Analyse af anvendelse af smartkontrakter i Erhvervslivet og de juridiske Udfordringer og økonomiske gevinster, anvendelsen Medfører”
Smartkontrakter i
Erhvervslivet
” Analyse af anvendelse af smartkontrakter i Erhvervslivet og de juridiske Udfordringer og økonomiske gevinster, anvendelsen Medfører”
Engelsk titel:
“Smart contracts in business”
Kandidatafhandling: Cand.Merc.(jur.) Forfatter: Xxxx Xxxxxxxxx Studienummer: S127638
Kontrakts nummer: 35239
Vejledere:
Juridisk vejleder:
Xxxxx-Xxxxxx Xxxxx
Økonomisk vejleder:
Xxxxxx Xxxxx
Antal tegn med mellemrum: 158.641 Normalside: 69,7
Antal Sider: 57
15-05-2024
Abstract
Throughout history, technological advancements have not only shaped but profoundly transformed society, a trend that continues unabated in our contemporary era. We are witnessing a period characterized by frequent and disruptive technological revolutions, where society finds itself in a perpetual race to adapt to rapid developments. However, keeping pace with the relentless march of technology poses a formidable challenge for society and its institutions. This challenge becomes particularly pronounced when dealing with technologies that herald fundamental changes, placing immense pressure on legislation and the legal system to evolve rapidly in tandem. Notably, blockchain technology and artificial intelligence (AI) stand out as prime examples of transformative technologies that have exerted a profound influence on the international community.
This thesis endeavors to delve into the nuanced understanding of one of the features developed within blockchain technology through a dual lens of legality and economics. It is noteworthy that the preparation of this thesis has been facilitated with the assistance of AI, underscoring the velocity at which new technologies are being harnessed.
The advent of blockchain technology has heralded a paradigm shift in the realm of transactions, offering unparalleled potential in fostering transparency, security, and efficiency. Among its myriad applications, smart contracts emerge as a notable derivative, redefining the landscape of contractual agreements in the digital age.
A central inquiry of this thesis revolves around the legal validity of smart contracts within the context of blockchain technology. Through a comprehensive examination, it is aimed to scrutinize how these innovative contracts disrupt prevailing legal norms and legislation, particularly within the Danish legal framework.
By adopting an interdisciplinary approach that melds legal analysis with economic insights, this thesis seeks to illuminate the multifaceted implications of smart contracts in the realm of business transactions. It will probe into the treatment of smart contracts in legal discourse, exploring their applicability in key domains such as contract interpretation, legal validity, and dispute resolution. Additionally, there will be explored the potential of smart contracts to drive down transaction costs, thereby potentially unlocking economic gains for involved parties.
Recognizing the intricate interplay between legal and economic dimensions, the approach embraces interdisciplinarity as a fundamental tenet. Furthermore, there will be examined the necessity of proactive regulation to establish a robust legal framework conducive to the widespread adoption and utilization of smart contracts.
In conclusion, this thesis aspires to furnish a comprehensive exploration of smart contracts, shedding light on their transformative potential in shaping the future landscape of the economy and legal systems. Through rigorous inquiry and interdisciplinary scrutiny, with the endeavor to contribute to a deeper understanding of smart contracts and their pivotal role in ushering in a new era of technological innovation and legal evolution.
Indholdsfortegnelse
0.0.0.0: Rets Dogmatisk Metode 7
0.0.0.0: Coase Teomet Om Den Effektive Kontrakt 8
0.0.0.0: Transaktionsomkostningsteorien 8
1.7: Smartkontrakter Redegjort: 11
1.7.1: Hvad Er Smartkontrakter? 11
1.7.2: Hvordan Fungerer Smartkontrakter? 11
Kapitel 2: Juridisk Analyse 13
2.1: Smartkontrakters Juridiske Værdi 14
2.1.3 Kode som Kontraktstypen 18
2.2: Misligholdelse Og Ansvar 21
2.2.1: Real-Ydelse Vs. Penge-Ydelse 21
2.2.2: Misligholdelsesbeføjelser 22
0.0.0.0: Ansvarsvurderinger 22
0.0.0.0: Fordringshavermora 26
0.0.0.0: Ansvarsområder Ved Smartkontraker 26
0.0.0.0: Ulovlige Smartkontrakter 27
2.4: Juridiske Delkonklusion 30
Kapitel 3: Økonomiske Analyse 31
3.1: Asymmetrisk Information 32
3.2.1: Omkostningsparametre 34
3.2.1.1.1: Søgeomkostnings Efficient 36
0.0.0.0: Transaktionssikkerhed 36
0.0.0.0: Forhandlingsomkostninger 37
0.0.0.0: Sikkerhedsforanstaltning 37
0.0.0.0: Forhandlingseffektivitet 38
0.0.0.0: Kontrolomkostninger 39
0.0.0.0: Verifikationsmekanismer 41
3.4.3: Den Legale Usikkerhed 45
3.4.6: Transaktionssystemet 46
3.4.7: Muligheden for overførelse af fysiske aktiver 47
3.4.8: Adfærdsmæssige Usikkerheder 47
3.4.9: Menneskelig Specifikt Aktiv 48
3.4.10: ”Governance” Strukturen 49
3.4.11: Opsummering Af Transaktionsteori 49
3.5.1: Positive Eksternaliteter 50
3.5.2: Negative Eksternaliteter 51
3.5.3: Behandling Af Eksternaliteter 51
3.6: Økonomisk Delkonklusion 54
Kapitel 4 Integreret Analyse 55
Kapitel 5: Opsummerende Konklusion 57
Kapitel 1
Indledning:
Gennem historien har teknologiske fremskridt haft en betydelig indflydelse på samfundet, og denne tendens fortsætter i dagens moderne æra. Vi befinder os i en tid med hyppige teknologiske revolutioner, hvor samfundet konstant udfordres til at tilpasse sig den hastige udvikling. Det er ikke altid let for samfundet og dets institutioner at følge med i samme tempo som teknologien, især når det kommer til teknologier, der skaber fundamentale ændringer. Denne udfordring lægger pres på lovgivningen og retssystemet for at udvikle ny lovgivning, der kan følge med udviklingen og sikre, at samfundet drager fordel af de nye muligheder, som teknologien bringer. Blockchain-teknologi og kunstig intelligens (AI) er to eksempler på teknologier, der har haft en betydelig indflydelse på det internationale samfund, og deres anvendelse fortsætter med at vokse og forme forskellige sektorer.
Dette speciale søger at udforske, hvordan en af de funktioner, der er udviklet inden for blockchain- teknologi, skal forstås i juridisk og økonomisk henseende. Det er værd at bemærke, at specialet er udarbejdet med hjælp fra AI, hvilket illustrerer den hastighed, hvormed ny teknologi anvendes i dagens verden. Blockchain-teknologi har været banebrydende i sit potentiale til at skabe transparente, sikre og effektive transaktioner. En af dens mest bemærkelsesværdige afledninger er smartkontrakter, som repræsenterer et skift i måden, hvorpå kontrakter kan forstås og håndteres i den digitale tidsalder.
Dette kandidatspeciale udforsker en af de mest presserende spørgsmål inden for blockchain og smartekontrakter: deres juridiske gyldighed. Der vil blive foretaget en dybdegående undersøgelse af, hvordan disse innovative kontrakter udfordrer eksisterende juridiske normer og lovgivning i dansk kontekst. Ved at kombinere en grundig juridisk analyse af kontraktsretten med en dybdegående økonomisk tilgang, kaster dette speciale lys over både de juridiske og økonomiske implikationer af smartkontrakter ved almen anvendelse i erhvervslivet.
Specialet vil undersøge, hvordan smartkontrakter skal behandles i en juridisk kontekst, herunder spørgsmål om kontraktfortolkning, retsgyldighed og tvisteløsning i relation til smarte kontrakter. Derudover vil der blive undersøgt, hvordan anvendelsen af smartkontrakter kan bidrage til at sænke transaktionsomkostningerne og dermed frembringe en mulig økonomisk gevinst for de involverede aktører. En tværfaglig tilgang benyttes, idet der er en overbevisning om, at en integreret undersøgelse af både det juridiske og økonomiske aspekt er afgørende for at opnå en dyb forståelse af kompleksiteten ved smartkontrakter og de problemstillinger, som udbredelsen samt anvendelse vil medføre.
Desuden vil der også blive undersøgt, om der er behov for proaktiv regulering af smartkontrakter for at skabe en passende retlig ramme omkring deres anvendelse. Gennem denne dybtgående undersøgelse håber dette speciale at bidrage til en endnu dybere forståelse af smartkontrakter og deres potentiale for at forme fremtidens økonomi og retssystem.
1.1: Problemformulering:
Dette speciale har til formål at analysere anvendelsen af smartkontrakter inden for rammerne af dansk kontraktsret. Med fokus på det juridiske aspekt ønskes det undersøgt, om smartkontrakter er juridisk bindende i henhold til dansk kontraktsret, og hvordan deres fuldbyrdelse og tvistløsning skal håndteres i overensstemmelse med den danske kontraktsret.
På det økonomiske område vil der undersøges, om der er økonomisk gevinst at hente for de kontraherende parter, set ud fra en kontraktteoretisk synsvinkel. Samtidig vil der undersøges, hvilke potentielle problemstillinger, der kan opstå ved anvendelsen af smartkontrakter inden for økonomisk praksis.
Dernæst vil der i undersøgelsen blive analyseret, hvilke indgreb i kontraktsretten der kan være nødvendige for at gøre smartkontrakter mere effektive, samt undersøges, hvordan de juridiske regler for smartkontrakter bør ændres for at fremme økonomisk gevinst ved deres anvendelse. Denne undersøgelse søger således at kaste lys over de komplekse juridiske, økonomiske og integrerede aspekter af smartkontrakter inden for den danske kontekst og identificere potentielle forbedringer og tilpasninger i lovgivningen for at være på forkant med en stigende anvendelse af smartkontrakter.
1.2: Problemstilling
Juridisk:
Er smarte kontrakter juridisk bindende, og hvordan skal deres fuldbyrdelse og tvistløsning håndteres inden for rammerne af den danske kontrakt ret?
Økonomisk:
Er der økonomisk gevinst at hente for de kontraherende parter, ud fra en kontrakts teoretisk synspunkt, og hvilke problemstillinger skal der tages højde for ved anvendelsen af smartkontrakter?
Integreret:
Hvorledes bør den juridiske fremgangsmåde ændres for fremme at gevinst ved anvendelse af smartkontraker?
1.3 Metode:
Som angivet i indledningen af dette speciale er specialet skrevet ved hjælp af generativ AI, hvor denne er benyttet til at foretage korrektur korrektion af de skrevne afsnit og ide generation. Intet i denne afhandling er ny skabt AI generet tekst, men anvendt til omformulering af de skrevne afsnit og korrektur tjek, som derefter er blevet kontrolleret af forfatteren.
1.3.1: Juridiske Metode
Den juridiske analyse udføres ved hjælp af den følgende metode, hvor den retsdogmatiske tilgang anvendes, og der inddrages aftaleloven med dens grundlæggende retsprincipper, som nævnt nedenfor.
0.0.0.0: Rets Dogmatisk Metode
For at undersøge emnet for dette speciale er der blevet anvendt forskellige metoder. Disse metoder er blevet anvendt i en sådan grad, at de bidrager til at beskrive og redegøre for den ovenstående problemstilling, hvor analysen af den gældende ret for smartkontrakter er baseret på anvendelsen af den retsdogmatiske metode. Denne tilgang er særligt nyttig inden for retsvidenskaben til at identificere, det som udgør gældende ret, når der inddrages relevante retskilder. Metoden er blevet brugt til at undersøge, hvordan praktikere vil anse smartkontrakter, juridisk, sammenholdt til de obligationsretlige principper og den etablerede kontraktsret, med særligt fokus på udformningen af kontrakten (koncipere) og problemer vedrørende misligholdelse af smartkontrakten.1
Den metodiske tilgang har dog været udfordret af manglen på retspraksis på området, hvilket har gjort det vanskeligt at fastlægge, hvad der udgør gældende ret. Som kompensation er der blevet inddraget supplerende retsregler og andre retskilder.
0.0.0.0: Aftaleloven
De principper, der ligger til grund for anvendt lov og ret, udgør fundamentet for denne afhandling. Fokus rettes mod Aftalelovens princip om aftalefrihed2 samt relevante bestemmelser i Danske Lov
§§ 5-1-1 og 5-1-2, som fastslår parternes frihed til at indgå aftaler inden for lovens rammer. Der lægges vægt på, at parterne kan aftale næsten hvad som helst, så længe det ikke strider imod loven. For at foretage en mere dybdegående undersøgelse af emnet, herunder fuldbyrdelse og konflikthåndtering, anvendes yderligere bestemmelser i Aftaleloven samt den omfattende retspraksis vedrørende kontraktsret.
Emnet smartkontrakter har hidtil ikke været omfattende behandlet i den danske juridiske litteratur, og der er kun begrænset retspraksis på området på grund af teknologiens relativt nye karakter. 3
Ikke desto mindre er der global interesse for emnet, og den tilgængelige juridiske litteratur fra andre
1 Xxxxxx, Xxxxxxxxx X & Xxxxxxx, Xxxx, (2018), Xxxxxxxxxx og retsteorier (5. Reviderede udgave), Jurist- og økonomforbundets forlag. Side 14-30
2 Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxx & Xxxxxx, Xxxxx B0 (2022), Aftaler og mellemmænd, (8. Udgave), Karnov Group Denmark A/S, Side 19-21
3 Xx, Xxxxxxx, WisdomTree, July 2021; “Ethereum’s History: From Zero to 2.0”
lande vil blive inddraget i analysen, men fokus vil være på dansk ret. Det skal dog bemærkes, at anvendelsen af juridisk litteratur som retskilde er omstridt. Selvom domstole sjældent henviser direkte til litteraturen, kan den være relevant, især ved afgørelser af sager, der berører borgernes grundlæggende rettigheder. Det er vigtigt at udvise forsigtighed ved brug af litteraturen som retskilde.4
1.3.2: Økonomisk Metode
Den økonomiske analyse bliver foretaget på den anvendte metode som nævnes nedenfor, for relevant økonomiske teorier bliver behandlet i sammenhæng med specialets emne som er smartkontrakter og gevinsten ved at anvende dette i erhvervslivet.
0.0.0.0: Coase Teomet Om Den Effektive Kontrakt
I denne rapport vil Xxxxx'x teorem5 blive anvendt som en teoretisk ramme til at undersøge, hvordan aktører i forretningsverdenen og den juridiske sfære kan håndtere tvister og eksternaliteter, der opstår som følge af smartkontrakter. Xxxxx'x teorem er relevant i denne sammenhæng, da det giver mulighed for at analysere, hvordan parterne kan nå effektive løsninger uden omkostningstunge retssager, når smartkontrakter er involveret.
0.0.0.0: Transaktionsomkostningsteorien
Transaktionsomkostningsteorien tilhører den nye institutionelle økonomi, hvor Xxxxxx X. Xxxxxxxxxx anses for at være den grundlæggende ophavsmand med udgivelsen af "Markets and Hierarchies" i 1975.6 Denne udgivelse er baseret på Xxxxxx Xxxxx`s arbejde i "The Nature of The Firm" fra 1937.7 Coase rejser spørgsmålet, der ikke kunne besvares ved hjælp af konventionel neoklassisk teori. Dette lagde grundlaget for en ny forståelse af virksomheder ud over den traditionelle ramme for økonomisk teori. Således blev individuelle transaktioner, enheden for analyse i stedet for kun at fokusere udelukkende på virksomheden, hvilket muliggjorde besvarelsen af spørgsmålene; hvad årsagen til at virksomheder eksistere samt der afgør deres grænser og størrelse.
I transaktionsomkostningsteorien er der grundlæggende antagelser om begrænset rationalitet og opportunisme. Xxxxxxxxxx definerer begrænset rationalitet som, at individer handler "med tilstræbt rationalitet, men kun begrænset sådan," hvilket antyder en tilstand, hvor beslutninger træffes logisk og konsistent, men er begrænset af evnen til at modtage og bearbejde nødvendig information for at opnå det forventede resultat. Opportunistisk adfærd omfatter eget interesse søgende adfærd. Med
4 Tvarnø, mfl., (2018). Side 14-30
5 Xxxxx, Xxxxxx X. (1960). The Problem of Social Cost. The Journal of Law & Economics, 3, 1–44
6 Xxxxxxxxxx, Xxxxxx X. (1973). Markets and Hierarchies: Some Elementary Considerations. The American Economic Review, 63(2), 316–325. xxxx://xxx.xxxxx.xxx/xxxxxx/0000000
7 Xxxxx, Xxxxxx X. (1937) The Nature of the Firm. Economica, 4, 386-405.
antagelser af denne karakter bidrager til valget af transaktionsomkostningsteorien. I denne teori bliver selve transaktionen genstanden for analyse.
Transaktionsomkostningerne, som defineret af Arrow, repræsenterer8 "omkostningerne ved at drive et økonomisk system," en definition, som Xxxxxxxxxx tilslutter sig.
Der foretages en opdeling af omkostningstyperne, produktions og friktions. Hvor der er særlig fokus på friktionsomkostninger, da det er disse omkostninger, som er årsag til transaktionsomkostninger i det aktuelle økonomiske system. Dette bliver berørt af Xxxxxxxxxx, som har udtalt følgende:
“The underlying viewpoint that informs the comparative study of issues of organization is this: Transaction costs are economized by assigning transactions (which differ in their attributes) to governance structures (the adaptive capacities and associated costs of which differ) in a discriminating."9
Således bliver processen med at designe, udføre og overvåge transaktionen fokus for analysen. Dette synspunkt, hvor transaktionen er central, gør transaktionsomkostningsteorien særligt velegnet til at undersøge reguleringen af kontrakter i forhold til efterfølgende ændringer i omstændighederne, primært på grund af dens anvendelse af både et perspektiv før og efter transaktionen.
1.3.3: Integreret Metode
Den integrerede analyse behandler og undersøge, de konklusioner som der er fremkommet i den juridiske analyse sammenholdt med den økonomiske analyses konklusioner for at undersøge, om der er en overensstemmelse mellem de eksisterende juridiske rammer og dem, der fremmer økonomisk effektivitet. Hvis de eksisterende rammer inde for juraen ikke er i overensstemmelse med, hvad der anses for nødvendige rammer for at opnå økonomisk effektivitet, vil der blive præsenteret konkrete forslag til ændringer af reglerne med henblik på at støtte op om økonomisk effektivitet. Den samlede analyse vil derfor undersøge problemet og frembring konklusionen om, hvorvidt de juridiske omstændigheder er i overensstemmelse med økonomisk effektivitet, eller om der er behov for ændringer, og i det tilfælde der er behov dette, så vil det frembringes, hvilke ændringer der anbefales.10
1.4: Afgræsning
Formålet med dette kandidatspeciale er at undersøge, om der kan opnås økonomisk gevinst for kontraherende parter ved at inddrage smartkontrakter i deres forretningsanvendelse. Dette vil blive undersøgt ved hjælp af relevant kontraktteori og -metoder. Derudover ønskes det at undersøge,
8 Xxxxx, Xxxxxxx. J. (1969). The organization of economic activity: issues pertinent to the choice of market versus nonmarket allocation. The analysis and evaluation of public expenditure: the PPB system, 1, 59-73.
9 Xxxxxxxxxx, Xxxxxx X. 1985. The Economic Institutions of capitalism – Firms, markets, Relational Contracting. England: China Social Science Publishing Xxxxx, Xxxxxxxxxx Books Ltd, (Oversat)
10 Tvarnø, mfl., (2018).
hvordan dansk kontraktsret skal inddrages ved behandling af smartkontrakter, med fokus på den juridiske tvistløsning, der kan blive nødvendig, hvis der opstår mangler i den indgåede smartkontrakt. Dermed vil fokus i det juridiske aspekt være på kontraktsretten og ikke andre relevante områder.
1.5: Synsvinkel
Analyserne udføres med udgangspunkt i virksomhedsperspektivet, hvor fokus er på private erhvervsdrivende aktører, som indgår erhvervskontrakter med hinanden. Analysens kerne er kontraktens juridiske stilling for kontrahenterne og smartkontraktens anvendelse i erhvervsmæssigt regi.
1.6: Struktur
Kapitel 1 indeholder en introduktion til projektets formål og de specifikke emner, der vil blive undersøgt i kandidatspecialet. Der gives en oversigt over de anvendte metoder inden for den juridiske, økonomiske og integrerede tilgang til at belyse emnet. Desuden afgrænses projektet for at tydeliggøre det område, som specialet vil fokusere på.
Kapitel 2: Den juridiske analyse består af en analyse af dansk kontraktsret og undersøger, hvordan smartkontrakter skal behandles i forhold til traditionelle kontrakter. Derudover behandles problemstillingen, samt de beføjelser og udfordringer, som de kontraherende parter kan møde ved anvendelsen af smartkontrakter.
Kapitel 3: Den økonomiske analyse indeholder en undersøgelse af det Coase teomet og transaktionsomkostningsteorien i henhold til anvendelsen af smartkontrakter til kontrakts dannelse, hvor der undersøges om det er muligt at frembringe gevinster for kontrahenterne ved at benytte denne kontrakts type.
Kapitel 4: Integreret Analyse baseres på de to tidligere foretages analyser, hvor det undersøges om der er behov for at foretager ændringer i den gældende retspraksis for at bringer større gevinst ved anvendelsen af smartkontrakter.
Kapital 5: Konklusion frembringer en overordnede opsamling og konklusion på de tre individuelle analyser som der er foretaget i de tidligere kapitler, hvor der kommes med en kort konklusion.
1.7: Smartkontrakter Redegjort:
1.7.1: Hvad Er Smartkontrakter?
I 1994 blev smartkontrakter først introduceret af Xxxx Xxxxx.11 Xxx definerede dem som en form for computeriseret transaktionsprotokol, der kan eksekvere betingelserne i en kontrakt. Szabos vision var at inkorporere kontraktbestemmelser direkte i software for at proaktivt håndhæve kontrakter, øge gennemsigtigheden og skabe mere ansvarlighed. Formålet var at lade både kontrakten og softwaren styre transaktionsprocessen, så parterne ikke længere skulle bekymre sig om at håndtere uoverensstemmelser. En smart kontrakt går ud over blot at beskrive, hvordan situationer skal forløbe, idet den også sikrer, at de faktisk sker som aftalt. Selvom konceptet først var teoretisk, er teknologien nu en realitet, især takket være blockchain-teknologiens fremkomst.
