Jernbane- overenskomsten

Denne overenskomst har bindende virkning for fremførelse af loko- motiver, selvkørende tog m.v. samt banevedligeholdelse på de tekni- ske områder, serviceydelse til fremførelse m.v. samt arbejdsleder- funktioner (funktionsledere, gruppeledere, formænd m.fl. i henhold til traditionel opfattelse).

Note: Vedrørende Metro Service A/S

Der er mellem parterne enighed om, at banevedligeholdelse på de tek- niske områder hos Metro Service A/S er overenskomstdækket i henhold til overenskomsten mellem DIO II og Dansk Metal/Dansk El-forbund.

Stk. 2

For overenskomstparterne er Hovedaftalen mellem Dansk Arbejds- giverforening og Landsorganisationen i Danmark gældende.

§ 2 Ansættelse ‌

Stk. 1

De ansatte skal opfylde gældende uddannelses- og alderskrav aftalt mellem parterne for det pågældende arbejdsområde samt opfylde de til enhver tid fastsatte helbredsbetingelser fra offentlige myndighe- ders og lovgivningens side.

Overenskomsten omfatter lokomotivførere, lokomotivførerkørelæ- rere, lokomotivinstruktører, S-baneførere, stationspersonale, perso- nale til banevedligeholdelse på de tekniske områder (herunder bl.a. sikringsmontører og kørestrømsmontører m.fl.), togpersonale (tog- betjente, togførere og toginstruktører), metrostewarder (herunder metro- supervisorer) og metroguider.

Stk. 2

Arbejdsgiveren afholder alle udgifter i forbindelse med betaling for påkrævede certifikater, licenser og helbredsundersøgelser, som kræ- ves af Trafikstyrelsen.

Stk. 3

Helbredskontrol skal i videst muligt omfang foregå på andre dage end arbejdsdage.

Hvis helbredskontrol foretages på en fridag, tilskrives medarbejde-

ren 7,4 timer som normaltimer på afspadseringskontoen.

Stk. 4 Ansættelsesbevis

Parterne er enige om, at direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (arbejdsvilkårsdirektivet) er implementeret i overenskomsten, jf. bilag 8.

Virksomheden skal ved ansættelse af medarbejdere handle i overens- stemmelse med lov om ansættelsesbeviser.

Ansættelsesbeviset skal indeholde minimumsbestemmelserne i hen- hold til arbejdsvilkårsdirektivet.

Virksomheden skal ved enhver ændring af de omhandlede forhold hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, give medarbejderen skriftlig besked herom.

Nachfrist

Hvis ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen i over- ensstemmelse med gældende tidsfrist, skal virksomheden senest 15 dage efter skriftligt forlangende af medarbejderen udlevere et ansæt- telsesbevis med de faktiske oplysninger, som dannede grundlag for ansættelsesforholdet. I denne periode kan krav om godtgørelse/ bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen.

Såfremt oplysningerne i ansættelsesbeviset efter fremsendelse ikke stemmer overens med det aftalte, kan godtgørelse/bod på mang- lende ansættelsesbevis pålægges virksomheden.

§ 3 Arbejdstid ‌

Stk. 1

Parterne er enige om, at arbejdet skal være effektivt.

Stk. 2

Arbejdstiden fastsættes med udgangspunkt i 37 timers effektiv ar- bejdstid pr. uge vedrørende ugelønnede, og f.s.v. angår månedsløn- nede med udgangspunkt i 160,33 timers effektiv arbejdstid pr. må- ned.

Stk. 3

Arbejdstiden placeres efter virksomhedernes behov og gældende reg- ler.

Virksomhederne kan placere arbejdstiden i en normperiode med inddragelse af den ugentlige/månedlige arbejdstid i normperioder i indtil 6 måneder.

Stk. 4 UA-tid

For hver fulde 37 timers arbejde, der er udført mellem kl. 17.00 og

06.00 ydes der 3 timers frihed (UA-timer). I beregningen indgår til- lige arbejde, der udføres i tiden kl. 14.00 til kl. 17.00, hvis mere end halvdelen ligger efter kl. 17.00. Nævnte bestemmelse kan ved lokal aftale konverteres til anden form for kompensation. En sådan lokal- aftale kan opsiges til bortfald med 3 mdr. varsel.

Stk. 5

Fridage varsles senest den 25. i måneden før.

§ 4 Deltidsansættelse ‌

Virksomhederne kan antage medarbejdere til deltidsarbejde. Den ugentlige arbejdstid for deltidsansatte skal udgøre mindst 15 timer, medmindre andet aftales mellem parterne.

Ved ansættelse i ledige stillinger bør der gives fortrinsret til deltids- ansatte, hvis de pågældende i øvrigt opfylder kravene til stillingen.

§ 5 Deltidsansættelse i særlige ordninger ‌

Som led i en aftale om deltidsansættelse kan det med medarbejderen aftales, at denne indgår i en særlig arbejdstidsordning, der afviger fra arbejdstidsreglerne i overenskomsten, f.eks. weekendvagter (lør- dag og søndag) eller lignende ordninger, hvor placeringen af de 26

weekendfriheder kan fastsættes på andre ugedage. Der kan aftales særlige lønninger for de enkelte medarbejdere, der er omfattet af disse ordninger.

§ 6 Løn ‌

Stk. 1

Lønnen betales bagud og er til rådighed den sidste bankdag i måne- den i det pengeinstitut, som medarbejderen ønsker lønnen anvist til.

For timelønnede sker lønudbetaling hver 14. dag bagud. Lønnen er

disponibel senest den efterfølgende fredag.

Overgang til månedsløn finder i øvrigt sted, når beskæftigelsen anta- ger karakter af mere vedvarende beskæftigelse på et enkelt arbejds- sted på mindst 15 timer i gennemsnit pr. uge, beregnet over 3 måne- der.

I forbindelse med lønudbetaling gives mulighed for indeholdelse i lønnen til dækning af en medarbejders kontingent til Dansk Jernba- neforbund.

Note:

Lønsatser fremgår af bilag 1 i særbestemmelserne.

Stk. 2 Grundløn

Grundlønnen er opbygget af en basisløn og et centralt forhandlet

kvalifikationstillæg, jf. bilag 1 i særbestemmelserne.

Stk. 3 Individuelle kvalifikationstillæg

Ud over grundlønnen kan lokalt forhandles individuelle kvalifikati- onstillæg på indtil 25 % af basislønnen. Som eksempel på elementer, der kan ligge til grund ved fastlæggelse af kvalifikationsløn, kan næv- nes: Vedligeholdelsesopgaver, omløbsplanlægning, tjenesteplanlæg- ning, anvendelse af tekniske fremmedsprog, administrations- funkti- oner, ydelse/håndtering af fragtbreve, vareindkøb m.v.

Tillidsrepræsentanten kan, efter den enkelte medarbejders ønske, medvirke ved forhandlingen af ovennævnte tillæg.

Udmøntningen af de i denne bestemmelse nævnte kvalifikationstil- læg kan kontrolleres af den lokale tillidsrepræsentant eller den, som

Dansk Jernbaneforbund i øvrigt i virksomheden måtte bemyndige hertil, og der skal senest 8 dage efter aftalers indgåelse herom ind- sendes kopi af disse til forbundet.

Stk. 4 Produktivitetsfremmende lønsystemer

Parterne er enige om at anbefale indførelse af produktivitetsfrem- mende lønsystemer i form af bonusordninger, jobvurderingsordnin- ger og lignende. Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisationerne.

§ 7 Overarbejde ‌

Stk. 1 Opgørelse og betaling

Overarbejde er arbejde, der pr. uge overstiger 37 timer og pr. måned overstiger 160,33 timer.

Denne arbejdstid kan efter aftale lokalt være placeret med en varia- bel ugentlig, hhv. månedlig arbejdstid efter en af virksomhederne fastsat normarbejdsperiode, jf. § 3, stk. 3.

Overtidsbetalingen udgør 50 % af grundlønstimesatsen for de første 3 timer for timelønnede og for de første 14 timer for månedslønnede.

Overarbejde herudover afregnes med et tillæg svarende til 100 % af

grundlønstimesatsen.

Stk. 2 Afspadsering

Der er principiel enighed om, at der sker afspadsering af overar- bejde, hvor tillægget løbende er udbetalt samt afspadsering af erstat- nings- og kompensationsfridage i forbindelse med søgnehelligdage. Hvis ikke afspadsering finder sted, men der aflønnes for de opspa- rede timer, forudsættes, at arbejdsgiver og den ansatte er enige herom. Dette gælder også ved fratræden.

Der afspadseres time for time og i hele dage/vagter.

Afspadseringstidspunktet aftales normalt mellem parterne. Dog kan arbejdsgiver varsle afspadsering med 3 døgns varsel inden kl. 12.00 og inddrage varslet afspadsering med 3 døgns varsel inden kl. 12.00 begrundet i afvikling af det normale arbejde.

Ved opsigelse kan afspadsering finde sted i opsigelsesperioden, for- udsat at dette er aftalt mellem parterne. Afspadseringstimer kan ikke anvendes til opsupplering af den ugentlige arbejdstid. Antal timer til afspadsering må ikke overstige 75 timer.

Medarbejdere, der bliver syge inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, har ikke pligt til at afspadsere. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder af- spadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadse- ringsdage.

Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstemmelse med virksomhedens regler.

§ 8 Tillæg ‌

Stk. 1 Forskudt tid

Virksomhederne kan placere arbejdstiden uden for den daglige nor- male arbejdstid mellem kl. 06.00 til kl. 17.00. Arbejdstiden herfor honoreres pr. 1. marts 2023 med kr. 32,73 pr. arbejdstime og pr.

1.marts 2024 med kr. 33,88.

Tiden opgøres i reelt anvendte antal min. og oprundes til 1/2 time pr.

dag.

Forskudt tid skal være varslet senest kl. 12.00 dagen forinden. Ved manglende varsel betales et engangsvederlag pr. 1. marts 2023 på kr. 40,91 og pr. 1. marts 2023 med kr. 42,34.

Stk. 2 Lørdage, søn- og helligdage

Ved arbejde på lørdage og søn- og helligdage ydes der et tillæg på 25

% af grundlønstimelønnen for hver time, der arbejdes på disse dage, og oprundes til 1/2 time pr. dag.

Tillægget ydes fra lørdage efter kl. 14.00 til mandage kl. 04.00 og på hverdage efter helligdage uden for søndage samt på Grundlovsdag efter kl. 12.00.

Højhelligdage, dvs. Jul, Påske, Pinse, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx samt den 24. og 31. december, afregnes med et tillæg svarende til 50 % af grundlønstimesatsen.

§ 9 Fritvalgskonto ‌

Stk. 1

Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer pr. 1. marts 2022 5,0 pct. af den ferieberettigede løn som Fritvalgskonto. I belø- bet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsop- sparing.

Pr. 1. marts 2024 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigende løn

med 2 pct. point, således at der pr. denne dato indbetales i alt

7,0 pct. af den ferieberettigende løn til medarbejderens Fritvalgs- konto.

Stk. 2

Medarbejdere, der pr. 1. september har ret til feriefridage, skal inden den 1. august hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i den kommende ferieafholdelsesperi- ode, mod i stedet i ferieåret (1. september – 31. august) løbende at få afsat yderligere 0,5 pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt ferie- fridag. Hvis alle fem feriefridage fravælges, afsættes der således yderligere i alt 2,5 pct. Det antal feriefridage, som ønskes afholdt, af- vikles og betales efter de nugældende regler i § 15.

Stk. 3

Medarbejdere, der pr. 1. xxx har ret til pension jf. § 10, skal inden den 1. april hvert år vælge eller fravælge muligheden for at indsætte hele eller en del af fritvalgskontoen på pensionsordningen i det kom- mende ferieår.

Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionssel- skabet og dermed ikke til fritvalgskontoen. Indbetaling til pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4

Ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræden opgøres saldoen og beløbet udbetales.

Virksomheden og den enkelte medarbejder kan aftale, at det sam- lede bidrag til fritvalgskontoen udbetales løbende sammen med løn- nen.

§ 10 Pension ‌

Stk. 1

Medarbejderne er fra det fyldte 18. år omfattet af en pensionsord- ning i Pension Danmark, der udgør 12,0 %, hvoraf arbejdsgiveren betaler 8,0 % og lønmodtageren 4,0 %.

Ændring pr. den l. juni 2023:

Medarbejderen er fra det fyldte 18. år omfattet af en pensionsord- ning i Pension Danmark, der udgør 12,0 %, hvoraf arbejdsgiveren betaler 10,0 % og lønmodtageren 2,0 %.

Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag kan ske én gang årligt med virk- ning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kronebeløb.

Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbej- deren uvedkommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen.

Stk. 2

Der etableres en gruppelivsordning under PensionDanmark.

Stk. 3

Pension under 14 ugers orlov

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fød- selstidspunkt:

Pensionsbidraget udgør:

	Arbejdsgiver- bidrag	Arbejdstager- bidrag	Samlet bidrag
kr. pr. time	8,50	4,25	12,75
kr. pr. måned	1.360,00	680,00	2.040,00

Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte ar- bejdstid.

Med virkning fra 1. juli 2023 gælder følgende:

Pension under 10 ugers orlov

Under de 10 ugers orlov efter § 18 a, stk. 1, indbetales et ekstra pensi- onsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det for- ventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør:

	Arbejdsgiver- bidrag	Arbejdstager- bidrag	Samlet bidrag
kr. pr. time	18,45	3,69	22,14
kr. pr. måned	2.957,00	592,00	3.549,00

Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte ar- bejdstid.

Stk. 4

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at når en arbejds- markedspensionsordning eller en firmapensionsordning bliver over- ført til en anden pensionsordning ved jobskifte, kan der kun ske overførsel til en anden obligatorisk pensionsordning, fx overens- komstbaserede eller firmapensionsordninger, der ikke er oprettet in- dividuelt af den enkelte person, og hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbagekøbes, så midlerne bliver i en pensionsordning.

Der kan dog ske overførsel til en privat ordning, hvis medlemmet er blevet selvstændig erhvervsdrivende og de sidste 12 måneder forud for overførslen ikke har haft arbejdsmarkedsbidragspligtig lønmod- tagerindtægt på mere end 60.000 kr.

§ 11 Udgiftsdækkede ydelser ‌

Stk. 1

På beordrede virksomhedsrejser, hvor ud- og hjemrejse foretages på samme dag, ydes godtgørelse for dokumenterede merudgifter.

Stk. 2

På beordrede rejser, hvor overnatning finder sted, ydes godtgørelse i henhold til Skatterådets satser.

Stk. 3

Ved internatophold (krævede kurser, seminarer, møder) med fri kost og logi, ydes der en diæt i henhold til Skatterådets satser.

Stk. 4

Medarbejderne må kun bruge egen bil eller lignende på virksom- hedsrejser efter forudgående mundtlig eller skriftlig tilladelse fra ar- bejdsgiveren. Der udbetales i disse tilfælde transportgodtgørelse i henhold til Skatterådets satser.

§ 12 Arbejdsbeklædning ‌

Stk. 1

Der kan udleveres arbejdsbeklædning og uniform i overensstem- melse med de lokalaftaler m.v., der er gældende hos arbejdsgiveren.

Stk. 2

Arbejdsbeklædning og uniform udleveres herefter i overensstem- melse med eventuelle aftaler, og medarbejderen er forpligtet til at anvende arbejdsbeklædningen og bære uniform efter arbejdsgive- rens regler.

§ 13 Søgnehelligdagsbetaling ‌

Helligdage, der ikke falder på søndage, godskrives som fridage med xxxx xxx. Såfremt der arbejdes på søgnehelligdage, afregnes der her- for efter § 8, stk. 2.

§ 14 Ferie ‌

Stk. 1

Medarbejderne er omfattet af reglerne i den til en hver tid gældende ferielov.

Stk. 2

Medarbejdere i reserven skal senest ved tjenestens begyndelse på sidste arbejdsdag inden en given ferieperiode kende mødetidspunk- tet for første tjeneste efter samme ferieperiode. Ved manglende un- derretning betales første tjeneste efter ferieperioden som overar- bejde.

Stk. 3

Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.

Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den l.

september.

Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles antal ferie- dage forholdsmæssigt.

Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor fe- rien endnu ikke er optjent (varsle ’ferie på forskud). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene in- den ferieårets udløb.

Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virk- somheden modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.

Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomhe- den ikke modregnefor mere ferie, end medarbejderen kan nå at op- tjene inden dennes fratræden, medmindre opsigelsen skyldes med- arbejderens væsentlige misligholdelse.

Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medar- bejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgø- relse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ferie på forskud.

For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifference beregning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejds- tiden medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn un- der sin ferie på forskud.

§ 15 Feriefridage ‌

Stk. 1

Medarbejderen har ret til 5 feriefridage pr. ferieår.

Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele ferieåret, beregnes feriefridagen(e) forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders ansættelse

Stk. 2

For de således etablerede feriefridage skal følgende gælde:

Medarbejderen opsparer 2,25 % af den overenskomstmæssige løn, eksklusive betaling for overarbejde.

For hver feriefridag á 7,4 time udbetales á conto et beløb svarende til 7,4 timer med den til en hver tid gældende grundløn uden yderligere tillæg.

Ved fratræden eller ved ferieårets udløb opgøres optjeningskontoen.

Ved overskud på kontoen udbetales beløbet til medarbejderen. Ved underskud på kontoen kan arbejdsgiveren modregne i medarbejde- rens løntilgodehavende.

Note:

Lokomotiv- og togpersonale, der oppebærer produktionstillæg, oppe- bærer ikke 2,25 % af dette tillæg til feriefridage.

Stk. 3

Der kan uanset jobskifte kun afholdes/kompenseres de i stk. 1 nævnte feriefridage i hvert ferieår. Hvis feriefridagen(e), begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte, ikke afholdes, skal den optjente løn for feriefridagene udbetales. Tilsvarende gælder ved sygdom, tilskadekomst eller barsel.

Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser.

Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra arbejdsgiverens side.

§ 16 Sygdom ‌

Stk. 1

Medarbejdere får fuld løn under sygdom efter uafbrudt 3 måneders beskæftigelse samt under fravær på grund af tilskadekomst under udførelse af arbejdet.

Stk. 2

I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår de særlige tillæg, jf. § 6, stk. 2 og stk. 3.

Stk. 3

Ved aflønning i henhold til § 6, stk. 4, Resultatløn, udgør løn under sygdom grundløn + 5 %.

Stk. 4

For timelønnede er dagpengelovens regler gældende ved sygefravær og fravær på grund af tilskadekomst under udførelse af arbejdet.

Stk. 5

Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.

I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/syge- dagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedag- pengerefusion i medarbejderens løn.

§ 17 Børns sygdom og børneomsorgsdage ‌

Stk. 1

En medarbejder med 3 måneders uafbrudt anciennitet kan opnå hel eller delvis frihed til pasning af sygt barn, indtil anden pasningsmu- lighed er tilvejebragt, når

• Det er barnets første hele sygedag.

• Hensyn til barnets forhold gør dette nødvendigt.

• Forholdene på arbejdsstedet tillader det.

• Barnet er under 14 år.

• Barnet er hjemmeværende.

Under ovenstående betingelser gælder, at såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med løn jf.

§ 17, stk. 2, de resterende arbejdstimer den pågældende dag. Fravæ-

ret noteres på den liste, der føres over medarbejderens sygefravær.

Stk. 2

Medarbejderen betales under den ydede frihed løn i henhold til § 17, stk. 1, svarende til den løn inkl. tillæg, som den pågældende ville være blevet betalt i sygdomstilfælde.

Stk. 3

Såfremt barnet fortsat er sygt efter første hele sygedag har medarbej- deren ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgskonto.

Stk. 4

Adgangen til frihed efter stk. 1 og 3 kan for den enkelte medarbejder

inddrages ved misbrug.

Stk. 5

Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. kalen- derår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ka- lenderår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrø- rer børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til 7,4 normaltimer pr. omsorgsdag fra fritvalgskontoen.

Stk. 6

Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med læge- besøg sammen med barnet.

Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virk- somheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgskonto.

§ 18 Xxxxxx, fædreorlov og forældreorlov ‌

For børn født eller modtaget i perioden 2. august 2022 til 30. juni 2023 gælder følgende:

Overenskomstparterne enige om at følge principperne i overgangs- ordningen indgået mellem DA og FH om betaling under fravær på grund af graviditet og barsel.

Stk. 1

Medarbejderne er omfattet af reglerne i dagpengeloven, ligebehand- lingsloven samt funktionærloven.

Stk. 2

Der tilkommer kvindelige medarbejdere med 9 måneders uafbrudt ansættelse barselsløn i indtil 4 uger før forventet fødsel (”graviditets- orlov”) og indtil 14 uger (”barselsorlov”), regnet fra barnets fødsel el- ler for adoptanten barnets modtagelse i hjemmet. Betalingen er grundtimelønnen uden yderligere tillæg.

Note: Der henvises til § 10, stk. 3, om forhøjet pensionsbidrag under barsel.

Stk. 3

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger under ”fædreor- lov” efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet. Efter aftale med ar- bejdsgiveren kan fædreorloven placeres inden for de første 14 uger efter fødslen.

Stk. 4

Arbejdsgiveren yder endvidere fuld løn under forældreorlov i indtil

16 uger.

Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger og den anden forælder ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen.

Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den an- den forælder. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refu- sionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen til- svarende.

§ 18a Xxxxxx, fædreorlov og forældreorlov ‌

For børn født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere gælder føl-

gende:

Stk. 1

Det er en betingelse for retten til løn under orlov, at medarbejderen

har 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Arbejdsgiveren betaler til medarbejderen løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstidspunkt (før: gravi- ditetsorlov). Endvidere betales til samme medarbejder løn under fra- vær i indtil 10 uger efter fødslen (før: barselsorlov).

Til adoptanter udbetales løn under xxxxx i op til 10 uger fra barnets

modtagelse.

Note: Der henvises til § 10, stk. 3, om forhøjet pensionsbidrag under

barsel.

Stk. 2

Under samme betingelser som i stk. 1 betales der løn til den anden forælder i op til 2 uger i forbindelse med fødslen (før: fædreorlov).

Note: Den krævede anciennitet på 9 måneder efter ovenstående stk. 1 og 2 behøver ikke at være optjent i et uafbrudt ansættelsesforhold. Tid- ligere anciennitet en medarbejder måtte have optjent hos virksomhe- den skal således også medregnes ved opgørelsen af den konkrete anci- ennitet.

Stk. 3

Under samme betingelser som i stk. 1 betaler arbejdsgiveren herud-

over fuld løn under xxxxx i indtil 24 uger (før: forældreorlov).

Af disse 24 uger har den forælder, der afholder orlov efter stk. 1, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 10 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfal- der betalingen.

De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden foræl- der eller deles mellem dem.

De 24 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Hver af for- ældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Note: Under de 10 ugers orlov efter stk. 1 ydes forhøjet pensionsbidrag, jf. § 10, stk. 3.

Stk. 4

Lønnen i stk. 1 og stk. 2 svarer til grundtimelønnen uden yderligere tillæg. Lønnen i stk. 3 svarer til fuld løn.

Medmindre andet aftales, skal orlov med løn efter stk. 1, 2 og 3 vars- les med 3 uger.

Stk. 5

Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til den første i en måned, medmindre der er truffet aftale om andet varsel.

§ 19 Anciennitet ‌

Stk. 1

Ved betaling under sygdom, ved barns 1. sygedag, barsel, fædreorlov samt forældreorlov, lokale ordninger om turvalg samt i relation til helbredsordningen gælder nedenstående regler i stk. 2 og 3 om tillæg af anciennitet og bevarelse af anciennitet:

Stk. 2

Ved ansættelsen tillægges der anciennitet for dokumenteret forudgå- ende beskæftigelse i samme jobfunktion i en virksomhed inden for skinnebåren person- eller godstransport.

Note: Vedrørende anciennitet og turvalg

Dog indplaceres den ny- eller genansatte, uanset anciennitet, i reser-

ven, indtil nyt turvalg finder sted efter virksomhedens ordning

Stk. 3

I tilfælde, hvor en medarbejder fratræder, men genansættes efter en periode, der ikke overstiger 12 måneder, bevarer han dog den på af- skedigelsestidspunktet opnåede anciennitet vedrørende turvalg.

§ 20 Uddannelse ‌

Stk. 1

Der er enighed om, at der er behov for øget bevidsthed i virksomhe- derne om behovet for uddannelse og for et styrket aktivt samarbejde om uddannelsesindsatsen. Det gælder om at udvikle virksomheds- kulturen på en sådan måde, at såvel ledelse som medarbejdere be- tragter kompetenceudvikling som både en ret og en pligt.

Stk. 2 DA/LO Udviklingsfond

Parterne er enige om, at til den af hovedorganisationerne (DA og LO) etablerede udviklingsfond betaler arbejdsgiveren i henhold til aftalen mellem DA og LO kr. 0,47 pr. præsteret arbejdstime.

§ 21 Ekstraordinær frihed ‌

Stk. 1

Arbejdsgiveren kan yde en medarbejder ekstraordinær frihed uden lønafkortning på særlige dage i nedenstående tilfælde:

Ved alvorlig (livstruende) sygdom, dødsfald eller begravelse i den nærmeste familie, hvorved forstås forældre, ægtefælle eller børn.

Stk. 2

Formålet med bestemmelserne er at sikre den til deltagelse nødven- dige frihed, og der bør ved skønnet over frihedens længde tages hen- syn hertil samt til de aktuelle forhold med hensyn til det arbejde, som normalt skulle udføres og til den tid, der faktisk skal bruges til rejsen.

Stk. 3

Medarbejderen er på forlangende forpligtet til at dokumentere an- ledningen.

Stk. 4

I forbindelse med de af arbejdsgiveren anerkendte jubilæumsdage gives der på dagen jubilaren en ekstraordinær fridag uden lønafkort- ning.

Stk. 5

I forbindelse med de i stk. 4 nævnte jubilæer ydes gratiale efter Skat- terådets regler.

Stk. 6

Til medarbejdere indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år. Dette gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndighe- den over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

Eventuel refusion fra kommunen tilgår virksomheden.

§ 22 Seniorordning ‌

Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den

til enhver tid gældende folkepensionsalder.

I en seniorordning kan medarbejderen vælge at anvende indbetalin- gen til fritvalgskontoen til finansiering af seniorfridage.

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage kan hele el- ler en del af pensionsbidraget, jf. § 10, konverteres til seniorfridage.

Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrati- onsomkostningerne fortsat dækkes.

Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående over- enskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostnings- neutral for virksomheden.

Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en senior- ordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af fritvalgskontoen og det konverterede pensionsbidrag vedkommende

ønsker at konvertere. Disse valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændrin- ger for det kommende kalenderår.

Indenfor rammerne af den nugældende seniorordning, kan der mel- lem virksomheden og den enkelte medarbejder indgås skriftlig aftale om fravigelse af overenskomstens seniorordning på følgende punk- ter:

• Finansieringen af det ønskede antal seniorfridage kan ske ved an- vendelse af egne midler. I den situation trækkes medarbejderen 7,4 normaltime pr. afholdt seniorfridag, svarende til det der gæl- der for feriefridage.

• Fristen for at indgå i/udtræde af ordningen kan fraviges.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Overenskomstparterne er enige om, at der for en fuldtidsmedarbej- der maksimalt kan afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, hvad enten finansieringen sker via fritvalgskonto, via konvertering af pen- sionsmidler eller via anvendelse af egne midler, at det ikke er muligt for den enkelte medarbejder, at kombinere konvertering af pensions- midler med anvendelse af egne midler, samt at den øgede fleksibili- tet i ordningen skal være omkostningsneutral for virksomhederne.

Parterne er tillige enige om, at PensionDanmark kun skal informe- res, når der sker konvertering af pensionsmidler.

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhe- dens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 15, stk. 3.

Ved afholdelse af seniorfridage afkortes medarbejdere i månedsløn- nen og betales i stedet et beløb fra fritvalgskonto eller det konverte- rede pensionsbidrag. For fuldtids- beskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning.

Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for fri-

hed/feriefridage i øvrigt, jf. §§ 15 og 21.

Parterne er endelig enige om, at der er mulighed for at aftale fravi- gelser i videre omfang under forudsætning af, at der er indgået en lo- kalaftale herom.

DI garanterer for beløbenes udbetaling.

§ 23 Borgerligt ombud ‌

Stk. 1

For frihed til bestridelse af borgerlige eller kommunale ombud er det en forudsætning, at den begrænses mest muligt, samt at den for- nødne frihed først og fremmest skaffes ved forskydning eller omlæg- ning af arbejdet.

Stk. 2

Hvis arbejdsomlægning ikke kan foretages, ydes der arbejdsfrihed.

§ 24 Militærtjeneste m.v.‌

Der henvises til principperne i Funktionærlovens § 6.

§ 25 Efterindtægt ‌

Stk. 1

Medarbejderne er omfattet af gældende regler om efterindtægt, som er:

Dør en medarbejder i ansættelsestiden, tilkommer der medarbejde- rens ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem medarbejderen har forsørgelsespligt, 1, 2 eller 3 måneders løn, når medarbejderen ved dødsfaldet har haft ansættelse i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.

Stk. 2

Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, i hvilken dødsfaldet sker, medregnes ikke i efterindtæg- ten.

Stk. 3

Såfremt en medarbejder dør på grund af tilskadekomst hos arbejds-

xxxxxxx, udbetales efterindtægt i 6 måneder, jf. stk. 1.

§ 26 Opsigelsesregler ‌

Stk. 1 Timelønnede ansatte

Fra arbejdsgiverens side er aftalt følgende opsigelsesvarsel for time- lønnede medarbejdere:

Indtil 1 års anciennitet	4 uger
Mellem 1 og 5 års anciennitet	8 uger
Over 5 års anciennitet	12 uger

Den timelønnede medarbejder har over for arbejdsgiveren 4 ugers opsigelsesvarsel, efter 5 års ansættelse 12 ugers varsel.

Stk. 2 Månedslønnede ansatte

Fra arbejdsgiverens side er aftalt følgende opsigelsesvarsel for må- nedslønnede medarbejdere:

Indtil 12 måneders anciennitet	1 måned til udgangen af en måned
Mellem 1 og 6 års anciennitet	4 måneder til udgangen af en måned
Mellem 6 og 9 års anciennitet	5 måneder til udgangen af en måned
Over 9 års anciennitet	6 måneder til udgangen af en måned

Det kan i den enkelte ansættelsesaftale aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når medarbejderen inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har været sygemeldt i 120 dage i alt.

Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar til-

knytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens medarbejderen

endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejde- ren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.

Den månedslønnede medarbejder har over for arbejdsgiveren et op-

sigelsesvarsel på 1 måned til udgangen af en måned.

I grove overtrædelser af ansættelsesvilkår kan der ske ophævelse uden ovennævnte varsler.

Såfremt en af parterne på virksomheden ikke har overholdt ovenfor anførte varsel, er der gensidigt erstatningsansvar svarende til løn for opsigelsesvarslet eller det manglende opsigelsesvarsels omfang

Stk. 3 Prøvetid

Såfremt arbejdsgiver godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, kan arbejdsforholdet de første 3 måneder opsiges med mindst 14 dages varsel fra arbejdsgiverens eller medarbejderens side.

Bestemmelsen er gældende både for timelønnede ansatte og må- nedslønnede ansatte, jf. stk. 1 og 2

Stk. 4 Uddannelse i opsigelsesperioden

Medarbejdere, som har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst et år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, ned- skæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden bero- ende forhold, er berettiget til at deltage i et eller flere for medarbej- deren relevante kurser af op til fire ugers varighed, inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse.

Kurset/kurserne skal placeres inden for opsigelsesvarslet, jf. stk. 1 og 2.

Såfremt medarbejderen ønsker at deltage i et eller flere kurser i opsi- gelsesperioden, skal medarbejderen hurtigst muligt og senest inden for den første uge efter opsigelsen skriftligt meddele arbejdsgiveren herom.

Løntabsgodtgørelsen tilgår virksomheden.

Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til max.

kr. 1.780 i alt.

Medarbejderen er endvidere berettiget til yderligere to ugers kurser i opsigelsesperioden. Det er dog en forudsætning herfor, at virksom- hedens udgifter hertil dækkes fuldt ud af offentlig løntabsgodtgørelse samt støtte fra Jernbanernes Samarbejds- og Udviklingsfond. Så- fremt fonden ikke tildeler midler hertil, bortfalder denne ret.

Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller det offent- lige.

Stk. 5 Frihed til vejledning ved afskedigelse

Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, ned- skæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden bero- ende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virk- somhedens produktionsforhold - til at søge vejledning i a kassen/ fagforeningen.

§ 27 Regler for behandling af faglig strid ‌

Parterne er enige om ved faglig strid at følge ”Normen for regler for behandling af faglig strid”, jf. Hovedaftalens § 2, stk. 1.

I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstå- ende organisation, medmindre andet aftales.

§ 28 Adgang til lønoplysninger ‌

Stk. 1

Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmel- sen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med hen- blik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virk- somheden, herunder til generel afdækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.

Stk. 2

I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret

afgrænset gruppe af ansatte på virksomheden, har tillidsrepræsen- tanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vurdere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4.

Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv for- gæves have forsøgt at tilvejebringe lønoplysningerne.

Forbundet kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplysningerne udleveret.

Stk. 3

Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplys- ninger den ansattes samtykke.

Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejder- gruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.

Note:

Der er mellem parterne enighed om, at den anonymisering, der omta- les i stykket, ikke må forhindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at modvirke løndumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillidsrepræsentanten og/eller Forbundet i at sammenholde ansættel- seskontrakten med køresedler, lønsedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om overenskomsten er overholdt.

Stk. 4

Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af op- lysningerne, eller har Forbundet rejst krav om udlevering af oplys- ninger overfor DI, skal der på Forbundets begæring afholdes møde mellem organisationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fravi- ges efter aftale mellem organisationerne.

Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organi- sationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overens- komstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er over- holdt, skal DI på forbundets begæring rette henvendelse til virksom- heden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. DI sender en kopi af denne henvendelse til for- bundet. Hvis forhol- dene ikke snarest bringes i orden kan forbundet videreføre sagen.

Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvor- vidt overenskomsten er overholdt, kan forbundet videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde.

Stk. 5

De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løn- dumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentlig- gørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Ar- bejdsretten.

Note:

Parterne anerkender, at der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Par- terne er tillige enige om, at det er et legitimt formål og at det ikke må forhindres med henvisning til fortrolighedsbestemmelsen.

Der er derfor mellem parterne enighed om, at forstå fortrolighedsbe- stemmelsen således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i ge- nerelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysnin- gerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysnin- ger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geografisk afgrænset område, eller at en række sager har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løndumping, vil heller ikke være i strid med fortrolighedsbestemmelsen.

Stk. 6

Parterne er enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte ef- fekten af denne aftale.

§ 29 Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til brugervirksomhed ‌

Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vikarbureauet, og ikke hos brugervirksomheden.

Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirk- somheden i mindst 3 måneder uden afbrydelse, overføres ancienni- teten fra vikarbureauet til brugervirksomheden, på vikarens anmod- ning, i følgende tilfælde:

• Vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af ar- bejdsmangel på brugervirksomheden og inden 10 arbejdsdage ef- ter ophør bliver vikaren fastansat på brugervirksomheden eller

• Vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlængelse af vikararbejdet.

Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirk- somheden, der overføres.

§ 30 Underleverandører og vikarer ‌

Stk. 1 Underleverandører

På anmodning fra brugervirksomhedens tillidsrepræsentant eller Dansk Jernbaneforbund skal virksomheden oplyse, hvilke underle- verandører, der udfører opgaver for virksomheden indenfor overens- komstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virk- somhedsnavnet og adressen, som underleverandøren har oplyst til virksomheden. Ingen af de udleverede oplysninger om underleveran- dører kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for of- fentliggørelse.

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en DIO I-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan Dansk Jernbaneforbund rette henvendelse til DIO I med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens mod- tagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisatio- nerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejds- opgaver. Tilsvarende kan DIO I rette henvendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.

Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirk- somheden kan optages i DIO I og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.

Stk. 2 Vikarbureauer

På anmodning fra brugervirksomhedens tillidsrepræsentant eller Dansk Jernbaneforbund skal virksomheden oplyse, hvilke

vikarbureauer, der udfører opgaver på virksomheden indenfor over- enskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.

Hvis et vikarbureau, der udlejer vikarer til en DI-medlemsvirksom- hed, er ramt af en lovligt varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om overenskomst, og der er varslet en lovlig sympa- tikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan hver af overenskomst- parterne begære et møde svarende til det, som er beskrevet i stk. 1.

På mødet søges tilvejebragt en forhandlingsmæssig løsning for at undgå, at kollektive kampskridt iværksættes. I sådanne situationer kan vikarbureauet optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.

Stk. 3 Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde

1. Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikararbejde, kan tillidsrepræsentanten på brugervirk- somheden anmode om at få oplysninger fra brugervirksomheden om udefrakommende virksomheder, der udfører arbejde for bru- gervirksomheden, som ellers naturligt kunne udføres af bruger- virksomhedens ansatte medarbejdere.

2. Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakom- mende virksomheders arbejde for brugervirksomheden. Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvorvidt der er tale om vikararbejde, kan Dansk Jernbaneforbund begære et af- klarende møde overfor DI. Refe- rat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæ- ringen.

3. Dansk Jernbaneforbund kan ligeledes begære et afklarende møde overfor DI i de tilfælde, hvor der ikke har kunnet ske en lokal drøftelse af en udefrakommende virksomheds arbejde for bruger- virksomheden, fordi der ikke er valgt tillidsrepræsentant på bru- gervirksomheden.

4. Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 ar- bejdsdage efter modtagelse af begæringen hos DI. Mødet afhol- des på brugervirksomheden, medmindre andet aftales imellem parterne.

5. På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:

• Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT-nummer

• Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den ude- frakommende virksomhed

• Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomheden og den forventede tidsplan for deres løs- ning

• Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakommende virksomheds medarbejdere

Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et referat af mødet.

§ 31 Sager om vikarbureauer ‌

Hvor en fagretlig sag om vikarbureauvikarer er indledt imod et vi- karbureau, skal brugervirksomheden, som vikarerne har været ud- sendt til, på anmodning fra en af overenskomstparterne informere om, hvilke lokalaftaler og kutymer virksomheden har meddelt vikar- bureauet skal overholdes, for de arbejdsfunktioner vikarerne udfører på virksomheden. Bestemmelsen ændrer ikke på, at alene vikarbu- reauet er ansvarlig for vikarernes ansættelsesforhold.

§ 32 Tillidsrepræsentation ‌

Stk. 1

Der er på virksomheder med mere end 9 ansatte inden for overens- komstens område adgang til at vælge en tillidsrepræsentant. Denne skal på vegne af de ansatte varetage disses kollektive rettigheder i henhold til overenskomsten.

Stk. 2

Tillidsrepræsentanten vælges blandt de ansatte med mindst 1 års uafbrudt anciennitet i virksomheden. Såfremt der i virksomheden er mindre end 3 ansatte med denne anciennitet, kan gruppen af

valgbare emner suppleres op til et antal af 3 blandt de af de øvrige ansatte, der har længst anciennitet. Alle ansatte, der er omfattet af overenskomsten, skal have mulighed for at afgive stemme ved valg.

Valget sker ved almindeligt stemmeflertal blandt de afgivne stemmer og i overensstemmelse med Forbundets regler om valg af repræsen- tanter. Vikarer fra vikarbureauer har ikke stemmeret ved valg af til- lidsrepræsentant på brugervirksomheder.

Valg af tillidsrepræsentanter foregår i arbejdstiden. De nærmere om- stændigheder for valghandlingen aftales lokalt mellem ledelsen og medarbejderne.

Stk. 3

Anmeldelse af valget foretages af Forbundet til Jernbanernes Ar- bejdsgiverforening.

Det anmeldte valg af tillidsrepræsentanten skal herefter godkendes af begge overenskomstparter inden for en frist på 14 dage fra anmel- delsen.

Stk. 4

Tillidsrepræsentanten har pligt til at arbejde for et positivt samar- bejde på virksomheden. Tillidsrepræsentanten er ligeledes pligtig til at arbejde for overholdelse af overenskomsten samt andre kollektive aftaler, der indgås med binding for virksomheden.

Parterne må ikke lægge hindringer i vejen for virksomhedens eller medarbejdernes organisering.

Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og mulig- heden for medlemskab af Dansk Jernbaneforbund. På virksomheder med skiftende arbejdssteder eller mobile medarbejdere tilstræbes det, at nye medarbejdere får lejlighed til at møde tillidsrepræsentan- ten. Kan dette ikke lade sig gøre, kan mødet afholdes digitalt. Der kan træffes lokalaftale om andre ordninger.

Mødet planlægges i øvrigt under hensyn til virksomhedens drifts- mæssige forhold.

Funktionen som tillidsrepræsentant skal ske uden afbrydelse af ar- bejdet, med mindre der sker en opfordring hertil direkte fra ledelsen.

Såfremt der sker en afbrydelse som følge af en opfordring fra ledel- sen, skal tillidsrepræsentanten honoreres herfor, så der ikke sker løntab ved denne afbrydelse af arbejdet.

Ved møder uden for arbejdstiden på arbejdsgiverens foranledning betales som for overarbejde for den tid, der måtte ligge udover den pågældendes daglige arbejdstid.

Det er af fælles interesse, at der gives tillidsrepræsentanten fornøden tid til deltagelse i relevante kurser m.v., arrangeret af Forbundet ud over grundkurser.

Stk. 5

En tillidsrepræsentant kan ikke opsiges af arbejdsgiveren, med min- dre der foreligger tvingende grunde hertil.

Såfremt der foranlediget af tvingende grunde sker afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal dette ske med varsel i henhold til overens- komsten, der er forlænget med en måned. Efter 3 års uafbrudt virke som tillidsrepræsentant skal den anførte afskedigelse ske med et var- sel, der efter overenskomstens bestemmelser forlænges med 2 måne- der.

Stk. 6

Ansættelsesforholdet for en tillidsrepræsentant kan ikke afbrydes førend forbundet har fået lejlighed til at afprøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal, for at have opsættende virkning, påbegyndes inden for 1 uge efter afskedigelsen og være afsluttet hur- tigst muligt.

Ved konstateret arbejdsmangel bortfalder ovenfor anførte forlæn- gelse af opsigelsesvarslet, ligesom der i denne situation ikke kan ske afbrydelse af ansættelsesforholdet i opsigelsesperioden, førend for- bundet har haft mulighed for at prøve berettigelsen ved fagretlig be- handling. Denne skal, for at have opsættende virkning i opsigelses- perioden, påbegyndes inden for 1 uge.

Såfremt der ved en fagretlig behandling konstateres, at der ikke fo- relå tvingende grunde på afskedigelsestidspunktet, kan der ske enten annullation af opsigelsen eller tilkendes den afskedigede en godtgø- relse, der ikke kan overstige 52 ugers løn. Denne godtgørelse er en- delig.

§ 33 Arbejdsmiljørepræsentant ‌

Stk. 1

Arbejdsmiljørepræsentanten har adgang til it-faciliteter i det om- fang, som tillidsrepræsentanten måtte have adgang til it-faciliteter, f.eks. i form af lokalaftale eller kutyme.

Stk. 2

Arbejdsmiljørepræsentanten kan efter aftale med arbejdsgiveren gi- ves den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante ar- bejdsmiljøkurser.

Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fast- satte arbejdsmiljøuddannelse.

Deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

§ 34 Varighed ‌

Stk. 1

Overenskomsten kan tidligst opsiges til 1. marts 2025. Opsigelsesfri- sten er 3 måneder, medmindre andet er aftalt mellem hovedorgani- sationerne.

Stk. 2

Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog for- pligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overens- komst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overens- stemmelse med reglerne i Hovedaftalen af 31. oktober 1973 med se- nere ændringer.

Dansk Jernbaneforbund	DI Overenskomst I (JA)
Xxxxxx X. Xxxxxxxx	Xxxxx Xxxxxxxxx-Holm

Aftale om forsikring af helbredsramte mellem DI/Jernbanernes Arbejdsgiverforening og Dansk Jernbaneforbund ‌‌‌

Aftale om forsikring ved Loss of License

Ved aftale af 13. oktober 2011/21. oktober 2011/29. februar 2012 er indgået en for sikringsordning ved Loss of License. Aftalen har virk- ning fra 1. januar 2011.

Note: Der henvises til den til enhver tid gældende aftale om forsikring af helbredsramte, idet aftalen forventes at blive revideret i overens- komstperioden 2023-2025.

Frem til den 31. december 2025 betaler medarbejdere omfattet af for- sikring ved Loss of License den andel af forsikringspræmien, der over- stiger 600 kr. Betalingen sker ved løntræk, der fremgår af lønsedlen. Forsikringspræmien udgør 660 kr. i 2023 og forventes at stige med 10

% i såvel 2024 som 2025.

Med forbehold for eventuelle ændringer i overenskomstperioden er hovedelementerne i aftalen følgende:

Omfattet personkreds

Medarbejdere ansat på overenskomsten, og som er ansat til fremfø- relse af tog, herunder lokomotivførere, stationsbetjente eller metro- stewarder, og som forudsætter helbredsgodkendelse af Trafikstyrel- sen, er omfattet af forsikringen ved Loss of License.

Godkendelse af Trafikstyrelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet.

Der kræves desuden mindst 2 års anciennitet for at være omfattet af forsikringen ved Loss of License, og medarbejderne er omfattet af forsikringen indtil det 62. år.

2 års anciennitet beregnes som ansættelsesforhold på nærværende overenskomst dog tidligst regnet fra 1. juli 2005 (ikrafttræden af før- ste aftale om Loss of License). Der kan være tale om flere

ansættelsesforhold på overenskomsten og som ikke behøver at være i forlængelse af hinanden.

Forsikringens indhold

Forsikringen ved Loss of License består af et skattefrit engangsbeløb,

der udgør kr. 200.000.

Engangsbeløbet udbetales, hvis medarbejderen inden det 62. år,

• ikke bliver helbredsgodkendt af Trafikstyrelsen i forhold til job- funktion, og

• af denne grund bliver afskediget, og

• opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside ikke overstiger grounding- perioden.

Alle tre betingelser skal være opfyldt for, at der er ret til engangsbe- løbet. Retten til engangsbeløbet bortfalder senest ved medarbejde- rens 62. år.

Medarbejderen kan kun få udbetalt ét engangsbeløb fra forsikringen ved Loss of License. Hvis en medarbejder, der har fået udbetalt en- gangsbeløb, senere genansættes i jobfunktion med helbredsgodken- delse, bliver medarbejderen ikke på ny omfattet af forsikringen ved Loss of License. Der opnås således ikke fornyet ret til udbetaling af engangsbeløb, hvis medarbejderen i et senere ansættelsesforhold ikke bliver helbredsgodkendt.

Såfremt årsagen til den manglende helbredsgodkendelse er selvfor- skyldt, eksempelvis ved alkohol- eller stofmisbrug, bortfalder retten til udbetaling af engangsbeløbet.

Vedrørende priser og betalingsvilkår, genforhandling, aftalens op- hør, overdragelse af rettigheder og forpligtelser, misligholdelse og tvister henvises til aftalen, der er indgået mellem Dansk Jernbane- forbund, Jernbanernes Arbejdsgiverforening og PensionDanmark.

Implementering af direktiv om deltidsarbejde ‌‌‌

Protokollat om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde.

Jernbanernes Arbejdsgiverforening (JA) og Dansk Jernbaneforbund (DJ) har aftalt følgende med henblik på at implementere oven- nævnte direktiv.

JA og DJ er enige om, at den mellem parterne gældende overens- komst ikke strider mod direktivets bestemmelser.

Betingelserne i relation til deltidsansattes adgang til særlige ansæt- telsesvilkår skal under hensyntagen til princippet om ikke-forskels- behandling tages op til overvejelse med jævne mellemrum.

Ved en deltidsansat forstår overenskomstparterne:

En ansat, hvis normale arbejdstid beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på op til 1 år er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat.

Ved en sammenlignelig fuldtidsansat forstår overens- komstparterne:

En fuldtidsansat i samme virksomhed, der har samme type ansættel- seskontrakt eller ansættelsesforhold, og som har samme eller tilsva- rende arbejde/beskæftigelse. Sammenligningen skal ske under hen- syntagen til bl.a. forhold som anciennitet, kvalifikationer og færdig- heder. Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i samme virksomhed, skal sammenligningen foretages med en fuld- tidsansat omfattet af den mellem parterne gældende kollektive over- enskomst.

Hvad angår ansættelsesvilkår må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, ude- lukkende fordi de arbejder på deltid, med mindre forskelsbehandlin- gen er begrundet i objektive forhold. Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder gælder på nærværende af- tales område. Når det er hensigtsmæssigt og berettiget af objektive

grunde, kan parterne gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår af- hængig af betingelser som anciennitet, arbejdstid og indtjening.

Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbestemmelser.

Aftalen træder i kraft den 1. marts 2004. Der kan ikke rejses fagret- lige sager om forståelsen af aftalen tidligere end denne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser.

Denne aftales bestemmelser fortsætter uændret, selvom overens- komsten måtte blive opsagt og eller bortfalde, indtil anden aftale træder i stedet eller direktivet ændres.

København den 27. februar 2004

Dansk	Jernbanernes
Jernbaneforbund	Arbejdsgiverforening

BILAG 3 ‌

Implementering af direktiv om tidsbegrænset ansættelse ‌

Protokollat om implementering af direktiv om tidsbegrænset ansæt- telse Implementering af Rådets direktiv 1990/70 EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er ind- gået mellem EFS, UNICE og CEEP.

Jernbanernes Arbejdsgiverforening og Dansk Jernbaneforbund har indgået nedenstående aftale med henblik på at implementere Rådets direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse.

Overenskomstparterne er enige om,

• at de mellem parterne gældende overenskomster ikke strider mod nævnte direktivs bestemmelser, og

• at organisationsaftalen implementerer nævnte direktiv.

§ 1. Formål

Aftalens formål er

a. at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse ved at undgå forskelsbehandling

b. at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

§ 2. Anvendelsesområde

Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af de mellem parterne indgåede overens- komster.

Aftalen finder ikke anvendelse på

a. ansatte, der er under erhvervsmæssig grunduddannelse og lær- lingeuddannelse eller ansatte, hvis ansættelsesforhold er indgået i forbindelse med offentlige eller offentligt støttede programmer med henblik på uddannelse, integration og omskoling.

b. personer, der af et af vikarbureau stilles til rådighed for en bru- gervirksomhed.

§ 3. Definitioner

I denne aftale forstås ved

a. ”en person med tidsbegrænset ansættelse”: en person, som har en ansættelseskontrakt, der er indgået direkte mellem den pågæl- dende og en arbejdsgiver, eller som indgår i et ansættelsesfor- hold, etableret direkte mellem den pågældende og en arbejdsgi- ver, når tidspunktet for ansættelseskontraktens eller ansættelses- forholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier, som f.eks. en bestemt dato, fuldførelse af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed.

b. ”en sammenlignelig fastansat”: en fastansat i samme virksomhed, der har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt eller indgår i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til kvali- fikationer/færdigheder.

Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fastansat i samme virksomhed, skal sammenligning foretages med en fuldtidsansat omfattet af en af de mellem parterne gældende overenskomster.

§ 4. Princippet om ikke-forskelsbehandling

Hvad angår ansættelsesvilkår, må personer med tidsbegrænset an- sættelse ikke behandles mindre gunstigt end sammenlignelige fast- ansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbe- grænsede varighed, og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i ob- jektive forhold, eller at vilkårene ud fra en samlet vurdering ikke er mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte.

Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige ret- tigheder gælder på nærværende aftales område.

Bestemmelser i de mellem parterne gældende overenskomster, hvor- efter der for særlige ansættelsesvilkår kræves en bestemt anciennitet, er de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for

fastansatte, medmindre kravet om forskellig anciennitet er begrun- det i objektive forhold.

§ 5. Bestemmelser om misbrug

For at undgå misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold skal fornyelser af så- danne kontrakter eller ansættelsesforhold være begrundet i objektive omstændigheder, som f.eks. beror på virksomhedens forhold eller arbejdets art eller branchespecifikke forhold eller medarbejderens forhold.

§ 6. Information og beskæftigelsesmuligheder Arbejdsgiveren skal informere sine ansatte med tidsbegrænset an- sættelse om, hvilke stillinger der kan søges på virksomheden for at sikre, at de gives samme mulighed for at få en fast stilling som andre.

Information herom kan meddeles personligt, via den eller de rele- vante tillidsrepræsentanter på virksomheden eller ved opslag på et eller flere passende steder på virksomheden.

Arbejdsgiveren skal, for så vidt det er muligt, gøre det lettere for sine ansatte med tidsbegrænset ansættelse at få adgang til passende faglig uddannelse, således at de kan forbedre deres færdigheder, deres kar- rieremuligheder og få større beskæftigelsesmæssig mobilitet.

§ 7. Information og høring

Personer med tidsbegrænset ansættelse indgår fuldt ud ved bereg- ningen af, om virksomheden ligger over den grænse, der er afgø- rende for, hvorvidt der i henhold til kollektiv overenskomst, lov m.v. kan oprettes organer til repræsentation af arbejdstagerne som hjem- let ved nationale regler eller fællesskabsretten.

Arbejdsgiveren skal, så vidt det er muligt, give passende information om tidsbegrænset ansættelse i virksomheden til de eksisterende or- ganer til repræsentation af arbejdstagerne.

§ 8. Fagretlig behandling

Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvanlige fagretlige og arbejdsretlige regler.

§ 9. Afsluttende bemærkninger

Der er mellem parterne enighed om, at denne aftale ikke berører den beskyttelse, som tidsbegrænsede ansatte har efter de mellem par- terne gældende kollektive overenskomster, samt at der ikke er

tilsigtet nogen ændring af regler og den retspraksis, der finder an- vendelse på medarbejdere omfattet af de mellem parterne gældende overenskomster.

Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbestemmelser.

Organisationsaftalen træder i kraft på underskrivelsestidspunktet. Der kan ikke rejses fagretlige sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Dette gælder dog ikke overtrædelse af over- enskomstbestemmelser.

I tilfælde af opsigelse af overenskomsterne, er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv 99/70EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegræn- set ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbin- delse med denne implementeringsaftale.

København, den 27. februar 2004

Dansk	Jernbanernes
Jernbaneforbund	Arbejdsgiverforening

Uddannelsesrepræsentant ‌‌‌

Ved lokal enighed mellem ledelse og tillidsrepræsentanten (-erne) kan tillidsrepræsentanten(-erne) udpege en fælles uddannelsesre- præsentant på virksomheden.

Uddannelsesrepræsentanten kan bistå virksomhed og medarbejdere med uddannelse efter overenskomsternes bestemmelser, og herun- der være sparringspartner for virksomheden og medarbejdere. Her- udover kan uddannelsesrepræsentanten bistå virksomheden i at skabe overblik over, hvor der kan uddannes lærlinge og elever til at dække virksomhedens kompetencebehov.

BILAG 5 ‌

Protokollat om fornyelsesaftalens fortolkning ‌

Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på mis- forståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyel- sen, som er specifikt aftalt på JA/DJ området, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstfornyelsen, skal være adgang til at fore- lægge sådanne tvister for hovedudvalget på JA/DJ området til udta- lelse inden en eventuel faglig voldgift. Formålet hermed er at til- stræbe hurtig afklaring af tvisterne.

Udtalelser fra hovedudvalget er bindende for organisationerne.

Nærværende enighed er gældende for såvel Fællesoverenskomsten som for andre overenskomstområder, hvor tvisten beror på fortolk- ning af aftaler, der stammer fra Fællesoverenskomsten.

BILAG 6 ‌

Natarbejde og helbredskontrol ‌

Stk. 1

For medarbejdere, der ikke er omfattet af DIO I v/DI (JA)/DJ over-

enskomsten § 2, stk. 3 gælder:

Hyppighed

Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begyn- der beskæftigelse som natarbejder.

Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der bliver klassifi- ceret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for re- gelmæssige tidsrum på højest 2 år.

Hvornår skal helbredskontrollen foregå

Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejds- giveren herfor.

Dokumentation for at medarbejderen tilbydes helbreds- kontrol

Der skal udarbejdes en årligt tilbagevendende statistik over omfan- get af natarbejde, samt i hvor høj grad virksomheder med natarbejde tilbyder helbredskontrol, jf. de eksisterende principper for natar- bejde og helbredskontrol samt de principper, der eventuelt aftales i overenskomstperioden.

Parterne er enige om, at ovenstående kan drøftes i virksomhedens Samarbejdsudvalg én gang årligt, medmindre det lokalt aftales, at drøftelsen sker i virksomhedens Arbejdsmiljøudvalg.

Stk. 2 Forebyggende tiltag ved natarbejde

Med virkning fra 1. marts 2024 gælder følgende:

Parterne har implementeret NFA's anbefalinger om natarbejde:

• Højst tre nattevagter i træk

• Højst 9 timer ad gangen

• Mindst 11 timer mellem to vagter

• Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.

Virksomheder, der har natarbejdere, skal derfor gennemføre føl- gende tiltag:

De lokale parter skal, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga- nisationen, drøfte, om man lever op til NFA's anbefalinger i de områ- der af virksomheden, hvor der udføres natarbejde.

Drøftelsen skal:

a. gennemføres ved iværksættelse af natarbejde og derefter løbende en gang om året

b. dokumenteres ved udfyldelse af et af parterne udarbejdet skema som indeholder en gennemgang af anbefalingerne

Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga- nisationen, vurderer, at NFA's anbefalinger følges, anvendes almin- delige regler i overenskomsten uændret, herunder reglerne om hel- bredskontrol i § 2 stk. 3 eller dette bilags stk. 1.

Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorga- nisationen, vurderer, at NFA's anbefalinger ikke følges, sættes føl- gende særlige aktiviteter i værk for medarbejdere, hvis normale ar- bejdstid om natten ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med NFA's anbefalinger:

1. Virksomheden skal tilbyde årlig helbredskontrol til natarbejderne

a. Det er obligatorisk for natarbejderen at gennemføre helbredskon- trollen hvert andet år

b. For de natarbejdere, der er fyldt 50 år, anvendes en udvidet hel-

bredskontrol

2. Gennemførelse af en årlig særlig APV rettet mod natarbejde

a. Identifikation og kortlægning af risici ved natarbejde

b. Vurdering af risici ved natarbejde

c. Prioritering og udarbejdelse af handlingsplan

d. Opfølgning på handlingsplan

Stk. 3 Gravides natarbejde

Med virkning fra 1. marts 2024 gælder følgende:

Note: Reglerne om gravides natarbejde forudsætter, at Arbejdstilsynet indarbejder NFA´s anbefalinger om gravides natarbejde i f.eks. Be- kendtgørelse om arbejdets udførelse § 8, jf. bilag 2. Herudover forud- sættes, at natarbejde ud over 1 nattevagt om ugen bliver omfattet af Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2 og at der således vil være adgang til refu- sion.

Når virksomheden er underrettet om eller på anden måde bliver be- kendt med, at en medarbejder er gravid, skal virksomheden hurtigst muligt og senest 2 uger efter til en uges udgang omlægge medarbej- derens arbejdstid eller overføre medarbejderen til andre arbejdsop- gaver, så pågældende højst arbejder en nattevagt om ugen.

Hvis det ikke er muligt for arbejdsgiveren at omlægge arbejdstiden, så pågældende medarbejder højst arbejder 1 nattevagt om ugen, eller overføre medarbejderen til andre arbejdsopgaver, har medarbejde- ren ret til fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen med beta- ling som ved graviditetsorlov efter overenskomstens § 18, stk. 2 eller

§ 18 a, stk. 1. Der er udelukkende tale om en betalingsregel, som gæl- der uanset medarbejderens anciennitet og uanset antallet af uger, medarbejderen har fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen.

BILAG 7 ‌

Elektroniske dokumenter ‌

Parterne er enige om, at der i overenskomsten indføres mulighed for, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske post- løsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.

Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet afta- les. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

BILAG 8 ‌

Implementering af direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (arbejdsvilkårsdirektivet)‌

§ 1 Anvendelsesområde og genstand (arbejdsvilkårsdirekti-

vets artikel 1)

Stk. 1

Formålet med aftalen er at forbedre arbejdsvilkårene ved at fremme en mere gennemsigtig og forudsigelig ansættelse samtidig med, at arbejdsmarkedets tilpasningsevne sikres.

Stk. 2

Aftalen omfatter alle medarbejdere, der er omfattet af Jernbaneover- enskomsten, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Medarbejdere, der er omfattet af Jernbaneoverenskomsten, og som har et ansættelsesforhold, hvor deres forudbestemte og faktiske ar- bejdstid udgør mindre end gennemsnitligt 3 timer pr. uge i en refe- renceperiode på 4 på hinanden følgende uger, er ikke omfattet af af- talen. Arbejdstid hos alle arbejdsgivere, der udgør eller tilhører samme virksomhed, koncern eller enhed, medregnes i nævnte 3 ti- mers gennemsnit.

Stk. 4

Undtagelsen i aftalens § 1, stk. 3, finder ikke anvendelse for ansættel- sesforhold, hvor der ikke for ansættelsesforholdets start er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde.

§ 2 Definitioner af begreber i denne aftale (arbejdsvilkårs-

direktivets artikel 2)

a. Tidsplan for arbejdet

Plan for fastlæggelsen, på hvilke klokkeslæt og dage arbejdet be- gynder og slutter.

b. Referencetimer og referencedage

Tidsintervaller på bestemte dage, hvor arbejdet kan finde sted ef- ter anmodning fra arbejdsgiveren.

c. Arbejdsmønster

Måden, hvorpå arbejdstiden og dens fordeling tilrettelægges efter et bestemt mønster, som fastlægges af arbejdsgiveren.

§ 3 Udlevering af oplysninger (arbejdsvilkårsdirektivets ar-

tikel 3)

Arbejdsgiveren skal give den enkelte medarbejder de oplysninger, der kræves efter denne aftale, skriftligt. Oplysningerne udleveres el- ler sendes til medarbejderen i et eller flere dokumenter, eventuelt i elektronisk form.

Hvis oplysninger afgives i elektronisk form, skal medarbejderen kunne gemme og udskrive oplysningerne, og arbejdsgiveren skal op- bevare dokumentation for fremsendelse og modtagelse.

§ 4 Oplysningspligt (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 4)

Arbejdsgiver skal give medarbejderen oplysning om de væsentligste vilkår i ansættelsesforholdet. Oplysningerne skal mindst omfatte føl- gende oplysninger og gives inden for følgende frister:

Litra

Oplysning

Hvordan gives oplysningen?

Frist

Arbejdsgiveren og løn- modtagerens navn og adresse

Individuelt

7 kalender-

dage

Arbejdsstedets beliggen- hed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet ho- vedsagelig udføres, oplys- ning om, at lønmodtage- ren er beskæftiget på for- skellige steder eller frit kan bestemme sit ar-

bejdssted, samt om

Individuelt

7 kalender-

dage

	hovedsæde eller arbejds- giverens adresse.
C	Titel eller jobbeskrivelse	Individuelt	7 kalender- dage
D	Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.	Individuelt	7 kalender- dage
E	Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tids- ubestemt ansættelse.	Individuelt	7 kalender- dage
F	Vikaransatte: brugervirk- somhedernes identitet, når og så snart denne er kendt.	Individuelt	1 måned
G	Varigheden af og vilkå- rene for en eventuel prø- vetid.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	7 kalender- dage
H	Den ret til uddannelse, som arbejdsgiveren even- tuelt tilbyder.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	1 måned
I	Lønmodtagerens ret- tigheder med hensyn til betalt ferie eller andet fravær med løn.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	1 måned
J	Varigheden af lønmodta- gerens og arbejdsgive- rens opsigelsesvarsler el- ler reglerne herom.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	1 måned
K	Den gældende eller af- talte løn, som lønmodta- geren har ret til ved an- sættelsesforholdets	Kan gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	7 kalender- dage

	påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oply- ses om lønnens udbeta- lingsterminer.
L	Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid og eventuelle ordninger for overarbejde og betaling herfor og, hvor det er re- levant, ordninger for vagtændringer.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	7 kalender- dage
M	Hvis arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforudsigeligt, skal ar- bejdsgiveren underrette lønmodtageren om:	Individuelt	7 kalender- dage
	1) det princip, at tidspla- nen for arbejdet er varia- bel, antallet af garante- rede betalte arbejdstimer og betaling for arbejde, som udføres ud over disse garanterede timer,
	2) de referencetimer og - dage, hvor lønmodtage- ren kan pålægges at ar- bejde, og
	3) den minimumsvars- lingsperiode, som løn- modtageren er berettiget til, før en arbejdsopgave påbegyndes, samt en

	eventuel frist for annulle- ring af arbejdsopgaven.
N	Angivelse af, hvilke kol- lektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overens- komster eller aftaler ind- gået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem parterne er i den pågæl- dende overenskomst.	Individuelt	1 måned
O	Hvor det er arbejdsgive- rens ansvar: Identitet af sociale sikringsordnin- ger, som modtager de so- ciale bidrag, der er knyt- tet til ansættelsesforhol- det, og enhver beskyt- telse i forbindelse med social sikring fra arbejds- giverens side.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	1 måned

§ 5 Frister og oplysningernes form (arbejdsvilkårsdirekti- vets artikel 5)

Arbejdsgiver skal give oplysningerne i § 4 til medarbejderen i form af et eller flere dokumenter, jf. § 3, og i overensstemmelse med de i § 4 fastsatte frister.

§ 6 Ændringer af ansættelsesforholdet (arbejdsvilkårsdi-

rektivets artikel 6)

Arbejdsgiver skal informere skriftligt om ændringer i oplysninger ef- ter § 4 og § 7 hurtigst muligt og senest på dagen, hvor ændringen træder i kraft. Dette gælder dog ikke ændringer, der blot afspejler en ændring i love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som ansættelsesaftalen henviser til.

§ 7 Yderligere oplysninger til arbejdstagere, der sendes til en anden medlemsstat eller et tredjeland (arbejdsvilkårs- direktivet artikel 7)

Stk. 1

Hvis medarbejderen skal udføre sit arbejde i et eller flere andre lande end det, hvor medarbejderen normalt arbejder, og arbejdets varighed overstiger fire på hinanden følgende uger, skal medarbejde- ren have følgende oplysninger i tillæg til de oplysninger, medarbej- deren skal have efter § 4:

Litra	Oplysning	Hvordan gives oplysningen?	Frist
A	Det land eller de lande, i hvilket eller hvilke arbej- det i udlandet skal udfø- res, og arbejdets forven- tede varighed.	Individuelt	Inden af- rejse
B	Den valuta, som lønnen udbetales i	Kan gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	Inden af- rejse
C	Eventuelle ydelser i kon- tanter eller naturalier vedrørende arbejdsopga- verne	Individuelt	Inden af- rejse
D	Oplysninger om, hvor- vidt omkostningerne i forbindelse med medar- bejderens tilbagevenden til hjemlandet godtgøres, og i bekræftende fald vil- kårene for medarbejde- rens tilbagevenden til hjemlandet.	Individuelt	Inden af- rejse

Stk. 2

Udstationerede medarbejdere, der er omfattet af direktiv 96/71/EF,

skal desuden have følgende oplysninger:

Litra	Oplysning	Hvordan gives op- lysningen?	Frist
A	Den løn, som arbejdsta- geren er berettiget til i overensstemmelse med gældende ret i værts- medlemsstaten.	Kan gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale, udstationerings- landets officielle nationale websted mv.	Inden af- rejse
B	Hvor det er relevant, eventuelle ydelser, der specifikt vedrører ud- stationeringen, og even- tuelle ordninger for godtgørelse af udgifter til rejse, kost og logi.	Individuelt	Inden af- rejse
C	Linket til det centrale officielle nationale web- sted, der er etableret af værtsmedlemssta- ten/værtsmedlemssta- terne i henhold til arti- kel 5, stk. 2 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU.	Individuelt	Inden af- rejse

§ 8 Beskyttelse og bevisbyrde (arbejdsvilkårsdirektivets ar-

tikel 15-17)

Stk. 1

Såfremt oplysningerne ikke er blevet udleveret eller sendt elektro- nisk til medarbejderen rettidigt, kan bod ikke pålægges en arbejdsgi- ver, der senest 15 dage efter, at medarbejderen eller dennes organi- sation har rejst krav om manglende oplysninger, efterkommer

kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på oplysnings- pligten.

Stk. 2

Parterne er enige om, at medarbejderens mulighed for at indgive klage til et kompetent organ, modtage passende oprejsning på retti- dig og effektiv vis samt beskyttelse imod ugunstig behandling, jf. ar- bejdsvilkårsdirektivets artikel 15, 16 og 17, er sikret ved, at tvister, herunder angående ansættelsesbeviser, kan behandles i det fagret- lige system i henhold til Fællesoverenskomstens regler herom.

Parterne er enige om, at tvister angående opsigelse af medarbejdere omfattet af stk. 2 behandles efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, i Afskedi- gesesnævnet.

§ 9 Beskyttelse mod afskedigelse og bevisbyrde (arbejdsvil- kårsdirektivet artikel 18)

Stk. 1

Medarbejdere, der mener, at de er blevet afskediget eller har været udsat for foranstaltninger med tilsvarende virkning på det grundlag, at de har udøvet deres rettigheder efter denne aftale, kan anmode ar- bejdsgiveren om at give en behørig begrundelse for afskedigelsen el- ler de tilsvarende foranstaltninger. Arbejdsgiveren skal give denne begrundelse skriftligt.

Stk. 2

Hvis en medarbejder påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket en afskedigelse eller tilsva- rende foranstaltning, fordi medarbejderen udøvede sine rettigheder efter denne aftale, jf. stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen er begrundet i andre forhold.

§ 10 Sanktioner (arbejdsvilkårsdirektivet artikel 19)

I forhold til sanktioner for overtrædelse af denne aftale er parterne enige om, at der ikke er tiltænkt nogen ændringer i de hidtidige ni- veauer for bod for mangelfulde ansættelsesbeviser. Der er heller ikke tiltænkt nogen ændring i de hidtidige niveauer for godtgørelse for usaglige afskedigelser.

§ 11 Ikrafttræden

Dette protokollat træder i kraft samme dato som den danske lovgiv- ning, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet. Til medarbejdere, der allerede er ansat forud for protokollatets ikrafttræden, skal ar- bejdsgiver kun udlevere eller supplere dokumenter, der er omhand- let af §§ 4 og 7 på anmodning fra medarbejderen. Arbejdsgiveren skal udlevere de nødvendige dokumenter senest 8 uger efter, an- modningen er modtaget.

Såfremt en kommende implementeringslov afgørende ændrer ved forudsætningerne for eller opstiller krav eller kriterier, der afviger fra tilsvarende bestemmelser i nærværende aftale, drøfter DI Over- enskomst II og 3F Transport konsekvenserne heraf med henblik på, at det oprindelige aftaleforhold genoprettes i det omfang, det er tek- nisk og lovmæssigt muligt.

I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtede til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af arbejds- vilkårsdirektivet (EU-direktiv 2019/1152 af 20. juni 2019), indtil an- den overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres.

BILAG 9 ‌

Udvalgsarbejde angående styrket samarbejde på virksomhederne ‌

Det lokale samarbejde mellem virksomheden og tillidsrepræsentan- ten er afgørende for virksomhedens drift og medarbejdernes indfly- delse på deres arbejdsvilkår. Parterne har derfor en fælles interesse i, at samarbejdet mellem de lokale parter fungerer så godt og kon- struktivt som muligt

På den baggrund er parterne enige om, at der i overenskomstperio- den igangsættes et udvalgsarbejde, der har til formål at belyse, her- under at forsøge at fremkomme med eksempler på det gode lokale samarbejde. Udvalgsarbejdet skal, hvis det er muligt, opstille guide- lines - anbefalinger - der kan bruges som inspiration for virksomhe- der og tillidsrepræsentanter i styrkelsen af deres samarbejde.

Parterne er desuden enige om, at udvalgsarbejdet også skal be- handle, hvordan overleveringen fra en afgående til en ny tillidsre- præsentant kan understøttes. Samtidigt skal udvalget drøfte eventu- elle lokale og strukturelle barrierer for rekruttering af tillidsrepræ- sentanter på Jernbaneoverenskomstens område.

I forbindelse med udvalgsarbejdet kan der eventuelt gennemføres en undersøgelse, der giver et evidensbaseret grundlag for udvalgets drøftelser.

Parterne aftaler den nærmere finansiering.

Parterne aftaler desuden nærmere om opstarten og afslutningen på udvalgsarbejdet.

Jernbanernes samarbejds- og udviklingsfond ‌‌‌

Parterne er enige om at etablere Jernbanernes Samarbejds- og Ud- viklingsfond dækkende virksomheder omfattet af Jernbaneoverens- komsten imellem DIO I (JA) og Dansk Jernbaneforbund.

Formål:

Fondens formål er at understøtte aktiviteter, der udvikler og styrker medarbejdere og virksomheder i jernbanesektoren.

Det kan eksempelvis ske ved at:

• Styrke samarbejdet mellem ledelserne i DI’s medlemsvirksomhe- der og Dansk Jernbaneforbunds tillidsrepræsentanter.

• Understøtte uddannelsesaktiviteter på DI’s medlemsvirksomhe- der, for eksempel ved at vedligeholde og løfte medarbejderes kompetencer og kvalifikationer.

• Understøtte aktiviteter, der kan synliggøre jernbanesektorens be- tydning for den samfundsøkonomiske udvikling.

Etablering

Fonden ledes af en bestyrelse, der er paritetisk sammensat og som

består af indtil 4 medlemmer.

DI og Dansk Jernbaneforbund udpeger formanden og næstforman- den. Posterne går på skift imellem organisationerne med 2 års inter- val. Beslutninger træffes i enighed.

Parterne vil snarest efter overenskomstfornyelsen aftale de nærmere retningslinjer for fondens virke, herunder administrationen af fon- den og anvendelse af fondens midler.

Bidrag til fonden

Virksomheder omfattet af Jernbaneoverenskomsten imellem DIO I (JA) og Dansk Jernbaneforbund bidrager med kr. 0,30 pr. præsteret arbejdstime. Fra 2. kvartal 2023 bidrager de med kr. 0,40 pr. præste- ret arbejdstime.

Parterne er enige om at gøre opkrævningen af bidrag så administra- tiv let som mulig.

Ved regnskabsårets afslutning tilbageføres uforbrugte midler i fon- den ligeligt til overenskomstparterne, med mindre parterne træffer aftale om anden anvendelse.

Kompetencer til fremtidens jernbanebranche ‌‌‌

De fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i branchen og virk- somhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats fortsættes.

Parterne er enige om, at kvalificerede medarbejdere er et væsentligt element i at sikre fremtiden for branchen og konkurrencedygtige virksomheder. Der er enighed om, at dette er et fælles ansvar, og at både medarbejdere og virksomheder bør medvirke til at sikre rele- vant efteruddannelse for nuværende medarbejdere.

Parterne finder, at støttemulighederne fra Jernbanernes Samar- bejds- og Udviklingsfond (JSU) bør bruges til at skabe incitamenter til at styrke uddannelsesniveauet i branchen.

Parterne er yderligere enige om, at virksomheder og medarbejdere bør rustes yderligere med kompetencer til den grønne og digitale omstilling. Parterne ønsker et stærkt fokus på uddannelse som et bi- drag til at udvikle branchen. Parterne er enige om, at arbejdet i Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR) fortsat skal fokusere på at sikre et relevant udbud af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannel- ser til branchen, så erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser er at- traktive for både medarbejdere og virksomheder samt fortsat vil være et væsentligt bidrag til at højne kompetenceniveauet i bran- chen.

Nyoptagne virksomheder ‌‌‌

§ 1. Fritvalgskonto

Stk. 1 – Optrapning af bidrag til fritvalgskonto

1. Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgskonto eller tilsvarende ordning, eller som har en fritvalgskonto eller tilsvarende ordning med lavere bi- drag, kan indtræde i overenskomstens fritvalgskonto efter neden- stående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgskonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som

§ 9, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4.

2. Virksomhederne kan i lønnen, jf. § 6, fradrage det på indmeldel- sestidspunktet gældende bidrag til fritvalgskontoen, jf. § 9, fra- regnet 2,0 procentpoint. Dog vil man ikke kunne aflønne med timeløn under normallønssatsen (fra 1. marts 2024 4,0 procent- point).

3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bi- drag til fritvalgskontoen efter § 9, fraregnet 2,0 procentpoint (fra

1. marts 2024 4,0 procentpoint), samt bidrag efter nedenstående optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrap- ning, betales det fulde bidrag efter § 9.

4. For så vidt angår de 2,0 procentpoint (fra 1. marts 2024 4,0 pro- centpoint) kan nyoptagne medlemmer af DIO I kræve optrapning som følger:

Senest fra tidspunktet for DIO I’s meddelelse til Dansk Jernbane- forbund om virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 0,5 %(fra 1. marts 2024 1,0 procentpoint).

Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre

Fra 1. marts 2024

1,0 %.

2,0 %.

Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre Fra 1. marts 2024

1,5 %.

3,0 %

Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre Fra 1. marts 2024

2,0 %.

4,0 %.

5. En eventuel fritvalgskonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskom- stens fritvalgskonto.

Der er enighed om, at der ved fradrag i lønnen efter ovenstående be- stemmelse, skal tages højde for, at der ikke beregnes feriegodtgørelse henholdsvis ferietillæg af bidraget til Fritvalgskontoen.

Stk. 2 Håndtering af optrapningsordninger Optrapningsordninger på Fritvalgskonto skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og Dansk Jernbanefor- bund efter begæring fra DIO I.

§ 2. Optrapning af fondsbidrag

Nyoptagne medlemmer af DIO I kan kræve, at bidraget til fonde på overenskomsten, herunder Jernbanernes Samarbejds- og Udvik- lingsfond, dog ikke DA/LO-fonden, bortfalder det første år af med- lemskabet af DIO I. Herefter betales normalt bidrag.

Protokollat om Gravides natarbejde ‌‌‌

DIO I og Dansk Jernbaneforbund er enige om fra den 1. marts 2024 at følge NFA's anbefaling, så gravide medarbejdere maksimalt arbej- der 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre gra- viditetskomplikationer.

Det forudsætter, at Arbejdstilsynet indarbejder NFA's anbefalinger om gravides natarbejde i f.eks. Bekendtgørelse om arbejdets udfø- relse§ 8, jf. bilag 2.

Herudover forudsætter parterne, at natarbejde ud over 1 nattevagt om ugen bliver omfattet af Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2, og at der således vil være adgang til refusion.

Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldte, genoptages drøftelserne mellem parterne.

Hvis forudsætningerne er opfyldte, gælder følgende:

Hvis det ikke er muligt for arbejdsgiveren at omlægge arbejdstiden, så pågældende medarbejder højst arbejder 1 nattevagt om ugen, eller at overføre medarbejderen til andre arbejdsopgaver, har medarbej- deren ret til fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen.

For fraværet ydes medarbejderen betaling som ved graviditetsorlov efter bestemmelserne i Jernbaneoverenskomstens § 18, stk. 2 eller

§ 18 a, stk. 1.

Der er udelukkende tale om en betalingsregel, som gælder uanset medarbejderens anciennitet, og uanset antallet af uger medarbejde- ren har fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen.

METRO ‌

§ 1 Arbejdstidsregler for metrostewarder og metroguide 70

§ 2 Produktionstillæg m.v 72

§ 3 Tillidsrepræsentation 72

Bilag 1

Lønblade 73

Bilag 2

Grunduddannelse og kompetenceudvikling 74

§ 1 Arbejdstidsregler for metrostewarder og metroguide ‌

Stk. 1 Varigheden af den enkelte dags arbejde

Varigheden af den enkelte dags tjeneste skal beregnes med mindst 6 timer. Varigheden af den enkelte dags tjeneste må max. være på 9 1/2 time.

Varigheden af den enkelte dags tjeneste, hvori indgår tjeneste mel-

lem kl. 23.00 og 05.00 må ikke overskride 8 timer.

Ved forsinkelser og i nødsituationer er hovedreglen, at stewarden skal gøre tjenesten færdig.

Overarbejde kan forekomme, dog højst 15 timer pr. kalendermåned.

Stk. 2 Hviletid

Hviletiden mellem hvert døgns tjeneste skal være på mindst 11 timer. Ved ophold på fremmed tjenestested mellem hvert døgns tjeneste kan hviletiden nedsættes til 8 timer.

Stk. 3 Pausefaciliteter

På steder, hvor der holdes pauser, skal der sikres adgang til spisefa- ciliteter, toilet og håndvask.

Stk. 4 Normperiode

Der kan etableres en normperiode for fast tjeneste med inddragelse af den ugentlige/ månedlige arbejdstid i normperioder op til seks måneder. Såfremt der opnås lokal enighed herom med tillidsrepræ- sentanten kan for fast tjeneste etableres en normperiode på op til 12 måneder. Den samlede arbejdstid i en 14-dages periode må ikke overstige 84 timer.

Såfremt der fra trafikselskabets side er foretaget ændringer af kør- selsmønsteret på en bestemt dag, kan virksomheden tilpasse/kon- vertere vagten denne dag, idet normperioden i øvrigt fortsætter uæn- dret efterfølgende. Ændring af en vagt skal i så fald varsles med 7 ka- lenderdøgn.

For afløsertjeneste:

Der kan etableres en normperiode for fastansatte til afløsertjeneste med inddragelse af den ugentlige arbejdstid i normperioder på op til en måned. Fridagene er kendte, inden normperioden påbegyndes.

Vagten skal meddeles senest ved udgangen af stewardens forudgå- ende vagt. Ved manglende overholdelse af dette varsel udbetales et tillæg på i alt kr. 120,00 pr. vagt.

Den enkelte medarbejder kender på forhånd sin ramme, inden for hvilken vagten kan fastsættes. Rammen, inden for hvilken den en- kelte vagt kan fastlægges, kan udgøre op til 12 timer. Rammen kan være et af følgende tre tidsrum (samt mulighed for forskydning med en time): 05.00 - 17.00 (eller 06.00 - 18.00), 17.00 - 05.00 (eller

18.00 - 06.00), 10.00 - 22.00. Rammen kan ændres med 7 kalender-

døgns varsel.

Andelen af stewarder, der udfører arbejde i afløsertjeneste, kan til hver en tid højst udgøre 20 % af det samlede antal fuldtidsansatte stewarder i virksomheden.

Metroguider

På en virksomhed med både metrostewarder og metroguider, må an- tallet af metroguider ikke udgøre mere end 45 % af antallet af metro- stewarder.

Stk. 5 Fridage og weekendfrihed

Der skal afholdes 104 fridage pr. år samt 8 helligdagsfridage pr. år. Alle fridage skal have en længde på mindst 40 timer, dobbeltfridage på mindst 60 timer.

Der gives mindst 26 dobbeltfridage som weekendfriheder, hvori der

indgår en lørdag eller en søn- og helligdag.

Der må højst være 7 arbejdsdage mellem 2 fridage. I forbindelse med ekstraordinær inddragelse af fridage må der højst være 9 dage mel- lem 2 fridage.

10 ud af 26 weekend friheder skal ligge på en sammenhængende lør-

dag og søndag.

For disse weekend friheder gælder, at medarbejdere, der primært ar- bejder nat, senest afslutter deres tjeneste kl. 7.00 lørdag morgen, og dermed kan påbegynde ny tjeneste efter 60 timer.

Note:

Der gælder i øvrigt lokalaftale af 23. juni 2010 vedrørende weekendfri- hed ved nat tjenester for stewardgruppen, hvorefter nat tjeneste kan afsluttes senest kl. 7.00 fredag morgen, og der dermed kan påbegyndes ny tjeneste efter 60 timer.

Stk. 6 Afvigelser fra arbejdstidsreglerne

Der kan lokalt aftales afvigelser fra arbejdstidsreglerne inden for gældende lovgivning vedrørende sikkerhed m.v.

§ 2 Produktionstillæg m.v.‌

Stk. 1 Metrostewarder/Supervisorer

Der ydes et månedligt produktionstillæg til metrostewarder og su-

pervisorer. Dette tillæg udgør kr. 3.921,72.

For medarbejdere, der modtager ovennævnte tillæg, betales ikke kø- repenge.

§ 3 Tillidsrepræsentation ‌

Med henvisning til de særlige bestemmelser om adgang til lokale af- taler om arbejdstidstilrettelæggelse m.v. skal det påses, at der gives den valgte tillidsrepræsentant den fornødne tid til at forberede og føre drøftelser med virksomheden om disse forhold uden tab af løn.

BILAG 1 ‌

Lønblade ‌

Lønnen til de enkelte personalekategorier udgør følgende (eksklusiv decentralt aftalt kvalifikationstillæg):

Stewards
	1.3.2023	1.3.2024
Basisløn	kr. 23.398,98	kr. 24.320,88
Kvalif.tillæg**	kr. 5.200,00	kr. 5.200,00
Grundløn i alt	kr. 28.598,98	kr. 29.520,88

** Efter bestået grunduddannelse er kvalifikationstillægget for en ste-

ward kr. 5.850.

Stewardsupervisors
	1.3.2023	1.3.2024
Basisløn	kr. 23.398,98	kr. 24.320,88
Kvalif.tillæg	kr. 5.850,00	kr. 5.850,00
Særligt tillæg	kr. 2.000,00	kr. 2.000,00
Grundløn i alt	kr. 31.248,98	kr. 32.170,88

BILAG 2 ‌

Grunduddannelse og kompetenceudvikling ‌

Steward grunduddannelse

Nyansatte stewarder vil snarest efter ansættelsestidspunktet påbe- gynde den af Trafikstyrelsen godkendte steward grunduddannelse via AMU-kurser og interne kurser i virksomheden.

Opsparing af uddannelsestid

Efter 12 måneders ansættelse har stewarden opsparet 10 ugers ud- dannelsestid, efter 18 måneder yderligere 2 uger, efter 24 måneder yderligere 2 uger, og efter 30 måneders ansættelse yderligere 2 uger, således der 30 måneder efter ansættelsestidspunktet i alt er opsparet 16 ugers uddannelsestid. Herefter stopper opsparingen.

Den opsparede uddannelsestid indgår i en fælles pulje, hvor alle an- satte stewarder indenfor tjenesteområdet, samler deres opsparede tid.

Uddannelsestid opsamlet i den fælles pulje kan efter ansøgning an- vendes til individuel kompetenceudvikling indtil 6 år efter stewar- dens ansættelsestidspunkt. Orlov pga. barsel og graviditet og evt. an- den lovbestemt orlov, forlænger dog denne periode.

Uddannelsestid opsamlet i den fælles pulje kan desuden anvendes til fælles kompetenceudvikling af alle stewarder efter indstilling fra ud- dannelsesudvalget. Her gælder ingen forældelsesfrist.

Uanset om uddannelsespuljens timer anvendes til individuel eller fælles kompetenceudvikling, vil tidsforbruget skulle indpasses i drif- ten.

Uddannelsespuljens timer kan ikke anvendes til obligatoriske sikker- hedskurser, der alene er på virksomhedens foranledning.

Uddannelsesudvalget kan rejse sager om afvisning af den enkelte stewards afviste uddannelsesønsker.

Stewarden opretholder løn under anvendelse af uddannelsestimer.

Kompetenceudvikling af stewarder

Individuelt baseret kompetenceudvikling drøftes mellem steward og dennes nærmeste leder i forbindelse med den årlige medarbejderud- viklingssamtale.

Fælles kompetenceudvikling for alle stewarder drøftes i uddannel- sesudvalget.

Både individuel og fælles kompetenceudvikling skal sikre, at stewar- den bibeholder og udvikler sine kompetencer inden for sit primære arbejdsområde og de opgaver, der er knyttet hertil, samt indenfor naturlige karriereveje.

Kompetenceudviklingen tilrettelægges i videst muligt omfang som AMU kurser og erhvervsuddannelser, der sikrer kvaliteten samt gi- ver anerkendt og landsdækkende uddannelsesbevis, certifikat og svendebrev.

Kompetenceudvikling kan bl.a. foregå inden for kundeservice, kom- munikation, konflikthåndtering, sprog, it og teknisk relevante områ- der.

Uddannelsesudvalg for stewarder i virksomheder under overenskomsten

Der skal nedsættes et paritetisk sammensat uddannelsesudvalg på virksomheden, der skal have udarbejdet et katalog, som indeholder de AMU- og/eller erhvervsuddannelse, der kan tages af stewarden ved brug af ovennævnte opsparede uddannelsestid. Uddannelsesud- valgets medlemmer skal i fællesskab ved udarbejdelse af uddannel- seskataloget sikre, at de valgte uddannelser tilgodeser såvel medar- bejderbehov som virksomhedens behov for kvalifikationer. Kataloget opdateres løbende. Uddannelsesudvalget overvåger og orienterer lø- bende medarbejderne om forbrugt og planlagt uddannelse pr. kalen- derår.

Opsigelse - virksomhedens forhold

Hvis en steward opsiges i sit ansættelsesforhold efter 12 mdr. ansæt- telse grundet virksomhedens forhold, har stewarden ret til fra Metro Service A/S at få betalt et antal uger svarende til opsparede og ikke forbrugte uddannelsesuger, såfremt ugerne benyttes af den pågæl- dende til en offentligt fuldt finansieret AMU/EDU uddannelse.

Metro Service A/S´ betaling vil da bestå af differencen mellem den

overenskomstmæssige løn på fratrædelsestidspunktet for den

pågældende person (efter Jernbaneoverenskomsten) og den beta- ling, den fratrådte medarbejder modtager på anden vis i det opspa- rede antal uddannelsesuger som led i et nyt ansættelsesforhold, godtgørelse under ledighed, uddannelsesstøtte eller andet. Denne betaling udløses i takt med kursusdeltagelse. Forpligtigelsen gælder i op til 2 år efter fratrædelsesdatoen, hvorefter den bortfalder.

I stedet for ovennævnte ret til betaling fra virksomheden kan medar- bejderen, der er opsagt pga. virksomhedens forhold, kræve at få ud- betalt en fratrædelsesgodtgørelse på brutto kr. 450,- pr. opsparet og ikke forbrugt uddannelsesdag.

LOKOMOTIVPERSONALE PERSON- TRANSPORT ‌

§ 1 Arbejdstidsregler for lokomotivførere (person) 78

§ 2 Produktionstillæg m.v 79

§ 3 Grænseoverskridende trafik 80

§ 4 Tjenesteure 81

Bilag 1

Lønblade 82

Bilag 2

Ansættelsesbetingelser 83

§ 1 Arbejdstidsregler for lokomotivførere (person)‌

Stk. 1 Varigheden af den enkelte dags arbejde

Varigheden af den enkelte dags arbejde skal beregnes med mindst 6 timer. Varigheden af den enkelte dags arbejde må max. være på 9 1/2 time.

Varigheden af den enkelte dags arbejde, hvori indgår tjeneste mel- lem kl. 01.30 og 04.30, må maksimalt være 8 timer. Der må højst fo- rekomme sådant arbejde 2 på hinanden følgende nætter, samtidig må der højst være 7 nætters arbejde på en måned, hvori der indgår arbejde mellem kl. 01.30 og kl. 04.30.

Tjek ind tid, tjek ud tid, spadseretid og tekniske tider samt overleve- ring indgår i arbejdstiden.

Tidsforbrug til ovennævnte opgaver aftales lokalt.

Planlagt arbejde, f.eks. rangering eller tankning, medregnes i ar- bejdstiden. Påtvungne, driftsafhængige ophold indgår ligeledes i ar- bejdstiden.

Der må ikke anvendes delte arbejdstider.

Stk. 2 Hviletid

Hviletiden skal være på mindst 11 timer. Hviletid på fremmed station kan dog nedsættes til 8 timer, under forudsætning af at hviletiden ligger mellem kl. 20.00 og kl. 10.00.

Stk. 3 Pause

Der må maksimalt udføres 5 timers arbejde uden pause i forbindelse med fremførelse, hvorfor der dagligt i sådanne tilfælde indlægges en pause af 1/2 times varighed, der betales af arbejdsgiveren. I stedet for denne pause kan indlægges op til 2 mindre pauser, hver på mindst 20 minutter. Disse 2 pauser skal udgøre i alt mindst 45 mi- nutter. Krav om spisefaciliteter, toilet og håndvask m.v. kan bort- falde ved lokalforhandling vedrørende den ene pause.

Under pauser har lokomotivføreren fortsat ansvaret for trækkraften, hvis denne forlades, og der ikke har fundet personaleafløsning sted.

På steder, hvor der holdes pauser, skal der sikres adgang til spisefa- ciliteter, toilet og håndvask samt bad.

Stk. 4 Fridage og weekendfrihed

Der skal afholdes 104 fridage samt 8 helligdagsfridage pr. år. De 52 fridage skal tildeles som 26 weekend friheder, hvori der indgår en lørdag eller søn- og helligdag. Definitionen på en fridag er, at den skal indeholde et kalenderdøgn og have en varighed på mindst 40 ti- mer. Definitionen på de 26 weekend friheder er, at de skal indeholde 2 kalenderdøgn og have en varighed på mindst 60 timer.

Der må højst være 7 arbejdsdage mellem 2 fridage. I forbindelse med ekstraordinær inddragelse af fridage må der højst være 9 dage mel- lem 2 fridage.

10 ud af 26 weekend friheder skal ligge på en sammenhængende lør-

dag og søndag.

Stk. 5 Forsinkelser

Ved forsinkelser er hovedreglen, at lokomotivføreren skal føre loko- motivet til eget depot med hensyntagen til de sikkerhedsmæssige forhold.

Stk. 6 Afvigelser fra arbejdstidsreglerne

Der kan lokalt aftales afvigelser fra arbejdstidsreglerne inden for gældende bestemmelser vedr. sikkerhed m.v.

§ 2 Produktionstillæg m.v.‌

Stk. 1 Lokomotivførere, lokomotivførerkørelærere og lokomotivinstruktører

Der ydes et månedligt produktionstillæg til lokomotivførere, loko- motivførerkørelærere og lokomotivinstruktører. Dette tillæg udgør kr. 6.197,10.

For medarbejdere, der modtager ovennævnte tillæg, betales ikke kø- repenge.

§ 3 Grænseoverskridende trafik ‌

Stk. 1 Definition

Ved grænseoverskridende kørsel forstår parterne kørsel, der helt el- ler delvist foregår i fremmed land.

Såfremt arbejdsgiveren pålægger medarbejderen at udføre grænse- overskridende kørsel, gælder nedenstående regler:

Stk. 2 Kost og logi m.v.

Bestemmelserne i det Generelle Afsnit § 11, stk. 2 finder ligeledes an- vendelse ved grænseoverskridende kørsel. Der kan lokalt aftales an- dre ordninger vedrørende dækning af dokumenterede merudgifter (kost og logi), der ikke må stille medarbejderen ringere end reglerne i det Generelle Afsnit § 11. Arbejdsgiveren anviser logi, hvor dette er nødvendigt.

Stk. 3 Grænseoverskridende persontrafik, der forudsætter gennemført sikkerhedsuddannelse efter det fremmede lands regler

Der udbetales et fast tillæg på kr. 22.200,- pr. år, svarende til kr. 1.850,- pr. måned til lokomotivførere, der har gennemført oven- nævnte sikkerhedsuddannelse. Det faste tillæg udbetales i den peri- ode, hvor den pågældende udfører grænseoverskridende kørsel for arbejdsgiveren. Ved bortfald af sikkerhedscertifikatet som følge af arbejdsgiverens opsigelse af certifikatet og ved bortfald af sikker- hedscertifikatet i øvrigt, bortfalder det faste tillæg. Arbejdsgiveren kan opsige sikkerhedscertifikatet til bortfald overfor medarbejderen med tre måneders varsel til udgangen af en måned.

Stk. 4 Grænseoverskridende persontrafik, der ikke forudsætter, at det pågældende lands sikkerhedsuddannelse er gennemført

Der udbetales et fast tillæg på kr. 11.100,- pr. år svarende til kr. 925,- pr. måned. Det faste tillæg udbetales i den periode, hvor den pågæl- dende lokomotivfører udfører grænseoverskridende kørsel for ar- bejdsgiveren. Ved bortfald af godkendelsen som følge af arbejdsgive- rens opsigelse af ordningen og ved bortfald af godkendelsen i øvrigt, bortfalder det faste tillæg. Arbejdsgiveren kan opsige ordningen til bortfald overfor medarbejderen med en måneds varsel til udgangen af en måned.

Stk. 5

Parterne er enige om, at overenskomstens særlige regler for grænse- overskridende trafik skal bidrage til målet om at sikre danske selska- ber lige konkurrencevilkår med udenlandske virksomheder og der- med sikre fastholdelse af dansk arbejdskraft i forbindelse med den grænseoverskridende trafik.

I det omfang en dansk operatør samarbejder med udenlandske sel- skaber om kørsel, skal der i overenskomstperioden tilstræbes, at grænseoverskridende kørsel fordeles, således at antal årsværks kør- sel i et andet land er ligeligt fordelt i overenskomstperioden.

§ 4 Tjenesteure ‌

Der indkøbes til kørende personale ure, der er typegodkendt af par- terne. Reparation af tjenesteure, herunder udskiftning af batteri, be- tales af arbejdsgiveren. Forretningsgangen for aflevering af ure fast- sættes individuelt i lokalområderne.

Mister en lokomotivfører/kørelærer/lokomotivinstruktør det udleve- rede tjenesteur, vil der kunne udleveres et nyt ur mod betaling af 50

% af den til enhver tid gældende indkøbspris (inkl. moms), uanset urets alder. Beløbet vil blive indeholdt i lønnen.

Ved afsked fra arbejdspladsen på grund af alder eller svagelighed samt ved overgang til anden stilling i samme virksomhed forbliver tjenesteuret den pågældende medarbejders ejendom. I alle øvrige til- fælde af afsked fra virksomheden skal tjenesteuret afleveres til virk- somheden.

BILAG 1 ‌

Lønblade ‌

Lønnen til de enkelte personalekategorier udgør følgende (eksklusiv decentralt aftalt kvalifikationstillæg):

Lokomotivførere
	1.3.2023	1.3.2024
Basisløn	kr. 23.254,98	kr. 24.176,88
Kvalif.tillæg	kr. 9.100,00	kr. 9.100,00

Grundløn i alt kr. 32.354,98 kr. 33.276,88

Lokomotivførerkørelærere
1.3.2023 1.3.2024
Basisløn	kr. 24.553,98	kr. 25.475,88
Kvalif.tillæg	kr. 9.100,00	kr. 9.100,00

Grundløn i alt kr. 33.653,98 kr. 34.575,88


Lokomotivinstruktører
1.3.2023 1.3.2024
Basisløn	kr. 24.553,98	kr. 25.475,88
Kvalif.tillæg	kr. 10.400,00	kr. 10.400,00
Grundløn i alt	kr. 34.953,98	kr. 35.875,88

BILAG 2 ‌

Ansættelsesbetingelser ‌

Vedr. lokomotivpersonale

Som ansættelsesbetingelser sættes endvidere, at ansøgerne opfylder mindst et af følgende kriterier

1. har bestået matematik eller fysik på niveau b

2. er faglært inden for en teknisk erhvervsuddannelse

3. har en videregående uddannelse inden for det tekniske område

4. efter endt uddannelse har arbejdet mindst 18 måneder som letba-

nefører eller S-banefører.

5. har arbejdet mindst 18 måneder som rangist, køremand eller an- den stilling, der kræver A certifikat jf. bekendtgørelse nr. 1212 af

20. november 2017 om Certificering af lokomotivførere

6. har arbejdet mindst 24 måneder inden for et fagligt område, der kunne dækkes af en overenskomst indgået i mellem parterne. Det er ikke et krav, at personen har været overenskomstdækket.

7. er uddannet pilot eller har anden relevant erfaring eller uddan- nelse efter parternes bedømmelse

For alle ansættelser gælder, at vedkommende skal have bestået en- gelsk på niveau d.

S-BANEFØRER ‌

§ 1 Gyldighedsområde 85

§ 2 Arbejdstidsregler for S-banefører 85

§ 3 Produktionstillæg m.v 87

Bilag 1

Lønblade 88

§ 1 Gyldighedsområde ‌

Stk. 1 Gyldighedsområde

Dette kapitel gælder for S-baneførere, der ansættes til fremførelse af S-tog.

Stk. 2 Fælles bestemmelser

Jernbaneoverenskomstens generelle bestemmelser er gældende med undtagelse af Jernbaneoverenskomstens § 11 om udgiftsdækkede ydelser.

De generelle bilag til Jernbaneoverenskomsten er gældende med undtagelse af følgende bilag:

Bilag 1 Aftale om forsikring af helbredsramte mellem DI/JA og DJ Bilag 9 Udvalgsarbejde angående styrket samarbejde på virksomhe- derne ‌

§ 2 Arbejdstidsregler for S-banefører

Stk. 1 Varigheden af den enkelte dags arbejde

Varigheden af den enkelte dags arbejde skal beregnes med mindst 6 timer. Varigheden af den enkelte dags arbejde må max. være på 9 1/2 time.

Tjek ind tid, tjek ud tid, spadseretid og tekniske tider samt overleve- ring indgår i arbejdstiden. Tidsforbrug til ovennævnte opgaver afta- les lokalt.

Planlagt arbejde, f.eks. rangering eller tankning, medregnes i ar- bejdstiden. Påtvungne, driftsafhængige ophold indgår ligeledes i ar- bejdstiden.

Der må ikke anvendes delte arbejdstider.

Stk. 2 Hviletid

Hviletiden skal være på mindst 11 timer. Hviletid på fremmed station kan dog nedsættes til 8 timer, under forudsætning af at hviletiden ligger mellem kl. 20.00 og kl. 10.00.

Stk. 3 Pause

Under pauser har lokomotivføreren fortsat ansvaret for trækkraften, hvis denne forlades, og der ikke har fundet personaleafløsning sted.

På steder, hvor der holdes pauser, skal der sikres adgang til spisefa- ciliteter, toilet og håndvask samt bad.

Stk. 4 Fridage og weekendfrihed

Der må højst være 7 arbejdsdage mellem 2 fridage. I forbindelse med ekstraordinær inddragelse af fridage må der højst være 9 dage mel- lem 2 fridage.

10 ud af 26 weekend friheder skal ligge på en sammenhængende lør-

dag og søndag.

Stk. 5 Forsinkelser

Ved forsinkelser er hovedreglen, at S-baneføreren skal føre S-toget til eget depot med hensyntagen til de sikkerhedsmæssige forhold.

Stk. 6 Afvigelser fra arbejdstidsreglerne

Der kan lokalt aftales afvigelser fra arbejdstidsreglerne inden for gældende bestemmelser vedr. sikkerhed m.v.

§ 3 Produktionstillæg m.v.‌

Der ydes et månedligt produktionstillæg efter endt uddannelse til S- banefører. Dette tillæg udgør kr. 1.500,00.

Efter 3 års ansættelse som S-banefører, udgør tillægget 3.500 kr.

For medarbejdere, der modtager ovennævnte tillæg, betales ikke kø- repenge.

BILAG 1 ‌

Lønblade ‌

Lønnen for S-baneførere udgør pr. måned (eksklusiv eventuelt de- centralt aftalt kvalifikations tillæg) :

S-banefører
	1.3.2023	1.3.2024
Basisløn	kr. 23.254,98	kr. 24.176,88
Kvalif.tillæg	kr. 5.000,00	kr. 5.000,00
Grundløn i alt	kr. 28.254,98	kr. 29.176,88

Kvalifikationstillæg optjenes efter endt uddannelse som S-banefører.

LOKOMOTIVPERSONALE GODS- TRANSPORT ‌

§ 1 Arbejdstidsregler for lokomotivførere 90

§ 2 Produktionstillæg m.v 92

§ 3 Grænseoverskridende trafik 92

§ 4 Tjenesteure 94

Bilag 1

Lønblade 95

Bilag 2

Ansættelsesbetingelser 96

Bilag 3

Arbejdstidsregler for godsområdet 97

§ 1 Arbejdstidsregler for lokomotivførere ‌

Stk. 1 Varigheden af den enkelte dags arbejde

Varigheden af den enkelte dags arbejde skal beregnes med mindst 6 timer. Varigheden af den enkelte dags arbejde må maksimalt være på 11 timer. I enkeltstående tilfælde kan varigheden af den enkelte dags arbejde udgøre maksimalt 12 timer, dog maksimalt 2 gange pr. kalendermåned.

Varigheden af den enkelte dags arbejde, hvori indgår tjeneste mel- lem kl. 01.30 og 04.30, må maksimalt være 8 timer. Dog kan der i enkeltstående tilfælde køres op til 30 minutter ind i nattjenesten, uden at turen som helhed betragtes som nattjeneste. Der må højst forekomme nattjeneste på 2 på hinanden følgende nætter, samtidig må der højst være 9 nætters arbejde på en kalendermåned, hvori der indgår arbejde mellem kl. 01.30 og kl. 04.30.

Tjek ind tid, tjek ud tid, spadseretid og tekniske tider samt overleve- ring indgår i arbejdstiden. Tidsforbrug til ovennævnte opgaver afta- les lokalt.

Planlagt arbejde, f.eks. rangering, omstilling af bremser eller tank- ning medregnes i arbejdstiden. Påtvungne, driftsafhængige ophold indgår ligeledes i arbejdstiden.

Der må ikke anvendes delte arbejdstider.

Stk. 2 Hviletid

Hviletiden skal være på mindst 11 timer. Hviletid på fremmed station kan dog nedsættes til 8 timer, under forudsætning af at hviletiden ligger mellem kl. 20.00 og kl. 10.00.

Stk. 3 Pause

Der må maksimalt udføres 5 ½ timers arbejde uden pauser i forbin- delse med fremførelse, hvorfor der dagligt i sådanne tilfælde indlæg- ges en pause af 40 minutters varighed, der betales af arbejdsgiveren.

Under pauser har lokomotivføreren fortsat ansvaret for trækkraften, hvis denne forlades, og der ikke har fundet personaleafløsning sted.

På steder, hvor der afholdes pauser, skal der sikres adgang til toilet og håndvask samt siddemulighed. Planlægges pauser under pasrejse

i persontog, skal pausen have en varighed af mindst en time, og ar- bejdsgiveren skal sikre, at der er en siddeplads.

Stk. 4 Fridage og weekendfrihed

Der må højst være 7 arbejdsdage mellem 2 fridage. I forbindelse med ekstraordinær inddragelse af fridage må der højst være 9 dage mel- lem 2 fridage.

10 ud af 26 weekend friheder skal ligge på en sammenhængende lør-

dag og søndag.

Stk. 5 Forsinkelser

Ved forsinkelser er hovedreglen, at lokomotivføreren skal føre loko- motivet til eget depot med hensyntagen til de sikkerhedsmæssige forhold.

Stk. 6 Afvigelser fra arbejdstidsreglerne

Der kan lokalt aftales afvigelser fra arbejdstidsreglerne inden for gældende bestemmelser vedr. sikkerhed m.v.

Stk. 7 Arbejdstidsdirektiv for grænseoverskridende jernbanetrafik

Udover ovennævnte regler, skal Direktiv 2005/47/EF af den 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske jernbaner (CER) og det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelser for anvendelse af mobile ar- bejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjene- ster i jernbanesektoren, som er implementeret ved Dansk Lov nr.

459 af den 17/6 2008, overholdes, herunder køretiden på henholds-

vis 8 timer for nat- og 9 timer for dagskørsel.

Stk. 8 Overnatninger

Parterne er enige om der i begrænset omfang kan planlægges med overnatninger. Det skal tilstræbes, at overnatninger i videst muligt omfang planlægges dækkende tidsrummet 23.00-06.00. Overnat- ning på fremmed depot tæller ikke som arbejdstid, hvorfor det er af- talt, at overnatning på fremmed depot honoreres med et ”udetillæg”

svarende til den uregulerede dagpengesats efter Skatterådets satser. Parterne er enige om, at overnatning så vidt muligt bør ske i en stan- dard, som modsvarer et *** hotel, og at overnatninger ude skal ske med en udstrakt grad af frivillighed.

Stk. 9 Kørsel i bil

Parterne er enige om, at der af hensyn til virksomhedernes konkur- renceevne fremover vil være behov for den fleksibilitet, at medarbej- derne udfører arbejde på andre arbejdssteder, end dér hvor de nor- malt har base. I disse tilfælde har virksomheden brug for, at medar- bejdernes transport sker i de biler, som virksomheden stiller til rå- dighed (eller i egen bil efter aftale med virksomheden). Derfor vil det kun være medarbejdere, som har kørekort, der vil blive anvendt til dette arbejde.

Stk. 10 Godstillæg

Til lokomotivførere udbetales i nærværende overenskomstperiode et ureguleret tillæg på kr. 1.500,- pr måned. Til medarbejdere, der kø- rer grænseoverskridende trafik, ydes et yderligere tillæg på kr. 500,- pr. måned.

§ 2 Produktionstillæg m.v.‌

Stk. 1 Lokomotivførere, lokomotivfører kørelærere og lokomotivinstruktører

Der ydes et månedligt produktionstillæg til lokomotivførere, loko- motivførerkørelærere og lokomotivinstruktører. Dette tillæg udgør kr. 6.197,10.

For medarbejdere, der modtager ovennævnte tillæg, betales ikke kø- repenge.

§ 3 Grænseoverskridende trafik ‌

Stk. 1 Definition

Ved grænseoverskridende kørsel forstår parterne kørsel, der helt el- ler delvist foregår i fremmed land.

Såfremt arbejdsgiveren pålægger medarbejderen at udføre grænse- overskridende kørsel, gælder nedenstående regler:

Stk. 2 Grænseoverskridende godskørsel, der forudsætter gennemført sikkerhedsuddannelse efter det fremmede lands regler

Der udbetales et fast tillæg på kr. 22.200,- pr. år, svarende til kr. 1.850,- pr. måned til lokomotivførere, der har gennemført oven- nævnte sikkerhedsuddannelse. Det faste tillæg udbetales i den peri- ode, hvor den pågældende udfører grænseoverskridende kørsel for arbejdsgiveren. Ved bortfald af sikkerhedscertifikatet som følge af arbejdsgiverens opsigelse af certifikatet og ved bortfald af sikker- hedscertifikatet i øvrigt, bortfalder det faste tillæg. Arbejdsgiveren kan opsige sikkerhedscertifikatet til bortfald over for medarbejderen med tre måneders varsel til udgangen af en måned.

Stk. 3 Grænseoverskridende godskørsel, der ikke forudsætter, at det pågældende lands sikkerhedsuddannelse er gennemført

Der udbetales et fast tillæg på kr. 11.100,- pr. år svarende til kr. 925,- pr. måned. Det faste tillæg udbetales i den periode, hvor den pågæl- dende udfører grænseoverskridende kørsel for arbejdsgiveren. Ved bortfald af godkendelsen som følge af arbejdsgiverens opsigelse af ordningen og ved bortfald af godkendelsen i øvrigt, bortfalder det fa- ste tillæg. Arbejdsgiveren kan opsige ordningen til bortfald over for medarbejderen med en måneds varsel til udgangen af en måned.

Stk. 4 Kost og logi m.v.

Stk. 5

§ 4 Tjenesteure ‌

Mister en lokomotivfører/kørelærer/lokomotivinstruktør det udleve- rede tjenesteur, vil der kunne udleveres et nyt ur mod betaling af 50

% af den til enhver tid gældende indkøbspris (inkl. moms), uanset urets alder. Beløbet vil blive indeholdt i lønnen.

Lønblade ‌‌‌

Lønnen til de enkelte personalekategorier udgør følgende (eksklusiv decentralt aftalt kvalifikationstillæg):

Lokomotivfø- rere
	1.3.2023	1.3.2024
Basisløn	kr. 23.254,98	kr. 24.176,88
Kvalif.tillæg	kr. 9.100,00	kr. 9.100,00
Grundløn i alt	kr. 32.354,98	kr. 33.276,88

Lokomotivførerkørelærere
	1.3.2023	1.3.2024
Basisløn	kr. 24.553,98	kr. 25.475,88
Kvalif.tillæg	kr. 9.100,00	kr. 9.100,00
Grundløn i alt	kr. 33.653,98	kr. 34.575,88

Lokomotivinstruktører
	1.3.2023	1.3.2024
Basisløn	kr. 24.553,98	kr. 25.475,88
Kvalif.tillæg	kr. 10.400,00	kr. 10.400,00
Grundløn i alt	kr. 34.953,98	kr. 35.875,88

BILAG 2 ‌

Ansættelsesbetingelser ‌

Vedr. lokomotivpersonale

Som ansættelsesbetingelser sættes endvidere, at ansøgerne opfylder mindst et af følgende kriterier

1. har bestået matematik eller fysik på niveau b

2. er faglært inden for en teknisk erhvervsuddannelse

3. har en videregående uddannelse inden for det tekniske område

4. efter endt uddannelse har arbejdet mindst 18 måneder som letba-

nefører eller S-banefører.

5. har arbejdet mindst 18 måneder som rangist, køremand eller an-

den stilling, der kræver A certifikat jf. bekendtgørelse nr. 1212 af

20. november 2017 om Certificering af lokomotivførere

6. har arbejdet mindst 24 måneder inden for et fagligt område, der kunne dækkes af en overenskomst indgået i mellem parterne. Det er ikke et krav, at personen har været overenskomstdækket.

7. er uddannet pilot eller har anden relevant erfaring eller uddan- nelse efter par ternes bedømmelse

For alle ansættelser gælder, at vedkommende skal have bestået en- gelsk på niveau d.

Arbejdstidsregler for godsområdet ‌‌‌

Parterne var enige om følgende yderligere præcisering af arbejds-

tidsreglerne for godsområdet, jf. protokollat af 7. juli 2010.

Generelt var parterne enige om, at varigheden af den enkelte dags arbejde maksimalt må være på 11 timer, dog ved forsinkelser op til 12 timer. I de konkrete tilfælde, hvor de lokale parter er enige om, at det er den bedste løsning, kan der planlægges med tjenester på op til 12 timer.

Varigheden af den enkelte dags arbejde kan dog kun udgøre maksi- malt 12 timer i enkeltstående tilfælde og maksimalt 2 gange pr. ka- lendermåned.

Der var endvidere enighed om, at en tjeneste, der grundet forsin- kelse går mindre end en halv time ind i natperioden (ml. kl. 01.30 og 02.00), ikke derved bliver til en egentlig nattjeneste. Parterne var enige om, at der kan planlægges med tjenester, der går op til en halv time ind i natperioden (ml. kl. 01.30 og 02.00), uden at tjenesten derved bliver en nattjeneste i de konkrete tilfælde, hvor de lokale parter er enige om, at dette er den bedste løsning.

Dette må dog kun ske i ”enkeltstående tilfælde”, og dette gælder også i forhold til den enkelte medarbejder.

Parterne er enige om, at når der planlægges pauser under pasrejser, skal arbejdsgiveren sikre, at der er en siddeplads.

Ved interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren er parterne enige om, at Direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005, som er implementeret ved Lov nr. 459 af 17. juni 2008, skal overholdes.

Parterne er med disse præciseringer enige om, at protokollaterne om arbejdstidsregler for lokomotivførere, gods af 7. juli 2010 og 21. sep- tember 2010 ved renskrivningen af overenskomsten skrives direkte ind i overenskomstens bestemmelser om arbejdstid for lokomotivfø- rere, gods.

Document Metadata

Table of Contents

Jernbane- overenskomsten

Document Metadata

Jernbane- overenskomsten

2

69

77

84

89

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Bilag 10

Bilag 11

Bilag 12

Bilag 13

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 1

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Nachfrist

Pension under 14 ugers orlov

Pension under 10 ugers orlov

Stk. 1

Stk. 2

Stk. 3

Stk. 4

Stk. 5