BYGNINGSOVERENSKOMSTEN 2017
MELLEM:
DANSK BYGGERI OG FAGLIGT FÆLLES FORBUND
2017 2017
17 2017
Bygningsoverenskomsten
2017
mellem
Dansk Byggeri
og
Fagligt Fælles Forbund
Kapitel 1 Område og definitioner
9
§ 2 Definition af permanente arbejdspladser 9
§ 4 Gensidige forpligtelser 11
§ 5 Omgåelse af overenskomsten 12
Kapitel 2 Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde
15
16
§ 9 Funktionærlignende ansættelsesvilkår 18
22
§ 13 Varierende ugentlig arbejdstid 24
29
§ 19 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde 29
§ 20 Systematisk overarbejde 30
§ 21 Tillæg for overarbejde 30
32
§ 23 Ungarbejdere og forpraktikanter 32
§ 25 Ugesedler og lønudbetaling 34
§ 26 Smuds- og vandbygningstillæg 37
§ 30 Kørepenge – Transportgodtgørelse 41
46
§ 35 Akkordudbetaling og -forskud 51
§ 37 Anbefalet brev/afleveringsattest eller elektronisk aflevering 53
§ 38 Kritik af arbejdet i akkord 53
§ 40 Elevers deltagelse i akkord 54
56
§ 42 Pension og sundhedsordning 56
Kapitel 9 Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v
59
§ 44 Løn under sygdom og tilskadekomst 59
§ 46 Børns hospitalsindlæggelse 61
Kapitel 10 Ferie- og søgnehelligdagsregler
65
§ 56 Udbetaling af feriegodtgørelse 72
§ 57 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb 73
§ 60 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage 76
§ 62 Ferieregler for udstationerede medarbejdere 80
83
§ 64 Arbejdsmiljørepræsentanter 86
§ 65 Samarbejde og samarbejdsudvalg 86
§ 66 Samarbejde og arbejdsmiljø 87
89
§ 70 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond 91
93
94
96
§ 74 Fagretslig behandling i bortvisningssager 100
§ 75 Udbetaling efter fagretlig behandling 100
§ 76 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold.101
§ 77 Arbejdsret 105
§ 78 Hastesag 105
§ 79 Arbejdsstandsning 105
Kapitel 16 Ligelønsnævn 106
§ 80 Ligelønsnævn 106
Kapitel 17 Øvrige bestemmelser 108
§ 81 Vinterbyggeri 108
§ 82 Implementering af EU-direktiver 113
§ 83 Ansættelseskodeks 113
§ 84 Elektroniske dokumenter 113
§ 85 Overenskomstens varighed 114
Kapitel 18 Elever 115
§ 1 Den daglige / ugentlige arbejdstid 115
§ 2 Elevtiden 115
§ 3 Løn 116
§ 4 Overarbejde 117
§ 5 Voksenelever 118
§ 6 Elever i svendenes akkorder 118
§ 7 Løn- og ansættelsesvilkår 118
§ 8 Pension 119
§ 9 Forsikringsydelser til elever 119
§ 10 Arbejdstøj 120
§ 11 Sikkerhedsfodtøj 120
§ 12 Værktøj 120
§ 13 Rejsegodtgørelse 120
§ 14 Velfærdsforanstaltninger 123
§ 15 Smuds- og vandbygningstillæg 123
§ 16 Feriebestemmelser 123
§ 17 Særlige bestemmelser 125
§ 18 Fagretlig behandling 125
Protokollater 127
Protokollat om arbejdsmiljø 127
Protokollat om Byggeriets Arbejdsmiljøbus 128
Protokollat om den arbejdsmiljøpolitiske indsats på bygge- og anlægsområdet 129
Protokollat om kompetenceudvikling i bygge- og anlægsbranchen 131
Protokollat om værksteds- og inventarprislister 133
Protokollat om natarbejde og helbredskontrol 134
Protokollat om social dumping 135
Protokollat om forordning nr. 2016/679 om behandling af personoplysninger (”Persondataforordningen”) 136
Protokollat om supplerende ferie for udstationerende virksomheder 137
Protokollat om pensionsforhold for udstationerende virksomheder 140
Protokollat om rekruttering og opkvalificering til bygge- og anlægsprojekter 142
Protokollat om oplysninger om brug af underentreprenør 143
Protokollat om produktivitetsvækst gennem samarbejde og planlægning 144
Bilag 145
Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 145
Bilag 2 Samarbejdsaftale mellem DA/LO 152
Bilag 3 Rejsegodtgørelse København og Nordsjællands 1. zone 165
Bilag 4 Ansættelsesbevis 169
Bilag 5 Ansættelsesbevis i.h.t. sociale kapitler 170
Bilag 6 Funktionærlignende ansættelse 173
Bilag 7 Kørepengeskema 176
Bilag 8 Zoneinddeling 180
Bilag 9 Uddrag af bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder 181
Bilag 10 Aftale om forpraktik 185
Bilag 11 Akkordbestemmelser Ordforklaring til Kapitel 7 Akkordbestemmelser 188
Stikordsregister 191
Kapitel 1 Område og definitioner
Dækningsområde
1. Overenskomsten er landsdækkende, med de undtagelsesbestem- melser der er anført i de enkelte paragraffer.
Fagområder
Zoneinddeling
3. Når der i efterfølgende paragraffer henvises til zoneinddelingen, er nedenstående gældende:
Zone 1 består af følgende kommuner:
Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Fredensborg, Fre- deriksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Hørsholm, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk (se bilag 8).
Zone 2 består af følgende kommuner:
Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hø- je-Tåstrup og Ishøj (se bilag 8).
§ 2 Definition af permanente arbejdspladser
Virksomhedstyper
1. Fremstillingsvirksomheder og værksteder for møbel, inventar, byg- ningskomponenter, savværker, trævare, emballage, reparationsar- bejde på værksted, elementfabrik, stationære materielpladser og andet lignende arbejde, uanset materialets art, så som træ, metal, plast, komposit og lignende, hvorved medarbejdere er fast beskæf- tigede samt efterhjælp af egne produkter.
2. Medarbejdere ved service og efterhjælp på ovenstående produkter uden for virksomheden.
Definition af arbejdspladsen
3. En medarbejder, der i den pågældende virksomhed har været be- skæftiget 75 procent af tiden inden for de sidste 2 måneder på en permanent arbejdsplads, betragtes i alle tilfælde som værkstedsar- bejder og omfattet af Træ-, Industri- og Møbeloverenskomsten.
Medarbejderen betragtes som omfattet af Bygningsoverenskom- sten, såfremt han de sidste 2 måneder har været beskæftiget ved arbejde uden for den permanente arbejdsplads.
Ønsker en værkstedsarbejder ikke at påtage sig relevant anvist ar- bejde omfattet af Bygningsoverenskomsten, bortfalder opsigelses- varslet for begge parter.
Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder følgende:
Nye medlemmer af Dansk Byggeri
1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster 3 mdr. efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Bygge- ri.
I forbindelse hermed optages der tilpasningsforhandlinger efter al- mindelig fagretlig praksis med henblik på at tilpasse lokale aftaler i forbindelse med overgang til en ny kollektiv overenskomst.
Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst
2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Dansk Byggeri gælder i indtil 3 måneder efter, forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på området gælden- de.
Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en an- den overenskomst via medlemskabet af en DA organisation.
Overvejende gulvarbejde
Tilpasningsforhandlinger
4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over- enskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære afholdt organisationsmøde, jf. § 73, stk. 18.
Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overens- komstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overhol- des, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med ek- sisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.
Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættel- sesforhold dokumenteres.
Forbud mod andre bestemmelser
1. Det skal betragtes som brud på denne overenskomst, hvis de kon- traherende parter lader deres medlemmer udføre arbejde eller ar- bejder på andre vilkår end de i nærværende overenskomst fastsat- te.
Medarbejderens bestemmelser
2. Medarbejdere må ikke tage arbejde hos uorganiserede virksomhe- der, medmindre disse har underskrevet den for faget gældende overenskomst.
Når en medarbejder er ansat hos en virksomhed, må vedkommen-
de medarbejder ikke påtage sig at udføre selvstændigt arbejde, henhørende under denne overenskomst.
Så længe et ansættelsesforhold vedvarer, er medarbejderen ube- rettiget til uden for ansættelsesforholdet at påtage sig andet betalt arbejde uden virksomhedens samtykke. Overtrædelse af denne be- stemmelse kan medføre afskedigelse efter forelæggelse for organi- sationerne.
3. To eller flere virksomheder kan kun samarbejde på et stykke arbej- de, hvis der foreligger et reelt forretningsforhold.
Organisationernes bestemmelser
4. Organisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af et forretnings- forhold.
Anmærkning
Bestemmelserne gælder ikke for virksomheder, der tidligere var omfattet af Snedker- og Tømreroverenskomsten mellem Danske Entreprenører og Fagligt Fælles Forbund.
§ 5 Omgåelse af overenskomsten
1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksom- heder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold såkaldte ”arme og ben virksomheder”.
2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.
- udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet
- er ansvarlig for arbejdets kvalitet
- er økonomisk ansvarlig
- bærer den økonomiske risiko ved arbejdet
Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri
1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vi- karbureauer.
2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfat- ter også de for arbejdsfunktionens bestående lokalaftaler og kuty- mer.
Vikarbureauet er ikke medlem af Dansk Byggeri
3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte or- ganisationer er områdeoverenskomster.
Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for over- enskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overens- komsterne, hvis det udføres af en medarbejder eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en un- derentreprenør og undergivet dennes ledelsesret.
4. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendel- se for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbej- de på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over.
Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst- og aftaleforhold.
5. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom- hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i PensionDan- mark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-medlems- organisation og derigennem er omfattet af en overenskomstmæssig pensionsordning.
Øvrige forhold
6. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne beskrevne regler.
7. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på rekvirentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere.
3F tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vika- riater.
Kapitel 2
Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde
1. Organisationerne ønsker at sikre, at den danske model fungerer bedst muligt på de danske byggepladser, og at alle parter kommer godt fra start. Når organisationerne er enige om, at der er behov for det, skal entreprenøren på ledelsesniveau deltage i et fælles møde med arbejdsmarkedets parter. På mødet får entreprenøren lejlighed til at redegøre for sin organisation, og arbejdsmarkedets parter får mulighed for at udlægge den danske model og at møde virksomhe- den.
2. Organisationerne er endvidere enige om at tilbyde et fælles informa- tionsmøde gerne inden for første måned efter, at de har påbegyndt arbejdet i Danmark.
3. Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sør- ger en af parterne for egnede lokaler.
4. Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part.
5. Desuden er organisationerne enige om ved påbegyndelsen af større bygge- og anlægsprojekter at tilbyde fælles informationsmøder for virksomhederne og medarbejderne med det formål at give de lokale parter på den enkelte byggeplads en introduktion i gældende løn- og arbejdsvilkår.
