Aftale vedrørende Århus Kommunes overtagelse af Rusmiddelcentret fra Region Midtjylland pr. 1. juli 2009
Aftale vedrørende Århus Kommunes overtagelse af Rusmiddelcentret fra Region Midtjylland pr. 1. juli 2009
1. Indledning
Århus Kommune har besluttet at overtage Rusmiddelcentret. Overtagelsestidspunktet er 1. juli 2009.
Med overtagelsen følger aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Specifikation heraf er beskrevet i det efterfølgende.
Denne aftale er udarbejdet efter de retningslinjer som er beskrevet i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 ”Bekendtgørelse om overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud og i regionale almene ldreboliger m.v., herunder regler om fordeling af pensionsforpligtelser, der overtages af en kommunalbestyrelse”.
I det efterfølgende vil ovenstående bekendtgørelse om overtagelsen blive omtalt som bekendtgørelsen.
2. De anvendte principper for identifikation mv.
2.1 Principper for identifikation, værdiansættelse, fordeling og efterregulering af aktiver og passiver, rettigheder og pligter
Identifikation
Identifikationen tager udgangspunkt i Regnskab 2008 for Region Midtjylland.
Udarbejdelsen af regnskabet og identifikationen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter, der er indeholdt heri, har baggrund i Region Midtjyllands registreringssystemer, kontrolsystemer og procedurer for regnskabsaflæggelsen, jf. anvendt regnskabspraksis.
For at få et overblik over de rettigheder og pligter, der vedrører institutionerne, foretages informationsindsamling på de ovennævnte institutioner.
Opgørelsesprincipper for værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes jf. regnskab 2008 for Region Midtjylland som er i overensstemmelse med ”Budget- og regnskabssystemer for regioner”, jf. bekendtgørelsens § 4 stk. 1.
I overensstemmelse med bekendtgørelsens § 4 stk. 2 og 3 er disse ovennævnte opgørelsesprincipper ikke anvendt med hensyn til ejendomme og pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd.
De væsentligste opgørelsesprincipper for værdiansættelsen er følgende: Grunde og bygninger
Grunde og bygninger, som er anskaffet efter den 1. januar 1999, er værdiansat til kostpris med fradrag for af- og nedskrivninger samt eventuelle opskrivninger.
Grunde og bygninger, som er anskaffet før 1. januar 1999, er værdiansat til den senest foreliggende offentlige ejendomsværdi, jf. Bek. § 4 stk. 2.
For bygninger er levetiden ansat til være 30 år.
Grunde vurderes at have en ubegrænset levetid og er derfor ikke afskrevet. Aktiverne afskrives lineært.
Kommunen afholder alle omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendommen, herunder registreringsafgiften og evt. udgifter til udstykning af ejendommen. Endvidere må kommunen påregne, at ejendommen kan blive pålagt betaling af fællesudgifter til vedligehold af fælles friarealer, veje, snerydning m.v.
Øvrige materielle anlægsaktiver
Produktionsanlæg, maskiner, andre anlæg, driftsmateriel og maskiner måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Aktivernes levetid er oplyst i anvendt regnskabspraksis.
Aktiver under 100.000 kr. straksafskrives og er således ikke registreret i aktivmodulet.
Igangværende materielle anlægsaktiver er målt og indregnet til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet.
Der afskrives ikke på igangværende materielle anlægsaktiver. Når projektet er færdiggjort, overføres den samlede værdi til anlægskartoteket og afskrives fra ibrugtagningstidspunktet.
Tilgodehavender
Tilgodehavender optages til nominel værdi med fradrag af hensættelser til imødegåelse af eventuelle tabsrisici.
Likvide beholdninger Værdiansættes til dagsværdi.
Hensatte forpligtelser vedrørende tjenestemandspensioner
Pensionsforpligtelser værdiansættes til 0 kr., jf. Bek. § 4 stk. 3. På udbetalingstidspunktet deles udgiften mellem den nye og gamle myndighed i forhold til tjenestemandens optjente pensionsalder under henholdsvis ansættelsen hos den nye og hos den hidtidige myndighed, jf. Bek. § 5 stk. 2.
Kortfristede gældsforpligtelser
Disse er værdiansat til nominel værdi.
