Bilag 2: Udlejningsaftalen 2024-2027 – Kort fortalt

Socialforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Bilag 2: Udlejningsaftalen 2024-2027 – Kort fortalt

Københavns Kommune og BL 1. kreds har forhandlet sig frem til en ny ram- meaftale om udlejning og anvisning af almene boliger i perioden 1. januar 2024 – 31. december 2027 (Udlejningsaftalen). Når aftalen er tiltrådt politisk, skal den udmøntes konkret ved, at Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med Socialforvaltningen indgår individuelle aftaler med hver enkelt boligor- ganisation. I nedenstående følger en kort gennemgang af aftalens hovedtræk vedr. kommunens muligheder for boligsocial anvisning samt de øvrige sær- lige fokuspunkter i aftalen. Afslutningsvis er der indsat en tabel, der giver et overblik over, hvilke dele af rammeaftalen, der er lovbestemte, og hvilke dele af aftalen, som er resultat af forhandlingerne mellem parterne.

Parterne har en fælles målsætning om, at København skal være en mangfol- dig, sammenhængende og tryg by, hvor der er plads til alle byens borgere. Aftalen viderefører de mål, parterne har samarbejdet om gennem en år- række, og benytter almenboliglovens udlejningsredskaber til at nå målet:

Faktaboks 1: Udlejningsaftalens tre ben – formål og udlejningsredskaber

Formål:	Udlejningsredskaber:
• En blandet beboersam- mensætning i alle kom- munens boligområder.	• Fleksibel udlejning Boligsøgende, der fx er i arbejde eller under ud- dannelse, gives fortrinsret på ventelisten til en del af de ledige familieboliger.
• Socialt udsatte skal kunne få et tilbud om en bolig indenfor rime- lig tid.	• Boligsocial anvisning Boligorganisationerne stiller almene familieboli- ger til rådighed for kommunens boligsociale an- visning.
• Boligsøgende på vente- listen, der ikke opfylder de fleksible kriterier, skal også kunne få en bolig i København.	• Anciennitetsbestemt ventelisteudlejning En stor andel af byens ledige familieboliger udle- jes efter almenboliglovens almindelige venteli- steprincipper, som stiller alle boligsøgende lige efter anciennitet på ventelisten m.v.

Aftalen i hovedtræk

Parterne er med den nye rammeaftale om udlejning og anvisning blevet enige om at udvikle en ny rammemodel for familieboliger, som definerer vil- kårene for anvisning og udlejning af familieboliger, herunder hvordan bebo- ersammensætningen i de forskellige boligafdelinger og boligområder i byen reguleres. Siden 2015 har rammemodellen været baseret på en såkaldt trap- pemodel. De forskellige trin i modellen udtrykker, at andelen af fleksibel ud- lejning øges, og at andelen af boligsocial anvisning reduceres, når andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet stiger. Med den nye aftale indføres der to

19-09-2023

Sagsnummer I F2 2023 - 14021

Dokumentnummer i F2 3771890

Sagsnummer i eDoc 2023-0350871

Socialpolitik og Udvikling Xxxxxxxxxxxxxxx 00

1577 København V

separate trappemodeller, som udtrykker familieboligafdelingers målbare ud- fordringer på henholdsvis område- og afdelingsniveau og har betydning for, hvordan udlejningen samlet set understøtter de overordnede mål (se fakta- boks 1 ovenfor), bedst muligt.

Faktaboks 2: To trappemodeller (jf. kapitel 6 i Udlejningsahalen)

1. Områdetrappen

Gælder for boligafdelinger beliggende i forebyggelsesområder eller udsatte bo- ligområder, herunder parallelsamfund og omdannelsesområder.

2. Afdelingstrappen

Gælder for alle andre boligafdelinger, dvs. mindre boligafdelinger og boligafde- linger i områder, der ikke er omfattet af en statslig udpegning.

De socioøkonomiske indikatorer om beskæftigelse, uddannelse, indtægt og domme, som indgår i almenboliglovens definition af forebyggelsesområder og udsatte boligområder, udgør på begge trapper grundlaget for vurderin- gen af områdernes og afdelingernes udsathed.

Risikozonen

For at kunne vurdere afdelingernes udsathed fastlægger Udlejningsaftalen en særlig risikozone, som er defineret med baggrund i kommunens analyser af, hvordan områderne vil udvikle sig i forskellige scenarier:

Figur 1: Risikozonen 1. december 2022 sammenholdt med kriterierne for udpegning af forebyggelsesområder, udsatte boligområder og parallelsamfund

	Grænseværdier 2022	Udpegningskriterier (grænseværdier 2022)
	Udlejningsafta- lens risikozone	Forebyggelses- områder	Udsatte bolig- områder	Parallelsamfund/ omdannelsesområder
Ledighed	> 35,0 %	> 30,0 %	> 40,0 %	> 40,0 %
Dømte	≥ 2,07 %	≥ 1,45 %	≥ 2,18 %	≥ 2,18 %
Uddannelse	> 57,0 %	> 60,0 %	> 60,0 %	> 60,0 %
Indkomst	< 57,8 %	< 65,0 %	< 55,0 %	< 55,0 %
Herkomst	Indgår ikke	>30 %	Indgår ikke	> 50 %

Note 1: Risikozonen fastlægges årligt, og er som udgangspunkt defineret ved en afstand til de statslige kriterier for udpegning af udsatte boligområder på 5 % - i forhold til ledighedskriteriet dog 5 procent-point – eller 10 personer. Det er (kun på områ- deniveau) relevant at se på antallet af personer for at opfange en udvikling i for- hold til dømte-kriteriet, hvor ganske få personer kan være udslagsgivende.

På områdetrappen, viser risikozonen, hvor tæt et boligområde er på en statslig udpegning som udsat boligområde, og hvilke af de fire socioøkonomiske krite- rier for udpegning af udsatte boligområder, som området konkret er udfordret på. Det har betydning for, hvilke af de fleksible kriterier, der skal opfyldes i fore- byggelsesområder, jf. nedenfor om udlejning på områdetrappens trin 1.

På afdelingstrappen viser risikozonen, hvor tæt boligafdelingen ville have været på en statslig udpegning som udsat boligområde, hvis boligafdelingen havde haft flere end 1.000 beboere. Oplysningerne indgår her - sammen med oplysningerne om boligsocialt anviste – i en samlet fintmasket vurde- ring af, boligafdelingens udsathed. Vurderingen har betydning for, hvilket trin, den enkelte boligafdeling indplaceres på, og dermed for andelen af bo- ligsocial anvisning og fleksibel udlejning m.v.

Områdetrappen for forebyggelsesområder og udsatte områder

Hvert år den 1. december udpeger staten (aktuelt Social-, Bolig- og Ældremi- nisteriet) forebyggelsesområder og udsatte boligområder (herunder paral- lelsamfund og omdannelsesområder). Udlejningen i disse boligområder, re- guleres af områdetrappen. Det primære fokus på områdetrappen er at fore- bygge udpegning og genudpegning af udsatte boligområder.

Figur 2: Områdetrappen

Trin 1 på områdetrappen

Trin 1 regulerer udlejningen i de statsligt udpegede forebyggelsesområder. En høj andel af fleksibel udlejning (6/9) skal her forebygge, at områderne på sigt udpeges som udsatte boligområder som følge af en negativ udvikling i de socioøkonomiske nøgletal om beskæftigelse, domme, uddannelsesniveau og indkomst.

På trin 1 stiller boligorganisationerne 3/9 af de ledige boliger til rådighed for den boligsociale anvisning, idet kommunens muligheder for at udnytte an- visningsretten vil være underlagt de begrænsninger, der følger af almenbo- liglovens § 59, stk. 7.Det betyder bl.a., at personer på visse forsørgelsesydel- ser, hvis muligt – skal anvises en bolig udenfor de statsligt udpegede bolig- områder. Tilsvarende gælder personer, med domme, ikke-vestligt statsbor- gerskab og husordenssager.

Trin 2 på områdetrappen

På trin 2 indplaceres de afdelinger, der er udpegede som udsatte boligområ- der. På dette trin udlejes alle familieboliger efter skærpede fleksible kriterier for at sikre, at områderne kommer af listerne (ikke genudpeges), og boligor- ganisationerne stiller ikke boliger til rådighed for den boligsociale anvisning. De skærpede fleksible udlejningskriterier sikrer, at tilflyttere har en socioøko- nomisk profil, som ikke påvirker statens målinger negativt.

For boligområder, som ifølge deres nøgletal ville have været udpeget, hvis de havde haft mere end 1.000 beboere, er det som noget nyt aftalt, at de kan pla- ceres på områdetrappen, hvis antallet af beboere overstiger 950, eller hvis boligorganisationen kan dokumentere, at årsagen til, at området har færre

end 1.000 beboere, er, at beboerne er midlertidigt genhuset i forbindelse med gennemførelse af et renoveringsprojekt. Dette skyldes, at der er risiko for, at områderne hurtigt kan blive genudpeget, hvis ikke der sker en forebyg- gende indsats.

Afdelingstrappen for boligafdelinger i øvrige boligområder

Hovedparten af de almene familieboliger i København figurerer ikke på li- sterne over udsatte områder og forebyggelsesområder og er heller ikke i ri- siko for at blive udpeget som sådanne.

Trappemodellen på afdelingsniveau består af fire trin med hver deres udlej- ningsprincipper. Afdelingstrappen er som nævnt inddelt efter, hvor sårbar af- delingen vurderes at være ift. de socioøkonomiske kriterier, som kendes fra parallelsamfundslovgivningen samt ift. andelen af anviste borgere i afdelin- gen. Det betyder, at jo flere af de socioøkonomiske kriterier en afdeling opfyl- der sammenholdt med andelen af anviste i afdelingen, jo højere vil afdelingen blive indplaceret på trinnene. Indplaceringen på trinnene afgør, hvor stor en andel boligsocial anvisning og fleksibel udlejning, der vil være i afdelingen.

Figur 3: Afdelingstrappen

Det er et bærende princip i udlejningsaftalen, at der ikke løbende kan ske bo- ligsocial anvisning til mere end hver tredje ledige bolig i en afdeling. Til gen- gæld skal modellen medvirke til, at kommunen får adgang til at anvise til flere betalbare boliger i de øvrige afdelinger, der bedre kan bære det. Modellen sikrer, at boligafdelinger, der aktuelt bærer en stor andel af den boligsociale anvisning, skærmes, mens andre boligafdelinger i højere grad bringes i spil, dels via almindelig boligsocial anvisning, dels via oprettelsen af boliger med huslejetilskud.

Øvrige særlige fokuspunkter i aftalen

Afvikling af særboliger og deleboliger for socialt udsatte unge

I den første udlejningsaftale fra 2006 blev det besluttet, at boligorganisatio- nerne skulle udpege 1% af deres almene familieboliger, som kommunen fik mulighed for at disponere over til boligsocial anvisning, hver gang de blev le- dige. Målgruppen var særligt udsatte grupper (deraf navnet ”særboliger”).

Aftalen er videreført i de efterfølgende udlejningsaftaler. Dette har ført til, at nogle boligafdelinger samlet set har leveret mere end hver tredje ledige bo- lig til kommunal anvisning.

I den nye aftale afvikles særboligerne og føres gradvist tilbage, så de på sigt indgår i de almindelige udlejningshjul. Samtidig udfases også deleboligerne for socialt udsatte unge, som har vist sig at have en begrænset effekt for den kommunale anvisning, men store administrative udfordringer for boligorga- nisationerne.

Som delvis kompensation for afviklingen af særbolig- og deleboligordningen for udsatte unge er det aftalt, at der midlertidigt indføres ekstra boligsocial anvisning på afdelingstrappens trin 2-4. De ekstra boliger skal findes blandt de boliger, der hidtil er blevet stillet til rådighed for kommunal genhusning i forbindelse med for byfornyelse.

Boligsocial anvisning

Det er aftalt, at der i en midlertidig periode stilles en ekstra niendedel anvis- ning til rådighed for boligsocial anvisning på trin 1, ligeledes gennem boliger, der ellers er reserveret til kommunal genhusning i forbindelse med byforny- else. Dette for at øge antallet af boliger til boligsocial anvisning fra afdelinger, som vurderes at kunne bære det. Formålet med den ekstra anvisning er, at kommunen dermed skal få større mulighed for at få stillet boliger til rådig- hed, som matcher borgernes betalingsevne. Det er ikke hensigten, at de eks- tra boliger skal føre til en højere anvisningsgrad i de enkelte boligafdelinger, da det er et bærende princip for aftalen, at den realiserede anvisning ikke må udgøre mere end hver tredje ledige bolig.