Kapitel 3 Ansættelsesforhold
Oplysninger om ansættelsesforholdet
Ansættelsesbeviset skal indeholde mindst samme oplysninger, som er fremhævet i det som bilag 4 optrykte ansættelsesbevis.
En medarbejder kan forlange et ansættelsesbevis ved ansættelses- forholdets begyndelse under forudsætning af, at ansættelsesforhol- det opfylder bestemmelserne i stk. 1, men skal senest 1 måned ef- ter ansættelsen have et skriftligt ansættelsesbevis. Organisationer- ne anbefaler, at det som bilag 4 optrykte ansættelsesbevis anven- des.
Rejse og arbejde i udlandet
2. Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færø- erne og Grønland skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og arbejdsvilkår, (ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport), den va- luta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter el- ler naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, hvorvidt der er taget skridt til at få ud- stedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen samt vilkår ved eventuelt efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.
Anmærkning
Der er enighed om, at medarbejdere, der er udsendt til udlandet, er omfattet af aftale om arbejdsmarkedspension.
Udsendte medarbejdere følger feriereglerne i overenskomsten, ved arbejde i udlandet.
Ovennævnte bestemmelser kan ikke forringe besøgslandets be- stemmelser, jf. EU-udstationeringsdirektiv nr. 96/71/EF af 16. de- cember 1996.
Anmærkning
Der henvises til den mellem organisationerne udarbejdede virk- somhedsaftale om arbejde i Tyskland.
Ændringer i ansættelsesforholdet
Manglende overholdelse af oplysningspligten
4. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansæt- telsesforholdet, jf. stk. 1 og 2 i forbindelse med udløbet af de anfør- te tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid.
Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkom- mende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, med- mindre der foreligger systematisk brud på aftalen om virksomhe- dens oplysningspligt.
Overgangsbestemmelser
5. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske op- lysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejde- ren pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele med- arbejderen de ønskede oplysninger.
Elever
6. Elevansættelser er ikke omfattet af denne aftale.
§ 9 Funktionærlignende ansættelsesvilkår
1. Organisationerne vil anbefale, at de virksomheder, der ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, gør det efter føl- gende retningslinjer:
3. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.
4. Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en ansættelsesblan- ket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår (se bilag 6).
Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organisationer.
Lønvurdering
6. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikatio- ner, ansvar, indsats og dygtighed.
Aftalen forhindrer ikke deltagelse i akkord eller bonusordninger.
En gang om året tages lønnen for den enkelte medarbejder på funktionærlignende vilkår op til vurdering og eventuel regulering. Terminen herfor kan være den samme som for funktionærer ansat på virksomheden.
Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretsligt behandles, men ikke indbringes for voldgiftsretten, dog kan sagen indbringes for voldgiftsretten i tilfælde af misforhold.
Anciennitet
7. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet for den individuelle aftales indgåelse, idet dog eventuelt opsigelsesvarsel opnået ved forudgående ansættelse i virksomhe- den tillægges.
8. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven.
Opsigelse skal ske til en måneds udgang.
Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar til- knytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbej- deren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
9. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid, tilli- ge med betalingen herfor, for dem, der er ansat på funktionærlig- nende vilkår, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmel- ser.
Uddannelse
Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Even- tuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.
Ferie
11. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23.
Pension af ferietillæg
12. Pr. 1. maj 2014 indgår ferietillæg i beregningsgrundlaget for pensi- onsbidrag.
Søgnehelligdage samt feriefridage
13. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på søgnehelligdage, feriefridage, grundlovsdag og 1. maj.
Kompensation
Særlig opsparing
pr. 1. marts 2017 2,7%
pr. 1. marts 2018 3,4%
pr. 1. marts 2019 4,0%
Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.
Udbetaling
16. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.
Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
Sygdom
17. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår betales fuld løn under sygdom og ved tilskadekomst.
Lønningsperiode og lønudbetaling
18. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår, udbetales månedsløn på samme datoer, som gælder for virksomhedens funktionærer.
Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank, sparekasse- eller girokonto.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den en- kelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for den pågældende arbejder gældende opsigelsesvarsel i henhold til nær- værende aftale.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten, hvorunder arbejdet henhører.
1. Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lo- kalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens be- stemmelser, f.eks. adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige overenskomstens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af alternati- ve samarbejdsformer, jobrotation, etablering af fællessjak, fælles lønformer mellem de forskellige faggrupper.
2. I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det aftales, at pensionsbidraget, søgnehelligdagsopsparingen og ferie- godtgørelsen konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte med- arbejder, for så vidt angår de timer, der ligger ud over 37 timer om ugen.
3. Forsøgsordninger kan omfatte ændringer i arbejdets organisering i forhold til nuværende faglige arbejdsområder.
4. Forsøgsordninger forudsætter godkendelse af Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund.
Kapitel 4 Arbejdstid
Arbejdstidens længde og inddeling
1. Den normale effektive ugentlige arbejdstid er 37 timer, der fordeles på ugens 5 første hverdage, således at ingen dage er over 8 timer.
2. Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 6.00 og kl.
18.00. Spisepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ingen mindre end ½ time.
3. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid og spise- pausen skal fordeles, skal medarbejderne høres.
5. På arbejdspladser, hvor det findes hensigtsmæssigt, at flere virk- somheder, under henvisning til arbejdets tarv, har sammenfaldende arbejdstid, kan arbejdstiden omlægges inden for de i stk. 2 nævnte tider.
Dog skal der gives medarbejderne et varsel på mindst 2 dage.
Forsømmelse og udeblivelse
6. Medarbejderne må ikke uden gyldig grund forsømme den normale arbejdstid, og enhver udeblivelse fra arbejdet må derfor så vidt mu- ligt forud anmeldes til virksomheden eller dennes stedfortræder.
Til samme må sygdomsforfald snarest muligt meddeles.
Forskudt arbejdstid
Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 6.00-18.00. Der må her henvises til bestemmelserne i § 11, stk. 2, vedrørende varsling af normal arbejdstid.
Forskydes arbejdstiden, således at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales følgende tillæg fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 pr. time
1. marts 2017 kr. 22,00
1. marts 2018 .................................................................... kr. 22,35
1. marts 2019 .................................................................... kr. 22,70
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 pr. time
1. marts 2017..................................................................... kr. 44,05
1. marts 2018...................................................................... kr.44,75
1. marts 2019 ..................................................................... kr. 45,45
Ved arbejde på forskudt tid, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales pr. time indtil kl. 06.00 fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. marts 2017 .................................................................... kr. 53,35
1. marts 2018 .................................................................... kr. 54,20
1. marts 2019 .................................................................... kr. 55,05
Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
Overarbejde ved forskudt arbejdstid
3. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, be- tales der under sådant arbejde, foruden det i stk.1, nævnte tillæg for forskudt tid, de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.
§ 13 Varierende ugentlig arbejdstid
1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den norma- le ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er som anført i § 11.
2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.
3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejds- tid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge.
1. Der er lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer mod at de overskydende timer i forhold til § 11 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 må- neder fra optjeningsperioden.
2. Der er enighed om, at der ikke samtidig kan arbejdes over i henhold til § 19.
3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne.
Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.
Aftale om arbejdsfordeling kan ikke indgås for arbejde, der konkret af- lønnes som akkordarbejde.
Midlertidig forkortelse af arbejdstiden (arbejdsfordeling)
1. Midlertidig forkortelse af arbejdstiden kan gennemføres på neden- stående vilkår, når der er lokal enighed herom, og fremsendt an- søgning er godkendt af organisationerne. Den fremsendte ansøg- ning skal indeholde xxx.xx. og navn på de i ansøgningen omfattede medarbejdere.
Virksomheden er forpligtet til at underrette jobcentret i henhold til gældende regler (senest én uge inden ordningen træder i kraft).
Varsel og omfang
Forkortet arbejdstid kan normal ikke fastlægges for mere end 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder. Den forkortede arbejdstid skal tilrettelægges således, at der arbejdes mindst 2 dage pr. uge i gennemsnit – fortrinsvis med hele uger med arbejde og he- le uger med ledighed. Forkortelsen lægges med hele dage.
Hjemsendelsesperiode
3. Den enkelte hjemsendelsesperiode i forbindelse med en arbejdsfor- delingsordning kan ikke vare længere end 2 uger.
Ansættelse og frigørelse
4. Forøget arbejdskraft må ikke antages under forkortet arbejdstid. Herfra er dog undtaget de medarbejdere – eller erstatning for disse
– som er fratrådt under den forkortede arbejdstid. Under den forkor- tede arbejdstid bortfalder medarbejderens pligt til at afgive opsigel- sesvarsel ved fratræden. Afskedigelser kan heller ikke finde sted.
5. Arbejdsfordelingsordninger kan kun ændres eller bringes til ophør med mindst det samme varsel, som skal iagttages ved indførelsen (én uge).
Ophør af ordninger skal meddeles skriftligt til organisationerne, for- ud for ophør.
Ændringer af ordninger skal godkendes af organisationerne efter samme regler, som gælder ved indførelse af ordninger.
Hasteordre
Overarbejde
7. Den i medfør af en ordning gældende arbejdstid bestemmer den for den enkelte medarbejder normale arbejdstid. Tilsiges en medarbej- der til arbejde ud over det efter ordningen for ham planlagte, betrag- tes dette som overarbejde og betales som sådant.
Afgrænsning
8. Reduceret ugentlig arbejdstid (arbejdsfordeling) kan med rimelig driftsmæssig begrundelse indføres for én eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berøre arbejdstid m.v. i andre af- delinger af samme virksomhed.
Afgrænsning/overarbejde
9. Arbejdsfordelingsordninger på én eller flere afdelinger af en virk- somhed udelukker ikke nødvendigheden af og pligten til i givet fald at udføre overarbejde i andre afdelinger.
10. Uddannelse bør være drøftet før arbejdsfordelingen ansøges.
Aftale om rådighedsvagt kan lokalt træffes efter følgende regler:
1. Når en medarbejder efter aftale har pligt til under rådighedsvagt at opholde sig i hjemmet (eller steder med samme tilkaldelsesmulig- hed) i vagtperioder, der alene omfatter søgnehelligdage og/eller pe- rioden fra normal arbejdstids ophør fredag til normal arbejdstids begyndelse mandag, betales herfor pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 25,85
1. marts 2018 ..................................................................... kr. 26,25
1. marts 2019 ..................................................................... kr. 26,70
Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte periode betales pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
Tillægget udgør pr.:
1. marts 2017 ..................................................................... kr. 20,75
1. marts 2018 ..................................................................... kr. 21,05
1. marts 2019 ..................................................................... kr. 21,40
2. Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder rådighedsvagt tillæg- get, og der betales normal aftalt timeløn plus tillæg i henhold til be- stemmelserne om over-, søn- og helligdagsarbejde.
Der afregnes for hele timer og mindst fire timers tilkald.
Hvor flere indgår i vagtordningen forhandles en vagtfordeling.
Det skal sikres, at enkeltpersoner ikke får kontinuerlig rådighed- svagt.
Anmærkning
Bestemmelsen gælder ikke for virksomheder, der tidligere var om- fattet af Snedker- og Tømreroverenskomsten mellem Danske En- treprenører og Fagligt Fælles Forbund.
1. maj
1. 1. maj er fridag.
Feriefridage
2. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
3. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søg- nehelligdage, jf. § 60 og placeres efter de samme regler, som gæl- der for lægning af restferie.
4. Forskud for feriefridagene udgør 1.100,00 kr. til voksne medarbej- dere og 650,00 kr. til ungarbejdere.
5. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har med- arbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan udskydes til senere.
Kapitel 5 Overarbejde
§ 19 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde
Overarbejdets påbegyndelse
1. Overarbejde regnes fra arbejdstidens ophør til 3 timer derefter, ind- befattet ½ times spisepause straks efter arbejdstidens ophør.
2. Spisepausen bortfalder, hvor overarbejdet kun skal strække sig over 1 time.
3. Natarbejde regnes fra 3 timer efter arbejdstidens ophør til arbejdsti- dens begyndelse med ½ times spisepause hver 4. time.
Nødvendigt overarbejde
Som nødvendigt regnes:
− Hvis arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville hindre andre arbejdere i at kunne arbejde.
− Hvis arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville lægge hindringer i vejen for den almindelige samfærdsel.
− Arbejde ved afstivning af bygninger fremkaldt ved udgravning af nabogrunde eller lignende arbejder, der nødvendigvis må udfø- res for at forhindre ulykkestilfælde.
− Når særlige forhold foreligger, herunder vanskeligheder i forbin- delse med overholdelse af forsvarligt fastlagte arbejdsplaner.
Begrænsning af overarbejde
5. Overarbejde kan udføres uden ovennævnte begrænsninger indtil 15 timer pr. uge, forudsat at der mellem virksomheden og medar- bejderen er enighed herom, herunder om eventuel afspadsering.
1. Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om varie- rende ugentlig arbejdstid, jf. § 13, kan virksomheden varsle syste- matisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgø- re 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknyt- ning til den enkelte medarbejderes normale arbejdstid. Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udfø- res.
2. Systematisk overarbejde skal - medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse
3. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, vi- dereføres.
4. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6x24 timer.
5. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medar- bejderen er enige herom.
6. De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overens- komstens øvrige regler, påvirkes ikke af muligheden for at varsle systematisk overarbejde.
Overarbejdstillæg
1. Beordret overarbejde betales for de første 3 timer pr. dag med et til- læg af 50 %. Efterfølgende timer betales med et tillæg af 100%.
Før arbejdstids begyndelse
2. Såfremt arbejdstiden påbegyndes 1 time før normal arbejdstid, be- tales der for denne time et tillæg af 50%. Udføres samme dag over- arbejde, regnes natarbejde fra 2 timer efter normal arbejdstid.
Lørdagsarbejde
Søn- og helligdagstillæg
4. Søn- og helligdagsarbejde samt natarbejde betales med et tillæg af 100%.
Mindst 4 timer
6. For overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage betales for mindst 4 timer.
Personlig timeløn
6. Overarbejdstillægget beregnes af den personlige timeløn.
Spisetid fradrages ikke
7. I betaling for over- og natarbejde samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetid.
Kapitel 6 Lønforhold
1. marts 2017 kr. 121,90
1. marts 2018 .................................................................. kr. 123,90
1. marts 2019 .................................................................. kr. 125,90
2. Forhandling om timelønsændringer kan højst finde sted 1 gang år- ligt.
§ 23 Ungarbejdere og forpraktikanter
Minimalløn
1. Timelønnen til ungarbejdere og forpraktikanter udgør fra begyndel- sen af den lønningsuge hvori 1. marts 2017 indgår:
15 år men ikke 16 år kr. 48,75
16 år men ikke 17 år ......................................................... kr. 60,95
17 år men ikke 18 år ...........................................................kr. 85,35
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018 indgår, udgør timelønnen:
15 år men ikke 16 år ......................................................... kr. 49,55
16 år men ikke 17 år ...........................................................kr. 61,95
17 år men ikke 18 år ......................................................... kr. 86,75
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019 indgår, udgør timelønnen:
15 år men ikke 16 år kr. 50,35
16 år men ikke 17 år ...........................................................kr. 62,95
17 år men ikke 18 år ......................................................... kr. 88,15
Se bilag 10 om forpraktik.
Lønfastsættelse
1. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspred- ning i den enkelte virksomhed.
3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisatio- nernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisidder ved forhandlingerne.
4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.
5. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages en gang pr. overenskomstår.
Misforhold som helhed
6. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.
7. Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den en- kelte virksomhed lønniveau er væsentligt lavere end lønniveuet på
Behandling af uoverensstemmelser
8. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 15 (med ligefrem be- visbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.
9. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes.
10. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold – og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misforholdet.
11. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gøres til genstand for lokal forhandling.
12. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringe til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
§ 25 Ugesedler og lønudbetaling
Xxxxxxxxx
1. Lønningsugen følger kalenderugen.
Virksomheden kan forlange ugesedlerne udleveret hver fredag ef- termiddag, dog kan dagsedler forlanges udleveret dagligt.
En ugeseddel betragtes som godkendt, hvis virksomheden ikke har gjort indsigelse senest efterfølgende torsdag eller senest samtidig med at lønsedlen sendes til medarbejderen.
2. Udbetaling af samtlige forfaldne lønninger samt godtgørelser skal finde sted hver anden uge, medmindre virksomheden og medarbej- deren lokalt træffer aftale om en anden lønningsperiode. Forudsæt- ningerne for at lønnen udbetales på udbetalingsdagen, er at uge- sedlerne er afleveret ifølge virksomhedens skriftlige anvisning.
Lønudbetaling via pengeinstitut
3. Ved udbetaling gennem et af medarbejderen valgt pengeinstitut skal lønnen være til rådighed om torsdagen i udbetalingsugen.
Månedsløn
4. Ved lokal enighed mellem virksomheden og medarbejderne, kan det skriftligt aftales, at lønudbetalingen finder sted hver måned.
Udbetalingstidspunktet skal være som virksomhedens funktionærer, eller månedens næstsidste bankdag.
Ved votering om indførelse af månedsløn skal der blandt medarbej- derne som er omfattet af nærværende overenskomst være et kvali- ficeret flertal på 80%.
Ønske om overgangsordning (forskud) skal respekteres, både ved indførelsen af ordningen og ved nyansættelser.
Lønudbetaling ved helligdage
5. I udbetalingsugen, hvor torsdag eller fredag er helligdage, sker løn- udbetalingen 2 dage forud for helligdagen. Udbetalingen kan ske med et acontobeløb af den indtjente løn, og regulering sker den nærmest følgende udbetalingsdag. Acontobeløbet skal være så nær lønningslistens beløb som muligt.
Lønsedlen
6. Lønsedlen med specifikation af den udbetalte løn, samt meddelelse om lønoverførslen skal senest torsdag udleveres eller sendes til medarbejderen.
Overført løn kan ikke ændres uden medarbejderens skriftlige god- kendelse.
Specifikation skal indeholde følgende oplysninger:
− Virksomhedens CVR-nummer
− Timelønsarbejde
− Akkordarbejde/overskud
− Overarbejde
− Løn under sygdom
− Ferie- og søgnehelligdagsopsparing
− Kørselsgodtgørelse
− ATP
− Pension
− Godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.
Elektroniske lønsedler
7. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.
8. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågælden- de dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Lønudbetaling ved fratrædelse
9. Ved ophør på grund af afskedigelse skal lønafregningen finde sted på den normale lønudbetalingsdag for den pågældende lønperiode.
Sikkerhed for løn
10. Fagligt Fælles Forbund skal i ethvert tvivlsomt tilfælde have ret til hos virksomheden at forlange sikkerhed for arbejdslønnen.
Dersom medarbejderne ikke i rette tid og på rette sted modtager deres uomtvistelige tilgodehavende, har de ingen pligt til at fortsæt- te arbejdet.
Ferielukning
11. Når en virksomhed holder samlet ferielukning, forlænges samtlige de i overenskomsten fastsatte tidsfrister et tilsvarende antal dage.
Såfremt det formelle lønudbetalingstidspunkt falder i en ferie, fore- tages lønudbetalingen førstkommende normale lønningsdag efter ferien.
Efter ønske kan udbetales acontobeløb.
§ 26 Smuds- og vandbygningstillæg
Vandbygningstillæg
Tillægget udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts 2017 kr. 8,55
1. marts 2018 ...................................................................... kr. 8,65
1. marts 2019 ...................................................................... kr. 8,80
Smudstillæg
Tillægget udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts 2017 .................................................................... kr. 12,10
1. marts 2018 .................................................................... kr. 12,30
1. marts 2019 .................................................................... kr. 12,50
1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i nærværende overens-
komstforhold, for tiden "Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af
16. december 2010 om indretning af byggepladser og lignende ar- bejdssteders" regler om velfærdsforanstaltninger (se bilag 9).
Rådgivning
Frist
3. Orienteringsmødet afholdes inden for en frist af 5 arbejdsdage, efter begæring herom er modtaget, medmindre andet aftales.
Deltagelse
4. På orienteringsmødet deltager 1 repræsentant fra Dansk Byggeri og 1 repræsentant fra Fagligt Fælles Forbund.
Endvidere tilkaldes 1 repræsentant fra virksomheden samt 1 med- arbejderrepræsentant.
Gennemgang
5. På mødet gennemgås de eksisterende velfærdsforanstaltninger, og hvor det er påkrævet, rådgives parterne på grundlag af ovennævnte regler.
Rådgivningen ikke efterlevet
6. Såfremt en af parterne efter rådgivningsperiodens udløb finder, at velfærdsforanstaltningerne ikke opfylder overenskomstens krav her- til, skal der - såfremt sagen ønskes videreført - afholdes mæglings- møde.
Mæglingsmødet afholdes hurtigst muligt og senest 5 arbejdsdage efter begæring er fremsat til Dansk Byggeri, idet begæring dog tid- ligst kan fremsættes efter udløbet af rådgivningsperioden.
På mæglingsmødet deltager 1 repræsentant fra Dansk Byggeri samt 1 repræsentant fra Fagligt Fælles Forbund, for begges ved- kommende fortrinsvis de samme personer, der deltog i oriente- ringsmødet.
Herudover tilkaldes 1 repræsentant fra virksomheden samt 1 med- arbejderrepræsentant.
Hvis der på mæglingsmøde eller organisationsmøde opnås enighed om, at velfærdsforanstaltningerne ikke opfylder overenskomstens krav hertil, kan spørgsmålet om eventuel bod indbringes for Ar- bejdsretten. Herudover kan indbringelse for Arbejdsretten eventuel ske efter endt voldgiftsbehandling.
Erstatning
7. Er velfærdsforanstaltningerne ikke i orden 5 arbejdsdage (rådgiv- ningsperiode) efter, at orienteringsmødet blev afholdt, kan medar- bejderne kræve en erstatning.
Udbetaling
8. Erstatningens størrelse er på kr. 41,00 pr. medarbejder pr. dag fra det tidspunkt, forholdene skriftligt er påtalt, og indtil forholdene er bragt i orden.
Mangler
Materialemangel
1. Ventetid på materialer, beslag eller lignende betales med den gæl- dende minimallønssats, medmindre medarbejderen anvises andet arbejde. Ventetiden skal opgøres hver uge. Sker dette ikke, er kra- vet bortfaldet. Betalingen for ventetiden udbetales førstkommende lønudbetalingsdag.
Frist at fremskaffe materialer
2. Dog skal medarbejderen skriftligt give virksomheden 24 timers frist (lørdag-, søn- og helligdagstimer medregnes ikke i tidsfristen) til at skaffe de manglende materialer til veje.
3. Hvis arbejdet må indstilles på grund af vejrliget eller ikke kan påbe- gyndes ved normal arbejdstids begyndelse, er medarbejderne for- pligtet til at forblive på arbejdsstedet, medmindre andet aftales.
Medarbejderne skal i forbindelse med vejrligsstop kontakte virk- somheden.
I perioden, indtil vejret bedres, kan virksomheden anvise andet ar- bejde, og medarbejderne må ikke vægre sig mod at udføre et så- dant anvist arbejde, indtil det afbrudte arbejde kan genoptages.
Såfremt det ikke er muligt at anvise andet arbejde, betales venteti- den med den gældende minimallønssats.
Xxx andet arbejde ikke anvises, har virksomheden ret til at hjem- sende medarbejderne, der ikke kan beskæftiges.
1. Virksomheden dækker ved brand eller tyveri af medarbejderens, på arbejdspladsen eller firmabil beroende værktøj, dog max. 4.000,00 kr., såfremt værktøjet er opbevaret i aflåst rum, container eller lig- nende.
Der dækkes kun såfremt, der er synligt tegn på indbrud og indgivet politianmeldelse.
Ved dækning fra forsikring kan der ikke forekomme dobbelt dæk- ning.
Udlevering af personlig værktøj
2. Når virksomheden udleverer en aflåselig værktøjskasse med værk- tøj/el-værktøj til en medarbejder eller et makkerpar, kan virksomhe- den forlange en underskrift for det udleverede værktøj.
Fællesværktøj
3. Når virksomheden udleverer fællesværktøj og el- eller luftværktøj, til brug af flere medarbejdere i samme sjak kan virksomheden, når
værktøjet udleveres, forlange en underskrift af en repræsentant fra sjakket for det udleverede værktøj når det udleveres.
Virksomheden har pligt til at anvise et aflåseligt sted for opbevaring af det udleverede fællesværktøj, og medarbejderne har pligt til efter endt brug eller ved arbejdstids ophør, at anbringe værktøjet på det af virksomheden anviste sted.
Ansvar
For bevislig skødeløs behandling af udleveret værktøj i henhold til stk. 3 kan de medarbejdere som har haft adgang til det udleverede værktøj gøres ansvarlige.
Afstand til skur
§ 30 Kørepenge – Transportgodtgørelse
Afsnit 1 – udenfor arbejdstid København og I. zone Kørepenge
1. Virksomheden betaler kørepenge fra midten af det postdistrikt, hvori medarbejderens bopæl ligger til midten af det postdistrikt, hvori arbejdspladsen ligger, i henhold til det som bilag 7 optrykte skema. De i skemaet anførte afstande er reduceret med en frizone på 6 km.
Beløbet udgør den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordring under 20.000 km. pr. år, p.t. 3,53 kr.
Godtgørelse beregnes kun den ene vej.
Køretid
2. Der betales ikke for køretid i skema 1.
Provinsen og 2. zone Kørepenge
3. Virksomheden betaler kørepenge og køretid for den korteste af- stand fra arbejdspladsen til medarbejderens bopæl eller til virksom- hedens værksted, idet afstanden reduceres med 10 km.
Beløbet udgør den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel over 20.000 km. pr. år, p.t. 1,93 kr.
Virksomheden betaler kørepenge pr. km. frem og tilbage.
Køretid
4. Køretid over 10 km. betales med 0,75 kr. pr. km. frem og tilbage.
Fra provinsen til København
5. Ved kørsel fra provinsen og II. Zone til København og I. zone beta- les i henhold til reglerne i stk. 3.
Fra København til provinsen
6. Ved kørsel fra København og I. zone til en arbejdsplads i provinsen og 2. zone betales kørepenge og køretid for korteste afstand mel- lem arbejdspladsen og til medarbejderens bopæl eller virksomhe- dens værksted, idet afstanden reduceres med 10 km.
Ansat på værksted
7. Kørepenge- og køretidsbetaling betales ikke, når medarbejderen, er ansat til eller efter aftale fast beskæftiget på værksted, servicear- bejde i en virksomhed eller institution, eller har udgangspunkt fra virksomhedens værksted.
Afsnit 2 – I arbejdstiden
8. Når medarbejderen benytter eget køretøj i virksomhedens tjeneste, oppebærer medarbejderne godtgørelse pr. kørt km., der følger den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel, under 20.000 km. pr. år, p.t. 3,53 kr.
9. Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han vil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden.
10. Hvis der lokalt er truffet aftale om samkørsel og hvis virksomheden stiller transportmiddel til rådighed, betales føreren af transportmidlet for samtlige kilometer med 1,20 kr. pr. km.
Passagerne betales i henhold til stk. 4
Der træffes aftale om kørerute og tidspunkt, således at opsamling er hensigtsmæssig for den enkelte.
Færge og brobillet
11. Betaling for færge, brobillet og motorvejsafgifter betales af virksom- heden.
Vikarbureauer
12. Hvis vikarbureauet alene udlejer arbejdskraft til en rekvirentvirk- somhed, og således ikke har egen entreprisekontrakt på byggesa- gen inden for overenskomstens dækningsområde, fortolkes ”virk- somhedens værksted” som værende rekvirentvirksomhedens værk- sted, og vikarbureauet afregner § 30 og § 31 i Bygningsoverens- komsten til vikarerne, med dette som udgangspunkt.
Anmærkning
Denne bestemmelse gælder ikke for virksomheder der tidligere var omfattet af Snedker- og Tømreroverenskomsten mellem Danske Entreprenører og Fagligt Fælles Forbund.
I stedet gælder de som bilag 3 optrykte regler om kørselsgodtgørel- se.
Overnatning
1. Såfremt virksomheden udsender medarbejderen til en arbejdsplads der ligger mere end 110 km fra medarbejderens bopæl, har medar- bejderen ret til at få dækket dokumenteret udgifter til kost og logi på et hotel, kro eller lignende af rimelig standard det pågældende sted.
2. Medarbejdere og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for bestemmelsen i stk. 1 aftale at virksomheden udbetaler diæter efter statens takster, der p.t. udgør:
0000 | 0000 | 0000 | 0000 | |
Kost | kr. 365,25 | |||
Logi | kr. 209,00 |
Derved er det medarbejderen der selv sørger for kost og logi.
3. Medarbejder og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for bestemmelsen i stk. 1 og 2 aftale at virksomheden sørger for kost og logi.
4. Virksomheden skal i alle tilfælde, hvor overnatning finder sted, be- tale udepenge til småfornødenheder med den til enhver tid gæl- dende sats efter statens takster vedrørende skattefri godtgørelse
p.t. kr. 121,75.
Fortolkning af ”eller lignende
5. Parterne er enige om, at ved begrebet ”eller lignende” forstås:
a. Motel
b. Ferielejlighed/lejlighed
c. Sommerhus
d. Vandrehjem
e. Boligcontainer/campingvogn med toilet/bad/køkken faciliteter. Punkterne 5a. til 5e. er under forudsætning af:
− At hver enkelt medarbejder overnatter i et soverum for sig selv
− At der i forbindelse med opstilling af boligcontainere etable- res fælles opholdsområde
− At ved overnatning på byggepladsen eller på tilstødende arealer til byggepladsen skal beboelsesområdet være ad- skilt fra byggepladsen, og velfærdsforanstaltningerne som beskrevet i § 27 kan ikke indgå i beboelsesområdet. At virk- somheden betaler for rengøring mindst 1 gang pr. uge.
− At opstillingen foregår under iagttagelse af myndighedernes godkendelse
− At reglerne kan fagretligt behandles.
Transportgodtgørelse for medarbejder der er omfattet af bestem- melserne om overnatning
6. Transportgodtgørelsen fra medarbejdernes opholdssted og til ar- bejdspladsen betales i henhold til § 30.
7. Medarbejderen har krav på ud- og hjemrejse, en gang ugentligt med betaling af rejsegodtgørelse med satsen i § 30, stk. 3 og stk. 4. Der betales for afstanden mellem arbejdspladsen og medarbejdernes bopæl, uden frizone. Transporten gælder til nærmeste grænseover- gang.
Kapitel 7 Akkord/lønsystemer
Akkord
Glarmesterarbejde
2. Den mellem Glarmesterlauget i Danmark og Fagligt Fælles Forbund gældende prisliste med tillæg anvendes for udførsel af glarmester- arbejde.
Alt nyt bygningsarbejde, hvor akkordprisen inklusiv alle tillæg over- stiger 400,00 kr., udføres i akkord og betales efter prislisten.
Undtaget fra prislisten er inventararbejde (forretningslokaler, banker o.lign.) samt møbelarbejde og industrielt værkstedsarbejde.
I sådanne forhold samt i alle øvrige forhold er overenskomsten mel- lem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund gældende.
Gulvlæggerarbejde
3. Den mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund gældende priskurant med tilhørende bestemmelser for udførelse af gulvlæg- gerarbejde anvendes.
Undtaget fra priskuranten er gulvlæggerarbejde som er omfattet af prislisten mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund.
I alle øvrige forhold er overenskomsten mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund gældende.
Tildeling
1. Akkordens omfang fastlægges skriftligt, og underskrives af begge parter, før arbejdet påbegyndes, såfremt en af parterne ønsker det-
te. På tildelingen henvises, så vidt muligt til daterede udleverede tegninger og beskrivelser.
Opmålte akkordregnskaber
Akkordregnskabet skal indeholde oplysninger om prislistens positi- onsnumre, mængde og pris.
Afleverede akkordregnskaber skal være underskrevet og forsynet med afleveringsdato.
Modtageren skal kvittere for modtagelsen af regnskaberne.
Hvis der mellem parterne er udvekslet regnskaber baseret på orga- nisationernes prislister, eller kritik heraf, betragtes arbejdet som værende udført i akkord.
Akkordaftaler som bygger på standardpriser eller slumpakkorder m.v.
3. Såfremt en af parterne ønsker at indgå en akkordaftale som bygger på standardpriser eller en slumpakkord, fremsættes forslag hertil - baseret på akkordregnskaber udarbejdet med baggrund i organisa- tionernes prislister og/eller akkorderingsforslag - skriftligt til modpar- ten, inden halvdelen af arbejdet, der forhandles om, er udført. Hvis parterne inden halvdelen af arbejdet er udført ikke har fremsat for- slag til standardpris eller slumpakkord udføres arbejdet ikke i akkord efter indholdet i stk. 3. Modparten kvitterer for modtagelsen og skal i løbet af 10 arbejdsdage svare skriftligt på forslaget.
Modtagelsesdagen regnes ikke med i ovennævnte tidsfrist.
Herefter forhandles forslag og svar mellem parterne. Svares der ik- ke inden for den nævnte frist, er forslaget gældende.
Akkordaftale om en standardpris eller slumpakkord skal for at være gældende, være skriftligt, og underskrevet af begge parter.
Opnås der ikke enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Akkordering
4. Hvis en af parterne ønsker det, kan der for akkordarbejde, som ikke kan udledes af de mellem organisationerne aftalte prislister, indgås akkorderingsaftale.
Opnås der ikke enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Begæring herom skal ske inden 2 måneder efter, at modparten har modtaget kravet.
Hvis der mellem parterne er udvekslet akkorderingssedler, eller kri- tik heraf, betragtes arbejdet som værende udført i akkord.
Lokalaftaler
En lokalaftale skal for at være gældende, være skriftlig, og under- skrevet af begge parter.
Parterne som har indgået aftalen kan gensidigt opsige lokalaftalen med et varsel på 3 måneder.
Skriftlige meddelelser
6. Når en besked til et arbejdshold vedrørende arbejdsforholdene er givet skriftligt til tillidsrepræsentanten / medarbejderens repræsen- tant, betragtes den dermed som værende bragt til arbejdsholdets
kundskab. Tillidsrepræsentanten / medarbejderens repræsentant er forpligtet til at give beskeden videre til arbejdsholdet.
Reparationsarbejder
7. Det er en forudsætning, at adgang til akkord ikke lægger hindringer i vejen for reparationsarbejders udførelse på sædvanlig måde, og medarbejdere, der arbejder i akkord, kan ikke vægre sig ved at af- bryde akkorden for at udføre reparationsarbejde.
Man bør dog tage rimelige hensyn til, at det ikke altid bliver de samme medarbejdere, der tages ud af akkorden.
Lønsystemer
8. Produktivitetsfremmende lønsystemer kan gennemføres, når virk- somheden og medarbejderne er enige herom, og dette er godkendt af organisationerne.
Prislistetillæg til Xxxxxx og Snedkerprislisten
9. Prislistetillæg udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ind- går:
1. marts 2017 tillægges 1,8%
1. marts 2018 tillægges 1,9%
Zonetillæg
10. Zonetillæg er gældende i København, 1. og 2. zone. Zonetillægget udgør 3%.
Der betales zonetillæg til:
Afsnit 1, 2, 5, 7, 8 og 10.
Der betales ikke zonetillæg til:
Afsnit 3, 4, 6, 9 og 10 gruppe 5 og 6.
Når der benyttes punkter i afsnit 10, til arbejde efter afsnit 3, 4, 6, 9 og 10 gruppe 5 og 6, tilkommer disse punkter ikke zonetillæg.
Andre forudsætninger end prislistens
11. Hvor der ved akkordarbejde fremstilles væg-, og/eller tagkassetter eller lignende konstruktioner under andre forudsætninger end be- skrevet i prislisternes generelle bestemmelser og særlige bestem- melser, aftaler de lokale parter, forud for arbejdets begyndelse fra-
dragets størrelse i hvert enkelt tilfælde efter besigtigelse af forhol- dene på arbejdspladsen.
Ikke præstationsafhængig løn
12. Der kan mellem en virksomhed og medarbejder indgås en aftale om at arbejdet udføres på en ikke præstationsafhængig løn.
1. En akkord mellem virksomheden og medarbejderne er gensidigt bindende.
Afskedigelse af medarbejder i akkord
Bortgang i akkord
3. Såfremt en medarbejder forlader en akkord, hvor 2 eller flere delta- ger, vil et eventuelt overskud, udover det udbetalte, tilfalde den eller de øvrige deltagere i akkorden.
Kritik af arbejdet ved bortgang i akkord
4. For det arbejde der ved bortgangen i akkorden, ikke overtages af tilbageværende medarbejder i akkorden, og som ikke er kritiseret efter § 38 stk. 1, 2 og 3, har virksomheden ret til at kritisere efter bestemmelsen i § 38 stk. 4.
Akkord i underskud
5. Virksomheden har ret til at afregne akkorden, såfremt virksomheden har dokumenteret, at på opgørelsestidspunktet er medarbejdernes indtjening pr. time mindre end minimallønnen. Herefter er parterne frigjort.
6. Såfremt ikke andet aftales, ophører ansættelsesforholdet, uden op- sigelsesvarsel, når akkorden er afsluttet.
Op- og nedmanding af akkord
Tillidsrepræsentanten/medarbejderens repræsentant kan ikke selv- stændigt antage eller afskedige, men har påtaleret, hvis han mener, at der sættes for mange eller for få medarbejdere på akkorden.
§ 35 Akkordudbetaling og -forskud
Akkordudbetaling
1. Under forudsætning af at beløbet er tjent, fastsættes udbetalingen i akkord til pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 135,50
1. marts 2018 .................................................................. kr. 137,50
1. marts 2019 .................................................................. kr. 139,50
Forskud
2. Medarbejderne er berettiget til hver lønningsdag at få indtil 85% af det bevisligt fortjente akkordoverskud udbetalt.
Begæring om forskud på akkorden må være fremsendt 5 arbejds- dage før lønningsdagen.
Der udbetales ikke forskud på akkorder, hvis varighed er mindre end 3 uger.
Akkordopgørelse
1. Akkordopgørelser skal indeholde den aftalte akkordsum, opgørelse over akkorderinger, opgørelse over timeforbrug og udbetalte acon- tobeløb samt være forsynet med fordeling pr. medarbejder.
Akkordopgørelsen underskrives og dateres med indleveringsdato af den medarbejder, der har deltaget i akkorden. Underskrift og indle- vering kan dog ved fuldmagt overdrages til anden person.
Kritik af regnskaber / Akkordopgørelser
Kritikken skal være skriftlig og indeholde en specifikation over de posteringer, der kritiseres, og skal udvise det beløb, der er til udbe- taling. Kritikken rettes til akkordholderen, der har underskrevet ak- kordregnskabet / akkordopgørelsen.
Kritikfristerne er også gældende for akkordregnskaber / akkordop- gørelser udarbejdet af virksomheden.
Udbetaling af akkordoverskud hvorom der er enighed
3. Udbetaling af overskud, hvorom der er enighed, skal finde sted førstkommende lønudbetalingsdag efter den uge, hvori kritikfristen udløber.
Akkordoverskud hvorom der er uenighed
4. Er der uoverensstemmelse om akkordregnskabets / akkordopgørel- sens rigtighed henvises de omstridte poster til afgørelse efter § 73 Skriftlig begæring herom skal ske inden 2 måneder efter, at akkord- regnskabet / akkordopgørelsen blev afleveret.
Overholdes fristen ikke, er akkordregnskabet / akkordopgørelsen betalbart efter virksomhedens kritik.
§ 37 Anbefalet brev/afleveringsattest eller elektronisk aflevering
1. Kan et forslag til akkordregnskab, en akkordaftale, en akkorderings- seddel, eller en akkordopgørelse eller kritik af disse ikke afleveres personligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse/afleveringsattest, af- sendt indenfor de ovennævnte frister.
Poststemplets dato er gældende.
Overholdes kritikfristen ikke, er kravet betalbart efter pålydende.
Elektronisk aflevering, e-mail, sms eller lignende
2. Ved fremsendelse af elektroniske oplysninger, betragtes disse som modtaget, når modtageren har fremsendt elektronisk kvittering til af- senderen.
Såfremt at denne kvittering ikke modtages, skal oplysningerne fremsendes efter stk. 1 for at kritikfristerne er gældende.
§ 38 Kritik af arbejdet i akkord
1. Virksomheden kan kritisere arbejdet under arbejdets gang.
2. Såfremt medarbejderen under igangværende akkord skriftligt afle- verer hele eller dele af den tildelte akkord til virksomheden, skal virksomheden senest 10 arbejdsdage herefter kritisere arbejdet.
3. Såfremt der ikke er aftalt at ansættelsesforholdet fortsætter, skal medarbejderen senest 2 arbejdsdage forud for akkordens afslut- ning, advisere virksomheden om tidspunkt for akkordens afslutning, så parterne kan aftale tidspunkt for kritik/gennemgang af det udførte arbejde. Virksomhedens mulighed for kritik af akkordarbejdet ophø- rer derved når ansættelsesforholdet er ophørt.
4. Hvis ikke akkordarbejdet er kritiseret af virksomheden efter stk. 1, 2 eller 3, skal virksomheden senest 10 arbejdsdage efter aflevering af ugesedlerne hvori de sidste akkordtimer indgår, aflevere kritik af ar- bejdet.
5. I alle tilfælde skal virksomhedens kritik være skriftlig, og afleveres til akkordholderen/tillidsrepræsentanten.
Når en virksomhed holder samlet ferielukning, forlænges de i overens- komsten fastsatte tidsfrister et tilsvarende antal dage. Såfremt det for- melle lønudbetalingstidspunkt falder i en ferie, foretages lønudbetalingen førstkommende normale lønningsdag efter ferien. Efter ønske kan udbe- tales acontobeløb.
§ 40 Elevers deltagelse i akkord
Akkordopgørelse
1. Ved akkordopgørelse fradrages den faktiske akkordudbetaling in- klusiv evt. forskuds- og acontoudbetaling.
Elevers deltagelse
2. Når elever deltager i medarbejdernes akkord fradrages, i medarbej- dernes akkordopgørelse, elevens timeløn samt følgende beløb pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2017
1. lønperiode | kr. 2,00, i alt pr. time | kr. | 66,65 |
2. lønperiode | kr. 6,00, i alt pr. time | kr. | 84,05 |
3. lønperiode | kr. 11,00, i alt pr. time | kr. | 99,95 |
4. lønperiode | kr. 18,00, i alt pr. time | kr. | 125,35 |
1. marts 2018 | |||
1. lønperiode | kr. 2,00, i alt pr. time | kr. | 67,75 |
2. lønperiode | kr. 6,00, i alt pr. time | kr. | 85,40 |
3. lønperiode | kr. 11,00, i alt pr. time | kr. | 101,45 |
4. lønperiode | kr. 18,00, i alt pr. time | kr. | 127,15 |
kr. 2,00, i alt pr. time | kr. | 68,85 | |
2. lønperiode | kr. 6,00, i alt pr. time | kr. | 86,75 |
3. lønperiode | kr. 11,00, i alt pr. time | kr. | 103,00 |
4. lønperiode | kr. 18,00, i alt pr. time | kr. | 129,05 |
Voksenelevers deltagelse
3. Hvor voksenelever deltager i medarbejdernes akkorder, træffes lo- kalt aftale om deres udbetalingers modregning, der dog maksimalt kan udgøre fagets minimalløn.
Akkord
4. Elever har ikke en selvstændig akkordret.
1. Til fastsættelse af priser for nye materialer, der fremkommer, eller materialer, der søges anvendt som erstatningsmaterialer i bygge- sektoren, eller ved ændring af de hidtil anvendte konstruktioner el- ler arbejdsformer, nedsættes et paritetisk sammensat udvalg af Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund.
2. Udvalget skal, når en af parterne fremsætter ønske herom, optage forhandling til fastsættelse af priser for nævnte materialer. Udval- gets afgørelse indføres i prisfortegnelsen, såfremt organisationerne er enige herom.
Hvis organisationerne er enige derom, kan udvalget i øvrigt eventu- elt optage forhandling om ændring af bestående prisfortegnelses- priser.
Sådanne eventuelle ændringer skal, for at kunne få gyldighed, god- kendes af organisationernes kompetente forsamlinger.
Kapitel 8 Pensionsordninger
§ 42 Pension og sundhedsordning
Pensionsaftale
1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere, der er fyldt 18 år og elever, der er fyldt 20 år, og som i 6 måneder har ar- bejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT-kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.
Medarbejdere omfattet af tiltrædelsesoverenskomster m.v. tilsluttes pensionsordningen.
Pensionsbidragsberegning
Skattefrie kørepenge og andre skattefrie tillæg (f.eks. diæter) samt godtgørelse for G-dage, sygedagpenge, barselsdagpenge og øvri- ge dagpenge, der udbetales fra kommunen, indgår ikke i beregning af pensionsbidraget.
Pensionsbidragets størrelse
3. Pensionsbidraget udgør 12% af medarbejderens ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Medarbejderen betaler 4% af bidraget, og virksomheden betaler 8%.
Indbetaling af pensionsbidrag
4. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbejder- nes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark. Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra Pensi- onDanmark.
5. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behand- les i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 28. januar 2011.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
6. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. måned kr. 2.040,00
pr. time ........................................................................ kr. 12,75
Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen betaler 1/3.
Sundhedsordning
7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.
8. Bidraget udgør 0,15% af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling og betales af virksomheden sammen med pensionsbidraget.
9. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medar- bejderen har brug for krisepsykologhjælp, hurtig diagnose, mis- brugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet.
10. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.
11. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parter- ne - frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et var- sel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etable- rer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmarks Sundheds- ordning.
I henhold til loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udgør bi- draget:
For ugelønnede:
Virksomheden pr. uge kr. 49,80
Medarbejder pr. uge .................................................... kr. 24,90
For månedslønnede:
Virksomheden pr. mdr. ................................................. kr. 189,35
Medarbejder pr. mdr. ................................................... kr. 94,65
Kapitel 9
Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v.
§ 44 Løn under sygdom og tilskadekomst
Periode og betaling
1. Virksomheden betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.
Virksomheden betaler løn under tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.
Betaling til løn under sygdom og tilskadekomst udgør fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 141,00
1. marts 2018 ................................................................... kr. 143,00
1. marts 2019 ................................................................... kr. 145,00
Såfremt det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i sy- gedagpengeloven, og sygeløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med den til enhver tid gældende sats.
Anmærkning
Virksomhedsforpligtelsen gælder ved konkurs i sygeperioden.
Anciennitet
2. Det er en forudsætning, at de pågældende medarbejdere har opar- bejdet en anciennitet i virksomheden på 3 måneder. Den pågæl- dende anciennitet opgøres inden for en tidsramme af 1½ år. Se dog undtagelserne i stk. 3 og 4.
I relation til sygeløn har elever optjent 3 måneders anciennitet hvis de - efter endt uddannelse - fortsætter i samme virksomhed.
Graviditetsundersøgelse
4. Den i stk. 2 nævnte bestemmelse om anciennitet er ikke gældende ved fravær på grund af graviditetsundersøgelser.
Manglende anciennitet
Første sygedag
§ 56-aftaler
7. Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for sygdom, der er omfattet af en mellem virksomheden og medarbejder indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarig syge (§ 56).
Begrænsninger
8. Ovennævnte bestemmelser kan ikke lægges til grund ved en even- tuel retsforfølgelse af en virksomhed, hvori fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indgår.
Ferie-, SH- og feriefridagsbetaling
9. I ovennævnte periode (maks. 4 uger/8 uger) betales ferie-, søgne- helligdags- og feriefridagsbetaling samt pension.
Hjemmeværende barn/børn
1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejder- nes syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.
Friheden omfatter
2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og barnets første hele sygedag.
Betalingssatsen
4. Under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumen- tation foreligger betaler virksomheden fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår
1. marts 2017 kr. 141,00
1. marts 2018 .................................................................. kr. 143,00
1. marts 2019 .................................................................. kr. 145,00
Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af beløbet.
§ 46 Børns hospitalsindlæggelse
1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.
2. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndig- heden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
4. Der ydes betaling med fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 141,00
1. marts 2018 .................................................................. kr. 143,00
1. marts 2019 .................................................................. kr. 145,00
Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af beløbet.
1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
3. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan
– efter begæring herom – få udbetalt et beløb fra sin søgnehellig- dags- og feriefridagskonto
Graviditets/barselsorlov
1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 må- neders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler virk- somheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (gravidi- tetsorlov / barselsorlov).
2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.
3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fæd- reorlov.
Forældreorlov
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden for- ælder.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmin- dre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.
Betaling under graviditets-, fædre- og barselsorlov (og indtil 1. juli 2017 under forældreorlov)
5. Betalingen under graviditets-, fædre- og barselsorlov (og indtil 1. juli 2017 under forældreorlov) svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 141,00
1. marts 2018 ................................................................. kr. 143,00
1. marts 2019 .................................................................. kr. 145,00
Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af beløbet.
Beløbet indeholder den ved lovgivning fastsatte maksimale dag- pengesats.
Xxxxxxxx under forældreorlov efter 1. juli 2017
6. Betaling under forældreorlov udgør fuld løn.
7. Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forventede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende genetillæg i orlovsperioden.
9. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13- ugers perioden ikke kendes, beregnes timeantallet på grundlag af en arbejdstid på 37 timer om ugen.
10. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til maksimale dagpengesats. Såfremt refusio- nen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen til- svarende.
Beskæftigede arbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge.
Kapitel 10
Ferie- og søgnehelligdagsregler
1. Ferie optjenes med 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår.
2. Ved ansættelse af kortere varighed end én måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til ansættelsens længde.
4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær- meste hele antal dage.
1. Ferie skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra
1. maj til 30. april (ferieåret).
2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie- dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
Hovedferie
4. Hovedferien holdes med mindst 15 dage i sammenhæng i perioden
1. maj til 30. september (ferieperioden).
5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
6. Det kan lokalt aftales, at hovedferien afvikles i sammenhæng uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog holdes i sammenhæng.
Restferie
Lægning af ferie
8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.
9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imø- dekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbej- derens barns skolesommerferie.
10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne med- delelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særli- ge omstændigheder hindrer dette.
Flytning af ferie
11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.
12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.
13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.
Kollektiv ferielukning
14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan medarbejdere, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke kræve særlig godtgørelse på grund af lukningen.
Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår
15. Holder en virksomhed lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal virksomheden bestemme, jf. bestemmelserne om lægning af
xxxxx, at medarbejdere, som har optjent mere end 15 feriedage, hol- der ferie i disse dage.
16. Hvis virksomheden ikke fastsætter ferie mellem jul og nytår, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage.
17. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlig løn i de sidste 4 uger før jul.
1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejde- ren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes. Hvis en medarbejder bliver syg efter ferien er begyndt, har medar- bejderen mod lægelig dokumentation krav på erstatningsferie efter 5 sygedage
Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.
Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medar- bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke øn- sker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.
Sygemelding under kollektiv lukning
2. En medarbejder, som bliver sygemeldt efter feriens begyndelse har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har syge- meldt sig overfor virksomheden.
Raskmelding under kollektiv lukning
3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medar- bejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.
4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio- den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, med mindre andet aftales.
1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage, overføres til det følgende ferieår.
2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i det 2. ferieår efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.
3. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan ikke om- fatte flere dage, end medarbejderen har optjent i virksomheden.
4. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, som kan an- vendes ved aftale om overførsel af ferie.
6. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og virksomheden træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende år. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.
7. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afvik- let i et opsigelsesvarsel, med mindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.
1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i optje- ningsåret.
2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskatte- pligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes
fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under xxxxxxxx- xxx.
Beregning af sygeferiegodtgørelse
3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i fe- rielovens § 25 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor medarbej- deren var fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst i op- tjeningsåret.
4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½ % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.
5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO.
Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.
6. Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2017 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. 183,90 | kr. 172,05 |
Ikke-faglærte | kr. 166,20 | kr. 169,25 |
Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2018 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2019 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2020 følgende pr. arbejdsdag:
København Provinsen
Faglærte kr. kr.
Ikke-faglærte kr. kr.
De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.
1. Virksomheden udsteder senest den 15. februar et feriekort for det forløbne optjeningsår til medarbejderen.
2. Feriekortet skal indeholde oplysninger om medarbejderens navn og adresse, den løn han har fået udbetalt, den dertil svarende ferie- godtgørelse og antal feriedage, fradrag i kildeskat, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag.
Som feriekort anvendes et af organisationerne godkendt feriekort.
3. Hvis medarbejderen ikke på anden måde modtager dokumentation for indtjent feriegodtgørelse, skal virksomheden ved arbejdsforhol- dets ophør udstede et bevis med oplysninger om medarbejderens optjente feriegodtgørelse og antal optjente feriedage.
Elektroniske feriekort
5. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere feriekort, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- Boks, eller via e-mail.
6. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet af- tales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
7. Hvor feriekort ikke anvendes, får medarbejderen ved årsskiftet en specifikation af feriegodtgørelsen med oplysninger om feriebeløb og antal feriedage.
9. Lønspecifikationen skal være fyldestgørende og indeholde følgende oplysninger:
− Ferieberettiget løn
− PensionDanmark
− AM-bidrag
− A-skat
− ATP
samt øvrige forekommende lønbehandlingsoplysninger.
Attestation af feriekort
11. Medarbejdere, der er i arbejde eller aftjener værnepligt, påtegner fe- riekortet, med ferieperioden, datoen for feriens begyndelse, det an- tal feriedage, der skal holdes, og med angivelse af den feriegodtgø- relse, der svarer dertil.
12. Har en medarbejder ingen virksomhed på det tidspunkt, ferien skal holdes, attesteres feriekortet af arbejdsløshedskassen (hvis han modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse) eller af det sociale udvalg.
Udstedelse af restferiekort
13. Hvis en medarbejder ikke holder hele den optjente ferie i sammen- hæng, udbetaler den virksomhed, der har udstedt feriekortet, det beløb, der svarer til ferien. Nyt feriekort udstedes på det resterende beløb.
§ 56 Udbetaling af feriegodtgørelse
1. Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse fra de virksomheder, hvor han tidligere har været beskæftiget, mod at indlevere et feriekort, som er udstedt af virksomheden.
Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes
3. Feriegodtgørelse udbetales uden at ferie holdes i én af følgende si- tuationer:
Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet
Feriepenge 750,00 kr. eller derunder ved fratrædelse
5. Feriegodtgørelse kan udbetales af virksomheden til medarbejdere ved fratræden, hvis beløbet er på 750,00 kr. eller derunder efter fra- drag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Virksomheden kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter bestemmel- serne i dette afsnit til samme medarbejder mere end 2 gange inden for samme optjeningsår.
Optjent feriepenge i alt 1.500,00 kr.
6. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferieårets begyndelse uanset om ferie holdes når beløbet er 1.500,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkeds- bidrag.
Når en medarbejder ønsker udbetalt feriegodtgørelse, uden at ferie holdes, jf. ovenfor, underskrives feriekortet af medarbejderen og sendes til virksomheden sammen med dokumentation for, at betin- gelserne for at udbetale feriegodtgørelse er opfyldt.
Medarbejderen er ude af stand til at holde ferie
Dødsfald
8. I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.
Attestation af feriekort
§ 57 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb
Feriegodtgørelse under 2.250,00 kr.
1. Hvis den uhævede feriegodtgørelse, ferie med løn og evt. ferietil- læg udgør under 2.250,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmar- kedsbidrag udbetaler virksomheden feriegodtgørelsen ved ferie- årets udløb (30. april).
Ovennævnte beløb udbetales til medarbejderen senest den 15. ju- ni.
Feriegodtgørelse under 3.000,00 kr. for ferie, som er holdt
2. Hvis feriegodtgørelsen udgør under 3.000,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag for ferie, som er holdt, men hvor be- løbet ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), udbetales beløbet af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut- tering godkendt blanket.
Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere
3. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er op- hørt senest ved udløbet af ferieåret (30. april), udbetales af virk- somheden uanset beløbets størrelse efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte- ring godkendt blanket.
Feriegodtgørelse svarende til 5. ferieuge
4. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret (30. april), eller løn under ferie og ferietillæg, der ikke er udbetalt til medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som ved- rører optjent ferie for beskæftigelse udover 9½ måneds samlet va- righed i et optjeningsår (5. ferieuge), og som ikke er aftalt overført efter overenskomstens § 53, udbetales af virksomheden efter skrift- lig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Arbejds- marked og Rekruttering godkendt blanket.
Fortabelse af mulighed for udbetaling
5. Udbetaling af uhævede feriegodtgørelse, jf. stk. 2, 3 og 4 bortfalder, hvis medarbejderen ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering godkendt blanket anmoder virksomheden om udbetaling og beløbet indbetales til feriefonden, jf. § 59.
Handel med feriekort samt kreditorforfølgning
1. Aftaler om overdragelse af feriekort eller ferieopgørelse er ugyldige, ligesom sådanne kort ikke kan gøres til genstand for retsforfølg- ning.
Forældelse af feriegodtgørelse
2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 3 år efter udløbet af det ferieår, i hvilken ferien skulle være holdt, forældes og tilfalder Byg- gegruppens feriefond, med mindre medarbejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, ind-
givelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direk- tøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.
Modregning og tilbageholdelse
4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansæt- telsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumente- ret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.
Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, ind- ledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.
Arbejde i ferien
5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietil- læg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.
Uoverensstemmelser
6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.
Feriepengegaranti
7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgø- relse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for feriebe- løbets betaling.
Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor Dansk Byggeri ved anbefalet skrivelse meddeler for- bundet, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.
Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byg- geri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – feriekor- tet eller dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund af-
regner herefter med sit/sine medlem(mer).
I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fæl- les Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den pågældende fordring til Dansk Byggeri.
1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold, har organisationerne stiftet Bygge- gruppens feriefond.
Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Så- fremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afreg- ne uhævet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgif- ten til revision.
Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbetalte beløb til Byggegruppens feriefond.
§ 60 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage
Opsparing
1. Søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen til at betale søgnehel- ligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage udgør 8,60% af medarbejderens ferieberettigede løn, herunder af den overenskomstmæssige sygeløn.
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018 indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 9,30%
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019 indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 9,90%
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
Betaling
2. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i for- bindelse med den enkelte søgnehelligdag, feriefridag, seniorfridag, børneomsorgsdag og dels som en restbetaling.
3. Forskudsbeløbene pr. dag udgør:
til voksne medarbejder ................................................ kr 1.100,00
til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn) .... kr. 650,00 Som helligdage regnes:
Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovsdag, og 1. og 2. juledag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage og på feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.
Udbetaling af forskud
4. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene ligger.
Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbe- tales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.
Ret til forskud
5. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb
For feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage kan der dog
Virksomheden og medarbejderne bør sikre sig, at der fortsat er ad- gang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 3 nævnte forskud.
Restbeløb
6. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skatteopgørelsen.
Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbeta- lingsdag i januar med mindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet eller en del heraf, indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fe- riefridagskontoen for det foregående kalenderår.
Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.
Fratrædelse
7. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.
Arbejde på søgnehelligdag
8. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling.
Særligt vedrørende SH og feriefridage for udstationerede medar- bejdere
9. Hvis tillægget fremgår tydeligt af medarbejdernes lønseddel jf. overenskomstens bestemmelser herom, eller en tilsvarende opgø- relse, kan en udstationerende virksomhed undlade at etablere en SH og feriefridagsopsparing, men i stedet udbetale bidraget løben-
de som et tillæg til lønnen, herunder betalingen for fravalgte feriefri- dage.
10. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags- betaling afdødes bo.
11. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbeta- ling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, så- fremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefri- dagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.
Optjening
1. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på folke- pension, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at af pensionsbidraget på 12% jf. § 42, kan op til 10% indsættes på medarbejderens søgnehelligdagskonto.
Afholdelse
2. I de kalenderår, hvor søgnehelligdagsgodtgørelsen optjenes, kan det endvidere aftales at reducere arbejdstiden eller afholde ekstra seniorfridage. Antallet af seniorfridage må dog ikke betyde, at søg- nehelligdagskontoen går i underskud.
3. Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 31. december give virksomheden skriftligt besked om, hvorvidt medarbejderen øn- sker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i det kommende kalenderår, og i så fald, hvor stor en del af pensionsbidraget, med- arbejderen ønsker at indsætte på søgnehelligdagskontoen.
4. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange senior- fridage medarbejderen ønsker at holde det kommende kalenderår. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de føl- gende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 31. de- cember meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
5. Ved seniorordningens første år, sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Placering
6. Placeringen af ekstra seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.
Forskudsbetaling
7. Seniorforskud udbetales efter bestemmelserne i henhold til be- stemmelserne i § 56, stk. 2-6. Seniorfridage kan dog holdes uden forskud.
Udbetaling af pensionsbidrag
Anmærkning
9. Denne ordning indsættes i overenskomsten, forudsat de opsparede midler kan sikres i tilfælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for at LG dækker de akkumulerede midler, vil Dansk Byggeri kunne dække tilgodehavende via feriegarantiordningen.
10. Bestemmelsen træder i kraft 1. marts 2017, dog således at medar- bejdere tidligst kan holde ekstra seniorfridage i kalenderåret 2018. Allerede aftalte seniorordninger fortsætter uændret, medmindre virksomheden og medarbejderen aftaler andet.
§ 62 Ferieregler for udstationerede medarbejdere
1. Bestemmelserne i §§ 50 til 61 gælder ikke for udstationerede med- arbejdere, dvs. medarbejdere som sædvanligvis udfører deres ar- bejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af løn- modtagere.
2. Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringsloven sikre udstationerede medarbejdere det antal betalte feriedage, som er fastsat i medfør af den danske ferielov. Den udstationerede medar- bejder og virksomheden skal afvikle en eventuel supplerende ferie efter hjemlandets regler.
Betaling af ferie
3. Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjem- landet har ret til færre dages betalt ferie pr. ferieår, end den danske ferielov giver, supplerer virksomheden forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbejderne udfører arbejde i Danmark, op til ni- veauet i den danske ferielov.
Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medarbejderne, at i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tillader det, udbetaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de manglende feriedage, sammen med lønnen. Afregning af det reste- rende bidrag/løntillæg skal jf. overenskomstens bestemmelser her- om, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperio- de.
Det følger af udstationeringslovens § 6, stk. 1, at hvis den lovgiv- ning der i øvrigt finder anvendelse på ansættelsesforholdet er min- dre gunstig for lønmodtageren med hensyn til længden af ferie og betaling herfor end ferielovens §§ 7, 23 og 24, skal arbejdsgiveren sikre lønmodtageren supplerende ferie og betaling herfor, så ved- kommende bliver stillet lige så gunstigt som efter de nævnte be- stemmelser. Det betyder således, at hvis hjemlandets ferieordning ikke er lige så gunstig som ferielovens, kan medarbejderne optjene supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse eller løn under ferie un- der udstationeringen i Danmark i overensstemmelse med ferielo- vens bestemmelser. Efter ferieloven er der i dag ret til 5 ugers ferie med betaling på 12,5% af årslønnen i feriegodtgørelse eller med fuld løn under ferien plus et tillæg på 1% af årslønnen. Den supple- rende ferie og/eller feriegodtgørelse skal ikke gives efter ferielovens regler men således at det passer ind i hjemlandets ferieregler.
4. For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske byggebranches feriekasse ULAK under socialkassen for Byggebranchens SOKA- Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om indbe- talt feriegodtgørelse og SH-betaling i Tyskland svarer nøjagtigt til de danske satser. Aftalen mellem Forbundsministeriet for Arbejde og Social anliggender i forbundsrepublikken Tyskland og Beskæfti- gelsesministeriet i Danmark sikrer en gensidig anerkendelse af de danske og tyske ferieregler. I henhold til den dansk-tyske ferieaftale forudsætter ovenstående, at erklæring fra ZVK-Bau er forelagt den danske fagforening, indeholdende den krævede bruttoliste over medarbejdere.
Kapitel 11 Samarbejdet
Hvor vælges tillidsmand
1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 6 medarbejdere udvælger de der beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant.
Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsmand, ned til 5 eller derunder, ophører tillidsmandshvervet, medmindre begge par- ter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 5 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det.
En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på samme arbejdsplads eller virksomhed og medregnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgperioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.
Hvem kan vælges til tillidsmand
2. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbej- dere.
Valg af tillidsmand
3. Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle med- arbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virksomhe- den på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i val- get.
4. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af Fagligt Fælles Forbund og skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget.
5. Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund har stemmeret.
6. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Elever, herunder vok- senelever, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.
Efteruddannelse af tillidsrepræsentanter
7. Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dags va- righed. Tillidsrepræsentanter har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt.
Virksomheden yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens delta- gelse betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt.
Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter
8. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens for- anledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.
10. Medarbejderen modtager løn efter § 44 under den faglige opdate- ring. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabs- godtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virk- somheden.
11. Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og Anlægs- branchens Udviklingsfond.
Xxxxxxxx
12. Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, delta- gelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som stedfortræ- der for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er med- delt virksomheden skriftligt.
En således udpeget talsmand har i den periode, hvori vedkommen-
de fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstående regler.
Tillidsmandens pligter
13. Det er tillidsmandens pligt såvel over for sin organisation som over for virksomheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen.
Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det ham dog ikke til- ladt unødigt at forsømme sit arbejde, ligesom det må være en re- gel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - afholdes uden for arbejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virksomheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af pålæg fra virksomheden.
14. Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillids- manden forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstil- lende ved dennes repræsentant på arbejdspladsen.
Såfremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens almin- delige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mel- lem de pågældende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsmanden tilkaldes til forhandlingerne.
Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et tilfredsstillende resultat, står det tillidsmanden frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsmandens og hans ar- bejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret.
Afskedigelse af tillidsmand
15. En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder, men samtidig må det efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selv- følge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som til- lidsmand, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stilling for- ringes.
Der henvises i øvrigt til hovedaftalen § 8 (se bilag 1).
§ 64 Arbejdsmiljørepræsentanter
1. For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valg- og opsigel- sesregler og frihed til uddannelse som gældende for tillidsrepræ- sentanter.
2. Herudover henvises til gældende lov om arbejdsmiljø med tilhøren- de bekendtgørelse.
2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen
Medarbejdere, der er tilmeldt 2 dages overbygning, skal have på- begyndt uddannelsen inden 1 måned efter tilmelding er sket.
5. For deltagelse i 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen, betaler virksomheden fuld løn.
§ 65 Samarbejde og samarbejdsudvalg
Samarbejdsudvalg
1. I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 ansat- te kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis enten ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne ønsker det.
2. Hvis antallet af ansatte falder til under 35, kan ledelsen eller et fler- tal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samarbejdsud- valget nedlagt.
3. Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og LO (bilag 2) kan oprettes flere samarbejdsudvalg indenfor sam- me koncern, er parterne enige om, at der ved enighed mellem le- delsen og medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncern- samarbejdsudvalg som det eneste samarbejdsudvalg indenfor kon- cernen.
Samarbejdsråd
5. Dansk Byggeri og forbundene i BAT-Kartellet opretter et samar- bejdsråd.
6. Samarbejdsrådets opgaver bliver at varetage oplysnings- og vejled- ningsarbejde overfor virksomhedernes ledelse, medarbejdere og samarbejdsudvalg til fremme af samarbejdet.
7. Samarbejdsrådet behandler sager om brud på samarbejdsaftalen og søger en løsning inden sagen overgår til Samarbejdsnævnet mellem DA og LO.
§ 66 Samarbejde og arbejdsmiljø
1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksom- heden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.
2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 45 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2018 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 50 øre
3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter in- den for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktiviteterne inden for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.
Kapitel 12 Uddannelse
1. Hvis en medarbejder på virksomhedens foranledning deltager i ef- teruddannelse, betaler virksomheden fuld løn i kursusperioden, dog maximalt kr. 95,00 i timen, højst 37 timer om ugen.
Anmærkning
Bestemmelsen gælder ikke for virksomheder, der tidligere var om- fattet af Snedker- og Tømreroverenskomsten mellem Danske En- treprenører og Fagligt Fælles Forbund.
I stedet gælder følgende regler:
3. Hvis en medarbejder på virksomhedens foranledning deltager i ef- teruddannelse, betaler virksomheden fuld løn i kursusperioden.
4. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold.
5. Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjenligt og relevant for en medarbejder at deltage i efter- eller videreuddan- nelse, betaler virksomheden fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger.
Med det formål:
− At udvikle uddannelsesområdet og dermed uddannelsesniveauet indenfor bygge- og anlægsområdet og træ- og møbelindustrien og for at sikre, at den fremtidige bygge-, anlægs- og træbran-
ches tilgang af arbejdskraft med tilstrækkelige tekniske/faglige kvalifikationer, herunder at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer som grund- eller efteruddannelse, i det traditionelle uddannelsessystem.
− At bidrage til finansiering af de faglige udvalg og efteruddannel- sesudvalg.
− At finansiere uddannelses- og erhvervspolitiske aktiviteter
− At udvikle og vedligeholde en elektronisk udgave af kalkulations- og prissætningssystem
er der mellem overenskomstparterne etableret en uddannelsesord- ning.
Ordningen finansieres efter nedenstående regler.:
1. For medarbejdere organiseret i forbund under BAT-kartellet og for virksomheder organiseret i Dansk Byggeri indbetaler organisatio- nerne de af de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg fastsatte beløb.
Øvrige virksomheder
2. Der er enighed om, at for virksomheder der har tiltrådt overens- komsterne, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen udgør beløbet til uddannelsesfonden pr. time 0,50 kr.
Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 42 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til ho- vedorganisationernes bestemmelse. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2018 hæves beløbet til 45 øre pr. arbejdstime.
§ 70 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond
1. Organisationerne etablerer Bygge- og Anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes delta- gelse i efter- og videreuddannelse.
Frihed til uddannelse
3. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetence- vurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddan- nelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetence- vurderingen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen.
Anvendelsesmuligheder
6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:
− Kompetencevurdering
− Almen og faglig efter- og videreuddannelse
− Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
− Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden
− Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteter
Bidrag
7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.
8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel- skab, som administrerer de indbetalte bidrag.
De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet.
Ansøgninger
9. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.
10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannel- se, (efter retningslinier som nuværende Bygge- og Anlægsbran- chens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.
11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.
Uoverensstemmelser
12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at be- stemmelserne om Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøf- telse i bestyrelsen.
13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 73. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
Kapitel 13 Socialt kapitel
Løn og arbejdstid
1. Medarbejdere, som enten varigt eller midlertidigt har nedsat ar- bejdsevne, kan indgå aftale med virksomheden om løn og arbejds- tid, der fraviger overenskomstens bestemmelser.
Godkendelse
2. Den lokale afdeling skal, godkende sådanne aftaler.
Misbrug
3. Der kan rejses påtale for misbrug af bestemmelserne efter regler for faglig strid.
Ansættelsesbevis
4. Det anbefales, at anvende det af organisationerne udarbejdede an- sættelsesbevis i henhold til. sociale kapitler eller et tilsvarende be- vis, som opfylder samme betingelser. Se bilag 5.
Uoverensstemmelser om ansættelsesbevis kan fagretsligt behand- les efter samme regler som gælder for øvrige ansættelsesbeviser.
Kapitel 14 Opsigelser
Varslers længde ved timelønsarbejde
1. Opsigelsesvarslernes længde er følgende:
Virksomhed Medarbejdere Fra 0 - 8 ugers beskæftigelse 1 arbejdsdag 1 arbejdsdag
Fra 8 uger - 1 års beskæftigelse 2 arbejdsdage 2 arbejdsdage
Fra 1 år - 2 års beskæftigelse 3 arbejdsdage 3 arbejdsdage
Fra 2 års beskæftigelse 10 arbejdsdage 10 arbejdsdage
2. Medarbejdere, der har pligt til at afgive opsigelsesvarsel samt er beskæftiget ved akkorder på under 5 dages varighed, skal have ret til at fratræde ved akkordens afslutning jf. § 34, stk. 6.
Skriftlig opsigelse
3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, op- sigelsen er modparten i hænde.
Opsigelsesvarslet skal for at være gyldigt afgives skriftligt, og mod- tageren kvitterer ved modtagelsen med underskrift.
Kan opsigelsen ikke afleveres personligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse/afleveringsattest afsendt inden for ovennævnte frister. Poststemplets dato er gældende.
Anciennitet
4. I tilfælde, hvor en medarbejder afskediges, men genantages inden for en periode på 9 måneder, bevares den på afskedigelsestids- punktet opnåede anciennitet.
Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tidsbestemt eller opgavebestemt ansættelse i et tidsrum indtil opsigelsesvarslets udløb, 1-3 og 10 arbejdsdage.
5. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke ferie, vejrlig, sygdom, militærtjeneste og fravær på grund af svangerskab og fødsel jf. lov om barselsorlov m.v.
Afskedigelse under tilskadekomst
6. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk- somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyl- des arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges in- denfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er do- kumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.
Frihed i forbindelse med afskedigelse
7. Medarbejdere, som afskediges med overenskomsternes opsigel- sesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksom- hedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kas- sen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedi- gelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsfor- hold.
Bortfald af opsigelsesvarsel
8. Opsigelsesvarslet for virksomheden bortfalder ved arbejdsledighed som følge af, at arbejdets normale udførelse forhindres eller van- skeliggøres af andre arbejdstageres arbejdsstandsning eller lock- out, eller ved anden force majeure, der ikke kan tilregnes virksom- heden.
Kapitel 15 Fagretlige regler
1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af under- tegnede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.
2. Såfremt der på en virksomhed inden for nærværende overens- komsts område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverens- stemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller arbejdspladsen.
3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en re- præsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.
Lokal mægling
4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling.
5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det, og inden 10 arbejdsdage efter modtagelse af mæg- lingsbegæringen fra modstående organisation. Mæglingsmødet be- rammes efter aftale organisationerne imellem.
6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglings- møde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag.
7. Mæglingsmødet afholdes på arbejdspladsen såfremt en af parterne ønsker det.
8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale forhand- ling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd.
9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra organisationernes mæglingsmænd, der består af mindst 1 fra hver organisation, der herefter ved direkte forhandling søger at løse uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet og underskriver det med bindende virk- ning for parterne.
10. Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den viderefø- res til arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne.
11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den modstående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets af- holdelse.
12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra mod- stående organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.
13. På organisationsmødet deltager op til to repræsentanter fra hver or- ganisation, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organisati- on.
14. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for forhand- lingslederen suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt.
15. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mæg- ling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder.
16. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilve- jebringe en løsning af uoverensstemmelsen.
17. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Refe- ratet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resulta- tet af organisationsmødet er bindende for parterne.
Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for for- bundet.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Faglig voldgift
19. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen for så vidt angår forståelsen af en fore- liggende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem organisationerne bestående overenskomst forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæ- ring herom.
20. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved vold- gift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation.
21. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens- stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af refera- terne fra den forudgående fagretlige behandling.
22. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.
23. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med- lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan op- nås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne.
24. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand.
25. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurantspørgsmål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved juridi- ske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige over- enskomstspørgsmål.
26. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal be- handles af den faglige opmand eller den juridiske opmand, indkal- des begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen.