NYHEDSBREV – FOLKEKIRKENS PERSONALE
NYHEDSBREV – FOLKEKIRKENS PERSONALE
Nr. 38 – september 2020
________________________________________________________________
Lønforhandlinger
Lønforhandlinger for visse overenskomstdækkede medarbejdere om indplacering i intervalløn og tilde- ling af et varigt/midlertidigt tillæg eller engangsvederlag er påbegyndt. Der er forskellige regler for medarbejderne, som menighedsrådene skal være opmærksomme på.
Kirkefunktionærer, der er omfattet af organisationsaftalerne, dvs. kordegne, sognemedhjæl- pere/kirke-og kulturmedarbejdere, kirkemusikere, kirketjenere eller gravere.
Forslag om ændret indplacering i intervallet kan fremsættes af både menighedsråd og den forhand- lingsberettigede organisation. Forslag fra organisationen skal være menighedsrådet i hænde senest 15. september 2020. Senest 15. november 2020 skal menighedsrådene fremsende begrundede svar og eventuelt modforslag til organisationen.
Forslag om at indgå en aftale om midlertidige tillæg og engangsvederlag kan fremsættes både af menig- hedsråd og den forhandlingsberettigede organisation. Der er ikke en deadline for fremsættelse af for- slag, men menighedsrådet kan med fordel medtage forslag om midlertidige tillæg og engangsvederlag i forhandlingsprocessen om lønforbedringer.
Organister, der er omfattet af organistoverenskomsten.
Forslag om tildeling af varige og midlertidige tillæg samt engangsvederlag kan fremsættes af både me- nighedsråd og den forhandlingsberettigede organisation. Forslag vedrørende varige tillæg skal være menighedsrådet i hænde senest 15. september 2020. Senest 15. november 2020 skal menighedsrådene fremsende begrundede svar og eventuelt modforslag til organisationen.
Forslag om engangsvederlag og midlertidige tillæg er ikke omfattet af en deadline, men menighedsrådet kan med fordel medtage forslag om engangsvederlag og midlertidige tillæg i forhandlingsprocessen om varige tillæg.
Generel information
Hjælp og assistance for menighedsrådene i forbindelse med lønforhandlingerne kan fås ved henvendelse til stifterne og Landsforeningen af Menighedsråd. På den digitale arbejdsplads (DAP’en) under håndbøger (”Personalevejledning for menighedsråd” og ”Vejledning i menighedsrådsarbejde”) findes ligeledes vej- ledningsmateriale i form af en oversigt over lønforhandlingernes forløb samt tekstforslag til de forskel- lige breve, referater og lønaftaler, menighedsrådene kan få behov for.
Endelig henledes opmærksomheden på e-læringsmaterialet ”godtfrastart” for menighedsråd, hvor løn- forhandlingsproceduren også er beskrevet. xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Menighedsrådene skal være opmærksomme på:
• Den samlede lønudgift – vedrører også udgifter til pension, feriegodtgørelse, automatiske årlige reguleringer mv.
• Aftalt løn og midlertidige tillæg skal angives i niveau 31. marts 2012 og omregnes med den gæl- dende reguleringsfaktor pr. 1. april 2020 (10,3236).
• Engangsvederlag skal angives i aktuelt niveau
Der er som ved de tidligere lønforhandlinger udarbejdet lønstatistisk materiale for de enkelte faggrup- per og for varierede geografiske områder. Dette materiale er tilgængeligt på DAP’en via dette link: xxxxx://xxxxxxxx.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxx/Xxxxxxxxxx/Xxxxx/xxxxxxx.xxxx.
Nye lønsystemer
Kirkefunktionærer og organister er omfattet af nye lønsystemer. Fra et arbejdsgiver-synspunkt er for- målet med de nye lønsystemer først og fremmest, at løn skal anvendes som et aktivt og strategisk ledel- sesinstrument. Ved at sætte fokus på den enkelte medarbejders kvalifikationer og resultater bidrager nye lønsystemer til mere effektive og attraktive arbejdspladser. Det er bl.a. også med til at sikre fasthol- delse af velkvalificerede medarbejdere.
Det er menighedsrådets ansvar at sikre midler til rådighed til lokal løndannelse i den enkelte kirke. Det er samtidig menighedsrådet, der fastlægger og beslutter, hvor mange midler der skal anvendes ved løn- forhandlingerne.
Det forventes, at der foregår en vis løndannelse lokalt. Men det er ikke fastlagt af Kirkeministeriet og de forhandlingsberettigede organisationer, hvor mange midler menighedsrådene skal anvende til lokal løndannelse i den enkelte kirke. Ligesom der heller ikke er krav om, at der for hver enkelt medarbejder sker en lønudvikling hvert år.
Menighedsrådet har et særligt ansvar for loyalt at begrunde, hvorfor en medarbejder har fået eller ikke har fået et løntillæg/lønforbedring. Der kan således ikke gives et afslag ved blot at henvise til den øko- nomiske situation. Menighedsrådet skal foretage en konkret vurdering af den enkelte medarbejder både ved lønforbedring og afslag på lønforbedring.
____________________________________________________________
Regulering af lønnen for overenskomstansatte kirketjenere
Som følge af afgørelsen af en voldgiftssag, som Danmarks Kirketjenerforeningen rejste mod Kirkemini- steriet omkring fortolkningen af resultatet af forhandlingerne ved OK18, har parterne genoptaget for- handlingerne om lønforbedringer for kirketjenere og lavet en ny aftale. Den nye aftale gælder for over- enskomstansatte kirketjenere og finder anvendelse fra 1. oktober 2018, hvilket vil sige med tilbagevir- kende kraft. Aftalen betyder, at overenskomstansatte kirketjenere fra og med 1. oktober 2018 skal have et OK18-tillæg.
Der vil være lidt forskel på, hvordan den nye aftale implementeres, alt afhængigt af, hvornår den enkelte kirketjener er blevet ansat.
Hvis kirketjeneren var ansat som overenskomstansat kirketjener den 1. oktober 2018 (det vil sige ansat senest den 1. oktober 2018 eller tidligere) vil den udbetalte løn ikke ændre sig, men sammensætningen vil pr. 1. oktober 2018 ændre sig. Indplacering i intervallønnen vil blive nedsat med 1.100 kr. pr. år i grundbeløb, og kirketjeneren vil i stedet få et OK18-tillæg pr. 1. oktober 2018 på 1.100 kr. pr. år (kvote- ret i forhold til din ansættelsesbrøk). Tillægget størrelse er angivet i grundbeløbsniveau pr 31. marts 2012.
Det betyder, at stigningen i intervalløn, som tidligere automatisk blev gennemført fra 1. oktober 2018 rulles tilbage, og erstattes af OK18-tillægget.
De berørte kirketjenere vil derfor opleve, at der sker en teknisk efterregulering af lønnen for hele perio- den fra 1. oktober 2018 til 31. august 2020, og den nye sammensætning af lønnen vil være implemente- ret for lønnen for september 2020. Alt dette sker i forbindelse med lønkørslen for september 2020, men der sker altså ingen ændringer i det beløb kirketjenerne får eller har fået udbetalt.
Andre forhøjelser i intervallønnen, som menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening har indgået aftale om påvirkes ikke af denne ændring.
Ovenstående gælder også, hvis kirketjeneren er fratrådt sin stilling efter 1. oktober 2018.
Hvis kirketjeneren er blevet ansat som overenskomstansat kirketjener efter den 1. oktober 2018 vil den udbetalte løn ændre sig. Indplaceringen i intervallønnen ændrer sig ikke, men kirketjeneren får et OK18-tillæg på 1.100 kr. om året (kvoteret i forhold til din ansættelsesbrøk). Tillæggets størrelse er an- givet i grundbeløbsniveau pr. 31. marts 2012.
Det betyder, at lønnen fra ansættelsestidspunktet stiger. De berørte kirketjenere vil derfor modtage en efterbetaling for perioden fra ansættelsestidspunktet til 31. august 2020, og ændringen vil være imple- menteret i lønnen for september 2020.
Hvis den aftalte intervallønsindplacering i forbindelse med lønforhandlingen mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening ved ansættelsen blev aftalt forhøjet, i forhold til menighedsrådets ud- spil, med 1.100 kr. om året konkret begrundet i de aftalte lønforbedringer ved OK18, skal intervalløn- nen nedsættes med 1.100 kr. om året (kvoteret i forhold til ansættelsesbrøken) i grundbeløbsniveau pr.
31. marts 2012, og rulles dermed tilbage og erstattes af OK18-tillægget af samme størrelse. Dette skal ske via menighedsrådets lønadministrator.
Andre forhøjelser i intervallønnen, som menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening har indgået aftale om påvirkes ikke af denne ændring.
Ovenstående gælder også, hvis kirketjeneren er fratrådt din stilling i perioden efter 1. oktober 2018 og frem til udgangen af september 2020.
For kirketjenere, som er fratrådt i periode fra 1. oktober 2018 til 31. august 2020 skal der desuden ske regulering af de til feriekonto indbetalte feriepenge samt evt. indefrosne feriepenge. Dette skal ske via menighedsrådets lønadministrator.
Der udsendes separate breve til berørte kirketjenere samt til menighedsrådene herom. Spørgsmål herom kan rettes til det relevante løncenter.
____________________________________________________________
Kirkeministeriet den 16. september 2020 Med venlig hilsen
Kirkeministeriet