste beløb for betaling pr. gang eller pr. periode. Overskridelse af disse grænser kan betyde, at visse transaktioner ikke kan gennemføres, eller at særlige sikkerhedsprocedurer skal gennemføres.
2.11 Kontoudtog og kontrol af kontoudtog
Kontoudtog
Kontoudtog udsendes en gang månedligt, såfremt der har været debiteringer på kortkontoen.
Kortudsteder sender normalt kontoudtoget elektronisk. Ønsker du fortsat at modtage et papirbaseret kontoudtog, kan dette ske mod betaling af et gebyr, jf. det til enhver tid gældende prisblad. Der udsendes ikke kontoudtog, såfremt saldoen er mindre end et minimumsbeløb fastsat af kortudsteder. Af kontoudtoget fremgår kortkontoens saldo ved opsamlingsperiodens begyndelse (indgående saldo), størrelsen og tidspunktet for køb, hævninger, eventuelle gebyrer og rentetilskrivning, dine indbetalinger mv. i opsamlingsperioden, saldoen ved opsamlingsperiodens slutning (ny saldo), forfalden saldo (minimum at betale), kreditmaksimum, disponibelt beløb, forfaldsdato samt debitorrenten, såfremt der er knyttet en kreditaftale til kortkontoen.
Kontrol af kontoudtog
Du skal kontrollere dit kontoudtog omhyg- geligt. Ved telefonkøb, postordrekøb og andre former for fjernsalg, herunder internethandel, har kortet ikke været forevist, hvorfor du bør kontrollere disse transaktioner med særlig omhu. Du kan på ethvert tidspunkt kontrollere dine betalinger via e-Saldo.
Du skal være opmærksom på fristerne i pkt.
2.12 og 2.13 nedenfor. Ved vurderingen af, om du har gjort indsigelse rettidigt, lægges vægt på din pligt til at kontrollere kontoudtoget.
2.12 Tilbagebetaling af beløb, som du ikke har godkendt og virkningen af passivitet
2.12.1 Indsigelse mod transaktioner som du ikke har godkendt og som du opdager.
Hvis du mener, at der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget, skal du give kortudsteder besked hurtigst muligt. Du skal i alle tilfælde give kortudsteder besked senest 13 måneder efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion.
Efter udløbet af 13-måneders-fristen kan indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner ikke gøres gældende.
13-måneders-fristen er det absolut seneste tidspunkt, du kan gøre indsigelse gældende, men i henhold til gældende ret kan der indtræde retsfortabende passivitet tidligere,
hvis du ikke orienterer kortudsteder snarest muligt efter at du er blevet bekendt med misbruget/fejltransaktionen. I de tilfælde kan du fortabe din ret til at gøre indsigelse gældende på et tidligere tidspunkt og dermed miste din ret til at få beløbet tilbagebetalt.
Ved reklamation vil kortudsteder foretage en undersøgelse af din indsigelse. Du er forpligtet til at give kortudsteder de oplysninger og den dokumentation, som kortudsteder skal bruge for at kunne behandle indsigelsen.
2.12.2 Indsigelse i forbindelse med transaktioner som kortudsteder kontakter dig om, da de ser mistænkelige ud (Fraud).
Straks efter at vi har kontaktet dig, sender vi dig en e-mail, alternativt et brev, med en blanket som du skal udfylde og underskrive for at sikre at det er de korrekte transaktioner vi gør indsigelse imod over for indløseren.
2.12.3 Generelt vedr. indsigelser
Indsigelser vil blive behandlet i overensstemmelse med kortudsteders til enhver tid gældende rutiner for indsigelser.
Har du allerede indbetalt det pågældende beløb til os, vil vi straks tilbagebetale beløbet, med mindre vi har rimelige grunde til at have mistanke om svig. I så fald er vi i henhold til Xxx om betalinger forpligtede til at underrette Finanstilsynet.
Har du endnu ikke indbetalt beløbet til os, vil vi undersøge indsigelsen først og herefter hurtigst muligt kreditere beløbet inden sidste betalingsfrist, medmindre vi har rimelige grunde til at have mistanke om svig. I så fald er vi i henhold til Xxx om betalinger forpligtede til at underrette Finanstilsynet.
Hvis undersøgelsen viser, at din indsigelse var uberettiget, vil det tilbageførte beløb blive hævet på din kortkonto igen med tillæg af renter beregnet fra faktureringsdatoen ultimo den opsamlingsperiode, hvor transaktionen oprindeligt blev registreret hos kortudsteder. Kortudsteder har endvidere ret til at opkræve gebyr, jf. pkt. 3.7.
Viser undersøgelsen, at der er tale om misbrug af kortet fra tredjemands side, afhænger dit ansvar af reglerne i §§ 99-100 i lov om betalinger, jf. pkt. 2.17.
2.13 Tilbagebetaling af beløb, som du har godkendt
Du kendte ikke det endelige beløb ved godkendelsen
Du kan under ganske særlige omstændig- heder have ret til tilbagebetaling af det fulde beløb for en gennemført betalingstransaktion, såfremt
1. du ikke kendte det præcise beløb for betalingstransaktionen, da du godkendte transaktionen, og
2. betalingstransaktionen oversteg det beløb, som du med rimelighed kunne forvente blandt andet under hensyn til dit tidligere udgiftsmønster og betingelserne i rammeaftalen.
På kortudsteders anmodning skal du påvise, at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt. Ændringer i valutakursen, når denne beregnes på baggrund af en referencekurs, kan ikke påberåbes ved krav om tilbagebetaling. En anmodning om tilbagebetaling af en godkendt transaktion skal være kortudsteder i hænde senest 8 uger efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion.
Kortudsteder vil senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af en anmodning om tilbagebetaling enten tilbagebetale hele transaktionsbeløbet eller begrunde et afslag på tilbagebetaling med oplysning om klagemuligheder.
Hvis din kortkonto, fx på grund af krediteringer, udviser en saldo i din favør, kan du få beløbet overført til din bankkonto ved henvendelse til kortudsteder.
Køb på internettet og via post- og telefonordre
Du kan have ret til tilbagebetaling af det fulde beløb for en gennemført betalingstransaktion, såfremt du har anvendt kortet til køb af varer eller tjenesteydelser via internettet, post- eller telefonordre, selvbetjente automater uden PIN-kode eller i andre situationer, hvor kortet ikke kan aflæses, men hvor du har oplyst kortdata (eksempelvis kortnummer) for at gennemføre transaktionen, hvis
1. betalingsmodtageren har trukket et højere beløb end aftalt, eller
2. den bestilte vare/ydelse ikke er leveret, eller
3. du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret og har meddelt dette til sælger, inden levering har fundet sted.
Hvis du mener at have krav på tilbagebetaling, skal du i første omgang rette
henvendelse til betalingsmodtageren. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte betalingsmodtageren.
Bliver problemet ikke løst, skal du give kortudsteder besked hurtigst muligt. Du skal så vidt muligt kontakte os senest 14 dage efter, du er blevet opmærksom på dit mulige krav på tilbagebetaling.
Ved reklamation vil kortudsteder foretage en undersøgelse af din indsigelse. Du er forpligtet til at give kortudsteder de oplysninger og den dokumentation, som kortudsteder skal bruge for at kunne behandle indsigelsen. Kortudsteder vil sædvanligvis indsætte det reklamerede beløb, herunder eventuelle allerede beregnede renter knyttet til beløbet, på din kortkonto, alternativt overføre beløbet til din bankkonto, mens undersøgelsen pågår.
Hvis undersøgelsen viser, at din indsigelse var uberettiget, vil det tilbageførte beløb blive hævet på din kortkonto igen med tillæg af renter beregnet fra faktureringsdatoen ultimo den opsamlingsperiode, hvor transaktionen oprindeligt blev registreret hos kortudsteder. Kortudsteder har endvidere ret til at opkræve gebyr, jf. pkt. 3.7.
2.14 Betaling
På kontoudtoget er angivet det beløb/minimumsbeløb, som forfalder til betaling. Forfaldsdatoen fremgår af kontoudtoget. Den forfaldne saldo kan betales ved brug af girokort, netbank eller betalingen kan tilmeldes Betalingsservice. Ved betaling via Betalingsservice trækkes beløbet/minimumsbeløbet automatisk på forfaldsdatoen.
Har du ikke betalt et forfaldent beløb/minimumsbeløb fra den foregående opsamlingsperiode, er kortudsteder berettiget til at se bort fra tilmeldingen til Betalingsservice og kræve beløbet indbetalt straks via det indbetalingskort, som sendes sammen med erindringsmeddelelsen. Hvis saldoen på noget tidspunkt overstiger det aftalte kreditmaksimum, jf. pkt. 2.10, er kortudsteder berettiget til at kræve beløb ud over det aftalte maksimum samt overtræksgebyr betalt straks ved påkrav.
Kortudsteder vil give dig meddelelse herom.
Dersom du i forbindelse med betaling vælger en betalingsform der medfører, at kortudsteder opkræves gebyr for at modtage betalingen, vil sådant gebyr efterfølgende blive debiteret din kortkonto.
2.15 Din pligt til at få kortet spærret
Du skal kontakte kortudsteder snarest muligt, hvis
1. du mister xxxxxx, xxxxx
2. en anden får kendskab til din PIN- kode, eller
3. du får mistanke om, at kortet er blevet kopieret, eller
4. du på anden måde får mistanke om, at kortet kan blive misbrugt.
Du skal kontakte kortudsteder på tlf.
00 00 00 00, der svarer døgnet rundt. Du
skal oplyse navn, adresse og evt. kortnummer og kontonummer eller CPR-nummer.
Ved opkald fra udlandet anvendes den lokale nummerkode for internationale opkald efterfulgt af 70 30 12 01 (+45 er den internationale retningskode for Danmark). Når du ringer for at melde et kort tabt eller stjålet, kan samtalen blive optaget på bånd for at sikre, at kortudsteder har alle relevante oplysninger til brug for stop af kortet/kortene og for at sikre mod misforståelser.
2.16 Kortudsteders ret til at spærre kortet
Kortudsteder er berettiget til straks at spærre for brug af kortet i følgende tilfælde:
1. Ved overtrædelse af kortbestemmelserne, herunder ved manglende betaling, eller hvis der er en væsentligt forhøjet risiko for, at du ikke kan opfylde dine betalingsforpligtelser
2. Hvis kortet er blevet misbrugt eller formodes misbrugt af tredjemand.
3. Tilfældet i øvrigt er omfattet af punkt 2.22
Hvis ingen af ovennævnte bestemmelser finder anvendelse, vil du i tilfælde af manglende betaling modtage to skriftlige rykkere fra kortudsteder, før kortet spærres. Kortudsteder har pligt til at underrette om spærringen samt årsagerne hertil, før kortet spærres, medmindre dette ikke er muligt. I så fald vil du blive underrettet umiddelbart efter spærringen, medmindre dette vil skade hensynet til sikkerheden. Kortudsteder kan desuden forlange alle kort, der er udleveret til kortkontoen, leveret tilbage. Du vil få besked herom.
2.17 Dit ansvar hvis andre misbruger dit kort
Dit ansvar, hvis andre misbruger dit kort, fremgår af lov om betalinger. De relevante paragraffer finder du bagerst i kortbestemmelserne.
Dersom flere kort med samme selvvalgte PIN-kode eller anden selvvalgt sikkerhedskode bliver misbrugt, hæfter du kun for selvrisikobeløbet én gang i forbindelse med samme hændelse. Dette forudsætter dog, at alle kort med samme
PIN-kode eller anden selvvalgt sikkerhedskode spærres samtidig og gælder alene for kort udstedt af kortudsteder inklusive datterselskaber.
2.18 Kortudsteders
erstatningsansvar
Kortudsteder er erstatningsansvarlig, hvis det på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Kortudsteder er ikke ansvarlig for tab, som skyldes
1. nedbrud i/manglende adgang til it- systemer,
2. beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er kortudsteder selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne,
3. svigt i kortudsteders strømforsyning eller telekommunikation,
4. lovindgreb eller forvaltningsakter,
5. naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og –hacking), strejke, lockout, boykot og blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af kortudsteder selv eller dens organisation og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af kortudsteder,
6. andre omstændigheder, som er uden for kortudsteders kontrol.
Kortudsteders ansvarsfrihed gælder ikke,
1. hvis kortudsteder burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet tabet, eller
2. hvis lovgivningen under alle omstændigheder gør kortudsteder ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
2.19 Ombytning af kort
Kortudsteder ejer de til enhver tid udstedte kort. Kortudsteder kan til enhver tid meddele dig, at kortet skal ombyttes, hvorefter kortet ikke må benyttes. Du vil hurtigst muligt modtage et nyt kort.
2.20 Fornyelse af kort
Dit kort vil automatisk blive fornyet, medmindre kortudsteder har fået meddelelse om, at du ønsker at opsige
kortet, eller kortudsteder har opsagt kortet, jf. pkt. 1.9, 2.16 og 2.22.
2.21 Dækningsforbehold
Betalinger til kortkontoen, der ikke sker kontant, indsættes med forbehold for, at kortudsteder modtager beløbet. Forbeholdet gælder, selv om det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om betalingen.
2.22 Misligholdelse
Uanset et aftalt opsigelsesvarsel kan kortudsteder spærre kortet, begrænse brugen heraf og opsige kundeforholdet uden varsel, hvorved saldoen på kortkontoen/kreditten forfalder til øjeblikkelig indfrielse i tilfælde af,
1. at et beløb ifølge kortbestemmelserne ikke bliver betalt rettidigt på kortkontoen – dog under hensyntagen til reglerne i kreditaftale-loven eller ved eventuelle dispositioner ud over aftalte maksimum,
2. at du ikke oplyser kortudsteder om dine økonomiske forhold, jf. pkt.
4.1 eller hvis kortudsteder vurderer, at indholdet heraf viser, at der foreligger en øget kreditrisiko,
3. at du har afgivet falske, misvisende eller vildledende oplysninger, eller har undladt at indlevere eller opdatere de oplysninger, som kortudsteder har anmodet om
4. at kortudsteder ikke sættes i stand til fuldt ud at forstå din brug af kortet og andre services
5. at du indleder rekonstruktionsbehandling, kommer under konkurs eller anden insolvent bo-behandling,
6. at du indleder forhandling om akkord eller gældssanering,
7. at du udsættes for udlæg eller arrest,
8. at du tager fast ophold uden for landets grænser,
9. at du afgår ved døden,
10. at du får spærret dit kort som følge af, at kortbestemmelserne overtrædes, jf. pkt. 2.16. Endvidere kan det få konsekvenser for dine øvrige kontoforhold med andre af SEB koncernens selskaber.
11. at dette er nødvendigt for at overholde gældende lovgivning, krav fra offentlige myndigheder, Mastercards netværksregler og SEB’s koncernpolitikker.
2.23 Modregning
Kortudsteder kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent
tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos kortudsteder eller andre selskaber inden for SEB-koncernen.
2.24 Fejl og mangler ved ydelsen mv.
Kortudsteder har intet ansvar for eventuelle fejl og mangler ved de ydelser, betalings- modtager leverer. Reklamation og erstatningskrav skal derfor rettes mod sælgeren. Har du brugt dit kortnummer fx til betaling af løbende ydelser i form af abonnementer, skal du sikre dig, at betalingsmodtager får skriftlig besked, hvis du ikke længere ønsker at betale med kortet. Du bør altid sikre dig dokumentation (kvittering eller skriftlig bekræftelse) for bestilling/afbestilling. Dette gælder også ved handel på internettet. Kortudsteder påtager sig intet ansvar, såfremt betalingsmodtager nægter at acceptere kortet som betalingsmiddel.
2.25 Specielt for familiekort
Bestemmelser gældende for kort udstedt fra og med 1. november 2016.
Familiekort kan udstedes i tilknytning til privatkort og kan udstedes til ægtefælle/ samlever og børn over 18 år. Hvis der er udstedt et familiekort til din kortkonto, har hver indehaver af familiekort fuldmagt til at disponere på din kortkonto med sit Eurocard. Som kontoindehaver hæfter du for alt forbrug og deraf følgende omkostninger på kortkontoen, uanset om betalingerne/ udbetalingerne er foretaget med et familiekort eller dit eget kort. Ønsker du ikke længere, at indehaveren af et familiekort skal kunne anvende din kortkonto, skal du straks meddele dette til kortudsteder, som herefter vil spærre kortet. Fuldmagten er gældende indtil den tilbagekaldes skriftligt over for kortudsteder. Kortet skal endvidere straks returneres til kortudsteder i overklippet stand. Fuldmagten ophører ved kontoindehavers død.
Bestemmelser gældende for kort udstedt inden 1. november 2016.
Familiekort kan udstedes i tilknytning til privatkort og kan udstedes til ægtefælle/ samlever og børn over 18 år. Hvis der er udstedt et familiekort til din kortkonto, har hver indehaver af familiekort fuldmagt til at disponere på din kortkonto med sit Eurocard. Som kontoindehaver hæfter du som selvskyldnerkautionist for alt forbrug og deraf følgende omkostninger på kortkontoen, uanset om betalingerne/udbetalingerne er foretaget med et familiekort eller dit eget kort. Indehaveren af et familiekort hæfter endvidere personligt for brug af kortet.
Ønsker du ikke længere, at indehaveren af et
familiekort skal kunne anvende din kortkonto, skal du straks meddele dette til kortudsteder, som herefter vil spærre kortet. Kortet skal endvidere straks returneres til kortudsteder i overklippet stand. Kautionen kan kun opsiges med virkning fra det tidspunkt, hvor det ved kautionen sikrede familiekort er tilbageleveret, og kortudsteders tilgodehavende er betalt.
Fuldmagten ophører ved kontoindehavers død.
OMKOSTNINGER, PRISER M.M.
3. Omkostninger ved erhvervelse og brug af kortet
3.1 Prisbladet
Oplysning om priser, gebyrer, rentesatser, vekselkurser og andre omkostninger i forbindelse med erhvervelse af kortet, brug af kortet mv. fremgår af prisbladet. Nyeste udgave af prisbladet kan du altid finde på xxxxxxxx.xxx. Du kan ligeledes få prisbladet i senest opdaterede form tilsendt i papirform, hvis du kontakter kortudsteder.
3.2 Renteberegning på Eurocard
For kortkonti, hvortil der er knyttet en kredit- aftale/et kreditmaksimum, henvises til pkt.
7.3 nedenfor. For kortkonti hvor det er aftalt, at hele saldoen betales hver måned på forfaldsdatoen, er der ingen renteberegning, når betalingsfristen overholdes. Ved manglende betaling til kortkontoen, herunder i tilfælde af at beløbet afvises, eller at tilladelsen til betaling via Betalingsservice tilbagekaldes, er kortudsteder berettiget til at beregne renter fra faktureringsdatoen og indtil kortudsteder har modtaget betalingen (morarenter). Beregningen sker med den til enhver tid fastsatte rentesats, jf. prisbladet. Saldo i din favør forrentes ikke.
3.3 Opkrævning af overtræksgebyr
Kortudsteder er berettiget til at opkræve et overtræksgebyr, hvis saldoen på kortkontoen overskrider det aftalte kreditmaksimum, jf. prisbladet.
3.4 Omregningskurs ved betaling i andre valutaer
Køb og hævninger i andre valutaer end danske kroner omregnes til danske kroner og skal altid betales i danske kroner. Dette gælder også køb og kontanthævninger i Danmark, hvis transaktionen er i en anden valuta end danske kroner.
Ved omregningen benyttes den af Eurocard anvendte vekselkurs. Vekselkursen udgøres af den vekselkurs som Eurocard modtager fra Mastercard når købet gennemføres, eller når
Eurocard modtager transaktionen, plus et valutavekslingstillæg som fremgår af prisbladet.
Bemærk, at i visse lande, fortrinsvis uden for Europa, kan der være tale om flere officielle kurser.
I de tilfælde hvor valutakursen først fastlægges når transaktionen modtages hos Eurocard, har kortindehaveren risikoen for ændringer i valutakursen fra købet eller kontanthævningen sker og indtil transaktionen modtages hos Eurocard.
For at lette sammenligningen af forskellige virksomheders valutavekslingsomkostninger vedr. EØS valutaer inden for EØS viser Eurocard også dagligt Eurocards valutavekslingsomkostninger i relation til den Europæiske Centralbanks (ECB’s) referencevekselkurser. Denne information findes på xxx.xxxxxxxx.xxx og i Eurocard APP’en.
For den enkelte transaktion gives der også oplysninger i overensstemmelse med nedenstående afsnit.
Hvis kortindehaveren foretager et køb eller kontanthævning i en anden EØS-valuta end danske kroner, sender Eurocard oplysninger om valutavekslingsomkostninger i en elektronisk besked til kortindehaveren, f.eks. via push besked, SMS eller på en anden måde i overensstemmelse med punkt 1.3. Der udsendes en elektronisk besked ved den første transaktion i den relevante EØS-valuta og derefter mindst en gang om måneden.
Kortindehaveren har mulighed for at fravælge, at kortudsteder fremsender sådanne elektroniske beskeder på den måde, der er angivet i app’en og på hjemmesiden.
Valutakursen for den enkelte transaktion kan på kortindehaverens anmodning oplyses af Eurocard.
Kortindehaver har hos visse udenlandske forretningssteder og i visse kontantautomater mulighed for at godkende transaktionen i den udenlandske valuta eller i danske kroner.
Godkender du transaktionen i danske kroner, accepterer du at:
- Det godkendte beløb i danske kroner er det beløb som vil blive bogført på kontoen
- Eurocard ikke har nogen viden om eller noget ansvar for den veksling der er sket til DKK og at
- Den vekselkurs som er anvendt ikke behøver at være den samme som Eurocard ville benytte for den samme transaktion.
3.5 Gebyrer mv. ved forsinket betaling
Ved forsinket betaling sendes betalings- påmindelse, rykker og inkassoadvis til kontoindehaver. Betalingspåmindelse, rykker og inkassoadvis kan sendes pr. brev eller elektronisk via e-mail eller via samme digitale medie, som det elektroniske kontoudtog udsendes via.
Kortudsteder er berettiget til at hæve morarenter og gebyrer for disse påmindelser (jf. prisbladet) og for eventuelle påløbne inkasso-omkostninger. Herudover er kortudsteder berettiget til at opkræve gebyr for oprettelse af frivillige forlig og et månedligt gebyr for administration af frivillige forlig (inddrivelsesomkostninger).
Indbetalinger vil først blive anvendt til nedskrivning af renter og gebyrer.
3.6 Kortudsteders ret til refusion af udgifter til tredjemand og omkostninger påført ved uforudset udvikling i kundeforholdet
Foruden eventuel saldo i kortudsteders favør, renter og øvrige kreditomkostninger er kortudsteder berettiget til at kræve følgende omkostninger betalt af kortindehaver:
1. Alle direkte udlæg, der opstår som følge af kontoforholdet, fx skatter og afgifter, herunder stempelafgifter samt forsikrings- præmier, telefon-, telefax-, og portoudgifter mv.
2. Kortudsteders udgifter i tilfælde af, at kontoforholdet misligholdes, herunder gebyr for udsendelse af rykkerbreve, retsafgifter, juridisk bistand mv.
3. Et af kortudsteder fastsat overtræksgebyr, hvis kortkontoens kreditmaksimum, jf. pkt. 7, overskrides.
4. Kortudsteders omkostninger ved besvarelse af forespørgsler fra offentlige myndigheder ifølge lovgivningen, herunder gebyr for at finde fakturaer og bilag frem samt for udfærdigelse af fotokopier.
Oplysninger om ovennævnte gebyrer og satser findes i en prisbog hos kortudsteder.
3.7 Uberettiget indsigelse
Hvis undersøgelsen, jf. pkt. 2.12, viser, at din indsigelse er uberettiget, har kortudsteder ret til at opkræve et gebyr for notakopien samt renter fra tidspunktet, hvor beløbet er krediteret kontoen.
3.8 Pris- og gebyrændringer
Alle priser og gebyrer er fastsat med udgangspunkt i forbrugerprisindekset pr.
1. januar 2009. Kortudsteder kan ændre gebyrerne i overensstemmelse med pkt. 1.6.
Gebyrerne kan forhøjes med op til det dobbelte af ændringen i forbruger- prisindekset regnet fra udgangspunktet
1. januar 2009 og frem til ændringstidspunktet.
Kortudsteder kan endvidere forhøje gebyrerne som følge af øgede fundingomkostninger (finansierings- omkostninger), øgede udgifter til sikkerhedsmæssige tiltag, forhøjede forsikringspræmier på kortforsikringerne, øgede udgifter til processing af betalingskort- transaktioner, øgede udgifter til valuta- håndtering, nye eller øgede krav fra offentlig myndighed eller forhøjede portoudgifter.
Endelig kan alle gebyrer forhøjes, hvis dette er begrundet i nye eller ændrede skatter og afgifter eller ændring i lovgivningen, inklusive myndighedsafgørelser og domstolsafgørelser, der medfører øgede udgifter eller reducerede indtægter.
Nye gebyrer kan indføres ud fra samme principper som for forhøjelser samt som såkaldt adfærdsregulerende gebyrer.
Prisen for loungeadgang reguleres direkte fra serviceudbyderen og kan ændres uden varsel.
Kortindehaver vil modtage meddelelse om væsentlige ændringer af priser og gebyrer samt indførelse af nye gebyrer via varigt medium på samme måde som anden kommunikation, se pkt. 1.3. Ændringer i årsgebyret får virkning fra førstkommende opkrævning af årsgebyret, efter at prisændringen er trådt i kraft. De i prisbladet anførte priser er gældende, indtil nyt prisblad offentliggøres.
Er ændringen af et gebyr væsentlig eller opkræver kortudsteder et nyt gebyr, vil kortindehaver, modtage en varslingsmeddelelse, hvori betingelserne for opsigelse af aftalen fremgår.
Er kortet oprettet med rabat som led i en firma- eller foreningsaftale, er kortudsteder berettiget til ved aftalens ophør, ved ansættelsesforholdets ophør eller ved udmeldelse af foreningen, uden særligt varsel at fjerne rabatten og opkræve alment gældende priser, renter og gebyrer, jf. prisbladet.
3.9 Renteændringer
3.9.1 Renteændring som følge af ændring i referencerenten
Kortudsteders rentesatser er variable og kan reguleres i henhold til Danmarks Nationalbanks diskonto (herefter betegnet som referencerenten). Udgangspunktet for
beregningerne er diskontoen pr. ultimo august 2010. Satsen kan findes på xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Renteændring kan ske med øjeblikkelig virkning, når referencerenten ændres, men vil af praktiske grunde typisk blive gennemført i forbindelse med den månedlige fakturering.
Referencerenten og meddelelse om ændringer heri er tilgængelig på xxxxxxxxxxxxxx.xx samt på xxxxxxxx.xxx. Du vil jævnligt efterfølgende få meddelelse om ændringer i rentesatsen på kontoudtoget eller andet varigt medium.
3.9.2 Renteændring som følge af andre forhold
Kortudsteder kan endvidere sætte de variable rentesatser op med 1 måneds varsel, hvis
1. markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige forhold i ind- og udland, giver grund til ændring for en eller flere kredittyper, og/eller
2. kortudsteder - uden sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau - ønsker at ændre sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde. Det kan fx være af indtjeningsmæssige årsager eller for at udnytte ressourcer eller kapacitet på en mere hensigtsmæssig måde.
Ved andre renteændringer end ændring i referencerenten vil varsling ske på papir eller på et andet varigt medium.
KREDITVURDERING
4. Kreditvurdering
4.1 Oplysninger til kreditvurdering
Til brug ved kreditvurdering af din ansøgning kan kortudsteder afkræve de oplysninger, kortudsteder sædvanligvis anvender til kreditvurdering, herunder lønsedler, selvangivelse, årsopgørelse fra SKAT samt årsregnskaber. Endvidere kan kortudsteder kræve, at du giver kortudsteder samtykke til at hente økonomiske oplysninger fra SKATs - database og samtykke til adgang via
”HentSelv” til indhentning af seneste årsopgørelse, oplysninger i indkomst- registeret og oplysning om gæld der opkræves af restanceopkrævnings- myndigheden. Endvidere kan kortudsteder anmode om dit samtykke til at indhente
kreditoplysninger hos ”KreditStatus”. Endelig kan kortudsteder rette henvendelse til dit pengeinstitut, til andre betalingskort-
udbydere samt til kreditoplysningsbureauer. Kreditvurdering kan ske når som helst under kontoforholdets forløb og vil ske ved enhver væsentlig forhøjelse af kreditten. Såvel på ansøgningstidspunktet som senere under kontoforholdets forløb kan der foretages kreditvurdering, der også omfatter kortindehavers/kontohavers eventuelle engagement med andre af SEB koncernens selskaber. Vil du ikke give kortudsteder de anmodede oplysninger, betragtes dette som misligholdelse, jf. pkt. 2.22, og ethvert kort til kortkontoen kan spærres uden forudgående varsel. Meddelelse om spærring vil tilgå kontohaver senest samtidig med, at kortene bliver spærret.
4.2 Afvisning af en ansøgning
Kortudsteder forbeholder sig ret til at afvise ansøgninger om kort/kreditter. Kortudsteder vil normalt afvise at udstede kort til personer, der er registreret som dårlige betalere i debitorregistre (fx i RKI-registret eller Debitor Registret). Du kan rekvirere oplysninger herom via xxxxxxxxxxxx.xx.
BEHANDLING OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER
5. Behandling og videregivelse af personlige oplysninger mv.
Kortudstederen indsamler, registrerer og behandler persondata i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning. Indsamling, registrering og behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne opfylde aftalen. Information om de registreredes rettigheder samt mere detaljeret information om hvordan kortudsteder indsamler, registrerer, behandler og videregiver personoplysninger samt information om automatiserede afgørelser, profilering og markedsføring findes på hjemmesiden.
Ved at underskrive ansøgningen (fysisk eller digitalt) godkender du kortbestemmelserne og giver dit samtykke til at vi kan indsamle, registrere og behandle dine personoplysninger til brug for oprettelse og drift af kortet.
Du giver endvidere samtykke til at vi kan anvende automatiserede afgørelser samt profilering, jf. informationen på hjemmesiden om behandling af persondata.
UDSENDELSE AF ADVARSEL VED BORTKOMST AF KORT M.M.
6. Udsendelse af advarsel, hvis kort eller PIN-kode bortkommer, misbruges eller er i en uved- kommendes besiddelse
Når kortudsteder har fået besked om, at kortet er mistet, eller at en person kender PIN-koden, vil kortet øjeblikkeligt blive annulleret hos kortudsteder. Derudover vil kortet blive spærret for brug i autorisationssystemet hos kortudsteder og Mastercard-indløsere i disses autorisationscentre, i det omfang kortudsteder finder det nødvendigt for at hindre misbrug. På tilsvarende måde vil kortet blive spærret, hvis kortudsteder får en begrundet mistanke om misbrug. Hvis dit kort spærres, uden at du har givet meddelelse herom, opfordres du til hurtigst muligt at kontakte kortudsteder for afklaring af eventuel misforståelse. Du vil modtage en skriftlig bekræftelse på spærringen med angivelse af tidspunktet for, hvornår kortudsteder fik besked om spærringen.
KREDITAFTALER
7. Særlige vilkår for en kortkonto med kreditaftale
Har du ansøgt om, at der etableres en kredit- aftale med mulighed for månedlig delvis betaling af saldoen, og kortudsteder har accepteret din ansøgning, gælder yderligere følgende vilkår:
Du vil fra kortudsteder modtage en bekræftelse på den etablerede kreditaftale. Aftalegrundlaget består af ansøgnings- blanketten, kortbestemmelserne, prisbladet og bekræftelsesbrevet. Bekræftelsesbrevet fra kortudsteder vil indeholde oplysning om
1. nummeret på din kortkonto hos kortudsteder,
2. størrelsen på det bevilgede kreditmaksimum,
3. hvorledes saldoen skal betales,
4. oplysning om den for tiden gældende rentesats (debitorrenten), og
5. de samlede kreditomkostninger i henhold til kreditaftaleloven (herunder de årlige omkostninger i procent – ÅOP).
Med bekræftelsesbrevet vedlægges en kopi af din ansøgningsblanket.
7.1 Betingelser for at udnytte kreditten
Kreditten udnyttes ved at bruge kortet som betalingsmiddel.
Hvis du ønsker at udnytte kreditten, vælger du blot at indbetale mindre end den skyldige saldo. Du skal dog altid betale det minimums- beløb, der er anført på kontoudtoget.
7.2 Betaling
På kontoudtoget er angivet det minimumsbeløb, som forfalder til betaling. Minimumsbeløbet er beregnet som 5% af kort-kontoens saldo, dog minimum DKK 250,00. Er saldoen under DKK 250,00, er minimumsbeløbet lig saldoen.
Forfaldsdatoen fremgår ligeledes af kontoudtoget. Betalingen kan tilmeldes Betalingsservice, hvorved minimumsbeløbet automatisk trækkes på forfaldsdatoen. Har du ikke betalt et forfaldent beløb fra den foregående opsamlingsperiode, er kortud- steder berettiget til at se bort fra tilmeldingen til Betalingsservice og kræve beløbet/minimumsbeløbet indbetalt straks via indbetalingskortet, som sendes med kontoudtoget. Du kan når som helst indbetale større beløb end det krævede minimumsbeløb. Et eventuelt indestående på kortkontoen forrentes ikke og vil blive returneret. Det aftalte kreditmaksimum er det maksimale beløb, du kan trække på kreditten. Hvis den overførte saldo på noget tidspunkt overstiger det aftalte kreditmaksimum, er kortudsteder berettiget til at kræve beløb ud over det aftalte maksimum samt overtræksgebyr betalt straks ved påkrav. Kortudsteder kan vælge at gøre misligholdelse gældende, jf. pkt. 2.17 og 2.22, bl.a. med den virkning, at hele saldoen på kortkontoen forfalder til betaling.
Kortudsteder vil give dig skriftlig meddelelse herom. Beløb i form af overtræk indgår i det minimumsbeløb, som opkræves, dvs.
minimumsbeløbet vil udgøre ”overtrækket plus 5% af kreditmaksimum”.
7.3 Rente ved kreditaftale
Rente beregnes på faktureringsdatoen (dvs. ultimo opsamlingsperioden) som en dag til dag rente af overført saldo, der ikke er indbetalt senest på sidste rettidige betalingsdato. Hvis du således i forbindelse med en fakturering indbetaler den fulde saldo på kortkontoen rettidigt, vil der ikke ske nogen renteberegning ved efterfølgende fakturering. Du betaler således kun rente, når du vælger kun at betale saldoen delvist og viderefører den resterende saldo til senere betaling. Renten beregnes med den til enhver tid af kortudsteder fastsatte rentesats, jf. prisblad og kontoudtog. Renten er variabel og kan ændres i henhold til pkt. 3.9. Ved manglende eller forsinket betaling opkræves morarenter og gebyrer efter pkt. 3.2, 3.3 og 3.5.
7.4 Aftalens varighed
Kreditaftalen er gældende indtil videre. Du har ret til at opsige kreditten uden varsel. Xxxxxxxxxxx har ret til at opsige aftalen med 2 måneders varsel. Kreditgiver er berettiget til, jf. kreditaftalelovens § 27 stk. 3, at bringe din
ret til at udnytte kreditten til ophør. Du vil i givet fald modtage underretning herom.
For bestemmelser i øvrigt vedrørende kredit- aftalens opsigelse eller bortfald henvises til 1.9 og 2.22
7.5 Kreditomkostninger
Ifølge lov om kreditaftaler er kortudsteder forpligtet til at opgøre det samlede beløb, der skal betales ved forskellig udnyttelse af kortkontoen, herunder summen af lånebeløbet og kreditomkostningerne, samt opgøre de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Beregningen af de årlige omkostninger i procent sker ud fra kreditaftalens løbetid på 1 år. Prisbladet indeholder et eksempel på de samlede årlige omkostninger i procent. Du vil i bekræftelsesbrevet modtage en opgørelse for dine kontoforhold, jf. pkt. 7.
7.6 Overdragelse
Kreditgiver er berettiget til, uden din særskilte godkendelse, at overdrage eller på anden vis overføre samtlige sine rettigheder og forpligtelser i henhold til kreditaftalen, til andet selskab inden for SEB Koncernen, der forestår udstedelse af betalingskort/ kreditter.
KAPITEL III
– SÆRLIGT OM DE TILKNYTTEDE FORDELE
Særligt omkring fordelene og forsikringerne i tilknytning til kortene
Til Eurocard privatkort er der knyttet forskellige forsikringer. Rabatterede privatkort i tilknytning til firmakort indeholder ikke selvstændige forsikringsdækninger ud over købsforsikring. Et rabatteret Eurocard i tilknytning til et Eurocard firmakort indeholder dog også en afbestillingsforsikring. Eurocard Platinum familiekort indeholder en selvstændig Platinum rejseforsikring.
Forsikringsbetingelserne findes på xxxxxxxx.xxx eller kan rekvireres hos kortudsteder. Forsikringsdækningen træder i kraft, når du har modtaget kortet.
Afbestillingsforsikringen gælder kun for rejser købt efter forsikringens ikrafttræden.
Forsikringsdækningerne ophører pr. den dato, hvor kortet opsiges. Fly- og pakkerejser skal betales med kortet for at aktivere forsikringen. Tilsvarende gælder for billejeforsikringen på Platinum-kortet. Se nærmere i forsikringsbetingelserne.
Til kortene kan endvidere være knyttet forskellige services, fordele og rabataftaler, der kan variere over tid og være forskellige for de enkelte korttyper. Information om aktuelle tilbud og rabatter kan altid fås på xxxxxxxx.xxx.
KAPITEL IV
– LOV OM BETALINGERR
Betaler = kortindehaver
Betalers udbyder = kortudsteder Betalingsinstrument = betalingskort/kreditkort
Lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger.
§ 99. Betalerens udbyder af betalingstjenester hæfter i forhold til betaleren for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner, jf. § 97, medmindre andet følger af § 100. Ved en uautoriseret transaktion skal betalerens udbyder straks og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag tilbagebetale betaleren beløbet, medmindre betalerens udbyder har rimelige grunde til at have mistanke om svig og underretter Finanstilsynet om disse grunde.
Stk. 2. Hvor en uautoriseret betalingstransaktion er iværksat via en udbyder af betalingsinitieringstjenester, skal den kontoførende udbyder tilbagebetale betaleren beløbet straks og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag, jf. stk. 1.
Stk. 3. Er udbyderen af betalingsinitieringstjenester ansvarlig for den uautoriserede betalingstransaktion, skal udbyderen af betalingsinitieringstjenesten efter den kontoførende udbyders anmodning straks holde den kontoførende udbyder skadesløs for tab eller betalte beløb som følge af tilbagebetalingen til betaleren, jf. § 98, stk. 3.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om den tekniske gennemførelse af underretningen, jf. stk. 1, 2. pkt.
§ 100. Betalerens udbyder af betalingstjenester hæfter i forhold til betaleren for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af en betalingstjeneste, medmindre andet følger af stk. 2-5. Betaleren hæfter kun efter stk. 3-5, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår, som følge af at betaleren har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser efter § 93.
Stk. 3. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 4 og 5, hæfter betaleren med op til 375 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt.
Stk. 4. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 5, hæfter betaleren med op til
8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis betalerens udbyder godtgør, at den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, og
1) at betaleren har undladt at underrette betalerens udbyder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at det til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument er bortkommet eller den personlige sikkerhedsforanstaltning er kommet til den uberettigedes kendskab,
2) at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, eller
3) at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
Stk. 5. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, når den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt og betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har oplyst den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor betaleren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Stk. 6. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder for uberettiget anvendelse, der finder sted,
1) efter at udbyderen har fået underretning om, at det til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument er bortkommet, at en uberettiget person har fået kendskab til den personlige sikkerhedsforanstaltning, eller at betaleren af andre grunde ønsker betalingsinstrumentet spærret,
2) når det er forårsaget af handlinger, der er foretaget af en udbyders ansatte, agent eller filial eller en enhed, hvortil udbyderens aktiviteter er outsourcet, eller disses passivitet, eller
3) fordi udbyderen ikke har truffet egnede foranstaltninger, jf. § 94, stk. 1, nr. 2.
Stk. 7. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige, hvis udbyderen ikke kræver stærk kundeautentifikation, medmindre betaleren har handlet svigagtigt.
Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx eller dennes udbyder skal godtgøre de tab, der er påført betalerens udbyder, hvis betalingsmodtageren eller dennes udbyder har undladt at anvende stærk kundeautentifikation. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på tjenester omfattet af § 1, stk. 5, og § 5, nr. 14-16.
Stk. 8. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige, hvis tabet, tyveriet eller den uberettigede tilegnelse af det til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument eller den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning ikke kunne opdages af betaleren forud for den uberettigede anvendelse.
Stk. 9. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige, hvis betalingsmodtageren vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget anvendelse af betalingstjenesten.
EC 2001 20210529