Med aftalen antages det således, at Socialforvaltningen vil modtage et øget antal boliger til boligsocial anvisning, og at forvaltningen antageligvis vil kunne anvise til flere af de ledige almene boliger. Samtidig peger kommu- nens beregninger på, at returneringsprocenten også vil stige en smule, da en del af de boliger, som Socialforvaltningen modtager i den boligsociale anvis- ning, vil være for dyre til målgruppen.

Boliger med huslejetilskud

Med henblik på at kommunen i højere grad kan anvende de boliger, som stil- les til rådighed for den boligsociale anvisning, får kommunen mulighed for fortsat at oprette både udslusningsboliger (boliger med midlertidigt kom- munalt huslejetilskud) og tilskudsboliger (boliger med midlertidigt statsligt huslejetilskud). Boligerne udvælges blandt de boliger, som er stillet til rådig- hed for boligsocial anvisning. Der er dermed ikke tale om en udvidelse af an- tallet af boliger, som kommunen får stillet til rådighed.

Nedsættelse af Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte

Med udlejningsaftalen er Københavns Kommune og BL 1. kreds enige om at øge samarbejdet og dialogen mellem parterne omkring den boligsociale an- visning samt de fælles indsatser og støtte til socialt udsatte beboere. Parterne nedsætter derfor et fælles Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bo- støtte, hvis primære opgave er at sikre kontinuerlig dialog, videndeling og er- faringsudveksling mellem kommune og boligorganisationer om, hvordan den boligsociale anvisning af borgere og den opfølgende støtte til disse fun- gerer i praksis. Med aftalen er der også udarbejdet informationsmateriale til boligorganisationerne, der i højere grad skal synliggøre den støtte, som Soci- alforvaltningen giver til anviste beboere, så bl.a. beboere og ejendomsfunkti- onærer er bedre oplyst om den hjælp, som anviste beboere modtager.

Flygtninge og deleboliger til flygtninge

I aftalen videreføres muligheden for at anvise flygtninge til de boliger, som ikke kan anvendes i den boligsociale anvisning. Parterne har udviklet et fælles introduktionsprogram, som følges, når flygtninge anvises til egen bolig. Dette skal understøtte, at nye borgere forstår regler og rammer i almene boliger.

På grund af den aktuelle situation med et stort antal ukrainske flygtninge, der har behov for en bolig, videreføres aftalen om deleboliger for flygtninge i denne aftaleperiode. I disse boliger yder kommunen en særlig støtte for at opbygge fællesskabet i boligen. Det aftales, at der kan etableres 50 pladser i deleboliger til flygtninge pr. år i aftaleperioden.

Nybyggeri

Der bygges løbende nye boliger. Nogle af disse boliger er opført til målgrup- perne i den boligsociale anvisning. Også her er det bærende princip, at anvi- ste borgere ikke må udgøre mere end hver tredje ledige bolig. I nybyggerier tilpasses anvisningsaftalen derfor også efter, hvor mange boliger, der er sær- ligt reserveret til anvisningen.

Fleksible kriterier

Fleksibel udlejning indebærer, at boligsøgende, der opfylder visse kriterier, kan opnå fortrinsret på ventelisten forud for andre boligsøgende, der har hø- jere anciennitet på ventelisten. Den nye udlejningsaftale viderefører sondrin- gen mellem de almindelige fleksible kriterier og de skærpede kriterier:

Figur 4: Almindelige og skærpede fleksible udlejningskriterier

	De almindelige udlejningskriterier	De skærpede udlejningskriterier
Hvem skal opfylde ud-	Den boligsøgende,	Den boligsøgende, som er opno-
lejningskriterierne?	som er opnoteret på	teret på ventelisten, og øvrige per-
	ventelisten, eller den-	soner i den relevante alders-
	nes eventuelle ægte-	gruppe1), som i forbindelse med
	fælle/samlever gen-	overtagelsen planlægger at flytte
	nem to år.	ind i boligen eller reelt flytter ind.

