K/S VINDPARK XXXXXXX XXXX INDBYDELSE TIL KØB AF VINDMØLLEANPARTER
For et indskud på DKK 3.557 kan du erhverve én af de i alt 11.907 udbudte vindmølleanparter i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx.
Lokalbefolkningen i Lemvig Kommune indbydes hermed til at tegne kommanditanparter i kommanditselskabet K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx, der har til formål at eje én vindmølle (mølle nr. 3) i ”Vindpark Grønkær” – en vindmøllepark på i alt fem vindmøller, der forventes rejst ved Grønkærvej/Foelbæk syd for Klosterhede Plantage.
Oplysninger om projektet, herunder oplysninger om K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx, økonomi, skatteregler, hvem der kan tegne anparter mv., fremgår af de følgende sider.
Rev. 11/10-2017/JTN
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.0. Velkommen til Vindpark Grønkær 2
2.0. Udvikling af Vindpark Grønkær 2
3.0. K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx 3
4.0. Økonomi 5
5.0. Skatteregler for vindmølleanparter 9
6.0. Særlige risici 9
7.0. Udbud af anparter i K/S Xxxxxxx Xxxx 11
8.0. Xxxxxxxxx 00
9.0. Bilag 14
1.0. VELKOMMEN TIL VINDPARK GRØNKÆR
Vindmøller indgår som et centralt led i bestræbelserne på at sikre en bæredygtig udvikling på energi- og miljøområdet i Danmark. VE-Loven (Lov om fremme af vedvarende energi – Lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016) er resultat af lovgivernes ønske om at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser ved at forøge andelen af vedvarende energi.
Området omkring Grønkærvej grænser op til Klosterhede Plantage nord for mølleområdet og mod syd et åbent område, der gør det velegnet til opstilling af vindmøller. Eurowind Project A/S, Xxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxx, har købt projektrettighederne og dermed overtaget det fortsatte udviklings- og etableringsarbejde i den forbindelse med realiseringen af Vindpark Grønkær.
Vindmøllerne i Vindpark Grønkær vil bidrage til produktion af miljøvenligt strøm og forventes at kunne forsyne, hvad der svarer til ca. 15.000 husstande med CO2 neutral strøm i mere end 20 år, og således medvirke til at nedbringe udledningen af CO2 til atmosfæren sammenlignet med el-produktion baseret på f.eks. afbrænding af kul.
I overensstemmelse med VE-lovens regler skal 20 % af projektet udbydes som ejerandele til beboere i lokalområdet og sekundært til de øvrige borgere i Lemvig Kommune, og udbuddet skal ske til opstillerens kostpris. I den forbindelse er kommanditselskabet K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx stiftet med det formål at eje én mølle (mølle 3) i Vindpark Grønkær. Beboere i lokalområdet indbydes hermed til at tegne anparter i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx.
Dette materiale er udarbejdet for at give tegningsberettigede borgerne indsigt i vindmølleprojektets udvikling, økonomi og finansiering samt andre forhold af betydning for en kommende investors beslutning om erhvervelse af anparter i projektet.
2.0. UDVIKLING AF VINDPARK GRØNKÆR
2.1. Vindpark Grønkær kommer til at bestå af i alt fem vindmøller af fabrikatet Vestas V126, placeret i én række. Hver mølle har en effekt på 3,6 MW og en total møllehøjde på lige under 150 meter (tårnhøjde og vingelænge sammenlagt). Som led i projektet nedtages tre eksisterende 750 kW møller, af typen NEG Micon 44/750 med en totalhøjde på ca. 67 meter.
2.2. Samtlige projektrettigheder er erhvervet af Eurowind Energy A/S Xxxxxxxxxxx 00X, 9500 Hobro, fra Grete og Xxxx Xxxxxxxx, der har forestået den indledende projektudvikling af Vindpark Grønkær inklusiv opnåelse af VVM- samt byggetilladelse.
2.3. Beslutningen om antallet af møller, opstilling og parkkonfiguration følger de fastsatte retningslinjer i hhv. lokalplan, kommuneplantillæg og VVM-redegørelse med miljørapport, som er vedlagt som henholdsvis Bilag 3, 4 og 5.
2.4. Etableringen af Vindpark Grønkær, herunder opnåelse af det fornødne plangrundlag, myndighedsgodkendelser, valg af mølletype samt styring af fælles aktiviteter i Vindpark Grønkær, gennemføres af Eurowind Project A/S, som suverænt bestemmer og træffer beslutning på vegne af hele parken. Eurowind
Project A/S er således tillagt beføjelser til at træffe alle beslutninger om udviklingen og opførelsen af møllerne i Vindpark Grønkær, herunder gennemførelse af tilladelsesproces, valg af mølletype, byggeproces, idriftsættelse mv. Dette sikrer den fornødne fremdrift, kontinuitet og muliggør stordriftsfordele, herunder opnåelse af rabatter i forbindelse med indkøb af møller og service.
2.5. Den indledende projektudvikling har indtil nu blandet andet vedrørt indgåelse af aftaler med ejerne af den jord, hvorpå møllerne og den tilknyttede infrastruktur forventes etableret, herunder opkøb af eksisterende møller i og omkring området med henblik på nedtagelse samt igangsættelse af procedure med henblik på at opnå de relevante miljøtilladelser.
I den forbindelse er der foretaget undersøgelser af de eksisterende naturinteresser i og omkring projektområdet, samt en vurdering af de kort- og de langsigtede effekter af at etablere en vindmøllepark i området – en såkaldt VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningen på Miljøet). VVM-redegørelsen omfatter ligeledes en afklaring af mulige påvirkninger hos de nærmeste naboer, herunder afstandskrav og visuelle forhold samt mulige gener fra støj og skyggekast. Projektet søges således tilrettet, så generne for miljøet og de nærmeste naboer begrænses mest muligt.
Lemvig Kommune har på baggrund af den udarbejdede VVM-redegørelse meddelt tilladelse til vindmølleprojektet - en såkaldt VVM-tilladelse og har den 15. september 2017 meddelt byggetilladelse til projektet. Eurowind Project A/S står fremadrettet for gennemførelsen af projektet.
2.6. Eurowind Project A/S arbejder for, at møllerne i Vindpark Grønkær nettilsluttes og idriftsættes inden 20. februar 2018, jf. nærmere beskrivelse nedenfor under punkt
4.2.3 og 6.2.3, dog således at afleveringsforretning med mølleleverandøren og øvrige leverandører gennemføres senere.
2.7. Eurowind Project A/S vurderer løbende projektets bonitet og muligheder for gennemførelse, og viser det sig, at rentabiliteten bliver for dårlig, f.eks. på grund af for høje udgifter til naboerstatning eller fordyrede køb af vindmøller eller at markedsprisen for el falder yderligere, har Eurowind Project A/S suveræn ret til udskyde eller at stoppe for yderligere udvikling af projektet.
3.0. K/S VINDPARK XXXXXXX XXXX
3.1. Kommanditselskabet K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx, CVR-nr. 38982109, har til formål at eje én vindmølle med tilhørende fundament samt jorden, hvorpå møllen placeres. Stiftelsesdokument er vedlagt som Bilag 1.
3.2. Eurowind Project A/S opfylder hermed sin forpligtelse i henhold til VE-loven ved at udbyde 20 % af ejerskabet af Vindpark Grønkær.
3.3. Efter møllernes idriftsættelse og efter endt afleveringsforretning med mølleleverandøren vil der blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx med henblik på at vælge ny bestyrelse bestående af 2-5 medlemmer, der sammen med komplementaren over for generalforsamlingen herefter har ansvaret for selskabets drift. Endvidere vil kommanditisterne på
generalforsamlingen tage stilling til, om komplementaren ønskes udskiftet. Udkast til dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling er vedlagt som Bilag 11.
3.4. Der udstedes ikke kommanditanpartsbeviser, men Eurowind Komplementar DK ApS fører en fortegnelse over kommanditisterne. Accepten af den af kommanditisten underskrevne tegningsaftale tjener sammen med fortegnelsen som bevis for anpartsbesiddelsen.
3.5. For at opnå og fastholde den lokale forankring skal efterfølgende overdragelse af anparter (salg mv.) i selskabet først tilbydes til andre indehavere af anparter i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx.
3.6. Parkens infrastruktur, herunder teknikhus, kabler og veje mv., vil blive ejet af et for Parken fælles rettighedsselskab K/S Vindpark Grønkær Infrastruktur, CVR-nr. 38982060. K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx skal eje 1/5 af K/S Vindpark Grønkær Infrastruktur og er i møllernes ”levetid” berettiget og forpligtet til at være kommanditist heri. Tilsvarende gælder for ejerne af de øvrige vindmøller i Vindpark Grønkær. Konstruktionen er valgt for at udnytte stordriftsfordele samt for at sikre, at der til stadighed er en velfungerende fælles infrastruktur for Parken.
3.7. Fordelen ved at vælge kommanditselskabet som selskabskonstruktion er blandt andet, at investorernes økonomiske risiko begrænses således, at kommanditisterne i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx ikke har pligt til at indskyde mere, end hvad der følger af vedtægterne. Idet den fulde indskudskapitel indskydes fra stiftelsen, er hæftelsen begrænset til dette.
Komplementaren, Eurowind Komplementar DK ApS, hæfter derimod for K/S Vindpark Grønkær Laugs forpligtelser med hele sin formue.
3.8. K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx er berettiget til at stifte gæld til etablering, finansiering og drift af Selskabets aktiviteter, jf. selskabets vedtægter vedlagt som bilag 2.
3.9. Der henvises i det hele til vedtægterne for K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx, der er vedlagt som Bilag 2.
Nedenfor beskrives den forventede økonomiske udvikling, herunder anlægs- og driftsbudget, i forbindelse med tegning af anparter i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx.
Samlet anlægsbudget | Beløb i DKK (eksl. moms) |
Vindmøller og fundamenter | 103.900.000 |
Veje, kranpladser, kabler og netforbindelser | 4.042.500 |
Lodsejerrettigheder | 28.000.000 |
Byggerådgivning | 1.800.000 |
Værditabserstatning og frivillige forlig | 2.200.000 |
Projektrettigheder, inkl. VVM og tidl. udført arbejde | 31.550.000 |
Nedlæggelse af ekst. xxxxxx og huse | 37.850.000 |
Renter og garantier | 2.000.000 |
Samlet byggesum | 211.342.500 |
4.1.1. Anskaffelsessummen beregnes som vindmølleprojektets samlede etableringsomkostninger delt med vindmølleprojektets samlede produktion. Som det fremgår af anlægsbudgettet, er den samlede anskaffelsessum for hele projektet DKK 211.342.500, og med en samlet forventet produktion for parken på 59.431.600 kWh/år bliver anpartsprisen således;
211.342.500 𝐷𝐾𝐾 𝑥 1.000
59.431.600 𝑘𝑘𝑘ℎ
= 3.556,06~ 3.557 𝐷𝐾𝐾
Møllen i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx er beregnet til at producere 11.907.300 kWh/år, hvilket giver 11.907 anparter. Anskaffelsesprisen for K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx er således budgetteret til 11.907 x 3.557 DKK = 42.353.199,- DKK, eksklusiv moms.
Der er ikke på nuværende tidspunkt indgået aftaler om fast pris på leverancer, og den faktiske udgift vil derfor kunne afvige i forhold til budgettet. K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx skal selv dække en evt. negativ afvigelse, ligesom en besparelse vil tilfalde selskabet.
4.1.2. Det samlede indskud på de enkelte kommanditanparter fastsættes (i henhold til VE-lovens regler) ud fra en beregnet produktion på 1.000 kWh pr. år. Prisfastsættelsesmetoden gør det muligt at sammenligne økonomien med andre mølleprojekter og sikrer samtidig, at anparterne har en størrelse, så mindre investorer også kan være med.
Opgørelsen af forventet produktion bygger på en statistisk beregning, hvor P50 er anvendt. Dette betyder, at sandsynligheden, for at produktionen bliver som beregnet, er 50 %.
4.1.3. Der udbydes anparter svarende til 20 % af den forventede samlede produktion fra Vindpark Grønkær, og ejerskabet kommer således til at omfatte én af parkens fem møller, dog således at alene 11.907 anparter omfattes af nærværende udbud. Eurowind Energy A/S, der er moderselskab til Eurowind Project A/S, tegner det resterende antal anparter, der eventuelt ikke bliver tegnet og kan frit disponere over anparterne herefter.
4.1.4. I anlægsbudgettet indgår der betaling for projektrettigheder ved køb af projektet, inkl. VVM og tidl. udført arbejder, der har været gennemført i forbindelse med forhandlinger med relevante parter, frembringelse af plangrundlag ved Lemvig Kommune samt administrative ydelser i forbindelse med varetagelse af køberets- og værditabsordning, i alt DKK 6.310.000,- ekskl. moms pr. vindmølle.
K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx har, som de øvrige ejere af Vindpark Grønkær, indgået en Rådgivningsaftale med Eurowind Project A/S, der omfatter rådgivningsbistand i forbindelse med opførelse af møller, fundamenter, kabling, veje mv. samt for byggestyring i byggeprocessen. Omkostningerne til Rådgivningsaftalen udgør DKK 225.000,- ekskl. moms pr. vindmølle.
4.1.5. Alle øvrige omkostninger i anlægsbudgettet, herunder køb af vindmøller, nettilslutning, etablering af veje og fundamenter, udføres af eksterne leverandører ifølge regning. Da der endnu ikke foreligger endelige aftaler herom, kan de faktiske udgifter derfor overstige det budgetterede, og overskridelsen kan være væsentlig.
4.1.6. I henhold til VE-loven (Lov om fremme af vedvarende energi – Lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016) er der endvidere pligt til at betale erstatning til naboer til vindmøller under nærmere angivne omstændigheder og tillige pligt til at informere de potentielt berettigede om deres ret i henhold til VE-loven (værditabsordning). Krav på udbetaling af erstatning bortfalder, såfremt værditabet udgør 1 % eller mindre af beboelsesejendommens værdi, hvorimod der ikke er en øvre grænse.
Med baggrund i ovenstående er der i forbindelse med udviklingen af projektet indgået en række frivillige forlig om værditabserstatning, og derudover foreligger der en række ansøgninger, der skal afgøres af taksationskommissionen.
Der er på nuværende tidspunkt stadig begrænset praksis for, hvor stor naboerstatningen beløbsmæssigt kan blive, men der er i budgettet afsat et standard beløb på samlet DKK 2.200.000,00. Den faktiske erstatning vil afvige fra det anslåede beløb, og afvigelsen kan blive væsentlig.
4.1.7. Der skal stilles en midlertidig bankgaranti for netforstærkning i området, idet den lokale elforsyning forlanger bankgaranti for at disponere køb af nye transformeranlæg, inden vindmølleparken nettilsluttes.
4.1.8. K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx skal betale sin andel af alle udgifter og har dermed del i den økonomiske risiko, også såfremt vindmølleparken ikke etableres.
Et investerings- og driftsbudget inkl. pristillæg for årene 2018-2042 er vedlagt som Bilag 6A. Driftsbudgettet indeholder ikke afskrivninger og netto- finansieringsudgifter.
4.2.1. Vindmøllerne, der vil blive ejet af K/S vindpark Xxxxxxx Xxxx, forventes samlet at producere 11.907.300 kWh i et normalt vindår i henhold til beregning fra EMD A/S, jf. Bilag 7.
4.2.2. I forhold til grænseværdier for støj og skyggekast formodes der ikke at være risiko for, at vindmølleparken ikke kan etableres, men der kan opstå en problemstilling omkring skyggekast således, at møllerne skal stoppes, når solen har en bestemt vinkel i forhold til omkringliggende beboelse. Vindpark Grønkær vil blive udstyret med det nødvendige soft- og hardware for at håndtere skyggestyring, ligesom driftsstoppet vil medføre et begrænset produktionstab.
Der er mulighed for at tegne en delvis produktionsgaranti, men omkostningen hertil vurderes at være uforholdsmæssig stor.
4.2.3. Det fremgår af VE-lovens § 35a, at der for fabriksnye vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med den 1. januar 2014 og til og med den 20. februar 2018 kan opnås pristillæg til produceret elektricitet. Pristillægget er fastsat til 25 øre/kWh og antallet af fuldlasttimer, hvor pristillægget gives, beregnes på baggrund af rotorareal (vægtet med 70%) og effekt (vægtet med 30%). Såfremt den gennemsnitlige månedlige afregning overstiger 58 øre/kWh, aftrappes pristillægget tilsvarende.
4.2.4. Såfremt møllerne idriftsættes senere end 20. februar 2018 og dermed ikke vil være berettiget til at oppebære pristillæg, er der således forbundet væsentlige usikkerheder til indtægterne fra møllernes produktion, hvorfor der vil forsøgs opnåelse af rabatter.
Der er som Bilag 6B vedlagt et investerings- og driftsbudget uden pristillæg og uden rabatter. Der gøres særligt opmærksom på, at virkningen af, at møllerne ikke er berettiget til at oppebære pristillæg, svarer til en reduktion i indtægt fra møllernes produktion på ca. DKK 2.980.000,00 årligt i perioden, hvor pristillægget ville være gældende.
4.2.5. I prognosen er der budgetteret med en markedspris på el på 19 øre/kWh, hvilket cirka svarer til den pris, det i er muligt at få ved salg af strøm i 2018 via Vindenergi Danmark. Markedsprisen er i budgettet indekseret med 1,5 % årligt.
4.2.6. Udgifter ved drift af vindmøllerne, som skal afholdes af K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx, udgør omkostninger til service, forsikringer og vedligeholdelse. Endvidere er der udgifter til den økonomiske og tekniske administration af K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx og forholdsmæssig andel af driftsudgifterne i K/S Vindpark Grønkær Infrastruktur. Vederlag til lodsejere er medtaget i anlægsbudgettet som ”lodsejerbetalinger” samt en mindre engangsbetaling i forbindelse med udmatrikulering af mølleparceller.
