Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for leverancer og service
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for leverancer og service
gældende for handel med erhvervskunder
Marts 2020
1. Anvendelse
1.1. Nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser ("nærværende Betingelser") gælder for alle leverancer af udstyr (f.eks. produkter, instrumenter, systemer; "Leverancen") og serviceydelser (f.eks. installation, montering, kalibrering, reparation; "Serviceydelsen") fra Rohde & Schwarz Danmark A/S ("RSDK") til erhvervsdrivende, offentlige institutioner eller fonde ("Kunden"). Nærværende Betingelser udgør en del af den kontrakt, der indgås mellem RSDK og Køber ved fremsendelse af ordrebekræftelse til Kunden. Ved uoverensstemmelse mellem ordrebekræftelsens betingelser og nærværende Betingelser, gælder ordrebekræftelsens betingelser. Afvigende eller supplerende betingelser fra Køber finder ikke anvendelse, uanset at RSDK ikke udtrykkeligt har gjort indsigelser mod disse betingelser.
1.2. Dokumenter, f.eks. illustrationer, tegninger samt angivelser af vægt og ydeevne i brochurer, omkostningsberegninger og datamateriale mv. udgør ikke nogen garanti, men alene en arbejdsbeskrivelse. RSDK forbeholder sig ret til at foretage ændringer som følge af tekniske fremskridt, også efter Køber har modtaget RSDK’s ordrebekræftelse.
1.3. Køber er ikke berettiget til uden RSDK's forudgående skriftlige samtykke at reproducere, kopiere eller overdrage til tredjepart de i pkt. 1.2 nævnte produktinformationer eller anvende disse til andet formål end det ved overdragelsen påtænkte formål. Hvis ordren ikke placeres hos RSDK, skal ovennævnte produktinformationer leveres tilbage ved påkrav. Ovenstående gælder tillige for produktinformation, der er overdraget af Køber til RSDK. RSDK er dog berettiget til at stille overdraget produktinformation til rådighed for en tredjepart, med hvilken RSDK allerede har indgået kontrakt om underleverancer.
2. Priser
2.1. Priserne gælder for Leverancer (for Serviceydelser se pkt. 8) CIP inden for EU (speditør udpeges af RSDK) i henhold til Incoterms 2010, ICC Publication Section 715 ED, medmindre nærværende betingelser angiver andet.
Priser er i danske kroner (DKK). Hertil kommer den til enhver tid gældende moms, eventuelle skatter, told eller afgifter samt konsulat- og legaliseringshonorarer, som kan opkræves i henhold til udenlandsk lovgivning. Standardemballage er inkluderet i prisen. Eventuelle omkostninger til emballage i forbindelse med forpakning af antenner, anlæg og systemer eller anden emballage efter anmodning fra Kunden faktureres særskilt.
2.2. Priserne afspejler omkostningssituationen for RSDK på tidspunktet for kontraktens indgåelse. Hvis omkostningssituationen ændres inden leveringsdatoen/udførelsen af Serviceydelsen, forbeholder RSDK sig ret til at regulere prisen, forudsat at den aftalte Leverance og/eller Serviceydelse finder sted mere end fire (4) måneder efter indgåelse af kontrakten.
3. 3. Ejendomsforbehold
3.1. RSDK forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer (“Forbeholdsvarer”), indtil alle RSDK’s krav og tilgodehavender over for Kunden vedrørende Forbeholdsvarerne er opfyldt, i den udstrækning det er tilladt i henhold til lovgivningen i det land, hvor Leverancen som aftalt er placeret. Hvis en sådan lovgivning ikke tillader ejendomsforbehold for Leverancen, men tillader lignende former for forbehold, er RSDK berettiget til at gøre sådanne forbehold gældende. Kunden forpligter sig til at støtte alle foranstaltninger, der træffes for at beskytte ejendomsforbeholdet eller andre former for sikkerhedsstillelse.
3.2. I det omfang RSDK’s ejendomsforbehold i Forbeholdsvarerne udløber ved videreforarbejdning med andre varer, skal RSDK have proportionalt medejerskab til de herved fremkomne varer, dvs. forholdet af værdien af de nye varer (fakturaens totalbeløb inkl. moms) i forhold til værdien af de øvrige videreforarbejdede varer på dagen for videreforarbejdningen. Hvis Forbeholdsvarerne sammensættes på en sådan måde, at Kundens varer anses for at udgøre hovedbestanddelen af de nye varer, skal det anses for aftalt, at Kunden overdrager en proportional andel af ejerskabet af den nye vare til RSDK. RSDK accepterer hermed en sådan overdragelse. Alle omkostninger for RSDK i forbindelse med håndhævelsen af sine krav som medejer dækkes af Kunden.
3.3. For så vidt som værdien af ejendomsforbehold eller anden sikkerhedsstillelse, som RSDK er berettiget til i henhold til pkt. 3, overstiger beløbet for alle sikrede krav og tilgodehavender med mere end ti procent (10 %), frigiver RSDK på Kundens anmodning en tilsvarende del af sikkerhedsstillelsen. RSDK er berettiget til at udvælge, hvilke Forbeholdsvarer der skal frigives.
3.4. Kunden kan frit videresælge Forbeholdsvarerne, i det omfang videresalget sker som led i normal drift af virksomheden. Kunden overdrager hermed til RSDK ethvert krav mod tredjepart som følge af videresalget. Overdragelsen omfatter alle Kundens accessoriske rettigheder og sådanne krav angående Forbeholdsvarerne, som opstår på et andet retsligt grundlag mod Kundens købere eller tredjeparter (specielt fordringer baseret på skadevoldende handling og krav om forsikringsydelser) samt alle løbende kontotilgodehavender svarende til det udestående beløb, som RSDK har. RSDK accepterer hermed overdragelsen.
3.5. Kunden er berettiget til at inddrive den overdragede fordring, så længe Xxxxxx opfylder sine betalingsforpligtelser over for RSDK. I tilfælde af Kundens manglende betaling er RSDK berettiget til at tilbagekalde inddrivelsesretten. Kunden må imidlertid ikke overdrage sådanne fordringer for at få dem opkrævet ved hjælp af factoring, medmindre Kunden pålægger factoringselskabet uigenkaldeligt at erlægge modydelsen direkte til RSDK, så længe RSDK stadig har tilgodehavender hos køberen.
3.6. Kunden skal straks underrette RSDK om ethvert udlæg, arrest eller andre dispositioner eller indgreb fra tredjepart. Hvis tredjeparten ikke kan refundere de af RSDK afholdte indenretlige eller udenretlige udgifter i forbindelse med en sag, hæfter Kunden herfor.
3.7. RSDK har ret til at ophæve aftalen og tage de leverede varer tilbage, hvis Kunden misligholder sine forpligtelser, særligt i form af forsinket betaling. I et sådant tilfælde er Kunden forpligtet til at returnere de leverede varer.
3.8. Hvis Leverancen og/eller Serviceydelsen inkluderer software, erhverver Kunden ikke ejendomsret hertil, men kun de i pkt. 9 specificerede rettigheder.
4. Betalingsbetingelser
4.1. Fuld betaling til RSDK skal ske senest tredive (30) kalenderdage fra fakturadato.
4.2. For ordrer med en samlet værdi på over DKK 350.000 skal Kunden stille en forudbetaling på tredive procent (30 %) plus forholdsmæssig moms ved ordreafgivelsen. RSDK er ikke forpligtet til at betale rente af en sådan forudbetaling.
4.3. RSDK forbeholder sig ret til at kræve yderligere betalingssikkerhed og/eller forudbetaling.
4.4. Kunden kan kun modregne betalinger med fordringer eller udøve tilbageholdsret, hvis fordringen er ubestridt eller etableret med ikke- appellabel virkning. Kunden er afskåret fra at udøve tilbageholdsret på grundlag af bestridte modfordringer eller modfordringer etableret med ikke-appellabel virkning i henhold til eventuelle andre kontraktforbindelser. Kunden er alene berettiget til at udøve tilbageholdsret på grundlag af fordringer, som udspringer af samme kontraktforhold som modfordringen.
4.5. Ved forsinket betaling forbeholder RSDK sig ret til uden at give afkald på andre rettigheder at opkræve en årlig rente på otte procent (8 %) i tillæg til Nationalbankens udlånsrente.
4.6. Aftalte prisafslag anført i kontrakten og aftalte rabatter, uanset af hvilken art, annulleres, hvis Kunden helt eller delvist misligholder sine betalings- eller godkendelsesforpligtelser over for RSDK.
4.7. Betalingsstedet er Herlev.
5. Leveringsfrist for Leverancer og Serviceydelser
5.1. RSDK’s overholdelse af leveringsfristen for Leverancen og/eller Serviceydelsen forudsætter, at alle Kundens forpligtelser er opfyldt korrekt og rettidigt, herunder at alle dokumenter, godkendelser og frigivelser fra Kunden modtages rettidigt, således at RSDK kan foretage levering af Leverancen og/eller Serviceydelsen korrekt og rettidigt. Hvis disse krav ikke er opfyldt rettidigt, forlænges fristen tilsvarende plus en rimelig opstartsperiode. Hvis der skal ske forudbetaling i henhold til pkt. 4.2 eller indgås en tilsvarende aftale mellem de kontraherende parter, vil ovenstående finde tilsvarende anvendelse.
5.2. Hvis RSDK’s forpligtelser i henhold til INCOTERMS nævnt i pkt. 2.1 er opfyldt, anses fristen for overholdt.
5.3. Hvis Leverancen og/eller Serviceydelsen forsinkes af årsager, som Xxxxxx er ansvarlig for, anses fristen for overholdt ved underretning om, at RSDK er klar til levering inden for den aftalte frist.
5.4. Såfremt manglende overholdelse af fristen for levering af Leverancen og/eller Serviceydelse skyldes force majeure, f.eks. mobilisering, krig, uroligheder, lockout eller lignende begivenheder som - men ikke begrænset til - strejke, lockout eller andre uforudsete begivenheder, forlænges fristen tilsvarende plus en rimelig opstartsperiode. Force majeure omfatter også statslige handlinger som – men ikke begrænset til – afslag på en påkrævet myndighedsgodkendelse på trods af korrekt ansøgning, transportrestriktioner og manglende energiforsyning, men også i tilfælde af mangel på råmaterialer og vareknaphed samt andre årsager såsom manglende eller forsinket levering fra underleverandører uden for RSDK's kontrol.
5.5. Hvis RSDK er forsinket som følge af omstændigheder, som alene RSDK er ansvarlig for, kan Kunden – hvis det kan dokumenteres, at denne har lidt skade på grund af forsinkelsen – fra den tredje hele uge kræve bod svarende til nul komma fem procent (0,5 %) for hver yderligere hele uge op til i alt fem procent (5 %) af værdien af den forsinkede del af Leverancen og/eller Serviceydelsen.
5.6. Kundens krav om erstatning for tab som følge af misligholdelse på grund af forsinkelse ud over den i pkt. 5.5 anførte samlede grænse på fem procent (5 %) kan ikke fremsættes, heller ikke efter udløb af en eventuel fristforlængelse givet til RSDK.
5.7. Kunden er alene berettiget til at ophæve kontrakten som følge af forsinkelse, som skyldes omstændigheder, som RSDK er ansvarlig for, hvis det deraf følgende tab overskrider den i pkt. 5.6 anførte samlede grænse på fem procent (5 %).
5.8. På RSDK’s anmodning skal Kunden inden for rimelig tid oplyse, om denne vil ophæve kontrakten på grund af forsinket levering af Leverancen og/eller Serviceydelsen, og/eller om denne vil kræve erstatning i stedet for eller sammen med den forsinkede ydelse eller fastholde levering af Leverancen og/eller Serviceydelsen. Krav som følge af misligholdelse, som ikke er rejst over for RSDK, fortabes seks
(6) måneder efter, at Xxxxxx har opnået kendskab til kravets eksistens, eller fra det tidspunkt, hvor Xxxxxx burde have haft kendskab hertil.
5.9. Såfremt forsendelse eller levering forsinkes efter anmodning fra Kunden (eller skyldes omstændigheder, som Kunden er ansvarlig for), kan RSDK opkræve opmagasineringsomkostninger svarende til nul komma fem procent (0,5 %) af fakturabeløbet for hver påbegyndt måned, begyndende dagen efter meddelelse om frigivelse af forsendelse. Parterne er berettiget til at påvise højere eller lavere opmagasineringsomkostninger.
6. Levering / godkendelse
6.1. Såfremt godkendelse er aftalt, skal Kunden godkende de kontraktlige Leverancer og/eller Serviceydelser, selv om de indeholder uvæsentlige fejl.
6.2. RSDK forbeholder sig ret til at foretage tidlig levering eller dellevering, for så vidt det er rimeligt over for Kunden.
6.3. Hvis godkendelse er aftalt, og RSDK kræver godkendelse af den kontraktlige Leverance og/eller Serviceydelse efter fuldførelsen heraf, skal Xxxxxx foretage godkendelsen omgående, men ikke senere end to (2) uger. Hvis Xxxxxx undlader at foretage rettidig godkendelse eller afslår godkendelse uden begrundelse, betragtes godkendelse som afgivet. Godkendelsen betragtes ligeledes som afgivet, hvis Leverancen er taget i brug efter udløb af den aftalte prøveperiode.
7. Overgang af risiko
Risikoen overgår til Kunden:
7.1. ved (delvis) levering af Leverancen uden Serviceydelsen i henhold til INCOTERMS som anført i pkt. 2.1;
7.2. ved (delvis) levering af Leverancen med Serviceydelsen den dag, Xxxxxx sætter Leverancen i drift; såfremt et prøveforløb er aftalt, efter et fejlfrit prøveforløb. Dette forudsætter, at henholdsvis prøveforløbet og idriftsættelsen sker umiddelbart efter installation og montering. I modsat fald overgår risikoen til Kunden efter installation og driftsklar montering;
7.3. fra den periode, som afsendelse, levering, start eller udførelse af de aftalte Serviceydelser er forsinket efter anmodning fra Kunden eller af årsager, som kan tilregnes denne (manglende godkendelse). RSDK er imidlertid parat til at træffe de nødvendige sikkerheds- foranstaltninger efter anmodning fra Xxxxxx og for dennes regning.
8. Serviceydelser
8.1. Fakturering af Serviceydelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende prisliste. RSDK’s supplerende betingelser for Serviceydelser i RSDK servicecentre og on site hos Kunden - med rettelser - har dog forrang.
8.2. Omkostningsberegninger er ikke bindende og vil blive foretaget efter særskilt aftale. Medmindre andet er aftalt, vil omkostningerne til udarbejdelse heraf være inkluderet i prisen og vil kun blive faktureret særskilt, hvis ordren på Serviceydelsen ikke afgives.
8.3. Inden Serviceydelsen påbegyndes skal det udstyr, som Kunden skal levere, være fuldt ud til rådighed, dvs. inkl. ekstradele, og hvis udstyr fra en tredjepart er involveret, også inkl. brugsanvisninger, beskrivelser og styklister. Forsendelse og returnering sker for Kundens regning og risiko. Alt forberedende arbejde fra Kundens side skal være udført før start af installationen, således at Serviceydelsen kan udføres af det personale, som RSDK har anvist, straks ved ankomst og uden afbrydelse.
8.4. Alt hjælpepersonale, ekstraarbejde uden for RSDK’s branche, varer og brugsgenstande, strøm, vand, tilslutninger og tilførsler, beskyttelsesudstyr og beskyttelsesanordninger, egnede lokaler (inkl. rum til opbevaring af materiale) skal fremskaffes af Kunden i rette tid og for Kundens regning og være i den krævede kvalitet og stand. Officielle godkendelser, herunder vedrørende personernes ophold, skal også skaffes af Xxxxxx i rette tid og for dennes regning, og alle stedspecifikke regulativer til forhindring af ulykker skal oplyses.
8.5. Forud for udførelsen af Serviceydelsen skal Kunden uden forudgående anmodning fremlægge alle nødvendige oplysninger vedrørende placeringen af skjulte ledninger samt nødvendige statiske data.
8.6. Såfremt Serviceydelsen kan udføres på flere steder, forbeholder RSDK sig ret til at afgøre, hvor Serviceydelsen skal udføres.
8.7. Såfremt Serviceydelsen forsinkes som følge af omstændigheder, særligt på byggepladsen eller udførelsesstedet, som RSDK ikke er ansvarlig for, skal Kunden godtgøre RSDK alle omkostninger forbundet hermed, inkl. omkostninger for ventetid samt personalets ekstra rejseudgifter.
9. Software
9.1. RSDK giver Xxxxxx en ikke-eksklusiv ret til at anvende de kontraktlige computerprogrammer samt tilhørende dokumentation ("Softwaren") udelukkende til betjening af den påtænkte eller leverede hardware. Brugsretten er begrænset til det aftalte tidsrum; i fraværet af sådan en aftale, er brugsretten tidsmæssigt ubegrænset. Brugsretten til Softwaren omfatter hverken retten til at oversætte, lease, udleje, viderelicensere eller fordele, kopiere eller stille Softwaren online til rådighed for tredjepart, som ikke er tilknyttet Kundens virksomhed. Endvidere omfatter brugsretten til Softwaren ikke retten til at kopiere Softwaren, medmindre en sådan kopiering er nødvendig til betjening af den påtænkte eller leverede hardware eller som en sikkerhedskopi. Medmindre andet er bestemt ved ufravigelig lov eller er udtrykkeligt aftalt mellem parterne, er Kunden ikke berettiget til at ændre, dekompilere, adskille eller på anden måde omarbejde Softwaren hverken helt eller delvist for at opnå adgang til kildekoden.
9.2. RSDK giver Xxxxxx tilladelse til at videregive brugsretten til tredjepart. Denne ret kan dog tilbagekaldes af RSDK, hvis der er væsentlige grunde hertil. Kunden kan kun videregive brugsretten til en tredjepart sammen med den hardware, som Kunden har erhvervet fra RSDK sammen med Softwaren eller til det, som RSDK’s software har til formål at blive anvendt til. I et sådant tilfælde er tredjepart pålagt ovennævnte pligter og restriktioner.
9.3. Softwaren leveres udelukkende i maskinlæsbar form (object code) og uden kildekode (source code) eller kildekodedokumentation.
9.4. Alle øvrige rettigheder til Softwaren forbliver hos RSDK.
9.5. I det omfang RSDK kun har en afledt brugsret til Softwaren og idet Softwaren ikke er Open Source Software (tredjeparts software), vil betingelserne for brug som aftalt mellem RSDK og licenshaver ligeledes være gældende mellem RSDK og Kunden og have forrang for bestemmelserne i pkt. 9. Hvis og i det omfang Open Source Software er leveret til Kunden, skal betingelserne for brug af sådan Open Source Software have forrang over bestemmelserne i pkt. 9. RSDK forsyner efter anmodning Kunden med kildekoden, såfremt betingelserne for brug af denne Open Source Software kræver oplysning om kildekoden. RSDK vil på et passende sted referere til eksistensen af og betingelserne for brug af den leverede tredjeparts software inklusive Open Source Software og gøre brugsbetingelserne tilgængelige.
10. Ansvar for mangler
10.1. Hvis Leverancen og/eller Serviceydelsen lider af en væsentlig mangel, forpligtiger RSDK sig til efter eget valg og uden omkostninger for Kunden at reparere, udskifte, eller omlevere (”efterfølgende ydelse”) en sådan Leverance og eller/Serviceydelse, hvis denne viser sig at være mangelfuld på tidspunktet for overgang af risikoen i henhold til pkt. 7.
10.2. Kundens krav som følge af mangler fortabes efter tolv (12) måneder fra leveringsdatoen i henhold til pkt. 2.1 og pkt. 5.2 eller godkendelse i henhold til pkt. 6.
Dette gælder ikke i tilfælde af forsæt, svigagtig fortielse af manglen eller manglende overholdelse af en garanteret kvalitet.
10.3. Kunden skal straks sende en detaljeret skriftlig meddelelse om enhver mangel til RSDK. Konstateres det, at varen, der reklameres over, er mangelfri, er RSDK berettiget til at kræve godtgørelse fra Kunden for alle omkostninger afholdt af RSDK i den forbindelse.
10.4. RSDK er berettiget til i to forsøg at afhjælpe manglen inden for en rimelig periode. Hvis afhjælpning ikke lykkes, kan Xxxxxx ophæve kontrakten eller nedsætte kontraktbeløbet, uanset eventuelle erstatningskrav i henhold til pkt. 12.