1) Den aldersgruppe, som staten måler på ved udpegning af udsatte boligområder. Ud- pegningskriterierne fokuserer på forskellige aldersgrupper.

Kriterierne og kravene til dokumentation for, at kriterierne er opfyldt, justeres på enkelte punkter. Særligt fremhæves:

At indkomstkriteriet lempes, så kun den aktuelle indkomst skal dokumente- res. Tidligere skulle også indkomsten i det forudgående kalenderår doku- menters. Ændringen vil indebære en væsentlig administrativ lettelse for boligorganisationerne.

At kravene til dokumentation for 25 timers ugentlig beskæftigelse, i de til- fælde, hvor der ikke i ansættelseskontrakten er fastlagt et bestemt timean- tal (relevant for vikarer, projektansatte, freelancere m.v.) tilsvarende lem- pes og justeres.

At det almindelige beskæftigelseskriterium justeres, så seniorer, der er fyldt 65 år, samt yngre personer, som modtager efterløn eller alderspension, fremover sidestilles med personer i beskæftigelse. Alderspension omfat- ter pt. tjenestemandspension, seniorpension og tidlig pension – populært kaldet ”arnepension”. Som konsekvens heraf udgår seniorkriteriet som selvstændigt kriterium.

Almene bofællesskaber

Skabelonen for aftaler om udlejning af familieboliger i bofællesskaber er op- dateret og forenklet med fokus på at opnå større gennemsigtighed og præci- sere mulighederne for at fravige anciennitetsprincippet. Boligsøgende skal som hidtil godkendes af et ventelisteudvalg for at komme på ventelisten.

For at understøtte en aldersspredning åbner aftalen mulighed for, at der i se- niorbofællesskaber vekselvis kan gives fortrinsret til boligsøgende under 65 år og boligsøgende i aldersgruppen 65 +. Andelen af personer i de to alders- grupper, der gives fortrinsret, kan variere efter behov og fastlægges konkret. Det præciseres, at der kan arbejdes med sociale temaer i bredere forstand, hvor udlejningen tilgodeser persongrupper, som fx på grund af manglende netværk vil kunne profitere af at indgå i et socialt fællesskab.

Ophør af aftaler om ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger Teknik- og Miljøforvaltningen har som opfølgning på vilkårene i forbindelse med udbud af kommunal grundkapital i 2003 og senere indgået aftaler med seks boligorganisationer om ommærkning af i alt 1.308 små familieboliger til ungdomsboliger. Pr. 1. august 2023 var 957 familieboliger ommærket til ungdomsboliger. Med den stigende efterspørgsel på billige boliger fra andre målgrupper end studerende og den stigende byggeaktivitet på ungdomsbo- ligområdet har det københavnske boligmarked ændret sig. Derfor foreslås, at ommærkning af de resterende 351 familieboliger med boligorganisationer- nes accept undlades, og at de 957 familieboliger, som ér ommærket til ung- domsboliger, efter gensidig aftale mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og boligorganisationen kan ommærkes tilbage, så de ved ledighed igen udlejes som familieboliger. Som familieboliger kan de stilles til rådighed for en bre- dere personkreds.

Af nedenstående tabel fremgår, hvilke dele af rammeaftalen, der er lovbe- stemt, og hvilke dele af aftalen, som er aftalt mellem parterne.

Tabel 1. Hvilket indhold i rammeaftalen følger af lovgivningen og hvilke dele er aftaleelementer