1.7.2: Hvordan Fungerer Smartkontrakter?
Smartkontrakter fungerer ved hjælp af computerkoder, der gør dem selvudførende. Når en part opfylder sine forpligtelser, aktiverer koden automatisk handlingen. Dette muliggør decentralisering af kontrakterne, hvilket eliminerer behovet for en tredjepart til at sikre eksekveringen. Ethereum er en populær platform for smarte kontrakter, der tillader indgåelse af peer-to-peer kontrakter mellem brugerne på netværket ved hjælp af kryptovalutaer som "Ether".12 Ethereum er et andet blockchain- netværk end Bitcoin, der giver mulighed for udveksling af forskellige typer aktiver. Denne platform giver enhver mulighed for at indgå en smartkontrakt direkte gennem Ethereum-netværket. Selvom blockchain ikke er afgørende for smartkontrakter, giver teknologien dem nye muligheder og potentiale til at reformere kontraktprocessen.
1.7.3: Blockchain
Blockchain-teknologi spiller en afgørende rolle i smartkontrakter og fortjener en nærmere forklaring. Blockchain er en distribueret digital protokol, der sikkert registrerer og opretholder transaktioner mellem parterne. Denne teknologi består af blokke, som vokser i en kæde, hvor hver blok er tæt forbundet med den foregående. Smartkontrakter og blockchain er tæt knyttet sammen, idet smartkontrakter udgør et eksempel på, hvordan blockchain-teknologi kan anvendes til at skabe urokkelige kontrakter.
Processen for en smartkontrakt baseret på blockchain kan opdeles i seks trin:13
(1) Initialisering: Parterne definerer vilkårene og betingelserne for kontrakten.
(2) Oprettelse: Smartkontrakten udvikles og kodes i blockchain-netværket.
(3) Udførelse: Når betingelserne i kontrakten er opfyldt, eksekveres kontrakten automatisk.
(4) Verifikation: Transaktionerne registreres og verificeres af netværkets deltagere.
11 Xxxxx, Xxxx. (1994). Smart Contracts - xxxxx://xxx.xxx.xxx.xxx.xx/xxx/Xxxxxxx/XxxxxxxxxxxXxXxxxxx/XXXXX/Xxxxxxxxxx/XXXxxxxxxxxxxxx0000/xxxxx.xxxx.x xx.xxx/xxxxx.xxxxxxxxx.xxxx
12 Xxxxxxx, Xxxxxxx (2014), Ethereum: A Next-Generation Smart Contract and Decentralized Application Platform. xxxxx://xxxxxxxx.xxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx-xxx/Xxxxxxxx_Xxxxxxxxxx_-_Xxxxxxx_0000.xxx
13 Xxxxxxx, X. Grace (2023, May 18). How smart contracts work with blockchain: A step-by-step guide. Encyclopedia Britannica. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xxx/xxxxx/xxx-xxxxx-xxxxxxxxx-xxxx
(5) Godkendelse: Når transaktionerne er verificeret, tilføjes de til blokkæden og godkendes.
(6) Fuldførelse: Kontrakten er nu uigenkaldeligt udført, og resultaterne er transparente og uforanderlige for alle parter involveret
Denne proces reducerer risikoen for svig, øger hastigheden af transaktionsafviklingen og skaber gennemsigtighed. Derfor er blockchain en afgørende komponent for realiseringen af potentialet for smartkontrakter.14
14 Buterin (2014)
Kapitel 2: Juridisk Analyse
Formålet med denne juridiske analyse og de følgende afsnit er at behandle de juridiske rammer for smartkontrakter. Det ønskes at undersøge, hvordan disse kontrakter skal håndteres juridisk og identificere områder, hvor de nuværende juridiske regler står over for særlige udfordringer.
Udgangspunktet vil være baseret på de grundlæggende regler og principper inden for obligationsretten, samt tilhørende kontraktmæssige overvejelser, der er nødvendige for at klarlægge situationen.
Det er vigtigt at bemærke, at smartkontrakter er komplekse, og deres problemstillinger afhænger af det teknologiske fundament.15 Derfor vil fokusområderne være de generelle problemstillinger, der opstår, når ny teknologi berører et så centralt emne som kontraktsret. Dermed vil analysen ikke omfatte en komplet gennemgang af alle tænkelige problemstillinger,16 som anvendelsen af smartkontrakter og den bagvedliggende blockchain-teknologi medfører.
På baggrund af smartkontraktens karakter og dens teknologiske udvikling er der ikke en ensartet definition af, hvad smartkontrakter egentlig indebærer, eller hvilke muligheder og udfordringer de medfører. De juridiske udfordringer vil derfor være forskellige i henhold til de konkrete omstændigheder, hvilket understreger vigtigheden af at analysere, hvordan de obligationsretlige principper harmonerer med konceptet af smartkontrakter. Det er nødvendigt at undgå at antage blindt, at smartkontrakter vil fungere problemfrit, og dermed begynde at anvende dem uden at overveje kontraktens form
Der er dog generel enighed om tre punkter, når der diskuteres smartkontrakter.17
1. Smartkontrakter er uigennemtrængelige: Når parterne indgår en Smartkontrakt, er den selvopfyldende på grund af de koder, den er baseret på. Dette betyder, at aftalen udføres automatisk, og andre parter ikke kan påvirke den. Tillid er derfor (teoretisk set) ikke nødvendig, da opfyldelse er garanteret.
2. Smartkontrakter er designet til at operere uden for traditionelle juridiske rammer. Dette rejser udfordringer vedrørende f.eks. Korrekt Jurisdiktion, da smartkontrakter betragtes som et separat system, der er uafhængigt af traditionelle juridiske regler.
3. De karakteristika, der er knyttet til smartkontraker, anses generelt som gavnlige for både virksomheder og forbrugere. Selvom der er forskellige holdninger til, i hvilken grad smartkontrakter kan revolutionere kontraktsretten.
16 Xxxx, Xxxxxx D & Xxxxxx, Xxxx X, (2018, Maj 26), An Introduction to Smart Contracts and Their Potential and Inherent Limitations, An Introduction to Smart Contracts and Their Potential and Inherent Limitations - xxxxx://xxxxxxx.xxx.xxxxxxx.xxx/0000/00/00/xx-xxxxxxxxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxxx-xxx-xxxxx-xxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxx- limitations/
17 Xxxxxx, Xxx (2017), THE LAW AND LEGALITY OF SMART CONTRACTS, CITE AS: 1 GEO. L. TECH. REV.
305 (2017), Page 309-315
De bemærkninger om smartkontrakternes funktioner, fordele og potentiale giver naturligvis anledning til en række juridiske overvejelser. Disse inkluderer, hvilke udfordringer der opstår, samt om det er muligt at realisere potentialet i smartkontrakter gnidningsfrit inden for det nuværende juridiske system.
2.1: Smartkontrakters Juridiske Værdi
I tidligere afsnit blev konceptet smartkontrakt kort defineret som en digitalt selvudførende kontrakt, der automatisk sørger for at opfylde de betingelser og krav, der er angivet i kontrakten. Den normale antagelse om begrebet "aftale" i dansk ret indebærer en juridisk bindende kontrakt mellem parterne, hvor det givne tilbud fra tilbudsgiveren og accepten fra en tilbudsmodtageren vil være bindende for begge parter i overensstemmelse med aftaleloven og gældende retspraksis.18 Det er imidlertid ikke helt så enkelt, når det drejer sig om smartkontrakter. Selvom ordet indeholder begrebet "kontrakt", betyder det ikke nødvendigvis, at samme retsværdi skal tillægges begrebet. Derfor er det delvist uklart, om det har samme bindende værdi som en traditionel kontrakt, og om den udviklede retspraksis på området også vil skulle anvendes på tvister, der vedrører smartkontrakter.
Smartkontrakter er udviklet inden for et teknologisk miljø, der eksisterer parallelt med det juridiske. Dette betyder, at juridiske hensyn ikke er indbygget i smartkontrakterne. Årsagen hertil er, computersystemer ikke tager hensyn til fundamentale juridiske principper, som mennesker vil gøre.19
Det smarte ved denne potentielle kontrakts form er, at computersystemer tager højde for principper, der er baseret på sikkerhed og effektivitet. Mens traditionelle kontrakter typisk indgås gennem fysiske handlinger, underskrivelse af dokumenter eller aftaler, der stammer fra et etableret forhold, er selve fundamentet for smartkontrakter deres kode, som alene dikterer omstændighederne. Dette giver ikke plads til de juridiske rammer, der normalt er til stede ved indgåelse af traditionelle kontrakter. Derfor, når det kommer til vurderingen af smartkontrakters juridiske værdi, er det afgørende at vurdere, om de opfylder de faktiske forpligtelser, som var hensigten med kontraktforholdet.20 Det skal derfor overvejes, om smartkontrakter bør underkastes de allerede eksisterende juridiske regler, eller om de kan betragtes på samme niveau som traditionelle kontraktindgåelser og derfor være underlagt den allerede etablerede retspraksis. At smartkontrakter er udviklet inden for et teknologisk miljø uden hensyntagen til juridiske forhold, og at computerkoder typisk prioriterer sikkerhed og effektivitet, udgør nogle af de centrale argumenter imod at betragte smartkontrakter som juridisk bindende kontrakter. Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt de eksisterende juridiske rammer er tilstrækkelige til at regulere smartkontrakter, eller om der er behov for en ny tilgang til at definere og håndhæve sådanne kontrakter inden for det juridiske system.
Der findes allerede en handelsorganisation ved navn "Chamber of Digital Commerce", hvis formål er at repræsentere digitale aktiver og blockchain-teknologien. De har etableret et initiativ kaldet
18 Andersen mfl. (2022): Side 37-40
19 Xxxxxxxx, Xxxxxxxxx (2016): Smart Contracts 2.0: "Smart" Contracts as the beginning of the end of classic contract law, side 15-18.
20 Andersen mfl. (2022): Side 37-40
"The Smart Contracts Alliance",21 som sigter mod at fremme anvendelsen og accepten af smartkontrakter og den tilhørende teknologi i erhvervslivet. Dette understreges i rapporten "Smart Contracts: Is the Law Ready?",22 hvor påstanden: at smartkontrakter ikke bør betragtes i en juridisk kontekst angives. Det er dog vigtigt at bemærke, at ifølge rapporten eksisterer smartkontrakter ikke udelukkende på blockchain-teknologien. Dog vil dette speciales analyse og eventuelle konklusioner primært fokusere på smartkontrakter som de computerkoder, der opererer på blockchainen, og ikke andre mulige former for digitale kontrakter.
Når det kommer til den næstkommende analyse og den endelige konklusion vedrørende smartkontraktens natur og dens potentielle juridiske bindende karakter, er det nødvendigt at etablere en definition af smartkontrakter samt vurdere, om de opfylder betingelserne i den juridiske terminologi og retspraksis. Definitionen og funktionen af en smartkontrakt vedrører en transaktion, hvor der er mere end én part, hvilket indebærer, at der skal være mindst to aktører, og at der er klart definerede forpligtelser og rettigheder indskrevet i smartkontrakten.
Det fremgår af Danske Lov 5-1-1 og 5-1-2:
Og
Dette betyder, at de personer, der indgår et løfte, er forpligtet til at overholde de løfter, de har indgået, uanset om de er skriftlige, mundtlige eller indgået ved anvendelse af segl. Det fremgår af 5- 1-2, hvilke betingelser der ligger til grund for, at et løfte skal anses for bindende. Det noteres, at det er vigtigt, at aftalen er indgået frivilligt, at begge parter er myndige, og at aftalen ikke strider imod loven eller ærbarheden. Ud fra den tidligere nævnte definition af smartkontrakter sammenholdt med Danske Lov 5-1-1 og 5-1-2, vil smartkontrakter falde ind under disse forpligtelser, fordi der skal være mere end én part, og smartkontrakten indeholder en klar forpligtelse, der skal overholdes.25 Selvom smartkontrakten er selvopfyldende, og der ikke er behov for aktiv overvågning af kontraktopfyldelsen, vil dette ikke have nogen indflydelse på forpligtelserne. Forpligtelserne i henhold til Danske Lov omfatter derfor også forpligtelser, der er indgået via smartkontrakter.
Smartkontrakter indeholder de samme mekanismer som kendes fra almindelige aftaler.26
21 The Smart Contracts Alliance: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx/
23 Xxxx.xx, Djøf Forlag, Hjemmeside, tjekket 14.05.2024 - xxxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxxx-xxx/xxxxxx/0/ 24 Xxxx.xx, Djøf Forlag, Hjemmeside, tjekket 14.05.2024 - xxxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxxx-xxx/xxxxxx/0/ 25 Andersen mfl. (2022): Side 20
26 Andersen mfl. (2022): Side 20-30
2.1.1: Accept
Det fremgår af Aftalelovens §1, 1. punktum, at et tilbud og accept af dette tilbud vil være juridisk bindende for både tilbudsgiveren og acceptmodtageren, når sidstnævnte vælger at takke ja til det givne tilbud.27 Som tidligere analyseret, vil de samme love og principper være anvendelige, når det kommer til kontrakter indgået ved hjælp af smartkontrakter, da smartkontrakter er underlagt den etablerede juridiske ramme for kontraktdannelse. Udfordringen ved, at smartkontrakter er underlagt de samme juridiske rammer som ved traditionel kontraktdannelse, består i selve dokumentationen af kontraktens indgåelse, da en smartkontrakt essentielt set blot er en kode. Det er vigtigt, at dokumentationen er på plads, da aftaler kræver en viljeserklæring28 fra begge parter, og det ikke er tilladt at foretage en negativ aftalebinding. Når det kommer til den traditionelle kontraktsret, er tillid til tilbudsmodtageren altafgørende, og denne tillid bliver endnu vigtigere ved brugen af smartkontrakter, som er selvudførende kontrakter, når de er vedtaget. Det smarte ved smartkontrakten, er at det fjerner tillid elementet som er nødvendigt for kontraherende parter, idet at, tilliden består i den kode som smartkontrakten er bygget op på, en tillid uden behovet for at kontrollere om der er tilstrækkeligt tillid mellem de kontraherende aktører. Denne tillidsløse tillid betyder, at smartkontrakter ikke kræver tillid til den anden part, da processen dikteres af computerkoden.
Et tilbud bliver i dansk ret defineret som at give et løfte, hvilket indebærer, at den, der fremsætter tilbuddet, vil være bundet af dette, indtil tilbuddet enten udløber eller bliver tilbagekaldt.29 Det fremgår af forarbejderne til aftaleloven,30 at tilbuddet ikke har nogen værdi, medmindre det accepteres rettidigt. Det samme gælder for en accept af et tilbud; acceptparten afgiver et løfte om at acceptere tilbuddet og de forpligtelser, der følger med at opfylde det. Det konkrete tilbud og dets accept kan identificeres i en smartkontrakt, hvor betingelserne er foruddefinerede i kontraktkoden.
Når parterne vælger at acceptere det tilbud, der er fremsat i en smartkontrakt, indebærer det, at tilbudsmodtageren accepterer de betingelser og vilkår, der er fastlagt i tilbuddet. Imidlertid opstår der udfordringer med hensyn til at fastslå den præcise intention bag accepten, især når denne handling foregår gennem smartkontraktens computerkode. Denne udfordring forstærkes yderligere, hvis det er en tredjepart, der har udformet smartkontrakten, da det kan være vanskeligt at fastslå, om der faktisk foreligger et tilbud og en gyldig accept.31 En mulig løsning på dette problem kunne være at indarbejde klare og præcise formuleringer i selve smartkontrakten, hvor de nødvendige vilkår og betingelser for kontraktens indgåelse tydeligt angives. Det kunne eksempelvis specificeres, at så længe parterne har indgået i smartkontrakten på blockchainen ved hjælp af deres egne private nøgler,32 vil det blive anset som et indgået kontraktforhold. Ved at integrere sådanne klare
27 Andersen mfl. (2022): Side 57-65
28 Andersen mfl. (2022): Side 19-20
29 Andersen mfl. (2022): Side 30-40
30 Udkast til Lov om Aftaler og andre Retshandler paa Formuerettens Omraade med tilhørende Bemærkninger« fra 1914 (Udkast).
31 Andersen mfl. (2022): Side 272-280
32 LCX Team: Smart Contract Wallet Explanied, (2023, December) - xxxxx://xxx.xxx.xxx/xxxxx-xxxxxxxx-xxxxxx- explained/
bestemmelser i smartkontrakten kan man muligvis afbøde tvivlen om, hvorvidt der faktisk foreligger en gyldig accept, og dermed skabe større klarhed og sikkerhed omkring kontraktdannelsen i et smartkontraktsmiljø.
Det er imidlertid ikke givet, om smartkontrakter skal betragtes som tilbud i henhold til kontraktloven, eller om de snarere skal vurderes som en opfordring til at afgive tilbud i henhold til aftalelovens §9. Dette indebærer, at de ikke udgør et bindende tilbud, som defineret i aftalelovens
§1, 1. punktum. Årsagen fremgår af Aftalelovens §1, 2. punktum, hvor det udtrykkeligt står, at et tilbud og det efterfølgende accept, kun er bindende for tilbudsgiveren, medmindre andet følger af tilbuddet, svaret eller retspraksis. Da aftalelovens kapitel 1 er deklaratorisk, kan koncipisten af smartkontrakterne klargøre, hvilke omstændigheder tilbuddet og kontraktforholdet skal underlægges, så længe der ikke er ufravigelige regler, som er gældende. Det er derfor vigtigt, hvad der fremgår af smartkontrakten (computerkoden), og den valgte platform til at facilitere det.
Dette betyder overordnet, at selve teknologien bag de selvudførende digitale aftaler, som en smartkontrakt er, ikke burde skabe nye konflikter i henhold til dansk ret, når det gælder tilbud og accept. Dog er der formodentlig andre områder, som vil byde på udfordringer i henhold til dansk ret, når det vedrører anvendelsen af smartkontrakter, såsom identifikation af parterne og tvistløsning, som kræver en dybere undersøgelse.33
2.1.2: Aftaleparter
Når det kommer til at vurdere, om en indgået aftale er gyldig og bindende, er det essentielt, at aftaleparterne er identificerbare, da det er nødvendigt at vide, hvem aftalen er indgået med, for at kunne bringe den til fuldbyrdelse.34 Ved identifikationen ved anvendelse af smartkontrakter er det ikke en stor udfordring at vide, hvilke parter der er indgået i aftalen, men den større udfordring består i den personlige identifikation af parterne. Hvordan vil de forskellige parter være i stand til at finde ud af, hvem der ejer den private eller offentlige nøgle? Dermed består identifikationsproblematikken ikke i identifikationen af parterne i kontrakten, men snarere i den personlige identifikation af parterne.
Det er afgørende at etablere metoder til gensidig identifikation af parterne, når smartkontrakter anvendes. Derudover er en vis grad af ligestilling mellem parterne nødvendig for at sikre, at aftalefriheden fungerer optimalt. At vurdere denne ligestilling kræver, at parternes identitet identificeres. Problemet med en persons computer, der bliver hacket, og en hacker indgår en smartkontrakt, bør behandles på samme måde som falsifikation af en underskrift. Blockchainen anvender såkaldte nøgler, der kan være både private og offentlige, som anvendes til at verificere hvem man er, og disse skal benyttes når men indgået en smartkontrakt eller foretage en transaktion
33 Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxx & Xxxx, Xxxxx Xxxxxxx Abd & Xxxx, Xxx Xxxxxx Xxxx (2023; December), Legal and Regulatory Aspects of Smart Contracts: A Systematic Review, Eurasian Journal of Management & Social Sciences 4(2):156-172
34 Andersen mfl. (2022): Side 22-25
på blockchainen. Dette udgør en af de centrale årsager til, at blockchain-teknologi er uundværlig for smartkontrakter. Dog mangler der stadig værktøjer til at verificere, om den, der besidder nøglerne, faktisk er den retmæssige ejer af dem. 35
En foreløbig løsning på problemstillinger vedrørende bekræftelse af identiteten på de aftalende parter kunne være anvendelsen af digitale signaturer, som allerede er et anerkendt værktøj i dansk ret til at bekræfte parternes indgåelse af kontrakter. Dette ville bidrage til at opbygge tilliden til smartkontrakter, hvis det blev muligt for de kontraherende parter at anerkende hinandens identitet ved hjælp af en anerkendt signatur ud over den private nøgle, der er unik for hver part. 36 På kort sigt er det dog ikke særligt realistisk, at en sådan identifikationsproces bliver udviklet af en central myndighed. Der er imidlertid initiativer i blockchain-miljøet for at forhindre misbrug og svindel, herunder offentlige fora, hvor det er muligt at rapportere om forskellige private nøgler og deres anvendelse. Der er også udviklet en blockchain, der er baseret på biometriske data, hvor hver person kun kan have én privat nøgle, 37 men det er endnu ikke kendt, om et sådant initiativ vil have bedre effekt.
Generelt er det afgørende at identificere parterne i smartkontraker for at sikre deres gyldighed. Blockchain-teknologi og digitale signaturer kan være nyttige redskaber til at opnå dette mål. Ikke desto mindre er der behov for yderligere udvikling af løsninger for at sikre, at parterne pålideligt kan bekræfte hinandens identitet.
2.1.3 Kode som Kontraktstypen
Det fremgår af dansk ret, at der ikke er specifikke krav til en aftales form, hvilket også gælder i udlandet, som eksemplificeret af Unidroit Principles.38 Når der ikke er nogen formkrav til indholdet af en kontrakt, og når kontrakten kan indgås både mundtligt og skriftligt uden nogen form for særlige specifikationer, forventes det, at aftalefriheden39 uden videre kan overføres direkte til smartkontrakter og deres computerkode. For at aftalefriheden kan fungere tilfredsstillende, er en vis grad af lighed mellem parterne nødvendig. Hvis begge parter kan forstå kodningen og dermed være fortrolige med kontraktens specifikke indhold, synes der ikke at være en umiddelbar hindring for, at smartkontrakter og deres kontrakt udelukkende er skrevet i kode i stedet for almindeligt skriftsprog.
