AFTALE OM MEDFINANSIERING AF VEJPROJEKT TEGLHOLMSGADE STØBERIGADE
AFTALE OM MEDFINANSIERING AF VEJPROJEKT TEGLHOLMSGADE STØBERIGADE
Parterne
Københavns Kommune Københavns Ejendomme Ejer af matrikel 000 Xxxxxxxxxx 0,0000 Kbh. V
Kontaktperson, projektleder: Xxx Xxxxxxxxx
I det følgende kaldet bygherren, og Medundertegnede
ejer af matrikel 249
Navn: PKA Ejendomme I I/S CVR nr.: 33154569
Adr.: Xxxxxx Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx Kontaktperson: Xxxxxxx Xxxxxx
I det følgende kaldet matrikelejeren, Har indgået følgende aftale:
Projektet
Projektet omfatter etablering af ca. 400 meter af Teglholmsgade og Støberigade. Projektet er en del af en privat fællesvej ejet af Teglholmens Vejlaug.
Til projektet er COWI A/S tilknyttet som projekterende ingeniør og bygherreråd- giver.
Denne aftale omfatter størrelse af og betingelser for matrikelejerens medfinansie- ring af de ca. 400 meter vejprojekt.
Ejerne af følgende matrikler er tilsvarende tilknyttet projektet med aftaler, herun- der om medfinansiering: 412, 456 og matrikel ved Kanalen.
Aftalegrundlag
Bilag 1 – Vejprojekt støberigade – Teglholmsgade – udbudsprojekt, dateret 13.05.2015
Bilag 2 – Model for medfinansiering, Fase 1
2.1 Plantegning, dateret 12.05.2015
2.2 Anlægsbudget, dateret 12.05.2015
2.3 Fordeling af udgifter, dateret 12.05.2015 Bilag 3 – Tidsplan, dateret 13.05.2015
Matrikelejerens ydelser
Matrikelejeren godkender, at privat fællesvej udlægges på ejendommen, jf. Bilag 2.1.
Matrikelejeren giver bindende tilsagn om at betale en andel af de samlede udgif- ter til vej og belysning svarende til 106 meter ud af i alt 735 meter, som etableres. Andelen er markeret med mørke lilla på Bilag 2.1.
Andelen på 106 meter fremkommer som summen af 100 meter, som egen matrik- len har tilfælles med vejen og 6 meter, som er den forholdsmæssige andel (100/693x42) af vejstykkerne ud for matrikel 410 og matrikel 489.
Matrikelejeren skal vælge mellem én af følgende 2 betalingsformer:
Fast pris svarende til andelen angivet i model for medfinansiering base- ret på den budgetterede entreprisesum inkl. 20 % vurderet til uforudsete udgifter. For matrikel 249 svarer det til 106 / 735 * 10.728.260 DKK i alt 1.547.205 ekskl. moms, jf. Bilag 2.2 og 2.3. Dertil skal lægges 25 % moms. Hvis licitationsresultatet ligger under det budgetterede, så bereg- nes den faste pris som 106 / 735 * de samlede udgifter til vej og belys- ning baseret på licitationsresultatet inkl. moms. | |
Eller | |
Reguleret pris svarende til andelen angivet i model for medfinansiering baseret på den faktiske entreprisesum efter licitation og efter eventuelle uforudsete udgifter. For matrikel 249 svarer det til i alt 106 / 735 * de realiserede samlede udgifter til vej og belysning, jf. Bilag 2.2 og 2.3. Dertil skal lægges 25 % moms. |
Sæt kryds ved den valgte betalingsform.
Bygherrens ydelser
Bygherren betaler:
› en andel af anlægsudgiften svarende til 400 meter ud af i alt 735 meter, som etableres. Andelen er markeret med grønt på Bilag 2.1. Andelen på 400 me- ter fremkommer som summen af 231 meter, som egen matriklen har tilfælles med vejen, + (41 + 105) meter, svarende til det antal meter, som det lysregu- lerede kryds har til fælles med matrikel 249, matrikel 456 og matrikel 410,
og 23 meter, som er den forholdsmæssige andel (377/735x42) af vejstykker- ne ud for matrikel 410 og matrikel 489. For matrikel 412 er beløbet budget- teret til DKK 5.838.509. Dertil skal lægges 25 % moms.
› anlægsudgiften til selve lysreguleringen budgetteret til DKK 485.100 ekskl. moms og efterfølgende driftsudgiften til lysreguleringen inkl. tinglysning af denne bestemmelse.
› samtlige udgifter til projektledelse, projektering, myndighedsdialog, udbud til etablering af projektet og meddelelse til Kort og Matrikelstyrelsen efter etablering.
› samtlige øvrige udgifter, som eventuelt ikke dækkes af matrikelejernes med- finansiering.
Tid
Tidsplan fremgår af Bilag 3. Udførelsen forventes at vare ca. 16 uger og forventes påbegyndt juni 2015. Tidsplanen indeholder ikke standard vejrligsdage.
Økonomisk grundlag for projektet
Bygherren har ladet udarbejde et anlægsbudget for etablering af ca. 400 meter vejprojekt. De samlede udgifter til vej og belysning ekskl. moms er beregnet til DKK 10.728.260, heraf er 20 % vurderet som uforudsete udgifter, jf. Bilag 2.2
Betaling
Betaling skal ske til bygherren som a conto pr. måned i 3 lige store rater med før- ste rate en måned efter opstart, anden rate 3 måneder efter opstart og tredje rate 5 mdr. efter opstart.
Ved valg af reguleret pris, reguleres der på den sidste rate inden betaling forfal- der.
Forsikring
Bygherren vil tegne all risk forsikring til dækning af vejprojektet.
Opsigelse af aftalen
Bygherren kan opsige aftalen, hvis der ikke er tilslutning fra én eller flere af de øvrige matrikelejere, som indgår i model for medfinansiering.
Bygherren kan opsige aftalen, hvis licitationsresultatet adskiller sig væsentligt fra den budgetterede entreprisesum på DKK 8.174.810 ekskl. moms. 20 % anses som en væsentlig forskel.
Matrikelejeren kan opsige aftalen, hvis licitationsresultatet ligger væsentligt over den budgetterede entreprisesum på DKK 8.174.810 ekskl. moms. 20 % anses som en væsentlig forskel.
Matrikelejeren kan opsige aftalen, hvis vejmyndigheden erklærer, at lov om pri- vat fællesvej er til hinder for vejudlægget, jf. Bilag 2.1.
Hvis licitationsresultatet adskiller sig væsentligt fra den budgetterede entreprise- sum på DKK 8.1742.810 ekskl. moms, indkalder bygherren samtlige matrikeleje- re for drøftelse af, om projektet skal fortsætte, og i givet fald efter hvilken aftale.
Nærværende aftale er fra (bygherrens) Københavns Kommunes side betinget af Borgerrepræsentationens godkendelse. Hvis denne godkendelse ikke foreligger inden udførelsen forventes påbegyndt, bortfalder nærværende aftale, uden at par- terne har noget krav på hinanden.
Aftalen tiltrædes:
Københavns Kommune Ejer af matrikel 249
Dato: Dato: