Generelle forretningsbetingelser for CAR-MAXX GmbH, Hamburg
Generelle forretningsbetingelser for CAR-MAXX GmbH, Hamburg
Xxxxxxxxxxxxxxx 00-00, 00000 Xxxxxxx, xx. 11/2015
I. Anvendelsesområde/aftalens genstand
Disse Generelle forretningsbetingelser (GFB) gælder for alle aftaler om udførelse af tjenesteydelser mod vederlag fra CAR- MAXX GmbH og til kunden hhv. ordregiveren.
Til de af CAR-MAXX GmbH tilbudte ydelser hører især:
- opbevaring mod vederlag af køretøjer på egnede Parkeringsområder
(Park-and-Fly)
- køretøjspleje
Afvigende, modsigende og supplerende GFB fra kundens hhv. ordregiverens side bliver ikke en del af aftalen. Dette gælder også, selv når der ikke udtrykkeligt er fremsat indsigelse fra CAR-MAXX GmbH's side.
II. Indgåelse af aftalen
1) Ordren kan formidles af ordregiveren hhv. kunden til CAR-MAXX GmbH pr. telefon, telefax, e-mail, post eller via CAR_MAXX GmbH internetportal. Aftalen kommer i stand ved CAR-MAXX GmbH's accept af ordren. Kunden hhv. ordregiveren modtageren ordrebekræftelse efter modtagelse af ordren. Aftaleindgåelsen sker senest med modtagelsen af køretøjet ved CAR-MAXX GmbH.
2) Såfremt ordregiveren ikke er identisk med køretøjets ejer hhv. personen, der indleverer køretøjet, er det ikke desto mindre ordregiveren, der hæfter som aftalepartner for CAR-MAXX GmbH for opfyldelse af alle kontraktmæssige forpligtelser. For så vidt det er lovmæssigt tilladt, hæfter ordregiveren derudover over for CAR-MAXX GmbH solidarisk sammen med køretøjets ejer eller tredjepart også for skadeserstatning.
III. Ændringer efter aftaleindgåelse
1) Ordregiveren hhv. kunden er forpligtet til at meddele CAR-MAXX GmbH ændringer i ordren, især ændringer i rejsedata, samt en annullering af ordren i rette tid, dog senest en time før det i ordren nævnte afleveringstidspunkt. Meddelelsen skal gives via service-hotline 01805/345 555 eller telefonnummer xx00 (0)00 000 00 00.
2) Hvis ikke meddelelsen om de ændrede data sker rettidigt eller hvis køretøjet ikke indleveres til CAR-MAXX GmbH uden annullering af ordren, forbeholder CAR-MAXX GmbH sig ret til at beregne sig for herved opståede skader. Det påhviler ordregiveren hhv. kundenat påvise en ringere skade.
IV. Modtagelse af køretøjet ved CAR-MAXX GmbH
1) Indleveringen af køretøjet til CAR-MAXX GmbH sker på det aftalte tidspunkt på VIP-parkeringspladsen ved Hamborg lufthavn. Der kan træffes aftaler, der afviger herfra. De skal bekræftes udtrykkeligt af CAR-MAXX GmbH.
2) CAR-MAXX GmbH besigtiger køretøjet ved modtagelsen og udfærdiger en skriftlig dokumentation, især hvad angår graden af snavs, de synlige skader og andre særlige kendetegn. Om nødvendigt vil skader, der allerede findes på køretøjet ved indlevering og andre påfaldende særlige kendetegn blive fotograferet.
Dokumentationen gør ikke krav på en fuldstændig videregivelse af de ved indlevering af køretøjet til CAR-MAXX GmbH allerede eksisterende skader på køretøjet. Dette gælder især, hvis en besigtigelse ved afleveringen ikke eller kun i begrænset omfang er mulig (f.eks. ved kraftig nedbør, mørke eller fordi køretøjet er meget snavset).
3) Ordregiveren/kunden hhv. den indleverende person skal så vidt muligt foretage besigtigelsen af køretøjet sammen med medarbejderen fra CAR-MAXX GmbH. Den udfærdigede protokol skal underskrives af den indleverende person og af medarbejderen fra CAR-MAXX GmbH.
4) Ved indleveringen af køretøjet skal der henvises udtrykkeligt til løse værdigenstande i køretøjets indre. Værdigenstandene noteres skriftligt ved modtagelse i modtagelsesprotokollen af medarbejderen fra CAR-MAXX GmbH og underskrives af den indleverende person. (I øvrigt gælder Nr.2).
V. Opbevaring af køretøjet
CAR-MAXX GmbH påtager sig korrekt opbevaring af det indleverede køretøj og nøglen til køretøjet i den aftalte periode. CAR-MAXX GmbH har forskellige parkeringspladser til rådighed til opbevaring af køretøjet. Ordregiveren/kunden har ikke krav på opbevaring af sit køretøj på et bestemt parkeringsplads.
VI. Parkeringsvarighed/overskridelse hhv. afkortning af parkeringsperioden
1) Den længste parkeringsperiode for køretøjet er tre måneder. Et længere tidsrum skal aftales skriftligt forud i det individuelle tilfælde. I så fald er CAR-MAXX GmbH berettiget til at kræve forudbetaling af hele beløbet.
2) Den først aftalte parkeringsperiode kan forlænges på anmodning. Hvis den aftalte parkeringsperiode overskrides af ordregiveren/kunden uden forudgående aftale, er CAR-MAXX GmbH berettiget til at kræve en passende betaling i forhold til aftalen med ordregiveren/kunden. Hvis parkeringsperioden overskrides med mere end 14 dage uden forudgående aftale, er CAR-MAXX GmbH berettiget til at fjerne køretøjet for ordregiverens/kundens regning. Forinden skal CAR-MAXX GmbH skriftligt varsle fjernelsen og opfordre ordregiveren hhv. kunden til at hente køretøjet. Varslingen bortfalder, hvis ordregiveren hhv. kunden ikke eller kun med uforholdsmæssige udgifter er til at få fat i.
3) Hvis ordregiveren/kunden ønsker at afhente sit køretøj inden udløb af den aftalte parkeringsperiode, skal CAR-MAXX GmbH informeres herom med mindst 24 timers varsel før det ønskede afhentningstidspunkt. Hvis CAR-MAXX GmbH modtager informationen mindre end 24 timer før det ønskede afhentningstidspunkt, kan det ikke garanteres, at køretøjet er klar til afhentning rettidigt. Ordregiveren/kunden må regne med ventetid.
VII. Tilbagelevering af køretøjet
1) Tilbagelevering af køretøjet sker udelukkende til ordregiveren hhv. kunden eller en person, der er specificeret af ordregiveren hhv. kunden ved aftaleindgåelsen eller senest ved modtagelsen af køretøjet hos CAR-MAXX GmbH.
2) CAR-MAXX GmbH forpligter sig til at stille køretøjet klar til det aftalte tidspunkt på VIP-parkeringspladsen på Hamborg lufthavn. Der kan træffes aftaler, der afviger herfra. De skal være udtrykkeligt bekræftet af CAR-MAXX GmbH.
3) CAR-MAXX GmbH har ret til at kontrollere identiteten af den afhentende person. Til dette formål skal der på forlangende forevises legitimation hhv. rejsepas over for CAR- MAXX GmbH. Hvis den afhentende person ikke stemmer overens med den person, der er specificeret til at afhente køretøjet eller hvis det ikke lader sig gøre at fastslå personens identitet præcist, er CAR-MAXX GmbH berettiget til at nægte at udlevere køretøjet. I så fald føres køretøjet tilbage igen til en af CAR- MAXX GmbH' s pa r k er ing s pla d s er. Omkostninger ved den fejlslagne afhentning og den yderligere opbevaring bæres af ordregiveren.
4) Den afhentende person er forpligtet til at besigtige køretøjet ved afhentningen. Åbenbare skader skal straks påtales. De bliver noteret i afhentningsbilagene.
5) Hvis ordregiveren eller kunden dør, inden køretøjet kan afhentes, er CAR-MAXX GmbH berettiget til at udlevere køretøjet til køretøjets ejer eller anden berettiget person (f.eks. ved arv, leasinggiver) mod forelæggelse af legitimation.
VIII. Ansvarsbegrænsning
1) CAR-MAXX GmbH hæfter fra og med tidspunktet for indleveringen af køretøjet og nøglen til køretøjet ved ordregiveren/kunden indtil tilbageleveringen af køretøjet i henhold til følgende bestemmelser:
a) CAR MAXX GmbH hæfter ubegrænset for skader fra en forsætlig eller uagtsom skade på liv, legeme eller helbrede. Ved skader på køretøjet ved bortkommelse af køretøjet hæfter CAR- MAXX GmbH kun ved forsætlig og groft uansvarlig adfærd hos sine medarbejdere eller andre medhjælpere i henhold til de lovmæssige bestemmelser. Såfremt væsentlige aftaleforpligtelser misligholdes, hæfter CAR-MAXX GmbH også ved simpel uagtsomhed, dog alt efter graden begrænset til de ved aftaleindgåelsen forudsigelige, aftaletypiske skader.
b) For tab af værdisager og andre genstande fra køretøjets indre inklusive bagagerummet hæfter CAR-MAXX GmbH for sig, sine medarbejdere samt andre medhjælpere kun ved forsætlighed og grov uagtsomhed, i øvrigt kun såfremt de pågældende genstande udtrykkeligt var beskrevet i afleveringsprotokollen og medtaget i opbevaringsaftalen.
2. Ansvar for skader, der opstår ved force majeure er udelukket. Ligeledes udelukket er ansvar for blot tilsmudsning af køretøjet.
IX. Priser/betalingsbetingelser
For så vidt andet ikke er aftalt, gælder de på tidspunktet for aftaleindgåelsen gældende priser for den/de valgte ydelse/r i henhold til den ved aftaleindgåelsen gældende prisliste fra CAR- MAXX GmbH.
Afregningen for påløbne betalinger sker, med mindre andet er aftalt, ved afhentning af køretøjet kontant, med EC-kort eller kreditkort.
X. Databeskyttelse
Ordregiverens og kundens personlige data samt køretøjets data inklusive evt. fotodokumentation bliver lagret i det omfang, det er nødvendigt for at afvikle ordren og præstere de kontraktlige ydelser. Såfremt videreformidlingen af de personlige data til tredjepart er nødvendig, giver ordregiveren hhv. kunden sit samtykke hertil. CAR-MAXX GmbH forpligter sig til at behandle dataene strengt fortroligt og overholde de lovmæssige bestemmelser.
XI. Slutbestemmelser/forbeholdsklausul
1) Er eller bliver en bestemmelse i disse GFB helt eller delvist uvirksom eller ugyldig, bliver gyldigheden af disse GFB i øvrigt ikke berørt. I stedet for de ugyldige hhv. uvirksomme regler træder regler i BGB (lovbog for tysk civil lovgivning).
2) For stridigheder mellem CAR-MAXX GmbH og ordregiveren og/eller kunden gælder lovgivningen i den Tyske Forbundsrepublik. Værneting for alle krav ud fra aftaleforholdet er Hamborg, såfremt ordregiveren hhv. kunden ikke er forbruger.