En udfordring opstår imidlertid, når domstolene har problemer med at afkode smartkontrakterne, da de er skrevet i kode, hvilket ikke altid er let forståeligt for udefrakommende. Derfor er det nødvendigt, at koden præcist oversættes til let forståeligt sprog, så smartkontrakterne kan håndhæves ved domstolene. Denne oversættelse skal udføres på en troværdig måde, så den kan sammenlignes med oversættelser af kontrakter fra andre sprog til dansk eller engelsk, hvor dommeren måske ikke forstår indholdet uden en oversættelse. Det afgørende er, om oversættelsen af en smartkontrakt kan beskrive dens mekanismer fuldt ud og give dommerne tilstrækkelige
35 Xxxx, Xxxxxxxx du, (Februar 2024), How to Trace Bitcoin Address Owners: The Path to Identity Tracking, Coinpaper - xxxxx://xxxxxxxxx.xxx/0000/xxx-xx-xxxxx-xxxxxxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxx-xxxx-xx-xxxxxxxx-xxxxxxxx
36 Buterin (2014)
37 WorldCoin, Whitepaper - xxxxx://xxxxxxxxxx.xxxxxxxxx.xxx/
38 Unidroit Principles Of International Commercial Contracts 2016
39 Andersen mfl. (2022): Side 19-20
oplysninger til at træffe en beslutning. Hvis en oversættelse er mulig, vil det kunne medføre, at domstolene må inddrage softwareeksperter til at udføre disse oversættelser, hvilket potentielt kan resultere i øgede procesomkostninger.
Det antages at smartkontrakter vil være langt mere kompleks at oversætte end andre almindelige sprog. En ekspert, der kan udføre disse oversættelser, vil sandsynligvis være betydeligt dyrere end en traditionel tolk, da opgaven ofte er mere kompleks. Derfor bør omkostningerne hertil overvejes ved anvendelse af smartkontraker, især i henhold til vurdering ved tvister og løsningen af dem.
2.1.4 Utvetydige Kode
Aftalefrihedens kombination med brugen af kodebaserede kontrakter rejser spørgsmålet om, hvordan fortolkningsprincipperne bør anvendes juridisk på smartkontrakter. Traditionelt set har man anvendt autentisk fortolkning40 af aftaler, Dette stemmer overens med principperne om privat autonomi, som udgør selve grundlaget for aftale indgåelse. Det er derfor af vigtigt, at de, der foretager tolkningen af aftalerne, også er dem, de oprindelige indgik dem. Dette markerer vigtigheden af, at koden, der danner grundlag for en smartkontrakt, kan oversættes pålideligt.
Problemet med forskellige fortolkninger er ikke ukendt, da det ofte gælder for normale kontrakter, hvilket kan kræve indgriben fra domstolene. Det er ikke muligt at fastsætte præcise fortolkningsregler, da der er mange forskellige typer aftaler, men princippet er, at fortolkningen skal være i overensstemmelse med almindelig sund fornuft. Dette kan dog være udfordrende ved smartkontrakter, hvor parternes hensigter kan være vanskelige at fastslå på grund af aftalens komplekse teknologiske fundament.
Spørgsmålet er således, i hvilket omfang domstolene vil vægte mekanismerne i aftalen i forhold til parternes intentioner, hvis der er uoverensstemmelse mellem dem. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt koncipistreglen41 vil fortsætte med at være gældende, selvom kontrakten er udarbejdet i kode. Efter koncipistreglen, i de tilfælde af hvor der opstår tvivl af tolkningen, fortolkes uoverensstemmelserne, til fordel af den part som ikke har skrevet aftalen. Ud fra den antagelse, så må det betyde at kontraherende part som har fået udarbejder smartkontrakten, skal betrages som koncipisten. Dette resulterer i, at udvikleren af den pågældende smartkontrakt tolkes til ugunst.
Dette er især relevant ved smartkontrakter, hvor computerkoder af deres natur er entydige - de udfører præcis de handlinger, de er programmeret til at udføre. Fortolkningen af computerkoderne bliver derfor nødvendig at ses i sammenhæng. Dette indebærer, at det som smartkontrakten ender med at gøre, vil blive en betydelig del af fortolkningen.42
Aftaleindholdet kan potentielt indeholde uklare punkter, hvor koncipistreglen bliver særligt relevant, selvom kontraktkoderne er utvetydige. Minimumsreglen43 fastslår, at tvetydige løfter skal fortolkes på en måde, der er mindst byrdefuld for den pågældende part. Teoretisk set kunne
40 U. 1877. 558 H.
41 Andersen mfl. (2022): Side 26-30 og Side 383-387
42 Andersen mfl. (2022): Side 26-30 og Side 383-387
43 Andersen mfl. (2022): Side 355-360
princippet også være relevant for den person, som har udarbejdet smartkontrakten, dvs. koder. Det forekommer dog diskutabelt om det er muligt at smartkontrakten og den kode som denne er bygget på kan være uklar, da koden kun foretager det som den er programmeret til at gøre. Teoretisk set er der derfor ikke behov for at anvende minimumsreglen til opklarende fortolkning af tvetydige smartkontrakter, da algoritmerne i deres virke er klare og umisforståelige, så længe aktøren er i stand til at afkode det skrevne.
De andre essentielle problemstillinger vedrørende fortolkning af koder berører, hvad der rent faktisk kan forstås. Det er ikke klargjort, om det i henhold til gældende ret er muligt at tilsidesætte fortolkningen af smartkontrakten i aftalen som led i den frie aftalefrihed, så den udgår aftalegrundlaget. En sådan overvejelse ville minde om tilgangen i amerikansk ret, hvor domstolene kun tager udgangspunkt i, hvad der er skrevet i den aktuelle kontrakt, men dette vil næppe være tilfældet ved en dansk domstol, hvor det vil være muligt at anvende sin aftalefrihed til at tilsidesætte smartkontrakten ved fortolkning, når selve smartkontrakten er kontrakten. Hvordan skal man forstå en aftale, hvis dens væsentlige indhold ikke betragtes som en del af aftalegrundlaget?
Fortolkningen af smartkontrakter bør generelt have mindre betydning end ved almindelige kontrakter, da kontraktkoder ofte indeholder forudbestemte "hvis... så"44 scenarier, som normalt ikke kræver fortolkning. Hvordan grænserne for aftalefrihed vedrørende udelukkelse af computerkoder fra aftaleomfanget skal håndteres, må afgøres af domstolene, hvis en sådan situation opstår.
44 Xxxxx, Xxxxxxxx (Januar 2024), Smart Contracts: What are They and how do they Work? Koinly - xxxxx://xxxxxx.xx/xx/xxxx/xxxxx-xxxxxxxxx/
2.2: Misligholdelse Og Ansvar
I tidligere afsnit af dette speciale er det blevet fastlagt, hvordan smartkontrakter skal betragtes i henhold til dansk ret, både med hensyn til deres bindende karakter ved indgåelse og den nødvendige fortolkning, hvis det skulle blive relevant. De følgende afsnit vil behandle, hvordan retspraksis vil blive anvendt på smartkontrakter i tilfælde, hvor en smartkontrakt ikke udføres som planlagt, herunder håndtering af misligholdelse og ansvar i forbindelse med smartkontrakter.
2.2.1: Real-Ydelse Vs. Penge-Ydelse
I mange kontrakter er kernen baseret på ideen om, at parterne udveksler ydelser, typisk en reel ydelse eller vare, mod en pengeydelse. Da kontrakter ofte følger denne simple bytteproces,45 er det ikke urimeligt at betragte dem som "Hvis", "Så" funktioner, hvilket er grundlæggende for smartkontrakter. Men en væsentlig del af indgåede kontrakter er kontrollen af ydelsen, og spørgsmålet om, hvordan smartkontrakter kan verificere og håndtere fysiske aktiver for at opfylde kontrakten, er relevant. For at en reel ydelse skal være gyldig, kræves det ikke kun, at den leveres til det korrekte sted og angivet tid; den skal også leveres i den specificerede tilstand, som beskrevet i kontrakten. Før smartkontrakter kan fungere fuldt autonomt i forhold til udførelsen af fysiske aktiver/ydelser, skal de kunne sikre, at den fysiske ydelse opfylder disse krav. Det er ikke tilstrækkeligt, at den, der skylder ydelsen, blot giver faktisk rådighed over den til modtageren; det er også afgørende, at modtageren kan udøve denne rådighed uden unødvendige juridiske forhindringer, som ikke var aftalt eller rimeligt forventet. I øjeblikket findes der ingen teknologisk løsning, der garanterer, at smartkontrakter effektivt kan kontrollere virkelige aktiver og dermed fuldføre kontrakten.46 Dette skyldes primært, at blockchain-teknologien ikke kan verificere det faktiske ejerskab af et bestemt aktiv og derfor ikke kan fastslå, hvem der har den juridiske ejendomsret til den fysiske genstand, da meget af ejendomsretten kontrolleres af centraliserede myndigheder, som fx tinglysning, som kræves gjort ved sikring af nogen ejendomsrettigheder.47
Der er udfordringer forbundet med at integrere smartkontrakter med den fysiske verden og administrere virkelige aktiver for at fuldføre en kontrakt. På nuværende tidspunkt kan smartkontrakter ikke være helt selvudførende, især når det omhandler overførsel af både fysiske og immaterielle aktiver. I modsætning hertil udgør pengeydelser ikke de samme kompleksiteter for smartkontrakter som virkelige ydelser, især på grund af den digitale udvikling af vores monetære system. Kravet om pengeydelser vil være indlejret i smartkontrakten, så på det tidspunkt, hvor betingelserne findes opfyldt, bliver kryptovaluta overført til modparten. Denne egenskab, i smartkontraker, er særdeles dens styrke, da det er med til at fjerne behovet for at involvere en tredjemand i transaktionen fx banken eller en mellemmand, hvis formål udelukkende eksistere til at kontrollere overførsel af aktivet og den monetære ydelse. Grundet at algoritmen egen evne til selv at vurdere opfyldelsen ud fra de foruddefinerede kriterier i kontrakten.
45 Andersen mfl. (2022): Side 17-20
46 Xxxx, Xxxxxxxx (2024, Februar), Real World Asset Tokenization: What is it and how does it work?, Medium - xxxxx://xxxxxx.xxx/xxxxxxxxx/xxxx-xxxxx-xxxxx-xxxxxxxxxxxx-xxxx-xx-xx-xxx-xxx-xxxx-xx-xxxx-x0x0x00x0x00 47 Tinglysningsloven: Lovbekendtgørelse 2014-09-30 nr. 1075 om tinglysning
Udfordringen med pengeydelser ligger i spørgsmålet om, hvorvidt det er juridisk muligt at programmere det sådan, at banken bliver overflødig. En mulig løsning kunne være at benytte kryptovaluta til udvekslingen, men dette ville markant begrænse anvendelsesområdet for smartkontrakter på grund af den begrænsede udbredelse af kryptovaluta i den globale økonomi. Derudover er det usikkert, om vores monetære system vil blive omformet på en måde, der gør banker overflødige i opbevaring og styring af penge. Dette er dog på nuværende tidspunkt stadig rent et tænkeligt scenarie.
2.2.2: Misligholdelsesbeføjelser
Anvendelsen af smartkontrakter i kontraktforhold hviler på deres selvopfyldende teknologi, der sikrer, at aftalerne eksekveres på en pålidelig måde. Men det er ikke garanteret, at den selvopfyldende funktion altid vil føre til den ønskede konsekvens, hvilket gør det nødvendigt at undersøge, hvordan kontrahenterne kan håndtere situationer med misligholdelse, som normalt kan håndteres gennem traditionelle kontraktformer.48
Misligholdelsesbeføjelser49 er de juridiske rettigheder, som kontrahenter kan påberåbe sig, når den anden part ikke overholder deres forpligtelser i kontrakten. Traditionelt omfatter disse rettigheder krav om opfyldelse, prisnedsættelse, erstatning og muligvis ophævelse af kontrakten. Men i tilfælde af selvudførende smartkontrakter kan det være udfordrende at anvende traditionelle misligholdelsesbeføjelser, da systemet automatisk sikrer opfyldelsen af kontraktens vilkår.
Selvom en kontrakt med selvopfyldende karakter kan være en fordel for kontrahenterne, rejser det tvivl om, hvorvidt det kan underminere deres traditionelle misligholdelsesbeføjelser, hvilket er en væsentlig bekymring ved anvendelsen af smartkontrakter. Derfor er det afgørende, at parterne nøje overvejer, om misligholdelsesbeføjelserne vil være begrænsede eller måske slet ikke eksistere, når de indgår en smartkontrakt, da dette vil påvirke kontraktens vilkår og potentielt prisen eller præstationen af den købte ydelse. Desuden er det vigtigt at specificere kontraktens betingelser tydeligt, da dommere i tilfælde af tvister sandsynligvis vil være særligt opmærksomme på denne type kontrakter på grund af parternes manglende juridiske beskyttelse.
0.0.0.0: Ansvarsvurderinger
Det fremgår af det tidligere afsnit, hvordan anvendelsen af smartkontrakter kan begrænse muligheden for at påberåbe sig de traditionelle misligholdelsesbeføjelser, som normalt anvendes i tvister ved traditionelle kontrakter. Dette skyldes, at kontraktformen ikke har mulighed for at ændre sig efter, at den er blevet påbegyndt, hvilket vil gøre det problematisk for en dommer at anvende misligholdelsesbeføjelserne. Når muligheden for at revurdere og ændre den allerede indgåede kontrakt formindskes, vil andre områder komme i fokus, især hvilken kontrahent der bærer ansvaret for den mangelfulde smartkontrakt.
48 Andersen mfl. (2022): Side 182-190
49 Andersen mfl. (2022): Side 196-200
Ved pålæggelse af reelt ansvar vil det være oplagt at henvise til et kendt princip inden for kontrakters fortolkning, nemlig koncipistreglen. Dette princip vil være særligt relevant, da en smartkontrakt er endnu mere afhængig af, hvad der står skrevet i kontrakten, da den udfører det præcis som angivet. På samme måde, hvis en smartkontrakt er blevet udformet af en ekstern tredjepart, vil denne også kunne holdes ansvarlig for en mangelfuld smartkontrakt, da de vil have et professionsansvar.50
Når det kommer til ansvarsvurderingen i forbindelse med mangelfulde smartkontrakter, vil den være baseret på to punkter. For det første er der ansvar i overensstemmelse med de samme normer, der gælder for almindelige kontrakter, hvilket omhandler parternes rettigheder samt forpligtelser mod hinanden. For det andet er det vigtigt at der vurderes, hvem det direkte ansvar pålægges i tilfælde af fejl i programmeringen af en smartkontrakt. Ansvarsvurderingen kompliceres af den manglende direkte anvendelse af de traditionelle misligholdelsesbeføjelser. Det er kun relevant at foretage en vurdering af ansvar, hvis situationen omhandler en mangelfuld smartkontrakt. Til forskel, hvis kontrakten var fuldstændig, ville det ikke være nødvendigt at foretage en vurdering. Dette skyldes, den smartkontrakt som begge parter har indgået, hvor aftalegrundlaget skrevet bliver opfyldt af den kode som smartkontrakten indeholder. Formålet med smartkontrakten vil derfor følge smartkontraktens kode præcist samt logisk, og parterne vil ikke være involveret i processen efter kontraktens indgåelse. Dermed vil de få præcis det, de har aftalt, når de accepterer indholdet af en smartkontrakt ved indgåelsen. Det vil derfor ikke være muligt teoretisk, at der foreligger noget ansvarsgrundlag hos nogen de kontraherende parter, idet de ikke har mulighed for at foretage handlinger, hvor de pådrager sig ansvar..51 Dette ændrer sig imidlertid, hvis i situationen at der opstår fejl i den anvendte software som benyttes til at facilitere smartkontrakten. Det blev klargjort tidligere, at koncipistreglen også skal finde anvendelse på smartkontrakter og dennes koder, hvilket indebærer, at uklarheder i programmets kodning skal tilskrives koncipisten.52
Der er ikke meget sandsynlighed for at der kan forekomme problemer i selve kodegrundladet i smartkontrakten, da smartkontrakten udelukkende vil foretage den funktion som der er programmet til at foretage. I det tilfælde er der forekommer et problem, vil det være basere i selve softwaren som smartkontrakten operer på og i sådan tilfælde vil det være koncipistreglen som bliver anvendt, da koncipisten er den som har valgt at benytte denne software til at facilitere smartkontrakten og dermed er den nærmeste til at bære den risiko som der kan komme, da denne selve har mulighed for at have anvendt et andet system.
Det er vigtigt det bliver markeret, at selvom anvendelsen af misligholdelsesbeføjelser formentligt ikke finder anvendelse ved afgørelse af tvister i fremtidige afgørelser ved mangler i indgåede smartkontrakter, betyder det ikke, at aftaleloven og etableret praksis ikke anvendes på smartkontrakter, som stadig vil være underlagt disse regler. Så det betyder stadig, at reglerne i
50 Xxxxxxx, Xxxx (2021), Erstatningsretlige grænseområder I, (3. Udgave), Djøf Forlag. Side 25-30
51 Ulfbeck (2021): Side 33-41
52 U 2008.1324 V
aftaleloven om ugyldige viljeserklæringer53 fortsat vil finde anvendelse, når smartkontrakter benyttes. Derfor, hvis en smartkontrakt er indgået ved:
Vil det være muligt at aftalen tilsidesættes af en domstom, som ved traditionel kontraktsret? Derudover er det ikke usandsynligt, at aftalelovens § 36 vil blive anvendt på flere smartkontrakter, især hvis forbrugere er involveret. På overfladen adskiller vurderingen af ansvar i smartkontrakter sig ikke væsentligt fra de eksisterende normer. Dog vil placeringen af ansvar i praksis have mindre betydning end ved traditionelle kontrakter. Dette skyldes fordelene ved smartkontrakter: At de kontraherende aktører mangler muligheden for at ændre på en indgået smartkontrakt, hvilket er med til at sikrer opfyldelsen af den indgået kontrakt. Den mindre fremtrædende anvendelse af ansvarsvurderinger ved smartkontrakter harmonerer godt med ideen om, at denne kontraktform ikke kræver samme grad af tillid som mere traditionelle kontrakter.
Dog er det spændende at se, hvordan domstolene i fremtiden vil behandle mangelfulde smartkontrakter, som resulterer i at aktiverne i kontrakten enten bliver evigt bundet eller forsvinder.55
0.0.0.0: Omsorgspligt
Selvom tidligere vurderinger har konkluderet, at misligholdelsesbeføjelser ikke direkte kan anvendes i forbindelse med smartkontrakter, betyder det ikke, at parterne i kontraktforholdet fritages fra at opfylde deres kontraktlige forpligtelser. Når parterne er forpligtede til at opretholde deres kontraktlige forpligtelser, antages også de forskellige principper og regler, som et kontraktforhold er underlagt, herunder omsorgspligten. Omsorgspligten udspringer af den obligationsretlige loyalitetspligt og pålægger realdebitor en forpligtelse til at samarbejde med medkontrahenten for at beskytte kreditors interesser. Kontraktparterne skal derfor udvise omsorg for hinanden, hvilket også direkte understreges i dansk lovgivning, f.eks. i købelovens56 § 33, hvor sælgeren pålægges omsorgspligt for den solgte genstand - selv hvis køberen er skyld i, at en genstand ikke leveres rettidigt.
Omsorgspligten er særligt relevant i smartkontrakter, da manglende overholdelse heraf vil udgøre misligholdelse. Men hvordan kan omsorgspligten overholdes, når kontrahenterne ikke har
53 Jf. Aftalelovens kapital 3 og Andersen mfl. (2022): Side 151-179
54 Aftalelovens kapital 3, §§28-33
55 Hacken (2022), Top pitfalls of Web 3.0 Smart Contracts Security, xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxxxxx/xxx-xxxxxxxx-xx-xxx-0-0- smart-contracts-security/
56 Købeloven: Lovbekendtgørelse 2021-09-24 nr. 1853 Købelov
indflydelse på smartkontrakten efter indgåelse? Da smartkontrakten har en selvopfyldende karakter, vil det ikke være præcist om de kontraherende parter er underlagt nogen form for omsorgspligt i deres kontraktforhold. I stedet bør omsorgspligten rettes mod den platform, hvor den specifikke smartkontrakt er indgået. Omsorgspligten burde i forhold til smartkontrakten, vedrørende at sikre at drifte af den anvendte blockchain bliver holdt opdateret, sammenholdt bliver det sikkert at nøglerne bliver opbevaret på et tilstrækkeligt sikkert grundlag, så det ikke forekommer overtrædelse på nogen måde, hvor manglende overholdelse af dette vil medføre misligholdelse af omsorgspligten.
Omsorgspligten spiller en afgørende rolle i smartkontrakter, idet manglende overholdelse heraf kan resultere i misligholdelse af kontrakten. Men hvordan kan omsorgspligten sikres, når kontrahenterne ikke længere kan påvirke smartkontrakten efter dens indgåelse? Dette dilemma opstår, fordi smartkontrakter er selvopfyldende, hvilket betyder, at kontrahenterne ikke har mulighed for at intervenere i kontraktens udførelse efter den er indgået. I stedet må omsorgspligten rettes mod den platform, hvor den pågældende smartkontrakt er indgået. Et eksempel herpå kunne være et brud på sikkerheden, som kunne have været forhindret ved korrekt opdatering af platformens software. Derfor er det af afgørende betydning, at platformen, hvor smartkontrakten er indgået, opretholder en høj standard for sikkerhed og driftsstabilitet for at sikre, at omsorgspligten overholdes, og kontrakterne udføres pålideligt.
Et af de mest fundamentale retsprincipper i dansk ret er loyalitetsforpligtelsen,57 som altid gælder i alle kontraktforhold, selv når de skriftlige aftalevilkår ikke dækker alle eventualiteter tilstrækkeligt. Derfor er det afgørende, at loyalitetspligten, herunder omsorgspligten, overholdes i forbindelse med smartkontrakter, da disse anses som juridisk bindende aftaler, som det blev vurderet i det tidligere afsnit af den juridiske analyse.
Dette er en vigtig observation om parternes forpligtelser i et kontraktforhold, der strækker sig ud over det, der er eksplicit specificeret i kontrakten. Det er særligt relevant i tilfælde af smartkontrakter, hvor teknologien spiller en central rolle i kontraktens udførelse. Når det kommer til opfyldelse af omsorgspligten, er det afgørende, at parterne tager ansvar for den teknologiske infrastruktur, der understøtter smartkontrakten. Dette inkluderer både den daglige vedligeholdelse af platformen samt evnen til at løse eventuelle problemer, der måtte opstå under kontraktens udførelse. Hvis vedligeholdelsen er outsourcet til en tredjepart, skal den part, der har oprettet smartkontrakten, stadig være proaktiv og tage ansvar for at sikre, at platformen fungerer som forventet. Dette hjælper med at undgå passivitetsskabende anklager i tilfælde af problemer med platformen, der påvirker kontrakten negativt. Derudover er det værd at bemærke, at de specifikke forpligtelser under omsorgspligten kan variere afhængigt af den konkrete situation og branchens praksis. Derfor er det vigtigt for parterne at være opmærksomme på disse forpligtelser og handle i overensstemmelse hermed for at sikre en vellykket gennemførelse af smartkontrakten.
Hvis der opstår problemer på grund af manglende vedligeholdelse af platformen, vil omsorgspligten sandsynligvis ikke tillægges kontrahenterne, men den part, der har oprettet smartkontrakten, vil sandsynligvis bære ansvaret og dermed også risikoen for eventuelle tab, der opstår. Problemer med
57 Andersen mfl. (2022): Side 425-435
platformen, der fører til misligholdelse fra en af parterne, kan med fordel adresseres i aftalen. Smartkontrakter er designet med fokus på sikkerhed og effektivitet, men da tekniske fejl kan opstå, er det noget, de handlende aktører skal tage i betragtning ved indgåelsen af en smartkontrakt.
0.0.0.0: Fordringshavermora
Fordringshavermora58 opstår, når ikke-opfyldelse af en kontrakt skyldes udelukkende kreditorens forhold, for eksempel en forsinkelse i betalingen på grund af ændringer i kreditors bankkonto. Men er fordringshavermora overhovedet relevant i forbindelse med anvendelsen af smartkontrakter?
Spørgsmålet om fordringshavermora er relevant i sammenhæng med smartkontrakter. Den ideelle version af en smartkontrakt er en, der er fuldt selvopfyldende, hvilket kræver betydelig teknologisk udvikling. I sådanne kontrakter bliver begrebet fordringshavermora næsten overflødigt, da både debitor og kreditor er afskåret fra at påvirke processen efter kontraktindgåelsen. Dette er netop en af fordelene ved smartkontrakter.
Det skal dog bemærkes, at hvis der i de usandsynlige tilfælde er forekommer fejl i blockchain som smartkontrakten opere, så er det muligt at fordringshavermora forekommer, som gør at det stadig er relevant er medtage dette. For eksempel, hvis en pengekreditor ændrer sin bankkonto, og smartkontrakten ikke kan overføre pengene på grund af den indkodede bankkonto, vil der være en misligholdelse på grund af manglende betaling. I sådanne tilfælde vil fordringshavermora være relevant, da ikke-opfyldelsen skyldes kreditorens handlinger alene.
Desuden kan fordringshavermora også være relevant, når visse kriterier, såsom forsendelse af fysiske aktiver, ligger uden for kontraktens kontrol. Der er derfor en risiko for, at kreditoren kan komme i en situation med ikke-opfyldelse. Selvom fuldt selvopfyldende smartkontrakter vil reducere antallet af situationer, hvor fordringshavermora er relevant, vil begrebet stadig være nødvendigt at overveje, da der stadig er sandsynlighed for, at sådanne situationer kan opstå.
0.0.0.0: Ansvarsområder Ved Smartkontraker
Spørgsmålet om, hvorvidt en mangelfuld smartkontrakt kan falde under produktansvar, kan være relevant, men det er ikke noget, der undersøges i dybden på nuværende tidspunkt. Dette skyldes vurderingen af, at sådanne situationer sandsynligvis ikke vil opstå, da det er ekstremt vanskeligt at konstruere en smartkontrakt, der kan påvirke den fysiske verden og dens materielle aktiver på en sådan måde, at det resulterer i skade eller tab. Desuden behandles konceptet smartkontrakter i denne undersøgelse som en kontrakt og ikke som et produkt. Selvfølgelig, hvis det faktisk var en tredjemand, der solgte smartkontrakten til de kontraherende parter, ville der være en sandsynlighed for, at produktansvarsloven ville være anvendelig.
Det er dog vigtigt at understrege, at dette spørgsmål ikke har et entydigt svar, da det afhænger af komplekse faktorer, herunder hvordan smartkontrakter klassificeres, og om de dermed er underlagt de gældende lovgivningsmæssige rammer for produktansvar. Dette rejser også spørgsmål om
58 Købelovens § 37
retspraksis og hvordan domstolene vil behandle eventuelle tvister vedrørende mangelfulde smartkontrakter, som desværre ikke bliver undersøgt i dette speciale.
0.0.0.0: Ulovlige Smartkontrakter
Smartkontrakter, når de først er blevet godkendt på blockchain-netværket, er selvopfyldende og rejser dermed en problemstilling, som endnu ikke er blevet udførligt belyst: Hvad er de juridiske konsekvenser, hvis en smartkontrakt er i strid med loven? Selvom en smartkontrakt ikke overholder gældende lovgivning, vil den stadig udføre kontrakten som programmeret. Mens visse aktører i dette miljø mener, at dette netop er formålet med smartkontrakter – at have en vis afstand og decentralisering fra det traditionelle samfund – kan det udgøre et problem for en erhvervsvirksomhed, hvis de indgår en smartkontrakt, der er i strid med loven.
Som tidligere nævnt vil en smartkontrakt være underlagt de samme love og retsprincipper som andre mere traditionelle kontrakter. Derfor, hvis parterne vælger at indgå en smartkontrakt, der er i strid med loven, kan det i tilfælde af tvister kræve domstolenes indgriben. Domstolene vil være nødt til at harmonisere den indgåede kontrakt med danske retsprincipper og love. Dette bliver dog kun et reelt problem, hvis der opstår tvister, eller hvis den indgåede smartkontrakt bliver bredt kendt, hvilket kan føre til, at en tredjepart anlægger sag på grund af det ulovlige element. Sager føres typisk kun i domstolene, hvis der er interesse fra en eller flere parter. Ligeledes er det vigtigt at klarlægge, hvor i smartkontrakten der foregår en ulovlighed; hvis selve den ydelse og realydelse, som der aftales, er ulovlig, vil smartkontrakten aldrig være lovlig, selvom der foretages en harmonisering til gældende lov. Men hvis ulovligheden består i, at kontrakten ikke opfylder andre regler i det danske retssystem, såsom reglerne om, hvad en faktura skal indeholde, vil det være nemmere for en domstol at harmonisere smartkontrakten med de gældende regler
2.3: Værneting Og Lovvalg
Det endelige afsnit før den juridiske delkonklusion har til formål at undersøge værneting ved anvendelsen af smartkontrakter, fordi når det opstår tvister i traditionelle kontrakter og smartkontrakter er det nødvendigt, hvilket lands som skal behandle tvisten, samt hvilket lands love tvisten skal behandles under. For det første at det vigtigt at notere at selvom smartkontrakter er en selvopfyldende kontrakt som er baseret på hvis funktioner, vil det stadig være muligt at smartkontrakterne at indeholde en værnetingsklausul i dens hash tekst som selve smartkontrakten funktioner ikke behandler, men som kan være skrevet ind i kontrakten. Derfor hvis der i smartkontrakten er indskrevet en kontrakt værnetingsklausul, vil denne være gældende, dog hvis det ikke fremgår tydeligt af smartkontrakten at det denne værnetingsklausul er til stede det nødvendigt at lovene, forordninger og retspraksis undersøges for at vurdere værnetinget for den enkelte smartkontrakt. Det er ligeledes også vigtigt at huske på at vurderingen af værneting er baseret på hvor aktørerne i smartkontrakten er baseret, hvis der ikke er indgået nogen form for værnetingsaftale, og selvom begge aktører er bosat i Danmark, er det ikke en selvfølge at værnetinget vil være i Danmark, da værnetinget også kan afgøres på grundlag af andre omstændigheder som hvor ydelsen skulle findes opfyldt samt andre geografiske lokationer som aktørerne har tilholdssted. Samt skal smartkontrakten både indeholde en gældende
værnetingsklausul og en lovvalgsklausul, hvis parterne gerne vil sikre de ved hvilket land og hvilket lands regler tvisten skal behandles under.
Det fremgår af retsplejelovens59 § 248, stk. 1 at det er domstolene som har kompetence til at vurdere om de har det nødvendige værneting for en given sag, og hvis de vurderer det, er tilfældet at det ikke er dem, skal det jf. § 248, stk. 2 henvise sagen til den retsinstans som har den nødvendige kompetence. Men kontrakter vil ikke altid falde under dansk værneting, da der er situationer, især når de handlende ikke kommer fra det samme land, så vil det være mere problematisk at vide hvilket land der har værneting, samt under hvilken lov smartkontrakten skal behandles under. I det at smartkontrakter skal behandles som traditionelle kontrakter som angivet tidligere, vil der ikke være et større problem ved at finde det korrekte værneting og lovvalg end det findes gældende ved de traditionelle kontrakter.
I forbindelse med afgørelsen af værneting og lovvalg er det afgørende at anerkende den komplekse juridiske kontekst, hvori smartkontrakter opererer. Det er ikke blot retsplejeloven, der har indflydelse på denne proces i Danmark. Der findes også internationale traktater på EU-niveau, såsom Haagerkonventionen60 og EU-domstolens praksis, der spiller en afgørende rolle i fastlæggelsen af det korrekte værneting og lovvalg, især når der ikke er indgået specifikke værnetingsaftaler. Disse traktater udgør en vigtig del af den overordnede retlige ramme og kan bidrage til at afklare og præcisere nationale regler og procedurer for håndtering af tvister om smartkontrakter.
Haagerkonventionen og EU-domstolens praksis fungerer ikke kun som retlige retningslinjer, men også som værktøjer til at etablere en mere ensartet og forudsigelig retsorden på tværs af grænserne. Disse internationale instrumenter tilbyder klare procedurer og standarder for håndtering af tvister mellem parter fra forskellige lande, hvilket er afgørende for at sikre retssikkerhed og effektiv tvistløsning i forbindelse med smartkontrakter.
Når det kommer til søgsmål inden for EU, er det værd at nævne, at domsforordningens artikel 4, stk. 1, spiller en central rolle. Denne bestemmelse fastslår, at personer skal sagsøges i den medlemsstat, hvor de har bopæl, uafhængigt af deres nationalitet. Artikel 4, stk. 2, giver yderligere retningslinjer for fastlæggelse af værneting og lovvalg i tvister inden for EU. Derfor er det tydeligt, at traktater og EU-lovgivning spiller en afgørende rolle i at etablere en sammenhængende og forudsigelig retlig ramme for håndtering af tvister om smartkontrakter, og deres betydning kan ikke overses i denne sammenhæng.
Det fremgår af Artikel 4, stk. 2 i domsforordningen:
59 Retsplejeloven: Lovbekendtgørelse 2024-03-04 nr. 250 Retsplejeloven 60 Lov om Haagerkonventionen af 2007, LOV nr 275 af 27/03/2017
I tilfælde af specielle kompetenceregler,62 der ligger til grund for søgsmål, kan personer blive sagsøgt i overensstemmelse hermed. Dette indebærer en situation, hvor retsplejelovens regler om værneting igen vil være relevante, især når der eksisterer specielle regler i en medlemsstat.
Desuden fastslår domsforordningens63 artikel 7, stk. 1, at det er muligt at anvende kontraktforholdet som et kriterium til at bestemme det korrekte værneting i en given situation. Dette indebærer, at værnetinget kan fastlægges i den medlemsstat, hvor kontraktforholdet forventes at blive opfyldt, hvilket afhænger af kontraktens formål og de involverede parter.
Det står i Artikel 7, stk. 1:
I sidste ende, i det komplekse landskab af lovgivning og internationale traktater, bliver det klart, hvor essentielt det er at have klare og omhyggeligt udformede værnetings- og lovvalgsklausuler i smartkontrakter. Disse klausuler er afgørende for at sikre både retssikkerheden og en effektiv tvisteløsning. Ved at integrere sådanne klausuler i smartkontrakter kan parterne proaktivt fastlægge, hvor eventuelle tvister skal behandles, samt hvilken lovgivning der skal gælde, hvilket i sidste ende kan medvirke til at reducere både usikkerheden og omkostningerne forbundet med tvister relateret til smartkontrakter.
Denne tilgang understreger behovet for omhyggelig planlægning og præcis formulering af juridiske betingelser i smartkontrakter, hvilket igen kan bidrage til at styrke tilliden og troværdigheden i brugen af denne avancerede teknologi inden for kontraktforhold.
61 Domsforordningens: Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 2012-12-12 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1215/2012), Artikel 4 stk. 2 62 Retsplejeloven kapital 22. Stedlig Komptence
63 Domsforordningen
64 Domsforordningens Artikel 7, stk. 1
2.4: Juridiske Delkonklusion
Smartkontrakter repræsenterer en revolution inden for kontraktforhold, hvor teknologi møder juridiske principper for at skabe autonomt udførende og gennemsigtige aftaler. Denne analyse har udforsket de komplekse juridiske aspekter af smartkontrakter og deres indflydelse på traditionelle retsprincipper, identitet af parterne, misligholdelse, omsorgspligt, ulovlige elementer samt værneting og lovvalg. Gennem denne analyse er det blevet klart, at smartkontrakter ikke kun repræsenterer en teknologisk innovation, men også en juridisk udfordring, der kræver nøje overvejelse og forståelse.
En central del af enhver kontrakt er identifikationen af parterne. I tilfælde af smartkontrakter er det afgørende at fastlægge parternes vilje og identitet klart for at sikre kontraktens gyldighed og retlige håndhævelse. Selvom smartkontrakter er selvopfyldende, er det fortsat nødvendigt at fastslå parternes identitet og intention for at undgå misforståelser og potentielle tvister, der kan underminere kontraktens integritet.
Misligholdelse udgør en væsentlig risiko i ethvert kontraktforhold, og smartkontrakter er ingen undtagelse. Selvom de er autonomt udførende, kan teknologisk forsømmelse eller brud på kontraktens betingelser stadig udgøre misligholdelse, der kræver retlige skridt og tvisteløsning. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan smartkontrakter fungerer i praksis, og hvordan misligholdelse kan identificeres og adresseres.
Omsorgspligten spiller en afgørende rolle i smartkontrakter ved at pålægge parterne ansvar for at opretholde platformens drift og sikkerhed. Dette indebærer regelmæssig teknologisk vedligeholdelse og hurtig løsning af eventuelle problemer for at undgå misligholdelse og retssager. Ved at rette opmærksomheden mod den teknologiske infrastruktur bag smartkontrakter kan parterne sikre, at kontraktforholdet gennemføres så gnidningsløst som muligt.
Analysen af ulovlige elementer i smartkontrakter har afsløret behovet for klare værnetings- og lovvalgsklausuler. Disse klausuler er afgørende for fastlæggelse af, hvilken retsorden der gælder, og hvor eventuelle tvister skal behandles, hvilket bidrager til effektiv tvisteløsning og retssikkerhed.
Klare og omhyggeligt udformede værnetings- og lovvalgsklausuler i smartkontrakter er afgørende for at sikre retssikkerheden og effektiviteten af tvisteløsning.
Alt i alt understreger denne analyse behovet for klarhed og præcis formulering af juridiske betingelser i smartkontrakter. Ved at integrere disse juridiske principper og sikre klarhed om parternes identitet, ansvar og rettigheder kan smartkontrakter fortsat være et værdifuldt værktøj inden for kontraktforhold, der bidrager til effektivitet, tillid og retfærdighed på tværs af grænserne. Deres potentiale for at revolutionere kontraktforhold er enormt, men deres succes afhænger af en dygtig navigering gennem både teknologiske og retlige udfordringer. Ved at forstå og anvende disse juridiske principper kan parterne drage fuld fordel af smartkontrakternes potentiale og skabe mere effektive, gennemsigtige og retfærdige kontraktforhold i fremtiden.
Kapitel 3: Økonomiske Analyse
Den økonomiske analyse vil basere sig på Coase-teoremet, som undersøger de omstændigheder, der påvirker den effektive handel mellem parter. Dette teorem identificerer tre nøgleparametre, der påvirker handels effektivitet:
(1) Transaktionsomkostninger: For at handel skal være effektiv, skal transaktionsomkostningerne være minimale eller ikke eksisterende. Dette indebærer omkostningerne forbundet med at indgå og gennemføre en handel, herunder søgning efter information, forhandling og kontraktskrivning.
(2) Ejendomsrettigheder: En klar definition af ejendomsrettigheder er afgørende for effektiv handel. Dette indebærer, at parterne klart forstår, hvem der ejer hvad, og hvilke rettigheder og pligter der følger med ejendommen. Dette giver incitamenter til effektiv brug og handel med ejendom.
(3) Antallet af parter: En begrænsning i antallet af parter kan også påvirke handelens effektivitet. Jo færre parter der er involveret i en handel, desto lettere er det normalt at nå til enighed og gennemføre handlen uden unødvendig forsinkelse eller kompleksitet.
Disse tre parametre udgør grundlaget for at vurdere, hvor effektiv handlen er mellem parterne, og derved kan de også tjene som grundlag for at analysere økonomiske situationer og foreslå forbedringer i handelsprocessen
Når de nævnte omstændigheder er til stede, åbner det muligheden for en Pareto-optimal handel, hvor ejendomsrettighederne allokeres optimalt,65 og begge parter drager fordel uden at skade den anden. Dog kan betingelsen om lave transaktionsomkostninger være vanskelig at opfylde, især på grund af den asymmetriske information, der kan eksistere mellem de handlende parter.
Asymmetrisk information vedrører den ulige fordeling af information mellem parterne i en transaktion, hvilket skaber usikkerhed og mistillid og kan føre til højere omkostninger eller endda forhindre transaktionen i at finde sted. Derfor vil transaktionsomkostninger og informationsgrundlaget blive særligt undersøgt i den økonomiske analyse. Der vil blive undersøgt, hvordan omkostningerne ved asymmetrisk information effektivt kan håndteres med fokus på søge-, forhandlings- og kontrolomkostninger baseret på transaktionsomkostningsteorien.66
Analysen vil også undersøge i hvilken grad brugen af smartkontrakter kan påvirke omkostningerne ved asymmetrisk information, og hvordan eksisterende løsninger på transaktionsomkostningsproblemer kan forbedres ved hjælp af smartkontrakter. Williams' transaktionsomkostningsteori uddyber, hvordan virksomhedsstrukturer påvirkes af teknologi, især med hensyn til transaktionsfrekvens, usikkerhed og aktivspecificitet. Disse teoretiske rammer hjælper med at vurdere, hvordan smartkontrakter og den underliggende teknologi potentielt kan reducere transaktionsomkostningerne i tilfælde af asymmetrisk information.
65 Coase (1937)
66 Xxxxxxxxxx, Xxxxxx X. (1979), Transaction cost economics: The governance of contractual relations´, Journal of Law and Economics, The University of Chicago Press, 22(2): 233-61
3.1: Asymmetrisk Information
Asymmetrisk information er et centralt emne inden for økonomisk teori og praksis, da det har betydelige konsekvenser for transaktioner på markedet. Xxxxxx X. Akerlofs "The Market for Lemons"67 illustrerer dette tydeligt ved at beskrive, hvordan asymmetrisk information kan føre til konkrete markedsfejl,68 især når betingelserne for kontraktindgåelse ikke er baseret på et lige oplyst grundlag. I "The Lemon Problem" refererer asymmetrisk information til situationer, hvor sælgeren har mere viden om produktets kvalitet end køberen. Dette skaber en skævhed, hvor dårlige produkter dominerer markedet, da køberne ikke har mulighed for at skelne mellem god og dårlig kvalitet. Resultatet er et marked, der lider af ineffektivitet og manglende tillid mellem parterne, hvilket reducerer handlen og fører til markedssvigt.
For at imødegå disse udfordringer er det nødvendigt at reducere informationsskævhederne ved at implementere tiltag som garantier, tredjepartsinspektioner eller brugen af mellemmænd. Disse mekanismer kan bidrage til at genoprette tilliden mellem købere og sælgere og dermed fremme en mere effektiv handel på markedet. Det er vigtigt at erkende, at asymmetrisk information kan skabe usikkerhed og mistillid mellem parterne, hvilket kan medføre omkostninger og vanskeligheder ved at opnå en optimal handelssituation.69
Transaktionsomkostningsteorien identificerer tre omkostningsparametre for aktører i en transaktion: søge-, forhandlings- og kontrolomkostninger. Disse omkostninger analyseres individuelt for at forstå, hvordan parterne kan håndtere dem gennem egne initiativer eller ved at anvende mellemmænd. Det er vigtigt at forstå, at håndtering af asymmetrisk information kan være afgørende for at sikre effektive handelsforhold, men det kan også medføre omkostninger og kompleksiteter i kontraktindgåelsesprocessen. Derfor er det afgørende at udvikle passende mekanismer til at reducere informationsskævheder og fremme tillid og gennemsigtighed i markedet.70
Årsagen til, at der opstår usikkerhed mellem parterne i et forhold, skyldes den ulige fordeling af information, hvor den ene part har mere viden end den anden part, især når det kommer til de økonomiske konsekvenser af deres valg i en transaktion. Uligheden skaber en situation, hvor den uoplyste part vil ende med at føle sig usikker på transaktionen, og derfor ikke kan træffe en rationel beslutning på grund af manglende informationsgrundlag
Denne usikkerhed opstår, fordi parternes valg har direkte økonomiske konsekvenser, der kan påvirke resultatet af transaktionen. Disse omkostninger kan omfatte alt fra ressourcer, der skal bruges til at søge efter information, til tid og energi, der skal investeres i forhandlinger og overvågning af den anden part.71
67 Xxxxxxx, Xxxxxx X (1970). The Market for “Lemons”: Quality Uncertainty and Market mechanism, The Quarterly Journal of Economics, The MIT press vol. 84 No. 3
68 Akerlof, (1970)
69 Coase (1937)
70 Akerlof, (1970)
71 Akerlof, (1970)
For at imødegå denne usikkerhed og fremme tillid mellem parterne kan mellemmænd, kendt som informationsmellemmænd, træde til. Disse mellemmænd har til formål at verificere og distribuere den relevante information mellem parterne. Dette kan indebære omkostninger for både køber og sælger, men det kan også føre til en mere retfærdig og gennemsigtig handelsproces. Det er nødvendigt at det bemærkes, at informationsmellemmænd ikke altid er med til at skabe ny information, dog at de fungerer som formidlere og verificerer den eksisterende information. Dette kan dog resultere i opdagelsen af ny og værdifuld information, som kan være afgørende for parternes beslutninger i transaktionen. Som en konsekvens af deres rolle som formidlere kan informationsmellemmænd opnå en dybere forståelse af markedet og transaktionsprocessen. Denne erfaring kan bidrage til at styrke deres kompetencer og gøre dem bedre rustet til at håndtere lignende situationer i fremtiden. Derudover kan denne øgede ekspertise resultere i en form for "økonomi i skala", hvor omkostningerne ved at sikre information og gennemføre transaktioner reduceres over tid.72 For at minimere de omkostninger, der er forbundet med asymmetrisk information, kan forskellige løsninger overvejes. Dette kan omfatte brugen af fysiske enheder eller integration af blockchain-teknologi, som begge har potentiale til at effektivisere transaktionsprocessen og reducere omkostningerne forbundet med informationssøgning og verifikation. Denne analyse søger derfor at undersøge de mest effektive løsninger for aktørerne i transaktionen med fokus på at reducere omkostningerne og øge tilliden mellem parterne.
3.2: Smartkontrakter
Analysen undersøger, hvordan anvendelsen af smartkontrakter og den underliggende teknologi kan hjælpe virksomheder med at indgå deres kontrakter og samtidig fjerne den nuværende struktur, der ofte involverer en tredjepart i udførelsen og håndhævelsen af kontrakterne.
Det er spændende at bemærke, at konceptet med at digitalisere forskellige handelsinstitutioner og mæglere ikke er en helt ny tilgang, da mange formål og arbejdsopgaver allerede er blevet digitaliseret. Med introduktionen af smartkontrakter og den underliggende teknologi kan den allerede digitaliserede praksis blive endnu mere dematerialiseret, og behovet for tredjeparter i kontraktindgåelsen kan derfor sænkes eller minimeres. Derfor anvendes disse digitale platforme til at argumentere for, at smartkontrakter har en berettigelse på grund af den stigende efterspørgsel efter digitale platforme.73 Dette afspejler en øget tilstedeværelse af aktører og mæglere, der ønsker at handle og operere på disse digitale platforme.
Analysen af, hvorvidt anvendelsen af smartkontrakter kan fungere som en potentiel mæglende struktur og lette transaktionen af information, udføres ud fra tre omkostningsparametre. Disse forskellige omkostningsparametre bruges til at undersøge, om de eksisterende strukturer har nogen fundamentale udfordringer, som kan effektiviseres gennem implementeringen af den nye foranstaltning. I dette tilfælde undersøges det, om anvendelsen af smartkontrakter vil være bedre end den eksisterende praksis. Det undersøges også, hvorvidt en implementering faktisk vil løse alle
72 Akerlof, (1970)
73 Akerlof, (1970)
problemerne, eller om der er omstændigheder og situationer, hvor anvendelsen af smartkontrakter er mere optimal, f.eks. i tilfælde af kontraktens kompleksitet.
Smartkontrakter og den underliggende blokchainteknologi har også flere relevante egenskaber, der kan bidrage til at minimere omkostningerne ved transaktioner. Teknologien fungerer som en form for mellemmand mellem de to kontraherende parter, idet den tillader dem at foretage en handel og overføre monetær værdi uden behov for fysisk møde. Sammenlignet med traditionelle metoder kan omkostningerne ved værdioverførsel være minimale. Imidlertid undersøges det nærmere i det følgende, om disse egenskaber reelt kan anvendes i erhvervslivet mellem kontraherende parter, og om det er hensigtsmæssigt at fravige den etablerede praksis med en fysisk mellemmand.
3.2.1: Omkostningsparametre
0.0.0.0: Søgeomkostninger
Når en part i et fremtidigt forretningsforhold erkender behovet for at indgå en handel, vil den første omkostningsparameter, der skal overvejes, være søgeomkostningerne forbundet med at finde en passende handelspartner. Søgeomkostningerne stopper dog ikke, når den ønskede handelspartner er fundet; de omfatter også alle omkostningerne ved at undersøge produkterne, handelsrestriktioner og lignende.
For at undersøge beslutningsprocessen og de underliggende faktorer vil Stiglers "søgemodel"74 blive inddraget. Modellen bidrager til en teoretisk forståelse af de overvejelser og undersøgelser, som en handlende fokuserer på, hvor søgeomkostninger udgør en væsentlig faktor i beslutningsgrundlaget. Xxxxxxxx tidligere omtalte "citronproblem" udspringer af Stiglers grundlæggende antagelser om, at der kan være asymmetrisk information mellem sælgere og købere. Stigler analyserer enkelte transaktioner, hvor en køber og sælger kun indgår en enkelt handel.
Det forekommer af det eksempel fra Stigler, at når man prøver at sælge et produkt og der er asymmetrisk information vedrørende produktet mellem sælger og køber,75 selvom prisen er alment kendt, antages det, at køberen, der søger, kan øge sin viden om markedets prisdynamik ved at øge sin aktivitet på markedet. Denne proces er omkostningstung for køberen, da det kræver ressourcer at indhente den nødvendige viden, også kendt som "privat information". Samtidig skaber det usikkerhed for køberen at vide, at kun en vis del af markedet kan undersøges med de tilgængelige ressourcer, hvilket resulterer i, at en stor del af markedet forbliver utilgængelig information for køberen. For at minimere omkostningerne ved denne søgeproces introducerer Stigler en mellemmand, der kan fungere som bindeled mellem køber og sælger. I Akerlofs eksempel som omhandler salget af en brugt bil, er det for køberen at denne har tanken at henvende sig til en ekspert i området, i dette scenarie en brugtvognsforhandler, da køberen ikke har nok kendskab til markedet og markedsvilkårene til at finde en sælger. Samlet set er optimering søgeomkostninger de omkostninger en køber afholder for at opnår den bedste investering blandt alle de muligheder denne har sammenholdt, at man anvender færrest mulige ressourcer. På nuværende tidspunkt findes der
74 Xxxxxxx, Xxxxxx, (1961, Juni), The Economics of Information. The University of Chicago Press Journals. Vol. 69, No.3
75 Stigler, (1961)
mange forskellige mellemmænd, der har til formål at formidle og sænke søgeomkostningerne for en aktør, der søger et nyt produkt. Det vil derfor være nødvendigt at undersøge smartkontraktens relevans og indflydelse på at sænke søgeomkostningerne ved at analysere de mellemmandsstrukturer, der eksisterer på de forskellige markeder. Det er vigtigt at se på, hvilke tjenester de tilbyder, og i hvilken grad de hjælper en aktør på markedet.
De markedsaktører, der fungerer som mellemmænd og hjælper med at bringe potentielle købere og sælgere sammen, kan være almindelige platforme, der opererer både digitalt og fysisk. Dette kan omfatte betalingsformidlere, bilforhandlere, ejendomsmæglere samt digitale platforme som DBA og UBER. Det fællestræk, som alle disse mellemmænd har, er, at de udfører en opgave, som den enkelte aktør ikke selv kan udføre, og hvis det var muligt, ville der være en betydelig omkostning forbundet med at gennemføre transaktionen alene. Omkostningen ved at bruge disse mellemmænd vil typisk være mindre end den nytte, den enkelte aktør får ud af det, hvis de ikke bruger dem, da mellemmændene giver øgede muligheder og tilgængelighed.
Mellemmandsstrukturen76 spiller også en rolle i at reducere den asymmetriske information, der ofte findes mellem de forskellige aktører. Mellemmanden kan bidrage til at opbygge tillid ved at verificere information for aktørerne. Som tidligere nævnt med "The Lemon Problem" er der betydelige omkostninger forbundet med at søge information ved hver handel på grund af den asymmetriske information mellem de handlende parter, hvilket resulterer i manglende tillid. Den manglende tillid, der opstår på grund af asymmetrisk informationsdeling, kan føre til ineffektive markedsscenarier, og i værste fald kan det resultere i, at handlen ikke gennemføres, eller at handlen gennemføres under så ugunstige betingelser, at den ene part lider endnu større omkostninger ved at gennemføre handlen.77
En anden måde at illustrere "The Lemon Problem" på er ved at anvende det på et praktisk eksempel, som ofte involverer brug af en mellemmand til fordel for begge parter. I tilfælde af en ejendomshandel ønsker sælgeren at finde en køber til sit hus. Men da de fleste mennesker ikke sælger ejendomme regelmæssigt, men snarere som en sjælden begivenhed, kan sælgeren mangle viden om, hvad deres ejendom kan sælges for, hvilken relevant lovgivning der gælder, og hvilket ansvar der er forbundet med et salg af ejendommen. Dette er blot nogle af de udfordringer og problemer, en sælger kan støde på, når de skal sælge deres ejendom. Hvis sælgeren selv skal undersøge alt dette, inden de overhovedet kan begynde at sætte ejendommen til salg, vil der allerede være høje søgeomkostninger, der skal dækkes af den ønskede salgspris for ejendommen. I denne situation giver det god mening for sælgeren at hyre en mellemmand, såsom en ejendomsmægler, der formentlig har kendskab til lovgivningen, markedsvilkårene og det ansvar, der er forbundet med ejendomshandel. På samme måde som sælgeren har høje søgeomkostninger, har køberen også lignende udfordringer med at finde en egnet ejendom at købe. Derfor giver det også mening for køberen at benytte en mellemmand som en ejendomsmægler, der har stor viden og ekspertise på dette område.
76 Xxxx Xxxxxx & Xxxxxxx, Xxxxx (2017), Rettsøkonomi, (8. Udgave), Cappelin akademisk forlag.
77 Akerlof, (1970)
3.2.1.1.1: Søgeomkostnings Efficient
Når der diskuterer søgeomkostninger, er det værd at bemærke, at disse omkostninger ikke kun er begrænset til den initiale søgning efter markedet. De strækker sig også til undersøgelsen af produkter, handelsrestriktioner og andre relevante faktorer, der kan påvirke transaktionen.
Derudover er der den tid og energi, der skal investeres i at forhandle og overvåge den anden part, hvilket også udgør en væsentlig del af søgeomkostningerne. Når en aktør beslutter at inddrage en mellemmand i deres handel, er det ikke kun et spørgsmål om at reducere omkostningerne, men også om at få adgang til ekspertise og erfaring, som mellemmanden kan bringe til bordet. En velrenommeret mellemmand kan have et etableret netværk og viden, der kan være afgørende for at lette handlen og minimere risikoen for begge parter.78
Der er også et aspekt af tillid og troværdighed, som en mellemmand kan tilføre en handel. Ved at have en tredjepart involveret, som har gennemgået og verificeret informationen, kan det bidrage til at skabe en følelse af sikkerhed og tryghed for begge parter. Dette kan være særligt vigtigt i komplekse transaktioner, hvor der er mange variabler og risici involveret. Når der ses på fremtiden for transaktionsmellemmænd, er det klart, at teknologi spiller en stadig større rolle. Smartkontrakter og blockchain-teknologi har potentiale til at revolutionere måden, hvorpå transaktioner gennemføres ved at automatisere og sikre processen på en måde, som traditionelle mellemmænd ikke kan. Dette åbner op for spændende muligheder, men det rejser også spørgsmål om, hvorvidt disse nye teknologier vil være i stand til at erstatte eller supplere de eksisterende mellemmænds rolle, og hvordan aktørerne vil reagere på disse ændringer i markedet.
0.0.0.0: Transaktionssikkerhed
Udvekslingen af varer og ydelser mellem sælgere og købere er grundlæggende i et frit marked. Det er vigtigt at bemærke, at erhvervstransaktioner indebærer forskellige krav, som købere og sælgere lægger vægt på. For køberen er det vigtigt, at den købte service eller vare lever op til deres forventninger, mens det for sælgeren er vigtigt, at køberen er betalingsdygtig. Traditionelt set har det været simpelt for de enkelte aktører at håndtere deres transaktioner gennem bankerne på det fysiske marked. Men med fremkomsten af online transaktioner er der opstået et finansielt mellemled i form af betalingsformidlere, som medfører omkostninger for transaktioner.
Handelsaktørerne har ofte begrænset forhandlingsstyrke over for disse betalingsformidlere og har sjældent nogen selvstændig indflydelse på dem.
De problemer, som aktørerne oplever i de nuværende transaktioner, omfatter den manglende indflydelse, de har på de transaktionsmellemled, de er nødt til at anvende for at handle online. Smartkontrakter har imidlertid potentiale til at omgå disse eksisterende mellemled og løse de udfordringer, som anvendelsen af dem medfører. Da smartkontrakter er baseret på blockchain- teknologi, verificeres transaktionsoplysningerne i "blokken", hvilket tillader parterne at stole på
78 Xxxxxxx, Xxxxxx & Xx, Xx & Xxxxxxxx, Xxxxxx, (2015, April), Marketmaking Middlemen, JEL Classification Number:D4, F1, G2, L1, L8, R1
transaktionens gyldighed uden behov for omkostningstunge mellemled. Dette kan fremme gennemsigtigheden på markedet og sikre, at transaktionsoplysninger79 ikke kan ændres eller forfalskes. Denne verifikationsmetode muliggør tillid mellem parterne og reducerer transaktionsomkostningerne.
Anvendelsen af smartkontrakter er imidlertid ikke kun en løsning for transaktionssikkerhed, da valget af blockchain-teknologi også spiller en vigtig rolle. Muligheden for at anvende både private og offentlige blockchains, hvor smartkontrakten udføres, er afgørende. Det er nemlig markant nemmere at påvirke eller forfalske en privat blockchain end en offentlig, aktiv blockchain.80 Derfor er det vigtigt at etablere et pålideligt distributionssystem for information for at muliggøre udbredelsen af transaktioner og sikre integriteten af transaktionsdata.
0.0.0.0: Forhandlingsomkostninger
Når en potentiel part i en kontrakt identificerer en mulig handelspartner på det frie marked, indledes forhandlingsfasen. Her bliver de kontraktmæssige forpligtelser afklaret, og der forhandles for at sikre, at usikkerheden ved eventuel opportunistisk adfærd minimeres mest muligt. I forhandlingsfasen er det også afgørende for de kontraherende parter at formulere kontraktforholdet så omfattende som muligt for at reducere de fremtidige kontrolomkostninger.81
Den måde, som parterne i et handelsforhold kan benytte for også at sikre, at deres kontrol- og forhandlingsomkostninger minimeres, vil være ved at benytte en mellemmand til at formidle og agere som en hjælp til forhandling. Det er derfor meget vigtigt, at både parterne og mellemmændene ender med at etablere tillid til hinanden, da mellemmandens bistand ellers ikke vil være til meget hjælp under forhandlingsfasen. Især den tidligere nævnte asymmetriske information, som plager både køber og sælger, kræver mellemmandens rådgivning for at formulere en sikker og komplet kontrakt.
Det har traditionelt været meget populært at anvende mellemmænd såsom juridiske og finansielle formidlere, herunder blandt andet banker, som faciliterer selve den monetære transaktion for aktørerne. Det viser dog, at anvendelsen af smartkontrakter kan reducere det fysiske behov for mellemmænd og de omkostninger, som de medfører. Dermed vil det ved at benytte smartkontrakter være muligt for aktører at erstatte anvendelsen af mellemmænd mere effektivt, så omkostningerne forbundet med transaktionen bliver reduceret. Dette har potentiale for at få omkostningerne ved selve forhandlingerne reduceret betydeligt og øge effektiviteten af kontrakten.
0.0.0.0: Sikkerhedsforanstaltning
79 Buterin, (2014)
80 Xxx, Xxxxxxxxx & Xxxx, Xxxx-Xxxx (2019). Mining Pool Manipulation in Blockchain Network Over Evolutionary Block Withholding Attack, IEEE Access, vol. 7, pp. 144230-144244,
81 Eide mfl. (2017)
Tidligere blev det defineret, hvordan smartkontrakter fungerer, og deres formål blev uddybet. Et eksempel på en smartkontrakt er en "hvis-så" funktion, hvor udførelsen af handlingen X udløser handlingen Y. Den effekt og funktion som ”Hvis-så” fortager, er muligt at programmere ind i smartkontrakten, så den anvendes i både forhandlingsfasen og kontrolfasen af en kontrakt. I forhandlingsfasen udgør en betydelig omkostning forhandlingen af en kontrakt, der sigter mod at reducere asymmetrisk information og usikkerhed for begge parter. Det kan være en kompleks proces at forhandle, især hvis der er behov for flere delbetalinger i forbindelse med specifikke dele af transaktionen. Ved hjælp af en smartkontrakt kan disse delbetalinger styres af forudbestemte kriterier, hvilket forenkler forhandlingsprocessen.
Desuden kan smartkontrakter også bruges til automatisk at videregive information til eksterne parter, når specifikke betingelser i kontrakten opfyldes. For eksempel kan en offentlig myndighed automatisk modtage opdateringer, såsom ejendomsregistreringer, når en transaktion gennemføres. Dette sker uden behov for yderligere handling fra parterne eller en mellemmand. En udfordring ved brugen af smartkontrakter er imidlertid de eksisterende regulatoriske rammer. I øjeblikket er det ikke altid lovligt at bruge smartkontrakter som en kanal til at distribuere oplysninger til offentlige myndigheder, hvilket skaber usikkerhed for de involverede parter.82
0.0.0.0: Forhandlingseffektivitet
Brugen af smartkontrakter i forhandlingsprocessen kan potentielt lette investeringer i udviklingsprojekter med højt kapitalbehov. Dette opnås gennem mikrotransaktioner, hvor projektet opdeles i mikroenheder, der repræsenterer mindre punkter, for udførelsen af den ønskede service.83
For eksempel kan et udviklingsprojekt, såsom oprettelsen af en ny app eller et softwareprodukt, tokeniseres via en tokeniseringsplatform. Projektet deles op i mikroenheder, der repræsenterer forskellige dele af udviklingen eller funktionerne i projektet. Dette åbner op for muligheden for flere mindre finansielle aktører til at deltage i finansieringen af projektet, som tidligere var utilgængeligt på grund af høje kapitalkrav.
Denne opdeling i mikroenheder styrker forhandlingspositionen på begge sider af transaktionen. Bestilleren af udviklingsprojektet kan nu forhandle med flere aktører, hvilket reducerer risikoen for at være afhængig af en enkelt stor finansiel partner. Samtidig kan flere investorer, der tidligere var begrænset i deres adgang til finansielle investeringer på grund af kapitalkrav, nu deltage i finansieringen af udviklingsprojekter. Dette muliggør også risikospredning for investorerne og reducerer de samlede omkostninger ved at tiltrække flere aktører til finansiering af udviklingsprojekter.
82 Xxxxxxxxxxxx, Xxxxxx X, (2024, April) DIGITAL ASSETS DOWNLOAD - STABILITY AMID UNCERTAINTY,
Xxxxx Xxxxx, - xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xxx/xx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx/0000/00/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxx- uncertainty
83 Blanche mfl. (2017): Xxxxxxx, Xxxxxxx Xx & Xxxxxxxxx, H Xxxxxx X & Xxxxxxxxx, Xxxxxx, (2017, Juni), Thing-to- thing electricity micro payments using blockchain technology, Department of Engineering Science University West, Trollhättan, Sweden
0.0.0.0: Kontrolomkostninger
Når en aktør har fundet den rette handelspartner og forhandlet den passende kontrakt, står aktøren over for at skulle kontrollere, om de har modtaget det, som der er blevet betalt for. Disse kontrolomkostninger84 vedrører primært bekræftelsen af, om transaktionen er blevet gennemført i overensstemmelse med kontrakten, og om servicen er blevet korrekt udført.
Bekræftelsen af gennemførelsen af projektet, som foregår via en smartkontrakt, er sikret ved hjælp af verifikationsmekanismer i protokollen.85 Der er dog udfordringer med blockchain-strukturen: selvom noget kan verificeres digitalt, betyder det ikke nødvendigvis, at det er blevet korrekt udført i den fysiske verden. Datakvaliteten, der er involveret i transaktionen og verificeret af blockchainen, er afgørende for at sikre, at de fysiske omstændigheder korrekt afspejles.
En anden kontrolomkostning er evalueringsmekanismen, som sigter mod at imødegå asymmetrisk information og de øgede omkostninger ved fremtidig markedsundersøgelse. Dette indebærer, at en aktør offentligt deler deres opfattelse af den kommende transaktion eller handel, hvilket øger opmærksomheden omkring aktøren. Denne viden kan være værdifuld for fremtidige købere, der søger på markedet, især når geografiske eller digitale begrænsninger gør det vanskeligt at foretage en effektiv markedsundersøgelse. Evalueringsmekanismerne udgør en værdifuld informationskilde for kommende købere og sælgere, da de kan reducere deres søgeomkostninger ved at drage fordel af tilgængelig feedback og vurderinger.
Selvom transaktioner via en blockchain kan valideres tilstrækkeligt, og udvekslingen af ejerskab og ydelser mellem parterne kan foregå på en sikker digital måde, er der stadig potentielle usikkerheder i systemet, som fortjener opmærksomhed. Transaktioner af fysiske aktiver, såsom salget af en bil, ved anvendelse af smartkontrakter har et afgørende succeskriterium: transaktionen skal foregå udelukkende via blockchainen. Enhver transaktion, der finder sted uden for blockchainen, vil skabe et brud i transaktionskæden, som smartkontraktens teknologi bygger på, og det kan mindske tilliden til blockchainen samt værdien af de informationer, der indgår, og deres ejerskab. Det er også vigtigt at sikre, at den fysiske overdragelse af aktivet sker, hvilket ikke kan verificeres før efter, at den fysiske handling har fundet sted.
Dette kan føre til ekstra usikkerhed og transaktionsomkostninger ved transaktioner af fysiske aktiver. Det kan også indebære, at for at opretholde transaktionssikkerheden kan det være nødvendigt med et yderligere trin i den fysiske verden for at sikre, at det faktiske aktiv overføres korrekt til den nye ejer, hvilket kan medføre ekstra omkostninger.86 En vigtig kontrolomkostning, som er relevant i alle transaktioner, uanset om de er fysiske eller digitale, er også, om dataene, der er grundlag for transaktionen, er tilstrækkelige og korrekte. Dette er endnu mere relevant i smartkontrakter strukturen. Dette fænomen, kendt som "Garbage in – garbage out", har været en
85 Xxxxxxxxxxx, Xxxx (2020), What is proof of work? Explaining blockchain verification, Xxxxxxxxxx.Xxx - xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xxx/xxxxx/xxxxx-xx-xxxx-xxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx
86 Xxxxxxxx, Xxxxxxxxx & Xxxx, Xxxxxx X. (2016, Revised 2022), Some Simple Economics of the Blockchain, NBER Working Paper No. w22952
udfordring i industrien længe før blockchain-teknologien blev introduceret. For digitale platforme kræver dette ofte en mellemmand til at verificere dataene i en handel eller transaktion, da der ofte vil være en grad af mistillid mellem de handlende parter.87 Blockchain er unik på grund af dens verifikationsmekanismer, men udfordringen ligger stadig i at sikre, at de data, der indgår, er korrekte i forhold til det, de repræsenterer. Dette kan udgøre en sårbarhed for anvendelsen af smartkontrakter, da data fra fysiske aktiver ikke nødvendigvis kan verificeres udelukkende af blockchainen. Dette kan potentielt løses ved at indføre en fysisk mellemmand, der kan bekræfte dataenes nøjagtighed.
En mulig måde at sikre, at data inputtet i blockchainen er tilstrækkeligt og korrekt, vil være ved at benytte Internet of Things (IoT).88 IoT bliver karakteriseres som det fysiske styringssystem, der anvender sensorer-teknologi i en række enheder såsom bygninger, telefoner, GPS-enheder, biler osv., til at indsamle og overføre data til et digitalt system, der er designet til at modtage disse data. IoT vil derfor muliggøre overvågning af forskellige forhold, såsom temperatur og luftfugtighed i en bygning, bevægelsesmønstre hos mennesker eller placeringen af en bil over en given periode, hvis den er udstyret med en sensor. IoT fungerer som en kombination af fysiske sensorer, der sender information til en digital platform via cloud computer.
Sikkerheden omkring IoT er afgørende for at reducere usikkerhed og afhænger af tilliden til de fysiske apparater, integriteten af disse apparater og ægtheden af den indsamlede information, som derefter videreformidles via computerkraft til en blockchain. IoT kan indsamle følsomme data, såsom bevægelsesmønstre og personlige oplysninger, hvilket gør sikkerheden afgørende for at opretholde tilliden hos aktørerne. Fejl eller sikkerhedsbrister i IoT kan føre til mistillid og underminere systemets pålidelighed, hvilket også vil påvirke tilliden til smartkontrakter. En udfordring ved at integrere IoT til styringsformål for at reducere omkostningerne ved en fysisk mægler og for at lade informationen blive verificeret på en blockchain er, at indsamlingen af data kræver betydelig datakapacitet, som en blockchain typisk ikke besidder.89 En mulig løsning er at lade et cloudsystem håndtere lagringen af dataene fra IoT-enhederne og tildele hver information en unik kode, som derefter repræsenterer dataene på blockchainen.
Samlet set muliggør IoT en metode til at forbedre datakvaliteten på en blockchain, men det fjerner ikke behovet for en verifikationsmekanisme, såsom en fysisk mellemmand, da IoT stadig kan være udsat for fejl eller manipulation. Derfor er der stadig behov for yderligere undersøgelser og udvikling for at sikre, at IoT kan integreres effektivt med en blockchain og bidrage til at reducere usikkerheden i transaktioner.90
88 IBM, What is the Internet of Things (IoT)?, - xxxxx://xxx.xxx.xxx/xxxxxx/xxxxxxxx-xx-xxxxxx
89 Xxx, Xxxxxxxx & Xxx, xxxx & Xx, Meng (2019), Blockchain Technology in Internet of Things, (1. Udgave), Springer, side 110-115
90 Xxx mfl., (2019), Side 110
0.0.0.0: Verifikationsmekanismer
Verifikationsmekanismer er det mest centrale element for at sikre tilliden til anvendelsen af smartkontrakter, især når det kommer til kontrakter på offentlige blockchains, hvor brugernes anonymitet er afgørende. Tillid til verifikationsmekanismen er afgørende for at sikre, at transaktionerne på blockchainen er retfærdige og upartiske. Der findes forskellige typer af verifikationsmekanismer, der anvendes i forskellige konsensusprotokoller. Blandt disse anvendes Proof of Work (PoW)91 eller Proof of Stake (PoS).92 Hvor PoW anses som en ressourcekrævende protokol, hvor minearbejdere løser matematiske problemer for at verificere transaktioner og opretholde blockchainen. PoS kræver, at enheder, der ønsker at verificere transaktioner, har et indskud på blockchainen, hvilket giver dem en økonomisk interesse i at opretholde integriteten af systemet.
En anden vigtig konsensusprotokol er Proof of Authority (PoA),93 hvor blockchainens ejere udvælger de enheder, der skal verificere transaktionerne. Dette giver gennemsigtighed, da det er kendt af alle, hvem der udfører verifikationen, og det skaber incitamenter for enhederne til at opretholde deres omdømme ved at udføre verifikationerne korrekt. Uanset hvilken verifikationsmekanisme der anvendes, er det afgørende for aktørerne på blockchainen at forstå, hvordan transaktionerne verificeres, og hvem der udfører denne verifikation. Dette skaber tillid og reducerer risikoen for asymmetrisk information eller svindel.
3.2.2: Markedsstruktur
Xxxxxxxxxxx transaktionsomkostningsteori udgør en vigtig teoretisk ramme for at forstå, hvordan forskellige faktorer påvirker markedsstrukturer og transaktionsomkostninger for parterne. Ifølge teorien påvirkes markedsstrukturen af tre hovedparametre: usikkerhed, frekvens og specificitet.94 Usikkerhed omhandler graden af usikkerhed eller asymmetrisk information mellem transaktionsparterne. Jo større usikkerhed, desto højere vil transaktionsomkostningerne være, da aktørerne er nødt til at bruge ressourcer på at reducere denne usikkerhed gennem forskellige kontrolmekanismer, hvilket ofte fører til øgede omkostninger.
Frekvens refererer til, hvor ofte en given transaktion finder sted. Jo hyppigere transaktioner, desto mere sandsynligt er det, at aktørerne vil investere i at reducere transaktionsomkostningerne gennem etablering af langsigtede relationer eller specialisering. Specificitet handler om graden af specialisering eller skræddersyning af aktiver til en bestemt transaktion. Jo mere specifikke aktiverne er til en given transaktion, desto sværere er det at genbruge dem i andre sammenhænge, hvilket øger transaktionsomkostningerne.
91 Xxx, Xxxxxx (2023, April), Proof of Work vs. Proof of Stake in Cryptocurrency, Highlights in Science Engineering and Technology 39:953-961 - xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxxx/000000000_Xxxxx_xx_Xxxx_xx_Xxxxx_xx_Xxxxx_xx_Xxxxxxxxxxxxxx
00 Xxxxx, Xx. Xxxxxx & Xxxxxx, Mpyana Xxxxxx & Xxxxx, Hoh; (2022), A Comparative Analysis of Proof-of-Authority Consensus Algorithms: Aura vs Clique, IEEE International Conference on Services Computing (SCC), Barcelona, Spain, 2022, pp. 327-332, - xxxxx://xxxxxxxxxx.xxxx.xxx/xxxxxxxx/0000000/xxxxxxxxx#xxxxxxxxx
94 Williamson, (1979)
Anvendelse af smartkontraker og teknologien bag har potentiale til at påvirke disse parametre og dermed bidrage til en mere effektiv markedsstruktur:
1. Usikkerhed: smartkontrakter kan reducere asymmetrisk information og usikkerhed mellem transaktionsparterne ved at tilbyde gennemsigtighed, sikkerhed og pålidelig verifikation af transaktioner.
2. Frekvens: Ved at reducere transaktionsomkostningerne kan smartkontrakter skabe en øget frekvens af transaktioner ved at gøre dem billigere og mere effektive at gennemføre for parterne.
3. Specificitet: Smartkontrakter vil muligvis reducere specificiteten af aktiver ved at gøre dem mere flytbare og genanvendelige i forskellige transaktioner, hvilket potentielt kan reducere transaktionsomkostningerne.
3.3: Omkostningsteori
Det er tidligere blevet etableret, at i Williamsons transaktionsomkostningsteori undersøges, hvordan parter træffer beslutninger om, hvorvidt de skal udføre deres transaktioner på markedet eller internt i virksomheden. Teorien fokuserer på tre centrale områder: frekvens, aktiv specificitet og usikkerhed.
1. Frekvens: Dette handler om, hvor ofte en transaktion finder sted. Enkeltstående og meget specifikke transaktioner foretrækkes ofte på markedet, mens mere hyppige transaktioner kan organiseres internt i virksomheden.
2. Aktiv specificitet: Dette refererer til, hvor specialiserede eller unikke aktiver er til en given transaktion. Jo mere specifikke aktiverne er, desto mere tilbøjelige er de til at blive internaliseret i virksomheden for at undgå tab af specifikke investeringer.
3. Usikkerhed: Dette handler om graden af usikkerhed eller asymmetrisk information mellem transaktionsparterne. Høj usikkerhed kan føre til, at transaktioner internaliseres i virksomheden for at kontrollere og reducere risikoen for opportunistisk adfærd.
Disse tre aspekter er afgørende for at afgøre, om transaktioner bør struktureres hierarkisk, som en hybrid eller gennem markedet. De forskellige governancestrukturer,96 som defineret af Williamson, omfatter højtransaktions-specifikke, semi-specifikke og ikke-transaktionsspecifikke strukturer.
Ændringer i aktiv specificitet og usikkerhed kan føre til ændringer i organiseringen af transaktioner, hvilket kan resultere i en overgang fra hierarkiske strukturer til mere markedsbaserede eller hybridstrukturer.
95 Xxxxxxxxxx, (1979)
96 Williamson, (1979)
3.3.1: Frekvens
Når man har besluttet at gennemføre transaktionen ved hjælp af smartkontrakter, er det krav, at transaktionen bliver verificeret af blockchain-netværket. Denne verifikation, som er uddybet i afsnit 3.3.2.3.2, medfører variable omkostninger afhængigt af markedsforholdene på transaktionstidspunktet og den anvendte konsensusprotokol. Omkostningen ved transaktionen varierer på baggrund af flere faktorer, såsom valget af blockchain og den kompleksitet, som transaktionen har. Det vil sige, når transaktionen er en meget kompleks kontrakt, hvor der er mange faktorer at inddrage, vil transaktionen kræve flere ressourcer end hvis det var en mindre kompleks transaktion. En anden vigtig faktor, det er vigtigt at være opmærksom på ved komplekse transaktioner, er, at der vil opstå en længere verifikationsproces, før selve transaktionen bliver gennemført. Det fremhæves af Coase, at teknologisk udvikling vil have den effekt, at der sker ændringer på prismekanismen, som kan resultere i mindre omkostninger ved anvendelsen af den nye teknologi.97 Dette har den betydning, at når anvendelsen af ny teknologi kan være behjælpelig med at minimere omkostninger ved anvendelse af det frie marked i stedet for at foretage transaktionen internt, kan det føre til en mindre hierarkisk struktur og mere markedsmæssig organisering af transaktioner.
3.4: Usikkerhed
Det er vigtigt at bemærke, at konceptet usikkerhed spiller en afgørende rolle i transaktionsomkostningsteorien98 og har en væsentlig indflydelse på, hvordan aktører vælger at formulere deres transaktioner ved at anvende det frie marked, f.eks. i en hierarkisk tilgang eller en hybrid. Primær usikkerhed vedrører eksterne faktorer såsom force majeure, såsom naturkatastrofer, ændringer i præferencer og regulatoriske risici som lovliggørelsen af kryptovaluta. Sekundær usikkerhed vedrører derimod manglende informationsdeling mellem de økonomiske aktører i transaktionen. Xxxxxxxxxx fremhæver adfærdsusikkerhed som en central del af usikkerhedsdimensionen, især den opportunistiske adfærd, som er grundlaget for hans transaktionsomkostningsteori.
I den næstkommende analyse af usikkerhedsdimensionerne i forhold til anvendelse af smartkontrakter vil fokus være på både den primære og sekundære usikkerhed, samt hvilke adfærdsbaserede usikkerheder, der kan være relevante for transaktionen. Når det kommer til den primære usikkerhed, vil der være særligt fokus på, hvordan anvendelsen af smartkontrakter som betalingsmiddel kan påvirkes af naturkatastrofer og manglen på et klart etableret regulatorisk praksis.99 På den anden side vil de andenrangs usikkerheder dreje sig om selve transaktionssystemet, herunder etablering af tillid i et decentraliseret system og de mekanismer, der anvendes til verifikation. Dernæst er usikkerhed og den fare for at ens kontraherende modpart udviser opportunistisk adfærd.100
97 Coase (1937), side 396-398
98 Williamson, (1979)
99 Williamson, (1985)
100 Williamson, (1985)
3.4.1: Primære Usikkerhed
Primære usikkerhed vedrører aktørernes begrænsede viden om de aktuelle forhold,101 som vedrører de eksterne faktorer, som aktørerne ikke kan forudsige eller kontrollere i deres transaktioner. Dette omfatter ændringer i forbrugernes præferencer, udbrud af en pandemi, teknologisk udvikling, ændringer i de aktuelle regulatoriske omstændigheder og lignende situationer. Her er en uddybning af, hvordan betalingsmidler, volatile adfærd og regulatoriske ændringer kan påvirke anvendelsen af smartkontrakter som den primære usikkerhed:
1. Betalingsmidler: Usikkerheden vedrørende betalingsmidler kan påvirke anvendelsen af smartkontrakter, især hvis der er volatilitet eller usikkerhed omkring værdien af de anvendte kryptovalutaer. Fluktuationer i værdien kan have betydelige konsekvenser for transaktionens økonomiske aspekter, herunder priser, gebyrer og omkostninger ved gennemførelse af transaktionen. Dette kan skabe usikkerhed for de involverede parter og potentielt påvirke deres beslutning om at benytte smartkontrakter.
2. Volatil adfærd: Aktørernes adfærd kan også være en kilde til usikkerhed, især når det kommer til hurtige og uforudsigelige ændringer i markedets dynamik. Volatil adfærd kan føre til svære eller uregelmæssige transaktioner, hvilket kan gøre det vanskeligt at forudsige og kontrollere udfaldet af transaktionen. Dette kan skabe udfordringer for smartkontrakter, da de er afhængige af pålidelige og forudsigelige transaktionsmønstre.
3. Regulatoriske ændringer: Ændringer i den regulatoriske ramme, herunder lovgivning om kryptovalutaer og blockchain-teknologi, kan også påvirke anvendelsen af smartkontrakter. Usikkerhed omkring lovgivningen kan skabe tvivl omkring lovligheden og gyldigheden af transaktioner, hvilket kan påvirke tilliden til smartkontrakter som en pålidelig og sikker løsning. Dette kan også have konsekvenser for adoptionsraten og det generelle miljø for smartkontrakter i økonomien.
3.4.2: Betaling
Når man anvender smartkontrakter til at facilitere en transaktion, bygger incitamentsstrukturen på, at aktøren skaber incitament til verifikationsprocessen ved at betale for den pågældende ydelse med kryptovaluta, især Ethereum, men det kunne også være Bitcoin osv. Disse kryptovalutaer fungerer som betalingsenheden på den anvendte blockchain. Usikkerheden ved disse kryptovalutaer består i, at mange aktører i den finansielle verden anvender dem som et spekulativt aktiv,102 hvilket kan føre til markante kursudsving på relativt kort sigt. På grundlag af smartkontrakter, hvor betalingen faciliteres på blockchainen, er det problematisk for de kontraherende parter, da der er stor risiko for, at den kryptovaluta, som betalingen for den aftalte ydelse/vare, er yderst volatil. Dette kan resultere
101 Xxxxxxxxxx, (1996)
102 Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx Xxxxx & Xxxxxxxx, Xxxx & Xxxxxxxx, Xxxxxxx, (2021, revideret 2022), Cryptocurrency: Speculative Asset and Medium of Exchange, SSRN
i markante omkostninger for den handlende part eller markante fald i omkostningerne, hvis værdien af kryptovalutaen falder markant.103
Problemet med de volatile kryptovalutaer er også anerkendt i kryptoverdenen, og derfor har nogle aktører fundet en løsning ved at skabe "ikke-volatile" kryptovalutaer, kendt som "stablecoins", hvis værdi er fastsat til en stabil valuta som f.eks. USD. Stablecoins104 fungerer som betalingsenheder og reducerer dermed usikkerheden ved transaktioner. En stablecoin som Tether kan anvendes som betalingsmiddel, hvilket eliminerer den usikkerhed, der kan opstå ved handel med volatile kryptovalutaer som Bitcoin og Ethereum.
Ved at bruge stablecoins til transaktioner via blockchain reduceres usikkerheden i forhold til brugen af volatile kryptovalutaer, da stablecoins' værdi er knyttet til en stabil valuta som f.eks. USD.105 Dette bevarer værdien af den modtagne betaling, samtidig med at fordelene ved blockchain- teknologi opretholdes. Det er dog vigtigt at bemærke, at hele risikoen ikke forsvinder, da stablecoins ikke udbydes af nogen centralbank fra noget land, men af private virksomheder, der opbygger en valutareserve for at opretholde, at deres udbudte stablecoin er fastholdt til en officielt udstedt valuta. Der er eksempler, hvor en stablecoin blev "unpegget" og mistede sin faste kursværdi, som den var tilknyttet. Dette skete for stablecoinen "USTC", udstedt af Terra på Ethereum blockchainen, som nu har en værdi på under 1 dollar, som den oprindeligt skulle være fastlåst til.106
3.4.3: Den Legale Usikkerhed
Den juridiske usikkerhed, som er til stede hos aktørerne i en transaktion, er ifølge Xxxxxxxxxxx teori opdelt i to forskellige elementer: "Legal process" og "Legal rules".107
• "Legal process" vedrører det grundlag, som domstolene foretager deres vurderinger på baggrund af. Det indebærer, at domstolene anvender økonomisk teori til at træffe informerede beslutninger. Dette skaber en situation, hvor domstolene er i stand til at nå frem til den korrekte beslutning baseret på deres kendskab til gældende økonomisk teori.
• "Legal rules" omhandler etableringen af forudbestemte udfald for givne handlinger for at minimere den juridiske usikkerhed. Med andre ord handler det om at formulere klare regler, så aktørerne ved, hvilke konsekvenser der følger, hvis de ikke overholder betingelserne i en kontrakt. For eksempel kan en aktør, der ikke lever op til kontraktens betingelser, blive forpligtet til at betale erstatning for manglende opfyldelse af kontrakten.
Samlet set bidrager både "Legal process" og "Legal rules" til at minimere den juridiske usikkerhed i transaktioner ved at sikre, at domstolene har de nødvendige redskaber til at træffe informerede beslutninger, og at der er klare regler, som aktørerne skal følge. Ved transaktioner via
103 Pernice mfl. (2021, revideret 2022)
104 Xxxxxxxx, Xxxxxxxxx & Xxxxxxx, Xxxxx de & Xxxx, Nihar. (2021, Revised 2022), Some Simple Economics of Stablecoins, MIT Sloan Research Paper No. 6610-21
105 Catalini mfl., (2021, Revised 2022)
106 Xxx, Xxxxxx & Xxx, Xxxxxxx & Xxx, Xxxxxxxx, (2023), Dissecting the Terra-LUNA crash: Evidence from the spillover effect and information flow, Finance Research Letters, Volume 53
107 Xxxxxxxxxx, (1996)
blockchainteknologi kan der opstå juridisk usikkerhed, især i forhold til off-chain aktiviteter, hvor det kan være uklart, hvem der er juridisk ejer de overførte fysiske aktiver via blockchainteknologien. Men på nuværende tidspunkt er der også en juridisk usikkerhed i henhold til hvorledes, hvordan smartkontrakter behandles efter loven, samt hvorledes i hvilken grad blockchain teknologien og dets økosystem kan anvendes inden for lovens rammer.
3.4.5: Sekundær Usikkerhed
Sekundær usikkerhed opstår på grund af begrænset viden om handlingerne hos andre økonomiske aktører. 108 Dette påvirker organisatoriske strukturer, da virksomheder er nødt til at kontrollere deres transaktioner så meget som muligt for at minimere risikoen for fejl eller svig. Denne usikkerhed kan have en betydelig indflydelse på, hvordan transaktioner udformes, da virksomheder vil tilpasse deres governance-strukturer for at håndtere denne usikkerhed bedst muligt.
For at håndtere sekundær usikkerhed kan virksomheder implementere forskellige kontrol- og overvågningsmekanismer for at sikre, at transaktionerne udføres på en pålidelig og troværdig måde. Dette kan omfatte interne kontroller, revisioner, kontraktmæssige garantier og andre foranstaltninger, der reducerer risikoen for opportunistisk adfærd eller misforståelser. Derfor har sekundær usikkerhed en direkte indvirkning på virksomhedens governance-struktur, da den påvirker, hvordan virksomheden organiserer og styrer sine aktiviteter for at imødegå risikoen for usikkerhed og mistillid i transaktionerne.109
3.4.6: Transaktionssystemet
I et decentraliseret transaktionssystem som blockchain-teknologien registreres transaktionsoplysninger i en ledger eller en digital regnskabsbog.110 Disse oplysninger gennemgår en valideringsproces, som er defineret i protokollen for den specifikke blockchain og kan variere meget fra blockchain til blockchain.111 Det er afgørende, at dette transaktionssystem sikrer tilstrækkelig sikkerhed, da høj tillid til regnskabsbogen resulterer i lavere transaktionsomkostninger. Dette skyldes, at hvis der er tillid til regnskabsbogen, vil verifikationsomkostningerne være lavere end i tilfælde af manglende tillid, hvilket har en væsentlig effekt på den økonomiske effektivitet og gevinsten ved at anvende smartkontrakter. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt blockchainteknologien er sikker nok til at opretholde denne tillid og de lavere transaktionsomkostninger i en centraliseret struktur eller hybridform for erhvervsdrivende virksomheder.