Emne	Lovbestemt	Aftalebestemt
Andel boliger, som benyttes til fleksibel udlejning	I de statsligt udpegede forebyg- gelsesområder og udsatte bolig- områder (herunder parallelsam- fund og omdannelsesområder) er fleksibel udlejning obligatorisk	I alle andre boligområder skal fleksibel udlejning baseres på aftale mellem kommunen og boligorganisationerne. Det gæl- der på afdelingstrappen og ift. de boligområder, som indpla- ceres på områdetrappen, selv om de har færre end 1.000 be- boere.
Kriterier for fleksibel udlejning	Ifølge almenboligloven skal bolig- organisationerne udleje ledige bo- liger i forebyggelsesområder og udsatte boligområder efter krite- rier om beskæftigelse og uddan- nelse, som fastsættes af kommu- nen med henblik på at styrke bo- ligområdet (obligatorisk fleksibel udlejning). Herudover kan fleksible kriterier aftales.	De fleksible udlejningskriterier er fastlagt i udlejningsaftalen som en del af den samlede ind- sats. Det gælder også kriterierne for obligatorisk fleksibel udlej- ning. Det skyldes, at boligorganisatio- nerne ligesom kommunen har en meget væsentlig interesse i at beskytte boligafdelinger, be- boere og boligsøgende mod de potentielle konsekvenser af en udpegning.
Omkategorisering mellem trapper og trin	De statsligt udpegede boligområ- der er omfattet af særlige udlej- ningsregler. De årlige udpegnin- ger den 1. december styrer derfor indplaceringen på områdetrap- pen.	Afdelinger uden for de statslige udpegninger: Her er ingen sær- lige lovkrav. Det er aftalt, at der sker en genberegning og nyud- pegning i forbindelse med midtvejsevalueringen.
Andelen af kommunal anvisning til ledige boliger	Ifølge almenboligloven kan kom- munen beslutte, at hver 4. ledige bolig skal stilles til rådighed for kommunen, idet en større andel kan aftales. Almenboligloven indeholder væ- sentlige begrænsninger for, hvem der kan anvises til udsatte bolig- områder og forebyggelsesområ- der.	Parterne har i 1998 aftalt, at kommunen får stillet hver 3. le- dige bolig til rådighed for kom- munal anvisning. Når andelen sænkes eller øges ud fra trappemodellerne, er det aftalebestemt.

Emne	Lovbestemt	Aftalebestemt
Nedsættelse af Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte		Nedsættelse af Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bo- støtte og er aftalebestemt.
Særboliger	Lovgivningen opererer ikke med begrebet særboliger. Der er dog mulighed for, at kommuner og boligorganisation kan indgå aftaler om, anvisningens omfang, og hvordan boligerne udpeges.	Såvel den oprindelige udpeg- ning som udfasningen af sær- boligerne er aftalebestemt.
Udslusningsboliger (boliger med mid- lertidigt kommunalt huslejetilskud)	Disse kan ifølge lovgivningen etableres ved aftale mellem par- terne. Loven regulerer en række forhold, som fx det beløb, borge- ren skal betale i husleje.	Aftalen giver kommunen mulig- hed for at etablere udslusnings- boliger blandt de boliger, som er stillet til rådighed for boligso- cial anvisning.
Tilskudsboliger (bo- liger med midlerti- digt statsligt husleje- tilskud)	Ifølge lovgivningen kan kommu- nen inden for en meddelt tilsagns- ramme på statens vegne give til- sagn til en almen boligorganisa- tion om midlertidigt huslejetilskud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til nedsættelse af huslejen i almene familieboliger.	Aftalen giver kommunen mulig- hed for at etablere tilskudsboli- ger blandt de boliger, som er stillet til rådighed for boligsocial anvisning.
Deleboliger	Disse kan ifølge lovgivningen etableres ved aftale mellem par- terne. Xxxxx regulerer en række forhold om fastsættelse af lejen.	Parterne aftaler brugen af boli- gerne, men også at kommunen sikrer støtte til, at flygtninge kan opbygge et fællesskab i boli- gerne.
Nybyggeri	I nogle støtteordninger er det fast- sat, at opførte boliger alene må benyttes til kommunal anvisning. I andre er det ikke et krav.	Aftalen giver mulighed for, at de boliger, der opføres som særligt billige, kan gå til anvis- ning. Den samlede anvisning til en boligafdeling må dog ikke overstige hver 3. bolig.
Bofællesskaber	Bofællesskaber er en mulighed i almenboligloven. Xxxxxxxx gives indflydelse på udlejningen.	Aftalen sikrer gennemskuelige kriterier for boligsøgende og ensartet balance mellem vente- listeprincipper og beboernes indflydelse.

Kortet nedenfor viser, hvordan byens familieboliger ville skulle indplaceres på de to trapper, hvis indplacering skulle ske med udgangspunkt i de pt. til- gængelige data, herunder statens udpegninger pr. 1. december 2022: