OVERENSKOMST OM SPECIALLÆGEHJÆLP MELLEM
OVERENSKOMST OM SPECIALLÆGEHJÆLP MELLEM
FORENINGEN AF SPECIALLÆGER (F AS) OG
REGIONERNES LØNNINGS- OG T AKSTNÆVN (R L TN)
2 0 1 8
2. UDGAVE
Overenskomst om speciallægehjælp mellem
Foreningen af Speciallæger (FAS) og
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN)
Overenskomst om
SPECIALLÆGEHJÆLP
1. april 2018
Overenskomst om Speciallægehjælp
mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN)
2. udgave, 1. oplag 2018
Redaktion: Foreningen af Speciallæger
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN)
Grafisk tilrettelægning: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S
Indholdsfortegnelse
Generel del
Forord og udviklingskontrakt 9
Præambel 9
Kapitel I. Indledende bestemmelser 13
§ 1. Overenskomstens parter 13
§ 2. Overenskomstens xxxxxx 00
§ 3. Overenskomstens område 13
Kapitel II. Planlægning og speciallægedækning 14
§ 4. Samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen 14
§ 5. Praksisplanens realisering 15
§ 6. Reduktion i antallet af praksis 15
§ 7. Tiltrædelse af overenskomsten 16
§ 8. Etiske retningslinjer 17
Kapitel III. Praksisregulering 19
§ 9. Praksisformer 19
§ 9a. Tilladelse til delepraksis 20
§ 10. Særligt om speciallægevirksomhed i selskabsform 20
§ 11. Flytning af praksis 22
§ 12. Generationsskifte 22
§ 13. Rekruttering og fastholdelse 22
§ 14. Ansættelse af assisterende speciallæge 22
§ 15. Praksisophør 23
§ 15a. Midlertidig autorisationsfratagelse 24
§ 15b. Permanent autorisationsfratagelse 24
§ 15c. Midlertidig virksomhedsindskrænkning 25
§ 15d. Permanent virksomhedsindskrænkning 26
§ 15e. Fratagelse af ydernummer i tilfælde af henholdsvis fraskrivelse af autorisation eller frakendelse af retten til at udøve virksomhed som læge
ved dom for strafbart forhold 26
§ 15f. Forbud 27
§ 15g. Bortfald af ret til selvstændigt virke efter det fyldte 75. år 27
Kapitel IV. Andre tilknytningsformer 28
§ 16. Tidsbegrænset ekstra kapacitet 28
§ 17. Satellitpraksis 28
§ 18. Kobling af ydernummer til en bestemt fysisk lokalitet 29
§ 19. Ydernummer på licens 29
Kapitel V. Henvisningsmuligheder 29
§ 20. Henvisning til speciallæge 29
§ 21. Borgernes adgang til henvisninger 30
§ 22. Limitering 30
§ 23. Henvisning til fortsat behandling 30
§ 24. Legitimation for berettigelse til speciallægehjælp 31
§ 25. Overholdelse af tidsaftaler 31
§ 26. Afgrænsning af egenbetaling 31
§ 27. Meddelelse til henvisende læge 32
§ 28. Speciallægens henvisningsret 32
§ 29. Indlæggelse på sygehus 32
Kapitel VI. Ordinationer og rekvisitioner mv 33
§ 30. Ordination af lægemidler 33
§ 31. Økonomisk lægemiddelordination 33
§ 32. Ordination af hjælpemidler 33
§ 33. Forbindsstoffer og medikamenter 33
§ 34. Undersøgelser foretaget på Statens Serum Institut 34
§ 35. Rekvirering af tolk 34
Kapitel VII. Tilgængelighed og service 34
§ 36. Anvendelse af IT/sundhedsdatanet samt tilknytning til den fælles
offentlige sundhedsportal 34
§ 37. Digital dokumentboks 34
§ 38. Det fælles medicinkort (FMK) 35
§ 39. Praksisdeklarationer 35
Kapitel VIII. Konsultationer 36
§ 40. Konsultation 36
§ 41. SMS-påmindelse 37
§ 42. Retningslinjer for handicapvenlig adgang 37
§ 43. Sygebesøg 38
§ 44. E-mail-konsultation 39
§ 45. Telefonisk rådgivning til praktiserende læger vedrørende konkrete sygdomstilfælde hos patienter 39
§ 46. Fravær 39
§ 47. Vikar 40
§ 48. Anvendelse af klinikpersonale 40
Kapitel IX. Honorar og regulering 40
§ 49. Afregning 40
§ 50. Reguleringsordning 41
Kapitel X Omsætningsforhold 42
§ 51. Omsætning i fuldtidspraksis (mindsteomsætning og knækgrænse) 42
§ 52. Omsætning i deltidspraksis (mindsteomsætning og omsætningsloft) 43
Kapitel XI. Kontrolbestemmelser 44
§ 53. Udarbejdelse af årsopgørelser 44
§ 54. Anvendelse af årsopgørelser 45
Kapitel XII. Kvalitet og faglig udvikling 47
§ 55. Moderniseringsudvalg på speciallægeområdet 47
§ 56. (udgået) 47
§ 57. Efteruddannelse 47
§ 58. Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis 47
§ 58a. Enheden for kvalitet i speciallægepraksis – eKVIS 48
§ 58b. Diagnosekodning 49
§ 58c. Akkreditering i speciallægepraksis 49
§ 58d. Patientrapporterede data 50
§ 58e. Datadrevet kvalitet 50
§ 58f. Nationale kliniske retningslinjer og samarbejdet med det øvrige sundheds- væsen 50
Kapitel XIII. Kommunalt samarbejde og tværgående opgaver 50
§ 59. Regionalt samarbejde med kommunerne 50
§ 60. Socialmedicinsk samarbejde 51
§ 61. Inddragelse af praktiserende speciallæger i tværgående opgaver 51
Kapitel XIV. Indbetaling til Fonde 52
§ 62. Indbetaling til FAS’ Fond (Sygefonden) 52
§ 63. Indbetaling til Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis 52
Kapitel XV. Samarbejdsbestemmelser 52
§ 64. Aftaler vedrørende speciallægehjælp 52
§ 65. Rammeaftaler 53
§ 66. Friholdelse af kapacitet i speciallægepraksis 54
§ 67. Grundlaget for opgørelse af speciallægens samlede kapacitet. 54
§ 68. Samarbejdsudvalg 54
§ 69. Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser 55
§ 70. Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU) 56
§ 71. Speciallægelandssamarbejdsudvalgets (SSU’s) opgaver og beføjelser 57
§ 72. Voldgiftsråd 58
Kapitel XVI. Xxxxxxxxxxx 00
§ 73. Klagereglernes omfang 59
§ 74. Fremsættelse af klager 59
§ 75. Behandling af klager fra patienter 59
§ 76. Lokal dialog 59
§ 77. Behandling af klager fra speciallæger 59
§ 78. Fællesregler for behandling af klager 60
§ 79. Afgørelse af klagesager og anke 60
Kapitel XVII. Ikrafttræden 60
§ 80. Ikrafttræden og opsigelse 60
Protokollater
Protokollater vedrørende kapitel II 62
Protokollat af den 11-10-2001 vedrørende udførelse
af sygehusopgaver i speciallægepraksis 62
Protokollater vedrørende kapitel VII 62
Protokollat af den 31-03-2011 om E-journal/P-journal 62
Protokollater vedrørende kapitel VIII 62
Protokollat af den 31-03-2011 om elektronisk kommunikation (e-mail-
konsultation, elektronisk receptfornyelse, elektronisk tidsbestilling, prøvesvar) 62
Protokollat af den 31-03-2011 om tutorlægeordning som ændret ved forhandlingsaftale af 02-10-2017 (§2 stk. 3) 63
Protokollat af den 09-10-2004 om vejledning om anvendelse af klinikpersonale 65
Protokollat af 28-04-2011 vedr. vejledning om uddelegering af arbejde til klinikpersonale i speciallægepraksis 66
Protokollater vedrørende Kapitel X 67
Protokollat af den 01-04-2018 om økonomisk ramme 67
Protokollat af den 02-10-2017 om opfølgning på økonomiprotokollatet 68
Protokollat af den 31-03-2011 om omkostnings- og indtjeningsundersøgelse 68
Protokollater vedrørende kapitel XI 69
Protokollat af 02-10-2017 om ny model for kontrolstatistik 69
Protokollater vedrørende kapitel XII 71
Protokollat af 02-10-2017 om faglig modernisering 71
Protokollat af 02-10-2017 Kommissorium for Moderniseringsudvalget på special- lægeområdet 74
Protokollat af 02-10-2017 om 2. runde af akkreditering i speciallægepraksis 80
Protokollat af 02-10-2017 om udvikling af ny kvalitetsmodel i
speciallægepraksis 81
Protokollater vedrørende kapitel XV 81
Protokollat af 02-10-2017 om udnyttelse af kapaciteten i speciallægepraksis 81
Protokollat af 02-10-2017 om regionernes mulighed for at bruge
speciallægepraksis i den samlede opgaveløsning 82
Speciel del
Kapitel 1 Generelle laboratorieundersøgelser 85
§ 1. Honorering af laboratorieundersøgelser 85
Kapitel 2 Anæstesiologi – speciale 01 86
§ 1. Honorering 86
§ 2. Rekvisition 87
§ 3. Limitering 87
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 87
§ 5. Analogisering 87
Kapitel 3 Børne- og ungdomspsykiatri – speciale 26 90
§ 1. Honorering 90
§ 2. Rekvisition 92
§ 3. Limitering 92
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 93
§ 5. Analogisering 93
Kapitel 4 Dermato-venerologi – speciale 04 94
§ 1. Honorering 94
§ 2. Rekvisition 96
§ 3. Limitering 96
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 97
§ 5. Analogisering 97
Kapitel 5 Diagnostisk radiologi – speciale 03, 05 97
§ 1. Honorering 97
§ 2. Rekvisition 100
§ 3. Limitering 100
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 100
§ 5. Analogisering 100
§ 6. Tilslutningsbestemmelser 100
Kapitel 6 Gynækologi og obstetrik – speciale 07 101
§ 1. Honorering 101
§ 2. Rekvisition 104
§ 3. Limitering 104
§ 3a. Henvisning 104
§ 4. Fortsat behandling / udvidet henvisning 104
§ 5. Analogisering 105
§ 6. Meddelelse til henvisende læge 105
Kapitel 7 Intern medicin – speciale 08 106
§ 1. Honorering 106
§ 2. Rekvisition 108
§ 3. Limitering 108
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 108
§ 5. Analogisering 109
Kapitel 8 Kirurgi – speciale 09 109
§ 1. Honorering 109
§ 2. Rekvisition 112
§ 3. Limitering 112
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 112
§ 5. Analogisering 113
Kapitel 9 Neurologi – speciale 18 114
§ 1. Honorering 114
§ 2. Rekvisition 115
§ 3. Limitering 115
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 115
§ 5. Analogisering 116
Kapitel 10 Ortopædisk kirurgi – speciale 20 116
§ 1. Honorering 116
§ 2. Rekvisition 117
§ 3. Limitering 118
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 118
§ 5. Analogisering 118
Kapitel 11 Plastikkirurgi – Speciale 23 119
§ 1. Honorering 119
§ 2. Rekvisition 120
§ 3. Limitering 120
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 120
§ 5. Analogisering 121
Kapitel 12 Psykiatri – speciale 24 121
§ 1. Honorering 121
§ 2. Rekvisition 124
§ 3. Limitering 124
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 124
§ 5. Analogisering 124
Kapitel 13 Pædiatri – speciale 25 124
§ 1. Honorering 124
§ 2. Rekvisition 126
§ 3. Limitering 126
§ 4. Fortsat behandling / udvidet henvisning 126
§ 5. Analogisering 127
Kapitel 14 Reumatologi – speciale 06 127
§ 1. Honorering 127
§ 2. Rekvisition 127
§ 3. Limitering 128
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 128
§ 5. Analogisering 128
Kapitel 15 Øjenlægehjælp (oftalmologi) – speciale 19 128
§ 1. Honorering 128
§ 2. Rekvisition 130
§ 3. Limitering 130
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 130
§ 5. Analogisering 130
§ 6. Konsultation 131
§ 7. Fravær fra praksis 132
§ 8. Meddelelse til henvisende læge 132
§ 9. Pensionsbidrag 132
§ 10. Tilrettelæggelse af øjenlægevagtordninger 132
Kapitel 16 Ørelægehjælp (otologi) – speciale 21 132
§ 1. Honorering 132
§ 2. Rekvisition 135
§ 3. Limitering 136
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 136
§ 5. Analogisering 136
§ 6. Konsultation 137
§ 7. Fravær fra praksis 138
§ 8. Meddelelse til henvisende læge 138
§ 9. Pensionsbidrag 138
§ 10. Tilrettelæggelse af ørelægevagtordninger 138
BILAG A
Vejledning om procedure for indhentelse og vurdering af børneattester i forbindelse med erhvervelse af en praksis i henhold til overenskomst om spe-
ciallægehjælp 141
Generel del
Forord og udviklingskontrakt
Præambel
Kontrakt for speciallægehjælp Overenskomsten om speciallægehjælp kan betragtes som en kontrakt, som ind- gås mellem to parter, og som beskriver indhold, vilkår, rammebetingelser og kvalitetsmål mv. for opgaveløsningen med udgangspunkt i de overordnede mål og visioner.
Ydernummeret er indgangen til samar- bejdet med det offentlige sundhedsvæ- sen og adgangen til at behandle patienter efter overenskomsten. Med ydernumme- ret følger forpligtigelser og forventnin- ger, som er beskrevet i denne kontrakt.
Denne kontrakt om speciallægehjælp er opdelt i henholdsvis en langsigtet udvik- lingsdel og en reguleringsdel, der omfat- ter overenskomstperioden.
Udviklingsdelen beskriver de overord- nede mål og visioner om speciallæge- hjælp som en integreret del af det sam- menhængende sundhedsvæsen. Formålet med udviklingsdelen er at lægge et spor ud for speciallægehjælp, som parterne er enige om at understøtte via en fælles indsats. Udviklingsdelen sætter dagsor- denen og forpligter parterne på den fæl- les ambition om at forny og udvikle spe- ciallægehjælp på længere sigt i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen og så det samtidig sikres, at den samlede kapacitet kan udnyttes mest hensigts- mæssigt på tværs af sygehuse og special- lægepraksis.
Reguleringsdelen indeholder de konkre- te bestemmelser, der gælder for driften i speciallægepraksis. Reguleringsdelen
har til formål at implementere de over- ordnede mål og visioner for speciallæge- praksis, som er aftalt i udviklingsdelen. Reguleringsdelen revideres løbende og genforhandles med fast tidsinterval.
Den udviklingsorienterede del af kon- trakten om speciallægehjælp
Indledning
Speciallægepraksis er en integreret del af det offentlige sundhedsvæsen og ind- går som det borgernære specialiserede sundhedstilbud i et forpligtende samar- bejde med resten af sundhedsvæsenet. Speciallægepraksis fungerer desuden som et attraktivt og tilgængeligt sund- hedstilbud på hovedfunktionsniveau i lokalmiljøet.
Det danske sundhedsvæsen er i gang med en omfattende strukturforandring, der blandt andet indebærer etablering af ny sygehusstruktur og samling af spe- cialer og funktioner på større enheder, som skal sikre kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenets tilbud. Det medfører, at nogle patienter vil få længere til syge- huset, og derfor er det afgørende, at der også fremover findes nære tilbud på ho- vedfunktionsniveau til de patienter, der ikke har brug for at modtage behandling på hovedfunktionsniveau på sygehus. Udfordringen ved de nære tilbud er at sikre kvalificerede tilbud til alle borgere, uanset hvor de bor i landet, samtidig med at de sundhedsfaglige ressourcer udnyt- tes bedst muligt. Her spiller speciallæge- praksis en væsentlig rolle.
Speciallægepraksis skal understøttes i den gode udvikling, der allerede er i gang, gennem en fortsat udvikling af de enkelte specialer i speciallægepraksis.
Det skal blandt andet ske gennem foku- seret kvalitetsudvikling, efteruddannel- sestilbud, forskning, praksisplanlægning
og organisationsudvikling. Regionerne vil derudover stille de rette rammer og redskaber til rådighed for at understøtte speciallægepraksis i opgaveløsningen og i samarbejdet med det øvrige sundheds- væsen. Et vigtigt fokusområde i den fremadrettede udvikling vil være at sikre større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer, her- under patienter med psykiske lidelser. Sammenhængende patientforløb gavner både patienten og samarbejdet på tværs mellem eksempelvis sygehuse og special- lægepraksis.
Parterne er enige om, at en tættere dia- log mellem sektorerne – eksempelvis gennem læringsbesøg og kurser – kan bidrage positivt til det tværsektorielle samarbejde og medvirke til at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen. Vilkårene for sådanne læringsbesøg eller kurser vil skulle aftales lokalt.
Visioner og målsætninger for udviklin- gen af speciallægepraksis
De overordnede visioner for fremtidens speciallægepraksis:
• Bæredygtige speciallægepraksis, der er det nære tilbud til patienter med behov for specialiseret behandling.
• Speciallægepraksis, der varetager af- sluttende behandling af de fleste hen- vendelser.
• Speciallægepraksis, der er en integre- ret del af sundhedsvæsenet og indgår i
forpligtende samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.
• Speciallægepraksis, der lever op til rele- vante kvalitetskrav
Nedenfor beskrives de målsætninger, der skal bidrage til realisering af visionen.
1. Roller og opgaver i speciallægepraksis Speciallægepraksis´ grundlæggende funk- tion er også i fremtiden selvstændig va- retagelse af undersøgelse, vurdering og afsluttende behandling af de symptomer, sygdomme og helbredsproblemer, som henviste borgere præsenterer. Herunder modtages henviste akutte patienter til konsultation1.
Speciallægepraksis er en del af et inte- greret sundhedsvæsen og udgør en vigtig del af det specialiserede sundhedsvæsen, og speciallægepraksis skal fortsat ud- vikles og tilpasses i takt med det øvrige sundhedsvæsen. Det betyder blandt an- det, at den samlede kapacitet på tværs af sygehuse og speciallægepraksis skal kunne udnyttes mest hensigtsmæssigt. Samtidig stiller udredningsretten krav til fleksibel tilrettelæggelse af forløb på tværs af sektorer. Speciallægepraksis skal derfor være tættere på sygehusvæsenet for i endnu højere grad at sikre sammen- hæng og hensigtsmæssige patientforløb. Speciallægepraksis har også fremadret- tet en central placering som det nære tilbud og i mange tilfælde som alterna- tiv til ambulant sygehusbehandling. Det betyder, at speciallægepraksis har et tæt samarbejde med både almen praksis og sygehussektoren.
Det er derfor målsætningen, at special- lægepraksis i fremtiden skal indgå i et endnu tættere samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.
Det forventes, at den praktiserende spe- ciallæge har et højt fagligt niveau, hvor der også fremadrettet er fokus på efter- uddannelse og faglig udvikling, og hvor ydelsernes kvalitet kan dokumenteres. Ligeledes forventes det, at speciallægens praksis drives på en tidssvarende måde i forhold til apparatur, behandlingsmeto- der og IT.
1 Der er ikke henvisningspligt til øjen- og ørespecia- let.
Det forventes, at mødet mellem patient og læge foregår med gensidig anerken- delse og respekt.
Speciallægen skal i samarbejde med re- gionen arbejde for at sikre optimale og sammenhængende patientforløb, hvor der er kvalitet og sammenhæng i de ydel- ser, der leveres i almen praksis, speciallæ- gepraksis og på sygehusene. Heri ligger også, at speciallægen er fleksibel i forhold til de stadigt skiftende behov for sund- hedsydelser, sådan at der leveres ydel- ser, der matcher patienternes behov og regionens forsyningsbehov. Speciallægen leverer i udgangspunktet alle de ydelser, der er aftalt i overenskomsten.
2. Samspil
Regioner og speciallægepraksis har en gensidig forpligtigelse til at etablere og fastholde et godt samarbejde mellem speciallægepraksis og resten af sund- hedsvæsenet. En forudsætning for dette er bl.a. gensidig respekt, tillid og dialog mellem sektorerne.
Mange patientforløb går på tværs af spe- ciallægepraksis og det øvrige sundheds- væsen. Det er en grundlæggende udfor- dring for speciallægepraksis og regioner at medvirke til effektive og sammenhæn- gende patientforløb.
Der kan som et middel til at etablere et godt samarbejde mellem speciallæge- praksis og den enkelte region oprettes såkaldte 3-partsgrupper, hvor repræsen- tanter fra almen praksis, speciallæge- praksis og sygehusvæsenet mødes og drøfter relevante udfordringer og løsnin- ger i relation til samarbejde og patient- forløb. Foraene er desuden anvendelige i forhold til at skabe bedre kendskab til muligheder og kompetencer i special- lægepraksis og på sygehusene.
De allerede eksisterende specialeråd i de enkelte regioner bør også anvendes til at styrke dialogen mellem speciallæ- gepraksis og resten af sundhedsvæsenet. Specialerådene har til opgave at rådgive regionen i faglige spørgsmål inden for specialet, blandt andet omkring kvalitet, specialeplanlægning, patientforløb mv. Regionalt bør det overvejes, om special- lægernes repræsentation i regionernes specialeudvalg skal styrkes.
3. Sundhedsstyrelsens specialeplanlæg- ning
Med Sundhedsstyrelsens specialeplan fra 2010 kan specialfunktioner kun vare- tages på sygehuse, hvor det er godkendt af Sundhedsstyrelsen.
I specialevejledningerne placeres funk- tionerne i det enkelte speciale på et af nedenstående niveauer:
Hovedfunktionsniveau: En hovedfunk- tionsydelse er kendetegnet ved begræn- set kompleksitet, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, og hvor ressourcefor- bruget ikke giver anledning til en sam- ling af ydelserne.
Specialfunktionsniveau: Der findes to ty- per af specialfunktioner.
• Regionsfunktion: En regionsfunktions- ydelse er kendetegnet ved nogen kompleksitet, hvor sygdom eller sund- hedsvæsenets ydelser er relativt sjæl- dent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anled- ning til en vis samling af ydelserne. Regionsfunktioner kan etableres på 1-3 sygehuse i hver region afhængig af regionens lokale forhold.
• Højt specialiseret funktion: En højt spe- cialiseret funktion omfatter ydelser af betydelig kompleksitet og forudsætter
tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydel- ser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af erfaring, og/eller hvor ressourceforbru- get er betydeligt. Højt specialiserede funktioner kan typisk etableres 1-3 ste- der i landet.
Speciallægepraksis skal leve op til Sund- hedsstyrelsens specialeudmeldinger, hvil- ket betyder, at behandlinger der af Sundhedsstyrelsen er defineret som re- gionsfunktioner og højt specialiserede funktioner ikke må udføres i speciallæ- gepraksis, medmindre andet fremgår af specialevejledningen.
4. Kvalitet, kompetenceudvikling, forsk- ning, service og IT
Speciallægepraksis har fokus på faglige og organisatoriske aspekter af kvaliteten i det daglige arbejde i praksis og patien- ternes oplevelse af speciallægepraksis.
Speciallægepraksis arbejder systematisk med at fastholde og udvikle en høj kva- litet i ydelserne i speciallægepraksis, og det sker i samspil med det øvrige sund- hedsvæsen.
I de sammenhænge, hvor en dokumenta- tion kan gøres meningsfuld for patient, læge eller myndigheder, skal kliniske aktiviteter, kvaliteten og henvisningsad- færden i speciallægepraksis dokumente- res. Dette skal ske på måder, der ikke er unødigt ressourcekrævende for den en- kelte praksis, fx ved at anvende allerede registrerede data ved hjælp af et system til dataopsamling. En meningsfuld og sy- stematisk dokumentation af det kliniske arbejde i speciallægepraksis blandt andet via indberetning til kliniske kvalitetsda- tabaser styrker på afgørende vis grundla- get for at udvikle og planlægge speciallæ- gepraksis i fremtiden, såvel i den enkelte
praksisenhed som på myndighedsniveau.
Relevante kvalitetsdata, herunder klini- ske data, gøres tilgængelige for myndighe- der og praksis med henblik på at under- støtte planlægning og kvalitetsudvikling.
Det aftales løbende mellem parterne, hvilke kvalitetsdata, der er relevante at offentliggøre for borgere og patienter på praksisniveau, fx patienttilfredshedsdata.
Service
Det skal være let for patienter, pårørende og samarbejdspartnere at komme i kon- takt med speciallægepraksis, og der sker en løbende udvikling af kommunikati- onsformer og tilbud. Speciallægepraksis skal have fokus på patientrettet service i form af fokus på ventetider og tilgænge- lighed for regionens borgere såvel fysisk som telefonisk. Hertil kommer, at spe- ciallægen skal sørge for altid ajourførte praksisdeklarationer.
IT
At drive en effektiv praksis i tæt samar- bejde med det omgivende sundhedsvæ- sen og patienterne kræver, at IT bruges aktivt. IT er også en forudsætning for, at praksis kan arbejde med databaseret kvalitetsudvikling og have adgang til op- dateret faglig viden og beslutningsstøtte. IT skal bruges stadigt mere aktivt i spe- ciallægepraksis og i kommunikation med patienter og det øvrige sundhedsvæsen og nye teknologiske muligheder tages løbende i brug.
Kompetenceudvikling og forskning Speciallægepraksis holder sig fagligt ajour og anvender accepterede og tids- svarende metoder og tekniske løsninger ved udredning, behandling og opfølg- ning. Alle speciallægepraksis udvikler løbende relevante kompetencer gennem efteruddannelse for såvel læger som an- dre faggrupper i speciallægepraksis.
Det er vigtigt, at der forskes i og om speciallægepraksis. Forskningsresultater skal bringes ud til og forny praksis gen- nem kompetence- og kvalitetsudvikling. Det er derfor væsentligt at sikre sam- menhæng mellem forskning, kvalitetsud- vikling og kompetenceudvikling.
Den faglige udvikling inden for specia- lerne ajourføres og implementeres lø- bende i speciallægepraksis, hvor dette fra en faglig vurdering er hensigtsmæs- sigt, således at behandlingerne i praksis er opdaterede og foregår på højt fagligt niveau.
KAPITEL I INDLEDENDE BESTEMMELSER
§ 1. Overenskomstens parter
Stk. 1
Denne overenskomst, der omhandler speciallægehjælp i regionerne, er ind- gået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger (FAS).
Stk. 2
Benævnelsen speciallæge omfatter i den- ne overenskomst speciallæger, der prak- tiserer i henhold til overenskomsten, medmindre andet fremgår af de enkelte bestemmelser.
§ 2. Overenskomstens formål
Stk. 1
Overenskomsten fastsætter vilkårene for vederlagsfri ydelser i speciallægepraksis som beskrevet i sundhedslovens § 64.
Stk. 2
Det er hovedmålsætningen med overens- komsten at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp efter sundhedslovens bestemmelser ved hovedsagelig fuldtids-
praktiserende speciallæger, uden tids- begrænset ydernummer. Regionernes praksisplanlægning og realiseringen her- af i henhold til kapitel 2 skal respektere dette. Nynedsættelser og nedlæggelser, jf.
§ 7 og § 6, som ikke foretages i medfør af en praksisplan, skal ligeledes være i over- ensstemmelse med hovedmålsætningen.
––––––––––
Anmærkning til § 2, stk. 2:
Ved fuldtidspraktiserende speciallæger for- stås fuldtidspraksis i henhold til § 51 eller praksisformer, der kan sammenlignes her- med, jf. delepraksis som beskrevet i § 9, stk. 1d).
§ 3. Overenskomstens område
Stk. 1
Overenskomsten omfatter undersøgelse og behandling af personer, der har ad- gang til vederlagsfri speciallægehjælp i henhold til sundhedsloven (gruppe 1-sik- rede). I det omfang, det er fastsat i de enkelte bestemmelser, omfatter overens- komsten endvidere personer, der i hen- hold til sundhedsloven kan opnå tilskud til behandling ved speciallæge (gruppe 2-sikrede).
Stk. 2
Overenskomsten omfatter undersøgelse og behandling af personer, der ifølge in- ternationale regler sidestilles med grup- pe 1-sikrede, jf. stk. 1, 1. punktum samt i det omfang det er fastsat i de enkelte bestemmelser, personer, der ifølge inter- nationale regler sidestilles med gruppe 2-sikrede, jf. stk. 1, 2. punktum.
Stk. 3
Kapitel 5 i overenskomstens specielle del (diagnostisk radiologi) omfatter alene pågældende regions egne borgere, som er bosiddende i henholdsvis i Region Hovedstaden samt Region Midtjylland.
Stk. 4
Overenskomsten omfatter følgende læ- gelige specialer, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1248 af 24-10-2007:
Anæstesiologi
Børne- og ungdomspsykiatri Dermato-venerologi Diagnostisk radiologi Gynækologi og obstetrik
Intern medicin (kardiologi, gastroente- rologi, lungemedicin og endokrinologi) Kirurgi
Neurologi
Oftalmologi (øjenlægehjælp) Ortopædisk kirurgi
Otologi (ørelægehjælp) Plastikkirurgi
Psykiatri Pædiatri. Reumatologi.
––––––––––
Anmærkning til § 3, stk. 4:
Parterne er enige om:
a) At de pr. 31-05-1990 praktiserende special- læger, der var grenspecialister og fik tilla- delse til at praktisere inden for grundspe- cialerne intern medicin, kirurgi og neu- rologi fortsat kan praktisere i henhold til overenskomstens bestemmelser,
b) At overdragelse af de under a) nævnte praksis kun kan ske til speciallæger med autorisation inden for det respektive grundspeciale, dog med regionens tilladel- se også til speciallæger med autorisation i grenspecialer.
KAPITEL II PLANLÆGNING OG SPECIALLÆGEDÆKNING
§ 4. Samarbejde mellem speciallæge- praksis og det øvrige sundhedsvæsen Stk. 1
Med henblik på at etablere en systema- tisk, gensidig tilpasning af funktioner og
kapacitet mellem sygehusene og prak- sissektoren foretager regionen, med udgangspunkt i de enkelte specialer, en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen.
Stk. 2
Praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæs- sige speciallægepraksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt.
Stk. 3
Praksisplanlægningen skal ud fra hen- synet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den am- bulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis samt sikre en samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold.
Stk. 4
Ved planlægningen skal det tilstræbes, at der i regionen er et tilstrækkeligt antal speciallægepraksis, hvortil der er handi- capvenlig adgang.
Stk. 5
Regionen udarbejder en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen som del af grundlaget for planlægningen. Samarbejdsudvalget kan meddele bemærkninger til udkast til be- skrivelse samt den endelige beskrivelse.
Stk. 6
Samarbejdsudvalget forelægges regio- nens udkast til praksisplan og kan med- dele regionen bemærkninger hertil. De lægelige medlemmer af samarbejdsud- valget kan i givet fald fremsætte selv- stændige bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelæg- ges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan.
Stk. 7
Den af regionsrådet vedtagne praksis- plan fremsendes til SSU til orientering.
§ 5. Praksisplanens realisering
Stk. 1
Såfremt praksisplanen forudsætter ny- nedsættelse af yderligere et antal special- læger, foretager regionen opslag af tilla- delser til nynedsættelser i henhold til § 7.
Stk. 2
Såfremt praksisplanen forudsætter re- duktion i antallet af speciallæger, skal dette ske i henhold til § 6.
Stk. 3
Såfremt praksisplanen forudsætter flyt- ning af speciallægepraksis, skal dette ske i henhold til § 11.
Stk. 4
Såfremt praksisplanen forudsætter andre ændringer i speciallægebetjeningen i spe- ciallægepraksis, foretages de nødvendige overenskomstmæssige foranstaltninger i henhold til de gældende overenskomst- bestemmelser.
Stk. 5
Såfremt en praksisplans forudsætninger om oprettelse af nye ydernumre ikke kan opfyldes på grund af manglende an- søgninger til de opslåede nynedsættel- ser, er samarbejdsudvalget forpligtet til at drøfte mulige bidrag til en løsning af problemerne såvel i relation til opgave- varetagelsen som i relation til de øvrige praktiserende speciallæger i regionen. I disse drøftelser skal indgå overvejelser om mulige ændrede samarbejdsrelatio- ner mellem sygehus- og praksissektor, afskaffelse eller forhøjelse af specialets knæk- og omsætningsgrænser samt mu- lighed for ansættelse af assisterende spe- ciallæge i henhold til § 14.
Stk. 6
Såfremt det konstateres, at behovet for ambulant speciallægebetjening oversti- ger den samlede kapacitet inden for spe- cialet, har samarbejdsudvalget samme forpligtelse til at drøfte mulige løsninger som anført i stk. 5.
§ 6. Reduktion i antallet af praksis
Stk. 1
Regionen kan beslutte at reducere an- tallet af fuldtids-, deltids- og 3 timers- praksis under overenskomst om spe- ciallægehjælp i henhold til en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regio- nen. Regionen kan endvidere beslutte en reduktion, før der er foretaget en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regio- nen, når den samlede kapacitet inden for specialet i regionen klart overstiger det aktuelle og forventede behov eller på grund af strukturelle eller andre forhold. Beslutning om reduktion af antallet af praksis, før der er foretaget en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regio- nen, jf. 2. pkt., forelægges efter indstilling i samarbejdsudvalget til godkendelse for SSU.
Stk. 2
Reduktion af antallet af praksis, jf. stk. 1, kan ske ved en speciallæges naturlige afgang eller efter nærmere aftale mellem regionen og speciallægen.
Stk. 3
Ved reduktion i antallet af praksis i hen- hold til regionens beslutning herom yder regionen speciallægen en godtgørelse for det tab, der påføres ved, at praksis ikke kan videreføres eller overdrages efter overenskomstens regler. Der ydes ikke godtgørelse ved reduktion i antallet af 3 timers praksis på sygehus.
Stk. 4
Såfremt der ved nedlæggelse af en eller flere praksis samtidig gives mulighed for etablering af en eller flere nye praksis i regionen inden for specialet, kan hele el- ler en del af den i stk. 3 nævnte godtgø- relse bortfalde samtidig med, at den/de nynedsatte praksis køber en del af eller hele den/de nedlagte praksis.
Stk. 5
Godtgørelsen efter stk. 3 er fastsat til 90
% af gennemsnittet af udbetalingen fra regionen vedrørende de gruppe 1-sik- rede i de sidste 3 regnskabsår. SSU kan i særlige situationer herudover fastsætte et tillæg til den udbetalte godtgørelse.
Stk. 6
Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis, jf. § 58, refunderer regionen en del af eller hele godtgørel- sen, såfremt det efterfølgende viser sig, at der ikke i regionen, på baggrund af nedlæggelse af praksis, er sket et fald i omsætningen i det speciale, hvor der er sket reduktion i antallet af speciallæger.
§ 7. Tiltrædelse af overenskomsten
Stk. 1
Overenskomsten kan tiltrædes i forbin- delse med nynedsættelse eller i forbin- delse med overtagelse af praksis.
Stk. 2
En forudsætning for, at en speciallæge kan erhverve og have et ydernummer og praktisere efter overenskomsten er, at speciallægen forud for erhvervelsen kan fremvise børneattest uden alvorlige anmærkninger af relevans for at virke under overenskomsten. Er dette ikke tilfældet, kan speciallægen ikke opnå mulighed for at praktisere efter over- enskomsten. Forud for praksiskøb eller tildeling af nyt ydernummer retter spe- ciallægen henvendelse til regionen, som på speciallægens fuldmagt indhenter
børneattest. Regionen træffer efter for- udgående partshøring af speciallægen afgørelse om, hvorvidt en børneattest er påtegnet alvorlige anmærkninger af rele- vans for at virke under overenskomsten. Afgørelsen meddeles speciallægen, som ved regionens godkendelse nu kan er- hverve klinik.
Stk. 3
Regionen godkender overtagelse af praksis, hvis dette ikke er i modstrid med den i regionen vedtagne praksisplan, jf. § 4, eller er i modstrid med en truffet be- slutning om nedlæggelse af praksis, jf. §
6. Overtagelse af praksis kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Overlægepraksis med 3 timers praksis i henhold til overlægeaftalen kan ikke overdrages.
Stk. 4
Såfremt en vedtaget praksisplan tilsiger udvidelse af kapaciteten i speciallæge- praksis, kan regionen efter drøftelse i samarbejdsudvalget opslå tilladelse til nynedsættelse med angivelse af praksis- form for den enkelte speciallæge. Forud for beslutning om opslag undersøges patientgrundlaget for praksis. For så vidt angår fuldtidspraksis kræves som grundlag for opslag, at samarbejdsudval- get vurderer, at der er et tilstrækkeligt patientunderlag til at give speciallægen grundlag for en omsætning svarende til gennemsnittet af fuldtidspraksis inden for specialet. Regionen kan i forbindelse med opslag stille krav om, at speciallæ- gen nedsætter sig i praksis, hvortil der er handicapvenlig adgang.
Stk. 5
Såfremt der ikke i regionen er vedtaget en praksisplan, jf. § 4, kan regionen efter godkendelse i samarbejdsudvalget opslå tilladelse til nynedsættelse med angivelse af praksisform for den enkelte special- læge. Forud for beslutning om opslag un-
dersøges patientunderlaget for praksis. Regionen kan i forbindelse med opslag stille krav om, at speciallægen nedsætter sig i praksis, hvortil der er handicapven- lig adgang.
Stk. 6
Ansøgninger om tilladelse til nynedsæt- telse forelægges for samarbejdsudvalget med henblik på udarbejdelse af indstil- ling, hvorefter regionen træffer beslut- ning om godkendelse af tilladelse til nynedsættelse. Såfremt nynedsættelser sker gennem etablering eller udvidelse af eksisterende kompagniskabspraksis, beslutter den eller de allerede etablere- de læger, hvem der skal have tilladelse til nynedsættelse.
Stk. 7
En speciallæges anmodning om overta- gelse af praksis eller om nynedsættelse fremsendes til regionen gennem FAS, der påser, at vedkommende har auto- risation som speciallæge samt påser, at speciallægen i øvrigt opfylder overens- komstens betingelser.
Stk. 8
Anmodning fra speciallægen om ændring af praksisform, jf. § 9, stk. 1 a) -c), afgø- res af regionen efter indhentet udtalelse fra samarbejdsudvalget. Vedrørende til- ladelse til delepraksis efter § 9, stk. 1 d) henvises til § 9a.
Stk. 9
En speciallæge, der tiltræder overenskom- sten, har pligt til at udføre speciallægeger- ning efter den i overenskomsten fastsatte betaling og på de ifølge overenskomsten i øvrigt gældende betingelser samt har pligt til at holde sig orienteret om bestem- melserne vedrørende overenskomstens administration. En speciallæge, der prak- tiserer i henhold til overenskomst om al- men lægegerning, har ikke ret til betaling efter overenskomst om speciallægehjælp.
Stk. 10
Fuldtidspraktiserende speciallæger skal som udgangspunkt levere en mængde og en bredde af ydelser for praksissektoren, der skal sikre optimal speciallægebetje- ning og lever op til normal omsætning defineret i relation til gennemsnittet in- den for det pågældende speciale.
––––––––––
Anmærkning til § 7, stk. 2:
Der henvises til overenskomstens bilag A om ”vejledning om procedure for indhentelse og vurdering af børneattester i forbindelse med erhvervelse af en praksis i henhold til over- enskomst om speciallægehjælp”.
––––––––––
Anmærkning til § 7, stk. 3:
Parterne er enige om, at ved undersøgelsen af patientgrundlaget for praksis skal der for specialet foretages en vurdering svarende til, hvad der er skitseret i § 4.
Endvidere er parterne enige om, at sikringen af grundlaget for fuldtidspraktiserende spe- ciallægers omsætning kan ske gennem etab- lering af supplerende foranstaltninger. I gi- vet fald skal vilkårene herfor aftales mellem overenskomstens parter.
––––––––––
Anmærkning til § 7, stk. 6:
FAS påser, at speciallæger, som har fået til- ladelse til at etablere delepraksis, har indgået aftale om, hvorledes der skal forholdes ved opløsning af praksis, da en delepraksis ikke kan opsplittes.
––––––––––
§ 8. Etiske retningslinjer
Speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaverne bør ikke have hverken tidsmæssige eller indholdsmæs- sige konsekvenser for udøvelsen af opga- ver under overenskomsten. På den bag- grund gælder følgende:
1. Fuldtidspraktiserende speciallæger har som udgangspunkt deres primære beskæftigelse inden for den indgåede kontrakt med praksissektoren.
2. En specifik ydelse skal som udgangs- punkt, såfremt den findes inden for ydelsessortimentet i kontrakten med praksissektoren leveres inden for den- ne.
3. Speciallægens beskæftigelse ud over den kontrakt, der er med praksissek- toren må ikke have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for ud- øvelsen af opgaver i kontrakten med praksissektoren.
4. Speciallægen og dennes personale bør ved vejledning og informering af pa- tienter så vidt muligt sikre, at der ikke opstår interessekonflikter mellem på den ene side kontrakten indgået med praksissektoren og på den anden side speciallægens eventuelle økonomiske interesser og beskæftigelse uden for praksissektoren.
5. Hvis en patient finder den oplyste ventetid til behandling for lang (dvs. både behandling omfattet af overens- komsten samt behandling der ikke er omfattet af overenskomsten), skal den praktiserende speciallæge oplyse patienten om andre behandlingsmu- ligheder i det offentlige sundhedsvæ- sen herunder om udredningsretten og den differentierede behandlingsret samt det udvidede frie sygehusvalg. I den forbindelse må speciallægen ikke udelukkende henlede patientens op- mærksomhed på muligheden for at få en tid hos speciallægen selv som privat behandling eller på private hospitaler eller klinikker, hvor speciallægen ud- fører arbejde, eller hvor speciallægen på anden måde har økonomiske inte- resser.
6. Såfremt en gruppe 1-sikret patient møder til behandling hos speciallægen uden henvisning og, efter at være gjort bekendt med reglerne om vederlagsfri
behandling, insisterer på behandling, skal patienten skriftligt erklære sig indforstået med at betale, inden be- handlingen udføres.
7. Såfremt en gruppe 1-sikret patient mø- der til behandling hos en speciallæge med henvisning og efter at være gjort bekendt med reglerne om behandling uden egenbetaling og mulighederne for at benytte sig af udredningsretten og den differentierede behandlingsret samt det udvidede frie sygehusvalg, insisterer på at være egenbetaler, skal patienten skriftligt erklære sig indfor- stået med at betale, inden behandlin- gen iværksættes. Regionen skal ved forespørgsel kunne få kopi af patien- tens underskrevne erklæring, hvorved der sikres indsigt i, at oplysningsplig- ten over for patienten er opfyldt, og at patienten har erklæret sig indforstået med selv at betale for behandlingen.
8. I relation til serviceklager har special- lægen og patienten hver især ansvar for at sikre, at kommunikationen forløber hensigtsmæssigt. Speciallægen har som den professionelle part dog et særligt ansvar for, at kommunikationen forlø- ber hensigtsmæssigt.
9. I de få særlige tilfælde, hvor kommu- nikationen mellem patient og special- læge gør det umuligt for speciallægen at behandle patienten, eller hvor den gode behandlerrelation og tillidsfor- holdet mellem læge og patient må an- ses for brudt, hvor patienten ikke føl- ger lægens anvisninger, eller hvor det af anden grund er urimeligt, at lægen skal fortsætte samarbejdet med pa- tienten kan speciallægen frasige sig en patient. Speciallægen informerer med omhu om anden relevant behandlings- mulighed.
––––––––––
Anmærkning til § 8 stk. 6.
Med ”behandling der ikke er omfattet af overenskomsten” tænkes særligt på specialer uden krav om henvisning (øjen- og ørelæger), hvor patienten diagnosticeres i speciallæge- praksis, men hvor den efterfølgende behand- ling ikke er omfattet af overenskomsten (fx gråstæroperation). I sådanne situationer gæl- der samme etiske oplysningsforpligtigelser som for behandlinger omfattet af overens- komsten.
KAPITEL III PRAKSISREGULERING
§ 9. Praksisformer
Stk. 1
Speciallægepraksis i henhold til denne overenskomst kan defineres som:
a) Fuldtidspraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten på fuld tid. En fuldtidspraktiserende kan såle- des ikke samtidig have fuldtidsstilling i andet regi, og det forudsættes, at en fuldtidspraksis har en årlig omsætning, der overstiger den nedre omsætnings- grænse inden for det pågældende spe- ciale, som angivet i § 51. Omsætningen i fuldtidspraksis reguleres desuden i henhold til de øvrige bestemmelser i
§ 51.
b) Deltidspraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten på del- tid. Omsætningen i deltidspraksis kan ikke overstige de i § 52, stk. 1 og 2, an- førte grænser. Det forudsættes, at en deltidspraksis har en årlig omsætning, der overstiger den nedre omsætnings- grænse inden for det pågældende spe- ciale, som angivet i § 52. Omsætningen i deltidspraksis reguleres desuden i henhold til de øvrige bestemmelser i
§ 52.
c) Overlægepraksis, det vil sige 3 timers praksis på sygehus i henhold til over- lægeaftalerne. Omsætningen i overlæ- gepraksis kan ikke overstige den i § 52, stk. 3, anførte grænse.
d) Delepraksis, det vil sige praksis i hen- hold til overenskomsten, hvor 2 eller flere speciallæger sammen driver en fuldtidspraksis. Det forudsættes, at mindst en af de speciallæger, der ind- går i delepraksis, ikke har fuldtidsbe- skæftigelse ved siden af. Omsætningen i delepraksis reguleres som fuldtids- praksis, jf. § 51..
Stk. 2
Speciallægepraksis kan tilrettelægges som enkeltmandspraksis, kompagni- skabspraksis eller anpartsselskab. Alle praksisformer kan fungere i samarbejds- praksis.
a) Ved enkeltmandspraksis forstås spe- ciallægegerning udøvet af enkeltper- son uden fællesskab med andre spe- ciallæger om økonomi.
b) Ved kompagniskabspraksis forstås praksis, der drives af 2 eller flere spe- ciallæger og/eller anpartsselskaber, der har fælles økonomi, lokaler og personale. Speciallæger i kompagni- skabspraksis kan kun praktisere un- der et og samme ydernummer.
c) Ved anpartsselskab forstås praksis, der drives af en eller flere speciallæger an- sat i et anpartsselskab. Speciallæger, der driver praksis som anpartsselskab, kan kun praktisere under et og samme ydernummer.
d) Ved samarbejdspraksis forstås prak- sis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagni- skabspraksis og/eller anpartsselskaber
med fællesskab om lokaler og helt el- ler delvis om personale. Speciallæger, der driver samarbejdspraksis, prakti- serer under hver sit ydernummer.
Stk. 3
Anparterne i et speciallægeselskab kan ejes af et holdingselskab.
Stk. 4
Tilrettelæggelse af speciallægepraksis som aktieselskab eller anden selskabs- form ud over anparts- eller holdingsel- skab anerkendes ikke i forhold til over- enskomsten.
Stk. 5
Der kan af samme speciallæge praktise- res inden for flere specialer.
––––––––––
Anmærkning til § 9 stk. 1:
En speciallæge kan som udgangspunkt kun have et ydernummer.
§ 9a. Tilladelse til delepraksis
Stk. 1
Tilladelse til delepraksis efter § 9, stk. 1
d) meddeles af samarbejdsudvalget.
Stk. 2
Tilladelse til delepraksis efter § 9, stk. 1
d) meddeles, hvor speciallægen på grund af alder (den til en hver tid gældende fol- kepensionsalder) eller kronisk sygdom har brug for aflastning.
Stk. 3
Tilladelse til delepraksis efter § 9, stk. 1
d) kan meddeles i henhold til § 64, stk. 1, litra j), hvor dette er hensigtsmæssigt af hensyn til muligheden for rekruttering af speciallæger til speciallægepraksis.
Stk. 4
Ny tilladelse til etablering af delepraksis givet fra 01-10-2011 er en personlig ord- ning og kan ikke overdrages i forbindel- se med salg. I disse situationer bortfalder
praksis’ status således som delepraksis, når den, hvis forhold har begrundet tilla- delse til delepraksis, udtræder af praksis. Videresalg som delepraksis vil kun kun- ne ske med det regionale samarbejdsud- valgs godkendelse.
––––––––––
Anmærkning til § 9a, stk. 4:
En delepraksis erhvervet på baggrund af en delepraksistilladelse, der er givet før 01-10- 2011 kan videresælges som delepraksis efter 01-10-2011 uden tilladelse fra det regionale samarbejdsudvalg, men kun én gang. Køberen af en sådan delepraksis vil kun kunne videre- sælge praksis som delepraksis med det regio- nale samarbejdsudvalgs godkendelse
§ 10. Særligt om speciallægevirksomhed i selskabsform
Stk. 1
En speciallæge, der driver speciallægevirk- somhed som ansat i et anpartsselskab, der har til formål at udøve speciallægevirk- somhed, og hvis vedtægter er godkendt af FAS, kan tiltræde overenskomsten.
Stk. 2
Speciallæger, der udøver speciallæge- virksomhed i selskabsform, er personligt forpligtet efter overenskomstens almin- delige bestemmelser.
Stk. 3
FAS kan kun godkende vedtægter for speciallægeanpartsselskaber og holding- selskaber, der opfylder de nedenfor un- der pkt. 1-11 anførte krav. Ved et special- xxxxxxxxxxxxxxxxxx forstås i det følgende et selskab, der har til formål at drive spe- ciallægevirksomhed og virksomhed, der er naturligt forbundet hermed. Ved et holdingselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at eje anparter i et speciallægeanpartsselskab. Såfremt andet ikke fremgår af de under pkt. 1-11 anførte krav til vedtægter, gælder krave- ne både for speciallægeanpartsselskaber og holdingselskaber.
1. Et speciallægeanpartsselskabs navn skal indeholde betegnelsen „special- lægeselskabet … ApS“ eller „special- lægerne … ApS“. Et holdingselskabs navn skal indeholde „speciallægehol- dingselskabet … ApS“ eller „special- lægen … Holding ApS“.
2. Et speciallægeanpartsselskabs formål skal beskrives som speciallægevirk- somhed og virksomhed, der er natur- ligt forbundet hermed. Et holdingsel- skabs formål skal beskrives som at eje anparter i et speciallægeselskab.
3. I et holdingselskab skal anpartska- pitalen ejes 100 % af en eller flere anpartshavere, der driver speciallæ- gevirksomhed som ansat i det spe- ciallægeanpartsselskab, som holding- selskabet ejer anparter i, og som har tiltrådt overenskomsten. I et special- xxxxxxxxxxxxxxxxxx skal over 50 % af anpartskapitalen, såvel efter beløb som efter stemmevægt, tilhøre et el- ler flere holdingselskaber og/eller an- partshavere, der udøver speciallæge- virksomhed som ansat i speciallæge- anpartsselskabet, og som har tiltrådt overenskomsten, jf. stk. 1. Disse krav skal sikres ved de nødvendige ind- skrænkninger i anparternes omsætte- lighed.
4. Generalforsamlingen må ikke be- slutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen, respektive direktionen, såfremt sel- skabet ikke har en bestyrelse.
5. Direktionens medlemmer skal alle udøve speciallægevirksomhed som ansatte i speciallægeanpartsselskabet.
6. Selskabet skal ikke kunne tegnes, medmindre mindst én ansvarlig spe- ciallæge er med i tegningen.
7. Selskabets vedtægter og anpartsha- verprotokol skal være tilgængelig for FAS og RLTN samt vedkommende region, der til enhver tid skal kunne forlange attestation fra selskabet om dets ejerforhold.
8. Selskabet skal respektere de ansatte speciallægers personlige ansvar i medfør af stk. 2, og det skal fremhæ- ves, at disse bestemmelser ingen ind- skrænkning gør i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.
9. Anpartsselskabet skal såvel på brev- papir som ved skiltning angive samt- lige speciallæger, der udøver special- lægevirksomhed i selskabet.
10. De ovenfor under punkt 3, 5 og 6 nævnte krav kan fraviges af selska- bet i indtil 6 måneder, såfremt ansæt- telsesforholdet ophører på grund af speciallægens død eller upåregnelige sygdom. Såfremt der i selskabet fin- des stemmeløse B-anparter, kan der herudover indrømmes en frist på ind- til 5 år til genoprettelse af det i punkt 3 nævnte krav om kapitalbesiddelse efter beløb.
11. Anpartsselskabet skal være uberetti- get til at afkræve eller modtage hono- rarer, der baseres på overenskomsten, medmindre vedtægterne er godkendt af FAS. Regionen har krav på tilbage- betaling af honorarer, der modtages i strid hermed.
Stk. 4
FAS meddeler RLTN samt vedkom- mende region, for hvilke praksis man har godkendt vedtægter vedrørende anparts- og eventuelt holdingselskab.
§ 11. Flytning af praksis
Stk. 1
Speciallægen skal forud for eventuel flytning af praksis anmode regionen om tilladelse hertil. Godkendelse skal med- deles, medmindre flytningen ud fra en konkret vurdering:
a) Ændrer væsentligt ved praksisforhol- dene i regionen,
b) Er i modstrid med en af regionen fore- taget inddeling af regionen i områder, inden for hvilke flytning umiddelbart kan finde sted, eller
c) Flytningen er i modstrid med en ved- taget praksisplan.
Stk. 2
Regionen kan anmode speciallægen om flytning af praksis. Aftale vedrørende flytning træffes mellem regionen og spe- ciallægen.
––––––––––
Anmærkning til § 11, stk. 1:
Det er væsentligt, at praktiserende special- læger så vidt muligt gives mulighed for at flytte til lokaler med moderne faciliteter el- ler god tilgængelighed, og at der gives mu- lighed for etablering af praksisfællesskaber. Overenskomstens § 42, stk. 1, skal dog være opfyldt.
§ 12. Generationsskifte
Stk. 1
Med henblik på at lette praksisoverdra- gelse har en praktiserende speciallæge ret til at ansætte en assisterende special- læge. Efter 6 måneder skal speciallæger- ne have mulighed for at indgå i kompag- niskabspraksis i 24 måneder, hvorefter der sker fuldstændig overdragelse, sam- tidig med at den overdragende special- læge ophører med speciallægepraksis. Der kan indgås aftale om forlængelse af generationsskifteperioden efter proce- duren i § 64, stk. 1.
Stk. 2
Knækgrænse eller omsætningsloft hæves med 30 % i generationsskifteperioden. Denne grænse kan fraviges efter lokal beslutning, jf. proceduren i § 64, stk. 1.
§ 13. Rekruttering og fastholdelse
Der kan i samarbejdsudvalget med hen- blik på rekruttering og fastholdelse af speciallæger indgås aftale om et eller flere af følgende tiltag:
a) Tilskud til etablering enten i form af et éngangsbeløb eller et månedligt beløb i en nærmere afgrænset periode.
b) Tilbud vedrørende lokaler, apparatur, personale, m.v., der i et nærmere aftalt omfang stilles til rådighed for praksis.
c) Øget honorering i form af forhøjelse på udvalgte eller alle ydelseshonora- rer inden for specialet i en nærmere afgrænset periode.
d) Forhøjelse af omsætningslofter eller knækgrænse eventuelt for en nærmere fastsat periode.
§ 14. Ansættelse af assisterende special- læge
Stk. 1
Ansættelse af assisterende speciallæge kan ske, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) Den ansættende speciallæge skal, in- den ansættelsesforholdet påbegyndes, have indhentet tilladelse fra samar- bejdsudvalget.
b) Den ansættende speciallæge skal til regionen oplyse den ansattes navn og ansættelsesforholdets omfang.
c) Den ansatte skal have godkendelse som speciallæge i det pågældende spe- ciale.
d) Mindst 50 % af de ydelser, der afreg- nes under ydernummeret, skal være udført af den ansættende speciallæge.
e) Af tilladelsen skal det fremgå, om den- ne er tidsbegrænset, eller om der er af- talt, at tilladelsen kan opsiges med et opsigelsesvarsel. Opsigelsesvarslet er minimum 6 måneder med mindre an- det aftales.
f) Tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæge er en personlig ordning, der bortfalder i forbindelse med salg.
––––––––––
Anmærkning til § 14:
Tilladelse til ansættelse af assisterende spe- ciallæge meddeles, hvor speciallægen på grund af kronisk sygdom, fagpolitisk arbej- de eller alder (den til en hver tid gældende folkepensionsalder) har brug for aflastning. Endvidere kan tilladelse meddeles, når spe- ciallægen deltager i forskningsarbejde støttet af Fonden for Faglig Udvikling, undervis- ningsarbejde som følge af ansættelse efter stillingsstrukturen ved danske universiteter eller i forbindelse med vakanceperioder mel- lem to uddannelseslæger efter aftale om tu- torlæger.
§ 15. Praksisophør
Stk. 1
Såfremt en speciallæge ophører med at praktisere under overenskomsten om speciallægehjælp, uden at praksis over- tages af en anden speciallæge, skal et sådant ophør meddeles regionen, hvori praksis er beliggende. Ophøret skal med- deles med 3 måneders varsel til udgan- gen af en måned.
Stk. 2
Dødsboet efter en speciallæge er be- rettiget til at sælge praksis inden for en periode af 12 måneder efter dødsfaldet. Dødsboet kan i perioden ansætte en spe- ciallæge som vikar i praksis. Overtagelse finder sted efter reglerne i § 7.
Stk.3
Såfremt praksis ikke inden for 12 måne- der efter dødsfald kan sælges, kan regio- nen søge praksis videreført ved at opslå tilladelse til nynedsættelse, jf. reglerne i
§ 7.
Stk. 4
Ved længerevarende sygdom skal special- lægen give besked til Samarbejdsudvalget herom – senest efter 3 måneders syg- dom. Speciallægen er berettiget til at sælge praksis inden for en periode af 12 måneder, hvor den nedre omsætnings- grænse for fuldtidspraksis er suspenderet. Speciallægen skal i perioden – så vidt det er muligt - ansætte en vikar i sin praksis. Overtagelse finder sted efter reglerne i § 7.
Stk. 5
Såfremt praksis ikke kan sælges inden for 12 måneder fra sygdomsperiodens påbegyndelse, kan regionen søge praksis videreført ved at opslå tilladelse til ny- nedsættelse, jf. reglerne i § 7.
Stk. 6
I forbindelse med at praksis sælges til anden speciallæge i løbet af et kalen- derår, vil den fastlagte knækgrænse blive opgjort som en forholdsmæssig andel af året. Det kan indebære, at den sælgende speciallæge vil få foretaget reduktion i honorarudbetalingen, såfremt dennes forholdsmæssige omsætning overstiger den i § 51, stk. 6, fastlagte knækgrænse opgjort pr. måned.
––––––––––
Anmærkning til § 15, stk. 6:
Eksempelvis vil en speciallæge, som sælger sin praksis til udgangen af måned 7 få bereg- net eventuel honorarreduktion svarende til omsætning, der overstiger 7/12 af de fastsatte knækgrænser, mens den speciallæge, som kø- ber denne praksis, eventuelt vil få honorarre- duktion svarende til den del af omsætningen, der overstiger 5/12 af de fastsatte knækgræn- ser.
§ 15a. Midlertidig autorisationsfrata- gelse
I tilfælde af, at en speciallæge fratages sin autorisation midlertidigt af Styrelsen for Patientsikkerhed, skal følgende proce- dure følges:
1) Fra tidspunktet for midlertidig auto- risationsfratagelse gives speciallægen 1 år til at drive sin praksis videre ved vikar, før der sker eventuelle konse- kvenser ift. fratagelse af ydernumme- ret.
2) Regionen underretter overenskom- stens parter om afgørelsen om den midlertidige autorisationsfratagelse, så snart regionen modtager underret- ning fra myndighederne.
3) Speciallægen har ret til at ansætte en vikar i perioden, som har speciallæ- geanerkendelse inden for det pågæl- dende speciale.
4) Hvis speciallægen ansætter en vikar, er speciallægen forpligtet til at under- rette regionen om navn og autorisati- onsnummer på denne, ligesom vikar også skal fremgå af xxxxxxx.xx.
5) Såfremt autorisationen fortsat er mid- lertidigt frataget ved udløbet af 1-års- perioden, partshører regionen special- lægen om påtænkt fratagelse af yder- nummeret.
6) Regionen træffer afgørelse om frata- gelse af ydernummer efter udløbet af partshøringsfristen. Regionen påser i den forbindelse, at autorisationen fortsat er frataget. Der er tale om en helt objektiv prøvelse, og regionen tager ikke stilling til grundlaget for autorisationsfratagelsen.
7) Fra tidspunktet for regionens af- gørelse om fratagelse af ydernum-
mer gives speciallægen 6 måneder til at forsøge at afhænde sin praksis. Afhændelsesfristen angives i afgørel- sen om fratagelse af ydernummer. Efter de 6 måneder vil ydernum- meret gå tilbage til regionen uden yderligere, hvis der ikke er indgået aftale om overdragelse af ydernum- meret forinden, og hvis autorisationen ikke er tilbagegivet af Styrelsen for Patientsikkerhed forinden.
8) Speciallægen har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afhænde sin praksis indtil udløbet af afhændelses- fristen.
9) Speciallægen har ret til at have vikar ansat indtil udløbet af afhændelsesfri- sten.
§ 15b. Permanent autorisationsfrata- gelse
1) I tilfælde af, at en speciallæge fratages sin autorisation permanent ved dom, skal følgende procedure følges, med- mindre ydernummeret allerede er frataget efter proceduren i § 15 a om midlertidig autorisationsfratagelse:
2) Regionen underretter overenskom- stens parter om autorisationsfratagel- sen ved dom, så snart regionen mod- tager underretning herom fra myndig- hederne.
3) Fra tidspunktet for endelig dom, der fratager autorisationen, gives special- lægen 6 måneder af regionen til at for- søge at afhænde sin praksis.
4) 6 måneder efter endelig dom vil yder- nummeret gå tilbage til regionen uden yderligere, hvis der ikke er indgået af- tale om overdragelse af ydernumme- ret til en anden speciallæge forinden.
5) Hvor dommen er anket, men hvor an- ken ikke er tillagt opsættende virkning, regnes tidspunktet i pkt. 1-2 fra tids- punktet for domsafsigelsen i 1. instans.
6) Speciallægen har ret til at ansætte en vikar, som har speciallægeanerkendel- se inden for det pågældende speciale. Hvis speciallægen ansætter en vikar, er speciallægen forpligtet til at under- rette regionen om navn og autorisati- onsnummer på denne, ligesom vikar også skal fremgå af xxxxxxx.xx.
7) Speciallægen har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afhænde sin praksis indtil udløbet af afhændelses- fristen.
8) Speciallægen har ret til at have vikar ansat indtil udløbet af afhændelsesfri- sten.
§ 15c. Midlertidig virksomhedsind- skrænkning
I tilfælde af, at en speciallæge pålægges en midlertidig virksomhedsindskrænk- ning af Styrelsen for Patientsikkerhed, skal følgende procedure følges:
1) Fra tidspunktet for midlertidig virk- somhedsindskrænkning gives special- lægen 1 år til at drive sin praksis vi- dere ved vikar, før der sker eventuelle konsekvenser i forhold til fratagelse af ydernummeret.
2) Hvis virksomhedsindskrænkningen er til hinder for, at speciallægen kan opfylde sine overenskomstmæssige forpligtelser, har speciallægen ret til at ansætte vikar i perioden, som har speciallægeanerkendelse inden for det pågældende speciale.
3) Hvis speciallægen ansætter en vikar, er speciallægen forpligtet til at under- rette regionen om navn og autorisa-
tionsnummer på denne, ligesom vikar også skal fremgå af xxxxxxx.xx.
4) Såfremt virksomhedsindskrænknin- gen fortsat er i kraft ved udløbet af 1-årsperioden, partshører regionen speciallægen om påtænkt fratagelse af ydernummeret, såfremt virksomheds- indskrænkningen vurderes at være en hindring for, at speciallægen kan op- fylde sine overenskomstmæssige for- pligtelser.
5) Herefter forelægges sagen for samar- bejdsudvalget.
6) Samarbejdsudvalget skal vurdere, om det er muligt for speciallægen at op- fylde sine forpligtelser efter overens- komsten.
7) Hvis dette vurderes ikke at være tilfæl- det, kan samarbejdsudvalget indstille til SSU at udelukke speciallægen fra at praktisere efter overenskomsten.
8) SSU træffer afgørelse om, hvorvidt speciallægen skal udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.
9) Fra tidspunktet for SSU´s afgørelse om fratagelse af ydernummer, gives spe- ciallægen 6 måneder til at forsøge at af- hænde sin praksis. Afhændelsesfristen angives i afgørelsen om fratagelse af ydernummer. Efter de 6 måneder vil ydernummeret gå tilbage til regionen uden yderligere, hvis der ikke er ind- gået aftale om overdragelse af yder- nummeret forinden, og hvis virksom- hedsindskrænkningen ikke er ophæ- vet af Styrelsen for Patientsikkerhed forinden.
10) Speciallægen har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afhænde sin praksis indtil udløbet af afhændelses- fristen.
11) Speciallægen har ret til at have vikar ansat indtil udløbet af afhændelses- fristen.
§ 15d. Permanent virksomhedsind- skrænkning
I tilfælde af, at en speciallæge ved dom pålægges en permanent virksomhedsind- skrænkning, skal følgende procedure føl- ges, medmindre ydernummeret allerede er frataget efter proceduren i § 15 c om midlertidig virksomhedsindskrænkning:
1) Regionen forelægger sagen for samar- bejdsudvalget, når regionen modtager oplysning om virksomhedsindskrænk- ning af en speciallæge ved endelig dom.
2) Hvor dommen er anket, men hvor anken ikke er tillagt opsættende virk- ning, forelægger regionen sagen for samarbejdsudvalget, når der er sket domsafsigelse i 1. instans.
3) Samarbejdsudvalget skal vurdere, om det er muligt for speciallægen at op- fylde sine forpligtelser efter overens- komsten.
4) Hvis dette vurderes ikke at være tilfæl- det, kan samarbejdsudvalget indstille til SSU at udelukke speciallægen fra at praktisere efter overenskomsten.
5) SSU træffer afgørelse om, hvorvidt speciallægen skal udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.
6) Fra tidspunktet for SSU´s afgørelse om fratagelse af ydernummer, gives spe- ciallægen 6 måneder til at forsøge at af- hænde sin praksis. Afhændelsesfristen angives i afgørelsen om fratagelse af ydernummer. Efter de 6 måneder vil ydernummeret gå tilbage til regio- nen uden yderligere, hvis der ikke er indgået aftale om overdragelse af
ydernummeret forinden, og hvis virk- somhedsindskrænkningen ikke måtte være ophævet forinden.
7) Speciallægen har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afhænde sin praksis indtil udløbet af afhændelses- fristen.
8) Speciallægen har ret til at have vikar ansat indtil udløbet af afhændelsesfri- sten.
§ 15e. Fratagelse af ydernummer i til- fælde af henholdsvis fraskrivelse af autorisation eller frakendelse af retten til at udøve virksomhed som læge ved dom for strafbart forhold.
1) I tilfælde af, at en speciallæge fraskri- ver sig sin autorisation eller, at en spe- ciallæge frakendes retten til at udøve virksomhed som læge ved dom for strafbart forhold, skal følgende proce- dure følges:
2) Så snart regionen modtager underret- ning fra Styrelsen for Patientsikkerhed om fraskrivelse af autorisationen, ori- enterer regionen overenskomstens parter om fraskrivelsen. Det samme gælder underretning fra offentlig myndighed om frakendelse af retten til at udøve virksomhed som læge ved dom for strafbart forhold.
3) Fra tidspunktet for, at en speciallæge har fraskrevet sig sin autorisation el- ler, at en speciallæge ved dom for strafbart forhold er blevet frakendt retten til at udøve virksomhed som læge, gives speciallægen 6 måneder til at drive sin praksis videre ved vikar, før der sker eventuelle konsekvenser ift. fratagelse af ydernummeret.
4) Speciallægen har i perioden ret til at ansætte en vikar, som har special- lægeanerkendelse inden for det på-
gældende speciale. Hvis speciallægen ansætter en vikar, er speciallægen forpligtet til at underrette regionen om navn og autorisationsnummer på denne, ligesom vikar også skal fremgå af xxxxxxx.xx.
5) Såfremt speciallægen fortsat har fra- skrevet sig sin autorisation, eller spe- ciallægen fortsat er frakendt retten til at udøve virksomhed som læge ved dom for strafbart forhold ved udløbet af 6-månedersperioden, partshører re- gionen speciallægen om påtænkt fra- tagelse af ydernummer.
6) I tilfælde af generhvervelse af autori- sationen er speciallægen forpligtet til selv at orientere regionen herom.
7) Regionen træffer afgørelse om frata- gelse af ydernummer efter udløbet af partshøringsfristen. Regionen påser i den forbindelse, at autorisationen fortsat er fraskrevet, eller at retten til at udøve virksomhed som læge fortsat er frakendt ved dom for strafbart for- hold. Der er tale om en helt objektiv prøvelse, og regionen tager ikke stil- ling til grundlaget for autorisations- fraskrivelsen eller rettighedsfraken- delsen.
8) Fra tidspunktet for regionens af- gørelse om fratagelse af ydernum- mer, gives speciallægen 6 måneder til at forsøge at afhænde sin praksis. Afhændelsesfristen angives i afgø- relsen om fratagelse af ydernummer. Efter de 6 måneder vil ydernummeret gå tilbage til regionen uden yderlige- re, hvis der ikke er indgået aftale om overdragelse af ydernummeret forin- den, og hvis autorisationen eller retten til at udøve virksomhed som læge ikke er tilbagegivet forinden.
9) Speciallægen har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afhænde sin praksis indtil udløbet af afhændelses- fristen.
10) Speciallægen har ret til at have vikar ansat indtil udløbet af afhændelses- fristen.
§ 15f. Forbud
Hvis en speciallæge gives forbud mod helt eller delvist at udøve sin faglige virk- somhed, har speciallægen ret til at ansæt- te en vikar med speciallægeanerkendelse inden for det pågældende speciale. Hvis speciallægen ansætter en vikar, er spe- ciallægen forpligtet til at underrette regi- onen om navn og autorisationsnummer på denne, ligesom vikar også skal fremgå af xxxxxxx.xx.
§ 15g. Bortfald af ret til selvstændigt virke efter det fyldte 75. år
Hvis en speciallæge ikke af Styrelsen for Patientsikkerhed gives tilladelse til fort- sat udøvelse af selvstændig faglig virk- somhed helt eller delvis, når speciallægen er fyldt 75 år, følges proceduren vedrø- rende permanent autorisationsfratagelse jf. § 15 b:
1) Regionen underretter overenskom- stens parter om bortfaldet af retten til selvstændigt virke efter det fyldte 75. år, så snart regionen modtager under- retning herom fra myndighederne.
2) Fra tidspunktet for bortfaldet af retten til selvstændigt virke, gives speciallæ- gen 6 måneder af regionen til at for- søge at afhænde sin praksis.
3) 6 måneder efter bortfald af retten til selvstændigt virke vil ydernummeret gå tilbage til regionen uden yderlige- re, hvis der ikke er indgået aftale om overdragelse af ydernummeret til en anden speciallæge forinden.
4) Speciallægen har ret til at ansætte en vikar, som har speciallægeanerkendel- se inden for det pågældende speciale. Hvis speciallægen ansætter en vikar, er speciallægen forpligtet til at under- rette regionen om navn og autorisati- onsnummer på denne, ligesom vikar også skal fremgå af xxxxxxx.xx.
5) Speciallægen har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afhænde sin praksis indtil udløbet af afhændelses- fristen.
6) Speciallægen har ret til at have vikar ansat indtil udløbet af afhændelsesfri- sten.
KAPITEL IV
ANDRE TILKNYTNINGSFORMER
§ 16. Tidsbegrænset ekstra kapacitet
Stk.1
Samarbejdsudvalget kan give tilladelse til, at en speciallæge tildeles en tidsbe- grænset ekstra kapacitet for maksimalt 10 år, eventuelt med en fast geografisk placering af den ekstra kapacitet. Det er en forudsætning, at der er et dokumen- teret behov for at udvide kapaciteten in- den for det pågældende speciale.
Stk. 2
Den tidsbegrænsede ekstrakapacitet tilbydes speciallæger, som allerede har tiltrådt overenskomsten, og hvis praksis har den ønskede geografiske placering. Tildelingen er personlig og kan ikke overdrages.
Stk. 3
Speciallægen kan opsige den ekstra ka- pacitet med 12 måneders varsel.
Stk. 4
Ved udløbet af tidsbegrænsningen eller
opsigelse af den ekstra kapacitet fra spe- ciallægens side, skal der ikke ydes godt- gørelse, og den ekstra kapacitet bortfal- der.
Stk. 5
Muligheden for at sikre speciallægedæk- ning via tidsbegrænset tildeling af ekstra kapacitet kan indgå i praksisplanen.
§ 17. Satellitpraksis
Stk. 1
Samarbejdsudvalget kan give speciallæ- gen tilladelse til etablering af en satel- litpraksis med fast geografisk placering som supplement til det primære kon- sultationssted. Det er en forudsætning, at der er et dokumenteret behov for at udvide kapaciteten inden for det pågæl- dende speciale.
Stk. 2
Satellitpraksis udgør alene et ekstra kon- sultationssted, og er ikke en selvstændig praksis i forhold til overenskomsten. Tildelingen er personlig og kan ikke overdrages.
Stk. 3
Speciallægen kan opsige aftalen om sa- tellitpraksis med 12 måneders varsel.
Stk. 4.
Satellitpraksis kan etableres for en tids- begrænset periode på maksimalt 10 år. Når den tidsbegrænsede periode udløber eller speciallægen opsiger aftalen om sa- tellitpraksis, skal der ikke ydes godtgø- relse, og kapaciteten bortfalder.
Stk. 5
Muligheden for at sikre speciallægedæk- ning via tildeling af satellitpraksis kan indgå i praksisplanen.
§ 18. Kobling af ydernummer til en be- stemt fysisk lokalitet
Stk. 1
Samarbejdsudvalget kan i særlige til- fælde begrundet i praksisplanen og/eller hensynet til speciallægedækningen i et lokalområde gøre tildeling af et yder- nummer betinget af, at praksis ikke kan flyttes i en periode på op til 10 år. Det indebærer, at speciallægekapaciteten bli- ver koblet til en bestemt fysisk lokalitet.
Stk. 2
Betingelsen kan alene stilles i tilfælde, hvor den pågældende praksis drives fra lokaler, som region eller kommune har indrettet og står som udlejer af.
§ 19. Ydernummer på licens
Stk. 1
Denne bestemmelse kan kun anvendes, såfremt samarbejdsudvalget ikke har kun- net finde praktiserende speciallæger med ydernummer, som ønsker tidsbegrænset ekstra kapacitet efter § 16, og det herefter heller ikke er muligt for samarbejdsudval- get at finde en praktiserende speciallæge til drift af en satellitpraksis efter § 17.
Stk. 2
Det er en forudsætning for udstedelsen af ydernumre på licens, at der er et do- kumenteret behov for at udvide kapaci- teten inden for det pågældende speciale.
Stk. 3
Et ydernummer kan tildeles en special- læge personligt og tidsbegrænset uden mulighed for videresalg. Muligheden betegnes ”ydernummer på licens”. Samarbejdsudvalget kan gøre brug af muligheden, når en kommune og/eller region stiller klinik til rådighed for spe- ciallægen. Speciallægen driver praksis efter overenskomstens regler og honore- ring, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbidrag efter de kon- krete omstændigheder.
Stk. 4
Parterne kan opsige ydernummeret på li- cens med et varsel på mindst 12 måneder, hvorefter ydernummeret tilfalder samar- bejdsudvalget til eventuel nybesættelse.
Stk. 5
Licensydernummeret kan drives for en tidsbegrænset periode på i alt maksimalt 10 år.
Stk. 6
Muligheden for at sikre speciallægedæk- ning via tildeling af ydernummer på li- cens kan indgå i praksisplanen.
KAPITEL V HENVISNINGSMULIGHEDER
§ 20. Henvisning til speciallæge
Stk. 1
Alment praktiserende læger, der prak- tiserer i henhold til overenskomst om almen praksis, har mulighed for at hen- vise til undersøgelse og behandling hos speciallæger der praktiserer i henhold til denne overenskomst. Henvisningen udfærdiges efter gældende Medcom standard som aftalt mellem overenskom- stens parter og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Stk. 2
En henvisning skal være hentet af spe- ciallægen på henvisningshotellet inden 6 måneder fra udstedelsen. I modsat fald betragtes henvisningen som forældet, og behandlingen af patienten vil ikke blive honoreret af regionen.
Stk. 3
Når speciallægen har hentet henvisnin- gen fra henvisningshotellet, er henvisnin- gen gyldig, indtil antallet af konsultatio- ner er anvendt, jf. § 22 stk. 1, 2 og 3, eller behandlingsforløbet er afsluttet, jf. § 27,
stk. 1. Dette gælder uanset om 1. konsul- tation falder senere end 6 måneder efter udstedelsen.
Stk. 4
Speciallæger kan i særlige tilfælde hen- vise til undersøgelse og behandling hos speciallæger inden for andre specialer. De nærmere vilkår fremgår under det pågældende speciale i overenskomstens specielle del.
Stk. 5
Patienten skal ved første henvendelse til speciallægen kunne henvise til hen- visningshotellet, hvor speciallægen skal kunne hente en elektronisk henvisning fra den alment praktiserende læge, som patienten er tilmeldt, eller dennes sted- fortræder. Ved pludselig opstået sygdom under midlertidigt ophold uden for egen læges praksisområde, kan henvisningen dog foretages af en anden læge, der prak- tiserer i henhold til overenskomst om al- men praksis.
––––––––––
Anmærkning til § 20:
Der kræves ikke henvisning fra alment prak- tiserende læge ved behandling i øjen- eller ørelægepraksis, samt ved visse behandlinger i dermato-venerologisk og gynækologisk spe- ciallægepraksis.
§ 21. Borgernes adgang til henvisninger For at understøtte åbenhed i sundheds- væsenet og patienternes adgang til egne sundhedsoplysninger skal patienter med henvisning til speciallæge have mulighed for at læse henvisningen. Dette vil styrke patienten i dialogen med speciallægen, således at overgangen fra praktiserende læge til speciallæge forløber på bedst mulige måde.
§ 22. Limitering
Stk. 1
En henvisning omfatter maksimalt ho- norering af i alt 6 konsultationer. Af dis-
se 6 konsultationer kan der kun afregnes én 1. konsultation. Dette gælder uanset hvor lang tid, der går mellem disse 6 kon- sultationer.
Stk. 2
Limiteringsmæssigt regnes en telefon- konsultation som en halv konsultation og e-mail-konsultation regnes som 1/3 konsultation.
Stk. 3
For visse kroniske lidelser og i forhold til enkelte specialer er aftalt særlige vilkår, som fremgår af overenskomstens spe- cielle del.
§ 23. Henvisning til fortsat behandling
Stk. 1
Ved fortsat behandling af et sygdoms- tilfælde, som speciallægen allerede har diagnosticeret og/eller behandlet, kræves ingen fornyet lægehenvisning, såfremt den fortsatte behandling sker efter ud- skrivning fra sygehus.
Stk. 2
Hvor såvel speciallægen som patientens alment praktiserende læge anser en fort- sat behandling for lægeligt nødvendig, vil speciallægebehandlingen undtagelsesvis kunne fortsætte ud over den for spe- cialet gældende limitering. Den alment praktiserende læges tilslutning skal fore- ligge i form af fornyet henvisning med påtegning om, at der er tale om fortsat behandling.
Stk. 3
Henvises en patient til fortsat behand- ling af et sygdomstilfælde, som speciallæ- gen allerede har diagnosticeret og/eller behandlet, honoreres første konsultation med højeste konsultationstakst, såfremt patienten ikke har konsulteret speciallæ- gen inden for de sidste 6 måneder.
§ 24. Legitimation for berettigelse til speciallægehjælp
Stk. 1
Patienten skal legitimere sig som beretti- get til speciallægehjælpen ved at forevise gyldigt sundhedskort eller anden gyldig legitimation.
Stk. 2
I tilfælde, hvor det ikke straks har været muligt at fremskaffe den i stk. 1 omhand- lede legitimation, f.eks. ved indtruffet ulykkestilfælde, pludselig opstået eller forværret sygdom eller andre lignende tilfælde, skal legitimationen snarest mu- ligt tilvejebringes og forevises speciallæ- gen.
Stk. 3
Såfremt patienten ikke legitimerer sig som ovenfor anført, er betaling for spe- ciallægehjælpen regionen uvedkommen- de.
§ 25 . Overholdelse af tidsaftaler
Stk. 1
Patienter, der har en tidsaftale, er for- pligtede til at overholde denne aftale el- ler afmelde den. Patienterne må accep- tere de ventetider, der kan opstå, bl.a. som følge af speciallægens forpligtelse til at varetage den akutte sygebehandling.
Stk. 2
Såfremt en patient uden rimelig grund undlader at melde afbud fra en aftalt tid senest dagen før, er patienten pligtig at betale speciallægen et gebyr pr. udebli- velse. Gebyret er 250 kr. for udeblivelse fra en konsultation og 500 kr. for ude- blivelse fra en operation eller lignende. Gebyret kan alene opkræves ved udebli- velse fra aftaler vedrørende somatiske lidelser.
––––––––––
Anmærkning til § 25, stk. 2:
Det er en forudsætning, at patienter forudgå- ende og senest ved tidsbestillingen er blevet
gjort udtrykkelig opmærksom på, at ikke- undskyldelig udeblivelse kan medføre gebyr. Oplysningen skal tillige fremgå af speciallæ- gens praksisdeklaration.
§ 26. Afgrænsning af egenbetaling
Stk. 1
Såfremt en gruppe 1-sikret møder til be- handling hos speciallæge uden henvis- ning og, efter at være gjort bekendt med reglerne om henvisning til vederlagsfri behandling, jf. § 20, stk.1, insisterer på behandling, sker behandling for patien- tens egen regning. Speciallægen skal dog iagttage reglerne i § 8.
Stk. 2
Patienten skal af speciallægen gøres op- mærksom på, at egenbetaling, jf. stk. 1, ikke refunderes af regionen, og patienten skal skriftligt erklære sig indforstået med at betale, inden behandling iværksættes.
Stk. 3
Der kan ikke kræves egenbetaling for overenskomstdækkede ydelser hos øjen- og ørelæger, såfremt en gruppe 1-sikret møder til behandling uden henvisning.
Stk. 4
Der kan ikke kræves egenbetaling af en gruppe 1-sikret, der møder til behandling med henvisning, når en deltidspraktise- rende speciallæge har nået den maksi- male årlige omsætning, jf. § 52.
Stk. 5
Behandling, der - jf. ydelsesoversigten for de enkelte specialer i overenskom- stens specielle del - ikke er omfattet af overenskomsten, sker for patientens egen regning. Patienten erklærer sig skriftligt indforstået med selv at betale for behandling. Ydelser, der som følge af omfang og pris ikke kan udføres ved ana- logisering, jf. overenskomstens specielle del, er ikke omfattet af overenskomsten.
§ 27. Meddelelse til henvisende læge
Stk. 1
Når patienten er færdigundersøgt, og/ eller færdigbehandlet, sendes epikrise til henvisende læge efter indhentet sam- tykke fra patienten. I tilfælde, hvor hen- visende læge skal følge op på en konkret undersøgelse eller behandling, kan epi- krise afsendes til henvisende læge uden forudgående indhentelse af samtykke fra patienten, jf. gældende sundhedslovs
§ 42, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2
For øjen- og ørelæger gælder, at såfremt en patient går til kontrol i et længere- varende forløb, giver øjen- henholdsvis ørelægen patientens alment praktise- rende læge meddelelse om resultaterne heraf i relevant omfang.
Stk. 3
Såfremt en ørelæge har færdigbehandlet en gruppe 1-sikret patient, der har hen- vendt sig uden henvisning fra egen læge, meddeles dette skriftligt til patientens egen læge efter patientens eget samtykke.
§ 28. Speciallægens henvisningsret
Stk. 1
Speciallægen har ret til at henvise direkte til sygehusambulatorium, i tilfælde hvor speciallægen vurderer, at fortsat behand- ling bedst sker på sygehusambulatorium. Speciallægen har endvidere ret til at hen- vise direkte til sygehusenes røntgenafde- linger, patologiske institutter og labora- torier. Regionen kan fastsætte regler om henvisning til laboratorier, hvormed re- gionen har indgået særlig overenskomst.
Stk. 2
I det omfang, der ikke er fastsat begræns- ning herfor, jf. stk. 3, kan speciallægen di- rekte lade foretage EEG-undersøgelser hos speciallæger i neurologi, der er til- sluttet overenskomst om speciallæge- hjælp.
Stk. 3
Regionen kan, efter drøftelse i samar- bejdsudvalget, træffe bestemmelse om, at EEG-undersøgelser skal finde sted i regionens sygehusvæsen, og at speciallæ- gen ikke kan lade de nævnte undersøgel- ser foretage hos praktiserende speciallæ- ger i neurologi.
Stk. 4
Henvisning til røntgenundersøgelse af patienter i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner kan ske til speciallæger i diagnostisk radiologi, som har tilsluttet sig overenskomst om spe- ciallægehjælp.
––––––––––
Anmærkning til § 28:
Der er for de enkelte specialer fastlagt sær- lige muligheder for henvisning mellem specialer og til øvrige behandlergrupper, der har tiltrådt overenskomst med RLTN. Bestemmelser herom fremgår for hvert spe- ciale i overenskomstens specielle del.
§ 29. Indlæggelse på sygehus
Stk. 1
Speciallægen kan henvise patienter til offentligt sygehus efter patientens eget valg. Patientens valg skal fremgå af hen- visningen.
Stk. 2
Ved henvisning til indlæggelse på sy- gehus i videre omfang end nævnt i stk. 1 skal speciallægen gøre patienten op- mærksom på, at indlæggelsen kan med- føre betalingsmæssige konsekvenser for patienten.
Stk. 3
Speciallægen udsteder uden særligt ve- derlag indlæggelsessedler, hvor ingen særlig lægeerklæring er en forudsætning.
KAPITEL VI ORDINATIONER OG REKVISITIONER MV.
§ 30. Ordination af lægemidler
Stk. 1
Ved ordination af lægemidler, hvortil re- gionen yder tilskud, anvendes receptser- veren. Udskrives recepten i helt særlige tilfælde i stedet på papir, skal den inde- holde regionsnummer, patientens per- sonnummer, navn, adresse, speciallægens autorisations-ID samt det ydernummer, som regionen har tildelt speciallægen.
Stk. 2
Offentliggørelse af oplysninger om spe- ciallægers ordinationer af lægemidler kan kun ske efter aftale mellem overens- komstens parter.
§ 31. Økonomisk lægemiddelordination
Stk. 1
Speciallægen er forpligtet til at bistå re- gionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af speciallægens lægemid- delordinationer.
Stk. 2
Samarbejdsudvalget iværksætter af egen drift eller på begæring af enten regionen eller speciallægernes repræsentanter i udvalget en undersøgelse, såfremt en speciallæges/praksis’ ordinationsmøn- ster vurderes at give anledning til det. Såfremt regionen har ansat en lægemid- delkonsulent, kan samarbejdsudvalget inddrage denne i vurderingen af, om der er grundlag for at iværksætte en under- søgelse.
Stk. 3
Der skal ved undersøgelsen tages hensyn til alle forhold, som kan have indflydelse på et højt ordinationsmønster, herunder at de praktiserende speciallæger til ud-
valgte patienter kan have behov for sær- lige ordinationsmønstre. Speciallægen skal efter skriftlig henvendelse fra sam- arbejdsudvalget have adgang til at frem- komme med en udtalelse. Pågældende speciallæge skal forinden forelægges de oplysninger, som har givet anledning til samarbejdsudvalgets beslutning om at iværksætte en undersøgelse.
Stk. 4
Samarbejdsudvalget kan på baggrund af undersøgelsen efter stk. 3 henstille, at or- dinationsmønsteret i praksis ændres.
Stk. 5
Såfremt en speciallæge har påført regio- nen unødvendige lægemiddeludgifter, kan samarbejdsudvalget tildele special- lægen en advarsel eller udtale misbilli- gelse, eller samarbejdsudvalget kan ind- stille til SSU, at speciallægen skal idøm- mes en sanktion efter § 69, stk. 2.
§ 32. Ordination af hjælpemidler Speciallæger kan efter nærmere fastsatte retningslinjer ordinere hjælpemidler på regionens regning. Disse retningslinjer fremgår af regler under hvert enkelt spe- ciale i overenskomstens specielle del.
§ 33. Forbindsstoffer og medikamenter
Stk. 1
Speciallæger kan til brug ved behandling af såvel gruppe 1-sikrede som gruppe 2-sikrede rekvirere visse forbindsstoffer og medikamenter. Rekvisition sker på en mellem overenskomstens parter aftalt rekvisitionsblanket. Tilrettelæggelsen af rekvisitionen foretages af regionen efter drøftelse i samarbejdsudvalget. Speciallægen kan ikke rekvirere andre forbindsstoffer eller lægemidler på regi- onens regning. Når andre medikamenter anvendes, må der til den enkelte patient udstedes recept.
Stk. 2
Af overenskomstens specielle del frem- går det under hvert speciale, hvad der kan rekvireres.
§ 34. Undersøgelser foretaget på Statens Serum Institut
Speciallægen kan fra Statens Serum Institut rekvirere nødvendige undersø- gelser. Regionen kan dog beslutte, at en eller flere undersøgelser udelukkende kan rekvireres efter regionens nærmere retningslinjer i regionens sygehusvæsen.
§ 35. Rekvirering af tolk
Stk. 1
Speciallæger kan rekvirere tolk til bi- stand ved konsultation og behandling hvor denne træder i stedet for en kon- sultation. Tolken skal være godkendt af regionen.
Stk.2
Som kompensation for tidsforbrug i for- bindelse med rekvisition af tolkebistand (ydelse 2161) ydes et tillæg på 113,90 kr. (niveau 01-10-2017). Vedr. konsultation med tolk se § 40 stk. 6, 7 og 8.
KAPITEL VII TILGÆNGELIGHED OG SERVICE
§ 36. Anvendelse af IT/sundhedsdatanet samt tilknytning til den fælles offentlige sundhedsportal.
Stk. 1
Alle praktiserende speciallæger, som praktiserer i henhold til overenskomst om speciallægehjælp, skal afregne elek- tronisk med regionen efter gældende MedCom standard samt opfylde de i stk. 2 og 3 anførte krav.
Stk. 2
Speciallægen skal anvende et lægesy- stem, som kan håndtere alle MedComs
standarder. Som led i aftale med system- leverandør skal indgå opdatering af læ- gesystemet for så vidt angår de MedCom standarder, som systemet kan håndtere. Speciallægen skal anvende alle rele- vante MedCom standarder i kommuni- kationen, idet speciallægen dog kun er forpligtet til at modtage og sende med- delelser, som kan afsendes og modtages i regionen.
Stk. 3
Speciallægen skal være tilsluttet det in- ternetbaserede sundhedsdatanet, det vil sige have et aktivt lokationsnummer i Sundhedsstyrelsens partnerskabstabel. Speciallægen skal have internetadgang med firewall og virusbeskyttelse, der lø- bende opdateres af leverandøren.
––––––––––
Anmærkning til § 36
Anvendelse af digitale løsninger er et natur- ligt led i at drive speciallægevirksomhed. Med henblik på en tættere dialog mellem parterne om den fortsatte udvikling og anvendelse af IT i speciallægepraksis etableres et dialogfo- rum, der løbende drøfter tiltag på området. Dialogen skal understøtte, at speciallæge- praksis styrker overblikket over igangvæ- rende og kommende IT-initiativer og dermed mulighed for øget indflydelse på generelle IT- tiltag i sundhedsvæsenet med betydning for arbejdet i speciallægepraksis med øget fokus på koordinering og prioritering. Endvidere kan der i gruppen løbende være fokus på mu- ligheden for at anvende telemedicinske løs- ninger i speciallægepraksis.
§ 37. Digital dokumentboks
De praktiserende speciallæger og samar- bejdspartnere anvender den lovpligtige digitale dokumentboks. Boksen kan dog ikke benyttes til kommunikation i for- bindelse med konkret patientbehandling eller attestarbejde. Sådan kommunika- tion sker via MedCom standarder.
§ 38. Det fælles medicinkort (FMK)
De praktiserende speciallæger er for- pligtet til at anvende FMK jf. BEK nr. 460 af 8. maj 2014 - Bekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af læge- middel- og vaccinationsoplysninger. For vaccinationsoplysninger via Det Danske Vaccinationsregister (DDV) dog først fra den 15. november 2015.
––––––––––
Anmærkning til § 38:
Speciallægen er forpligtet til at anvende data fra patientens fælles medicinkort via special- lægens journalsystem, således at speciallægen kan orientere sig om patientens nuværende medicin og anvende FMK i forbindelse med ordination af ny medicin.
§ 39. Praksisdeklarationer
Stk. 1
Med henblik på at tilvejebringe uddy- bende information til brug for patientens valg af speciallæge er der for hver spe- ciallægepraksis en ”praksisdeklaration”, der er tilgængelig på Den fælles offent- lige sundhedsportal, xxxxxxx.xx.
Stk. 2
Speciallægen er forpligtet til at vedlige- holde egne oplysninger i praksisdekla- rationen. Oplysningerne redigeres på xxxxxxx.xx, og der logges på med brug af digital signatur.
Stk. 3
I praksisdeklarationen skal speciallægen selv oplyse følgende:
• om praksis tilbyder elektronisk kom- munikation med patienterne og oplys- ning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende dette
• træffetider, herunder tidsbestilling og telefonkonsultation
• i hvilke tidsrum, det er henholdsvis svært eller let at opnå telefonisk kon- takt med klinikken
• oplysning om ferie (længerevarende) fravær, sygdom og kurser mv. Med fe- rie og længerevarende fravær menes fravær, som rækker ud over tre på hin- anden følgende hverdage
• oplysninger om ventetid til ikke-akut 1. konsultation, jf. stk. 4
• om udvendige og indvendige adgangs- forhold samt toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter
• om der opkræves gebyr ved udeblivelse uden rimelig grund eller afbud senest dagen før jf. § 25 stk. 2.
Endvidere kan speciallægen oplyse om:
• Fax og mobilnummer i praksis
• Generelle infotekster
• Billede af klinikken eller speciallægen
Der vil desuden fremgå følgende oplys- ninger, der kommer fra regionens yder- register:
• Praksisnavn, konsultationsadresse, te- lefonnummer
• Navn, alder og køn på indehaver af kli- nikken.
Der er endvidere enighed om, at der i overenskomstperioden arbejdes på at udvide oplysningerne i praksisdeklarati- onerne, således at det oplyses, om der er ansat klinikpersonale og i så fald, hvilke funktioner klinikpersonalet varetager, om speciallægepraksis deltager i uddan- nelse af speciallæger, samt om relevant udstyr i klinikken.
Stk. 4
Alle speciallæger skal indberette vente- tid til ikke-akut 1. konsultation via sund- xxx.xx.
Regionerne kan til enhver tid iværk- sætte en undersøgelse af de speciallæ- ger, der har lang ventetid. Resultatet af undersøgelsen kan vise mulige årsager til den lange ventetid. Speciallægen er forpligtet til at bidrage med oplysnin- ger om/redegørelse for, hvorfor der er lang ventetid til en ikke-akut 1. konsul- tation, hvis regionen anmoder herom. Resultatet af undersøgelsen kan behand- les i det regionale samarbejdsudvalg.
––––––––––
Anmærkning til § 39 stk. 4:
Angivelse af ventetider indebærer, at de en- kelte speciallæger på xxxxxxx.xx angiver den ‘subjektive’ ikke-akutte ventetid. Ved den ‘subjektive’ ventetid forstås den ventetid, som speciallægen skønner, at der aktuelt vil gå, fra en ny patient første gang er i kontakt med speciallægens praksis, til patientens før- ste konsultation.
Speciallægen opdaterer ventetidsop- lysningerne jævnligt, det vil sige mindst hver 2. måned.
KAPITEL VIII KONSULTATIONER
§ 40. Konsultation
Stk. 1
Speciallægen skal normalt have telefo- nisk tidsbestilling hver konsultationsdag af ikke under 2 times varighed og skal modtage patienterne i sin konsultation normalt til forud aftalt tid.
Stk. 2
Speciallægen har pligt til over for patien- terne at bekendtgøre sin konsultations- tid samt tidsrum for eventuel telefonisk
tidsbestilling. Tidsrum for konsultation og tidsbestilling meddeles endvidere re- gionen.
Stk. 3
Speciallægen udfører ydelser efter overenskomsten på sin praksisadresse. Såfremt speciallægen som en følge af apparaturfællesskab med andre special- læger foretager overenskomstomfattede ydelser på en anden konsultationsadres- se end praksisadressen, underretter spe- ciallægen regionen herom.
Stk. 4
Medmindre der er indgået aftale i med- før af § 64, stk. 1 om andet, gælder det for øjen- og ørelægehjælp, at der på hverdage – undtagen lørdage – inden for tidsrummet fra kl. 8 til 16 afholdes konsultation med fast træffetid og/eller efter tidsbestilling. Endvidere afholder øjen- og ørelæger ud over den daglige konsultation en af dagene mandag til fredag konsultation efter kl. 16. Denne konsultation skal fortrinsvis forbeholdes patienter, hvis arbejde hindrer dem i at søge øjen- eller ørelæge i konsultationen i dagtimerne.
Stk. 5
Såfremt der i anledning af ulykkestilfæl- de eller pludselig opstået eller forværret sygdom, der gør øjeblikkelig behandling nødvendig, ydes øjen- eller ørelægehjælp uden for konsultationstiden, er dette at opfatte som ekstraordinær øjen- eller ørelægehjælp.
Stk. 6
For at kompensere for det ekstra tidsfor- brug ved behandling af borgere som slet ikke eller kun i begrænset omfang taler dansk, udbetales et tillæg til konsultati- onshonoraret i de tilfælde, hvor der ud- betales honorar for tolkebistand jf. § 35.
Stk. 7
Af overenskomstens specielle del frem- går det under hvert speciale, hvilket til- læg der ydes ved konsultationer med tol- kebistand.
Stk. 8
For at kompensere for det ekstra tidsfor- brug ved behandling af borgere, som be- nytter døvetolk (iht. Lovbekendtgørelse nr. 927 af 03-07-2013 § 3), udbetales et til- læg til konsultationshonoraret. Honorar for tillæg til døvetolk er kr. 101,93 (ni- veau 01-10-2017).
Stk. 9
Det forventes, at der i en 1. konsultation ydes tilstrækkelig forståelse for, at flere problemstillinger varetages, når patien- ten er mødt.
––––––––––
Anmærkning til § 40, stk. 6 og 7:
Parterne er enige om, at konsultationshono- rarerne ved konsultation med tolkebistand skal forhøjes med 50% som kompensation for det ekstra tidsforbrug. Idet regionernes nuværende afregningssystem ikke muliggør dette, ydes i stedet indtil videre et fast tillæg til de konsultationer, hvor der anvendes tolkebi- stand jf. § 35. Tillægget er fastsat ud fra den i 2006 for hvert enkelt speciale konstaterede fordeling mellem de relevante konsultations- typer, så det modsvarer gennemsnitsværdien af en forhøjelse af konsultationshonoraret med 50%. Det faste tillæg afløses af en forhø- jelse med 50% af de konkrete konsultations- honorarer, når dette bliver muligt gennem udskiftning af regionernes afregningssystem.
––––––––––
Anmærkning til § 40 stk. 8:
Ved anvendelse af døvetolk skal tolken som dokumentation for deltagelse underskrive en erklæring. Underskriften/erklæringen skal opbevares i klinikken 2 år og udleveres til re- gionen på forlangende.
§ 41. SMS påmindelse
Speciallægerne opfordres til at anvende SMS påmindelser til patienter, der har aftaler hos speciallægen.
§ 42. Retningslinjer for handicapvenlig adgang
Stk. 1
Ved nybygning, flytning, væsentlig om- bygning af praksis eller væsentlig ændret benyttelse af lokalerne eller bebyggelsen skal lokalerne være i overensstemmelse med byggelovgivningens regler.
Stk. 2
Speciallægen skal på sin praksisdekla- ration angive, hvorvidt nedenstående forhold er opfyldt i henhold til Bygnings- reglementet:
- Niveaufri adgang/rampe til stueetage og til evt. elevator eller trappestol
- Fast og plant areal foran ejendommens yderdør (min. 1,5m x 1,5m)
- Elevator med angivet størrelse
- Trappestol
- Min. bredde på 0,77m på fælles ad- gangsveje (herunder indgangsparti)
- Min. bredde på 0,77m på offentligt til- gængelige døre i klinikken, herunder dør til toilet
- Toilet anvendeligt for kørestolsbrugere
- Handicap p-plads i nærheden af klinik- ken
Såfremt der sker ændring i Bygnings- reglementets mål vedrørende nr. 2, 5 og 6, vil ovenstående blive konsekvensrettet.
––––––––––
Anmærkning I til § 42, stk. 1: Byggelovgivningens tilgængelighedskrav er fastsat i bygningsreglementet, som løbende ændres. Byggelovgivningen stiller derfor for- skellige tilgængelighedskrav til bebyggelser, f.eks. afhængig af, hvornår bebyggelserne opføres. Byggeloven finder anvendelse bl.a. ved ny bebyggelse og tilbygning, ombygning og andre forandringer i bebyggelse, som er
væsentlige i forhold til loven, samt ændrin- ger i benyttelse af bebyggelse, som er væ- sentlige i forhold til loven. Når loven finder anvendelse, skal kravene om indretning i den gældende udgave af bygningsreglementet være overholdt. Ved flytning skal tilgængelig- hedskravene således være opfyldt, hvis der i tilknytning til flytningen sker en væsentlig ombygning af den bebyggelse, der flyttes til, eller hvis flytningen indebærer en ændring i benyttelsen af bebyggelsen, som er væsentlig. Hvis bebyggelsen benyttes uændret, stiller byggelovgivningen ikke krav om etablering af handicapvenlig indretning. I andre tilfælde må der foretages en vurdering af, om ændrin- gen er væsentlig. Dette vil som hovedregel være tilfældet ved erhvervsmæssig benyttelse af bebyggelse, som hidtil har været benyttet til beboelse.
––––––––––
Anmærkning II til § 42 stk.1:
Parterne er enige om, at speciallægepraksis i videst muligt omfang skal tilgodese etab- lering af handicapvenlige adgangsforhold, enten i form af etablering af praksis i loka- ler - der rummer mulighed for en indret- ning - som tilgodeser hensigtsmæssige for- hold for bevægelseshæmmede eller i form af etablering af adgangsforhold og indret- ning i øvrigt i eksisterende praksislokaler. Lokalplanbestemmelser kan imidlertid være en hindring for at fremfinde egnede lokaler hertil. Parterne er derfor enige om, at regio- nerne bør medvirke til at finde lokaler, hvil- ket kan ske ved, at region og speciallæge i fællesskab retter henvendelse til de relevante myndigheder om problemstillingen.
––––––––––
Anmærkning til § 42, stk. 2:
Trappestol er ikke omfattet af Bygnings- reglementet, men kan være en relevant oplys- ning for patienten.
De af informationerne 1) til 8), der ikke har et felt i praksisdeklarationen pr. 01-04-2015 registreres i et af fritekstfelterne i praksisde- klarationen.
Når regionerne overgår til nyt administrati- onssystem Xxxxxxx.xx, vil alle informationer
1) til 8) kunne registreres i et selvstændigt felt.
§ 43. Sygebesøg
Stk. 1
Såfremt den alment praktiserende læge skønner det nødvendigt, kan special- lægen efter den alment praktiserende læges anmodning tilse og behandle pa- tienterne i deres hjem. Anmodningen foretages skriftligt eller ved markering på den elektroniske henvisning. Skriftlig anmodning om sådant besøg fremsendes til regionen i tilslutning til indsendelse af regning.
Stk. 2
Behandler en speciallæge flere patienter i samme hjem, beregnes kun besøgsho- norar for én patient. For den næste og de følgende patienter beregnes ydel- sen til konsultationstakst, som om den var foregået i speciallægens normale konsultationstid. Ved ’samme hjem’ forstås hjem med samme husførelse. Plejehjemsboliger og boliger på andre institutioner for ældre er altid at betragte som egen bolig.
Stk. 3
Sygebesøg honoreres med et tillæg til ho- norar, jf. overenskomstens specielle del, på 473,46 kr. (niveau 01-10-2017), dog ikke ved fødselshjælp.
Stk. 4
I forbindelse med sygebesøg eller fød- selshjælp ydes et kørselstillæg for tids- forbrug i forbindelse med transporten på 12,61 kr. (niveau 01-10-2017) pr. påbe- gyndt kilometer opgjort på samme måde, som kørselsgodtgørelse efter statens reg- ler for brug af eget befordringsmiddel. Det vil sige, at der betales kørselstillæg for alle kørte kilometer.
Stk. 5
For brug af eget befordringsmiddel ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler med et tillæg på 15 % – afrundet til nær- meste hele ørebeløb.
––––––––––
Anmærkning til § 43:
Der gælder særlige regler og tillæg for øjen- og ørelægehjælp. Disse er beskrevet i over- enskomstens specielle del, kapitel 16 og 17.
§ 44. E-mail-konsultation
Stk. 1
Elektronisk kommunikation med patien- terne skal være en del af speciallægens tilbud til patienter, i det omfang denne service kan kobles til speciallægens ydel- ser og er relevant for disse.
Stk. 2
Når speciallægen tilbyder e-ydelser er servicemålet, at alle elektroniske hen- vendelser, der kræver svar, besvares in- den for 2 klinikdage. Hvis en elektronisk henvendelse i første omgang besvares af autosvar – eksempelvis på grund af fra- vær – skal der af dette svar fremgå, hvor- når henvendelsen forventes behandlet, og at patienten kan forvente svar på hen- vendelsen.
Stk. 3
De nærmere vilkår for e-mail-kommuni- kation med patienten er beskrevet i pro- tokollat om elektronisk kommunikation.
Stk.4
E-mail-konsultation honoreres med 72,57 kr. (niveau 01-10-2017). Der hono- reres ikke for:
• Lægens svar på patientens eventuelle supplerende spørgsmål
• Lægens afvisning af patientens anmod- ning om e-mail-konsultation
• Tidsbestilling
• Receptfornyelse.
§ 45. Telefonisk rådgivning til praktise- rende læger vedrørende konkrete syg- domstilfælde hos patienter
Telefonisk rådgivning i forbindelse med henvendelse fra alment praktiserende læge vedrørende en konkret patient ho- noreres med et beløb svarende til halv- delen af honoraret for 1. konsultation inden for det pågældende speciale.
––––––––––
Anmærkning til § 45:
Det forudsættes, at henvendelsen er af et om- fang, som medfører, at der er journalførings- pligt for speciallægen, og at henvendelsen ikke resulterer i, at den alment praktiserende læge udsteder henvisning i umiddelbar til- knytning til det konkrete sygdomstilfælde.
§ 46. Fravær
Stk. 1
Speciallæger inden for ørelægehjælp, øjenlægehjælp og dermatologi i samme region skal koordinere sommerferie så- ledes, at alle speciallæger inden for sam- me speciale ikke er fraværende samtidig. For øvrige specialer skal koordinering så vidt muligt finde sted, dog under hensyn til antallet af speciallæger inden for spe- cialet.
Stk. 2
Den enkelte speciallæge er pligtig til på dennes telefonsvarer at oplyse om ferie og andet fravær samt henvise til, at oplys- ning om andre speciallæger kan findes på xxxxxxx.xx. For de specialer, hvor der er lavet feriekoordinering, offentliggør den enkelte region ferieplanen for disse spe- cialer på sin hjemmeside efter indberet- ning fra FAPS-regionalt. Såfremt en spe- ciallæge har en hjemmeside vedrørende den klinik, som speciallægen driver i henhold til overenskomsten, skal der på hjemmesiden henvises til, at man ved speciallægens fravær kan finde oplysning om andre speciallæger på xxxxxxx.xx.
§ 47. Vikar
Stk. 1
Der kan alene anvendes vikar ved mid- lertidigt fravær, hvilket skal forstås som fravær omfattet af reglerne i FAS’ Fond (Sygefonden). Speciallægen kan endvi- dere anvende vikar i forbindelse med ef- teruddannelse, sammenhængende ferie, undervisning eller censorfunktion ved uddannelse af læger på universitetsni- veau, undervisning og efteruddannelse af speciallæger arrangeret af de viden- skabelige selskaber, praktiserende spe- ciallæger der er udpeget til at sidde i re- gionale sundhedsfaglige råd/tværfaglige specialeråd eller ved fravær som følge af surveyor-funktion i forbindelse med ak- kreditering. Der er endvidere ret til at ansætte en vikar i de i § 71, stk. 2, litra h)-i) nævnte situationer samt i de i §§ 15 a, 15 b, 15 c, 15 e, 15 f og 15 g nævnte si- tuationer.
Stk. 2
Der kan alene være tilknyttet én vikar ad gangen per dag per praktiserende spe- ciallæge.
Stk. 3
Ved ansættelse af vikar meddeles dette til regionen, såfremt varigheden er over to uger i sammenhæng eller mere end en uge pr. måned i gennemsnit over en læn- gere periode.
Stk. 4
Ved ansættelse af vikar i en samlet pe- riode af mere end 6 måneders varighed, skal aftale herom indgås i henhold til § 64, stk. 1.
––––––––––
Anmærkning til § 47:
Regionerne opretter forskellige fora, der be- nævnes forskelligt. Hensigten med rådene (fx sundhedsfaglige råd/tværfaglige specialeråd) er at trække på deres specialespecifikke vi- den.
§ 48. Anvendelse af klinikpersonale
Stk. 1
Speciallægen kan lade klinikpersonale selvstændigt udføre visse undersøgelser og behandlinger, råd og vejledning, uden at opgaverne umiddelbart skal forudgås eller efterfølges af en direkte lægelig kontakt mellem lægen og patienten.
Stk. 2
Klinikpersonalets selvstændige udførelse af behandlingsopgaver m.v. sker i alle til- fælde på foranledning af speciallægen, det vil sige efter anmodning fra special- lægen og under supervision af denne.
––––––––––
Anmærkning til § 48:
En mere udførlig beskrivelse vedrøren- de anvendelse af klinikpersonale findes i Protokollat af den 09-10-2004 om vejledning om anvendelse af klinikpersonale, og 28-04- 2011 vedr. vejledning om uddelegering af ar- bejde til klinikpersonale i speciallægepraksis.
KAPITEL IX HONORAR OG REGULERING
§ 49. Afregning
Stk.1
Speciallæger sender månedsvis regionen en specificeret opgørelse over sit tilgo- dehavende for undersøgelser henholds- vis behandlinger. Opgørelsen indsendes elektronisk efter gældende MedCom standard, herunder angivelse af dato for den alment praktiserende læges henvis- ning og dato for de udførte undersøgel- ser og behandlinger. I tilfælde hvor den alment praktiserende læge skriftligt har anmodet speciallægen om at tilse og be- handle patienterne i deres hjem, jf. § 43, stk. 1, skal anmodningen vedlægges ved fremsendelse af regning.
Stk. 2
Regionen udarbejder en snitfladebe- skrivelse, som udgør det tekniske grund- lag for den elektroniske afregning. Ændringer i snitfladebeskrivelsen aftales mellem parterne.
Stk. 3
Opgørelsen indsendes inden den 10. i en måned og betales inden månedens ud- gang.
Stk. 4
Ved afregning er regionens beregninger gældende. I tilfælde af afvigelse mellem regionens beregninger og speciallægens opgørelse, har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse.
Stk. 5
For så vidt angår de af overenskom- sten omfattede former for speciallæ- gehjælp til personer, der har adgang til speciallægebehandling efter § 64, stk. 2, i Sundhedsloven (gruppe 2-sikrede), foretages nettoafregning over for pa- tienten, således at regionens tilskud til undersøgelsen og behandlingen fradra- ges i det honorar, speciallægen beregner sig, og afregnes direkte med regionen. Overenskomstens principper for afreg- ning gælder også for gruppe 2-sikrede.
Stk. 6
Honorarafregning sker til speciallægens Nemkonto. Regionen er ikke forpligtet til at acceptere transport i en speciallæ- ges tilgodehavende.
Stk. 7
Speciallægens regninger vedrørende spe- ciallægehjælp til de i § 3, stk. 2, nævnte patienter sendes til regionen, som over for speciallægen indestår for betalingen. Såfremt sikringsforholdet ikke er doku- menteret, hæfter regionen kun for beta- ling, hvis den pågældende patient er be- rettiget til speciallægehjælp, jf. § 23, stk. 1.
Stk. 8
Når særlige forhold gør sig gældende har regionen adgang til at sammenholde det til regionen fremsendte regningsma- teriale med det materiale hos special- lægen, der har dannet grundlag for reg- ningskravet. Gennemgangen foretages af et af de speciallægelige medlemmer af samarbejdsudvalget i samarbejde med regionen. Hvis regionen finder, at der er behov for det, kan regionen anmode et medlem af bestyrelsen for den relevante speciallægeorganisation om at deltage. Samarbejdsudvalget orienteres.
§ 50. Reguleringsordning
Stk. 1
De i overenskomstens generelle og spe- cielle del nævnte honorarer er grundho- norarer – medmindre andet nævnes – og reguleres som anført i stk. 2–4.
Stk. 2
Omkostningsandelen af honorarerne reguleres pr. 1. april med 25 % af den procentvise stigning, der har været i net- toprisindekset fra juli året før til januar samme år og pr. 1. oktober med 25 % af den procentvise stigning der har væ- ret i nettoprisindekset fra januar til juli samme år.
Nettoandelen af honorarerne og tilskud reguleres pr. 1. april med 75 % af den procentvise stigning, der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra oktober året før til april samme år og pr. 1. oktober med 75 % af den procent- vise stigning der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra april til oktober samme år.
Stk. 3
Den samlede reguleringsprocent be- regnes således, at procentpointene be- regnet efter stk. 2 og 3 sammenlægges. Reguleringsprocenten angives med 1 decimal.
Stk. 4
Reguleringerne efter stk. 2 og 3 finder sted pr. 01-04 og 01-10 og sker første gang 01-04-2015.
––––––––––
Anmærkning til § 50, stk. 2:
I de tilfælde, hvor der ved overenskomstfor- nyelse for de ansatte i regioner og kommuner aftales løntrinsprojekter eller lignende, som træder i stedet for en stigning i den særlige reguleringsprocent, skal overenskomstens honorarer reguleres tilsvarende.
KAPITEL X OMSÆTNINGSFORHOLD
§ 51. Omsætning i fuldtidspraksis (mindsteomsætning og knækgrænse) Stk. 1
Speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaverne bør ikke have hverken tidsmæssige eller indholdsmæs- sige konsekvenser for udøvelsen af op- gaver under overenskomsten. Der hen- vises i den forbindelse til § 8, og det skal understreges, at fuldtidspraktiserende speciallæger har deres primære beskæf- tigelse inden for overenskomst om spe- ciallægehjælp.
Stk. 2
Det præciseres, at en fuldtidspraktiseren- de speciallæge skal levere en mængde af og en bredde i antallet af ydelser i prak- sisregi, der sikrer optimal speciallægebe- tjening og forhindrer en uhensigtsmæssig subspecialisering samt sikrer, at special- lægen lever op til normal praksisomsæt- ning. For fuldtidspraksis defineret ved en omsætning, der mindst svarer til 50 % af gennemsnitsomsætningen for fuldtids- praksis i det pågældende speciale i 2006 (dog anvendes omsætningsloftet for del- tidspraktiserende for de specialer, hvor dette er højere), jf. stk. 4.
Stk. 3
Såfremt en speciallæge ikke opfylder den nedre omsætningsgrænse, skal sagen forelægges for det regionale samarbejds- udvalg, hvor der efter høring af den på- gældende speciallæge kan tages stilling til eventuelle dispensationsmuligheder, tiltag der kan understøtte en øget om- sætning, eller eventuelle sanktioner i for- hold til speciallægen, jf. § 69, stk. 2.
Stk. 4
De nedre omsætningsgrænser er specia- lespecifikke og er anført nedenfor:
Speciale Nedre omsætningsgrænse (kr.)
(grundniveau 01-10-2017)
Anæstesiologi (0) | 0.000.000 |
Dermato-venerologi (0) | 0.000.000 |
Reumatologi (Fysiurgi) (6) | 967.385 |
Gynækologi og obstetrik (0) | 0.000.000 |
Intern medicin (0) | 0.000.000 |
Kirurgi (0) | 0.000.000 |
Neurologi (18) | 927.629 |
Øjenlægehjælp (Oftalmologi) | |
(00) | 0.000.000 |
Ortopædisk kirurgi (00) | 0.000.000 |
Ørelægehjælp (Otologi) (00) | 0.000.000 |
Plastikkirurgi (00) | 0.000.000 |
Psykiatri (24) | 927.629 |
Pædiatri (00) | 0.000.000 |
Børne- og ungdomspsykiatri (26) 927.629
Der er ikke fastsat nedre omsætnings- grænser for specialerne diagnostisk ra- diologi.
Stk. 5
Der foretages reduktion i speciallægens månedlige honorarudbetaling, såfremt omsætningen i praksis i året overstiger den i stk. 6 fastlagte knækgrænse.
Reduktion foretages således, at honorar, der overstiger knækgrænsen, reduceres med 40 %.
Stk. 6
Knækgrænserne er specialespecifikke og er anført nedenfor:
Speciale Knækgrænse (kr.) (grundniveau 01-10-2017)
Anæstesiologi (0) | 0.000.000 |
Diagnostisk radiologi (03 + 05) | 9.724.658 |
Dermato-venerologi (0) | 0.000.000 |
Reumatologi (Fysiurgi) (0) | 0.000.000 |
Gynækologi og obstetrik (0) | 0.000.000 |
Intern medicin (0) | 0.000.000 |
Kirurgi (0) | 0.000.000 |
Neurologi (00) | 0.000.000 |
Øjenlægehjælp (Oftalmologi) | |
(00) | 0.000.000 |
Ortopædisk kirurgi (00) | 0.000.000 |
Ørelægehjælp (Otologi) (00) | 0.000.000 |
Plastikkirurgi (00) | 0.000.000 |
Psykiatri (00) | 0.000.000 |
Pædiatri (00) | 0.000.000 |
Børne- og ungdomspsykiatri (00) 0.000.000
Stk. 7
De i stk. 4 og 6 nævnte beløb reguleres i henhold til bestemmelserne i § 50.
––––––––––
Anmærkning til § 51:
De nævnte omsætningsgrænser (nedre om- sætningsgrænse og knækgrænse) er gældende for enkeltmandspraksis. For praksis med flere speciallæger, jf. § 9, stk. 2b, og 2c forhøjes de nævnte grænser forholdsvist.
––––––––––
Anmærkning til § 51, stk. 2 og 4: Fuldtidspraktiserende speciallæger, hvis om- sætning ikke pr. 01-04-2002 oversteg omsæt- ningsloftet for deltidspraksis inden for det pågældende speciale, kan fortsat praktisere med uændret ydelsesmønster.
Fuldtidspraktiserende speciallæger, hvis om- sætning for 2007 ikke oversteg den nedre omsætningsgrænse inden for det pågældende speciale, kan fortsat praktisere med uændret ydelsesmønster.
§ 52. Omsætning i deltidspraksis (mindsteomsætning og omsætningsloft) Stk. 1
Deltidspraksis inden for følgende spe- cialer er underlagt et loft over den mak- simale årlige omsætning på 1.130.424 kr. (niveau 01-01-2018):
a) Dermato-venerologi (4)
b) Gynækologi og obstetrik (7)
c) Intern medicin (8)
d) Kirurgi (9)
e) Ortopædisk kirurgi (20)
f) Øjenlægehjælp (oftalmologi) (19)
g) Ørelægehjælp (otologi) (21)
Stk. 2
Deltidspraksis inden for følgende spe- cialer er underlagt et loft over den mak- simale årlige omsætning på 968.934 kr. (niveau 01-01-2018):
a) Anæstesiologi (1)
b) Børne- og ungdomspsykiatri (26)
c) Neurologi (18)
d) Plastikkirurgi (23)
e) Psykiatri (24)
f) Pædiatri (25)
g) Reumatologi (fysiurgi) (6)
Stk. 3
Overlægepraksis, også kaldet 3 timers praksis på sygehus, i henhold til overlæ- geaftalerne, er underlagt et loft over den maksimale årlige omsætning på 242.233 kr. (niveau 01-01-2018).
Stk. 4
De i stk. 1-3 nævnte beløb reguleres år- ligt i henhold til bestemmelserne i § 50. Reguleringen foretages senest ved ud- gangen af december måned det foregå- ende år, hvor den forventede honorar- regulering det kommende år lægges til grund.
Stk. 5
Deltidspraktiserende speciallæger og praktiserende overlæger skal tilstræbe en jævn fordeling af aktiviteterne ud over året. Såfremt det fastlagte omsætnings- loft overskrides med afregningen for no- vember eller december måned, kan over- føres maksimalt 1/12 pr. måned, svaren- de til maksimalt 2/12 af næste års omsæt- ningsloft. Overførte midler fratrækkes i omsætningsloftet for det kommende år. Såfremt omsætningsloftet overskrides inden afregningen for november måned, kan der ikke overføres midler fra det kommende års omsætningsloft.
Stk. 6
For speciallæger, der har tiltrådt over- enskomsten med deltidspraksis før 01- 10-2011, gælder, at deltidsyderen har en nedre omsætningsgrænse på 53.478 kr. (niveau 01-10-2017). For speciallæger, der tiltræder overenskomsten med del- tidspraksis efter 01-10-2011 gælder det, at de har en nedre omsætningsgrænse på 213.915 kr. (niveau 01-10-2017).
KAPITEL XI KONTROLBESTEMMELSER
Dette kapitel finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor IT-systemet xxxxxxx.xx er taget i brug i regionerne, dog tidligst første gang i forbindelse med opfølg- ning for kalenderåret 2018. Indtil da anvendes reglerne i §§ 53 og 54 i over- enskomst om speciallægehjælp af 1. april 2015
§ 53. Udarbejdelse af årsopgørelser
Stk. 1
Regionen har adgang til at foretage nærmere undersøgelser af speciallægers behandlings- og ydelsesmønster, her- under at indhente nødvendige oplys- ninger fra speciallæger med henblik på
en belysning af baggrunden for et afvi- gende behandlings- og ydelsesmønster. Udvælgelsen af speciallæger med et af- vigende behandlings- og ydelsesmønster sker som beskrevet i § 54 og finder sted på grundlag af de i § 53, stk. 2 og even- tuelt stk. 4 nævnte opgørelser med bilag.
Stk. 2
Regionen foretager hvert år pr. 1. januar en opgørelse over udgifter, antal ydelser og patienter for hvert speciale i det fore- gående regnskabsår. § 64- og § 65 ydelser er ikke omfattet.
Opgørelserne udarbejdes for henholds- vis fuldtidspraktiserende speciallæ- ger, deltidspraktiserende speciallæger og overlæger med praksis på sygehus. Opgørelserne skal inden for disse prak- sisformer udarbejdes dels for samtlige speciallæger i regionen under ét, dels fordelt på de enkelte speciallæger.
Opgørelserne skal indeholde oplysnin- ger om:
1) Xxxxx speciallæger svarende til besat kapacitet i perioden.
2) De absolutte udgifts-, ydelses- og pa- tienttal.
3) Oplysninger om den gennemsnitlige udgift pr. patient for yderen, regionen og landet som helhed. Gennemsnittet findes ved at dividere den samlede ud- gift med det samlede antal patienter, som er behandlet det pågældende år.
4) Oplysning om yderens procentvise af- vigelse fra regionens og landets gen- nemsnitlige udgift pr. patient.
5) Oplysningerne om den gennemsnit- lige udgift pr. patient for yderen, regi- onen og landet samt den procentvise afvigelse fordeles på enkeltydelser og summeres på henholdsvis ydelses- undergruppe, ydelseshovedgruppe og hele specialet.
6) Oplysninger om patienters alder og køn.
7) Tilgangsdato og evt. afgangsdato for klinikken.
8) Oplysningerne præsenteres for hen- holdsvis gruppe 1 og gruppe 2 sikrede.
Som bilag til opgørelsen skal fremgå en oversigt over antal ydelser pr. patient i klinikken (frekvens 1) og antal ydelser pr. patient, som har modtaget ydelsen (frekvens 2). Oversigten skal være op- delt på enkeltydelser og skal indeholde en sammenligning med henholdsvis re- gionsgennemsnittet og landsgennemsnit- tet.
Stk. 3
SSU kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelse m.v. af årsopgørelsen nævnt i stk. 2.
Stk. 4
Årsopgørelsen ifølge stk. 2 afsluttes hur- tigst muligt og inden 01-04. RLTN og FAS har online adgang til data vedrø- rende omsætningen i speciallægepraksis med henblik på udarbejdelse af lands- dækkende statistik, økonomiopfølgning
og analyse af udviklingen inden for de enkelte specialer.
Stk. 5
Kontrolstatistikken (årsopgørelsen) ved- rørende hver enkelt klinik stilles til rå- dighed for speciallægen på Praksis- og afregningsportalen på xxxxxxx.xx.
§ 54. Anvendelse af årsopgørelser
Stk. 1
På baggrund af de i § 53 nævnte årsop- gørelser sammenholder regionen for hvert speciale den enkelte speciallæges gennemsnitlige udgift pr. patient med den gennemsnitlige udgift pr. patient for samtlige speciallæger under ét inden for samme praksistype i regionen eller på landsplan.
Stk. 2
Såfremt det ved sammenligningerne i henhold til stk. 1 viser sig, at den gennem- snitlige udgift pr. patient i en praksis i et år afviger med 25 procent eller mere fra gennemsnittet i regionen eller på lands- plan, skal der foretages en undersøgelse af årsagen til det afvigende behandlings- og ydelsesmønster, medmindre regionen ved, at der er nogle forhold for special- lægen, der gør det velbegrundet, at spe- ciallægen afviger. Der kan også foretages en undersøgelse, hvor der er forhold i speciallægens behandlings- og ydelses- mønster, herunder for enkeltydelser, som virker påfaldende, dette også uden at grænsen på 25 procent er nået.
Stk. 3
Hvis undersøgelsen umiddelbart kan foretages og afsluttes på grundlag af foreliggende oplysninger og materiale, og hvis der herved findes en tilfredsstil- lende forklaring på det afvigende be- handlings- og ydelsesmønster, foretages ikke yderligere i sagen. Ved vurderingen af, om der foreligger en tilfredsstillende forklaring på et afvigende behandlings- og ydelsesmønster, inddrager regionen FAPS-regionalt.
Stk. 4
For de øvrige praksis, der omfattes af stk. 2, gennemfører regionen en høring af praksis om årsagen til det afvigende be- handlings- og ydelsesmønster.
Til brug ved høringen anvender regionen de i § 53, stk. 2 og eventuelt § 54, stk. 1 nævnte opgørelser.
Stk. 5
Der kan som led i undersøgelsesproces- sen indhentes en faglig vurdering fra for- manden for speciallægeorganisationen inden for det pågældende speciale og/ eller fagligt råd. I tilfælde af grenspecia- lisering indhentes den faglige vurdering fra et medlem af speciallægeorganisa-
tionens bestyrelse, som tilhører det rele- vante grenspeciale. Følgende materiale i anonymiseret stand kan af regionen fremsendes til brug for afgivelsen af vur- dering: regionens høringsbrev, special- lægens høringssvar samt speciallægens kontrolstatistik inkl. bilag.
Stk. 6
Resultatet af regionens undersøgelse og høring af speciallægen forelægges for samarbejdsudvalget, der skal drøfte det- te, herunder om der er belæg for special- lægens behandlings- og ydelsesmønster.
Stk.7
Såfremt samarbejdsudvalget på denne baggrund ikke finder det afvigende be- handlings- og ydelsesmønster rimeligt begrundet, skal speciallægen gøres be- kendt med forholdet, og samarbejdsud- valget har adgang til:
a) At tildele en speciallæge en advarsel eller udtale misbilligelse, eller
b) At fastsætte en højestegrænse for den gennemsnitlige udgift pr. patient i praksis eller den gennemsnitlige ud- gift for en eller flere ydelser, i forhold til lands- eller regionsgennemsnittet inden for samme speciale, med et pro- centtillæg.
Ved fastsættelse af procenttillæggets størrelse i forbindelse med en højeste- grænse inddrager samarbejdsudvalget relevante forhold. Der skal som mini- mum tildeles en margin til afvigelse på 25 procent i forhold til lands- eller regi- onsgennemsnittet.
Stk. 8
Såfremt samarbejdsudvalget fastsætter en højestegrænse for en speciallæges praksis, gælder følgende:
1) Højestegrænsen har virkning fra den
1. i måneden efter at speciallægen har modtaget meddelelse om den pålagte højestegrænse.
2) Højestegrænser administreres årligt.
3) Der udarbejdes årligt fra højestegræn- sens ikrafttrædelse en årsopgørelse for de ydelser, der er omfattet af special- lægens højestegrænse, sammenholdt med lands- eller regionsgennemsnittet for samme ydelser i samme år.
4) Hvis det på baggrund af den under pkt. 3 næste årsopgørelse kan konsta- teres, at højestegrænsen er overskre- det, orienteres speciallægen herom, og regionen modregner differencen i speciallægens sædvanlige honorartil- godehavende.
5) Højestegrænsen bortfalder, når spe- ciallægens gennemsnitlige udgift pr. patient i praksis eller den gennemsnit- lige udgift for en eller flere ydelser 2 år i træk har ligget under den pålagte højestegrænse, men kan af det udvalg,
der har fastsat højestegrænsen, for- længes for et år ad gangen.
Speciallægelandssamarbejdsudvalget orienteres om samarbejdsudvalgets be- slutning om at pålægge højestegrænser
Stk. 9
De i stk. 1 og 2 nævnte opgørelser kan i øvrigt iværksættes på ethvert tidspunkt, hvis regionen finder det nødvendigt.
––––––––––
Anmærkning I til § 54:
Protokollat af 02-10-2017 om ny model for kontrolstatistik indeholder en yderligere be- skrivelse af fremgangsmåden i forbindelse med håndtering af kontrolstatistikker og hø- jestegrænser.
––––––––––
Anmærkning II til § 54:
Der er enighed om, at regionen med denne bestemmelse ikke er afskåret fra en løbende kontrol og kritisk vurdering af speciallæger- nes regningsmateriale.
KAPITEL XII
KVALITET OG FAGLIG UDVIKLING
§ 55. Moderniseringsudvalg på special- lægeområdet
Stk. 1
Med henblik på at understøtte den fag- lige udvikling og arbejdet med kvalitets- sikring og -udvikling i speciallægeprak- sis er der nedsat et rådgivende udvalg kaldet ”Moderniseringsudvalget på Speciallægeområdet”.
Stk. 2
Udvalget skal løbende analysere og bely- se faglige områder inden for speciallæge- hjælp til brug for overenskomstens par- ter. Målet med faglig modernisering er at fremme faglig udvikling og kvalitets- sikring, samt at holde specialerne ajour i forhold til gældende regler, herunder nationale kliniske retningslinjer. Disse tiltag understøttes i akkrediteringen i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Udvalget kan endvidere rådgive over- enskomstens parter eller Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis om konkrete forsknings- og kvalitetsud- viklingsprojekter.
Stk. 3
Udvalget består af 5 medlemmer udpe- get af RLTN – heraf en formand - samt 5 medlemmer udpeget af FAS – heraf en næstformand. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen anmodes om at udpege hver 1 medlem til udvalget. Ved behandling af speciale- specifikke spørgsmål kan der indkaldes
eksperter til møderne. Udvalget betjenes af sekretariaterne for RLTN og FAS.
Stk. 4
Moderniseringsudvalgets opgaver og ar- bejdsform er i øvrigt fastlagt i Protokollat af 26-09-2014 om Faglig modernisering samt i Moderniseringsudvalgets kom- missorium og Skabelon for gennemfø- relse af modernisering.
§ 56. (udgået)
§ 57. Efteruddannelse
Stk. 1
Speciallægen skal gennem en kontinuer- lig efteruddannelse fastholde sin kompe- tence på et højt fagligt niveau.
Stk. 2
Speciallægen har fra 2008 ret til tilskud til deltagelse i efteruddannelse i nor- malt 8 dage årligt. I perioden fra 01-04- 2018 til 31-03-2022 kan speciallægen deltage i yderligere 2 kompetencedage. Kompetencedagene er reserveret til kompetenceudvikling af speciallægerne i forbindelse med arbejdet med kvalitet inden for en række områder, blandt an- det datadrevet kvalitet, akkreditering og diagnosekodning. Tilskuddet dæk- kes af Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis. Bestemmelser for ud- betaling af tilskud samt eventuel ændring af antallet af efteruddannelsesdage med tilskud fastsættes af Fondens bestyrelse under hensyntagen til, at 1 procentpoint af de årlige indbetalinger til Fonden for- udsættes anvendt til efteruddannelse.
§ 58. Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis
Stk. 1
Fonden for Faglig Udvikling af Special- lægepraksis er etableret pr. 01-04-2002.
Stk. 2
Fondens formål er at fremme den faglige
udvikling inden for speciallægepraksis ved at yde tilskud til:
• Speciallægers efteruddannelse, jf. § 57
• Kvalitetsudviklingsprojekter
• Forskningsprojekter efter ansøgning fra praktiserende speciallæger, regio- ner, forskere eller andre
• Andre projekter inden for fondens for- mål.
Stk. 3
I hele overenskomstperioden og i til- fælde af overenskomstens opsigelse, indbetaler regionerne midler til Fonden i det omfang dette er nødvendigt for, at Fonden kan overholde sine økonomiske forpligtelser.
Stk. 4
Fondens midler kan endvidere anvendes til at yde refusion til regionen i forbin- delse med reduktion i antallet af praksis,
jf. § 6, stk. 6. Beslutning om udbetaling hertil træffes af SSU.
Stk. 5
Fonden ledes af en bestyrelse på 6 med- lemmer, hvoraf 3 udpeges af RLTN, og 3 udpeges af FAS. Bestyrelsen konstitu- erer sig selv med en af de af FAS udpege- de repræsentanter som formand samt en af de af RLTN udpegede repræsentanter som næstformand. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 6
Det skal fremgå af fondens vedtægter, at bestyrelsen:
• Drøfter de overordnede rammer for den faglige udvikling af speciallæge- praksis, og hvordan finansieringen fra fonden bedst muligt fremmer kvalitets-
sikringen og kvalitetsudviklingen af det faglige tilbud i speciallægepraksis.
• Godkender udbetalingsbestemmelser for tilskud til praktiserende speciallæ- gers efteruddannelse.
• Fastlægger retningslinjer for ansøgnin- ger om tilskud til kvalitetssikringspro- jekter.
• Behandler ansøgninger om tilskud til kvalitetssikringsprojekter og forsk- ningsprojekter.
• Forslagene kan af bestyrelsens med- lemmer kræves forelagt modernise- ringsudvalget på speciallægeområdet med henblik på faglig vurdering, inden bestyrelsen tager stilling.
• Aflægger årsberetning.
• Kun kan træffe beslutninger i enighed.
Fondens vedtægter skal godkendes af overenskomstens parter.
§ 58a. Enheden for kvalitet i special- lægepraksis – eKVIS
Stk. 1
eKVIS er etableret pr. 01-12-2011, og va- retager udvikling, implementering og op- følgning i forbindelse med arbejdet med kvalitet i speciallægepraksis. Arbejdet med kvalitet i speciallægepraksis omfat- ter:
• Akkreditering
• Diagnosekodning
• Patientrapporterede data
• Datadrevet kvalitet
• Faglige indikatorer til brug for kvali- tetsmonitorering
Endvidere understøtter eKVIS imple- mentering og anvendelse af kliniske ret- ningslinjer.
Stk. 2
eKVIS finansieres af Fonden for Faglig Udvikling i Speciallægepraksis, og der er knyttet et sekretariat til enheden.
Stk. 3
Beslutninger vedrørende aktiviteter i eKVIS træffes af en styregruppe be- stående af 6 medlemmer, 3 udpeget af Danske Regioner og 3 udpeget af FAPS samt en formand udpeget af Danske Regioner. Styregruppen afholder 4 år- lige møder og refererer til Fonden for Faglig udvikling i Speciallægepraksis.
§ 58b. Diagnosekodning
Stk. 1
Alle praktiserende speciallæger skal i eget journalsystem diagnosekode ud fra den til enhver tid gældende udgave af ICD-kodesystemet. I udgangspunktet kodes alle patienter. Kode skal angive sygdomskode (hovedsygdomsgruppe) for slutdiagnose eller relevant sygdoms- kode for patientens forløb. Kodning med to eller tre tal.
Stk. 2
eKVIS understøtter implementering af diagnosekodning og kodepraksis inden for alle 15 praksisspecialer.
Stk. 3
Diagnosekoderne skal systematiseres via et system for dataopsamling, og der leve- res til speciallægen elektronisk feedback med egne data og aggregerede data til benchmark, dvs. sammenligning af egne resultater med resultater på aggregeret niveau fra andre speciallæger inden for samme speciale, uden mulighed for at henføre de aggregerede oplysninger til en konkret patient eller xxx.xx.
Stk. 4
Regionerne får adgang til diagnosekoder fra den enkelte klinik. Diagnosekoderne leveres i en sådan form, at regionerne ikke har mulighed for at identificere konkrete patienter eller cpr. numre.
––––––––––
Anmærkning til stk. 4:
Data til regionerne og regionernes be- handling af data foregår i overensstem- melse med gældende lovgivning, herunder Persondataforordningen og Persondataloven med tilhørende sikkerhedsbekendtgørelse og sikkerhedsvejledning.
§ 58c. Akkreditering i speciallægeprak- sis
Stk. 1
Der gennemføres en 2. runde af akkredi- tering efter Den Danske Kvalitetsmodel i speciallægepraksis med henblik på at forankre og styrke metoder til akkredite- ring samt selve arbejdet i praksis med den organisatoriske, den kliniske og den pa- tientoplevede kvalitet. Akkrediteringen foregår efter et opdateret standardsæt målrettet speciallægepraksis. Alle prak- tiserende speciallæger, der praktiserer i henhold til overenskomsten, skal akkre- diteres efter det opdaterede standardsæt. Surveybesøgene udføres af IKAS og gennemføres i perioden fra 1. april 2019 til 31. oktober 2021.
Stk. 2
Det akkrediteringssite, der blev etableret som en del af 1. runde af akkrediteringen i speciallægepraksis, føres videre som et fælles dokumenthåndteringssystem, der stilles til rådighed for speciallægerne med henblik på let adgang til standarder, vejledninger, skabeloner og værktøjer til brug for arbejdet samt mulighed for de- ling af dokumenter med IKAS. eKVIS sekretariatet yder rådgivning og øvrig bi- stand for at understøtte speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Alle aktiviteter
foregår i tæt kontakt til og koordineret med IKAS.
––––––––––
Anmærkning til § 58 c
Det er forudsat, at IKAS står for uddannelse og drift af et surveyor-korps med deltagelse af speciallæger. Endvidere at IKAS står for aflæggelse af survey-besøg hos de enkelte praktiserende speciallæger og understøtter de praktiserende speciallæger i akkredite- ringsnævnet.
§ 58d. Patientrapporterede data
Stk. 1
Der etableres i relevant omfang pro- jekter om patientrapporteret outcome (PRO) i speciallægepraksis.
Stk. 2
eKVIS styregruppen har til opgave at beslutte form og indhold i kommende PRO projekter eller undersøgelser af pa- tientoplevelser i speciallægepraksis. Den enkelte speciallæge er forpligtet til at deltage, når eKVIS styregruppe har be- sluttet at implementere et relevant pro- jekt i det pågældende speciale.
§ 58e. Datadrevet kvalitet
Stk.1
Speciallægen er forpligtet til at arbejde med egne data samt aggregerede data til benchmark i relation til egenkontrol og vurdering af behovet for kvalitetsforbed- rende tiltag.
Stk. 2
Speciallægen er forpligtet til at rapporte- re til relevante nationale kliniske kvali- tetsdatabaser i henhold til nationale reg- ler herom. Hvilke databaser, der er rele- vante, afgøres i dialog mellem eKVIS og Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). Rapportering understøttes af et system til dataopsamling, jf. § 58b, stk. 3, og følges op af elektronisk feedback med egne data og aggregerede data til benchmark.
Stk. 3
Der ydes et tilskud på 7.500 kr. til tilmel- ding til dataopsamling for de klinikker, der ikke tidligere har fået tilskud til da- tafangst. Tilskuddet udbetales via afreg- ningen, efter at klinikken er begyndt at anvende systemet til dataopsamling, jf. § 58b, stk. 3.
§ 58f. Nationale kliniske retningslinjer og samarbejdet med det øvrige sund- hedsvæsen
Stk. 1
Speciallægerne skal følge og holde sig opdaterede på nationale kliniske ret- ningslinjer. Endvidere er speciallægerne forpligtet til at følge nationale og regio- nale aftaler om arbejdsdeling og samar- bejde med det øvrige sundhedsvæsen, som involverer og har relevans for spe- ciallægepraksis.
Stk. 2
Samarbejdsudvalget drøfter implemen- teringen af sådanne regionale aftaler, dels med henblik på at understøtte spe- ciallægernes kendskab til og efterlevelse heraf generelt, dels med henblik på om de opgaver, der følger af aftalerne, er dækket af overenskomsten, eller der er behov for at indgå særskilte aftaler her- om, jf. §§ 64 og 66.
KAPITEL XIII KOMMUNALT SAMARBEJDE OG
TVÆRGÅENDE OPGAVER
§ 59. Regionalt samarbejde med kom- munerne
Regionen skal i henhold til sundhedslo- vens afsnit XV etablere samarbejde om den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet samt mellem sund- hedssektoren og tilgrænsende områder. I dette samarbejde kan indgå forhold ved- rørende speciallægepraksis samt forhol-
det mellem speciallægepraksis og andre sundhedsmæssige og sociale foranstalt- ninger, herunder hvorledes speciallæge- praksis mest hensigtsmæssigt kan sam- ordnes med det øvrige sundhedsvæsens virksomhed.
––––––––––
Anmærkning til § 59:
I forbindelse med tilrettelæggelse af regionalt samarbejde med kommunerne kan drøftelser vedrørende de praktiserende speciallægers inddragelse finde sted i samarbejdsudvalget med henblik på indstilling til regionen.
§ 60. Socialmedicinsk samarbejde
Stk. 1
Regionen kan beslutte at etablere et so- cialmedicinsk samarbejde, der omfatter henvendelser fra kommunens social- og sundhedsforvaltninger og/eller fra regio- nen til speciallægerne om de af dem be- handlede patienter.
Stk. 2
Beslutning træffes efter drøftelse med kommuner, der er interesserede i at ind- gå i det socialmedicinske samarbejde, og det aftales, at regionen eller kommunen afholder de hermed forbundne udgifter.
Stk. 3
For socialmedicinsk samarbejde er fast- sat følgende honorarer (niveau 01-10- 2017):
a) Telefonisk henvendelse fra kommu- nens social- og sundhedsforvaltning til speciallægen honoreres med 73,70 kr.
b) Social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder hos speciallægen, speciallægens deltagelse i møder i so- cial- og sundhedsforvaltningen samt speciallægens og social- og sundheds- forvaltningens deltagelse i møder på patientens arbejdsplads honoreres med 147,62 kr. pr. påbegyndt 10 mi- nutter.
––––––––––
Anmærkning til § 60:
Såfremt der i forbindelse med socialmedi- cinsk samarbejde er behov for at inddrage de praktiserende speciallæger på anden måde end beskrevet, kan drøftelser herom finde sted i samarbejdsudvalget med henblik på indstilling til regionen.
§ 61. Inddragelse af praktiserende spe- ciallæger i tværgående opgaver
Stk. 1
Samarbejdsudvalget kan indgå aftale med en eller flere praktiserende special- læger om varetagelse af særlige opgaver, der ligger ud over konkrete patientrela- terede ydelser. Aftale indgås i henhold til
§ 64, stk. 1. For så vidt angår tværgående opgaver ud over de i stk. 2 nævnte indgås aftale dog i henhold til § 64, stk. 2.
Stk. 2
Aftale i henhold til stk. 1 kan f.eks. om- handle praktiserende speciallægers:
a) Varetagelse af koordinerende funk- tioner i forbindelse med opgave- og arbejdsdeling i forhold til et eller flere specialer internt i praksissektoren, mellem flere ydergrupper eller mel- lem praksissektor og sygehus.
b) Deltagelse i udarbejdelse af faglige retningslinjer og lokale visitationsreg- ler.
c) Deltagelse i udvikling af kvalitetssik- ringsprojekter.
d) Varetagelse af opgaver i forbindelse med uddannelse.
e) Deltagelse i behandlermøder m.v.
KAPITEL XIV INDBETALING TIL FONDE
§ 62. Indbetaling til FAS’ Fond (Sygefonden)
En gang årligt indbetaler regionerne til FAS’ Fond (Sygefonden) et beløb sva- rende til 1,25 % af hver af regionernes samlede udgifter til speciallægehjælp det foregående regnskabsår. Opgørelsen af de samlede udgifter pr. den 01-03 er ba- seret på Danske Regioners opgørelser af den samlede omsætning det foregå- ende regnskabsår. Opgørelsen er base- ret på data beregnet på den til enhver tid anvendte sundhedsstatistik (p.t CSC Scandihealth) og på det grundlag frem- sender Danske Regioner en regning til regionerne med en indbetalingsfrist på 14 dage.
§ 63. Indbetaling til Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis
En gang årligt indbetaler regioner- ne til Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis et beløb svarende til 1,41 % af hver af regionernes samlede udgifter til speciallægehjælp det fore- gående regnskabsår. Opgørelsen af de samlede udgifter pr. den 01-03 er base- ret på Danske Regioners opgørelser af den samlede omsætning det foregående regnskabsår. Opgørelsen er baseret på data beregnet på den til enhver tid anvendte sundhedsstatistik (p.t. CSC Scandihealth) og på det grundlag frem- sender Danske Regioner en regning til regionerne med en indbetalingsfrist på 14 dage.
Herudover indbetaler regionerne et samlet beløb svarende til nedenståen- de en gang årligt til Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis (niveau
1. oktober 2017). Beløbet betales sam- men med den generelle årlige indbeta- ling:
2018: kr. 2.100.000
2019: kr. 2.100.000
2020: kr. 2.100.000
2021: kr. 2.100.000
––––––––––
Anmærkning til § 63:
Procentsatsen er fastsat under hensyn til, at ca. 1 procentpoint forudsættes anvendt til ef- teruddannelsesformål.
De ekstra indbetalinger i 2018, 2019, 2020 og 2021 anvendes til medfinansiering af de for perioden aftalte kvalitetstiltag.
KAPITEL XV SAMARBEJDSBESTEMMELSER
§ 64. Aftaler vedrørende speciallæge- hjælp
Stk. 1.
Der kan lokalt indgås aftaler vedrørende ændring af overenskomsten for så vidt angår:
a) Omsætningsforhold, jf. kapitel 10.
b) Honorering af ydelser, jf. overens- komstens specielle del.
c) Honorering af opgaver, jf. § 61.
d) Forlængelse af generationsskiftepe- rioden, jf. § 12, stk. 1.
e) Ændring af knækgrænse eller omsæt- ningsloft i generationsskifteperioden, jf. § 12, stk. 2.
f) Afregning, jf. kapitel 9.
g) Rekrutterings- og fastholdelsestiltag, jf.§ 13.
h) Xxxxxxxxxxxx, jf. § 47, stk. 1.
i) Konsultationstid for øjen- og ørelæge- hjælp, jf. § 40, stk. 4.
j) Tilladelse til delepraksis, jf. § 9a, stk. 3, hvor dette er hensigtsmæssigt af hen- syn til muligheden for rekruttering af speciallæger til speciallægepraksis.
Sådanne aftaler skal fremsendes til over- enskomstens parter til orientering.
Stk. 2
Der kan lokalt indgås aftaler vedrøren- de ændring af overenskomsten ud over det i stk. 1 nævnte samt om forhold ud over overenskomsten, såfremt der er enighed mellem overenskomstens par- ter. Sådanne aftaler skal fremsendes til overenskomstens parter med henblik på godkendelse.
Når de lokalt indgåede aftaler er mod- taget af overenskomstens parter, sikrer parterne, at godkendelsesprocedure igangsættes hurtigst muligt.
Stk. 3
Aftaler i henhold til stk. 1 og 2 indgås af regionen og FAS-gruppens repræsentan- ter i det regionale samarbejdsudvalg og underskrives af repræsentanter for disse. Såfremt der indgås individuelle aftaler med en enkelt speciallæge eller mindre grupper af speciallæger, skal den/de på- gældende speciallæge(r) underskrive af- talen som tredje part. Alle underskrifter skal være på aftalen, inden den/de frem- sendes til overenskomstens parters orien- tering (stk. 1) eller godkendelse (stk. 2).
§ 65. Rammeaftaler
Stk. 1
Overenskomstens parter kan aftale vil- kår for ydelser, der kan foretages efter beslutning i den enkelte region. Disse vilkår omfatter en beskrivelse af ydel- sen og eventuel anvendelse af apparatur. Herudover kan indgå krav vedrørende
speciallægens kvalifikationer, indberet- ning til kvalitetsdatabaser eller andre kvalitetshensyn samt bestemmelser om honorering. De aftalte vilkår kan kun fraviges ved indgåelse af aftale i henhold til § 64.
Stk. 2
Såfremt overenskomstens parter kun har aftalt nogle vilkår for ydelser, som kræ- ver regionens beslutning for at kunne udføres, aftales øvrige vilkår i det lokale samarbejdsudvalg efter samme proce- dure som i § 64.
Stk. 3
Ved beslutning om udførelse af ydelser i henhold til stk. 1 og 2 skal regionen tage stilling til, hvorvidt beslutningen:
a) Omfatter en eller flere af de aftalte ydelser inden for det pågældende spe- ciale,
b) Omfatter en eller flere praktiserende speciallæger inden for det pågældende speciale,
c) Omfatter en eller flere praktiserende speciallæger inden for det pågældende speciale i andre regioner,
d) Gælder i et fastlagt tidsrum eller indtil videre - i sidstnævnte tilfælde kan be- slutningen ophæves eller ændres med et varsel på 6 måneder,
e) Gælder et mindste antal ydelser per år af hensyn til speciallægens rutine.
Endvidere vurderes, hvorvidt udførelse af ydelsen forventes at foregå i special- lægens praksis, eller om den kan finde sted andre steder, f.eks. i forbindelse med apparaturfællesskab eller anvendelse af sygehusfaciliteter.
Forinden regionen træffer beslutning i henhold til denne bestemmelse, drøftes sagen i samarbejdsudvalget, der frem- kommer med en indstilling til regionen.
§ 66. Friholdelse af kapacitet i special- lægepraksis
Stk. 1
For alle speciallæger med ydernummer friholdes 20 % af kapaciteten, hvor spe- ciallægen eller grupper af speciallæger og regionen er gensidigt forpligtet til at indgå aftale om, hvilke opgaver der skal udføres.
Stk. 2
Der fastsættes en rimelig frist for ikraft- træden, som gør det muligt for speciallæ- gen at indpasse de patienter, der omfat- tes af § 66-aftalen, i sin kalender.
Stk. 3
Ændring af procentsatsen til mere end 20 % for den friholdte kapacitet i spe- ciallægepraksis kan ske efter gensidig aftale region og speciallæger imellem og efter central godkendelse fra overens- komstens parter.
Stk. 4
Der henvises til Protokollat af 26-09- 2014 om udnyttelse af kapaciteten i spe- ciallægepraksis.
§ 67. Grundlaget for opgørelse af spe- ciallægens samlede kapacitet
Stk. 1
Opgørelse af en yders samlede kapacitet tager udgangspunkt i den enkeltes net- tohonorar (bruttohonorar minus fradrag som følge af knækgrænse) vedrørende overenskomstydelser (ikke aftaler jf. §§ 64 og 65) fra det seneste afsluttede år, første gang år 2010.
Stk. 2
Regionen kan beslutte at opjustere grundlaget, hvis der er særlige grunde
som berettiger til dette eksempelvis køb/ salg af praksis.
§ 68. Samarbejdsudvalg
Stk. 1
I regionen nedsættes et samarbejdsud- valg vedrørende overenskomsten om speciallægehjælp.
Stk. 2
Samarbejdsudvalget består af 6 medlem- mer eller – efter aftale mellem regionen og FAS-gruppen i regionen – 8 medlem- mer. 3 henholdsvis 4 medlemmer udpe- ges af regionen. 3 henholdsvis 4 medlem- mer udpeges af FAS-gruppen i regionen af og blandt overenskomsttilmeldte spe- ciallæger i regionen.
Desuden deltager en kommunal repræ- sentant i det regionale samarbejdsudvalg efter behov og har status som observatør. Den kommunale repræsentant udpeges af de kommuner, som ligger i den på- gældende region. Regionen anmoder om denne repræsentants navn og kontakt- adresse m.m. Den kommunale observa- tør har ikke stemmeret.
En speciallæge, som er part i en sag, der behandles i samarbejdsudvalget og som ikke er medlem af FAS, gives ret til at møde eventuelt med bisidder, når en klage over pågældende eller en sag, som eventuelt vil kunne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles i samarbejdsud- valget.
Stk. 3
Samarbejdsudvalget holder møde ef- ter behov, eller når mindst halvdelen af medlemmerne stiller krav herom. Til be- lysning af sagerne fremlægges relevant materiale af regionen og speciallægerne
– herunder relevant faglig belysning.
Stk. 4
Samarbejdsudvalget kan kun træffe af- gørelser, såfremt medlemmer af det re- gionale samarbejdsudvalg er enige. I andre tilfælde skal sagen indbringes for Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU).
Stk. 5
Afgørelser truffet af samarbejdsudval- get skal fremsendes skriftligt og kan af en af de personer, sagen vedrører, ankes til SSU. Krav herom fremsættes over for samarbejdsudvalget senest 6 uger fra modtagelsen af afgørelsen.
Stk. 6
Sager af principiel karakter skal af sam- arbejdsudvalget indbringes for SSU.
––––––––––
Anmærkning til § 68:
De regionale samarbejdsudvalg opfordres til at revidere deres forretningsorden for sam- arbejdsudvalgene med henblik på at sikre en - for begge parter - smidig forberedelse og gennemførelse af regionale samarbejdsud- valgsmøder.
§ 69. Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser
Stk. 1
Samarbejdsudvalget vejleder med hen- syn til forståelse og praktisering af over- enskomstens enkelte bestemmelser.
Samarbejdsudvalget
a) Træffer afgørelse i sager vedrørende:
• Klager, jf. kapitel 16.
• Analogiseringer, jf. overenskomstens specielle del.
• Kontrolbestemmelser, jf. kapitel 11.
b) Indgår aftaler vedrørende:
• Lokale forhold, jf. § 64, stk. 1.
• Ændring af generationsskifteperiode og fravigelser af de for generations-
skifte gældende knækgrænser og om- sætningslofter, jf. § 12.
• Rekrutterings- og fastholdelsestiltag, jf. § 13.
c) Giver tilladelse til:
• Delepraksis, jf. §§ 7, stk. 7 og 9, stk. 1 d).
• Ansættelse af assisterende special- læge, jf. § 14.
• Etablering af øjenlægevagtordnin- ger, jf. overenskomstens specielle del, kapitel 16, § 10.
• Etablering af ørelægevagtordninger, jf. overenskomstens specielle del, ka- pitel 17, § 10.
d) Afgiver indstilling i forbindelse med:
• Aftaler indgået i henhold til § 65
• Indholdet vedrørende speciallæge- praksis i aftaler om samarbejde mel- lem regioner og kommuner, jf. § 59.
• Indholdet vedrørende speciallæge- praksis i aftaler om socialmedicinsk samarbejde, jf. § 60.
• Tilladelse til nynedsættelse, jf. § 7.
e) Meddeler bemærkninger til:
• Udkast til praksisbeskrivelser og en- delige beskrivelser, jf. § 4, stk. 5.
• Udkast til praksisplan, jf. § 4, stk. 6.
f) Afgiver udtalelser vedrørende:
• Anmodning om ændring af praksis- form, jf. § 7, stk. 7.
• Hjemtagelse af EEG-undersøgelser til regionens sygehuse, jf. § 28, stk. 3.
g) Giver henstillinger til praktiserende speciallæger om ændring af ordinati- onsmønsteret i praksis med henblik på økonomisk lægemiddelordination, jf. § 31, stk. 4.
h) Behandler øvrige forhold vedrørende overenskomstens praktisering i regio- nen.
Stk. 2
Samarbejdsudvalget har ved en special- læges misligholdelse eller overtrædelse af overenskomsten adgang til:
a) At tildele speciallægen en advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagel- sesvirkning.
b) At indstille til SSU:
• At speciallægen - på nærmere vil- kår - pålægges at tilbagebetale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen i de tilfælde, hvor speciallægen ikke er enig i tilbagebetalingskravet og dets op- gørelse.
• At speciallægen pålægges en bod, der stilles til rådighed for velgø- rende formål.
• At speciallægen, midlertidigt eller permanent, udelukkes fra at prak- tisere efter overenskomsten.
Afgørelse efter a) skal indberettes til SSU.
2) Samarbejdsudvalget har for så vidt angår sager vedrørende kontrolbestem- melser, jf. kapitel 11, adgang til:
a) At tildele en speciallæge en advarsel eller udtale misbilligelse, eller
b) At fastsætte en højestegrænse for en praksis vedrørende en eller flere ydel- ser.
Stk. 3
Samarbejdsudvalget har i tilfælde, hvor en speciallæge er sigtet eller tiltalt for strafbart forhold af særlig alvorlig karak- ter, der anses for uforeneligt med spe- ciallægens virke under overenskomsten, adgang til at indstille til SSU, at special-
lægen suspenderes midlertidigt fra at praktisere efter overenskomsten.
Stk. 4
Samarbejdsudvalget har ved en special- læges domfældelse for strafbart forhold af særlig alvorlig karakter, der anses for uforeneligt med speciallægens virke un- der overenskomsten, adgang til at ind- stille til SSU, at speciallægen midlertidigt eller permanent udelukkes fra at prakti- sere efter overenskomsten.
Stk. 5
Samarbejdsudvalget har i tilfælde af en speciallæges midlertidige virksomheds- indskrænkning adgang til at indstille til SSU, at speciallægen midlertidigt eller permanent udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten. Proceduren i § 15 c følges.
Stk. 6
Samarbejdsudvalget har i tilfælde af en speciallæges permanente virksomheds- indskrænkning adgang til at indstille til SSU, at speciallægen midlertidigt eller permanent udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten. Proceduren i § 15 d følges.
Stk. 7
Overenskomstens parter orienteres om afgørelser truffet i henhold til stk. 2. Afgørelser truffet i det regionale sam- arbejdsudvalg kan ankes til SSU, jf. § 68, stk. 5.
§ 70. Speciallægelandssamarbejdsud- valget (SSU)
Stk. 1
Der nedsættes et Speciallægelandssam- arbejdsudvalg (SSU) bestående af 4 re- præsentanter for RLTN og 4 repræsen- tanter for FAS. Ved behandling af klager over en speciallæge kan en repræsentant fra vedkommende speciallægeorganisati-
on deltage som bisidder. Ved behandling af konkrete sager fra enkelte regioner kan RLTN indkalde repræsentant(er) fra den/de pågældende region(er) til del- tagelse som bisidder(e).
En speciallæge, som er part i en sag, der behandles i SSU, og som ikke er med- lem af FAS, gives ret til at møde even- tuelt med bisidder, når en klage over pågældende eller en sag, som eventuelt vil kunne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles i SSU.
Stk. 2
SSU afholder møde efter behov. Der op- tages referat af udvalgets forhandlinger. SSU fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3
Såvel regionen som speciallæger er plig- tige at meddele oplysninger - herunder statistiske oplysninger, som er nødven- dige for udvalgets virksomhed.
§ 71. Speciallægelandssamarbejdsud- valgets (SSU’s) opgaver og beføjelser Stk. 1
SSU tager sig af følgende forhold:
a) Træffer afgørelse i:
• Sager indbragt af samarbejdsudval- get i henhold til § 68, stk. 4.
• Sager vedrørende afgørelser truffet af samarbejdsudvalget, jf. § 68, stk. 5.
• Principielle sager indbragt af samar- bejdsudvalget, jf. § 68, stk. 6.
• Sager om reduktion i antallet af praksis, jf. § 6, stk. 1.
• Sager vedrørende kontrolbestem- melser, jf. kapitel 11.
• Spørgsmål vedrørende fastlæggelse
af analogisering, jf. overenskomstens specielle del.
• Ankesager, jf. § 79.
• Øvrige spørgsmål vedrørende over- enskomstens forståelse og gennem- førelse.
b) Orienteres om udarbejdede praksis- planer, jf. § 4, stk. 7.
Stk. 2
SSU har adgang til at:
a) Tildele speciallægen en advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden til- kendegivelse af gentagelsesvirkning.
b) Pålægge regionen at efterbetale spe- ciallægen et af udvalget fastsat beløb.
c) Pålægge regionen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.
d) Pålægge speciallægen - på nærmere vilkår - at tilbagebetale et af udvalget fastsat beløb til regionen i de tilfælde, hvor speciallægen ikke er enig i tilba- gebetalingskravet og dets opgørelse.
e) Pålægge speciallægen en bod, der stil- les til rådighed for velgørende formål.
f) Fastsætte højestegrænser for praksis vedrørende en eller flere ydelser.
g) Udelukke speciallægen - midlertidigt eller permanent - fra at praktisere ef- ter overenskomsten.
h) Suspendere speciallægen midlerti- digt fra at praktisere efter overens- komsten, hvis speciallægen er sigtet eller tiltalt for et strafbart forhold af særlig alvorlig karakter, der anses for uforeneligt med speciallægens virke
under overenskomsten. Regionen skal i suspensionsperioden betale en økonomisk kompensation til special- lægen svarende til 85 % [procent] af speciallægens sygesikringsomsætning i det seneste kalenderår. Speciallægen har i suspensionsperioden ret til at an- sætte en vikar. Suspensionen ophører uden videre, når den tilgrundliggende sigtelse eller tiltale frafaldes, eller der sker frifindelse.
i) Udelukke speciallægen – midlertidigt eller permanent – fra at praktisere ef- ter overenskomsten, hvis speciallægen er dømt for strafbart forhold af særlig alvorlig karakter, der anses for ufor- eneligt med speciallægens virke under overenskomsten. Speciallægen gives en frist på 6 måneder regnet fra med- delelsen af SSUs afgørelse til at forsø- ge at afhænde sin praksis. Speciallægen har i denne periode ret til at ansætte en vikar. Efter de 6 måneder vil yder- nummeret gå tilbage til regionen uden yderligere, hvis der ikke er indgået af- tale om overdragelse af ydernummeret forinden.
j) Udelukke speciallægen – midlertidigt eller permanent – fra at praktisere ef- ter overenskomsten, hvis speciallægen er pålagt en midlertidig virksomheds- indskrænkning. Proceduren i § 15 c følges.
k) Udelukke speciallægen – midlertidigt eller permanent – fra at praktisere ef- ter overenskomsten, hvis speciallægen er pålagt en permanent virksomheds- indskrænkning. Proceduren i § 15 d følges.
l) Beslutte offentliggørelse af afgørelser truffet i SSU med eller uden navns nævnelse.
m) Xxxxxxx afgørelser truffet i samar- bejdsudvalg til fornyet lokal behand- ling i dette.
n) Træffe beslutning om ydelse af refu- sion til regionen fra Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis, jf. § 6, stk. 6 og § 58, stk. 3.
Beslutninger efter d) og e) kan gennem- føres ved modregning i speciallægens til- godehavende hos regionen.
Stk. 3
Kan der ikke opnås enighed mellem udvalgets medlemmer i klagesager og i spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og gennemførelse, kan sagen af overenskomstens parter indbringes for et voldgiftsråd.
––––––––––
Anmærkning til § 71, stk. 2 d):
Regulering af betalingsmellemværende mel- lem speciallægen og regionen som led i den normale afregningsprocedure, jf. kapitel 9 er ikke en sanktion i henhold til § 71, stk. 2.
§ 72. Voldgiftsråd
Stk. 1
Voldgiftsrådet sammensættes af SSU og en af parterne udpeget uafhængig for- mand.
Stk. 2
I tilfælde af uenighed mellem parterne om udpegning af formand for voldgifts- rådet, udpeges denne af ministeren for sundhed og forebyggelse.
Stk. 3
Udgifterne til rådets virksomhed forde- les ligeligt mellem overenskomstens par- ter.
Stk.4
Ved en sagsbehandling for voldgiftsrådet er sagens parter RLTN og FAS.
Stk. 5
Voldgiftsrådets kendelser er bindende for parterne.
––––––––––
Anmærkning til kapitel XV:
I forbindelse med behandling af sager efter dette kapitel XV finder principperne om partshøring, begrundelse og klagevejledning i forvaltningsloven tilsvarende anvendelse. En speciallæge er som part forpligtet til at give fuld oplysning om alle sagen vedrørende for- hold til den, der har sagen til behandling.
KAPITEL XVI KLAGEREGLER
§ 73. Klagereglernes omfang
Stk. 1
Klagereglerne omfatter regioner, patien- ter og alle overenskomsttilmeldte spe- ciallæger.
Stk. 2
Klagereglerne omfatter de forhold, der er omhandlet i overenskomsten.
Stk. 3
Spørgsmål om overtrædelse af lov om udøvelse af lægegerning, straffelovgiv- ning m.v. omfattes ikke af klagereglerne.
§ 74. Fremsættelse af klager
Stk. 1
Klager fra patienter fremsættes over for regionen, hvor patienten er bosat.
Stk. 2
Klager fra speciallæger fremsættes over for FAS.
Stk. 3
Klager skal fremsættes skriftligt. Alle klager skal fremsættes inden 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til kla- gen, er kommet til klagerens kundskab.
§ 75. Behandling af klager fra patienter
Stk. 1
Klagen forelægges den region, hvor læ- gen har sit konsultationssted.
Stk. 2
Regionen indhenter, for så vidt klagen ikke kan afvises som ubeføjet, en udta- lelse fra den part, der er klaget over, eller afgiver selv en udtalelse til SSU, såfremt det er regionen, der er klaget over.
Stk. 3
Vedrører klagen en speciallæge, indbrin- ges klagen, såfremt regionen ikke mener at kunne afvise den, for samarbejdsud- valget.
Stk. 4
Klager over regionen forelægges for SSU.
§ 76. Lokal dialog
Stk. 1
Det følger af lov om klage og erstat- ningsadgang, at alle patienter skal tilby- des dialog i forbindelse med indgivelse af en klage over en konkret sundheds- faglig behandling eller sundhedsfaglige behandlingsforløb til Patientombuddet.
Stk. 2
Formålet med den lokale dialog er at sikre sig, at patienten er blevet forstået, og muligheden for en klageafbødende løsning er blevet undersøgt. Det opnås som udgangspunkt bedst, hvis den prak- tiserende speciallæge vælger at deltage i den lokale dialog, som tilbydes patienten i forbindelse med patientklager.
§ 77. Behandling af klager fra special- læger
Stk. 1
FAS indhenter, for så vidt klagen ikke kan afvises som ubeføjet, en udtalelse fra den part, der er klaget over, dog for så vidt angår klager over patienter en udta- lelse gennem regionen.
Stk. 2
Vedrører klagen en patient, indbringes klagen, såfremt FAS ikke mener at kun- ne afvise den, for samarbejdsudvalget.
Stk. 3
Vedrører klagen en region, indbringes klagen, såfremt FAS ikke mener at kun- ne afvise den, for SSU.
––––––––––
Anmærkning til § 77, stk. 1:
FAS indhenter ligeledes udtalelse fra den part, der er klaget over, når klagen er indgivet af en speciallæge, der ikke er medlem af FAS.
§ 78. Fællesregler for behandling af kla- ger
Stk. 1
Ved klager, der ikke omfattes af klage- reglerne, skal klageren oplyses herom og vejledes med hensyn til andre klagemu- ligheder.
Stk. 2
Klager kan ikke afgøres ved forhandling med den part, der klages over, og den, der behandler klagen.
Stk. 3
Parterne i klagesager er forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle sagen ved- rørende forhold til den, der har sagen til behandling.
Stk. 4
Klagesager skal behandles som fortro- lige. Offentliggørelse kan kun finde sted efter særlig vedtagelse og skal da ske i ’Ugeskrift for Læger’ og ved meddelel- ser fra RLTN.
Stk. 5
I sager, der behandles efter dette kapitel, er parterne pligtige til at rette sig efter den trufne afgørelse.
§ 79. Afgørelse af klagesager og anke
Stk. 1
Der kan kun træffes afgørelse i klagesa- ger, når der er enighed om afgørelsen i samarbejdsudvalget.
Stk. 2
Er der ikke enighed, indbringes sagen for SSU til afgørelse.
Stk. 3
Afvisning af klager kan inden 6 uger ind- bringes for samarbejdsudvalget.
Stk. 4
Samarbejdsudvalgets afgørelse kan in- den 6 uger af klageren eller af indkla- gede ankes til SSU.
––––––––––
Anmærkning til kapitel XVI:
I forbindelse med behandling af sager efter dette kapitel XVI finder principperne om partshøring, begrundelse og klagevejledning i forvaltningsloven tilsvarende anvendelse.
KAPITEL XVII IKRAFTTRÆDEN
§ 80. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Denne overenskomst træder i kraft den 01-04-2018. Følgende dele af forhand- lingsaftalen træder i kraft allerede d. 15. december 2017:
Ændring i protokollat af 31-03-2011 om genopslag af tutorlægekontrakter samt protokollat af den 02-10-2017 om opfølg- ning på økonomiprotokollatet.
Stk. 2
Overenskomsten kan af begge parter skriftligt opsiges med mindst 3 måneders varsel til ophør den 1. i en måned, dog tidligst den 01-04-2022.
Næste forhandling om ændringer af den- ne overenskomst bør være gennemført til ikrafttræden den 01-04-2022.
Stk. 3
Er der enighed mellem parterne om at ændre enkelte dele af overenskomstens bestemmelser, kan dette ske i overens- komstperioden uden forudgående opsi- gelse.
Stk. 4
Såfremt der ved ændring af lovgivnin- gen om priser eller avancer eller lovgiv- ningen, der regulerer arbejdsmarkedets forhold, gribes ind i honorarfastsættelsen efter overenskomsten, kan overenskom- stens bestemmelser vedrørende honora- rer og honorarregulering kræves taget op til forhandling. Kan parterne ikke blive enige om eventuelle krav vedrørende ændring af overenskomsten, kan over- enskomsten opsiges med 2 måneders varsel til ophør den 1. i en måned, dog tidligst den 01-04-2022.
––––––––––
Anmærkning til § 80, stk. 3:
Parterne er enige om løbende at foretage de nødvendige tilpasninger af overenskomsten i forbindelse med ændringer i den regionale struktur.
København, den 02-10-2017 For RLTN:
Xxxxxx Xxxxxx / Xxxxx Xxxxxxx
For FAS:
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx / Xxxxx Xxxxxxxxx
PROTOKOLLATER
Protokollater vedrørende kapitel II
Protokollat af den 11-10-2001 vedrør- ende udførelse af sygehusopgaver i speciallægepraksis
Parterne er enige om, at regionen kan indgå aftaler med speciallæger om be- handling af patienter, der har ret til ve- derlagsfri behandling efter sundhedslo- vens § 81, og hvor behandlingen midlerti- digt af kapacitetsmæssige grunde udlæg- ges til speciallægepraksis. Sådanne afta- ler er ikke omfattet af overenskomst om speciallægehjælp, medmindre aftalerne indgås i henhold til § 64, stk. 2. Såfremt der ikke foreligger § 64-aftale, forventes aktiviteter forbundet med disse aftaler at ligge uden for de forpligtelser, speciallæ- gen har efter overenskomst om special- lægehjælp. Aftalen skal forelægges det regionale samarbejdsudvalg, der afgiver indstilling til regionen.
Protokollater vedrørende kapitel VII Protokollat af den 31-03-2011 om
E-journal/P-journal
Der findes i dag i form af løsningen E-journal på xxxxxxx.xx et effektivt værktøj til deling af patientinformation fra sygehusvæsenet. Speciallægerne gives adgang til E-journal, således at de her har mulighed for at se relevante syge- husdata på de patienter, de behandler i speciallægepraksis.
Speciallæger kobles med p-journal-pro- jektet på løsningen således, at relevant patientinformation, dvs. alle data som i dag indgår i PLO-XML-formatet på nær (ustrukturerede) journalnotater, er tilgængelig for sundhedsprofessionelle i det øvrige sundhedsvæsen med en rele- vant behandlerrelation til patienten.
For at levere data til p-journal skal spe- ciallæger have et datafangstmodul instal- leret i det elektroniske patientjournal- system, og kode diagnoser i et nærmere aftalt omfang.
Protokollater vedrørende kapitel VIII
Protokollat af den 31-03-2011 om elek- tronisk kommunikation (e-mail-kon- sultation, elektronisk receptfornyelse, elektronisk tidsbestilling, prøvesvar) Der er enighed mellem parterne om, at udgangspunktet er, at speciallægen som en del af praksis’ tilbud skal tilbyde elek- tronisk kommunikation med patienter, der allerede er i behandling hos special- lægen. Der kan dog være særlige patient- grupper eller behandlinger, hvor det ikke er muligt for speciallægen at tilbyde elektronisk kommunikation. Elektronisk kommunikation anvendes under neden- for beskrevne forudsætninger.
Elektronisk kommunikation omhandler følgende emner:
E-mail-konsultation. E-mail-konsulta- tion kan anvendes, når der er tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-ha- stende karakter, som ikke kræver supple- rende spørgsmål fra speciallægens side. En e-mail-konsultation bør kunne gen- nemføres ved ét kort spørgsmål fra pa- tienten og ét kort svar fra speciallægen.
Elektronisk tidsbestilling. Elektronisk tidsbestilling kan anvendes, når der er tale om konkrete behandlinger, hvor både speciallæge og patient er bekendt med den årsag /behandling, der bestilles tid til.
Receptfornyelse. Ved receptfornyelse af fast medicin kan e-mail erstatte en tele- fonisk kontakt. Hvis speciallægen vurde- rer, at der er behov for, at han/hun ser
patienten, må anmodningen om recept- fornyelse via e-mail afvises.
Svar på laboratorieundersøgelser. Svar på laboratorieundersøgelser kan foregå via e-mail. Når patienten har fået taget en urinprøve, blodprøve, celleskrab eller anden prøve, aftales det sædvanligvis, at patienten skal ringe til speciallægen og få oplyst svaret. Hvis patienten ønsker det, kan det i stedet aftales, at svaret sendes pr. e-mail. Et alvorligt svar (eksempelvis alvorlige celleforandringer) bør naturlig- vis ikke afgives pr. e-mail.
Forudsætningerne for anvendelse af e-mail-konsultation er:
• At speciallægen leverer en ydelse af samme faglige kvalitet som ved ydelser, der leveres pr. telefon eller i konsulta- tionen.
• At kommunikationen via e-mail ikke medfører et urimeligt stort tidsforbrug for speciallægen set i forhold til den tid, der anvendes til kommunikation, som foregår pr. telefon eller i konsultatio- nen.
Sikkerhed
Da der er tale om kommunikation med personfølsomme data, er det en forud- sætning for den elektroniske kommuni- kation med patienten, at sikkerheden er orden. Den elektroniske kommunikation med patienten kan således ikke ske via almindelige e-mails, men skal foregå via speciallægens hjemmeside og løsningen skal leveres via speciallægens systemle- verandør, således at sikkerheden sikres.
Tilgængelighed
Det er vigtigt via information på special- lægens hjemmeside at justere patien- ternes forventninger om, hvad e-mail tilbuddet er. Speciallægen informerer i denne forbindelse om forventet svartid.
Såfremt en patient ikke kan forvente speciallægens svar f.eks. på grund af læ- gens ferie og lignende fravær, skal syste- met oplyse patienten herom i forbindelse med anmodningen.
Protokollat af den 31-03-2011 om tutor- lægeordning som ændret ved forhand- lingsaftale af 02-10-2017 (§2 stk. 3)
Der er indgået følgende aftale mellem parterne:
”§ 1. Aftale om tutorlæger
Aftalen vedrører praktiserende special- læger, der af det regionale råd for lægers videreuddannelse, er godkendt som tu- tor for læger under uddannelse til spe- ciallæge, og som i en aftale med det re- gionale råd for lægers videreuddannelse forpligter sig til at fungere på nedenstå- ende vilkår:
§ 2. Tilladelse til at virke som tutorlæge
Stk. 1.
Praktiserende speciallæger kan virke som tutorlæger, når det regionale råd for lægers videreuddannelse har givet tilla- delse. Længden af ophold i speciallæge- praksis vil svare til de til enhver tid gæl- dende bestemmelser i bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger.
Stk. 2
Frekvensen i uddannelsesforløbet skal aftales for en periode af 5 år mellem det regionale råd for lægers videreuddannel- se, tutorlægen og regionen, hvor i praksis er beliggende, ud fra det aktuelle behov.
Stk. 3.
Der indgås en individuel aftale mellem det regionale råd for lægers videreud- dannelse, tutorlægen og den region, hvori tutorlægens praksis er beliggende. RLTN og FAPS udarbejder en standard herfor baseret på nærværende aftale. Den indi- viduelle aftale løber i maksimalt 5 år og
skal indeholde et minimum for antallet af uddannelsespladser i perioden. Aftalen er personlig og kan ikke overdrages ved salg af praksis. Ved aftalens udløb efter 5 år skal hvervet som tutorlæge genopslås.
Et salg af praksis med tutorlægekontrakt skal som udgangspunkt varsles med 6 måneder til det regionale råd for lægers videreuddannelse, således at tutorlæge- kontrakter kan genopslås.
Stk. 4.
Der kan ikke i samme solopraksis samti- dig være mere end én uddannelsessøgen- de læge i 6-månedersforløb. I soloprak- sis, der er etableret som delepraksis, skal alle læger være godkendt som tutorlæger. Antallet af samtidige uddannelseslæger i praksis kan ikke overstige antallet af klassificerede læger i praksis, der opfyl- der betingelserne som tutorlæger.
§ 3. Finansiering
Stk. 1.
Lønudgiften til den uddannelsessøgende læge betales af regionen.
Stk. 2.
Øget omsætning i tutorlægens praksis i den periode, den uddannelsessøgende læge er tilknyttet praksis, tilfalder tutor- lægen, og knækgrænsen forhøjes i det pågældende år med 231.104 kroner/12 (19.259 kroner) (niveau 01-10-2017) i de måneder der har været ansat en uddan- nelsessøgende læge.
Stk. 3.
Speciallægen afholder alle udgifter til etablering af arbejdsplads for uddannel- sessøgende læge.
§ 4. Opbrudte uddannelsesforløb
Stk. 1.
Er et uddannelsesforløb afbrudt pga. barsel eller sygdom, afholder regionen fortsat lønudgiften, når den uddannelses-
søgende læge genoptager et uddannel- sesforløb. Øget omsætning i tutorlægens praksis i den periode, den uddannelsessø- gende læge er tilknyttet praksis, tilfalder i disse tilfælde tutorlægen. Knækgrænsen forhøjes i forhold til i den periode, den uddannelsessøgende læge er tilknyttet praksis med 19.259 kr. per måned (ni- veau 01-10-2017).
Stk. 2.
Det regionale råd for lægers videreud- dannelse tildeler den pågældende tu- torlæge uddannelsessøgende læge med mindst et halvt års varsel.
§ 5. Krav til tutorlægen
Stk. 1
Tutorlægen skal give det regionale råd for lægers videreuddannelse og regio- nen besked, såfremt den uddannelses- søgende læge udebliver eller afbryder uddannelsesforløbet i utide i henhold til gældende regler om håndtering af ”util- fredsstillende uddannelsesforløb”.
Stk. 2.
Tutorlægen har det pædagogiske ansvar for uddannelseslægens uddannelse og deres virke i deres ansættelse, evaluering, indretning af klinikken m.m.
Stk. 3
For at kvalitetssikre at uddannelsesforlø- bet i tutorpraksis kommer omkring den af parterne aftalte bredde og dybde i for- hold til de ydelser, der udføres inden for specialet, skal tutorlægen ved afregning af udførte ydelser markere, hvilke ydel- ser der er udført af den uddannelsessø- gende læge.
Stk. 4.
Instruktionsbeføjelsen i den periode, den uddannelsessøgende læge er i speciallæ- gepraksis, udføres af tutorlægen i over- ensstemmelse med gældende love og overenskomsten om speciallægehjælp.
Tutorlægen er overordnet læge i forhold til den uddannelsessøgende læge såvel i faglig henseende som i henseende til arbejdets tilrettelæggelse og i forhold til patienterne.
Stk. 5.
Speciallægesamarbejdsudvalget er for- pligtet til at orientere det regionale råd for lægers videreuddannelse, såfremt det finder, at der er praktiserende spe- ciallæger, hvis praksisforhold er så afvi- gende fra det sædvanlige, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de har uddannelses- søgende læge. Tutorlægen skal orienteres herom og kan inden seks uger klage til speciallægesamarbejdsudvalget, såfremt lægen ikke finder, at samarbejdsudval- gets begrundelse er rimelig.
§ 6. Forsikring
Stk. 1.
I den periode, hvor det er tutorpraksis, der tilrettelægger arbejdet for den ud- dannelsessøgende læge, er tutorpraksis at betragte som arbejdsgiver efter lov- givningen og må tegne de fornødne for- sikringer.
Stk. 2.
Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er delt i to forsikringer – en ulykkesdel og en erhvervsdel. Tutorpraksis er såle- des forpligtet til at tegne de fornødne arbejdsskadeforsikringer, der dækker si- tuationer, hvor den uddannelsessøgende læge kommer til skade under arbejdet. Derudover skal tutorpraksis tegne en ansvarsforsikring, der dækker skader som den uddannelsessøgende læge forår- sager (tingskader og de skader, der ikke er dækket af patientforsikringsordnin- gen dvs. behandlingsskader under 10.000 kroner). Skader som følge af fejlbehand- ling over 10.000 kroner er dækket af pa- tientforsikringsordningen.
§ 7. Ikrafttræden
Stk.1.
Aftalen træder i kraft den 01-05-2011 og følger herefter overenskomstens opsigel- sesvarsel.
Stk. 2
Parterne har aftalt, at der laves en midt- vejsevaluering for at sikre, at aftalen vir- ker efter hensigten. Såfremt det viser sig, at der ikke er indgået de forventede afta- ler med tutorlægerne, kan aftalen opsiges af en af parterne. Allerede indgåede afta- ler om at fungere som tutorlæger fortsæt- ter i den aftalte periode.”
Protokollat af den 09-10-2004 om vej- ledning om anvendelse af klinikperso- nale
Der er enighed mellem parterne om, at det er formålet med bestemmelsen om anvendelse af klinikpersonale, at special- lægernes kapacitet til at varetage kerne- ydelser i praksis øges.
Ved udførelse af konsultationsydelser, telefonkonsultationer, tillægs- og sær- ydelser efter speciallægeoverenskomsten kan klinikpersonale selvstændigt udføre visse undersøgelser og behandlinger, råd og vejledning, uden at opgaverne skal forudgås eller efterfølges af en direkte lægelig kontakt. Det er en forudsætning, at de speciallægelige kerneydelser udfø- res af speciallægen. I tvivlstilfælde afgør Moderniseringsudvalget, hvad der kan betegnes som speciallægelige kerneydel- ser.
Det er endvidere en forudsætning, at de foretagne undersøgelser og behandlin- ger ligger inden for overenskomstens ydelser, og de honoreres i givet fald på samme måde, som hvis de udføres af spe- ciallægen. Klinikpersonalet kan levere ydelser i konsultationslokalet.
En konsultation ved klinikpersonale skal af patienten opleves som led i et sam- menhængende forløb med høj faglig kva- litet. Patienten skal opleve god service, og praksisdriften skal rationaliseres.
Øget brug af klinikpersonale består i, at klinikpersonalet på foranledning af spe- ciallægen udfører en række undersøgel- ser og behandlinger, som ikke i den kon- krete situation nødvendiggør special- lægens medvirken. Som hovedregel vil speciallægens tilstedeværelse i klinikken være påkrævet, men der kan også gives eksempler på, at dette ikke er tilfældet. Inden for intern medicin (kardiologi) kan f.eks. nævnes Holter-monitorering (automatisk såvel som manuel ana- lyse), 24-timers blodtryksmonitorering og døgnpulsoxymetri. Inden for otolo- gien kan f.eks. nævnes monitorering af søvnapnø og stemmeanalyse. Der er her- med kun givet eksempler fra et par spe- cialer og ikke forsøgt opstillet en udtøm- mende liste.
Receptfornyelse er i modsætning hertil ikke et selvstændigt kompetenceområde for klinikpersonale, og det anbefales, at den enkelte praksis udarbejder en skrift- lig instruks vedrørende procedurer for receptfornyelse.
Det er ligeledes en forudsætning, at de undersøgelser og behandlinger, som ud- føres af klinikpersonale, foregår på spe- ciallægens ansvar, og at det er speciallæ- gen, der ordinerer indsatsen i forhold til den enkelte patient.
Det er endvidere speciallægens ansvar, at det pågældende klinikpersonale har den fornødne fagkundskab til at udføre ydelserne og herunder har modtaget den fornødne undervisning.
Det forudsættes, at den enkelte praksis udarbejder retningslinjer for klinikper-
sonalets udførelse af undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af special- lægeoverenskomsten.
Protokollat af 28-04-2011 vedr. vejled- ning om uddelegering af arbejde til kli- nikpersonale i speciallægepraksis
FAPS og RLTN har vedtaget følgende regler for uddelegering af overenskom- stens ydelser til klinikpersonale:
Det fremgår af overenskomstens § 48 og det tilhørende protokollat af 09-10-2004 vedrørende vejledning om anvendelse af klinikpersonale, at der i speciallæge- praksis kan uddelegeres opgaver til kli- nikpersonalet, men at speciallægelige kerneydelser altid skal foretages af spe- ciallægen.
Der er således grænser for, hvilke ydelser den praktiserende speciallæge kan udde- legere til sit hjælpepersonale i henhold til Overenskomst om Speciallægehjælp, og mulighederne for uddelegering er uden tvivl mere begrænsede end de lovgiv- ningsmæssige rammer, som er gældende uden for overenskomstens område. Med andre ord er der flere ydelser, som kan uddelegeres til hjælpepersonale i syge- hus- end i praksisregi.
Speciallægelige kerneydelser - som ikke kan uddelegeres til personale - er ydelser som/hvor:
• Kræver høj faglig viden inden for diag- nostik, indikation og behandling-/ordi- nation
• Nødvendiggør løbende vurdering af behandlingen under ydelsen
• Uddelegeringen i sig selv kan medføre øget skadevirkning på patientens hel- bred
Ydelser, der kan (men ikke skal) leveres af en anden end speciallægen selv. Disse ydelser er karakteriseret ved:
• At kunne gennemføres med høj kvali- tet efter instruks og oplæring
• Ikke at stille særlige krav om evner til diagnostik og indikation
• At uddelegeringen i sig selv ikke har yderligere konsekvenser for patientens helbred.
Det er parternes holdning, at hovedpar- ten af ydelserne inden for de enkelte spe- cialer bør være kerneydelser, og det vil altid være speciallægen, som diagnostice- rer og iværksætter behandling af patien- ten ved den første konsultation.
Det er af stor betydning for sektorens omdømme og kvalitetssikring, at det både er og af patienten opleves, at det er speciallægen selv, der udfører behand- lingen. Uddelegering bør kun finde sted, når det både er og af patienten opleves som et supplement til den lægelige be- handling.
Det er for eksempel parternes vurdering, at operative indgreb – udover ubetyde- lige vorter - betragtes som kerneydelser. Det er endvidere parternes holdning, at ønsker om højere grad af uddelegering kun kan realiseres uden for ydernum- mersystemets rammer.
Tvivl, om hvorvidt en ydelse har karak- ter af en kerneydelse, afgøres af overens- komstens parter.
Protokollater vedrørende Kapitel X
Protokollat af den 01-04-2018 om øko- nomisk ramme
Nærværende protokollat træder i kraft d. 01-04-2018. Første protokollatår gælder perioden 01-04-2018 til 31-03-2019.
Principperne fra det hidtidige økonomi- protokollat videreføres med nedenstå- ende ændringer.
Den økonomiske ramme inden for spe- ciallægehjælp er kr. 3.200.915.189 (niveau
1. oktober 2017). Der er heraf reserveret 10 mio. kr., som FAPS kan vælge at ud- løse til brug for modernisering. Rammen tillægges endvidere den 1. april 2018 19,3 millioner kroner til anvendelse i forbin- delse med moderniseringer (niveau 01. oktober 2017).
FAPS beslutter, hvordan modernise- ringsmidlerne anvendes inden for de enkelte moderniseringer, og herunder fordeling på de enkelte specialer.
Rammen omfatter alle overenskomstre- laterede ydelser. Udgifter vedr. §§ 64 og 65 er ikke inkluderet i rammen. Rammen tillægges løn- og prisregulering af hono- rarerne i henhold til overenskomstens bestemmelser herom.
Den fremadrettede regulering af ram- men sker fortsat efter de hidtidige prin- cipper, der løbende er fastlagt ved aftale mellem parterne.
I helt særlige tilfælde kan der mellem de centrale parter aftales en korrektion af rammen. Det kan eksempelvis skyldes større strukturelle beslutninger samt æn- dringer som følge af lovgivningen.
Udgiftsudviklingen inden for overens- komstens område følges af parterne gen- nem kvartalsvise opgørelser.
Hvis de årlige udgifter til speciallæge- hjælp overstiger den aftalte ramme, er parterne enige om, at der med virkning fra den førstkommende regulering efter opgørelsen foreligger, sker en nedsæt- telse af honorarerne. Nedsættelse af ho- norarerne skal svare til forskellen mel- lem den aftalte økonomiske ramme og de faktiske udgifter, men kan dog højst udgøre 2,5%.
1. protokollatår dækker perioden 01-04- 2018 til 31-03-2019. Første mulige modreg- ning kan ske i reguleringen den 01-10-2019. Honorarnedsættelsen skal ske for det speciale eller de specialer, som har over- skredet rammen for de specifikke specia- ler. Specialernes ramme er fastsat efter de samme principper, som den samlede økonomiske ramme.
Når rammeoverskridelsen er indhentet, tilbageføres det eller de pågældende spe- cialer til det honorar, som de ville have opnået, hvis der ikke var blevet foretaget en nedsættelse af honorarerne.
I en situation hvor den økonomiske ram- me er overskredet, og psykiatrispecialet samtidig i protokollatåret har leveret mere end 22.200 1. konsultationer, inklu- sive antallet af afregnede patienter via § 66-aftaler, vil den samlede ramme blive tilført merøkonomi svarende til værdien af den konstaterede meraktivitet ud over dette antal 1. konsultationer.
Der er ikke fastsat nogen økonomisk ramme efter 31. marts 2022.
Nedre omsætningsgrænse og knækgræn- ser reguleres fortsat efter den gældende reguleringsordning i § 50.
Protokollat af den 02-10-2017 om op- følgning på økonomiprotokollatet Råderummet i den offentlige økonomi er begrænset. Det er derfor afgørende, at af- talen understøtter styring af økonomien på området, og giver den enkelte region sikkerhed for den årlige aftaleøkono- mi. Derfor er der aftalt en fast økono- misk ramme for speciallægesektoren, jf. ”Protokollat af den 02-10-2017 om øko- nomisk ramme”, som gælder kollektivt for praktiserende speciallæger og inde- holder automatiske mekanismer til sik- ring af, at rammen overholdes. De prakti- serende speciallæger vil inden for denne
ramme skulle varetage deres opgaver og prioritere deres indsatser, således at res- sourcerne udnyttes bedst muligt til at sik- re borgerne lægeydelser af høj kvalitet. RLTN foretager månedsvise opgørel- ser2 af det aktuelle udgiftsniveau for de praktiserende speciallæger set i forhold til den aftalte økonomiske ramme såvel samlet som fordelt på de enkelte specia- ler. Både regionerne som myndighed og FAPS som organisation kan give løben- de information og vejledning til de prak- tiserende speciallæger om det aktuelle udgiftsniveau set i forhold til den øko- nomiske ramme såvel samlet som fordelt på de enkelte specialer, samt i forhold til økonomien knyttet til moderniseringer. Parterne er enige om, at både regioner og FAPS har et aktivt medansvar for at levere information og vejledning med henblik på at bistå med at sikre, at akti- viteten holder sig inden for det fastlagte loft.
Der er i økonomiprotokollatet taget højde for den ekstraordinære situation, at den aftalte økonomiske ramme over- skrides. I dette tilfælde vil overskridelsen blive modregnet i speciallægernes hono- rar, jfr. protokollatets nærmere bestem- melser. Modregningsadgangen er en se- kundær mekanisme, der anvendes i den situation, hvor regionernes udgifter til speciallægehjælp i aftaleperioden ellers ville overstige den aftalte økonomiske ramme.
Protokollat af den 31-03-2011 om om- kostnings- og indtjeningsundersøgelse
Parterne er enige om at gennemføre en omkostnings- og indtjeningsundersøgel- se af ydelser i speciallægepraksis.
2 De løbende opgørelser foretages efter samme metode, som er anvendt i forbindelse med udmelding af status på økonomirammen i FAPS- nyt i perioden 2015-2017
Formålet med undersøgelsen er at med- virke til at skabe gennemsigtighed i an- vendelsen af offentlige midler på special- lægeområdet, herunder at få mulighed for indsigt i priskalkulationen for spe- ciallægelige ydelser i praksissektoren, mulighed for sammenligning af priskal- kulationer i hospitalsvæsenet for tilsva- rende ydelser, samt mulighed for sam- menligning af priskalkulationer mellem de forskellige specialer.
Formålet med undersøgelsen er endvi- dere at give synlighed angående indtje- ningspotentialet for speciallæger, der kan bidrage positivt i rekrutteringshen- seende til speciallægeområdet i fremti- den og synliggøre, om den gennemsnitli- ge indtjening er konkurrencedygtig med alternativ ansættelse som f.eks. overlæge på et sygehus.
Omkostnings- og indtjeningsundersøgel- sen baseres bl.a. på de regnskabsop- lysninger, som revisoren har påtegnet. Undersøgelsen er alene relateret til de for speciallægeoverenskomsten relaterede ydelser, mens indkomst ved anden virk- somhed er undersøgelsen uvedkommende.
Desuden vil der efter aftale mellem par- terne kunne forekomme spørgsmål, som speciallægen skal besvare. Det kan f.eks. være nogle af de spørgsmål, som FAS i øv- rigt stiller sine medlemmer, eller det kan være spørgsmål, som vil kunne supplere det samlede billede af praksissektoren. Der er enighed om, at den enkelte special- læge skal angive sit gennemsnitlige, ugent- lige timeforbrug til den aktivitet, der er omfattet af speciallægeoverenskomsten.
Undersøgelsen foretages på baggrund af oplysninger fra alle fuldtidspraktise- rende speciallæger. Undersøgelsen blev første gang udført i 2010 for året 2008, og gennemføres herefter én gang i hver overenskomstperiode.
Undersøgelsen gennemføres af FAS eller eventuelt ved eksternt konsulentfirma. RLTN deltager i udformning af undersø- gelsens design - herunder udarbejdelse af spørgeskema til brug for undersøgel- sen m.m. Dette med henblik på at sikre, at der foretages en retvisende deling af omkostninger i speciallægepraksis, som afspejler, at nogle af udgifterne (f.eks. husleje og løn til klinikpersonale) kan være både overenskomstrelateret og re- lateret til anden virksomhed.
Finansieringen af undersøgelsen fore- tages ved træk på Fonden for Faglig Udvikling i Speciallægepraksis’ formue og dækker herunder udgiften til spørge- skema med revisorpåtegning.
Når resultatet af undersøgelsen forelig- ger, drøfter overenskomstens parter, om det giver anledning til at prioritere mid- ler i moderniseringspulje og/eller nye midler ved overenskomstforhandlinger til udvalgte specialer.
Gennemførelsen af ovennævnte under- søgelse vil ikke i sig selv medføre ændre- de vilkår for praktiserende speciallæger, idet vilkår og honorering som hidtil afta- les mellem overenskomstens parter. Det er endvidere forudsat, at undersøgelsen ikke skal kunne offentliggøres på per- sonniveau, men speciale for speciale.
Protokollater vedrørende kapitel XI
Protokollat af 02-10-2017 om ny model for kontrolstatistik
Der er aftalt en ny model for kontrolsta- tistik. Formålet med dette protokollat er at forklare baggrunden for ændringerne og hvordan de nye regler er tænkt ad- ministreret. Det fulde regelsæt findes i overenskomstens bestemmelser i kapit- let ”Kontrolbestemmelser.”
De nye regler for behandling af kontrol- statistik vil blive taget i brug når praksys. dk er rullet ud i regionerne. Dog tidligst første gang i forbindelse med opfølgning for kalenderåret 2018.
Modellen for den nye kontrolstatistik på speciallægeområdet kommer bl.a. til at ændre sig ved, at det overordnede udvæl- gelseskriterie fremadrettet vil være den gennemsnitlige udgift pr. patient med et procenttillæg.
Det betyder, at de speciallæger, der af- viger med 25 % eller mere i udgift pr. patient i forhold til samtlige speciallæger under ét inden for samme praksistype og speciale i regionen eller på landsplan i forhold til gennemsnittet, skal udvælges til kontrol, medmindre regionen ved, at der er nogle forhold for speciallægen som gør det velbegrundet, at speciallæ- gen afviger.
Modellen, der i det overordnede udvæl- gelseskriterie tager udgangspunkt i ud- giften pr. patient, skal som hidtil følges op af en kvalificering af årsagen til afvi- gelsen og om denne er acceptabel eller ikke. Denne kvalificering forudsætter, at speciallægen og regionen har det bedst mulige materiale at kvalificere årsagen ud fra og at dette er så gennemsigtigt for begge parter som muligt. Derfor le- veres der elektronisk, sammen med den nye kontrolstatistik, opgørelser vedr. frekvens 1 og 2. Opgørelserne kan også hjælpe samarbejdsudvalget med at vur- dere speciallægens høringssvar.
Disse opgørelser vil være bilag i forlæn- gelse af den nye kontrolstatistik, hvor udtagelseskriteriet er den samlede ud- gift pr. patient i praksis. Det, der tæller i forhold til udtagelse til kontrol, vil som nævnt være den gennemsnitlige udgift pr. patient i praksis.
Frekvens 1 tager udgangspunkt i ”ydel- sen”. Der foretages således en måling baseret på, hvor mange gange en speci- fik ydelse er givet i en speciallægeprak- sis inden for kontrolåret, sammenholdt med den pågældende speciallæges sam- lede antal patienter. Dette sammenlignes med antallet af gange ydelsen er brugt i specialet sammenholdt med det totale antal patienter inden for specialet. Ved brug af frekvens 1-kontrol gives der så- ledes et billede af, hvor benyttet en given ydelse er hos en speciallæge, og om spe- ciallægen generelt benytter ydelsen i et væsentligt højere omfang end lands- og regionsgennemsnittet.
Frekvens 2 tager udgangspunkt i ”pa- tienten”. Her ses på, hvor mange gange en specifik ydelse gennemsnitligt gives til samme patient. Ved brug af frekvens 2 kan det således konstateres, om der – for de patienter, der modtager en given ydel- se – forefindes et højt forbrug af ydelsen sammenlignet med lands- og regionsgen- nemsnittet. Et udsving i kontrolstatistik- ken vil således vise sig, såfremt en eller få patienter modtager et meget stort an- tal af én og samme ydelse, hvorimod der ikke vil kunne ses et udsving, hvis et stort antal patienter modtager en ydelse, hvis ydelsen blot ikke gives adskillige gange til samme patient.
Der ændres ikke ved den eksisterende undersøgelsesproces, der fortsætter som hidtil. Dette indebærer, at der skal fore- tages en konkret vurdering af de enkelte speciallæger.
Overenskomstens bestemmelser kom- bineret med den proces, der allerede i dag er i regionerne, sikrer at relevante forhold inddrages i beslutningen om, hvorvidt der skal føres en kontrolstati- stiksag. Drøftelserne vedr. forskellige forklaringer og forholds betydning vil fortsat foregå med inddragelse af de ek-
sisterende fælles kontrolstatistikudvalg. Der kan som led i undersøgelsesproces- sen indhentes en faglig vurdering fra formanden for speciallægeorganisatio- nen inden for det pågældende speciale3 og/eller fagligt råd. Følgende materiale i anonymiseret stand kan af regionen fremsendes til brug for afgivelsen af vur- dering: regionens høringsbrev, special- lægens høringssvar samt speciallægens kontrolstatistik inkl. bilag.
Hvis undersøgelsesprocessen fører frem til, at samarbejdsudvalget ikke finder det afvigende ydelsesmønster rimeligt be- grundet, skal speciallægen gøres bekendt med forholdet, og samarbejdsudvalget har adgang til:
a) at tildele en speciallæge en advarsel el- ler udtale misbilligelse, eller
b) at fastsætte en højestegrænse for den gennemsnitlige udgift pr. patient i praksis eller den gennemsnitlige ud- gift for en eller flere ydelser, i forhold til lands- eller regionsgennemsnittet inden for samme speciale, med et pro- centtillæg.
Ved fastsættelse af procenttillæggets størrelse i forbindelse med en højeste- grænse inddrager samarbejdsudvalget relevante forhold4. Der skal som mini-
3 I tilfælde af grenspecialisering indhentes den fag- lige vurdering fra et medlem af speciallægeorganisa- tionens bestyrelse, som tilhører det relevante grenspe- ciale
4 Relevante forhold kan eksempelvis være, om der er tale om et speciale med få speciallæger, om special- lægen har særlige kompetencer, om der eksisterer en
grenopdeling inden for specialet eller om speciallægen varetager subspecialiserede behandlinger inden for specialet eller om geografiske forhold medfører at speciallægen varetager flere typer behandlinger end gennemsnittet. Populationerne inden for de enkelte specialer på speciallægeområdet er små sammenlignet med andre praksisområder, hvilket kan indebære at regionale og nationale gennemsnitsudgifter varierer mere fra år til år. Subspecialisering kan indebære, at kun en andel af speciallægerne varetager omkostnings- tunge behandlinger. Flere specialer er grenopdelte.
mum tildeles en margin til afvigelse på 25 % i forhold til lands- eller regionsgen- nemsnittet. Hvis der pålægges en høje- stegrænse på den gennemsnitlige udgift pr. patient i praksis, må dette ikke være til hinder for, at guidelines og nationale kliniske retningslinjer kan overholdes.
Pålagte højestegrænser administreres årligt. Der udarbejdes årligt fra højeste- grænsens ikrafttrædelse en årsopgørelse for de ydelser, der er omfattet af special- lægens højestegrænse, sammenholdt med lands- eller regionsgennemsnittet5 for samme ydelser i samme år. Hvis det på baggrund af årsopgørelsen kan konsta- teres, at højestegrænsen er overskredet, orienteres speciallægen herom, og regio- nen modregner differencen i speciallæ- gens sædvanlige honorartilgodehavende.
Protokollater vedrørende kapitel XII
Protokollat af 02-10-2017 om faglig mo- dernisering
Parterne er enige om at prioritere det fortsatte arbejde med modernisering af speciallægepraksis. Den seneste revision fra OK2014 har vist sig relevant for den faglige modernisering af de specialer, som har været igennem en modernise- ringsproces.
Parterne har i fællesskab evalueret på konceptet fra gennemførelse af moder- niseringer ved OK2014, og har på den baggrund aftalt en række justeringer med henblik på, at der fremover fortsat kan gennemføres en hurtig og smidig moderniseringsproces.
Formålet med modernisering
Generelt er det ønskeligt, at ydelsesbe- skrivelserne afspejler den løbende, fag- lige udvikling, der sker på sundhedsom-
5 Afhængig af, hvilket gennemsnit højestegrænsen er fastsat i forhold til.
rådet. Derudover skal speciallægepraksis kunne løse den opgave, der efterspørges af regionerne. Speciallægepraksis skal med andre ord ses i en sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. Det er et led i en modernisering at gennemgå eksisterende faglige arbejdsgange og i muligt omfang tilvejebringe faglige og teknologiske effektiviseringer, herunder også om eksisterende ydelser er overflø- dige, om nye ydelser skal indføres, eller om størrelsen af honorarer er passende.
Parterne har aftalt, at der i overens- komstperioden årligt gennemføres 2 moderniseringer, dog således at der som hovedregel ikke moderniseres i året, hvor overenskomsten udløber. Det til- stræbes, at der færdigforhandles en mo- dernisering per løbende 6. måned. Der afsættes 3 måneder til arbejdsgruppens arbejde, og de efterfølgende 3 måne- der anvendes herefter til at opnå god- kendelse af moderniseringsrapporten i Moderniseringsudvalget og efterføl- gende gennemføre økonomiforhandling mellem parterne.
Kommissorium
Det er vigtigt, at der allerede inden på- begyndelsen af en modernisering er klar- hed over, hvilke ønsker regionerne og speciallægerne har til indholdet af den kommende modernisering, således at der kan ske en forventningsafstemning og koordinering af de to parters ønsker til moderniseringen.
Dette skal konkret komme til udtryk i, at Moderniseringsudvalget før igangsæt- ning af en modernisering udarbejder et kommissorium til arbejdsgruppen med tydelig målbeskrivelse og angivelse af konkrete behov, der skal opfyldes. Det vedtagne kommissorium skal opfattes som et mandat fra de respektive baglan- de til at arbejde videre med modernise- ringen efter den angivne retning.
Arbejdsgruppens opgaver
Fra arbejdsgruppen starter sit arbej- de er der 3 måneder til at færdiggøre en rapport, der skal forelægges for Moderniseringsudvalget. Det er afgø- rende for parterne, at arbejdsgruppen overholder den fastsatte tidsramme, så- ledes at alle igangsatte moderniseringer skal være økonomiforhandlet inden for 6 måneder fra arbejdsgruppen starter sit arbejde.
Arbejdsgruppen skal komme med for- slag til, hvilke typer ydelser (tillægsydel- ser, særydelser, rammeydelser mm.), der følger af det faglige forslag til moderni- sering. Arbejdsgruppen skal være sig be- vidst, at ændring af eksisterende ydelser eller forslag om nye ydelser skal være realistiske under hensyn til de generelle økonomiske forhold, således at der ska- bes en sammenhæng mellem faglighed og økonomi.
Arbejdsgruppen skal endvidere forhol- de sig til specialets andre ydelser med henblik på at vurdere, om de fortsat er relevante og/eller om der er sket en tek- nologisk eller faglig udvikling eller andre forhold, der medfører en økonomisk ef- fektiviseringsgevinst.
Derudover skal arbejdsgruppen udar- bejde forslag til relevante valideringer for specialet, som ydelserne herefter vil blive omfattet af.
Godkendelse af moderniseringsrappor- ten
Det er Moderniseringsudvalget, som skal godkende arbejdsgruppens modernise- ringsrapport, som forelægges udvalget umiddelbart efter periodens udløb. Ved behov for yderligere afklaring af faglige spørgsmål, kan Moderniseringsudvalget indhente input fra arbejdsgruppen. Parterne er enige om, at afklaringen skal være tilvejebragt inden for 4 uger
fra tidspunktet for afholdelse af møde i Moderniseringsudvalget.
Økonomiforhandling
Når moderniseringsrapporten er god- kendt af Moderniseringsudvalget, skal parterne forhandle økonomien for mo- derniseringen. Det er i den forbindelse væsentligt, at parterne får det bedst mu- lige overblik over økonomien for hele specialet. Herunder eksempelvis den økonomi, som indgår i alle de enkelte ydelser, der er i specialet. Herved sik- res der mest mulig gennemsigtighed for økonomien for hele specialet og de bedst mulige forudsætninger for at gennemføre økonomiforhandlingen. Det vil ligeledes være en del af økonomiforhandlingen at forholde sig til specialets eventuelle re- kvisitionsordning samt hvorvidt udgifter til lægemidler evt. kan indgå i relevante honorarer. Økonomiforhandlingen skal være tilendebragt senest 6 måneder fra arbejdsgruppens start.
Afklarende kurs for moderniseringen fra start:
Parterne finder, at det vil minimere de faglige diskussioner i arbejdsgruppen, hvis der allerede inden påbegyndelsen af en modernisering er klarhed over, hvilke ønsker regionerne og speciallægerne har til indholdet af den kommende moderni- sering, således at der kan ske en forvent- ningsafstemning og koordinering af de to parters ønsker til moderniseringen.
Dette skal konkret komme til udtryk i, at Moderniseringsudvalget før igangsæt- ning af en modernisering udarbejder et kommissorium til arbejdsgruppen med tydelig målbeskrivelse og angivelse af konkrete behov, der skal opfyldes. Det vedtagne kommissorium skal opfattes som et mandat fra de respektive baglan- de til at arbejde videre med modernise- ringen efter den angivne retning.
Løbende implementering af nationale kli- niske retningslinjer
Det er væsentligt, at der sideløbende med moderniseringerne sættes fokus på løbende implementering af nationale kliniske retningslinjer. Det er derfor af- talt, at hvis speciallæger eller regioner vurderer, at der er behov for at foretage ændringer i de eksisterende ydelsesbe- skrivelser for de enkelte specialer, fordi de kliniske retningslinjer ikke er tilstræk- keligt afspejlet i ydelsesbeskrivelserne, henledes Moderniseringsudvalgets op- mærksomhed herpå.
Der er udarbejdet et kommissorium for Moderniseringsudvalget og en skabelon for gennemførelse af moderniseringer.
Parterne er herudover enige om, at de specialer, der moderniseres i løbet af perioden, hver frigiver permanent en produktivitetsgevinst på 4 % af specia- lets samlede omsætning ekskl. § 64 og 65 aftaler. Gevinsten anvendes som led i moderniseringen til yderligere aktivitet inden for de pågældende specialer.
Hvis moderniseringer mod forventning ikke skulle frigive dette, vil der – med- mindre andet aftales – ske en reduktion af pågældende speciales honorarer, som modsvarer den manglende realisering af produktivitetskravet. Rammen berøres ikke heraf.
Det er forudsat, at produktivitetsgevin- sterne ved moderniseringer frigøres i an- det, tredje og fjerde overenskomstår. Der er ikke krav om, at der frigøres produkti- vitetsgevinst i det første overenskomstår.
Protokollat af 02-10-2017
KOMMISSORIUM FOR MODERNISERINGSUDVALGET PÅ SPECIALLÆGEOMRÅDET
Moderniseringsudvalget er nedsat i hen- hold til Overenskomst om speciallæge- hjælp af 1. april 2018. Heraf fremgår det, at der med henblik på at understøtte den faglige udvikling, kvalitet og imple- mentering af gældende regler herunder nationale kliniske retningslinjer i spe- ciallægepraksis nedsættes et rådgivende udvalg kaldet ”Moderniseringsudvalget på Speciallægeområdet”.
Udvalget skal løbende analysere og bely- se faglige områder inden for speciallæge- hjælp til brug for overenskomstens par- ter. Målet med faglig modernisering er at fremme faglig udvikling, kvalitetssikring samt holde specialerne ajour i forhold til gældende regler herunder nationale kliniske retningslinjer. Disse tiltag un- derstøtter efterfølgende akkreditering i henhold til den gældende kvalitetsmodel.
Udvalgets sammensætning
Udvalget består af 5 medlemmer udpeget af RLTN - heraf en formand - samt 5 med- lemmer udpeget af FAPS’ bestyrelse - her- af en næstformand. Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen anmodes om at ud- pege 1 medlem hver til udvalget. Ved be- handling af specialespecifikke spørgsmål kan der indkaldes eksperter til møderne. Udvalget betjenes af sekretariaterne for RLTN og FAS.
Udvalgets opgaver og kompetence Moderniseringsudvalget udarbejder en plan for eget arbejde gældende for et år ad gangen.
Planen indeholder dels aftalte møder og dels overvejelser om kommende moder- niseringer.
For at tilvejebringe de bedste betingelser for et vellykket moderniseringsforløb er det vigtigt, at der allokeres tilstrækkelige ressourcer, hvorfor der alene opstartes en modernisering ad gangen.
Moderniseringsudvalget kan på eget ini- tiativ eller efter anmodning fra parterne analysere og belyse faglige områder med henblik på at levere ydelser af høj kvali- tet i speciallægepraksis.
Dette vil oftest ske ved moderniseringer af de enkelte specialer.
Moderniseringsudvalget kan komme med andre forslag til parterne om ind- satsområder.
Udvalget nedsætter arbejdsgrupperne og skal til disse udarbejde et kommis- sorium, hvor rammerne skitseres i form af tydelig målbeskrivelse og angivelse af konkrete behov, der forsøges opfyldt.
Moderniseringsudvalget skal godkende rapporterne fra arbejdsgrupperne, og kan komme med bemærkninger, som indar- bejdes, før rapporten økonomiforhand- les mellem overenskomstens parter. Ved behov for yderligere afklaring af faglige spørgsmål, kan Moderniseringsudvalget indhente input fra arbejdsgruppen. Parterne er enige om, at afklaringen skal være tilvejebragt inden for 4 uger fra tidspunktet for afholdelse af møde i Moderniseringsudvalget.
Arbejdsgruppen
Deltagerne i arbejdsgruppen udpeges af henholdsvis Danske Regioner og FAS, og gruppen arbejder i henhold til skabe- lonen for moderniseringer. Alle moder- niseringer skal gennemføres inden for en tidsramme på tre måneder – regnet fra arbejdsgruppens start. Såfremt rapporten ikke foreligger efter 3 måneder, forelæg- ges dette parternes forhandlingsudvalg.
Arbejdsgruppen får af Moderniserings- udvalget et kommissorium, hvoraf det fremgår, hvilken type modernisering der er tale om, tydelig målbeskrivelse og an- givelse af konkrete behov, der skal løses.
Øvrige arbejdsgrupper
Andre arbejdsgrupper kan nedsættes fx på baggrund af ønsket om optagelse af nye ydelser, ændring af eksisterende ydelser eller bortfald af ydelser, fx som konsekvens af ny national klinisk ret- ningslinje eller ændret/nyt lovgrundlag.
Arbejdsgruppen skal inddrage følgende i rapporten:
• Behov for ydelse(r)
• Udfyldelse af gældende ydelsesskabelon
• Organisatoriske aspekter, herunder arbejdsdeling og opgavefordeling mel- lem praksissektor og sygehussektoren samt mellem speciallægepraksis og al- men praksis.
Bilag til protokollaterne vedrørende mo- dernisering:
Revideret skabelon for gennemførelse af modernisering
Der bliver nedsat en arbejdsgruppe med de ønskede repræsentanter fra re- gionerne samt de ønskede repræsentan- ter fra FAPS. Arbejdsgruppen betjenes af sekretariaterne for RLTN og FAS. Arbejdsgruppen varsles med tre måne- der inden første møde i arbejdsgruppen og oplyses samtidig om hvilken mø- derække, der er for moderniseringen. Arbejdsgruppen har tre måneder fra op- start til der skal foreligge en rapport til Moderniseringsudvalget. De komprime- rede forløb bevirker, at det tidsmæssigt er mere overskueligt og sikrer fremdrift i moderniseringsprocessen.
Herudover modtager arbejdsgruppen et kommissorium fra Moderniserings- udvalget med tydelig målbeskrivelse og konkrete behov, der forsøges opfyldt.
En modernisering betyder, at et helt ydel- seskatalog for et speciale gennemgås af ar- bejdsgruppen. Gennemgangen er en faglig opdatering af ydelsesbeskrivelserne, samt en beskrivelse af specialets udvikling.
Skabelonen skal blandt andet sikre, at alle relevante emner drøftes i forbin- delse med den faglige gennemgang af et speciale, samt at man opnår en nogen- lunde sammenlignelig analyse af de en- kelte specialer. Skabelonen er en vejled- ning til de elementer, der bør indgå i en modernisering. Arbejdsgruppen afslut- ter med en moderniseringsrapport, som forelægges Moderniseringsudvalget. Kun de relevante afsnit fra skabelonen skal beskrives i den afsluttende rapport. Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at sammenskrive nogle af de nedenstående afsnit i skabelonen.
Arbejdsgruppens rapport skal omkring følgende emner:
• Indledning og baggrund
• Resumé af moderniseringen
• Beskrivelse af specialet
• Uddannelse
• Kvalitet
• Overenskomstmæssige forhold
• Ydelsesbeskrivelser
• Forslag til valideringer for ydelserne i specialet
• Afslutning
Indledning og baggrund
Indledningen bør indeholde en beskri- velse af, hvorfor specialet moderniseres. Er der f.eks. sket relevant teknologisk udvikling, der ændrer i omkostningerne til ydelserne? Er der ændringer i opgave- fordelingen, opgaveglidning fra/til spe- ciallægepraksis/sygehusene/almen prak- sis – eller til hjælpepersonale? Er der sket lovændringer, der har betydning for specialet? Nye udmeldinger/retningslin- jer fra Sundhedsstyrelsen. Er der foræl- dede ydelser, der skal slettes eller lægges ind under andre ydelser?
Resumé
Det skal indeholde en kort gennemgang af rapporten og en opsamling af de nye tiltag, som arbejdsgruppen foreslår. Det kan for eksempel være tiltag, som ikke er direkte beskrevet i ydelseskataloget. For eksempel ændret henvisningsret, brug af anæstesiologisk bistand m.m. Desuden skal det konkret beskrives, hvis der er forslag til ændringer i sammensætningen af ydelser. Resuméet kan eventuelt skri- ves sammen med indledningen.
Beskrivelse af specialet
Det skal kort beskrives, hvordan specia- let har udviklet sig i sammenhæng med det øvrige sundhedsområde. Det kan for eksempel være en beskrivelse af henvis- ningsmønstre og opgaveglidning til og fra speciallægepraksis. Det bør ligeledes beskrives, hvis der er nogle særlige ud- viklingstendenser, der gør sig gældende. Hvor bevæger specialet sig hen og, hvor- dan er rekrutteringsmulighederne?
Afsnittet redegør for kapaciteten i spe- cialet og fordelingen i de enkelte regio- ner.
Afsnittet kan eventuelt indeholde en be- skrivelse af den fysiske og organisatori- ske struktur i praksis, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende for specia-
let. Det kan for eksempel være en over- ordnet arbejdsgangsbeskrivelse samt beskrivelse af brugen af klinikpersonale. Desuden kan der være en beskrivelse af det standardudstyr, der anses som mini- mum i en praksis i det pågældende spe- ciale og eventuelle krav til arbejdsmiljø.
Der kan ligeledes indgå en beskrivelse af de fremtidige behov for nyt apparatur. Desuden kan der indgå en beskrivelse af tiltag, der teknologisk kan øge samar- bejdsmuligheden med det øvrige sund- hedsvæsen eller effektivisere disse sam- arbejdsflader/arbejdsgange. Som en fast del af moderniseringen skal det under- søges, om der er sundhedsopgaver, hvor telemedicinske løsninger eventuelt kan anvendes, herunder om en telemedicinsk løsning eventuelt kan indhente effektivi- seringsgevinster, og om det vil medføre bedre tilbud til patienterne.
Det skal ligeledes indgå, hvis den tek- nologiske udvikling gør visse ydelser overflødige, billigere eller nemmere. Et andet vigtigt element i moderniserings- arbejdet er, at alle ydelser i specialet skal gennemgås med henblik på, at finde ef- fektiviseringsgevinster.
Afsnittet skal indeholde en beskrivelse af, hvordan det pågældende speciale arbejder sammen med det øvrige sund- hedsvæsen (almen praksis, sygehuse, ambulatorier, andre praksisområder og specialer, det kommunale område osv.) Speciallægepraksis har flere berø- ringsflader med det øvrige sundheds- væsen. Beskrivelsen kan for eksempel tage udgangspunkt i sammenhængende patientforløb og det øgede behov for samarbejde, som det medfører. Det kan også beskrives, hvis der er mulighed for mere effektivt samarbejde eller, hvis der er mulighed for at undgå dobbeltunder- søgelser og lignende. Arbejdsgruppens anbefalinger skal være relevante og øn-
skelige i forhold til den generelle udvik- ling af speciallægepraksis og i forhold til specialets samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.
Dette afsnit kan evt. også indeholde overvejelser om patientens rolle og res- sourcer i en behandling eller et forløb.
Moderniseringen skal medtage anbefa- linger fra Sundhedsstyrelsens speciale- vejledning samt implementere gældende nationale kliniske retningslinjer, såfremt det ikke er sket.
Efteruddannelse
Afsnittet bør beskrive den faglige ud- dannelsesprofil, som speciallæger inden for specialet gennemgår og de efterud- dannelsesområder, som er relevante for specialets udvikling. Desuden kan det være relevant at overveje, om special- lægepraksis indgår/vil kunne indgå i spe- ciallægeuddannelsen.
Kvalitet og service i praksis
Af Bilag 1 fremgår de elementer, som er af generisk karakter for kvalitet og ser- vice i speciallægepraksis. Bilagets tekst skal være dynamisk. Teksten skal revi- deres, når det er relevant og indgå i den afsluttende rapport. Øvrige elementer vedr. kvalitet og services, som er specifik- ke for det pågældende speciale, der mo- derniseres skal ligeledes fremgå af rap- porten. Der kan være forskel på, om det giver mest mening at beskrive forhold i indledningen eller i de enkelte ydelses- beskrivelser.
Arbejdet med kvalitetsudvikling i spe- ciallægepraksis er vigtigt for at sikre, at patienterne modtager relevant og sikker udredning og behandling af høj kvalitet. Målet er at give patienten den rigtige be- handling første gang og dermed undgå re-operationer, fejlmedicinering og gen- indlæggelser.
Kvaliteten i speciallægepraksis skal ses i sammenhæng med det øvrige sundheds- væsen, og kvalitetsarbejdet skal derfor afspejle de rammer og temaer, der ar- bejdes med inden for sundhedsvæsenet i øvrigt.
Overenskomstmæssige forhold inden for specialet
Der er flere forhold i overenskomsten, som spiller ind på speciallægepraksis ud over ydelser. Disse forhold skal be- skrives i dette afsnit, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende for specia- let. Det kan for eksempel være forhold vedrørende anvendelsen af § 64-, § 65-, og/eller § 66-aftaler, honorarstrukturer, rekvisition eller andet.
I forbindelse med modernisering er det også muligt at stille forslag om ændret henvisningsret for speciallæger.
Sammenhængen mellem faglighed og økonomi
Arbejdsgruppen er forpligtet til at fore- slå, hvilke typer ydelser, der følger af det faglige forslag til modernisering (eksem- pelvis konsultation eller tillægsydelser). Arbejdsgruppen skal være sig bevidst, at ændring af eksisterende ydelser eller forslag om nye ydelse skal være realisti- ske under hensyn til de generelle øko- nomiske forhold. Det er ikke arbejds- gruppens opgave at fremkomme med forslag til honorarstørrelser. Honorarer fastsættes ved overenskomstparternes økonomiforhandling. Det er en del af ar- bejdsgruppens opgave at forholde sig til specialets andre ydelser med henblik på at vurdere, om de fortsat er relevante og/ eller om der er sket en teknologisk eller faglig udvikling eller andre forhold, der medfører en økonomisk effektiviserings- gevinst. Effektiviseringsgevinster kan fi- nansiere ønsker om nye tiltag inden for specialet.
Ydelsesbeskrivelse
Efter de indledende tekstafsnit kommer alle ydelsesbeskrivelser i en skabelon. Se Bilag 2, som er en skabelon for de ele- menter en ydelsesbeskrivelse skal inde- holde.
Alle eksisterende ydelser skal gennem- gås for at sikre, at beskrivelse af behand- lingsmetode m.m. er opdateret i forhold til nationale kliniske vejledninger, refe- renceprogrammer, guidelines osv. Det skal ligeledes sikre, at ydelsen/behand- lingen fortsat skal løses i praksis. Forslag til nye ydelser skal indeholde henvisnin- ger til tiltag, der kan være nødvendige forud for behandling samt en gennem- gang af, hvilke ydelser en given behand- ling i øvrigt er forbundet med (dvs. der kan være behov for at beskrive forløbet af en sammenhængende behandling, når det indebærer flere ydelser/behandlin- ger). Arbejdsgruppen skal beskrive kva- litetskrav og kvalitetsmonitorering.
På alle ydelsesbeskrivelser skal der an- gives, hvilken type ydelse der foreslås, fx konsultation eller tillægsydelse.
Rapporten, der sendes til Modernise- ringsudvalget, bør være vedhæftet et økonomisk overblik over specialets akti- vitet og bruttohonorar.
Der kan som beskrevet være forskel på, om det giver mest mening at beskrive forhold i indledningen til modernise- ringsrapporten eller under hver enkelt ydelsesbeskrivelse. Hvis der er generelle forhold vedr. et emne, der gør sig gælden- de for alle ydelser, så kan det overvejes at beskrive dette i indledningen fremfor at gentage det i hver enkelt ydelsesbe- skrivelse.
Valideringsskema for ydelserne i specialet Arbejdsgruppen skal i forbindelse med moderniseringen have fokus på at kom-
me med forslag til relevante valideringer for alle ydelserne i specialet. Det kan blandt andet være stillingtagen til, hvilke ydelser der ikke kan kombineres med hinanden, og hvor mange gange en be- stemt ydelse kan tages.
Afslutning af arbejdsgruppen
En modernisering indebærer altså, at et helt ydelseskatalog for et spe- ciale gennemgås af arbejdsgruppen. Gennemgangen fører til et samlet forslag til specialets fremtidige ydelseskatalog, som indeholder en faglig opdatering af ydelsesbeskrivelserne.
Når arbejdsgruppen har afsluttet sit ar- bejde med en rapport, så deltager to læge- faglige repræsentanter – en fra FAPS og en sygehusrepræsentant fra arbejdsgrup- pen – i et møde i Moderniseringsudvalget. Det giver arbejdsgruppen mulighed for at præsentere moderniseringen over for udvalget, og det giver udvalget mulighed for at stille opklarende spørgsmål, inden rapporten godkendes.
Efter godkendelse i Moderniseringsud- valget sendes rapporten frem til over- enskomstparterne med henblik på øko- nomiforhandling. Hvis overenskomst- parternes behandling fører til ændringer
– for eksempel afviste ydelsesbeskrivel- ser - skal rapporten tilrettes, inden den offentliggøres.
Efter endt økonomiforhandling orien- teres Moderniseringsudvalget på først kommende møde om den endelige mo- derniseringsrapport samt de fastsatte honorarer.
BILAG 1:
Teksten fra dette bilag skal indgå i den afsluttende moderniseringsrapport. Teksten skal opdateres, når det er rele- vant.
Kvalitet og service i speciallægepraksis
Arbejdet med kvalitetsudvikling i spe- ciallægepraksis er vigtigt for at sikre, at patienterne modtager relevant og sikker udredning og behandling af høj kvalitet. Målet er at give patienten den rigtige be- handling første gang og dermed undgå re-operationer, fejlmedicinering og gen- indlæggelser.
Kvalitetsarbejdet skal understøtte en kontinuerlig og hensigtsmæssig faglig udvikling i speciallægepraksis. Det sker med henblik på at fastholde høj kvali- tet i de enkelte ydelser og sikre, at an- vendelse af nye udrednings- og behand- lingsmetoder samt ny teknologi løbende implementeres i speciallægepraksis. Det indebærer, at der er fokus på de praktise- rende speciallægers muligheder for at til- egne sig nye kompetencer gennem efter- og videreuddannelse. Hertil kommer, at der i forbindelse med at implementere nye metoder og teknologi skal være en faglig afklaring af, om der skal stilles sær- lige krav og i givet fald hvilke. Det vil være specifikt for hvert enkelt speciale.
Kvaliteten i speciallægepraksis skal ses i sammenhæng med det øvrige sundheds- væsen, og kvalitetsarbejdet skal derfor afspejle de rammer og temaer, der arbej- des med i sundhedsvæsenet i øvrigt.
Speciallæger i speciallægepraksis er i henhold til overenskomsten pr. 01-04- 2015 akkrediteret efter den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Formålet her- med er blandt andet, at speciallægeprak- sis arbejder systematisk og udviklings- orienteret med metoder til egenkontrol og vurdering af behov for kvalitetsfor-
bedrende tiltag. Endvidere arbejdes med inddragelse af patienternes oplevelser ved brug af patientrapporterede oplys- ninger (PRO).
Kvalitetsarbejdet sætter fokus på, at ud- redning og behandling så vidt muligt skal bygge på evidens. Derfor arbejder spe- ciallægepraksis ud fra den til enhver tid eksisterende relevante evidens, og prak- tiserende speciallæger er således forplig- tet til at følge relevante nationale klini- ske retningslinjer, referenceprogrammer, faglige guidelines etc. Det indebærer, at praktiserende speciallæger også skal rap- portere til relevante godkendte nationa- le kliniske databaser.
Hvor der ikke er evidens, kan der skabes en fælles best practice (faglig konsen- sus) for speciallægepraksis. Dette skabes eksempelvis via udvikling af kliniske indikatorer og faglig monitorering, der medvirker til at skabe evidens for syg- domsområder og patientgrupper, som i særlig grad er dominerende i speciallæ- gepraksis inden for de enkelte specialer. I udarbejdelsen af de kliniske indikato- rer vil relevante videnskabelige selska- ber, faglige organisationer og regionerne medvirke i det omfang, de ønsker.
BILAG 2:
Skabelon for ydelsesbeskrivelse
Ydelse | Navn på ydelse. |
Ny/eksisterende | Ny/eksisterende og hvilken type. |
Målgruppe/indikation | Beskrivelse af målgruppe og eventuel særlig indikation. |
Undersøgelse/behandling | Undersøgelsen/behandlingen beskrives. Der redegøres for særlig patientinformation og eventu- elle særlige opmærksomhedspunkter ved undersøgelsen/ behandlingen. |
Særlige forhold | Fx ydelsen udføres og tolkes af speciallægen. |
Apparatur | Oplyse om, hvilket apparatur der er nødvendigt. |
Uddannelsesbehov | Oplyse om særligt uddannelsesbehov for speciallæge eller klinikpersonale. |
Klinikpersonale | Om klinikpersonale er påkrævet. |
Utensiler | Oplys om utensiler fx antibiotika, sprøjter, kanyler, en- gangsmundstykke til lungefunktion. |
Kvalitetssikring | Henvise til nationale kliniske retningslinjer, guide- lines, referenceprogrammer for specifikbehandling. Udtrykkeligt skrive, at behandlingen udføres i overens- stemmelse med fx rekommandationer fra Danske aller- gologisk selskab og DPS, som foreligger i klinikken og er kendt af behandler og klinikpersonale. Når national database findes, indberettes der til denne. Der kan anføres et specifikt antal ydelser der skal ud- føres om året. |
Patientinformation | Relevant information. |
Protokollat af 02-10-2017 om 2. runde af akkreditering i speciallægepraksis
Arbejdsgruppe
Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal revidere Den Danske Kvalitetsmodel for speciallægepraksis. Gruppen består af repræsentanter fra FAPS, Danske Regioner, regionerne, IKAS og eKVIS. Gruppen skal revidere standardsæt- tet samt konceptet for surveybesøg. Udgangspunktet er, at der kun er behov for mindre justeringer i selve standard- sættet.
Arbejdsgruppen skal endvidere vurdere varigheden af surveybesøgene. I det nu-
værende koncept er afsat fire timer, men et kortere besøg kan, efter en nærmere vurdering, være tilstrækkeligt.
Endelig skal det beskrives, hvordan ak- kreditering af anæstesiologer, der ikke har egen klinik, kan foregå på en hen- sigtsmæssig måde.
Arbejdsgruppen nedsættes, så arbejdet kan påbegyndes i januar 2018. Gruppen skal have færdiggjort arbejdet inden 1. juli 2018, så det kan godkendes af par- terne og være klar til implementering pr.
1. oktober 2018.
Surveybesøg gennemføres af IKAS i peri- oden fra 1. april 2019 til 31. oktober 2021.
Introduktion, vejledning og erfagrupper eKVIS understøtter introduktion og vejledning i akkrediteringen til de prak- tiserende speciallæger. Alle nynedsatte speciallæger skal tilbydes kursus i akkre- diteringen.
Information samles på eKVIS’ hjemme- side og på akkrediteringssitet, som stilles til rådighed som dokumenthåndterings- system for de praktiserende speciallæger i lighed med tidligere.
Der opfordres til, at de praktiserende speciallæger deltager i erfagrupper, som udgangspunkt for en faglig dialog om kvalitetsarbejdet. Der tilbydes vejled- ning ved eKVIS i erfagrupper etableret i de forskellige specialer.
Protokollat af 02-10-2017 om udvikling af ny kvalitetsmodel i speciallægepraksis
Der nedsættes i perioden en arbejds- gruppe, der skal udvikle den fremtidige model for kvalitetsarbejdet i speciallæ- gepraksis under hensyntagen til, at der er en glidende overgang fra det eksisteren- de til en ny model uden slip i grundlaget for kvalitetsarbejdet. Arbejdsgruppen skal være sammensat af repræsentanter fra Danske Regioner, regionerne, FAPS og eKVIS.
Arbejdet i gruppen påbegyndes i pe- rioden, formentlig når arbejdet i grup- pen omkring revidering af standarder til 2. akkrediteringsrunde er afsluttet. Arbejdsgruppen skal have afsluttet ar- bejdet således, at godkendelse af parter- ne og efterfølgende forberedelse af im- plementering kan ske inden næste runde af overenskomstforhandlinger.
I gruppens arbejde kan bl.a. indgå over- vejelser om, hvordan erfaringerne fra det hidtidige arbejde kan nyttiggøres og vi- dereføres i relevant omfang. Endvidere
hvordan speciallægepraksis fremadrettet kan bidrage til opfyldelse af de 8 natio- nale kvalitetsmål.
Protokollater vedrørende kapitel XV
Protokollat af 02-10-2017 om udnyttelse af kapaciteten i speciallægepraksis
Parterne er enige om at skabe en lettere adgang til at indgå lokale aftaler om regi- onernes råderet over kapacitet i special- lægepraksis – de såkaldte § 66-aftaler. I dette protokollat præciseres, hvilke for- hold der skal være til stede, før råderet- ten kan effektueres, således at § 66-afta- ler fremover kan indgås og iværksættes hurtigt og smidigt.
Det faglige indhold i § 66-aftalen defi- neres af regionen med konsultation af grupper af praktiserende speciallæger in- den for samme speciale. Det vil ofte være en fordel, hvis der på møder mellem re- gionen og FAPS-regionalt deltager fag- personer fra såvel sygehusside som fra speciallægepraksis.
Det kan endvidere være en fordel, hvis der fra start fastlægges en tidsplan, fx 3 måneder, som skal have til formål at fremme en hurtig aftaleindgåelse, eller der forsøges udarbejdet en plan for ar- bejdsgangen ved udarbejdelse af en § 66-aftale. Her kunne nedenstående ele- menter overvejes.
Forslag til arbejdsgang ved udarbej- delse af § 66-aftaler:
• Parterne udpeger faglige ressource- personer, der deltager i møderne
• Parterne fastlægger en mødekaden- ce
• Parterne aftaler en deadline for fær- diggørelse af forhandlingsaftalen
Undtagelsesvis – hvor eksempelvis fag- lige eller geografiske årsager begrunder dette – kan en § 66-aftale omfatte én enkelt speciallæge. En § 66 aftale kan benyttes til såvel eksisterende overens- komstydelser samt andre, nye ydelser. Nuværende § 64- og § 65 aftaler kan ikke konverteres til § 66-aftaler.
Regionen indestår for, at den enkelte speciallæge sikres uændret omsætning inden for den friholdte kapacitet. Der påhviler både speciallæge og region en initiativpligt, såfremt den aftalte frihold- te kapacitet ikke benyttes i henhold til aftalen.
FAPS har i forhandlingerne udtrykt for- ståelse for, at der kan være situationer, hvor en region i forbindelse med en § 66-aftale må adskille udredning og be- handling. FAPS gør dog opmærksom på, at speciallægeopgaver, der omfatter hele forløbet, normalt giver den bedste kvali- tet og de bedste patientforløb.
En § 66-aftale skal i relevant omfang omfatte følgende:
• Stillingtagen til, hvilke speciallægeop- gaver6, der skal løses. Det skal fremgå, om de praktiserende speciallæger ale- ne får udlagt udrednings- og diagnosti- ceringsopgaven, henholdsvis alene be- handlingsopgaven - eller om opgaven omfatter både udredning, diagnostice- ring og behandling7.
6 Fx ikke sygeplejerskeopgaver. Disse kan eventuelt aftales i en § 64-aftale.
7 I tilfælde, hvor de praktiserende speciallæger alene får udlagt behandlingsopgaven, skal en speciallæge i sygehusregi, inden for det givne speciale, have stillet diagnosen. Den udredning og diagnosticering, der er sket i sygehusregi, lægges til grund for behandlingen i speciallægens praksis. Dog skal den praktiserende spe- ciallæge altid, inden behandlingen påbegyndes, have mulighed for at sikre sig, at diagnosen er korrekt, og at den foreslåede behandling er relevant.
• En beskrivelse af, hvad speciallægen skal levere, fx svarende til den skabe- lon for ydelsesbeskrivelser, der benyt- tes ved moderniseringer. Herunder kan regionen stille krav til dokumentation og kvalitet i lighed med §§ 64- og 65-af- taler.
• Hvilke patientdata (operationelle og komprimerede faglige informationer), der skal følge med patienten ved sek- torovergange, dvs. til og fra speciallæ- gepraksis. Det forudsættes, at al kom- munikation foregår elektronisk.
• Regionen indestår for, at den enkelte speciallæge sikres uændret omsætning inden for den friholdte kapacitet. Der påhviler både speciallæge og region en initiativpligt, såfremt den aftalt frihold- te kapacitet ikke benyttes i henhold til aftalen.
• En rimelig frist for ikrafttræden, som gør det muligt for speciallægen at ind- passe de patienter, der omfattes af § 66-aftalen, i sin kalender.
Honorering for de af § 66-aftalen omfat- tede opgaver aftales mellem regionen og FAPS-regionalt.
Henvisning af patienter under § 66:
Der er mellem parterne enighed om, at det er op til den enkelte region at plan- lægge visitation af de patienter, der om- fattes af råderetten. Det er vigtigt, at visi- tation ikke er tidskrævende eller bureau- kratisk for speciallægerne.
Protokollat af 02-10-2017 om regioner- nes mulighed for at bruge speciallæge- praksis i den samlede opgaveløsning
Overenskomsten om speciallægehjælp rummer flere muligheder for at kunne indtænke og bruge speciallægepraksis
i den samlede regionale opgaveløsning ved behandling af patienter på hoved- funktionsniveau.
Formålet med dette protokollat er at præsentere overenskomstens mulighe- der, som kan anvendes af regioner, der ønsker at udlægge sygehusbehandlinger på hovedfunktionsniveau til speciallæge- praksis.
Aftaleformer
Nedenstående aftaleformer kan anven- des, hvis det drejer sig om udlægning af opgaver, som vil kunne løses inden for den eksisterende speciallægekapacitet. Dette kan ske varigt eller midlertidigt.
1) Overenskomstaftale, herunder mo- derniseringer
Ydelser, der er aftalt i overenskom- sten, gælder landsdækkende inden for det pågældende speciale. Der forelig- ger ydelsesbeskrivelser udarbejdet af fagpersoner fra sygehus- og speciallæ- geside, og der er aftalt honorar. Nye ydelser kommer ind i sortimentet, når de enkelte specialer løbende moder- niseres. Med modernisering menes, at et speciale gennemgås både fagligt, økonomisk og organisatorisk, herun- der specialets samspil med resten af sundhedssektoren, og hvilke opgaver det skal varetage.
2) § 65 aftale (rammeaftale)
Det karakteristiske ved en § 65 aftale (også kaldet rammeaftale) er, at afta- len først kommer til at gælde efter be- slutning i den enkelte region, men ram- meaftalen er indgået centralt. På sam- me måde som for overenskomstydel- ser, foreligger der ydelsesbeskrivelser, udarbejdet af fagpersoner fra sygehus- og speciallægeside, og der er aftalt honorar. Nye rammeydelser kommer traditionelt ind i sortimentet, når de
enkelte specialer løbende moderni- seres, men der er principielt intet til hinder for at indgå en rammeaftale løsrevet fra moderniseringsprocessen. Den økonomi, der udløses af en ram- meaftale, ligger uden for speciallæge- sektorens økonomiramme.
3) § 66 aftale
En § 66 aftale (også kaldet en råde- rumsaftale eller 80/20 aftale) indgås mellem den enkelte region og FAPS- regionalt. § 66 aftaler giver regionen mulighed for at udnytte op til 20 pro- cent af speciallægernes kapacitet til de af regionen definerede opgaver. Regionen indestår for, at den enkelte speciallæge sikres uændret omsætning inden for den friholdte kapacitet. Den økonomi, der udløses af en § 66 aftale, ligger inden for speciallægesektorens økonomiramme.
4) § 64 aftale
En § 64 aftale indgås regionalt, i visse tilfælde suppleret med central god- kendelse. Den økonomi, der udløses af en § 64 aftale, ligger uden for spe- ciallægesektorens økonomiramme.
5) Protokollat af 11-10-2001 vedrørende udførelse af sygehusopgaver i special- lægepraksis
Regionen kan indgå aftaler med spe- ciallæger om behandling af patienter, hvor behandlingen midlertidigt af ka- pacitetsmæssige grunde udlægges til speciallægepraksis. Aktiviteten ligger uden for overenskomst om speciallæ- gehjælp.
Udvidelse af speciallægekapaciteten Hvis der er behov for at udvide kapaci- teten inden for et speciale, kan dette ske enten varigt eller midlertidigt.
En varig udvidelse af antallet af special- læger sker ved, at regionen udløser et
eller flere ydernumre efter den frem- gangsmåde, som er beskrevet i overens- komsten.
Herudover indeholder overenskomsten flere muligheder for en midlertidig udvi- delse af speciallægekapaciteten:
1) Tidsbegrænset ekstra kapacitet Samarbejdsudvalget kan for en perio- de på maksimalt 10 år tildele en eksi- sterende speciallæge en ekstra kapaci- tet. Ved udløbet af tidsbegrænsningen bortfalder den ekstra kapacitet uden godtgørelse. Betingelserne er i deres helhed beskrevet i § 16.
2) Satellitpraksis
Samarbejdsudvalget kan for en perio- de på maksimalt 10 år give en special- læge tilladelse til at etablere en satel- litpraksis. Ved udløbet af tidsbegræns- ningen bortfalder satellitpraksis uden godtgørelse. Betingelserne er i deres helhed beskrevet i § 17.
3) Ydernummer på licens
Der er i visse tilfælde mulighed for i en periode på maksimalt 10 år at ud- stede ydernummer på licens, dvs. uden mulighed for videresalg. Muligheden kan anvendes, når kommune og/el- ler region stiller klinik til rådighed for speciallægen. Speciallægen driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betaler til regio- nen et nærmere aftalt administrati- onsbidrag efter de konkrete omstæn- digheder. Ved udløbet af tidsbegræns- ningen bortfalder satellitpraksis uden godtgørelse. Betingelserne er i deres helhed beskrevet i § 19.
SPECIEL DEL
KAPITEL 1 GENERELLE
LABORATORIEUNDERSØGELSER
§ 1. Honorering af laboratorieundersø- gelser
Stk.1
De nedenfor anførte laboratorieundersø- gelser, henholdsvis udtagning af prøver, honoreres, når de udføres i speciallægens praksis. Honoraret er pr. udført enhed 13,18 kr. (niveau 01-10-2017). Enhedstal og -takst kan ændres efter forhandling mellem overenskomstens parter.
Nr. Antal enheder
hver prøve | 1 | |
7136 | B-glukose (ved andet end stix) | 4 |
7139 | For blodprøvetagning og/eller | |
elektrokardiografi i hjemmet | ||
beregnes ekstra | 6 | |
7151 | U-methylketon | 1 |
7152 | F-blod | 1 |
7153 | U-hæmoglobin | 1 |
7154 | Pt-kapillærblødning | 1 |
7155 | Pt-elektrokardiografi: 3 ekstre- | |
mitetsafledninger | 6 | |
7156 | Pt-elektrokardiografi: 3 ekstre- | |
mitetsafledninger + 3 prækordial- | ||
afledninger | 9 | |
7157 | Fpt-ventrikelsekret | 2 |
7158 | U-bilirubiner | 1 |
7159 | B-glukose (ved stix) | 1 |
7160 | U-glukose | 1 |
7161 | Sekret - gonokokker (sekrettag- | |
ning + mikroskopi) | 2 | |
7162 | Sekret - gonokokker (indsendelse | |
af prøver til dyrkning, ekspedi- | ||
tionsgebyr) | 1 | |
7165 | U-hormonalanalyse | |
(ekspeditionsgebyr) | 1 | |
7103 For blodprøvetagning til serolo- giske undersøgelser på serumin- stituttet og centrallaboratorier beregnes i ekspeditionsgebyr for
7166 | B-hæmoglobin | 2 |
7167 | Pt-kapillærresistens | 3 |
7168 | S-creatininium | 5 |
7169 | U-mikroskopi | 3 |
7170 | Orm. Ormeled i fæces | 1 |
7171 | F-parasitter og -parasitæg | 6 |
7172 | Analafskrab – oxyurisæg | 2 |
7173 | Oscillometri (2 ekstr.) | 6 |
7174 | Oscillometri (4 ekstr.) | 10 |
7175 | U-svangerskabsreaktion | |
(immunologisk) | 3 | |
7176 | U-protein | 1 |
7177 | B-sedimentationsreaktion | 2 |
7178 | Sekret - trichomonas vaginalis | |
(mikroskopi) | 2 | |
7179 | U-bakterier (tælling ved | |
dyrkning) | 3 | |
7180 | Urinprøvetagning, steril | 4 |
7181 | S-carbamid (urinstof) | 3 |
7182 | U-urobilin | 3 |
7183 | Lunger – vitalkapacitet | 3 |
7184 | B-differentialtælling | 6 |
7185 | B-erytrocytter, volumenfraktion | |
(hæmatokrit) | 1 | |
7186 | B-leukocytter (tælling) | 1 |
7187 | S-rheumatoid arthritis test (rat) | 3 |
7188 | B-trombocytter (tælling) | 3 |
7189 | U-bakterier (dyrkning og | |
Resistensbestemmelse) | 12 | |
7190 | U-hæmoglobin, -glukose, | |
-methylketon og -protein | ||
ved samme stix | 1 |
Stk. 2
Ud over de i stk. 1 listede laboratorie- ydelser fremgår under hvert speciale aftalt honorering for relevante laborato- rieydelser udført i speciallægens praksis.
––––––––––
Anmærkning til § 1, stk 1:
Speciallæger i dermato-venerologi samt øjen- og ørelæger kan ikke udføre ydelser efter denne bestemmelse.
KAPITEL 2 ANÆSTESIOLOGI SPECIALE 01
Honorarer er angivet i niveau 1. oktober 2017.
§ 1. Honorering
Stk. 1
Anæstesiologi efter denne overens- komst omfatter behandling af smerte- tilstande, jf. stk. 2, og anæstesibistand til ørelæger, jf. stk. 3, A, samt anæstesibi- stand til øjenlæger, jf. stk. 3, B.
Stk. 2
Behandling af smertetilstande
Nr. Kr.
0110 | 1. Konsultation | 613,29 |
0112 | Udvidet 1. konsultation, | |
Smertebehandling | 882,97 | |
0120 | 2. konsultation | 306,64 |
0130 | Senere konsultation | 149,39 |
0105 | E-mail konsultation | 72,57 |
0201 | Telefonkonsultation | 74,70 |
0205 | Telefonisk rådgivning til | |
praktiserende læge | 306,65 | |
2161 | Tillæg for rekvirering af | |
tolkebistand | 113,90 | |
2261 | Tillæg til konsultation med | |
tolk | 123,23 | |
2264 | Xxxxxx til konsultation med | |
døvetolk | 101,93 |
Ved anæstesiologisk bistand til ørelæger og øjenlæger
Nr. Kr.
2265 Tillæg til konsultation
med tolk 123,23
Tillægsydelser Gruppe II
Nr. Kr.
2620 | Triggerpunktsblokade | 50,46 |
2622 | Ledningsblokade/- | |
nerveblokader | 70,77 | |
2623 | Manipulationsbehandling | 100,91 |
2624 Akupunktur 93,39
2625 Transkutan nervestimulation 70,77 2626 Injektion i bursae, senenære
strukturer og led 70,77
Gruppe III
Nr. Kr.
2631 | Sympaticusblokader | |
(cervikale) | 149,39 | |
2635 | Injektioner i epidural- | |
rummet | 227,05 | |
2637 | Paravertebral blokade | 117,61 |
Stk. 3
Særydelser
A. Anæstesiologisk bistand til ørelæger
Nr. | Kr. | |
3021 | Kortvarig anæstesi med | |
maske, op til 15 min. | 794,12 | |
3022 | Anæstesi med intubation | |
eller Larynxmaske i | ||
mindre end 30 min. | 1463,20 | |
3023 | Anæstesi med intubation | |
eller Larynxmaske i | ||
30-60 min. | 2382,35 | |
3024 | Anæstesi med intubation | |
eller Larynxmaske i | ||
61-120 min | 4764,69 | |
3025 | Anæstesi med intubation | |
eller Larynxmaske i mere | ||
end 120 min. | 7147,04 |
B. Anæstesiologisk bistand til øjenlæger Nr. Kr.
3020 Anæstesiologisk bistand
til øjenlæger 794,12
Stk. 4
Rammeydelse
Nr. Kr.
5010 Anlæggelse af epidural-
kateter 1529,41
Stk. 5
Tillægsydelse, overenskomstens gene- relle del § 43
Nr. Kr.
1401 Besøg 478,66
1101 Kørselstillæg for tidsforbrug ved besøg
(pr. påbegyndt km.) 12,61 9001 Kørselsgodtgørelse indtil
20.000 km. 4,06
––––––––––
Anmærkning til § 1:
Konsultationshonorar ydes ikke samtidig med honorar for særydelse. Tillægsydelser ho- noreres enten som tillæg til konsultation eller som tillæg til særydelse.
––––––––––
Anmærkning til § 1, stk. 3
Det fremgår af bestemmelserne om øjenlæ- gehjælp, kapitel 16, og ørelægehjælp, kapitel 17, at det af øjen- eller ørelægens regning skal fremgå i forbindelse med hvilken operation, der er ydet anæstesiologisk bistand.
Anæstesiologisk bistand til øjen- eller ørelæ- ger rekvireres direkte af øjen- eller ørelægen uden henvisning fra patientens alment prak- tiserende læge.
––––––––––
Anmærkning til § 1, stk. 3A:
Som en del af aftalen er listet de typer af ind- greb, hvortil en ørelæge kan anvende de nye anæstesiydelser. Det er alene ørelægerne, der på nuværende tidspunkt kan anvende de nye typer af anæstesiydelser, idet andre specialers brug af disse ydelser kræver, at der indgås af- tale herom mellem RLTN og FAS. Listen ses som bilag til kapitel 2 Anæstesiologi.
§ 2. Rekvisition
Stk. 1
Ved behandling af såvel gruppe 1- som gruppe 2-sikrede kan rekvireres anæste- tika. Anæstetika til universel bedøvelse kan rekvireres på regionens regning i forbindelse med anæstesiologisk bistand i øjen- eller ørelægepraksis.
Stk. 2
Til brug ved injektionsbehandling af så- vel gruppe 1- som gruppe 2-sikrede kan rekvireres steroider.
Stk. 3
Der henvises i øvrigt til kapitel VI i overenskomstens generelle del.
§ 3. Limitering
Der er ikke fastsat særlige bestemmel- ser. Der henvises til overenskomstens generelle del, § 22.
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvis- ning
Der er ikke fastsat særlige bestemmel- ser. Der henvises til overenskomstens generelle del, § 23.
§ 5. Analogisering
Der kan ikke analogiseres.
Bilag: Gruppering af diverse ørelægeindgreb hvortil der alene kan rekvireres anæste- siydelserne 3021-3025:
Indgreb Ydelsesnummer Ørelægehjælp | Ydelsesnummer Anæstesiologi |
A. Ører Fjernelse af ørepolypper 3006 +/- 3106 | 3021 |
Tubulation af trommehinde 3009 +/- 3109 | 3021 |
Paracentese 3022 +/- 3122 | 3021 |
Myringoplastik med rispapir 3023 +/- 3123 | 3021 |
Myringoplastik med frit transplantat 3024 | 3023 |
Myringoplastik med frit transplantat bilat. 3024 + 3124 | 3024 |
Mellemøreoperation med tympanoplastik 3025 | 3024 |
Mellemøreoperation med tympanoplastik bilat. 3025 + 3125 | 3025 |
Mellemøreoperation m. tympanoplastik og mastoidektomi 3026 | 3024 |
Suturfjernelse 3050 | 3021 |
Mechebehandling af betændelse i øregang 3051 | 3021 |
Oprensning af radikalkavitet 3052 | 2322 |
Oprensning af radikalkavitet bilat. 3052 | 3023 |
Fjernelse af fremmedlegeme 3053 | 3022 |
Fjernelse af fremmedlegeme bilat. 3053 | 3023 |
Operation for stritøre 5001 | 3023 |
Operation for stritøre bilat. 5001 + 5101 | 3024 |
B. Næse Punktur af kæbehulen 3001 +/- 3101 | 3022 |
Kaustisk behandling af næsen 3002 +/- 3102 | 3021 |
Fjernelse af slimpolypper i næsen 3004 | 3022 |
Fjernelse af slimpolypper i næsen bilat. 3004 + 3104 | 3023 |
Fjernelse af adenoide vegetationer 3005 | 3022 |
Sinoskopi 3008 +/- 3108 | 3022 |
Op. af ydre næse samt behandling af næsefraktur 3011 | 3022 |
Bihuleoperation, antrostomi 3016 | 3023 |
Bihuleoperation, antrostomi bilat. 3016 + 3116 | 3024 |
Bihuleoperation, xxx xxxxxxxx 3020 | 3023 |
Bihuleoperation, xxx xxxxxxxx bilat. 3020 + 3120 | 3024 |
Indgreb på concha 3027 | 3022 |
Indgreb på concha bilat. 3027 + 3127 | 3023 |
Tubulation af kæbehule 3028 +/- 3128 | 3022 |
Behandling af næseblødning med tamponade 3029 +/- 3129 | 3022 |
Septumplastik 3030 | 3023 |
Alaplastik 3031 | 3023 |
Alaplastik bilat. 3031 + 3131 | 3024 |
Rhinoplastik 3032 | 3024 |
Rhinoplastik bilat. 3032 + 3132 | 3025 |
Infundibulektomi 3033 | 3023 |
Infundibulektomi bilat. 3033 + 3133 | 3024 |
Fjernelse af fremmedlegeme 3053 + /- 3153 | 3022 |
Indgreb | Ydelsesnummer Ørelægehjælp | Ydelsesnummer Anæstesiologi |
C. Mund og svælg Operation af spytkirtlens udførselsgang | 3010 | 3022 |
Operation på kæberne for tandlidelser | 3012 | 3022 |
Delvis eller total fjernelse af halsmandler | 3015 | 3023 |
Incision af byld i mund og svælg | 3034 | 3022 |
Fjernelse af tumor uden sutur | 3035 | 3022 |
Fjernelse af tumor med sutur | 3036 | 3022 |
Operation af for kort tungebånd | 3037 | 3022 |
Fjernelse af godartet svulst i strube og Fremmedlegeme i hypopharynx | 3038 | 3023 |
Fjernelse af tumor i strube | 3039 | 3024 |
Fjernelse af fremmedlegeme i strube og spiserør | 3040 | 3024 |
Fjernelse af fremmedlegeme | 3053 | 3022 |
Fjernelse af drøbelen | 3056 | 3023 |
D. Ansigt og hals Fjernelse af spytkirtlen under kæben | 3019 | 3024 |
Incision af byld | 3041 | 3022 |
Fjernelse af tumor uden sutur | 3042 | 3021 |
Fjernelse af tumor med sutur | 3043 | 3022 |
Fjernelse af tumor med rekonstruktiv kirurgi | 3044 | 3024 |
E. Kombinationer: | 3005 +/- | |
3009/3109 +/- | ||
3037 | 3022 | |
3015 +/- 3005 +/- | ||
3009/3109 +/- | ||
3037 | 3023 | |
3016 + 3027 | 3024 | |
3020 + 3027 | 3024 | |
3030 + 3027 | 3024 | |
3030 + 3031 | 3024 | |
3030 + 3032 | 3025 |
KAPITEL 3
BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI SPECIALE 26
Honorarer er angivet i niveau 1. oktober 2017.
§ 1. Honorering
Stk. 1
Diagnostik og almen børne- og ungdomspsy- kiatrisk behandling.
Nedenstående ydelser udføres i henhold til de ydelsesbeskrivelser, der fremgår af moder- niseringsrapporten af den 12-05-2014.
Nr. Kr.
Ydelse uden for forløb
0205 Telefonisk rådgivning til praktiserende speciallæge 397,34
Visitationsforløb
0135+ registr.kode
Visitation af henviste
patienter 368,96
Udredningsforløb
0141+ registr.kode
Førstegangskonsul- tation i forhold til udred- ning – med overvejelser i forhold til somatiske
undersøgelser og KRAM 3.443,63
0142+ registr.kode
Samtale med udrednings-
sigte 1.279,06
0143+ registr.kode
Klinisk psykiatrisk observation, udred-
ningsforløb 1.082,03
0144+ registr.kode
Netværksmøde i ud- redningsforløb 1.967,79
2300+ registr.kode (tillægsydelse)
Skriftlig tilbagemelding
efter udredningsforløb 614,93
Behandlingsforløb, medicinske ydelser
0145+ registr.kode
Samtale i et primært me-
dicinsk behandlingssigte 1.106,88
Nr. Kr.
Behandlingsforløb, psykoterapeutiske ydelser
0150+ registr.kode
Samtale med primært psykoterapeutisk be- handlingssigte, individu-
elt med patienten 1.475,84
0151+ registr.kode
Samtale med primært psykoterapeutisk be- handlingssigte, med mere end én deltager -
familie/pårørende 1.672,62
Gruppesamtale med psykoterapeutisk behandlingssigte
0152+ registr.kode
Psykoterapi, 2 personer 1.844,80
0153+ registr.kode
Psykoterapi, 3 personer 1.229,87
0154+ registr.kode
Psykoterapi, 4 personer 922,40
0155+ registr.kode
Psykoterapi, 5 personer 737,92
0156+ registr.kode
Psykoterapi, 6 personer 614,93
Behandlingsforløb, Psykoedukative ydelser
0160+ registr.kode
Samtale med primært psykoedukativt behand- lingssigte, individuelt med patienten 990,16
Gruppesamtale med primært psykoedu- kativt behandlingssigte, patienter uden forældre
0162+ | registr.kode Psykoedukation uden | |
forældre, 2 personer | 1.531,20 | |
0163+ | registr.kode Psykoedukation uden forældre, 3 personer | 1.020,79 |
0164+ | registr.kode Psykoedukation uden forældre, 4 personer | 765,59 |
0165+ | registr.kode Psykoedukation uden forældre, 5 personer | 612,47 |
0166+ | registr.kode Psykoedukation uden forældre, 6 personer | 510,40 |
Gruppesamtale med primært psykoedu- kativt behandlingssigte, forældregruppe 0172+ registr.kode
Psykoedukation forældre- gruppe, 2 personer 1531,20
0173+ registr.kode
Psykoedukation forældre- gruppe, 3 personer 1020,79
0174+ | registr.kode Psykoedukation forældre- | |
gruppe, 4 personer | 765,59 | |
0175+ | registr.kode Psykoedukation forældre- gruppe, 5 personer | 612,47 |
0176+ | registr.kode Psykoedukation forældre- gruppe, 6 personer | 510,40 |
Tværgående ydelser i udredningsforlø- bet, tillægsydelser
2301 (tillægsydelse)
Opgørelse af psykometriske målinger og diagnostisk interview i udredningsfor-
løb 368,96
2302 (tillægsydelse) Opgørelse af ADOS/- ADI-R eller lignende tidskrævende unders-
øgelse i forbindelse med udredningsforløb 1.475,84
Tværgående ydelser i behandlingsforløb
0146+ | registr.kode Klinisk psykiatrisk observation/behandling i et behandlingsforløb, individuelt | 1.082,03 |
0147+ | registr.kode Netværksmøde i et behandlingsforløb | 1.967,79 |
2303+ registr.kode (tillægsydelse) Opgørelse af psykome- triske målinger og diagnostiske interview i et
behandlingsforløb 368,96
2304+ registr.kode (tillægsydelse) Opgørelse af ADOS/-
ADI-R eller lignende tidskrævende undersøg- else i forbindelse med
behandlingsforløb 1.475,84
2305+ registr.kode (tillægsydelse) Skriftlig tilbagemelding under/efter et behand- lingsforløb 614,93
0148+ afsluttende registr.kode Afsluttende ydelse i behandlingsforløb 2.213,76
Tværgående ydelser i udrednings- og behandlingsforløb
0105+ | registr.kode E-mail konsultation i et udrednings- eller be- handlingsforløb | 72,57 |
0106+ | registr.kode 2. og senere e-mail kon- sultation samme dag | 72,57 |
0201+ | registr.kode Telefonkonsultation med patienter/forældre/- pårørende i forbindelse med et udrednings- eller behandlingsforløb | 168,98 |
0202+ | registr.kode Telefonkonsultation med netværk/samarbejdspart- nere i forbindelse med et udrednings- eller behand- lingsforløb | 166,71 |
2161 | (tillægsydelse) Tillæg for tolkebistand | 113,90 |
2261 | (tillægsydelse) Tillæg for konsultation med tolk | 817,20 |
2264 | (tillægsydelse) Tillæg til konsultation med døvetolk | 101,93 |
Registreringskoderne er som følger:
1001 – Udredningsforløb
1002 – Primært Psykoedukativt behandlings- forløb
1003 – Psykoterapeutisk behandlingsforløb 1004 – Primært medicinsk behandlingsforløb
og støttende samtaler
Afsluttende registreringskoder er som følger:
1201 – Sygehus
1202 – Henvisende læge
1203 – Sociale samarbejdspartnere
1204 – Uden henvisning til andre sundheds- personer
Stk. 2
Tillægsydelse, overenskomstens generelle del § 43
Nr. Kr.
1401 Besøg 478,66
1101 Kørselstillæg for tidsfor- brug ved besøg (pr. på-
begyndt km.) 12,61
9001 Kørselsgodtgørelse
indtil 20.000 km. 4,06
––––––––––
Anmærkning til § 1, stk.1:
Specialet børne- & ungdomspsykiatri er ikke omfattet af anmærkningen til § 40, stk. 6 og 7 i overenskomstens generelle del, men parterne har aftalt, at honoraret (i niveau 01-10-2017) for tillæg for konsultation med tolk udgør 817,20 kr.
§2 Rekvisition
Der er ikke etableret en rekvisitionsord- ning for specialet. Der henvises til kapi- tel VI i overenskomstens generelle del.
§3 Limitering
Stk. 1
Et udredningsforløb kan indeholde føl- gende:
Basisudredning: 1-3 konsultationer
Standardudredning: 4-8 konsultationer.
Behandlingsforløb kan maksimalt inde- holde 12 konsultationer. Vurderes det, at der i behandlingen er behov for mere end 12 konsultationer, kræves ny henvis- ning til fortsat behandling (Se § 4 stk. 1)
Stk. 2
En telefonkonsultation regnes som 1/3 af én konsultation.
Stk. 3
Gruppekonsultationer regnes som 1/4 af én konsultation.
Stk. 4
E-mail konsultation samt 2. og senere e- mail konsultation samme dag regnes som 1/3 konsultation.
Stk. 5
Der henvises i øvrigt til overenskom- stens generelle del, § 22.
§4 Fortsat behandling/udvidet henvis- ning
Stk. 1
Hvor såvel speciallægen som patientens alment praktiserende læge anser en fort- sat behandling for lægeligt nødvendig, vil speciallægen undtagelsesvis kunne fort- sætte behandlingsforløbet med op til 12 konsultationer. Den alment praktiseren- de læges tilslutning skal foreligge i form af fornyet henvisning med påtegning om, at der er tale om fortsat behandling.
Stk. 2
Henvises en patient til fortsat behand- ling efter stk. 1 honoreres 1. konsultation med højeste konsultationstakst såfremt patienten ikke har konsulteret speciallæ- gen inden for de sidste 6 måneder.
Stk. 3
Der henvises i øvrigt til overenskom- stens generelle del, § 23.
§5 Analogisering
Der kan ikke analogiseres.
2261 | Tillæg for konsultation | |
med tolk | 123,00 | |
2264 | Xxxxxx til konsultation | |
med døvetolk | 101,93 |
KAPITEL 4 DERMATO-VENEROLOGI
SPECIALE 04
Honorarer er angivet i niveau 1. oktober 2017.
§ 1. Honorering Konsultationsydelser Stk. 1
Nr. | Kr. | |
0110 | 1. konsultation | 506,62 |
0130 | Senere konsultation | 153,89 |
0140 | Teledermatologi | 308,32 |
0105 | E-mail konsultation | 72,57 |
0201 | Telefonkonsultation | 75,93 |
0107 | Telefonisk rådgivning/råd- | |
givning pr. EDIFACT til | ||
praktiserende læge | 253,31 | |
2161 | Tillæg for rekvirering af | |
tolkebistand | 113,90 | |
2261 | Tillæg for konsultation | |
med tolk | 123,00 | |
2264 | Xxxxxx til konsultation | |
med døvetolk | 101,93 |
Stk. 2 Særydelse
Nr. Kr.
3115 Kontrol af patienter i syste-
misk behandling 218,53
Stk. 3
Venerologi
Nr. Kr.
Stk. 4
2101 2102 | Udtagning af vævsprøve (biopsi) Lokalbehandling med injektioner (intralæsio- nelle injektioner) | 152,09 37,88 |
2104 | Iontoforese | 235,12 |
2110 | Udredning og behandlings- plan for patienter med atopisk dermatit (børne- eksem), håndeksem og psoriasis | 154,01 |
2111 | Xxxxxxxxx og påbegynd- else af behandling af bensår | 381,75 |
2112 | Opfølgning på udredning og behandling af venøse- ikke-venøse og immu- nologiske sår | 214,43 |
2113 | Xxxxxxxxx ved mistanke om IgE-medieret allergi | 273,35 |
2114 | Fysisk test for urticaria | 361,51 |
2115 2116 | Behandling af cellefor- andringer i solskadet hud Fotodynamisk Terapi | 205,34 |
2117 | (PDT) med lampe Fotodynamisk terapi (PDT) med dagslys | 1.848,09 1.607,84 |
2118 | Lappetest (epikutantest) | 242,10 |
2119 2120 | Behandling med UV-lys (reg.ydelse) Undersøgelse af patienter | 0,00 |
med øget risiko for moder- mærkekræft (malignt mela- nom) | 354,77 | |
2121 | Kontrol af patienter henvist til undersøgelse og (reg.ydelse) behandling af hudkræft | 0,00 |
Tillægsydelser – behandlingsydelser
6110 | 1. konsultation | 471,51 |
6130 | Senere konsultation | 151,85 |
6201 | Telefonkonsultation | 75,93 |
6205 | E-mail konsultation | 72,57 |
6207 | Telefonisk rådgivning/råd- | |
givning pr. EDIFACT til | ||
praktiserende læge | 235,75 | |
6301 | Smitteopsporing | 157,36 |
2303 | Anoskopi | 54,35 |
2161 | Tillæg for rekvisition af | |
tolkebistand | 113,90 |
Stk. 5
Tillægsydelser – operationsydelser
Nr. Kr.
3109 | Frysekirurgi (kryokirurgi) | |
– aktiniske keratoser | 115,60 | |
3110 | Kirurgisk fjernelse af svulst | 656,97 |
3111 | Ablativ laserbehandling | 776,65 |
3112 | Non-ablativ laserbe- | |
handling | 776,65 |
Stk. 6
Ved flere operationer i samme konsulta- tion, jf. stk. 5, ydes sædvanlig takst for 1. operation og 50 % af taksten for de føl- gende operationer. Der kan ikke honore- res for mere end 5 operationer i samme konsultation. Kun ydelser efter stk. 5 kan forekomme som følgende ydelse. Ved angivelse af følgende ydelse på regnin- gen erstattes de to første cifre i ydelses- nummeret med 32.
Stk. 7
Laboratorieydelser
Nr. Enheder
7416 Chlamydiaforsendelse 1
7503 Blodprøvetagning 3
7512 | Mikroskopi af ufarvet sekret | 3 |
7513 | Mikroskopi af farvet sekret | 3 |
7517 | Urin til svangerskabs- | |
undersøgelse | 3 | |
7562 | Gonokokforsendelse | 1 |
7580 | Urinprøvetagning steril | 4 |
7590 | Urinundersøgelse ved stix | 1 |
Honoraret pr. enhed er kr. 13,88 (niveau 01-10-2017)
Stk. 8
Rammeydelser efter regionens beslut- ning i henhold til § 65 i overenskomstens generelle del
Nr. Kr.
5002 Røde bade (kalium- permanganat) 1.124,12
5085 Hirsutisme 903,83
5086 Primær aksillær hyper-
hidrosis med botox 873,54 5087 Allergivaccination,
1. allergen (SCIT) | 463,93 | |
5088 | Allergivaccination, (SLIT) | 457,55 |
5089 | Allergivaccination, efter- | |
følgende allergen (SCIT) | 140,70 | |
5090 | Årskontrol ved allergi- | |
vaccination, hyposensibili- | ||
sering (SCIT - subcutan | ||
immunterapi med injek- | ||
tion) | 531,10 | |
5091 | Astmakontrol | 1.030,42 |
5092 | Spirometri uden | |
reversibilitet | 254,90 | |
5093 | Spirometri med | |
reversibilitet | 509,80 | |
5094 | NO-måling | 520,62 |
5095 | Årskontrol ved allergi- | |
vaccination, hyposensibili- | ||
sering, (SLIT - sublingual | ||
immun terapi med tablet) | 531,10 |
Stk. 9 Tillægsydelse, relle del § 43 | overenskomstens | gene- |
Nr. | Kr. | |
1401 | Besøg | 478,66 |
1101 | Kørselstillæg for tids- forbrug ved besøg (pr. påbegyndt km.) | 12,61 |
9001 | Kørselsgodtgørelse indtil 20.000 km. | 4,06 |
––––––––––
Anmærkning til § 1:
Konsultationshonorar ydes ikke samtidig med honorar for særydelse. Tillægsydelser ho- noreres enten som tillæg til konsultation eller som tillæg til særydelse.
––––––––––
Anmærkning til § 1, stk. 6:
Bestemmelsen indebærer, at der i en kon- sultation kan honoreres maksimalt en 31xx ydelse og fire 32xx ydelser. Hvis taksten på ydelserne (operationerne) er forskellig, væl- ges typisk den dyreste ydelse som 1. opera- tion til sædvanlig takst og eventuelt billigere
ydelser som følgende operationer til halv takst. Bestemmelsen gælder som det fremgår kun de i § 1, stk. 5, omhandlede ydelser.
Der kan ikke i samme konsultation honore- res for både ydelse 3109 og ydelse 3209.
§2 Rekvisition
Stk. 1
Ved behandling af såvel gruppe 1- som gruppe 2-sikrede kan rekvireres anæste- tika.
Stk. 2
Ved behandling af såvel gruppe 1 som gruppe 2 sikrede kan rekvireres zinklim- bind.
Stk. 3
Ved behandling af såvel gruppe 1 som gruppe 2 sikrede kan rekvireres plaster- bind.
Stk. 4
Til brug ved behandling af kroniske bensår (skinnebenssår, ulcus cruris) kan såvel gruppe 1 – som gruppe 2-sikrede, foruden det i stk. 2 og stk. 3 nævnte, re- kvireres hydrokolloider (kunstig hud), fikseringsbind og plastre.
Stk. 5
Til brug ved injektionsbehandling af så- vel gruppe 1- som gruppe 2-sikrede kan rekvireres steroider.
Stk. 6
Til brug ved eksemprøveundersøgelser (lappetest) kan til såvel gruppe 1 som gruppe 2-sikrede rekvireres eksemprø- veallergener, testkamre og okklusions- plastre. Rekvisitionsordningens omfang og indhold er fastsat i protokollat til § 2, stk. 6.
Stk. 7
Der kan til brug for udredning ved mis- tanke om IgE-medieret allergi (ydelse
2113) for såvel gruppe 1- som gruppe 2-sikrede rekvireres allergener, kontrol- væsker og lancetter.
Stk. 8
Der kan til brug for rammeydelsen ”Primær aksillær hyperhidrosis med bo- tulinumtoksin” (ydelse 5086) for såvel gruppe 1- som gruppe 2-rekvireres botu- linumtoksin (botox).
––––––––––
Protokollat til § 2 stk. 6: Rekvisitionsordningen tilrettelægges således, at den enkelte speciallæge tildeles et maksi- malt rådighedsbeløb på kr. 16.000 kr. årligt for fuldtidspraktiserende og 8.000 kr. årligt for deltidspraktiserende. Beløbet kan kun anvendes til rekvisition af eksemprøvealler- gener, testkamre og okklusionsplastre.
Speciallægen indkøber selv eksemprøveal- lergener, testkamre og okklusionsplastre og fremsender herefter regning til regionen ved første månedlige afregning.
Regionen administrerer rekvisitionsordnin- gen, således at det af regionens månedlige op- gørelse til speciallægen fremgår, hvor meget, der er forbrugt.
§3 Limitering
Stk. 1
Henvisningen omfatter maksimalt 8 kon- sultationer. Ved behandling med UV-lys (ydelse 2119) kan gives op til 30 behand- linger i et behandlingsforløb.
Behandling med iontoforese kan fort- sætte ud over den generelle limitering på 8 konsultationer uden fornyet henvis- ning. Behandlingen kan dog maksimalt udføres 15 gange i et behandlingsforløb.
Stk. 2
Patienter, som er henvist til undersøgelse og behandling for hudkræft kan, uden fornyet henvisning fra den alment prak- tiserende læge, indkaldes til nødvendig kontrol. Honorering sker som ved fortsat behandling, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 3
Diagnostik og behandling af seksuelt overførbare sygdomme, jf. § 1, stk. 3, kan gennemføres uden henvisning fra alment praktiserende læge. Afregning foretages under hensyntagen til patientens krav om anonymitet.
Stk. 4
Der henvises i øvrigt til overenskom- stens generelle del, § 22.
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvis- ning
Stk. 1
Patienter, som er henvist til sygehus, kan af sygehuset udskrives til efterbehand- ling og kontrol hos dermato-venerolo- gisk speciallæge uden ny henvisning fra speciallæge i almen medicin. Honorering sker som ved fortsat behandling, jf. § 4 stk. 2.
Stk. 2
Henvises en patient til fortsat behand- ling af et sygdomstilfælde, som speciallæ- gen allerede har diagnosticeret og/eller behandlet, honoreres første konsultation med højeste konsultationstakst, såfremt patienten ikke har konsulteret speciallæ- gen inden for de sidste 6 måneder. Ved fortsat behandling af kroniske sygdom- me, jf.§ 3 stk. 1 og 2, men uden fornyet henvisning kan der altid kun honoreres for en senere konsultation.
Stk. 3
De praktiserende speciallæger i derma- to-venerologi kan henvise direkte til praktiserende speciallæger i henholds- vis kirurgi, plastikkirurgi, gynækologi og reumatologi for så vidt angår visse diag- noser, jfr. nedenstående:
• Patienter med non-melanom hudcan- cer, store naevi og større hudtumorer kan henvises direkte fra praktiserende speciallæge i dermato-venerologi til
praktiserende speciallæge i kirurgi el- ler plastikkirurgi.
• Patienter med kondylomer, kvinder med akne og androgen alopeci kan henvises direkte til praktiserende gy- nækolog med henblik på udredning for polycystisk ovariesyndrom.
• Patienter med mistanke om psoriasis- gigt kan henvises direkte fra praktise- rende dermato-venerolog til praktise- rende reumatolog.
Stk. 4
Der henvises i øvrigt til overenskom- stens generelle del, § 23
§ 5. Analogisering
Der kan ikke analogiseres.
KAPITEL 5 DIAGNOSTISK RADIOLOGI
SPECIALE 03, 05
Honorarer er angivet i niveau 1. oktober 2017.
––––––––––
Anmærkning:
Nedenstående honorarer er de overens- komstmæssigt aftalte. De svarer ikke til de i takstmappen angivne og gældende honorar, som pr. 1. oktober 2017 var midlertidigt re- ducerede i henhold til Protokollat om økono- misk ramme.
§ 1. Honorering
Stk. 1
Nr. Kr.
0105 E-mail konsultation 72,57
Stk. 2
Røntgenundersøgelser
Honorargruppe I
Nr. Kr.
2110 | Hånd/håndled | 271,42 |
2111 | Underarm | 271,42 |
2112 | Albue | 271,42 |
2113 | Fod/fodled | 271,42 |
2114 | Underben | 271,42 |
2115 | Knæ | 271,42 |
2116 | 1/4 tandsæt | 271,42 |
Honorargruppe II
Nr. Kr.
2120 | Kranium | 530,39 |
2121 | Bihuler | 530,39 |
2122 | Overkæbe | 530,39 |
2123 | Underkæbe | 530,39 |
2124 | Kæbeled | 530,39 |
2125 | Skulderled og overarm | 530,39 |
2126 | Halshvirvler | 530,39 |
2127 | Brysthvirvler | 530,39 |
2128 | Lænde- og korsbenshvirvler | 530,39 |
2129 | Haleben | 530,39 |
2130 | Bækken | 530,39 |
2131 | Lår og hofteled | 530,39 |
2132 | Trachea | 530,39 |
2133 | Brystkasse med lunger | |
og hjerte | 530,39 | |
2134 | Belastningsundersøgelse | |
af led | 530,39 |
Honorargruppe III
Nr. Kr.
2140 | Spiserør | 663,75 |
2141 | Mave med tolvfingertarm | 663,75 |
2142 | Tyktarm | 663,75 |
2143 | Cystografi hos kvinder | 663,75 |
2144 | Funktionsundersøgelse af | |
rygsøjlen i.f.m. røntgen af | ||
denne | 663,75 | |
2145 | Fuldstændig tandstatus | 663,75 |
Stk. 3 Ultralydsundersøgelser Honorargruppe III
Nr. Kr.
2150 | Galdeblære | 659,11 |
2151 | Nyrer | 659,11 |
2152 | Hals | 659,11 |
2153 Mammae 659,11
2154 Testes 659,11
2160 | Øvre abdomen | 823,91 |
2162 | Nedre abdomen | 823,91 |
2163 | Nedre abdomen specielt | |
med henblik på klarlæg- | ||
gelse af blærens forhold | 823,91 |
2155 Ekstremiteter 659,11 Honorargruppe V
Stk. 4 Tomografiundersøgelser Honorargruppe IV
Nr. Kr.
2170 | Tomografi af tindingeben | 745,45 |
2171 | Tomografi af kranium | 745,45 |
2172 | Tomografi af bihule | 745,45 |
2173 | Tomografi af rygsøjle | 745,45 |
2174 | Tomografi af lunger | 745,45 |
2175 | Tomografi af nyrer | 745,45 |
Stk. 5
Undersøgelser med kontrast Honorargruppe IV
Nr. Kr.
2180 Dobbeltkontrast-
undersøgelse af tyktarmen 750,10
Honorargruppe V
Nr. Kr.
2181 | Cysto-urethrografi hos | |
mænd | 828,55 | |
2182 | Undersøgelse af tynd- | |
tarmspassagen | 828,55 |
Honorargruppe VI
Nr. Kr.
2183 Almindelig urografi 1.103,61
2184 Sialografi 1.103,61
Honorargruppe VII
2185 Udvidet urografi med klarlæggelse af blærens tømningsforhold eller med optagelse i stående stilling 1.268,40
2186 Hystero-salpingografi 1.268,40
2187 Flebografi 1.268,40