Serviceudgifter omfatter et serviceabonnement hos mølleproducenten, som dækker ét årligt serviceeftersyn inkl. udskiftning af sliddele. Serviceudgiften forventes at blive variabel i forhold til den årlige produktion.
Den årlige udgift til forsikring forventes at blive DKK 35.000 pr. vindmølle.
Administrationsudgifter er budgetteret til DKK 80.000,00 pr. vindmølle og dækker andel af økonomisk og teknisk administration af K/S Vindpark Grønkær Infrastruktur, og teknisk administration af vindmøllerne i Vindpark Grønkær reguleret gennem selvstændig administrationsaftale mellem K/S Vindpark Grønkær Infrastruktur og Eurowind Project A/S.
Endvidere betales der efter regning for sekretariatsfunktioner for K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx, herunder afholdelse af generalforsamling, udbetaling af udbytter, udarbejdelse af årsrapport samt bilag til kommanditisternes selvangivelse. Sekretariats- funktionerne varetages af Eurowind Project A/S, og der er indgået aftale herom mellem K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx og Eurowind Project A/S. Omkostningerne hertil er i budgettet anslået til DKK 75.000,00.
4.2.7. Alle udgifterne er pristalsreguleret med 2 %, hvorimod strømtillæg ikke er pristalsregulerede.
4.2.8. Af driftsbudgettet fremgår endvidere en løbende årlig betalingsforpligtelse på 1,5
% af møllernes bruttoindtjening ved elpriser under 25 øre/kWh og 1,75 % af møllernes bruttoindtjening ved elpriser over 25 øre/kWh til støtte til lokal forankring igennem Tangsø Fonden. Beløbet udbetales som støtte til projekter og initiativer, der kommer lokalsamfundet til gavn. Betalingsforpligtelsen varetages af K/S Vindpark Grønkær Infrastruktur, og K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx skal betale sin forholdsmæssige andel af beløbet.
4.2.9. Vindmøllerne afskrives lineært over 25 år. Afskrivningsperiode er fastsat ud fra oplysninger om en forventet levetid for møllerne på 25 år. Det forudsættes, at salgsprisen for vindmøllerne i år 25 svarer til reetableringen i forbindelse med demontering af vindmøllerne.
4.2.10. Den fremtidige bestyrelse træffer beslutninger om frekvensen af udlodninger, men det forventes at blive mindst 2 gange årligt.
4.2.11. Eventuelle efterfølgende ændringer i produktionen fx som følge af myndighedskrav, herunder reduktion som følge af for høj støj- eller skyggebelastning, ændrer ikke det foretagne valg og konstruktion, og hverken K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx eller Eurowind Project A/S skal i øvrigt yde hinanden kompensation som følge af eventuel ændret produktion.
4.3.1. I overensstemmelse med VE-lovens § 14, stk. 5, er de økonomiske oplysninger i dette materiale gennemgået af en statsautoriseret revisor, der har kontrolleret, at de økonomiske oplysninger er retvisende og korrekt beskrevet.
4.3.2. Erklæringen fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab i Hobro er vedlagt som Bilag 9.
5.0. SKATTEREGLER FOR VINDMØLLEANPARTER
5.1. Kommanditselskaber er ikke selvstændige skattesubjekter. Derfor skal investeringen i vindmølleanparter skattemæssigt selvangives hos den enkelte deltager (kommanditist) i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx.
5.2. Skattereglerne på området giver nye vindmølleejere mulighed for at vælge mellem to former for beskatning - skematisk opgørelse eller erhvervsmæssig opgørelse. En oversigt over beskatningsformerne udgivet af Danmarks Vindmølleforening er vedlagt som Bilag 8A, samt eksempel på skatteberegning fra BDO vedlagt som Bilag 8B.
5.3. Den enkelte deltager i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx opfordres til at søge bistand hos en revisor med henblik på rådgivning om, hvilken skattemodel, der vil være mest hensigtsmæssig for den pågældende.
6.0. SÆRLIGE RISICI
6.1. Da Vindpark Grønkær stadig er i etableringsfasen, indebærer det en risiko for, at der kan opstå udefrakommende begivenheder, der medfører, at projektet ikke kan gennemføres, eller at projektets opførelse vil blive udskudt.
6.1.1 Særligt bør fremhæves, at der efter VVM-tilladelse er fremsat én klage ved Planklagenævnet mod projektet. Eurowind Project A/S har vurderet klagen samt taget stilling til, om projektet uagtet klagen fortsat søges gennemført med risiko, for at projektet senere må opgives.
Ligeledes kan udefrakommende begivenheder medføre, at projektet fordyres i en sådan grad, at det ikke vil være rentabelt at gennemføre.
Afgørelse af projektets gennemførelse afgøres suverænt af Eurowind Project A/S.
6.1.2 En EU-dom vedrørende Belgisk lovgivning har sået tvivl om, hvorvidt den danske vindmøllebekendtgørelse er gyldig, og om dette kan få konsekvenser for projekter, der godkendes og etableres i henhold til den nugældende lovgivning. Dette forhold medfører en risiko for projektets gennemførelse, eller evt. forsinkelse heraf. Da den officielle udmelding fra Miljø- og fødevareministeriet er, at danske projekter ind til videre skal godkendes i henhold til den nugældende lovgivning, vurderer Eurowind Project A/S dog, at projektet søges gennemført.
6.2. I driftsbudgettet er der usikkerhed knyttet til markedsprisen på den producerede el (se nærmere punkt 6.2.1), eventuel justering af møllernes konfiguration som følge af opfølgende støjmåling (se nærmere punkt 6.2.2.), risikoen for at møllerne
idriftsættes senere end 20. februar 2018, således at pristillæg ikke opnås (se nærmere punkt 6.2.3) og økonomiske konsekvenser af begrænset nettilslutning i en periode (se nærmere punkt 6.2.4).
6.2.1. Særligt vedrørende den producerede el og markedsprisen gælder, at investering i vindkraft generelt og i Vindpark Grønkær specifikt, som alle andre investeringer, er behæftet med visse risici. Eurowind Project A/S gør opmærksom på, at fremtidige driftsresultater er afhængige af energiindholdet i vinden på det pågældende sted, hvor møllerne er opført. Endvidere kan fremtidige driftsresultater påvirkes af udvikling i afregningspriser, ændringer i relevant lovgivning, samarbejdspartneres opfyldelse af forpligtelser efter møllernes idriftsættelse mv., og Eurowind Project A/S påtager sig intet ansvar for sådanne forhold. Eurowind Project A/S påtager sig endvidere intet ansvar for, at der er det i budgettet forudsatte energiindhold i vinden, men henviser specifikt til de foretagne vind- og produktionsberegninger fremlagt i Bilag 7, der er udarbejdet af EMD International A/S.
6.2.2. Endvidere er Vindpark Grønkær i VVM-tilladelserne pålagt at udføre opfølgende støjmålinger med henblik på at dokumentere at vindmøllerne overholder de i BEK nr. 1736 af 21 december 2015 - bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen) fastsatte støjkrav. Såfremt det mod forventning skulle vise sig, at møllernes konfiguration skal ændres til opfyldelse af Vindmøllebekendtgørelsens krav, kan det få betydning for produktionen, og Eurowind Project A/S påtager sig intet ansvar for sådanne ændringer.
6.2.3. Særligt vedrørende risikoen for, at møllerne idriftsættes senere end 20. februar 2018, jf. ovenfor under punkt 4.2.3 og 4.2.4. Konsekvensen vil i overensstemmelse med lovgivningens nuværende formulering være, at der ikke kan opnås pristillæg, jf. VE-lovens § 35a. Det er endnu uvist, om der fra lovgivernes side kommer en overgangsordning eller andre former for tilskudsordninger. Eurowind Project A/S arbejder for at opnå pristillægget, men understreger at der kan opstå forhold i etableringsfasen, der bevirker, at tidsfristen ikke kan overholdes. Eurowind Project A/S påtager sig intet ansvar for, at møllerne idriftsættes senere end 20. februar 2018. Det præciseres, at pristillægget udgør ca. 60% af den samlede indtægt de første 7-9 år.
6.2.4. På tidspunktet for udbuddet er den endelige løsning på nettilslutning endnu ukendt, hvorfor det kan være nødvendigt at etablere en midlertidig reduceret nettilslutning for opnåelse af pristillægget, jf. beskrivelse heraf i punkt 4.2.3. En periode med midlertidigt reduceret nettilslutning vil påvirke indtægten, og påvirkningen kan være væsentlig.
6.3. Samtlige ejere i Vindpark Grønkær, herunder tillige ejere af anparter omfattet af udbuddet, skal betale deres forholdsmæssige andel af alle udgifter og har dermed del i den økonomiske risiko, også hvis opførelsen af vindmølleparken udskydes eller ikke etableres.
6.4. Eurowind Project A/S kan ikke blive erstatningspligtig eller på anden blive forpligtet til at betale kompensation for projektets udskydelse eller manglende gennemførelse.
7.0. Udbud af anparter i K/S Xxxxxxx Xxxx
I det følgende beskrives betingelserne for udbud og tegning af anparter i K/S Xxxxxxx Xxxx, herunder anparternes antal og pris, de tegningsberettigede lokalborgere samt tegningsperiodens forløb og procedure.
7.1.1. Anparterne i K/S Xxxxxxx Xxxx kan erhverves mod et indskud på DKK 3.557 per anpart. Indskuddet per anpart er fastsat ud fra en beregnet produktion på 1.000 kWh pr. år og en indbetaling svarende til det samlede kapitalbehov i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx.
7.1.2 Ved tegningen skal der indbetales det samlede indskud på DKK 3.557 pr. anpart.
7.2.1. Adgang til at tegne anparter i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx har enhver borger, som på tidspunktet for udbuddet (annoncering) er fyldt 18 år, og som har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet.
Afstanden beregnes fra hver mølle, og man er således berettiget til at afgive købstilbud, såfremt ejendommen, defineret som beboelsen, helt eller delvist ligger inden for en afstand af 4,5 km til nærmeste mølle i Vindpark Grønkær.
Købsretten gælder ikke indehavere af fritidsboliger, medmindre disse har lovlig folkeregistreret fast bopæl på adressen. Lokale virksomheder og kommuner vil heller ikke have mulighed for at købe ejerandele efter denne ordning.
Landkortet på forsiden af denne indbydelse illustrerer med den røde cirkel området indenfor 4,5 km radius i forhold til møllerne.
Borgere bosiddende i Lemvig kommuner inden for 4,5 km fra opstillingsstedet har fortrinsret til køb af op til 50 andele.
7.2.2. Såfremt alle anparter ikke tegnes af borgere med bopæl indenfor 4,5 km fra opstillingsstedet gennem udnyttelsen af fortrinsretten på op til 50 anparter, tilbydes de resterende anparter øvrige borgere, der er myndige og fyldt 18 år med fast bopæl i Lemvig Kommune samt de borgere, der er fortrinsstillede og som ønsker at købe flere end 50 anparter.
7.2.3. Der foretages én samlet udbudsrunde, i hvilken der udbydes ret til at tegne anparter til personkredsen omfattet af både pkt. 7.2.1. og 7.2.2.
7.3.1. Der kan afgives tilbud om at tegne anparter i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx i perioden fra annonceringen tirsdag i uge 44 og 8 uger frem til og med onsdag den 27. december 2017 kl. 16.00 (”Tegningsfristen”).
7.3.2. Tilbud om tegning af anparter gennemføres ved at udfylde det i Bilag 10 vedlagte ”Tegningstilsagn” og fremsende det til Xxxxxxxxxxxxxx.xx, att. juridisk assistent Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx eller på mail xx@xxxxxxxxxxxxxx.xx. Samtidig med fremsendelse af tegningstilsagn skal der ske indbetaling af DKK
3.557 for hver anpart, som ønskes tegnet. Indbetalingen skal mærkes navn og fødselsdato, og dette tjener til identifikation af indbetalingen. Ønskes der eksempelvis tegnet 10 kommanditanparter skal der indbetales DKK 35.570,00. Indbetalingen skal være foretaget senest samtidig med tegningsfristens udløb. Indbetaling skal ske på K/S Vindpark Grønkær Laugs konto, Xxx.xx. 4387 Konto nr. 0012450893 i Danske Bank.
Tegningstilsagnet, der er vedlagt som Bilag 10, kan i øvrigt hentes på hjemmesiden, xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Ved underskrift af Tegningstilsagn accepteres det, at Eurowind Project A/S kan gennemføre alle nødvendige dispositioner i forbindelse med udviklingen og rejsningen af vindmøllen, herunder foretage køb af vindmøller, fundamenter, kabler mv. og, optage lån i forbindelse med en eventuel mellemfinansiering af byggeprojektet.
7.3.3. Såfremt tegningstilsagn eller indbetaling modtages efter Tegningsperiodens udløb, eller såfremt betingelserne for tegning i øvrigt ikke er opfyldte, anses tegningstilsagnet for ugyldigt og evt. indbetaling returneres.
7.4.1. Efter tegningsperiodens udløb vil de indkomne købstilbud blive indsamlet. Er der indkommet flere bud ved tegningsfristens udløb end antallet af udbudte anparter, foretages en fordeling, der sikrer, at flest mulige kan erhverve anparter.
Anparter tildeles således først indenfor 4,5 km. De, der har afgivet bud på mindst én anpart, imødekommes først med én anpart. Herefter imødekommes de, der har afgivet bud på mindst to anparter, med yderligere én anpart osv., indtil alle bud på op til 50 anparter er givet.
Yderligere anparter, som endnu ikke er tegnet, fordeles herefter blandt de, som bor inden for Lemvig Kommune, hvilket vil sige inklusiv de, som har udnyttet forkøbsretten på op til 50 anparter, som beskrevet ovenfor. Fordelingsprincippet er herefter, at de, der har afgivet bud på mindst én anpart, imødekommes først med én anpart. Herefter imødekommes de, der har afgivet bud på mindst to anparter, med yderligere én anpart osv. De anparter, der herefter ikke kan fordeles efter det beskrevne princip, fordeles efter en lodtrækning, som foretages af Xxxxxxxxx.xx.
7.4.2. Når forholdet om evt. overtegning er afklaret, vil der blive udsendt en bekræftelse på tilbuddet om tegningen med angivelse af fordeling.
7.4.3. Ved overtegning vil de, der forgæves har afgivet købstilbud og indbetalt beløb herfor, få disse indbetalinger fuldt refunderet via bankoverførsel.
7.4.4. Såfremt der mod forventning er indkommet færre tegningstilsagn end udbudte anparter ved fristens udløb, kan Eurowind Energy A/S frit tegne de resterende anparter på samme vilkår som i nærværende udbud.
7.4.5. Tegningsretten til anparter i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx er tiltænkt lokalbefolkningen, herunder specielt befolkningen i nærheden af vindmølleparken. Såfremt det efterfølgende konstateres, at der er afgivet urigtige oplysninger om f.eks. bopælsforhold, vil den pågældende tegning blive annulleret, og allerede indbetalte indskud vil blive refunderet med fradrag af eventuelle erstatningskrav, som måtte være påført parken eller andre parter i forbindelse hermed.
7.5.1. Efter tegningsperiodens udløb, når fordelingen af anparter foreligger, og der er afholdt afleveringsforretning med mølleleverandøren efter møllernes idriftsættelse, vil der blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx.
7.5.2. På den ekstraordinære generalforsamling vil der ske valg til ny bestyrelse bestående af 2-5 medlemmer, der sammen med komplementaren herefter har ansvaret for selskabets drift. Endvidere vil kommanditisterne på generalforsamlingen tage stilling til, om komplementaren ønskes udskiftet. Udkast til dagsorden vedlagt som Bilag 11.
7.5.3. Opmærksomheden henledes på, at der ikke er ret til udbytte og til at stemme på generalforsamlingen, før tegningen er endelig gennemført.
7.5.4. Efter afholdelse af generalforsamlingen, hvor ny bestyrelse vælges, sker der anmeldelse til Erhvervsstyrelsen.
7.6.1. Såfremt Vindpark Grønkær mod forventning ikke etableres, vil indbetalte beløb i forbindelse med udbuddet blive tilbagebetalt med fradrag af en forholdsmæssig andel af udgifterne til forsøg på etablering af Vindpark Grønkær indtil tidspunktet, hvor projektet opgives. K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx er således forpligtet til at betale sin forholdsmæssige andel af alle fællesudgifter til Vindpark Grønkær.
8.0. RÅDGIVERE
8.1. Eurowind Energy A/S, Xxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxx, har udarbejdet udbudsmaterialet og bærer ansvaret herfor, jf. Ansvarserklæring vedlagt som Bilag
12. Såfremt der måtte opstå spørgsmål til dette materiale eller til mølleprojektet generelt, står vi til rådighed.
8.2. Revisorerklæringen i medfør af VE-lovens § 14, stk. 5 er udarbejdet af BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab i Hobro.
8.3. I forbindelse med stiftelse af K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx er BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab i Hobro valgt som revisor.
Bilag 1: Underskrevet stiftelsesdokument
Bilag 2: Vedtægter for K/S Vindpark Xxxxxxx Xxxx Bilag 3: Lokalplan - Lemvig Kommune
Bilag 4: Kommuneplantillæg –Lemvig Kommune Bilag 5: VVM-redegørelse med Miljørapport
Bilag 6A: Driftsbudget inkl. pristillæg (2018-2042) Bilag 6B: Driftsbudget ekskl. Pristillæg (2018-2042) Bilag 7: Vindberegninger og –vurderinger
Bilag 8A: Vindmøller og skat, moms og efterløn. Danmarks Vindmølleforening. Bilag 8B: Eksempel på skatteberegning. BDO
Bilag 9: Revisorerklæring
Bilag 10: Tegningstilsagn Bilag 11: Udkast til dagsorden
Bilag 12: Ansvarserklæring fra Eurowind Energy A/S
Hobro, den 11. oktober 2017