Når transaktioner udføres på en blockchain, valideres hver enkelt transaktion gennem konsensusprotokoller, der indeholder regler for transaktionsverifikation. Denne verifikationsproces skal sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for at opbygge tillid mellem parterne, der gennemfører transaktioner på blockchain. Blockchainteknologien, med sine automatiserede
108 Xxxxxxxxxx, (1985)
109 Xxxxxxxxxx, (1985)
110 Buterin, (2014)
111 Catalini mfl., (2016, Revised 2022)
verifikationsprocesser og sikre konsensusprotokoller, kan i nogen grad håndtere transaktioner, der tidligere var usikre på grund af manuelle processer.112
3.4.7: Muligheden for overførelse af fysiske aktiver
En af de vigtigste egenskaber ved anvendelsen af smartkontrakter og blockchainteknologien er muligheden for at spore hele historikken på en transaktion helt tilbage til den allerførste transaktion, der blev foretaget på blockchainen.113 Når transaktionen er gennemført samt valideret på blockchainen, er det ikke muligt at ændre den gennemførte transaktion. Dette gør det hovedsageligt umuligt at foretage nogen form for forfalskning, hvilket er en sikkerhedsforanstaltning. Dog kan det også betragtes som en usikkerhed for aktørerne, da det kræver, at den opstillede kontrakt essentielt skal være komplet. Et eksempel på dette er den simple opsætning af en kontrakt, som kan sammenlignes med Excel's "if-funktion".114 Det er en formel, der angiver, at hvis en betingelse er sand, skal handling A udføres, og hvis betingelsen ikke er sand, skal handling B udføres. Dette er en meget præcis funktion, og derfor vil det ikke være let at opsætte komplekse kontrakter, da det øger muligheden for fejl, der kan have utilsigtede konsekvenser for den opstillede kontrakt. Derfor virker smartkontrakter mest hensigtsmæssige til brug i mere konkrete og funktionelle eksekveringer af handler.
3.4.8: Adfærdsmæssige Usikkerheder
Den adfærdsmæssige usikkerhed er et afgørende aspekt af Xxxxxxxxxxx transaktionsomkostningsteori, og den vedrører primært muligheden for, at den anden part i en
112 Xxxxxxxxxx, (1985)
114 Catalini mfl., (2016, Revised 2022)
115 Xxxxx, Xxxx & Xxxxx, Xxxxx & Xx, Xxx & Xxx, Xxxxxxxx, (2023), Demystifying Exploitable Bugs in Smart Contracts, IEEE/ACM 45th International Conference on Software Engineering (ICSE), Melbourne, Australia, 2023, pp. 615-627,
transaktion vil udvise opportunistisk adfærd, hvilket kan påvirke, hvordan parterne vælger at sikre og kontrollere den aftalte transaktion. En væsentlig funktion ved smartkontrakter er deres evne til at forhindre dobbeltforbrug og sikre, at transaktioner kun kan udføres, hvis der er tilstrækkelige midler til rådighed i partnernes wallet.116 Dette reducerer risikoen for opportunisme, da transaktionen ikke kan fuldføres, medmindre den anden part har de nødvendige midler til rådighed for at gennemføre handlen. Selvom denne funktion kan bidrage til at begrænse opportunisme i forbindelse med digitale aktiver, er blockchain-teknologien mere begrænset, når det kommer til overførsel af fysiske aktiver. Usikkerheden ved at anvende blockchain til fysiske aktiver er derfor større, hvilket kan medføre yderligere transaktionsomkostninger for at sikre, at det fysiske aktiv faktisk eksisterer, og at det kun overdrages til den rette part. Derfor foretrækkes det ofte at anvende blockchain til overførsel af digitale aktiver,117 selvom der stadig kan være udfordringer med at validere ejerskab og ægthed af fysiske aktiver repræsenteret via tokens på blockchain.
Aktivspecificitet er en anden faktor, der påvirker transaktionsomkostningerne og refererer til, hvor specifikke investeringer en aktør skal foretage for at gennemføre en bestemt transaktion. I forbindelse med blockchain-teknologi kan der kræves en vis grad af menneskelig aktivspecificitet, både i udviklingen af smartkontrakter og i konstruktionen af tokens, der repræsenterer specifikke aktiver. Dette indebærer at skrive eller programmere smartkontrakter samt designe tokens, hvilket kan øge kompleksiteten og omkostningerne ved transaktionen.
3.4.9: Menneskelig Specifikt Aktiv
Ved anvendelse af smartkontrakter i transaktioner automatiseres mange funktioner, men der kræves stadig menneskelig indgriben, især når det kommer til opsætning af de korrekte betingelser i kontrakterne. Denne menneskelige indgriben indebærer typisk programmering af tokens til at indeholde den korrekte data118 eller udformning af smartkontrakter, hvilket kræver specialiserede færdigheder inden for det specifikke programmeringssprog knyttet til den pågældende blockchain. Derfor udgør denne programmeringskompetence et menneskeligt specifikt aktiv af stor betydning.119
116 Catalini mfl., (2016, Revised 2022)
117 Catalini mfl., (2016, Revised 2022)
118 Catalini mfl., (2016, Revised 2022)
119 Catalini mfl., (2016, Revised 2022)
120 Blanche mfl. (2017)
xxxxxxxxx fordelene ved anvendelsen af smartkontrakter, især når det kommer til at indgå og udføre transaktioner ved hjælp af programmering af smarte kontrakter.
3.4.10: ”Governance” Strukturen
Når det kommer til at vælge den korrekte governancestruktur for virksomheden, afhænger det af de tidligere gennemgåede resultater i analysen, hvor de tre dimensioner,121 der blev fremhævet, spiller en central rolle. Forholdet mellem disse dimensioner er med til at afgøre den relevante governancestruktur for aktøren.122 Smartkontraktens påvirkning af disse dimensioner og deres indbyrdes relationer påvirker, hvordan transaktioner udføres, og dermed hvilke governancestrukturer der er mest hensigtsmæssige at benytte.
I sammenhæng med Xxxxxxxxxxx teorier vil transaktioner blive organiseret i forskellige governancestrukturer afhængigt af aktivspecificiteten og transaktionsusikkerheden.123 Ved lav aktivspecificitet vil transaktioner typisk blive organiseret på et marked, mens stigende aktivspecificitet og lav transaktionsusikkerhed kan føre til en "trilateral governance"124 med en mellemmand involveret. Ved høj aktivspecificitet og stigende usikkerhed kan transaktioner enten organiseres i en bilateral struktur eller i et hierarki.
Blockchainteknologien og smartkontrakter kan således påvirke disse governancestrukturer ved at automatisere verifikationsmekanismer gennem smartkontrakter og tokenisering. Dette kan reducere transaktionsomkostningerne og mindske behovet for en mellemmand i de indgående transaktionsforhold. Implementeringen af blockchainteknologi kan derfor potentielt flytte markedsstrukturerne mod en mere markedsbaseret organisering og reducere behovet for de trilaterale aftaler.
Samlet set indikerer økonomisk forskning,125 herunder Xxxxxxxxxxx teorier, at blockchain-teknologi kan være en ny form for governancestruktur, der ligger mellem markedsstrukturer og hierarkiske strukturer. Dette skyldes teknologiens evne til at tilbyde koordinationsmekanismer fra markedet og organisationsegenskaber fra hierarkiet. Realiseringen af disse effekter kræver dog, at teknologien når et tilstrækkeligt effektivitetsniveau, at regulatoriske rammer udvikles, og at teknologien anvendes på passende transaktioner.
3.4.11: Opsummering Af Transaktionsteori
Det kan konkluderes på baggrund af de tidligere analyser, at anvendelsen af smartkontrakter og blockchainteknologien har potentiale til at reducere transaktionsomkostningerne i overensstemmelse med Xxxxxxxxxxx tre dimensioner. Den mest væsentlige faktor i denne reduktion er automatiseringen af verifikationsmekanismen, som er grundlaget for teknologien. Ved at automatisere informationsudvekslingen mellem handlende parter reduceres usikkerheden, hvilket ofte er en betydelig udfordring ved transaktioner med nye aktører. Det skal dog bemærkes, at
122 Xxxxxxxxxx, (1979)
123 Williamson, (1979)
124 Xxxxxxxxxx, (1979)
125 Williamson, (1979)
teknologien ikke er en universal løsning, da korrekt datainput og udformning af smartkontrakten er afgørende for en vellykket handel og overførsel af aktiver/ydelser. Det kan derfor vurderes at transaktioner af særlig karakter, vil have gevinst ved at blive udført i virksomheden eller specialiserende mellemmænd, som anvender smartkontrakt teknologien, så det bliver baseret på markedsmekanismer. Dette er i tråd med Coase-teoremet, som postulerer, at lave transaktionsomkostninger vil føre til en mere effektiv allokering af ressourcer. Smartkontrakter kan derfor have en betydelig indvirkning på måden, hvorpå økonomiske transaktioner udføres og organiseres, hvilket kan føre til øget effektivitet og innovation inden for forretningsverdenen.
3.5: Eksternaliteter
Eksternaliteter126 i forbindelse med anvendelsen af smartkontrakter kan have forskellige konsekvenser for markedet. En negativ eksternalitet kan opstå, hvis smartkontrakter bruges i industrier, der forårsager miljøforurening, men hvor omkostningerne ved denne forurening ikke afspejles i transaktionsomkostningerne. For eksempel, hvis produktionen af varer ved hjælp af smartkontrakter fører til øget luftforurening, men disse omkostninger ikke er internaliseret af de involverede parter, kan det resultere i negative effekter for samfundet som helhed. På den anden side kan anvendelsen af smartkontrakter også føre til positive eksternaliteter.127
For eksempel, hvis smartkontrakter anvendes til at effektivisere transaktioner i en branche, kan det resultere i øget konkurrence og innovation, hvilket igen kan gavne forbrugerne og øge velfærden i samfundet. Det er vigtigt at undersøge disse eksternaliteter nøje for at sikre, at anvendelsen af smartkontrakter bidrager til positive resultater for samfundet som helhed og ikke medfører uønskede bivirkninger. Dette kan kræve passende regulering og incitamenter for at internalisere omkostningerne ved negative eksternaliteter og fremme positive eksternaliteter.128
3.5.1: Positive Eksternaliteter
Den positive eksternalitet, som kan opstå ved anvendelsen af smartkontrakter i transaktioner, kan være netværkseksternaliteter, der opstår ved forbedret tillid til det anvendte netværk (Blockchain). Det er set før, at udbredelsen af ny teknologi medfører skabelse af fælles værdi for de brugere, der benytter sig af den. Dette vil også være tilfældet med smartkontrakter og blockchain, som vil opleve en øget værdi med større anvendelse af andre aktører, da tilliden til netværket vil vokse. Når flere aktører vælger at anvende denne teknologi, vil det medføre den positive eksternalitet, at der vil være mere likviditet på platformen, hvilket vil gøre det attraktivt for flere aktører at benytte systemet, da de ikke skal bekymre sig om manglende likviditet og muligheden for at trække deres penge ud af systemet. Dette giver også flere brugere lettere adgang til kapitalallokering og muligheden for at udnytte investeringsmuligheder.
Ligeledes, hvis flere aktører begynder at anvende smartkontrakter og bliver en del af det økosystem, som blockchain i virkeligheden er, vil det betyde, at der kan opstå endnu mere tillid til teknologien
126 Eide mfl. (2017), side 140-160
127 Eide mfl. (2017), side 140-160
128 Eide mfl. (2017), side 140-160
og brugerne. Dette skyldes, at der vil opstå større gennemsigtighed og sikkerhed, når flere anvender teknologien. Det er også vigtigt at bemærke, at mange blockchains er offentligt tilgængelige, hvilket betyder, at brugerne vil være med til at udvikle og stemme om den retning, udviklingen skal tage.129 Samlet set kan positive netværkseksternaliteter være med til at skabe et dynamisk og værdifuldt økosystem omkring smartkontrakter og blockchain-teknologien. Jo flere aktører der deltager, desto større er potentialet for innovation, vækst og effektivitet på platformen. Dette kan bidrage til at fremme adoptionen af teknologien og realisere dens fulde potentiale som et effektivt og pålideligt transaktionssystem.130
3.5.2: Negative Eksternaliteter
I den tidligere analyse blev det noteret, at selve det transaktionssystem, som smartkontrakter anvender, indeholder flere faktorer, der kan skabe usikkerhed for de forskellige aktører. Selvom det er muligt for teknologien at verificere data, er det stadig ikke muligt automatisk at godkende den importerede data som korrekt. Data, som kontrakterne er baseret på, er oftest eksterne data, der importeres ude fra blockchain-teknologien, og det er derfor problematisk at sikre datakvaliteten,131 som er nødvendig for, at verifikationsmekanismen skal fungere optimalt. Blockchain-teknologien kan via sin konsensusprotokol verificere ejerskab og transaktioner. Dog kræver denne verifikation ressourcer fra de involverede parter, som skal bekræfte og indlejre informationen i blockchainen.
Ejerskab er derfor afhængig af validiteten af den data, der bliver verificeret. Dårlig datakvalitet kan forurene systemet og underminere tilliden til teknologien.
Som tidligere angivet er det klassiske eksempel på hvad en negativ eksternalitet i erhvervslivet, som er den luftforurening som en fabrik udleder ved dens almene produktion, hvor fabrikkens ageren forurener luftenkvaliteten og skader omkringliggende personer. På samme måde kan dårlig datakvalitet på en blockchain medføre eksterne omkostninger for de handlende parter, da de må bruge ekstra ressourcer på at sikre validiteten af den data, de handler virtuelt. Dette kan resultere i øgede transaktionsomkostninger eller endda forhindre effektive handler.
Eksternaliteter bliver handlet forskelligt, som afhænger af hvilken teoretisk metode der anvendes. Hvor de to modpoler udspringer fra Coase-teoremet og Pigous tilgang til eksternaliteter132 via statslig intervention.
3.5.3: Behandling Af Eksternaliteter
Pigous tilgang til eksternaliteter er baseret på idéen om at internalisere de eksterne omkostninger eller fordele, så de afspejles i de private beslutninger og incitamenter. Når de private omkostninger ved en handling er lavere end de samfundsmæssige omkostninger133 (negativ eksternalitet), fører dette til overforbrug af ressourcer, da den person eller virksomhed, der forårsager eksternaliteten,
129 Catalini mfl., (2016, Revised 2022)
130 Catalini mfl., (2016, Revised 2022)
131 Xxx mfl., (2019)
132 Xxxxx, Xxxxxx Xxxxx, (1932), The Economics of Welfare. London, MacMillan. (4. Udgave) & Xxxxx, Xxxxxx X. (1988), The Firm, the Market, and the Law, University of Chicago Press; Reprint edition (February 15, 1990)
133 Pigou, (1932) & Coase, (1988)
ikke betaler for de fulde omkostninger. For at internalisere denne eksternalitet foreslår Pigou at pålægge en skat svarende til de samfundsmæssige omkostninger, hvilket øger de private omkostninger og dermed reducerer overforbruget.134 På den anden side, når den private nytte er lavere end den samfundsmæssige (positiv eksternalitet), fører dette til underforbrug af ressourcer, da den person eller virksomhed, der modtager den positive eksternalitet, ikke får den fulde fordel af aktiviteten. I dette tilfælde foreslår Pigou at give tilskud eller incitamenter for at øge den private nytte og dermed øge aktiviteten. Pigous tilgang indebærer altså en form for intervention fra staten for at korrigere markedssvigtet forårsaget af eksternaliteter, enten ved at pålægge skatter eller yde tilskud for at internalisere de eksterne omkostninger eller fordele. Dette skaber incitamenter for aktørerne til at internalisere eksternaliteterne i deres beslutningsprocesser og dermed opnå en mere effektiv ressourceallokering.135
Hvor til modsætning til Piguo, så anser Coase, at løsningen til den negative eksternalitet, består i en korrektion af den ineffektive fordeling af ejendomsrettighederne, 136 så det ikke bliver nødvendigt at der forekommer statslige indgreb for at opnå den optimale løsning. Han mener, at effektiv forhandling vil finde sted mellem parterne uden behov for beskatning og belønning. Coase påpeger også, at Pigou tilgang ikke inkludere de statslige omkostninger som staten pådrager sig ved pålægning af skatter på visse aktiviteter.137
Xxxxx'x tilgang til eksternaliteter fokuserer på betydningen af klart definerede ejendomsrettigheder og effektive forhandlinger mellem parterne for at løse problemet med eksternaliteter. Han argumenterer for, at hvis ejendomsrettighederne er klart definerede,138 og transaktionsomkostningerne er lave nok, vil de berørte parter kunne forhandle og nå frem til en effektiv løsning uden behov for statslig intervention. Ifølge Xxxxx er det afgørende at forstå, at når der er eksternaliteter til stede, er det ikke nødvendigvis et markedssvigt, men snarere et spørgsmål om dårligt definerede ejendomsrettigheder. Han hævder, at hvis transaktionsomkostningerne er lave, vil de berørte parter kunne indgå i forhandlinger om at internalisere eksternaliteterne og opnå en effektiv løsning.
Coase påpeger også nogle af ulemperne ved Pigous tilgang, herunder de omkostninger, som staten pådrager sig ved at pålægge skatter og yde tilskud. Han argumenterer for, at disse omkostninger skal tages i betragtning, når man vurderer effektiviteten af statslig intervention i forbindelse med eksternaliteter.139 Samlet set foreslår Coase, at effektive forhandlinger og klart definerede ejendomsrettigheder kan være en mere effektiv løsning på problemet med eksternaliteter end statslig intervention gennem skatter og tilskud. Dette perspektiv understreger vigtigheden af institutionelle rammer og forhandlingsprocesser i løsningen af komplekse økonomiske problemer.
134 Pigou, (1932) & Coase, (1988)
135 Pigou, (1932) & Coase, (1988)
136 Pigou, (1932) & Coase, (1988)
137 Pigou, (1932) & Coase, (1988)
138 Pigou, (1932) & Coase, (1988)
Begge tilgange har deres fordele og ulemper. Coases synspunkt understreger behovet for effektive forhandlinger og reducerede transaktionsomkostninger, mens Pigous tilgang fokuserer på at internalisere eksternaliteter gennem statslig intervention. Et kompromis findes i det betingede normative Coase-teorem, som har målet at minimere transaktionsomkostninger gennem lovgivning, så private aftaler kan indgås i videst muligt omfang.140
3.6: Økonomisk Delkonklusion
Den økonomiske analyse sker grundet behovet for at forstå de komplekse dynamikker, der eksisterer i økonomiske transaktioner, herunder asymmetrisk information og de omkostninger, der er forbundet hermed. Asymmetrisk information opstår, når en part i en transaktion har mere information end den anden, hvilket kan føre til ineffektivitet og øgede omkostninger ved at finde, forhandle og kontrollere information.
Smartkontrakter og blockchain-teknologi har vist sig at være potentielle løsninger på disse udfordringer. Ved at udnytte blockchain-teknologiens stærke verifikationsmekanisme kan smartkontrakter minimere transaktionsomkostninger ved at reducere informationsasymmetrien mellem de handlende parter. Dette kan potentielt ændre markedsstrukturerne ved at skabe incitamenter for mere markedsbaserede transaktioner frem for virksomhedsbaserede transaktioner, som tidligere var mere almindelige.
Det er dog vigtigt at bemærke, at blockchain-teknologien kun kan verificere transaktioner i systemet og ikke det data, der ligger til grund for transaktionen uden for kæden. Dette kan føre til udfordringer med hensyn til datakvalitet og validitet, hvilket kan underminere tilliden til teknologien og forringe dens verifikationsmekanisme.
En interessant konsekvens af blockchain-teknologien er forekomsten af netværkseksternaliteter, hvor værdien af netværket stiger med antallet af brugere. Dette skaber incitamenter for flere aktører til at deltage i økosystemet, hvilket yderligere kan styrke tilliden til teknologien og forbedre dens effektivitet.
På den anden side kan dårlig datakvalitet udgøre en negativ eksternalitet, der forringer systemets verifikationsmekanisme og øger transaktionsomkostningerne. Dette kan kræve intervention fra myndighederne for at sikre datakvaliteten og opretholde tilliden til teknologien. I forhold til økonomiske teorier om eksternaliteter er der forskellige tilgange til, hvordan de skal håndteres. Pigous tilgang indebærer statslig intervention gennem skatter og tilskud for at internalisere eksternaliteterne, mens Xxxxx argumenterer for effektiv forhandling om ejendomsrettigheder som løsningen på problemet. En balance mellem disse tilgange kan muligvis opnås gennem det betingede normative Coase-teorem, som søger at minimere transaktionsomkostninger gennem lovgivning og forhandlinger.
Samlet set kan smartkontrakter og blockchain-teknologien bidrage til en reduktion af transaktionsomkostninger og fremme mere effektive markedsstrukturer. Statslig intervention kan være nødvendig for at håndtere udfordringer med datakvalitet og eksterne virkninger, men det er vigtigt at sikre, at omkostningerne ved interventionen ikke overstiger de potentielle fordele. Dette kan bidrage til at skabe et mere effektivt og tillidsfuldt økonomisk miljø baseret på smartkontrakter og blockchain-teknologi.
Kapitel 4 Integreret Analyse
Det vil nu blive undersøgt, hvordan de retspolitiske spørgsmål, der blev berørt i den tidligere analyse, påvirker behovet for ændringer i den gældende ret, samt om anvendelsen af smartkontrakter har fremtidige perspektiver i Danmark under hensyntagen til danske retsprincipper.
Den tidligere juridiske analyse fastslog, at smartkontrakter er underlagt de samme love og retsprincipper som traditionelle kontrakter. For at forstå den juridiske ramme for smartkontrakter er det afgørende at sammenholde denne konstatering med resultatet af den økonomiske analyse. Ifølge transaktionsteorien, som blev belyst i den økonomiske analyse, er den største omkostning ved anvendelse af smartkontrakter knyttet til usikkerheden ved en ufuldkommen kontrakt samt den usikkerhed, der omgiver, hvordan domstolene vil behandle tvister i sager vedrørende smartkontrakter. Det er nødvendigt at perspektivere omkring loyalitetsprincippets rolle i smartkontrakter og dets påvirkning af parternes forventninger og den økonomiske effektivitet.
Domstolene skal fortsat afveje retlig fleksibilitet mod parternes forudsigelighed, samtidig med at de tager højde for smartkontrakternes unikke karakter og den teknologiske udvikling.
Det er afgørende, at domstolene sikrer en økonomisk fornuftig behandling af smartkontrakter, hvor hensynet til parternes forventninger og den samlede velfærd vejes mod hinanden. Dette kræver en individuel vurdering i hver enkelt sag for at sikre retssikkerhed og retfærdighed, samtidig med at ineffektive kontrakter undgås.
I en retspolitisk kontekst må der derfor opfordres til, at domstolene foretager en afbalanceret vurdering af smartkontrakter, der sikrer en retfærdig og effektiv anvendelse af retsprincipperne. Dette vil bidrage til at fremme tilliden til smartkontrakter og styrke deres rolle i det moderne kommercielle landskab. Ved at etablere et solidt fundament af præcedens og retlige retningslinjer kan domstolene bidrage til at skabe en stabil og forudsigelig juridisk ramme for smartkontrakter, hvilket igen vil fremme innovation og vækst inden for denne teknologiske sektor.