10.5. Krav på grund af mangler kan ikke fremsættes, i tilfælde hvor afvigelsen fra den aftalte kvalitet er uvæsentlig, og/eller brugbarheden kun er ubetydeligt forringet.
10.5.1. Endvidere kan krav som følge af mangler ikke fremsættes, i tilfælde af en skade som er indtruffet efter risikoens overgang (f.eks. forkert eller skødesløs behandling, uegnede driftsfaciliteter, mangelfuldt konstruktionsarbejde, uhensigtsmæssig byggeplads) eller i tilfælde af varernes normale slitage.
10.5.2. Desuden er Xxxxxx ikke berettiget til at kræve erstatning som følge af mangler, som skyldes særlige ydre påvirkninger (f.eks. kemiske, elektrokemiske, elektriske eller atmosfæriske) efter overgang af risikoen, medmindre dette er udtrykkeligt aftalt skriftligt mellem RSDK og Kunden.
10.5.3. Kunden er ikke berettiget til at fremsætte krav for mangler, hvis Kunden eller tredjepart har udført ændringer eller reparationer af varerne eller, hvis varerne efterfølgende har mangler som følge heraf.
10.6. Nødvendige udgifter med henblik på den efterfølgende opfyldelse, særligt til transport, rejser, arbejds- og materialeomkostninger, dækkes kun af RSDK, hvis de leverede varer er taget i brug i overensstemmelse med sit formål på leveringsstedet. Hvis de leverede varer ifølge deres påtænkte brug er bragt til et andet sted end leveringsstedet, er RSDK kun ansvarlig for de udgifter, som ville være afholdt, hvis Kunden ikke havde flyttet de leverede varer; alle ekstraomkostninger til den efterfølgende opfyldelse efter en sådan overflytning bæres af Kunden.
10.7. Software
Software anses kun for at lide af en væsentlig mangel, hvis Kunden kan dokumentere, at der er reproducerbare afvigelser fra specifikationerne. Mangler anses dog som ikke-eksisterende, hvis de ikke viser sig i den seneste version af Softwaren, som er leveret til Kunden, og som det er rimeligt at kræve, at Kunden anvender. Desuden er Kunden ikke berettiget til at fremsætte krav som følge af mangler, hvis manglen skyldes en af følgende omstændigheder: (i) Softwarens inkompatibilitet med de databehandlingsomgivelser, som Kunden anvender, (ii) anvendelse af Softwaren sammen med software, som er leveret af en tredjepart, medmindre det er udtrykkeligt nævnt i RSDK’s dokumentation, eller der på anden måde er givet skriftlig tilladelse fra RSDK, (iii) uhensigtsmæssig vedligeholdelse af softwaren fra Kundens eller tredjeparts side.
10.8. Kalibrering
Kalibrering består i at konstatere forbindelsen mellem de værdier, der vises af et måleinstrument eller måleinstallation og de tilsvarende værdier – specificeret af standarder – af en målbar variabel under de givne betingelser. Omfanget af målingerne bestemmes af de tekniske data og/eller den tilhørende produkt-beskrivelse. Afhængig af den specifikke instruks vil måleværdierne blive dokumenteret i en prøverapport og bekræftet som korrekte på måletidspunktet. Xxxxxx har ret til at sikre sig en korrekt udførelse af kalibreringen ved at overvære den hos RSDK. Herudover er Xxxxxx ikke berettiget til at gøre yderligere krav gældende som følge af mangler.
10.9. Kunden er ikke berettiget til at fremsætte yderligere krav som følge af mangler.
11. Erstatningsansvar / krænkelse af immaterielle rettigheder
11.1. RSDK er kun forpligtet til at sikre, at Leverancen og Serviceydelsen ikke er behæftet med tredjeparts ejendomsrettigheder og sikre, at ibrugtagning ikke krænker tredjeparts immaterielle rettigheder ("immaterielle rettigheder”) i leveringsstedets land. Hvis en tredjepart gør berettigede krav gældende mod Kunden på grund af krænkelse af immaterielle rettigheder som følge af kontraktlig brug af RSDK’s Leverance og/eller Serviceydelse, hæfter RSDK over for Kunden inden for den i pkt. 10.2 anførte periode som følger:
11.1.1. RSDK skal efter eget valg og for egen regning enten opnå brugsret til den pågældende Leverance og/eller Serviceydelse, eller ændre eller udskifte denne for at undgå at krænke tredjeparts immaterielle rettigheder.
11.1.2. Hvis dette ikke er muligt for RSDK på rimelige betingelser, har Xxxxxx ret til at ophæve kontrakten eller nedsætte kontraktbeløbet samt ret til erstatning i henhold til pkt. 12.
11.1.3. Ovenstående forpligtelser for RSDK gælder kun på betingelse af, at Kunden straks skriftligt underretter RSDK om ethvert krav fra tredjepart, at Kunden ikke anerkender en krænkelse, og at RSDK’s ret til at foretage enhver beskyttelsesforanstaltning eller forligsforhandlinger forbliver uændret. Hvis Xxxxxx ophører med at anvende Leverancen eller Serviceydelsen på grund af krav fra tredjepart, skal Kunden sørge for, f.eks. ved en udtrykkelig meddelelse til tredjepart, at ophør af brug ikke skal forstås som en bekræftelse af en krænkelse af de immaterielle rettigheder.
11.2. Kunden er ikke berettiget til at fremsætte krav, hvis Xxxxxx er ansvarlig for krænkelsen af de immaterielle rettigheder.
11.3. Endvidere er Kunden ikke berettiget til at fremsætte krav, hvis krænkelsen af de immaterielle rettigheder er forårsaget af særlige krav fra Kunden gennem en anvendelse, som ikke kunne forudses af RSDK, eller fordi Kunden har ændret Leverancen og/eller Serviceydelsen eller anvendt denne sammen med varer, som ikke er leveret af RSDK.
11.4. Kunden er ikke berettiget til at fremsætte ydereligere krav som følge af krænkelse af immaterielle rettigheder.
12. Erstatningspligt
12.1. RSDK hæfter uden begrænsning for skader forvoldt med forsæt, for skriftligt afgivne garantier og i tilfælde af uagtsomt tab af liv, legemsbeskadigelse eller helbredsskade. Erstatningspligten i medfør af de til enhver tid gældende ufravigelige regler om produktansvar berøres ikke.
12.2. Herudover er RSDK’s erstatningspligt over for Kunden, uanset på hvilket retsligt grundlag inkl. forsinkelse (pkt. 5.5), maksimeret til et samlet beløb svarende til femten procent (15 %) af det aftalte vederlag.
12.3. Uanset erstatningsansvaret i henhold til pkt. 12.1 og pkt. 5.5 hæfter RSDK ikke for økonomiske tab eller følgeskader, tabt fortjeneste, produktionsafbrydelse, driftstab, kontraktlige krav fra tredjeparter, mistet udnyttelse, finansieringsudgifter, rentetab og krav i medfør af dækningsindkøb samt tab af data, information og programmer som resultat af en softwarefejl.
12.4. Med forbehold for erstatningsansvar i medfør af ufravigelig lov (pkt. 12.1) er forældelsesperioden for ethvert erstatningskrav tolv (12) måneder regnet fra Kundens kendskab til kravets eksistens, eller fra det tidspunkt, hvor Xxxxxx burde have haft et sådant kendskab. Pkt.
10.2 berøres ikke heraf.
12.5. Yderlige erstatningsansvar fra RSDK’s side er udelukket.
13. Lovvalg / værneting
13.1. De kontraktlige forhold mellem RSDK og Kunden er underlagt dansk ret med udelukkelse af international privatret. FN’s konvention om aftaler om international handel (CISG) finder ikke anvendelse.
13.2. Enhver uenighed eller tvist mellem parterne udspringende direkte eller indirekte af kontrakten skal indbringes for Retten i Glostrup. RSDK er dog berettiget til at anlægge sag ved Kundens domicil.
14. Kontraktens gyldighed
14.1. Hvis en bestemmelse i kontrakten kendes ugyldig, skal de øvrige bestemmelser fortsat være gældende. Dette gælder ikke, hvis overholdelse af kontrakten medfører en urimelig byrde for en af parterne.
14.2. Alle aftaler, herunder tillægsaftaler, skal være skriftlige for at opnå gyldighed. Dette formkrav kan kun fraviges skriftligt.