Kompensation
Hvis værdien af de overtagne aktiver overstiger værdien af de overtagne passiver kompenserer kommunen regionsrådet for differencen ved, at kommunen overtager langfristet gæld. jf. Bek. § 3, stk. 1
Hvis værdien af passiverne omvendt er større end værdien af aktiverne, skal kommunen modtage kompensation af regionsrådet for differencen. jf. Bek. §3, stk. 2
Værdien af nettoformuen i den enkelte institution vil herefter være 0 kr.
Det er aftalt, at Århus Kommune kompenserer Region Midtjylland ved overtagelse af variabelt forrentet langfristet gæld optaget hos Kommunekredit. Århus Kommune overtager eventuelle låneforpligtelser samtidigt med overtagelsen af tilbuddet. Den langfristede gæld, som Århus Kommune overtager fra Region Midtjylland, kan være en andel af et eksisterende lån med kontrakt nummer 200833098, som Region Midtjylland har optaget hos Kommunekredit. Det er
en forudsætning, at den del af det eksisterende lån, som Århus Kommune overtager, separeres fra Region Midtjyllands lån samt, at Kommunekredit bevilger gældsovertagelse til Århus Kommune for denne del af lånet.
Rettigheder og pligter
Rettigheder og pligter er ikke værdiansat.
Fordeling
De aktiver og passiver, rettigheder og pligter der udelukkende er knyttet til varetagelsen af tilbuddet overtages af den nye myndighed i forbindelse med overtagelsen af tilbuddet.
Efterregulering
En eventuel efterregulering vil blive foretaget efter færdiggørelsen af Region Midtjyllands regnskab for 2009.
Når regnskabet er godkendt i 2010 vil kompensationsbeløbet blive udredet.
2.2. Principper for identifikation og overtagelse af personale
Institutioner
Jf. Bek. § 2, stk. 1 overtager kommunen de ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af tilbuddet eller de almene ældreboliger.
Identifikationen af personale på institutioner foretages ved træk i lønsystemet og godkendes af institutionsledelsen.
Administration
Jf. Bek. § 2, stk. 2 overtager kommunen en forholdsmæssig andel af regionens øvrige ansatte. Den forholdsmæssige andel beregnes på grundlag af den personaleudgiftsmæssige tyngde af det regionale tilbud eller de regionale ældreboliger i forhold til regionens samlede opgavevaretagelse.
Den personaleudgiftsmæssige tyngde opgøres på grundlag af registrerede driftsudgifter til lønninger i det seneste endeligt godkendte regnskab for Region Midtjylland forud for overtagelsestidspunktet. Såfremt der ikke foreligger et endeligt godkendt regnskab anvendes et skøn over de forventede driftsudgifter til lønninger.
3. Aktiver, passiver og kompensation
I xxxxxxxxxxxx Xxxxx 0 er der vist en samlet opgørelse over værdiansættelsen af de aktiver og passiver, der følger med overtagelsen af de tidligere nævnte institutioner. Værdiansættelsen er pr. 31. juni 2009.
Tabel 1: Århus Kommunes overtagelse af sociale institutioner fra Region Midtjylland | Juni 2009 |
Aktiver: | |
Likvide aktiver | |
Tilgodehavender mv. | |
Grunde og bygninger | 3.831.667 |
Øvrige anlægsaktiver | 0 |
Aktiver i alt | 3.831.667 |
Passiver: | |
Hensættelse til tjenestemandspensioner | 0 |
Passiver i alt: | 0 |
Kompensation: | |
Opfyldning med gæld vedr. positiv nettoværdi | -3.831.667 |
Nettoværdi | 0 |
Som det ses af ovenstående, skal Århus Kommune udrede en samlet kompensation på
3.831.667 kr.
Kompensationen skal erlægges ved overtagelse af langfristet gæld fra regionen. I bilag 1 er der vist en nærmere specifikation for tilbuddet. Opgørelsen er udarbejdet efter samme principper som ovenfor.
Likvide aktiver og tilgodehavender mv. opgøres i forbindelse med efterreguleringen, da der løbende sker forskydninger.
4. Rettigheder og pligter
Der findes ingen generelle rettigheder og pligter for institutionen.
5. Personale
I xxxxxxxxxxxx Xxxxx 0 er vist en oversigt over det samlede personale som overføres til Århus Kommune.
Tabel 2: Oversigt over personale som overdrages til Århus Kommune | |||
Primo 2009 | |||
Ansættelsessted | Månedslønnede | Xxxxx tjenestemænd | Timelønnede |
Rusmiddelcentret | 3 | 0 | 0 |
Ungeteam | 4 | ||
Hvilstedhus | 1 | ||
I alt | 8 | 0 | 0 |
I bilagsskemaet personalet opdelt yderligere i hovedfunktioner.
6. Hensættelser til tjenestemænd
Der er ingen tjenestemænd ansat på Rusmiddelcentret Midtjylland
7. Særlige forhold
Tilbuddets driftsresultat 2009
Tilbuddets eventuelle over- eller underskud vil som udgangspunkt ikke blive overført til Århus Kommune. Det er dog aftalt, at opgørelsen af over- og underskud indgår i en eventuel regulering af aktiv/passiv-summen, som kan foretages, når Regionens regnskab for 2009 er opgjort.
Som en del af regnskabsopgørelsen skal der således i henhold til rammeaftalen foretages en resultatopgørelse, idet overskud og underskud på mere end 5 % skal efterreguleres i taksterne to år efter. Desuden er det aftalt, at der indenfor tilbud i samme hovedmålgruppe foretages en udligning af over- og underskud, så det kun er det samlede over- eller underskud for hovedmålgruppen, der reguleres i taksterne. Hvis resultatet af beregningen for nogen af hovedmålgrupperne bliver, at der for nogen af tilbuddene, som overdrages til Århus Kommune, skal ske en forholdsmæssig efterregulering i taksten, så skal der ske en tilsvarende regulering af aktiv-/passivsummen.
Det er således ikke over- eller underskud i sig selv, der overføres til kommunen. Men eventuelle konsekvenser i form af beløb, der indarbejdes i taksterne i 2011, skal indgå i aktiv/passivsummen.
Forsikringer
Tilbuddet er omfattet af Region Midtjyllands fællesaftaler.
Forsikringerne vil blive opsagt med virkning pr. 1. juli 2009. Kommunen sørger selv for forsikring af tilbuddene efter dette tidspunkt.
Forsikringsskader, som er anmeldt, men ikke afsluttet inden overtagelsen 1. juli 2009, dækkes af Regionens forsikringer eller af Region Midtjylland i tilfælde af selvforsikring eller delvis forsikringsdækning. Tilsvarende gælder forsikringsskader, som ikke er anmeldt, men hvor Regionen er vidende om den pågældende skade. Forsikringsskader, som Regionen ikke er vidende om ved overtagelsen, dækkes af kommunen.
Arbejdsskader
For arbejdsskader (arbejdsulykker), hvor Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse inden overtagelse d. 1. juli 2009, og hvor der er tilkendt erstatning i sagen, afholder Region Midtjylland udgifterne til løbende erstatningsudbetalinger eller éngangsbetaling.
For arbejdsskader (arbejdsulykker), som er anmeldte inden den 1.juli 2009, men hvor Arbejdsskadestyrelsen først træffer afgørelse om tilkendelse af erstatning efter 1.juli 2009, afholder Region Midtjylland udgifterne til løbende erstatningsudbetalinger eller éngangsbetaling.
Såfremt en afsluttet arbejdsskadesag, som er anmeldt inden 1.juli 2009, ankes eller genoptages efter overtagelsen d. 1.juli 2009, og der herefter tilkendes erstatning, afholder Region Midtjylland samtlige udgifter hertil.
Arbejdsskadesager, hvor Region Midtjylland afholder erstatningsudbetalingen, administreres fortsat af Region Midtjylland. Såfremt en arbejdsskadesag, hvor erstatningsudbetalingen skal afholdes af Region Midtjylland, kommer Århus kommune i hænde, er kommunen pligtig til straks at videresende denne til Region Midtjylland, Forsikringsenheden.
For arbejdsskader, der anmeldes efter 1.juli 2009 overtages erstatningsrisikoen af Århus kommune.
Revision
Såfremt den revisionsmæssige gennemgang hos enten Århus Kommune eller Region Midtjylland af aftalegrundlag og/eller årsregnskaber m.v. skulle medføre et behov for at genåbne nærværende aftalegrundlag, er begge parter - Århus Kommune og Region Midtjylland
- forpligtet til at medvirke konstruktivt hertil, uanset om det er kommunens eller regionens revision, som måtte foranledige en sådan genforhandling af aftalegrundlaget.
Feriepenge
Region Midtjylland mener ikke, at der skal overføres feriepenge til Århus Kommune, da disse ikke er finansieret af takstindtægten, og dermed har der ikke været en indtægt til at dække omkostningerne.
Region Midtjylland rejser spørgsmålet overfor Indenrigs- og Socialministeriet. Den økonomiske opgørelse tilrettes svaret fra Ministeriet.
8. Sælgererklæring
Region Midtjylland har i forbindelse med overdragelsen fremkommet med alle relevante oplysninger som regionen er bekendt med i overensstemmelse med Socialministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006.
Regionen kan således erklære at der Regionen bekendt ikke foreligger forhold af væsentlig betydning der ikke fremgår af nærværende aftale og de hertil hørende bilag.
Nærværende erklæring vedrører ikke forhold nævnt under pkt. 7, idet der er indgået særskilte aftaler herom.
9. Revisionserklæring
Aftalen skal indeholde en påtegning fra Regionens revisor. Revisorerklæringen vedlægges som bilag.
10. Endelig godkendelse
Aftalen er godkendt af Århus Byråd den XX. XX 2009, og Regionsrådet den XX. XX 2009.
Dato: Dato
Århus kommune Region Midtjylland
Underskrift Underskrift
Nærværende aftale udarbejdes i 2 originale eksemplarer med et eksemplar til hver part.
Rusmiddelcentret
Xxxxxxxxxxxxxx 000, 0. xxx, Xxxx
➢ TILBUD OMFATTET AF: Lov om social service §§ 101, 107
➢ MÅLGRUPPE: Personer under og over 18 år med stofrelaterede problemer.
➢ NETTODRIFTSBUDGET 2009 I 1.000 KR.: 8.807 x.xx.
➢ TAKST PR. PLADS 2009: Fra 38 til 1147 kr.
➢ EJERFORHOLD: Region Midtjylland
➢ MATRIKLER: Xxxxxxxxxxx 00X - Xxxxxxxx, Xxxxxxxx 9f Hvilstedvej 16 – Xxxxxxxx, Xxxxxxxx 9e
Aktiver, passiver og kompensation
Specifikation | Værdiansættelse | |
Medio 2009 | ||
Materielle anlægsaktiver: | ||
Værdiansatte aktiver (§ 2 stk. 1 og § 4 stk. 1 og 2) | Grunde og bygninger: Hvilstedhus Xxxxxxxxxxx 00X, 00 I alt: | 3.831.667 3.831.667 |
Aktiver i alt: | 3.831.667 | |
Hensatte forpligtelser: | ||
Værdiansatte passiver (§ 2 stk. 1 og § 4 | Pensionsforpligtelser for aktive tjenestem nd: Feriepenge I alt: | O O 0 |
stk. 1 og 3) | ||
Passiver i alt: | 0 | |
Kompensation (§ 3 stk. 1 og 2) | Langfristet gæld: Opfyldning med g ld vedr. positiv nettov rdi: I alt: | -3.831.667 -3.831.667 |
VÆSENTLIGE RETTIGHEDER OG PLIGTER (§ 2 stk. 1)
➢ Rettigheder:
➢ Pligter:
To lejemål på Xxxxxxxxxxxxxx 000, 0. xxx, Xxxx. Lejeaftalerne vedlægges. Hallen på Xxxxxxxxxxx 00X er udlejet. Lejeaftalen vedlægges.
Rusmiddelcentret har indgået en VISO-kontrakt med Servicestyrelsen. Kontrakten vedlægges.
➢ Aktiver under 100.000 kr:
MEDARBEJDERE (§ 2 stk. 2)
Personaletal 2009 Pr. 1. juni | Heltidsstillinger | Xxxxx Xxxxx MEDARBEJDERE | Xxxxx TJENESTEMANDSSTILLINGER |
Heraf administrativt personale | 1,00 | 1 | |
Heraf behandlings- og | |||
plejepersonale | 6,65 | 7 | |
Heraf øvrige | |||
medarbejdergrupper | 0 | 0 | |
Heltidsstillinger i alt | 7,65 | 8 | 0 |
Tilbud
Tilbud | BUDGET 2009 | Takst | Normerede pladser |
Hvilstedhus | 2.102.000 | 1.147 | 6 |
Klinikfunktion | 548.000 | 39 | 43 |
Misbrugsbehandling | 2.282.000 | 127 | 55 |
Ungdomscenter Midtjylland | 3.875.000 | 494 | 24 |
I ALT | 8.807.000 | 128 |