Når domstolene fastlægger præcedens i sager om smartkontrakter, er det afgørende for brugerne af disse kontrakter at have klare retningslinjer for, hvordan deres sager vil blive behandlet. Dette giver en vis grad af forudsigelighed og sikkerhed for parterne, hvilket er afgørende for tilliden til og adoptionen af smartkontrakter i kommercielle transaktioner. Ved at etablere retningslinjer og præcedens i retten kan domstolene bidrage til at mindske usikkerheden omkring smartkontrakter og skabe et mere modent og stabilt marked for denne teknologi.
I forlængelse heraf er det også vigtigt, at domstolene er opmærksomme på den unikke karakter af smartkontrakter og de teknologiske udfordringer, de kan præsentere. Smartkontrakter adskiller sig fra traditionelle kontrakter ved at være automatiserede og selvudførende, hvilket stiller særlige krav til forståelsen af deres juridiske og tekniske funktion. Domstolene skal derfor være rustet til at håndtere komplekse teknologiske spørgsmål og træffe informerede beslutninger i sager om smartkontrakter.
Samtidig bør domstolene også være opmærksomme på de potentielle økonomiske konsekvenser af deres afgørelser om smartkontrakter. I en tid med øget digitalisering og automatisering af økonomiske transaktioner er det afgørende at sikre, at retssystemet understøtter og fremmer
innovation og vækst. Domstolene bør derfor tage hensyn til de bredere økonomiske implikationer af deres afgørelser og bidrage til at skabe et retligt miljø, der er gunstigt for udviklingen og adoptionen af smartkontrakter.
Desuden bør domstolene også overveje, hvordan de kan bidrage til at fremme anvendelse af smartkontrakter. Mens smartkontrakter har potentiale til at øge effektiviteten og gennemsigtigheden i kommercielle transaktioner, er det også vigtigt at sikre, at de ikke forstærker eksisterende uligheder eller skaber nye barrierer for adgang til retfærdighed. Domstolene bør derfor være opmærksomme på de sociale og økonomiske konsekvenser af deres afgørelser og arbejde for at udviklingen og anvendelsen af teknologien.
Samlet set er der behov for en holistisk tilgang til retsvæsenets behandling af smartkontrakter, der tager højde for de juridiske, teknologiske og økonomiske udfordringer, de repræsenterer. Ved at etablere klare retningslinjer og præcedens kan domstolene bidrage til at skabe et stabilt og effektivt retssystem, der fremmer tilliden til og adoptionen af smartkontrakter i det moderne kommercielle landskab.
4.1: Delkonklusion
På baggrund af den tidligere juridiske og økonomiske analyse af smartkontrakter kan vi konkludere, at der er et presserende behov for en dybdegående forståelse af den juridiske ramme og de økonomiske konsekvenser ved anvendelsen af smartkontrakter. Selvom smartkontrakter er underlagt de samme love og retsprincipper som traditionelle kontrakter, eksisterer der stadig udfordringer i forhold til retssikkerhed, retfærdighed og økonomisk effektivitet. I denne sammenhæng spiller domstolene en afgørende rolle i etableringen af præcedens og retlige retningslinjer for behandlingen af smartkontrakter. Disse retningslinjer er af fundamental betydning for tilliden til og adoptionen af denne teknologi i det moderne kommercielle landskab. En afbalanceret tilgang er nødvendig for at sikre en retfærdig og effektiv anvendelse af retsprincipperne, samtidig med at tilliden til smartkontrakter som et værdifuldt redskab i kommercielle transaktioner fremmes. Det er afgørende at adressere de juridiske og økonomiske udfordringer i forbindelse med smartkontrakter for at opnå en mere stabil og forudsigelig ramme for deres anvendelse. Dette indebærer en nøje overvejelse af spørgsmål om retssikkerhed, retfærdighed og økonomisk effektivitet, såvel som en omhyggelig udvikling af præcedens og retningslinjer fra domstolene.
Derudover er det væsentligt at inddrage en bred vifte af interessenter, herunder juridiske eksperter, økonomer, teknologiske specialister og erhvervsaktører, i udviklingen af retningslinjer og præcedens for smartkontrakter. Dette vil bidrage til at sikre, at de retlige og økonomiske konsekvenser af smartkontrakter behandles på en holistisk og omfattende måde. Samlet set er der et klart behov for en integreret tilgang til håndtering af smartkontrakter, der adresserer både deres juridiske og økonomiske dimensioner. Ved at etablere en stabil og forudsigelig ramme for anvendelsen af smartkontrakter kan vi fremme tilliden til denne teknologi og realisere dens fulde potentiale som et værdifuldt redskab i moderne kommercielle transaktioner.
Kapitel 5: Opsummerende Konklusion
På baggrund af de tidligere analyser og delkonklusioner, vil det være muligt at foretaget en opsummerende konklusion på de punkter og udfordringer som der er blevet konstateret i de tidligere afsnit. Smartkontrakter vil efter dansk ret skulle behandles som alle andre kontrakts-typer og former indgået, som vil betyde, at den almene kontraktsret og retspraksis vil findes anvendeligt. Dog som angivet tidligere, er det ikke her, hvor eventuelle problemstilling vil opstå, men når der opstår tvister mellem de kontraherende parter og det derfor skal foretages tvist løsning på den indgået smartkontrakt, da den indgået smartkontrakt altid vil gøre det som den er blevet programmet til og derfor når parterne ikke mener at kontrakten har gjort, hvad der var hensigten, så har den gjort, hvad den var programmeret til, som vil resultere i at fortolkningslæren og forudsætningslæren skal anvendes når der opstår problemer i selve kontrakten. Et andet meget væsentligt problemområde ved anvendelsen af smartkontrakter når der opstår tvister er baseret på værnetings vurderingen, når der ikke er indgået en gyldig værnetingsaftale i kontrakten, da en smartkontrakt operer på blockchainen som et digital og ikke har noget hjemsted og derfor vil være besværligt at identificeres det korrekte værneting især, hvis det ikke vides hvem der ejer den nøgle som kontrakten er indgået med.
Ligeledes på baggrund af den økonomiske analyse, hvor det primære fokus er på den gevinst som de kontraherende kan opnå ved at anvende smartkontrakter i deres erhvervsudførelse, idet at smartkontrakten har mulighed for at sænke de transaktionsomkostninger som de måtte have ved at fjerne dyre mellemmænd i transaktionsleddet, da selve smartkontrakten er en mellemmand i sig selv, ved at argere formidler for de kontraherende parter, ved at foretage selve transaktionen og betalingsformidlingen, dog er det vigtigt at notere at på nuværende punkt, at dette kun er tænkeligt, da anvendelsen af smartkontrakter og fjernelsen af tredjemand, vil resultere i at de andre transaktionsomkostninger som informationssøgning og usikkerhed vil bliver større, da det er besværligt at, vide hvem modparten, hvis transaktionen udelukkende sker digitalt, og det derfor bliver nødvendigt at anvende en tredjemand til nogen andet end tidligere
Derfor når konklusionerne fra den juridiske og økonomiske analyse, fremstår det at det største problem for at anvendelsen og udbredelsen af smartkontrakter, fremgår af de højere transaktioner omkostninger det vil medføre for at sikre at smartkontrakten bliver programmet optimalt, så de udfører den funktion som det var tiltænkt og ikke kun hvad den er programmeret til. Ligeledes vil det også være en stor usikkerhed og derved omkostninger i henhold til hvorledes til den usikre situation om hvordan parterne er stillet når det vedrører håndtering af problem, fyldte smartkontrakter eller når andre former for tvister opstår i kontraktforholdet og derfor kræver retslig indblanding.
Samlet set er der potentielt fordele ved at anvende smartkontrakter, så længe der ikke opstår tvister eller andre konflikter på kort sigt. Dog er det nødvendigt med en mere stabil retsstilling og etablering af retspraksis på området for at sikre, at overgangen til smartkontrakter faktisk medfører fordele for de involverede parter.
Litteraturliste
Artikler, rapporter mm:
Xxxxxxx, (1970): Xxxxxxx, Xxxxxx X (1970). The Market for “Lemons”: Quality Uncertainty and Market mechanism, The Quarterly Journal of Economics, The MIT press vol. 84 No. 3
Arrow (1969): Xxxxx, Xxxxxxx. J. (1969). The organization of economic activity: issues pertinent to the choice of market versus nonmarket allocation. The analysis and evaluation of public expenditure: the PPB system, 1, 59-73.
Blanche mfl. (2017): Xxxxxxx, Xxxxxxx Xx & Xxxxxxxxx, H Xxxxxx X & Xxxxxxxxx, Xxxxxx, (2017, Juni), Thing-to-thing electricity micro payments using blockchain technology, Department of Engineering Science University West, Trollhättan, Sweden
Buterin (2014): Xxxxxxx, Xxxxxxx (2014), Ethereum: A Next-Generation Smart Contract and Decentralized Application Platform. xxxxx://xxxxxxxx.xxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx- pdf/Ethereum_Whitepaper_-_Buterin_2014.pdf
Catalini mfl., (2016, Revised 2022): Xxxxxxxx, Xxxxxxxxx & Xxxx, Xxxxxx X. (2016, Revised 2022), Some Simple Economics of the Blockchain, NBER Working Paper No. w22952
Catalini mfl., (2021, Revised 2022): Xxxxxxxx, Xxxxxxxxx & Xxxxxxx, Xxxxx de & Xxxx, Nihar. (2021, Revised 2022), Some Simple Economics of Stablecoins, MIT Sloan Research Paper No. 6610-21
Castelluccio, (2024): Xxxxxxxxxxxx, Xxxxxx X, (2024, April) DIGITAL ASSETS DOWNLOAD - STABILITY AMID UNCERTAINTY, Xxxxx Xxxxx, -
xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xxx/xx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx/0000/00/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxxx-xxxxxxxxx- amid-uncertainty
Ciborra, (1983): Xxxxxxx, Xxxxxxx X, (1983), Markets, bureaucracies and groups in the information society: An institutional appraisal of the impacts of information technology, Information Economics and Policy, Volume 1, Issue 2, Pages 145-160,
Coase (1937): Xxxxx, Xxxxxx X. (1937) The Nature of the Firm. Economica, 4, 386-405. xxxx://xx.xxx.xxx/00.0000/x.0000-0000.0000.xx00000.x
Coase (1960): Xxxxx, Xxxxxx X. (1960). The Problem of Social Cost. The Journal of Law & Economics, 3, 1–44. -xxxx://xxx.xxxxx.xxx/xxxxxx/000000
Coase, (1988): Xxxxx, Xxxxxx X. (1988), The Firm, the Market, and the Law, University of Chicago Press; Reprint edition (February 15, 1990)
Duke (2019): Xxxx, Xxxx (2019) "What Does the CISG Have to Say About Smart Contracts? A Legal Analysis," Chicago, Journal of International Law: Vol. 20: No. 1, Article 4
Xxxx.xx, Djøf Forlag, Hjemmeside, tjekket 14.05.2024 - xxxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxxx-xxx/xxxxxx/0/
Garnett (2023): Xxxxxxx, X. Grace (2023, Maj 18). How smart contracts work with blockchain: A step-by-step guide. Encyclopedia Britannica. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xxx/xxxxx/xxx-xxxxx- contracts-work
Gautier Mfl. (2015, April):Xxxxxxx, Xxxxxx & Xx, Xx & Xxxxxxxx, Xxxxxx, (2015, April), Marketmaking Middlemen, JEL Classification Number:D4, F1, G2, L1, L8, R1 - xxxxx://xxx.xxxxxx.xxx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/0000-00/Xxxxxxxx.xxx
Hacken (2022), Top pitfalls of Web 3.0 Smart Contracts Security, xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxxxxx/xxx- pitfalls-of-web-3-0-smart-contracts-security/
IBM, What is the Internet of Things (IoT)?, - xxxxx://xxx.xxx.xxx/xxxxxx/xxxxxxxx-xx-xxxxxx
Islam mfl. (2022): Islam, Md. Xxxxxx & Xxxxxx, Mpyana Xxxxxx & Xxxxx, Hoh; (2022), A Comparative Analysis of Proof-of-Authority Consensus Algorithms: Aura vs Clique, IEEE International Conference on Services Computing (SCC), Barcelona, Spain, 2022, pp. 327-332, - xxxxx://xxxxxxxxxx.xxxx.xxx/xxxxxxxx/0000000/xxxxxxxxx#xxxxxxxxx
Kare (2024): Xxxx, Xxxxxxxx (2024, Februar), Real World Asset Tokenization: What is it and how does it work?, Medium - xxxxx://xxxxxx.xxx/xxxxxxxxx/xxxx-xxxxx-xxxxx-xxxxxxxxxxxx-xxxx-xx-xx- and-how-does-it-work-c2a3b54e1c30
Xxx mfl., (2019): Xxx, Xxxxxxxxx & Xxxx, Xxxx-Xxxx (2019). Mining Pool Manipulation in Blockchain Network Over Evolutionary Block Withholding Attack, IEEE Access, vol. 7, pp.
144230-144244, - xxxxx://xxxxxxxxxx.xxxx.xxx/xxxxxxxx/xxxxxxxx/0000000
LCX Team: Smart Contract Wallet Explained, (2023, December) - xxxxx://xxx.xxx.xxx/xxxxx- contract-wallet-explained/
Xxx mfl. (2023): Xxx, Xxxxxx & Xxx, Xxxxxxx & Xxx, Xxxxxxxx, (2023), Dissecting the Terra- LUNA crash: Evidence from the spillover effect and information flow, Finance Research Letters, Volume 53
Legge (2024): Xxxxx, Xxxxxxxx (Januar 2024), Smart Contracts: What are They and how do they Work? Koinly - xxxxx://xxxxxx.xx/xx/xxxx/xxxxx-xxxxxxxxx/
Levi mfl. (2018): Xxxx, Xxxxxx X & Xxxxxx, Xxxx X, (2018, Maj 26), An Introduction to Smart Contracts and Their Potential and Inherent Limitations, An Introduction to Smart Contracts and Their Potential and Inherent Limitations - xxxxx://xxxxxxx.xxx.xxxxxxx.xxx/0000/00/00/xx- introduction-to-smart-contracts-and-their-potential-and-inherent-limitations/
Xxx, (2023): Xxx, Xxxxxx (2023, April), Proof of Work vs. Proof of Stake in Cryptocurrency, Highlights in Science Engineering and Technology 39:953-961 - xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxxx/000000000_Xxxxx_xx_Xxxx_xx_Xxxxx_xx_Xxxxx_xx_Xxxxx ocurrency
Mashhour mfl., (2023): Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxx & Xxxx, Xxxxx Xxxxxxx Xxx & Xxxx, Xxx Xxxxxx Xxxx (2023; December), Legal and Regulatory Aspects of Smart Contracts: A Systematic
Review, Eurasian Journal of Management & Social Sciences 4(2):156-172 - xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxxx/000000000_Xxxxx_xxx_Xxxxxxxxxx_Xxxxxxx_xx_Xxxxx_X ontracts_A_Systematic_Review
Mik (2017): Xxx, Xxxxx (2017), "Smart contracts: terminology, technical limitations and real world complexity". Law, Innovation and Technology. 9. 1-32.
Montevirgen, (2020): Xxxxxxxxxxx, Xxxx (2020), What is proof of work? Explaining blockchain verification, Xxxxxxxxxx.Xxx - xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xxx/xxxxx/xxxxx-xx-xxxx-xxxxxxxxxx- verification
Mouton (2019: Xxxxxx, Xxxxxx (2021) "Regulating Smart Contracts in the Domain of Financial Trading," California, Western Law Review: Vol. 57 : No. 2 , Article 13. - xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xxx.xxxx.xxx/xxx/xxxxxxxxxxx.xxx?xxxxxxxx0000&xxxxxxxxxxxx
Xxxxxxxx, (2008): Xxxxxxxx, Xxxxxxx, (2008), Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System, - xxxxx://xxxxxxx.xxx/
Pernice mfl. (2021, revideret 2022): Pernice, Xxxxxx Xxxxxx Xxxxx & Xxxxxxxx, Xxxx & Xxxxxxxx, Xxxxxxx, (2021, revideret 2022), Cryptocurrency: Speculative Asset and Medium of Exchange, SSRN
Raskin (2017): Xxxxxx, Xxx (2017), THE LAW AND LEGALITY OF SMART CONTRACTS, CITE AS: 1 GEO. L. TECH. REV. 305 (2017)
Savin (2018): Xxxxx Xxxxxx, “Blockchain, Digital Transformation and the Law: What Can We Learn from the Recent eals?” Paper presented at Maritime Contracts Seminar, Frederiksberg, Denmark.
Savelyev (2016): Xxxxxxxx, Xxxxxxxxx (2016): Smart Contracts 2.0: "Smart" Contracts as the beginning of the end of classic contract law, side 15-18.
Xxxxxxx, (1961): Xxxxxxx, Xxxxxx, (1961, Juni), The Economics of Information. The University of Chicago Press Journals. Vol. 69, No. 3
Xxxxx, Xxxx. (1994). Smart Contracts. xxxxx://xxx.xxx.xxx.xxx.xx/xxx/Xxxxxxx/XxxxxxxxxxxXxXxxxxx/XXXXX/Xxxxxxxxxx/XXXxxxxxxxxxx ol2006/xxxxx.xxxx.xxx.xxx/xxxxx.xxxxxxxxx.xxxx
The Smart Contracts Alliance: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx/
The Smart Contracts Alliance: SMART CONTRACTS: Is the Law Ready?, (2018, September), Chamber of Digital Commerce xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx.xxxx.xxx/xx- content/uploads/2018/08/Smart-Contracts-Whitepaper.pdf
Toit, (2024): Xxxx, Xxxxxxxx xx, (February 2024), How to Xxxxx Xxxxxxx Address Owners: The Path to Identity Tracking, Coinpaper - xxxxx://xxxxxxxxx.xxx/0000/xxx-xx-xxxxx-xxxxxxx-xxxxxxx-xxxxxx- the-path-to-identity-tracking
Xxxxxxxxxx (1973): Xxxxxxxxxx, Xxxxxx X. (1973). Markets and Hierarchies: Some Elementary Considerations. The American Economic Review, 63(2), 316–325. xxxx://xxx.xxxxx.xxx/xxxxxx/0000000
Xxxxxxxxxx (1979): Xxxxxxxxxx, Xxxxxx X. (1979), Transaction cost economics: The governance of contractual relations´, Journal of Law and Economics, The University of Chicago Press, 22(2): 233- 61
Xxxxxxxxxx (1985): Xxxxxxxxxx, Xxxxxx X. 1985. The Economic Institutions of capitalism – Firms, markets, Relational Contracting. England: China Social Science Publishing Xxxxx, Xxxxxxxxxx Books Ltd,
WorldCoin, Whitepaper - xxxxx://xxxxxxxxxx.xxxxxxxxx.xxx/
Xx, Xxxxxxx, WisdomTree, July 2021; “Ethereum’s History: From Zero to 2.0” - xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxxx/xxxx/0000/00/00/xxxxxxxxx-xxxxxxx-xxxx-xxxx-xx-00
Xxxxx, mfl. (2023): Xxxxx, Xxxx & Xxxxx, Xxxxx & Xx, Xxx & Xxx, Xxxxxxxx, (2023), Demystifying Exploitable Bugs in Smart Contracts, IEEE/ACM 45th International Conference on Software Engineering (ICSE), Melbourne, Australia, 2023, pp. 615-627,
Bøger:
Andersen mfl. (2022): Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxx & Xxxxxx, Xxxxx B0 (2022), Aftaler og mellemmænd, (8. Udgave), Karnov Group Denmark A/S
Eide mfl. (2017): Xxxx Xxxxxx & Xxxxxxx, Xxxxx (2017), Rettsøkonomi, (8. Udgave), Cappelin akademisk forlag.
Finck (2018): Xxxxx, Xxxxxxx, Blockchain Regulation and Governance in Europe, (1. Udgave) Cambridge University Press
Xxxxxxx, bind 1 (1997): Xxxxxxx, Xxxxxxxxx, (1997), Økonomisk metodologi Bind 1: Virksomhedsteori og industriøkonomi, (2. udgave, 1 oplag), Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Xxxxxxx, bind 2 (1997):Xxxxxxx, Xxxxxxxxx, (1997), Økonomisk metodologi Bind 2: Virksomhedsteori og industriøkonomi, (2. udgave, 1 oplag), Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Xxxxxxxxx og Xxxxxxx (2019): Xxxxxxxxx, Xxxx og Xxxxxxx, Xxxx, (2019), EU ret, (7. reviderede udgave, 2 oplag), Karnov Group.
Pigou, (1932): Xxxxx, Xxxxxx Xxxxx, (1932), The Economics of Welfare. London, MacMillan. (4. Udgave)
Xxxxxx (2018): Xxxxxx, Xxxxx & Xx Xxxxxxx, Primavera, (2018), Blockchain and the Law: The Rule of Code, (1. Udgave, 1 oplag), Harvard University Press
Tvarnø mfl. (2018): Xxxxxx, Xxxxxxxxx X & Xxxxxxx, Xxxx, (2018), Xxxxxxxxxx og retsteorier (5. Reviderede udgave), Jurist- og økonomforbundets forlag.
Tvarnø mfl., (2018): Xxxxxx, Xxxxxxxxx X & Xxxxx, Xxxxx Xxxxx, (2018), Få står på metoden, (2. udgave), Tuto Publishing A/X
Xxxxxxx (2021): Xxxxxxx, Xxxx (2021), Erstatningsretlige grænseområder I, (3. Udgave), Djøf Forlag.
Xxx mfl., (2019): Xxx, Xxxxxxxx & Xxx, xxxx & Xx, Meng (2019), Blockchain Technology in Internet of Things, (1. Udgave), Springer
Domme:
XXX0000.000.XX U 1956.732 H
U 1972.263 H
U. 1877. 558 H.
U 1978.706 V
U 1983.280 SH U.1987.256/1H U 1999.670 Ø
U 2008.1324 V
U 2012.376 V
Love:
Aftaleloven: Lovbekendtgørelse 2016-03-02 nr. 193 om aftaler og andre retshandler på formuerettens område
Lov om Aftaler og andre Retshandler paa Formuerettens Omraade med tilhørende Bemærkninger« fra 1914 (Udkast).