Udbudsbetingelser
Udbudsbetingelser
Rekrutteringsbistand
Udbudsbetingelser for offentligt udbud vedrørende re- krutteringsbistand
Udbudsbekendtgørelse nr. 2018/S 097 - 221551
Adresse Lautrupbjerg 1-5
2750 Ballerup
Telefon
x00 0000 0000
Telefax
x00 0000 0000
CVR: 16287180
EAN: 5798000201767
Internet XXX@xxx.xx xxx.xxx.xx
NATO UNCLASSIFIED
Indholdsfortegnelse
3.2 Vejledning til udarbejdelse af tilbud 4
4.1 Formelle fejl og mangler ved tilbuddet og afklarende spørgsmål 8
4.3 Kriterier for vurdering af tilbud 9
9. BILAG TIL UDBUDSBETINGELSERNE 11
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) Lautrupbjerg 1 - 5
2750, Ballerup Danmark
Telefon: x00 0000 0000
Kontaktperson: Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Juridisk Afdeling E-mail: XXX-XX-X000@XXX.XX
Dette udbud vedrørende rekrutteringsbistand afholdes som et offentligt udbud efter reglerne i Ud- budsloven (LBK nr. 1564 af 15.12.2015) i henhold til udbudsbekendtgørelse 2018/S 097-221551.
Tilbudsfasen omfatter følgende stadier:
1: Udarbejdelse af tilbud – tilbudsgiver påbegynder udarbejdelsen af sit tilbud på baggrund af udbudsmaterialet, der er tilgængeligt via ETHICS, links findes via ud- budsbekendtgørelsen og dette afsluttes med afgivelse af tilbud inden tilbudsfristens udløb, jf. pkt. 3.3.1. Tilbud skal indsendes elektronisk via link, der findes via udbuds- bekendtgørelsen. Tilbudsgiver udarbejder sit tilbud på baggrund af udbudsmaterialet og den i nærværende Udbudsbetingelser anførte vejledning, jf. pkt. 3.2. Tilbudsgiver har i denne periode mulighed for at stille skriftlige spørgsmål, jf. pkt. 3.4.
2: Vurdering af tilbuddene – FMI påbegynder vurderingen af tilbuddene efter FMIs åbning af tilbuddene. Vurderingen af tilbuddene foretages af FMI i overensstemmelse med pkt. 4.
3: Tildeling af kontrakten – FMI træffer beslutning om tildeling af kontrakten, som ledsages af en underretning af samtlige tilbudsgivere om beslutningen. Kontrakten anses for indgået, når kontrakten er underskrevet. Kontrakten underskrives først ef- ter udløbet af en standstill-periode. Efter kontraktens underskrift sender FMI en be- kendtgørelse om tildeling af kontrakt til offentliggørelse på TED.
Nedenfor gennemgås hvert af de nævnte stadier og milepæle i tilbudsfasen.
Alle opstillede frister for udbudsforretningen i nærværende udbudsbetingelser er vejledende. Ordregiver forbeholder sig således ret til at ændre tidsfristerne, såfremt det bliver nødvendigt. Såfremt en eller flere tidsfrister ændres, vil tilbudsgiverne blive informeret herom via ETHICS.
Til brug for tilbudsgivers udarbejdelse af tilbud har FMI udarbejdet udbudsmateriale, som består af følgende dokumenter:
• Udbudsbekendtgørelse vedrørende rekrutteringsbistand.
• Yderlig information til udbudsbekendtgørelse vedrørende yderligere informationer til udbudsbekendtgørelse 2018/S 097-221551
• Nærværende Udbudsbetingelser, som navnlig indeholder retningslinjer for udarbejdelse af tilbuddene, kriterier for vurdering af tilbuddene og information angående tildeling af kon- trakten.
• Følgende bilag til udbudsbetingelserne:
o Tilbudsbrev (Bilag A) (anbefales anvendt)
o Det Fælles Europæiske Udbudsdokument (ESPD) (XML-fil) (Bilag B)
• Scope of Work, der indeholder en beskrivelse af ydelserne, som FMI udbyder i nærværen- de udbud
• Følgende bilag til Scope of Work, som bliver en del af kontrakten efter udbuddets afslut- ning:
o Underbilag A, FMI´s standardbetingelser for konsulentydelser, som indeholder de juridiske bestemmelser, der regulerer forholdet mellem kontraktparterne i kon- traktens løbetid.
o Underbilag B, der indeholder tilbudsgivers fremsendte løsningsbeskrivelse, der bliver en del af kontrakten efter udbuddets afslutning.
o Underbilag C, der indeholder databehandleraftale (bemærk venligst, at der ikke skal fremsendes CV ’er i forbindelse med udbuddet).
Udbudsmaterialet er tilgængeligt via ETHICS
3.2 Vejledning til udarbejdelse af tilbud
3.2.1 Indledning
Inden tilbudsgiver påbegynder udarbejdelsen af sit tilbud, anbefales det, at tilbudsgiver grundigt sætter sig ind i udbudsbetingelserne. Tilbudsgiver bør være opmærksom på, at det udelukkende er tilbudsgivers ansvar, at tilbuddet er komplet og overholder de i udbudsbetingelserne fastsatte retningslinjer og regler/betingelser.
I det følgende forklares, hvorledes tilbudsgiver skal udforme sit tilbud (pkt. 3.2.2), samt hvilke formkrav, der gælder for tilbuddet (pkt. 3.3).
3.2.2 Tilbuddets indhold og disposition
3.2.2.1 Det Fælles Europæiske Udbudsdokument
Tilbudsgiver skal udfylde det Fælles Europæiske Udbudsdokument og indsende det sammen med sit tilbud. Det Fælles Europæiske Udbudsdokument skal udfyldes elektronisk.
FMI har ikke fastsat nogle frivillige udelukkelsesgrunde i det Fælles Europæiske Udbudsdokument Del III, hvorfor tilbudsgiver kun skal udfylde det Fælles Europæiske Udbudsdokument Del III fsva. de obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. udbudsloven §§ 135-136.
Tilbudsgiver skal være opmærksom på at udfylde det Fælles Europæiske Udbudsdokument, Del IV Udvælgelseskriteriet i overensstemmelse med de udvælgelseskriterier, som FMI har fastsat i ud- budsbekendtgørelsen afsnit III.1.3).
Tilbudsgiver skal udfylde:
- Del II: Oplysninger om den økonomiske aktør
- Del III, A: Udelukkelsesgrunde – Grunde vedrørende straffedomme
- Del III, B: Udelukkelsesgrunde – Grunde vedrørende betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger
- Del III, C: Udelukkelsesgrunde – udelukkelse pga. interessekonflikt, udelukkelse pga. konkurrencefordrejning, som følge af forudgående inddragelse og udelukkelse pga. afgivelse af groft urigtige oplysninger, tilbageholdelse af oplysninger eller ikke at være i stand til at fremsende supplerende dokumenter
- Del IV, C: Teknisk og faglig formåen nr. 1b) – referencer
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til udfyldelse af den elektroniske udgave af det Fælles Europæiske Udbudsdokument findes på: xxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxx_xxxxxx_xxxxxx_xxx.xxx.
Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders tekniske og faglige kapacitet skal også den støt- tende enhed udfylde et eksemplar af det Fælles Europæiske Udbudsdokument.
Tilsvarende ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal hver enkelt delta- ger i sammenslutningen udfylde et eksemplar af Det Fælles Europæiske Udbudsdokument.
3.2.2.2 Alternative tilbud
Tilbudsgiver har som angivet i udbudsbekendtgørelsen ikke adgang til at afgive alternativt tilbud.
3.2.2.3 Forbehold og mindstekrav
Der kan ikke tages forbehold overfor vilkårene i udbudsmaterialet, herunder overfor Scope of Work og overfor Underbilag A samt Underbilag C. Vilkårene i Scope of Work og i Underbilag A samt Un- derbilag C er i sin helhed mindstekrav, og tilbud, der indeholder forbehold heroverfor, vil derfor blive afvist som ikke-konditionsmæssige.
3.2.2.4 Krav til teknisk og faglig formåen
Tilbudsgiver skal fremlægge dokumentation for teknisk og faglig formåen som nævnt i udbudsbe- kendtgørelsen afsnit III.1.3.
FMI har fastsat følgende minimumskrav for teknisk og faglig formåen:
Tilbudsgiver skal demonstrere tilbudsgiverens tekniske og faglige kapacitet ved at levere referen- cer vedrørende tilbudsgiverens erfaringer fra lignende ydelser ved fremsendelse af minimum 1 sammenlignelig leverance indenfor de sidste 3 år, jf. beskrivelsen i Scope of Work. Ved sammen- ligning reference menes, at tilbudsgiveren skal have erfaring med rekruttering af jurister. Informa- tion skal fremsendes ved anvendelse af det Fælles Europæiske Udbudsdokument (ESPD), afsnit IV.C.
3.2.2.5 Støtteerklæring
Tilbudsgiver kan basere sig på andre enheders kapacitet.
Hvis en tilbudsgiver baserer sig på andre enheders kapacitet, skal tilbudsgiver overfor FMI godtgø- re, at tilbudsgiver kan råde over de nødvendige ressourcer f.eks. ved at fremlægge en juridisk bindende støtteerklæring eller tilsvarende juridisk bindende dokumentation.
FMI vil inden indgåelse af kontrakt indhente en støtteerklæring fra tilbudsgiveren, der fastsætter, at tilbudsgiveren juridisk og bindende kan basere sig på andre enheders kapacitet.
3.2.2.6 Disposition og udfyldelse af udbudsmaterialet
Ved udarbejdelsen af tilbuddet bedes tilbudsgiver følge dispositionen med tilhørende anvisninger anført som litra A-E umiddelbart nedenfor. Hvis tilbudsgiver vælger at fravige dispositio- nen/anvisningerne, bør tilbudsgiver være særligt opmærksom på at kontrollere, at tilbuddet inde- holder alle nødvendige oplysninger.
A. Tilbudsbrev
Tilbudsgiver bedes ved fremsendelsen af tilbuddet fremsende et tilbudsbrev, hvoraf det enty- digt bør fremgå, hvilken virksomhed eller sammenslutning, der afgiver tilbuddet. Tilbudsgiver bedes i tilbudsbrevet angive en kontaktperson, e-mailadresse samt telefonnummer, hvortil FMI kan rette henvendelse i forbindelse med udbuddet.
• Følgende punkter bør fremgå af tilbudsbrevet:
Såfremt der til udførelse af den udbudte kontrakt gøres brug af underleverandører, bedes dette oplyses i tilbuddet med angivelse af firmanavn, adresse og telefonnummer på disse underleverandører og med angivelse af, hvilke arbejder disse påtænkes at udføre.
Forventer tilbudsgiver ikke at anvende underleverandører, bedes dette tillige anført direkte i tilbuddet. Tilbudsgiver skal i den forbindelse også udfylde det Fælles Europæiske Udbuds- dokument, del II, D. FMI henleder opmærksomheden på Underbilag A, pkt. 11.3 og ud- budslovens § 177, stk. 2.
B. Scope of Work
FMI har udarbejdet udkast til Scope of Work. Tilbudsgiver skal som en del af tilbudsgivers til- bud udfylde Scope of Work, jf. punkterne nedenfor.
• Følgende punkter skal fremgå af Scope of Work:
o Oplysninger om pris
o Oplysninger om nøglemedarbejdere
C. Underbilag A
FMI har udarbejdet et udkast til kontrakt. Tilbudsgiver skal ikke udfylde eller færdiggøre kon- trakten. Kontrakten er endvidere i sin helhed mindstekrav. Dette betyder, at der ikke må ta- ges forbehold overfor kontrakten og herunder dennes bilag, jf. pkt. 3.2.2.3.
D. Underbilag B
Tilbudsgiver skal udfylde Underbilag B i overensstemmelse med vejledningen heri som en del af tilbudsgivers løsningsbeskrivelse. Underbilag B skal fremsendes sammen med de resterende dokumenter, og vil efter udbuddet afslutning udgøre en integreret del af kontrakten.
E. Underbilag C
FMI har udarbejdet udkast til databehandleraftale. Tilbudsgiver skal ikke udfylde eller færdig- gøre databehandleraftalen.
3.2.2.7 Forbehold
Der kan ikke tages forbehold overfor vilkårene i udbudsmaterialet, herunder overfor Scope of Work og overfor Underbilag A samt Underbilag C. Vilkårene i Scope of Work og Underbilag A samt Un- derbilag C er i sin helhed mindstekrav, og tilbud, der indeholder forbehold heroverfor, vil derfor blive afvist som ikke-konditionsmæssige.
Udfyldelse af det Fælles Europæiske Udbudsdokument udgør et mindstekrav, hvorfor manglende og/eller fejludfyldelse af det Fælles Europæiske Udbudsdokument vil kunne medføre, at den på- gældende tilbudsgivers tilbud ikke vil blive taget i betragtning.
3.2.3 Forhandlingsforbud
Ved udarbejdelsen af tilbuddet bør tilbudsgiver være opmærksom på, at FMI ikke kan forhandle med tilbudsgiverne om de afgivne tilbud. FMI vil således holde sig indenfor de udbudsretlige ram- mer for forhandling, som bl.a. følger af udbudsreglerne.
Der vil derfor ikke blive afholdt kontrakt- eller prisforhandlinger, hvorfor tilbudsgiverne skal sikre sig, at deres tilbud er udarbejdet således, at kontrakten vil kunne indgås uden forudgående drøf- telser mellem tilbudsgiver og FMI.
Det er derfor yderst hensigtsmæssigt, at tilbuddene er fyldestgørende og behandler alle relevante forhold, indeholder alle nødvendige oplysninger og er præcise i enhver henseende.
3.3.1 Frist for afgivelse af tilbuddet
Fristen for afgivelse af tilbud er den 28. juni 2018 kl. 15:00
Det er særligt vigtigt, at tilbudsgiver overholder denne frist, da tilbud, som modtages efter dette tidspunkt ikke vil blive taget i betragtning.
Tilbuddet skal indleveres elektronisk via ETHICS’ webportal.
Tilbuddet er afgivet, når tilbudsgiver har uploadet og afsluttet i ETHICS (i overensstemmelse med ETHICS instruktioner).
Efter tilbudsgiverne har uploaded og afsluttet processen, kan tilbudsgiverne rette i tilbuddet (indtil endelig frist).
Hvis der foreligger flere versioner i ETHICS af det samme dokument, vil FMI anvende den seneste version af dokumentet i evalueringen. Tidsangivelsen i ETHICS vil afgøre, hvilket dokument, der er det seneste.
Tilbud kan ikke indleveres på andre måder.
Tilbudsgiver kan alene afgive ét tilbud. Fremsender tilbudsgiver flere versioner af ét dokument vil FMI anvende det sidst daterede dokument.
3.3.2 Sprog
Tilbuddet skal være afgivet på dansk. Dokumentation kan dog afgives på dansk og engelsk.
3.3.3 Vedståelsesfrist
Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i 4 måneder fra tilbudsfristen.
Tilbudsgiver kan stille skriftlige spørgsmål til udbudsmaterialet. Det bemærkes i den forbindelse, at det udelukkende er tilbudsgivers ansvar at sikre, at tilbuddet er komplet og udformet i overens- stemmelse med retningslinjerne i udbudsmaterialet. Derfor er det ofte hensigtsmæssigt, at til- budsgiver benytter sig af muligheden for at stille spørgsmål.
Spørgsmål skal være på dansk og stilles skriftligt ved indsendelse via ETHICS, hvor knappen ”Kommunikation” skal benyttes. Svar vil ligeledes blive offentliggjort på ETHICS.
Tilbudsgivernes spørgsmål og FMIs besvarelser vil blive anonymiseret og offentliggjort for samtlige tilbudsgivere via ETHICS Website. Spørgsmål og besvarelser vil derfor udgøre en
del af udbudsmaterialet, som tilbudsgiver accepterer i sin helhed ved afgivelse af tilbud.
Spørgsmål modtaget senest den 15. juni 2018, vil blive besvaret senest 6 dage inden fristen for indgivelse af tilbud, jf. pkt. 3.3.1.
Spørgsmål modtaget efter denne dato vil også blive besvaret medmindre FMI vurderer, at det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt for FMI at besvare spørgsmålet senest 6 dage inden fristen for afgivelse af tilbud.
Spørgsmål som er modtaget senere end 6 dage før fristen for afgivelse af tilbud vil under alle om- stændigheder ikke blive besvaret.
4. FMI VURDERING AF TILBUD
4.1 Formelle fejl og mangler ved tilbuddet og afklarende spørgsmål
Efter tilbuddene er åbnet, vil FMI indledningsvis vurdere, hvorvidt tilbuddene opfylder de formelle krav i udbudsmaterialet.
FMI kan indhente yderligere oplysninger og præciseringer fra tilbudsgiverne efter udløbet af fristen for indsendelse af tilbud inden for rammerne af § 159, stk. 5 i Udbudsloven.
Uanset anvendelsen af ordet ”skal” i udbudsmaterialet forbeholder FMI sig endvidere retten til at indhente yderligere oplysninger inden for rammerne af § 159 i Udbudsloven. FMI er imidlertid ikke forpligtet til at indhente yderligere oplysninger eller dokumentation fra tilbudsgiverne.
4.1.1 Tilbudsgivers personlige forhold
FMI vil først sikre sig, at tilbudsgiver har indleveret og udfyldt det Fælles Europæiske Udbudsdo- kument og dernæst om det Fælles Europæiske Udbudsdokument indeholder information, der vil føre til udelukkelse af tilbudsgiver. FMI kan anmode tilbudsgiver om at dokumentere oplysningerne i det Fælles Europæiske Udbudsdokument.
Ordregiver vil dernæst sikre sig, at tilbudsgiver har afgivet den nødvendige dokumentation vedrø- rende tilbudsgivers tekniske og faglige kapacitet. Ordregiver vil samtidig sikre sig, at tilbudsgiver overholder de fastsatte minimumskrav til tilbudsgivers tekniske og faglige kapacitet, jf. udbudsbe- kendtgørelsen pkt. III.1.3).
Vurderingen af tilbudsgivers tekniske og faglige kapacitet vedrører alene tilbudsgivers evne til at opfylde kontrakten. Vurderingen vedrører ikke tilbudsgivers tilbud. Hvis tilbudsgiver ikke overhol- der minimumskravene til teknisk og faglig kapacitet, vil tilbudsgiver blive udelukket fra udbuddet, og tilbudsgivers tilbud vil ikke blive evalueret. Opfylder tilbudsgiver de tekniske og faglige mini- mumskrav, vil FMI evaluere tilbudsgivers tilbud som anført nedenfor i afsnit 4.3 og 4.4.
Efter den indledningsvise vurdering af, hvorvidt tilbuddene opfylder udbudsmaterialets formelle krav, vil FMI foretage en vurdering af, hvorvidt tilbuddene indeholder forbehold overfor grundlæg- gende elementer i udbudsmaterialet eller mindstekrav, jf. pkt. 3.2.2.3, som medfører, at et tilbud skal afvises som ikke-konditionsmæssigt.
4.3 Kriterier for vurdering af tilbud
FMI tildeler kontrakten til det ”økonomisk mest fordelagtige tilbud”, hvor FMI vil vurdere tilbudde- ne på grundlag af tildelingskriteriet ”Pris”.
4.3.1 Beregning af pris
Ved evalueringen af ”Pris” vil FMI tage udgangspunkt i den samlede oplyste pris angivet i Scope of Work, afsnit 4.
Den vindende tilbudsgiver, er den tilbudsgiver, der indgiver tilbuddet med den laveste samlede oplyste pris.
4.3.2 Valutaomregning
Hvis de tilbudte priser er angivet i en anden valuta end danske kroner (DKK), vil priserne blive konverteret til DKK på samme dag for alle, tilbudsfristen. Konverteringen vil kun ske til evalueringsformål og vil blive baseret på en beregnet valutakurs.
Den beregnede valutakurs er beregnet på følgende (baseret på grundlag af de kalendermåneder forud for den måned for fristen for indsendelsen af tilbuddet):
a. den gennemsnitlige vekselkurs mellem DKK og den fremmede valuta i løbet af de sidste fire (4) måneder
b. den gennemsnitlige vekselkurs mellem DKK og den fremmede valuta i løbet af de sidste to (2) måneder
c. den gennemsnitlige vekselkurs mellem DKK og den fremmede valuta i den sidste måned (1)
Budgetkursen beregnes herefter som et gennemsnit af disse tre gennemsnitlige valutakurser (a, b og c).
Kontrakten vil blive baseret på den tilbudte valuta.
Tilbudsgiverne har ikke mulighed for at være til stede, når tilbuddene åbnes. FMI er ikke forpligtet til at returnere tilbuddene til tilbudsgiverne.
FMI anser ikke udbudsforretningen som afsluttet, førend kontrakten er underskrevet af begge par- ter. FMI forbeholder sig endvidere retten til at afslutte udbuddet uden kontraktindgåelse i overens- stemmelser med gældende lovgivning. Uanset om kontrakten tildeles eller udbudsforretningen afsluttes, er samtlige tilbudsgivere bundet af vilkårene i deres tilbud, indtil FMI har indgået en kon- trakt, dog senest indtil vedståelsesfristen er udløbet, jf. pkt. 3.3.3.
Såfremt kontrakten tildeles en gruppe af økonomiske aktører (et konsortium) skal deltagerne i sådan et konsortium påtage sig hæfte solidarisk for deres forpligtelser. Konsortiet skal samtidig udpege en repræsentant for konsortiet.
De omkostninger, som måtte være afholdt af tilbudsgiverne ved deltagelse i nærværende udbud, er FMI uvedkommende. Dette gælder også i de tilfælde, hvor udbudsforretningen afsluttes uden indgåelse af kontrakt.
Når FMI har vurderet, hvilket tilbud, der er det økonomisk mest fordelagtige, som anført i pkt. 4, træffer FMI beslutning om tildeling af kontrakten.
Hvis den tilbudsgiver, som FMI påtænker at tildele kontrakten ikke på et tidligere tidspunkt i pro- cessen har indsendt dokumentation for oplysningerne afgivet i det Fælles Europæiske Udbudsdo- kument, jf. Udbudsloven § 151, stk. 2, skal den pågældende tilbudsgiver indsende denne doku- mentation indenfor en frist fastsat af FMI, før FMI træffer afgørelse om tildeling af kontrakten, jf. Udbudsloven § 151, stk. 1.
FMI kan først tildele kontrakten, når der foreligger den nødvendige dokumentation for oplysnin- gerne afgivet i det Fælles Europæiske Udbudsdokument.
FMI underretter herefter samtidig samtlige tilbudsgivere om denne beslutning. Underretningen af de tilbudsgivere, der ikke tildeles kontrakten, vil indeholde en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen, herunder de relative fordele og ulemper ved det vindende tilbud samt, hvornår stand-still perioden udløber.
FMI er ikke forpligtet til at tildele kontrakten og forbeholder sig adgangen til at aflyse udbudsfor- retningen.
Uanset om kontrakten tildeles en anden tilbudsgiver, er tilbudsgiver bundet af sit tilbud, indtil FMI har indgået kontrakt, men dog ikke længere end vedståelsesfristen, jf. pkt. 3.3.3.
Underretningen af tilbudsgiverne om tildelingsbeslutningen medfører ikke, at kontrakten er indgå- et. Kontrakten anses først for indgået, når kontrakten er underskrevet. Kontrakten kan først un- derskrives efter udløb af stand-still perioden. Denne periode skal være mindst 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor FMI har afsendt underretning om tildelingsbeslutning. Under- retning sker elektronisk.
FMI anser ikke udbuddet for afsluttet, før kontrakten er underskrevet.
Efter kontrakten er underskrevet vil FMI sende en bekendtgørelse om tildeling af kontrakt til of- fentliggørelse på TED. Herved afsluttes udbuddet.
Når tilbudsgiver udarbejder sit tilbud, bør tilbudsgiver være opmærksom på, at dokumenter i FMI udbud, herunder indkomne tilbud, vil kunne være omfattet af retsregler om adgang til aktindsigt hos myndigheder inden for den offentlige forvaltning. Det betyder, at konkurrenter m.fl. kan an- mode om aktindsigt i tilbud, der afgives. Anmodninger om aktindsigt fra andre virksomheder, der også deltager i udbudsprocessen, skal i henhold til praksis fra Klagenævnet for Udbud efter om- stændighederne imødekommes af FMI. Det indgår dog bl.a. i bedømmelsen heraf, om den virk-
somhed, der har afgivet tilbud, har bedt om, at dele af tilbuddet behandles fortroligt og i den for- bindelse har indikeret, hvilke oplysninger/elementer i tilbuddet der skal behandles fortroligt. Til- budsgiver kan i tilbudsbrevet gøre FMI opmærksom herpå.
Såfremt der er oplysninger eller elementer i tilbuddet, som af forretningsmæssige hensyn ønskes undtaget fra aktindsigt, bedes tilbudsgiver derfor angive dette i sit tilbud. FMI vil dog uanset til- budsgivers tilkendegivelser om fortrolighed være berettiget og forpligtet til at give aktindsigt i det omfang, som følger af lovgivningen.
Begivenhed | Dato og tidspunkt |
Spørgsmål, jf. pkt. 3.4 der modtages senest denne dato, vil blive besvaret. Spørgsmål modtaget efter denne dato, vil også blive besvaret, medmindre spørgsmålets karakter gør det uforholdsmæssigt byr- defuldt at meddele svaret senest 6 dage inden udløbet af tilbuds- fristen. Spørgsmål, der modtages senere end 6 dage inden udløbet af tilbudsfristen vil ikke blive besvaret. Alle spørgsmål skal være skriftlige og på dansk. | 15. juni 2018 |
Afgivelse af Tilbud, jf. pkt. 3.3.1 | 28. juni 2018, klokken 15.00 |
Forventet dato for kontrakttildeling. | Primo juli 2018 |
Forventet dato for underskrift af Kontakt | Medio juli 2018 |
9. BILAG TIL UDBUDSBETINGELSERNE
Til disse udbudsbetingelser er følgende bilag vedlagt: Bilag A: Følgebrev
Bilag B: Det Fælles Europæiske Udbudsdokument (ESPD)