Cirkulære om

1.4.2

1993

Cirkulære om

Overenskomst for Læger i staten

1.4.2

INDHOLD Side

CIRKULÆRE

Generelle bemærkninger 1

Bemærkninger til Hovedoverenskomsten 4

Til § 3. Stillingernes art 4

Til § 5. Arbejdstid og § 13. Rådighedstjeneste (vagt) 4

Til § 5. Arbejdstid 4

Til § 6. Normaltjeneste 4

Til § 7. Overarbejde 5

Til § 10. Tjeneste på søndage og søgnehelligdage 5

Til § 11. Tjeneste på lørdage/mandage 6

Til § 12. Aften- og nattjeneste mv. mellem kl. 17 og 6 6

Til § 6. Normaltjeneste og § 13. Rådighedstjeneste 6

Til § 13. Rådighedstjeneste 6

Til § 14. Løn 8

Til § 15. Anciennitet 9

Til § 20. Privat virksomhed 10

Til § 25. Tjenestefrihed 10

Til § 35. Afskedigelse 11

Til protokollat nr. 2 11

Til protokollat nr. 3 11

Til protokollat nr. 5 11

Bemærkninger til protokollat vedr. enkelte lægegrupper 13

Til Afsnit A. Læger i visse administrative stillinger 13

Til Afsnit B. Embedslægeassistenter 15

Til Afsnit E. Militære reservelæger i Forsvaret 16

Til Afsnit H. Arbejdslæger i Arbejdstilsynet 16

HOVEDOVERENSKOMST

§ 1. Overenskomstens område 19

§ 2. Arbejdsområde 20

§ 3. Stillingens art 21

1.4.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

§ 4. Tjenestetidsbegreber 22

§ 5. Arbejdstid 24

§ 6. Normaltjeneste 24

§ 7. Overarbejde 25

§ 8. Frihed og erstatningsfrihed 26

§ 9. Tilkald til tjeneste uden for normaltjeneste/ rådighedstjeneste 27

§ 10. Tjeneste på søndage og søgnehelligdage 27

§ 11. Tjeneste på lørdage/mandage 27

§ 12. Aften- og nattjeneste mv. mellem kl. 17 og 06 28

§ 13. Rådighedstjeneste 29

§ 14. Løn 31

§ 15. Lønanciennitet 33

§ 16. Procentregulering 35

§ 17. Pension 35

§ 18. ATP-bidrag 36

§ 19. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag 36

§ 20. Privat virksomhed 36

§ 21. Attestudstedelse 37

§ 22. Vikariater 38

§ 23. Funktion i højere stilling 38

§ 24. Ferie 39

§ 25. Tjenestefrihed 40

§ 26. Graviditet, barsel og adoption 42

§ 27. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge 42

§ 28. Lønfonden 42

§ 29. Løn under sygdom 43

§ 30. Aftjening af værnepligt 46

§ 31. Vagtværelse 46

§ 32. Naturalydelser 46

§ 33. Efterløn 47

§ 34. Opsigelse 47

§ 35. Afskedigelse 47

§ 36. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten 50

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Protokollat nr. 1-5 til Hovedoverenskomsten 51-61

PROTOKOLLAT vedrørende enkelte lægegrupper

A. Læger i visse administrative stillinger 63

B. Embedslægeassistenter 68

C. Reservelæger på Statens Seruminstitut 70

D. Assisterende arbejdslæger i Arbejdstilsynet 72

E. Militære reservelæger i Forsvaret 75

F. Lægen på skoleskibet "Danmark" 82

G. Radiotelegrafiske lægeråd til skibe i søen 84

H. Arbejdslæger i Arbejdstilsynet 85

Uddrag af Overenskomsten for Akademikere i Staten 1993

Bestemmelser i overenskomsten for akademikere i staten 1993, hvortil der henvises i Afsnit A:

Læger i visse administrative stillinger mv. og

Afsnit H: Arbejdslæger i Arbejdstilsynet 89

Uddrag af Finansministeriets lønoversigt

pr. 1/4 1993 samt oversigt over standardtillæg

1.4.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

1.4.2

CIRKULÆRE

OM OVERENSKOMST FOR LÆGER I STATEN

1. Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger har med virkning fra 1.april 1993 indgået vedlagte overenskomst for læger i staten.

Overenskomsten for læger i staten med tilhørende protokollater omfatter foruden underordnede sygehuslæger følgende lægegrupper:

- kliniske assistenter ved sygehusafdelinger

- læger i visse administrative stillinger

- reservelæger ved Statens Seruminstitut

- assisterende arbejdslæger i Arbejdstilsynet

- lægen på skoleskibet "Danmark"

- kontraktansatte militære reservelæger

- arbejdslæger ved Arbejdstilsynet

2. Overenskomsten for læger i staten består af en generel del, som er overenskomsten for underordnede sygehuslæger (forhandlet sammen med de (amts)kommunale arbejdsgivere) og som i det følgende benævnes Hovedoverenskomsten, og en speciel del i form af et protokollat med særbestemmelse vedrørende de enkelte lægegrupper.

I protokollatet vedrørende de enkelte lægegrupper, A-H, er anført de ændringer og tilføjelser i forhold til Hovedoverenskomsten, der gælder for hver enkelt lægegruppe.

Det betyder, at en bestemmelse i protokollatet vedrørende enkelte læge- grupper enten

- træder i stedet for en bestemmelse i Hovedoverenskomsten

- tilføjer noget nyt i forhold til Hovedoverenskomsten, eller

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

- undtager den pågældende gruppe fra en bestemmels e i Hovedoverenskomsten.

Aftalen om vederlæggelse af radiotelegrafiske lægeråd til skibe i søen findes i afsnit G.

3. Overenskomsten for perioden 1991-93 gav mulighed for at indgå aftale om alternative regler for arbejdstilrettelæggelse som led i 1150-arbejdet. Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger har den 9. november 1992 indgået aftale om alternative regler for arbejdstilrettelæggelse for de underordnede sygehuslæger på Rigshospitalet i henhold til denne be- stemmelse i 1991-overenskomsten. Aftalen med senere ændringer fremgår af Protokollat 5.

4. Overenskomsten for læger i staten omfatter ikke adjunkter/lektorer ved de højere uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af overenskomsten for akademikere i staten.

5. Tillæg i overenskomsten og protokollaterne er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1984, medmindre andet er nævnt. Tillæg på 1.000 kr. og derover er afrundet til nærmeste 100 kr. Tillæg, der hidtil er blevet dyrtidsreguleret, er blevet sammenlagt med det hidtil ydede dyrtidstillæg.

6. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 35, i Persona- leadministrativ Vejledning (PAV).

Det henstilles til styrelserne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

7. Det henstilles til styrelserne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til Foreningen af Yngre Læger.

8. Styrelserne er pligtige at underrette den ansatte om vilkårene for

1.4.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

ansættelsesforhold i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets cirkulære, XXX.xx. 42/93 af 28. juni 1993.

9. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde/overarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for overarbejde/merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

10. Der henvises til Finansministeriets cirkulære om frivillig fratræden med tilhørende vejledning.

11. Lønfradrag i forbindelse med fravær på enkelte dage foretages efter følgende regler:

I tilfælde, hvor en ansat er fraværende enkelte dage fra tjenesten under omstændigheder, hvor der efter gældende regler skal foretages lønfradrag, foretages et sådant fradrag således:

årsbruttoløn x 47 x antal planlagte arbejdstimer

52 x 1739

Ved årsbruttoløn, forstås den årlige løn inkl. eventuelt eget pensionsbidrag, jf. overenskomstens §§ 14 og 16.

Der foretages ikke indbetaling af pensionsbidrag for den periode, for hvilken der er sket lønfradrag.

Bemærkninger til Hovedoverenskomsten

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Til § 3. Stillingernes art

ad stk. 1, pkt. a

I forbindelse med behandling af ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset ansættelse henledes opmærksomheden på bestemmelserne i ligebehand- lingsloven. Afslag på ansøgning om forlængelse af ansættelse kan ikke begrundes med graviditet/barsel/adoption.

Til § 5. Arbejdstid og § 13. Rådighedstjeneste (vagt)

Arbejdstilrettelæggelsen skal ske under iagttagelse af reglerne i Arbejdsmil- jølovens §§ 50-58 (11.10.1), Arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn (11.10.2), og den med Foreningen af Yngre Læger i henhold til nævnte bekendtgørelses kap. 4 indgåede aftale af 21. januar 1982 om supplerende bestemmelser samt de i nærværende overenskomst fastsatte bestemmelser.

Til § 5. Arbejdstid

ad stk. 4

Det forudsættes, at den nærmere tilrettelæggelse af den ugentlige arbejdstid sker efter forudgående drøftelser med afdelingens læ ger.

ad stk. 5

Ved begrebet tjenestetidssaldo forstås en opgørelse af de tjenestetids- komponenter, som indgår i tjenestelisten baseret på en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Til § 6. Normaltjeneste

ad stk. 1 og 2

I forbindelse med tilrettelæggelsen af dagtjenesten på ugens enkelte dage bør det tilstræbes, at denne begynder på samme tidspunkt for hovedparten af de læger, der den pågældende dag skal udføre dagtjeneste.

ad stk. 4

1.4.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Det er aftalt, at en ændring af den enkelte normaltjenestes beliggenhed inden for en 4-ugers periode forud for normaltjenestens afvikling kun kan finde sted i ganske særlige tilfælde (f.eks. sygdom). Det forudsættes, at den underordnede læge, hvis normaltjeneste må omlægges inden for den omtalte 4-ugers periode, bliver orienteret forud for, at der foretages ændringer i den bekendtgjorte tjenesteliste.

Til § 7. Overarbejde

Efter aftale med Foreningen af Yngre Læger skal man henstille, at overarbejde i videst muligt omfang søges undgået. Hvor overarbejde ikke kan undgås, skal det i videst muligt omfang godtgøres med erstatnings- frihed.

Det er i alle tilfælde en forudsætning, at overarbejdet er beordret. Overarbejdsbetaling kan ydes for samme timer, for hvilke der ydes

a) tillæg for normaltjeneste mellem kl. 17 og 6,

b) tillæg for normaltjeneste på lørdage og mandage og

c) søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse, jf. §§ 10-12.

Overarbejdsbetaling kan derimod ikke ydes i forbindelse med betaling for rådighedstjeneste, jf. § 13.

Til § 10. Tjeneste på søndage og søgnehelligdage

ad stk. 1

Det bemærkes, at det i stk. 1 nævnte tillæg beregnes således:

Anciennitetsbruttoårsløn x 50

1924 x 100

Til § 11. Tjeneste på lørdage/mandage

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

ad stk. 2 og 3

Tillægsbetaling for timer på lørdage før kl. 14 og på mandage mellem kl. 4 og 6 kan ikke komme til udbetaling i forbindelse med rådighedstjeneste, herunder tilkald. Endvidere vil rådighedstjeneste på lørdage efter kl. 14 ikke kunne danne grundlag for udbetaling af tillægsbetaling for normaltjeneste forud for kl. 14.

Til § 12. Aften- og nattjeneste mv. mellem kl. 17 og 6

Tillægsbetaling for tjeneste mellem kl. 17 og 6 kan ikke ydes under rådighedstjeneste uden effektivt arbejde. Tillægsbetalingen udbetales dog i forbindelse med effektivt arbejde under rådighedstjeneste, der falder indenfor nævnte tidsrum, herunder de første 8 timers effektivt arbejde under en døgnvagt.

Til § 6. Normaltjeneste og § 13. Rådighedstjeneste

En samlet anvendelse af bestemmelserne om normaltjeneste og rådigheds- tjeneste fører til følgende muligheder for tilrettelæggelse af de underordnede lægers tjeneste:

1) 3-holdsdrift omfattende dagtjeneste + aftentjeneste + nattjeneste,

2) 2-holdsdrift omfattende dagtjeneste + aftentjeneste med efterfølgende rådighedstjeneste.

3) 1-holdsdrift omfattende dagtjeneste med efterfølgende rådigheds- tjeneste.

Rådighedstjeneste på lørdage, søn- og søgnehelligdage kan tilrettelægges som døgnvagt.

Til § 13. Rådighedstjeneste

ad stk. 2

En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder.

ad stk. 3

1.4.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Vederlæggelse af ubelastet rådighedstjeneste beregnes således: 100%-løn + lægetill. + evt. 1.R.- og evt. speciallægetill. +

1924 x 3

95%-løn (ekskl.till.) x 0,5 1924 x 3

ad stk. 3 og 4

Rådighedstjeneste indregnes, jf. dog § 4, nr. 1, i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 37 timer med de angivne værdier. For personale, der er pålagt rådighedstjeneste, vil arbejdstidstilrettelæggelsen således ske ved en kombination af arbejdstidsbestemmelserne i § 6 om normaltjeneste og nærværende bestemmelse.

Det forudsættes, at institutionernes personalenormeringer ajourføres, således at den indregnede rådighedstjeneste kan holdes inden for den gennemsnitlige arbejdstidsnorm på 37 timer ugentlig. Opmærksomheden henledes på, at den indregnede rådighedstjeneste i modsat fald vil komme til udtryk som overarbejde.

Tildeling af ekstra rådighedstjeneste, herunder rådighedstjeneste på mistede fridage omregnes til normaltimer og honoreres som overarbejde.

ad stk. 6 og 7

Længden af et opkald beregnes fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet. Opkald honoreres som overarbejde.

Afvikles opkald med frihed, reduceres den indtjente frihed med 1/3 time (rådighedstjeneste I) og 3/4 time (rådighedstjeneste II) pr. opkaldstime. Afvikles opkald med betaling, reduceres denne med 1/3 (rådighedstjeneste I) og 3/4 (rådighedstjeneste II) af den for den pågældende gældende timeløn.

ad stk. 8

Længden af opkald under døgnvagt beregnes som under ad stk. 6 og 7 anført.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Døgnvagt indebærer pligt til udførelse af indtil 8 timers opkald uden særskilt vederlæggelse.

Opkald ud over 8 timer honoreres som overarbejde. ( Der foretages ingen reduktion som under ad stk. 6 anført).

For opkaldstimer under døgnvagt, herunder for de første 8 timers opkald, ydes godtgørelse for tjeneste på søndage/søgnehelligdage og på lør- dage/mandage samt for tjeneste mellem kl. 17 og 06 som anført under ad stk. 6 og 7.

I forbindelse med en døgnvagt i søndags/søgnehelligdagsdøgnet ydes dog under alle omstændigheder søndagsgodtgørelse for 8 timer.

Til § 14. Løn

Den fællesakademiske lønskala omfatter samtlige læger, der ansættes i henhold til overenskomsten.

Lønskalaen blev indført i 1991 til afløsning af de hidtidige 7 lønskalaer for akademikere.

Tabel 1 viser indplaceringen pr. 1. april 1991 af læger med eksamen før 1. april 1991. Denne omregningstabel skal fortsat anvendes ved indplacering af kandidater fra før 1. april 1991.

1.4.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Tabel 1. Indplacering af kandidater fra før 1. april 1991

Løntrin på den fælles lønskala pr. 1. april 1991

Løntrin	Lønanc.	AC'ere generelt
OK-89	OK-89	herunder læger
1+2	0	3
3	2	4
4	3	5
5	4	6
6	5	7
7	6	8
8	7	9
9	8	10
10	9	11
11	10	12
12	11	13
13	12	14
14	13	15
15	14	16
16	15
17	16

Til § 15. Anciennitet

Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. For allerede ansatte kan der således ikke foretages ombe- regning af lønanciennitet i henhold til aftalen.

Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den ind- placering, den pågældende måtte have fået i henhold til pkt. 2 eller 3 hos en anden ansættelsesmyndighed.

En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I de tilfælde, hvor en uddannelse

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse, det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt.

For PH.D-studerende, der har gennemført det 3-årige Ph.D-forløb, medregnes de 3 år i ancienniteten ved ansættelse efter denne overenskomst.

For Ph.D-studerende, der afbryder uddannelsesforløbet, medregnes de semestre, der er godkendt i forbindelse med studieforløbet.

Der henvises til punkt 1 i protokollat af 18. juni 1992 mellem Finans- ministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Til § 20. Privat virksomhed

Opmærksomheden henledes på, at en efterleven af principperne i Arbejds- miljøloven tilsiger, at vagtlægekørsel ikke udføres umid delbart forud for - og efter - en normaltjeneste.

Til § 25. Tjenestefrihed

Bestemmelser om tjenestefrihed for deltagelse i kursus eller anden form for efteruddannelse findes i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæ- sens cirkulære af 23. juni 1971 (se PAV, kap. 28).

Se også § 25 om tjenestefrihed i protokollat 2 vedrørende deltagelse i teoretisk kursus i almen medicin og obligatoriske og godkendte kurser i speciallægeuddannelsen.

Bestemmelser om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985, jf. Fi- nansministeriets cirkulære af samme dato (se PAV, kap. 28).

Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for an- søgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Til § 35. Afskedigelse

1.4.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Efter den tidligere formulering skulle den ansattes organisation orienteres ved kopi af opsigelsesskrivelsen.

Fremsendelse af kopi af opsigelsesskrivelsen kan fortsat ske, hvis dette ikke er i strid med tavshedspligten, som følger af forvaltningsloven og straffelo- ven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.

Opmærksomheden henledes på, at den ansattes organisation altid skal

underrettes om selve afskedigelsen.

Til protokollat nr. 2

I protokollat nr. 2 er optaget bilag 1 (med visse ændringer) og bilag 3 til aftale af 11. december 1981.

Til protokollat nr. 3

Opmærksomheden henledes på bestemmelsen om tegning af rejseforsikring for underordnede sygehuslæger under patientledsagelse.

Til protokollat nr. 5

Til pkt. 2. Normaltjeneste på tjenestestedet

Bestemmelsen om, at dagarbejdstiden påbegyndes på samme tid for alle underordnede sygehuslæger, kan fraviges efter lokal drøftelse, hvis der på afdelinger er særlige vilkår, der gør det mere hensigtsmæssigt med en anden påbegyndelse af dagarbejdstiden, såfremt de uddannelsesmæssige hensyn ikke dermed tilsidesættes.

Til pkt. 5. Øvrige arbejdstilrettelæggelsesforhold

Bestemmelsen om, at normaltjeneste efter kl. 18 normalt højst kan pålægges hvert 6. døgn, skal sikre, at lægerne har en vis del af deres arbejdstid i dagarbejdstiden og at lægerne ikke har en urimelig vagtbelastning.

Af samme grund skal vagtarbejdet normalt fordeles ligeligt mellem vagtlagets læger.

Vagtarbejdet kan dog i en periode være fordelt mellem vagtlagets læger på

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

anden vis af f.eks. uddannelses- og oplæringsmæssige årsager.

Bestemmelsen er ikke til hinder for lokalt at aftale en anden tilrettelæggelse af normaltjenesten, hvis der konkret er behov for det. For eksempel kan der være brug for en anden tilrettelæggelse af normaltjenesten ved ambulatorie- tjeneste om aftenen.

Til pkt. 7, stk. 1. Effektivt arbejde under vagttjeneste

Ved vurderingen af den gennemsnitlige belastning af telefonopkald i et vagtlag tages der udgangspunkt i telefonopkaldenes længde, tidspunkter på døgnet, antal og afledte aktiviteter.

Der er således ikke nødvendigvis tale om en minut-for-minut-opgørelse eller en opgørelse, hvor et telefonopkald tæller en time uanset længde.

1.4.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

BEMÆRKNINGER TIL PROTOKOLLAT VEDRØRENDE ENKELTE LÆGEGRUPPER

De enkelte dele (A-G) er opbygget efter samme systematik: I. Område mv.,

II. Arbejdstid, III. Anciennitet osv. For nogle af lægegrupperne er ikke alle afsnit udfyldt.

Til A. Læger i visse administrative stillinger mv. Til II.1. Arbejdstid

1. Der er ikke med formuleringen af II.1, stk. 1 tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis.

Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Xxxxxx opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,

* at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

* at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

* at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til II.2. Merarbejde

Se uddrag af overenskomsten for akademikere 1993, pkt. 1.

Til II.4. Deltidsbeskæftigelse

Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulærer af 21. januar 1977 og 25. maj 1978 (se PAV, kap. 17).

Det henstilles til styrelserne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (se PAV, kap. 21).

Hvis flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvis styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være hen- ledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller lang- varigt syge, nærtstående slægtninge.

Til IV. Tillæg

Begreberne "turnusperiode" og "institution" har samme betydning som i aftalen af 7. maj 1985 med tilhørende retningslinier. Der henvises i øvrigt til cirkulære af 6. december 1985 (XX.xx. 13/85) (Se Personaleadministrativ Vejledning (PAV), kap. 17).

Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til - inden for visse nærmere fastsatte rammer - at indgå aftaler om individuelle løntillæg til overenskomstansatte akademikere.

Bemyndigelsen omfatter både tillæg af pulje og tillæg uden for pulje.

Uden for pulje kan der aftales tillæg op til den pensionsgivende grænse på

43.000 kr. (jf. § 6, stk. 1 i overenskomsten for akademikere i staten) til ansatte, der ikke er omfattet af automatiske tillægsordninger. Ansatte, som er omfattet af automatiske tillægsordninger - f.eks. fuld mægtige med rådighedstillæg, adjunkter/lektorer mfl. - kan kun af pulje få individuelle tillæg herudover, såfremt tillægget puljefinancieres.

Af pulje kan der til stillinger under lønramme 35-niveau kun aftales ikke- pensionsgivende tillæg. Der kan aftales ikke-pensionsgivende tillæg af pulje over den pensionsgivende grænse, selv om der ikke foreligger et godkendt årsværk i bevillingslønramme 35 eller derover.

I forbindelse med omlægningen af puljesystemet pr. 1. april 1989 blev kravene til, hvornår der foreligger en væsentlig stillingsændring, der kan give sig udslag i tillæg uden for pulje, præciseret.

1.4.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Lønændringer, der begrundes med "væsentlig stillingsændring" kan alene ydes uden for pulje ved egentlig forfremmelse - typisk efter stillingsopslag.

Dersom en stilling ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling, kan der dog ligeledes ydes tillæg uden for pulje.

Der kan lokalt indgås aftale om åremålsvilkår i henhold til rammeaftale herom.

Til financiering af resultatet af aftalefornyelserne 1993 indgår AC-puljemidler fra før 1. april 1989, der bliver ledige i perioden 1. april 1993 - 31. marts 1995, jf herved pkt. 3b i resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation 1989. Sådanne puljemidler kan således ikke genanvendes ved ledighed.

Til pension

Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Til B. Embedslægeassistenter Ad boligforhold

For så vidt angår boligforhold tilføjes i øvrigt, at Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at den ansættende myndighed efter anmodning fra den ansatte læge skal undersøge, om den pågældende hos de lokale sygehusmyndig- heder kan leje en bolig. Lejemålet er i øvrigt ansættelsesmyndigheden uved- kommende.

Til E. Militære reservelæger i Forsvaret Ad I.2. Stillingens art

Efter udløbet af en korttidskontrakt er der mulighed for efter ansøgning at

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

tegne ny korttidskontrakt.

Ad IX.2. Kontraktopsigelse

Midlertidig kontraktophævelse til indtræden i obligatorisk uddannelse til selvstændig virke som læge skal gives af Forsvarskommandoen mod behørig dokumentation af, at der sker indtræden i uddannelsen, samt at dette er varslet med minimum 3 måneders varsel. Anmodning om midlertidig kontraktophævelse indsendes til Forsvarskommandoen senest 3 måneder forinden den midlertidige kontraktophævelse.

Såfremt anmodning om midlertidig kontraktophævelse indsendes til Forsvarskommandoen mindre end 3 måneder før tidspunktet for den midlertidige kontraktophævelse, fremsendes sagen til Forsvarsministeriets afgørelse.

Ansøgninger om midlertidig kontraktophævelse i henhold til bestemmelsen i afsnittet om midlertidig kontraktophør fremsendes til Forsvarsministeriets afgørelse bilagt Forsvarskommandoens indstilling.

Til H. Arbejdslæger i Arbejdstilsynet

Ad I. Område, arbejdsområde og stillingens art

Stillingens arbejdsområde fremgår af den stillingsbeskrivelse, der blev udarbejdet i forbindelse med klassificeringen af stillingerne som arbejdslæge i Arbejdstilsynet.

Ad II.2. Merarbejde

Se uddrag af overenskomsten for akademikere 1993, pkt. 1.

Ad II.4. Deltidsbeskæftigelse

Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets

1.4.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

cirkulærer af 21. januar 1977 og 25. maj 1978 (se PAV, kap. 17).

Det henstilles til styrelserne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (se PAV, kap. 21).

Hvis flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvis styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være hen- ledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller lang- varigt syge, nærtstående slægtninge.

Ad IV. Tillæg

Der ydes "paraply"-tillæg, såfremt en arbejdslæge opfylder betingelserne herfor, jf § 14 stk. 4 og stk. 5 i Hovedoverenskomsten.

Ad V. Ferie

Se uddrag af overenskomsten for akademikere 1993, pkt. 2.

Ad VII. Sygdom

Se uddrag af overenskomsten for akademikere 1993, pkt. 3. Tvivlsspørgsmål til overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.

Dette cirkulære ophæver Finansministeriets cirkulære af 1. april 1992 om overenskomst for læger i staten.

Finansministeriet Administrations- og

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Personaledepartementet Den 25. marts 1994 P.M.V.

E.B.

Xxxxx Xxxxx

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

OVERENSKOMST FOR

UNDERORDNEDE SYGEHUSLÆGER M.FL. ("HOVEDOVERENSKOMSTEN")

KAPITEL I

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter underordnede læger og kliniske assistenter på sygehusafdelinger, der ansættes ved sygehuse, institutioner eller lignende henhørende under staten.

Stk. 2. Ansættelse finder sted i staten med tjeneste indtil videre ved en af- deling/blok/sygehus/institution eller lignende.

Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke:

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjene- stemandspension i

a) staten, folkeskolen, folkekirken,

b) kommuner,

c) Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner

d) statsfinansierede virksomheder,

e) tilskudsområder,

f) koncessionerede virksomheder,

g) aktieselskaber,

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5) personer, der er fyldt 70 år.

§ 2. Arbejdsområde

De underordnede sygehuslæger er forpligtet til efter bestemmelse af vedkommende overlæge at udføre det lægearbejde, der er henlagt til den afdeling/blok/sygehus/institution, hvor de er ansat.

De underordnede sygehuslæger kan pålægges fælles rådighedstjeneste ved flere afdelinger, uanset om afdelingerne er placeret indenfor samme grundspeciale, med følgende begrænsninger:

1) Den fælles rådighedstjeneste kan kun omfatte reservelæger i for vagtslag.

2) Summen af opkalds- og tilkaldstimer i de to vagtlag skal tilsammen være under 2/3 af de timer, som den fælles rådighedstjeneste skal udgøre. Summen beregnes ud fra en opgørelse af tilkald i de to vagtlag i månederne september, oktober og november, som ligger forud for det tidspunkt, hvor den fælles rådighedstjeneste ønskes oprettet.

3) Den pågældende sygehusmyndighed skal, forinden fælles rådigheds- tjeneste mellem afdelinger, der ikke er inden for samme speciale, iværksættes, indhente en lægefaglig vurdering fra sygehusets over- lægeråd og give Foreningen af Yngre Læger lejlighed til at forelægge sine synspunkter.

Stk. 2. De underordnede lægers arbejde tilrettelægges under iagttagelse af afdelingens/sygehusets/institutionens behov, således at den enkelte under- ordnede læge under hensyn til sin forudgående og løbende uddannelse får adgang til at deltage i alt forefaldende lægearbejde, herunder klinisk videnskabeligt arbejde, som ikke ifølge opslag er knyttet til specielle stil- linger. De underordnede læger bør kun pålægges arbejde, som normalt udføres af læger, og ikke arbejde, som normalt udføres af ikke-lægeligt personale.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Stk. 3. De underordnede sygehuslæger er som del af det normale lægear- bejde forpligtet til at undervise ved uddannelse af andre personalegrupper. Undervisningen, inklusive forberedelsestid jf. AC's undervisningsaftale, medregnes i arbejdstiden.

Stk. 4. Uansøgt forflyttelse til andet arbejdsområde kan ikke finde sted.

Stk. 5. Kliniske assistenter på sygehusafdelinger varetager primært forsk- ningsopgaver under vejledning af afdelingens overlæge (en af afdelingens overlæger) eller den til afdelingen eventuelt knyttede kliniske professor eller anden dertil af overlægen (overlægerne) eller professoren udpeget kvalificeret person.

§ 3. Stillingernes art

Underordnede sygehuslæger kan ansættes i stillinger som:

a) reservelæger: Ansættelse sker for 1 år. Ansættelse kan efter ansøg- ning forlænges yderligere i indtil 2 år uden opslag til i alt 3 år.

b) 1. reservelæger: Ansættelse sker for 5 år.

c) Genansættelse i samme stilling efter udløb af den maksimale funktionstid kan kun finde sted, såfremt stillingen ikke efter behørigt opslag kan besættes på normal måde og i så fald kun for 1 år.

d) Ansættelse i en stilling i kortere perioder end angivet i a) og b) kan ske i de tilfælde, hvor stillingen er enkeltstillingsklassificeret i henhold til Sundhedsstyrelsens bestemmelser og hvor den, der ansættes, mangler dette element i sin uddannelse til speciallæge/alment prak- tiserende læge.

Den kortere ansættelsestid skal fremgå af stillingsopslaget og Foreningen af Yngre Læger skal, når ansættelse har fundet sted, orienteres skriftligt.

e) Klinisk assistent: Ansættelse sker for 1 år med adgang til forlæn- gelse i 1 år ad gangen i indtil 4 år.

Stk. 2. Xxxxxxxxxx med ansættelse på andre vilkår end de i stk. 1 nævnte, kan aftales mellem overenskomstens parter.

Stk. 3. I henhold til bestemmelsen i stk. 2 er der truffet aftale om særlige

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

ansættelsesvilkår som følger:

a) Turnusreservelæger, ansat for 12 eller 18 måneder uden adgang til forlængelse, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 657 af 20. september 1990.

b) Reservelæger, ansat i indtil 6 måneder uden adgang til forlængelse som led i turnusordningen, jf. den under a) nævnte bekendtgørelse.

KAPITEL 2. Arbejdstid

§ 4. Tjenestetidsbegreber

1. Arbejdstid

Den samlede værdi af normaltjeneste, rådighedstjeneste og tilkald under rådighedstjeneste. Ansættelsesmyndigheden kan dog bestemme, at den ube- lastede del af rådighedstjeneste fra bopæl, bortset fra døgnvagter, veder- lægges med betaling i stedet for at indgå i arbejdstiden. Betalt rådigheds- tjeneste kan for den enkelte læge dog ikke overstige 5 1/3 tjenesteværditimer pr. uge. Tilkald under rådighedstjeneste afvikles efter overenskomstens almindelige regler.

2. Normaltjeneste

Planlagt tjeneste (bortset fra rådighedstjeneste), der indgår i den gen- nemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Under normaltjenesten udfører den underordnede læge arbejde på det anviste tjenestested.

Normaltjeneste andrager mellem 6 og 9 timer daglig. Der forekommer følgende former for normaltjeneste:

a) Xxxxxxxxxxx, d.v.s. tjeneste, der påbegyndes mellem kl. 06 og kl. 10 og afsluttes senest kl. 18.

b) Aftentjeneste, d.v.s. tjeneste, der påbegyndes kl. 14 eller senere og som strækker sig ud over kl. 17.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

c) Nattjeneste, d.v.s. tjeneste, der påbegyndes kl. 22 eller senere.

3. Rådighedstjeneste

Beredskabstjeneste, hvor den underordnede læge ikke udfører arbejde, før den pågældende tilkaldes fra tjenestestedet.

Der forekommer følgende former for rådighedstjeneste:

a) Rådighedstjeneste fra bopæl.

b) Rådighedstjeneste fra et af institutionen anvist vagtværelse.

I begge tilfælde skal den pågældende kunne give møde omgående efter tilkald.

4. Tilkald under rådighedstjeneste

Perioder under rådighedstjeneste, hvor den underordnede læge udfører arbejde (regnet fra tilkaldelsen).

5. Overarbejde

Tjeneste, der uden at være rådighedstjeneste, ligger ud over normaltjene-s- ten.

6. Mistede fridage

Pålagt tjeneste på dage, hvor den underordnede læge i henhold til tjene- stelisten skulle have været tjenestefri.

7. Tilkald til tjeneste uden for normaltjeneste/rådighedstjene- ste

Henvendelse til den underordnede læge om at give møde til arbejde i

perioder, hvor den pågældende er tjenestefri.

§ 5. Arbejdstid

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Stk. 2. Arbejdstidens placering på ugens enkelte dage fastsættes af institu- tionen under hensyn til dennes arbejdsgang og således, at normaltjeneste mandag - fredag i tidsrummet kl. 8.00 - 17.00 over en periode af 3 måneder gennemsnitligt andrager mindst 18,5 timer pr. uge. Deltagelse i

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

morgenkonference efter rådighedstjeneste indgår i opgørelsen.

Ved fravær på grund af ferie, sygdom, barsel, tjenestefrihed etc. sker en forholdsvis reduktion af de nævnte timetal.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke læger med specialistanerkendelse i afdelingens speciale.

Stk. 4. Tjenestelisten bekendtgøres, således at den underordnede læge til stadighed er orienteret om tjenestens (såvel normaltjenestens som rådig- hedstjenestens) beliggenhed og de ugentlige fridages placering mindst 4 uger forud. Orientering om frihed for udført særlig tjeneste, f.eks. overarbejde, tjeneste på søn- og helligdage m.v. gives senest 48 timer forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes.

Stk. 5. Ved fratræden opgøres den enkelte underordnede læges tjene- stetidssaldo. Afvigelser fra den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udlignes enten ved betaling eller ved lønfradrag, jf. reglerne i Amtsrådsforeningens cirkulære nr. 401 af september 1987.

§ 6. Normaltjeneste

Dagtjenesten placeres normalt i tidsrummet mandag-fredag kl. 8-16.

Stk. 2. Den enkelte underordnede læges dagtjeneste kan dog placeres med begyndelse kl. 6-10, henholdsvis med afslutning kl. 18.

Stk. 3. For hver fulde 37 timers normaltjeneste, der er udført i aften- og natperioden, ydes der 2 timers frihed. Ved tjeneste i aften- og natperioden forstås tjeneste påbegyndt kl. 14.00 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17.00. Normaltjeneste i aften- og natperioden kan i stedet tilrette- lægges ud fra, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 35 timer.

Indtjent frihed afspadseres time for time i form af hele arbejdsfri dage. Frihed skal være endelig afspadseret i løbet af det pågældende ferieår. Hvis dette ikke er sket, afregnes der med overarbejdsbetaling, jf. § 7, stk. 2.

Endvidere ydes der for den i første afsnit, omtalte tjeneste en tillægsbetaling

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

pr. time svarende til 1/80502 af den til den pågældendes anciennitet svarende nettoårsløn, d.v.s. bruttoårslønnen ÷ pensionsbidrag, men inkl. faste årlige tillæg, jf. §§ 14-16. Tillægsbetalingen beregnes i forhold til den faktisk udførte tjeneste.

Stk. 4. Såfremt der for underordnede læger må ændres i normaltjenestens beliggenhed i forhold til den i tjenestelisten fastlagte, skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, betales der for de omlagte timer 17,34 kr. (fra 1. april 1994 17,47 kr.) pr. time.

Ved omlagte timer forstås timer, hvor lægen ifølge tjenestelis ten ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjenestetimer.

§ 7. Overarbejde

Overarbejde søges godtgjort med frihed, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50% afrundet opad til hele timer.

Stk. 2. Overarbejde opgøres således:

Overarbejde af under ½ times varighed pr. tjeneste rundes opad til ½ time.

Overarbejde mellem ½ og 1 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1 time.

Stk. 3. Såfremt overarbejde afvikles med frihed, sammenlægges det således beregnede overarbejde i løbet af en måned, hvorefter der tillægges 50%, og oprunding til hele timer foretages.

Stk. 4. Såfremt erstatning med frihed ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken overarbejdet er præsteret, betales dette med et beløb beregnet som 1/1924 af den til den pågældende læges anciennitet svarende nettoårsløn med tillæg af 50 pct.

Stk. 5. Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes dette i hele og halve timer med beløb, der beregnes efter de satser, der er anført i bestemmelsen.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Stk. 6. Når en læge tilsiges til at udføre overarbejde, skal dette varsles dagen forud. For manglende varsel til overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 18,91 kr. (fra 1. april 1994 19,06 kr.).

§ 8. Frihed og erstatningsfrihed

Læger har normalt fri på lørdage, søndage og søgnehelligdage.

Stk. 2. Såfremt en læge har været pålagt tjeneste (normaltjeneste eller rådighedstjeneste) på en lørdag, søndag eller søgnehelligdag, ydes en anden fridag herfor, for søndagens vedkommende inden for den følgende uge.

Stk. 3. Der ydes en ugentlig fridøgnsperiode af 55 til 64 timers samlet varighed.

Opdeles fridøgnsperioden, skal hver periode udgøre mindst 35 timer. Disse kan hver nedsættes med indtil 3 timer, såfremt der er indgået aftale om nedsættelse af hviletiden.

Sammenlægning af flere fridøgnsperioder sker ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn.

Når der forekommer en søgnehelligdag, fritages den ansatte fra en tjeneste. Herved forøges antallet af korte frihedsperioder tilsvarende eller normpe- rioden reduceres med 7,4 timer.

Stk. 4. Inddrages en af ovennævnte frihedsperioder med et kortere varsel end 4 uger, afvikles tjenesten efter bestemmelserne for overarbejde, dog mindst for 6 timers tjeneste under forudsætning af, at den mistede fridag ikke godtgøres med en erstatningsfridag.

Stk. 5. Overarbejde i forlængelse af normaltjeneste/rådighedstjeneste ho- noreres efter de almindelige bestemmelser for overarbejde, medmindre længden for fridøgnenes/søgnehelligdagsdøgnenes frihedsperioder ikke overholdes.

§ 9. Tilkald til tjeneste uden for normaltjeneste/rådighedstje-

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

neste

Til læger, der uden at være pålagt rådighedstjeneste, jf. § 13, tilkaldes uden for normaltjenesten, ydes der betaling som for overarbejde, jf. § 7, stk. 2, dog mindst for 3 timer. Der kan for flere tilkald inden for 3 timer kun ydes overarbejdsbetaling for 3 timer. For tilkald ud over 3 timer ydes over- arbejdsbetaling pr. påbegyndt time.

§ 10. Tjeneste på søndage og søgnehelligdage

For normaltjeneste på søndage og de uden for søndage faldende helligdage ydes der ½ times frihed for hver times tjeneste. I stedet for sådan frihed kan der ydes en godtgørelse svarende til 50 pct. af timelønnen.

Stk. 2. Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, som falder på nævnte dage, samt endvidere i forbindelse med tilkald under rådig- hedstjeneste.

Stk. 3. Til læger, som i løbet af et kvartal (januar-marts, april-juni, juli- september, oktober-december) pålægges at udføre tjeneste (såvel nor- maltjeneste som rådighedstjeneste) på flere end 6 søndage, ydes der for tjeneste på de overskydende søndage yderligere en særlig tillægsbetaling svarende til halvdelen af den normale tillægsbetaling, jf. stk. 1.

§ 11. Tjeneste på lørdage/mandage

For normaltjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 14 ( fra 1/4 1994 fra kl. 12

) til kl. 24 og på mandage i tidsrummet fra døgnets begyndelse til kl. 04 ydes en tillægsbetaling på 19,52 kr. (fra 1. april 1994 19,67 kr.) pr. time.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, som falder inden for disse tidsrum.

Tillægget kan ikke ydes samtidig med godtgørelse for tjeneste på søgne- helligdage.

Stk. 2. Indtil udgangen af marts måned 1994 gælder følgende: Såfremt

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

lægen udfører normaltjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt normaltjeneste, hvoraf halvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den i stk. 1 nævnte tillægsbetaling for hele tjenesten.

Stk. 3. Såfremt lægen udfører normaltjeneste på mandage inden kl. 06 som led i en forud tilrettelagt normaltjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den i stk. 1 nævnte tillægsbetaling for den del af normaltje- nesten, der ligger mellem søndag kl. 24 og mandag kl. 06.

Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte tillægsbetaling ydes også i forbindelse med tilkald under rådighedstjeneste.

§ 12. Aften- og nattjeneste mv. mellem kl. 17 og 06

Læger, som efter ordre udfører normaltjeneste mellem kl. 17 og 06, får herfor en tillægsbetaling på 15,61 kr. (fra 1. april 1994 15,73 kr.) pr. time. For hver fulde 7,2 points udsving i nettoprisindekset ud over 269,9 (januar 1975 = 100) forhøjes eller nedsættes nævnte beløb med 18 øre. Regulering sker på grundlag af nettoprisindekset for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Stk. 2. Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, som falder inden for nævnte tidsrum, samt endvidere i forbindelse med tilkald under rådighedstjeneste.

Stk. 3. Til læger, som i løbet af et kvartal (januar-marts, april-juni, juli- september, oktober-december) pålægges at udføre flere end 31 aften- og/eller nattjenester, ydes der for de overskydende tjenester for arbejde mellem kl. 17 og 6 yderligere en særlig tillægsbetaling svarende til halvdelen af den normale tillægsbetaling, jf. stk. 1.

§ 13. Rådighedstjeneste

Underordnede læger kan pålægges rådighedstjeneste, jf. § 4, pkt. 3.

Stk. 2. Underordnede læger kan endvidere pålægges rådighedstjeneste af de i stk. 1 nævnte arter i et fuldt døgn (døgnvagt) på dage, hvor der ikke er

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

fuldt dagarbejde (fortrinsvis søn- og helligdage).

Stk. 3. Rådighedstjeneste (bortset fra døgnvagter, jf. stk. 4) indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med følgende værdier:

Vagt I (bopæl): 1/3 time. Vagt II (vagtværelse): 3/4 time.

Rådighedstjeneste fra bopæl, der i henhold til § 4, nr. 1, ikke indgår i arbejdstiden, vederlægges pr. time med 1/3 times løn (incl. tillæg), samt et tillæg af 50%, beregnet efter reglerne for overarbejdsbetaling.

Stk. 4. Døgnvagter indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. § 5, stk. 1, med følgende værdier:

Vagt I: (bopæl) 14 timer.

Vagt II: (vagtværelse) 20 timer.

Stk. 5. Såfremt der for underordnede læger må ændres i rådighedstjene- stens placering i forhold til den i tjenestelisten fastlagte - herunder tildeling af ekstra rådighedstjeneste - skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, ydes der pr. time - herunder timer med effektivt arbejde - en godtgørelse svarende til halvdelen af den i § 6, stk. 4, omhand- lede godtgørelse.

Stk. 6. Det antal timer, der, jf. stk. 3, ydes for tilkald med effektivt arbejde under rådighedstjeneste, opgøres ved afslutningen af den periode, som tjenestelisten dækker.

Det herefter opgjorte antal timer honoreres gennem afspadsering med et tillæg i tid på 50%, der indlægges i den (næst) følgende tjenesteliste. Såfremt afspadsering ikke er mulig, honoreres timerne gennem betaling som for overarbejde, jf. § 7, og der bortses fra tillægget på 50%.

Stk. 7. I forbindelse med tilkald til effektivt arbejde under rådighedstjeneste gælder bestemmelserne i §§ 10-12, såfremt tilkaldene finder sted i de herfor relevante tidsrum.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Hvert opkald tæller som mindst 1 times arbejde.

Opkald honoreres pr. påbegyndt time, i hvilken effektivt arbejde udføres. Der kan for flere opkald inden for samme time kun ydes frihed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling for én time.

Stk. 8. For døgnvagter, jf. xxx. 0, xxxxxx xxxxxxxx regler:

a) For de første 8 timers effektivt arbejde ydes ingen særskilt frihed eller betaling.

b) For effektivt arbejde ud over 8 timer ydes der frihed som for over- arbejde eller overarbejdsbetaling.

c) Bestemmelserne i §§ 10-12 finder anvendelse ved opkald af såvel den under a) som b) nævnte art.

d) Det effektive arbejde under døgnvagter opgøres som anført i stk. 7, 2. afsnit.

Stk. 9. Ved udarbejdelsen af den i § 5, stk. 4, nævnte tjenesteliste skal det tilstræbes, at personalet ikke umiddelbart efter udført rådighedstjeneste pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt.

Såfremt de ansatte alligevel pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt i tilslutning til en rådighedstjenestes ophør, og de pågældende ikke under rådighedstjenesten har haft den foreskrevne hviletid, jf. aftale af

21. januar 1982, indgået i henhold til kapitel 4 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn af 15. august 1980, skal de pågæl- dende ikke tiltræde dagtjenesten eller døgnvagten, før de har haft den foreskrevne hviletid efter afslutningen af arbejdet i sidste opkald under rådighedstjenesten.

For de timer, hvori de pågældende af denne grund er fraværende den følgende dag, foretages der et tidsfradrag for hver time, den ansatte skulle have udført tjeneste. For døgnvagter sker fradraget dog med de værdier pr. time, som er anført i nærværende bestemmelses stk. 3. Fradraget foretages i arbejdstidsopgørelsen eller i opgørelsen for arbejdstimer m.v.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Den i 2. afsnit omhandlede hviletid under rådighedstjeneste udgør antallet af rådighedstimer med fradrag af opkald, beregnet som anført i stk. 7, 2. afsnit.

Stk. 10. Der kan indgås lokalaftale om opgørelse af værdien af arbejde under rådighedstjeneste inklusive ulempeydelser, jf. § 13 og §§ 10-12. De nærmere vilkår for lokalaftalen er beskrevet i protokollat nr. 4

§ 14. Løn

Læger omfattet af denne overenskomst følger den fælles akademiske lønskala og indplaceres i nedenstående lønforløb, jf. stk. 2, og i forhold til deres anciennitet, jf. § 15, således:

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Trin Årlig grundløn (niveau 1. oktober 1984)

1	145.900 kr.
2	149.300 kr.
3	154.800 kr.
4	160.400 kr.
5	165.800 kr.
6	171.100 kr.
7	177.100 kr.
8	182.300 kr.
9	187.900 kr.
10	192.900 kr.
11	198.500 kr.
12	202.400 kr.
13	208.000 kr.
14	213.400 kr.
15	219.500 kr.
16	227.500 kr.
17	232.400 kr.

Stk. 2. Læger omfattet af denne overenskomst indplaceres i løntrinsforløbet 3-16.

Stk. 3. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for de i stk. 1 anførte lønninger m.v., træffes der mellem overenskomstens parter aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Denne bestemmelse anses for opfyldt med ydelse af:

a. Til reservelæger og kliniske assistenter på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 22.700 kr. årligt.

Til reservelæger/1. reservelæger og kliniske assistenter på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 25.500 kr. årligt.

Til reservelæger/1. reservelæger og kliniske assistenter på løntrin 7 og

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

derover ydes et tillæg på 34.100 kr. årligt.

b. Ud over det i pkt. a nævnte ydes til 1. reservelæger et tillæg på 24.400 kr. i årligt grundbeløb, der efter 2 års anciennitet som 1. reservelæge forhøjes til 31.300 kr. årligt.

Til 1. reservelæger ved lokalsygehuse med 2 kliniske afdelinger og blandede sygehuse ydes i alle tilfælde et tillæg på 31.300 kr. årligt.

Til 1. reservelæger med 2 års anciennitet som 1. reservelæge, som har opnået autorisation som speciallæge, og som er ansat i en afdeling med det pågældende speciale, ydes endvidere et særligt tillæg på 6.800 kr. årligt.

Stk. 4. Læger omfattet af denne overenskomst, der har bestået embedsek- samen sommeren 1981 eller tidligere, er omfattet af bestemmelserne i 1981- overenskomstens § 33 B.1. samt punkt 12 i referat af 11. december 1981 af møde i forbindelse med indgåelse af aftale af samme dato mellem overenskomstens parter.

Stk. 5. Til læger, der i henhold til stk. 4 oppebærer eller senere vil op- pebære tillæg til hidtidig trin 15 og som henføres til den nye fælles aka- demiske lønskalas trin 15 og 16 ydes et tillæg på 14.900 kr. årligt (1/10 1984-niveau). Tillægget er pensionsgivende og reguleres, jfr. § 16.

§ 15. Lønanciennitet

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og cen- tralorganisationerne:

"1. Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på lønskalaens1 1. trin, med- mindre der tillægges anciennitet efter pkt. 2 eller 3.

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

1 I denne overenskomst sker indplaceringen på trin 3 i den fællesakademiske lønskala, jf. § 14, stk. 2.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsættes lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten.

Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tid ligere arbejdsmæs- sige erfaringer og kvalifikationer mv set i relation til stillingen giver grundlag herfor.

3. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansæt- telsesmyndigheden tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.

Såfremt en lønmodtager genansættes ved samme ansættelsesmyndighed inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet ved vedkommende ansættelsesmyndighed, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.

4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.

Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes lønanciennitet forholdsmæssigt.

5. Der kan i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter."

Stk. 2. Såfremt en ansat har mere end én deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Stk. 3. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, såfremt den timelønnede beskæftigelse har (haft) en sammenhængende varighed af 3 måneder.

§ 16. Procentregulering

Pr. 1. april 1993 forhøjes den samlede faste løn i henhold til denne over- enskomst mv. med 25,5390 pct. og pr. 1. april 1994 med 26,7822 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1994 foretages desuden eventuel ekstraordinær regulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med den aftalte reguleringsordning for offentligt ansatte.

§ 17. Pension

Som bidrag til den ansattes pensionering betaler ansættelsesmyndigheden indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 10 pct. af lønnen efter § 14, stk. 1. samt af procentreguleringen heraf. Endvidere tilbageholder ansættelsesmyndigheden indtil samme tidspunkt i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme lønningsdele som eget pensionsbidrag.

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Lægernes Pensionskasse.

Stk. 3. Efter anmodning fra den ansatte kan der over en nærmere fastsat periode tilbageholdes et ekstraordinært pensionsbidrag.

Stk. 4. Hvor en ansat afholder xxxxx med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodt- gørelse, indbetales sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, som om der var afholdt ferie med løn.

Stk. 5. Ændringer i vedtægter/regulativer for Lægernes Pensionskasse skal godkendes af overenskomstens parter.

Stk. 6. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden (bortset fra emigration) kan ikke finde sted for bidrag, der indbetales efter 1. april 1993. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

bestemmelser.

§ 18. ATP-bidrag

Ansatte i henhold til nærværende overenskomst berøres ikke af den ved § 19, stk. 3 i lov nr. 367 af 10. juni 1987 om ændring af lov om Arbejds- markedets Tillægspension gennemførte forhøjelse af bidragssatserne. De ansatte omfattes fortsat af de pr. 1. januar 1982 gældende ATP-satser.

§ 19. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles lægen en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler ansættelsesmyndigheden såvel sit som den ansattes pensionsbi- drag til Lægernes Pensionskasse.

KAPITEL IV

§ 20. Privat virksomhed

For alle former for beskæftigelse uden for sygehusarbejdet gælder, at beskæftigelsen ikke kan udøves i den arbejdstid, i hvilken lægen er forpligtet til at arbejde for sygehuset, herunder indbefattet de tidsrum, i hvilke han har rådighedstjeneste fra vagtværelse. Under vagt udenfor tjenestestedet kan vagtlægekørsel ikke finde sted.

Privat virksomhed kan ikke udøves på og fra tjenestestedet.

Stk. 2. Såfremt beskæftigelsen uden for sygehusarbejdet skønnes at have taget et større omfang end hensynet til sygehusarbejdet tillader, og virk- somheden ikke efter henstilling begrænses i tilstrækkeligt omfang, kan sygehuset opsige lægen med 3 måneders varsel, jf. § 34.

§ 21. Attestudstedelse

Indtil ændrede bestemmelser måtte blive fastsat ved forhandling mellem Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og staten på den ene side og Den alm. danske Lægeforening på den anden side gælder følgende:

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

1. Det påhviler de underordnede læger uden særligt vederlag at ud- færdige eller medvirke ved udfærdigelsen af attester om de foretagne lægelige undersøgelser og behandlinger samt om disses resultat og om patienternes tilstand, for så vidt den pågældende attest vedrører den sygdom, som patienten behandles eller har været behandlet for på sygehuset, eller attesten vedrører sådanne oplysninger, som sygehuset må ligge inde med, og som i øvrigt ikke eller ikke uden særlig vanske- lighed vil kunne tilvejebringes. Uden særligt vederlag påhviler det herefter de underordnede sygehuslæger at udstede:

Dødsattester, herunder kopier, medicolegale ligsynsattester og attester vedrørende transport af lig, indstillings- og optagelsesattester til helbredelsesinstitutioner, plejehjem, alderdomshjem o.l., simple syge- og raskmeldinger samt udtalelser, der kan ligestilles med lægebreve og journaludskrifter, herunder sådanne politiattester, hvis indhold svarer til vidneudsagn.

2. De underordnede sygehuslæger kan kræve særskilte honorarer for udstedelse af følgende attester, for så vidt honorar efter tidligere anerkendt praksis har kunnet kræves:

Forsikringsattester til syge-, ulykkes- og livsforsikringsselskaber samt attester til amtsankenævn, revaliderings- og pensionsnævn og ankestyrelsen,

attester til sikringsstyrelsen, afdelingen for ulykkesforsikring og afdelingen for sygesikring og dagpenge i det omfang, hvor takster er fastsat af Arbejds- og Socialministeriet i henhold til gældende lov,

speciallægeerklæringer og sådanne erklæringer, der efter deres form og indhold må sidestilles hermed samt politierklæ ringer og erklæringer til retsligt brug, indeholdende nærmere motiveret skøn.

3. Den tid, der medgår til udfærdigelsen af de attester, for hvilke særskilt honorar kan kræves, kan ikke medregnes i arbejdstiden.

§ 22. Vikariater

Vikarer oppebærer det vederlag, som den pågældende ville oppebære ved

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

ansættelse i nævnte stilling.

Stk. 2. Ansættelsesforholdet for vikarer, ansat på ubestemt tid, betragtes som ophørt, når vikaren ikke længere gør tjeneste i vikariatet, dog har vikarer ansat på ubestemt tid efter 2 måneders tjeneste ret til 14 dages opsigelse, medmindre der tilbydes vikaren forlængelse af vikariatet på en anden afdeling.

Vedrørende sygdom se § 29.

Xxx 0. Til vikarer ydes rejsegodtgørelse efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler. Rejsegodtgørelse ydes dog ikke ved vikariater, der er bestemt til at vare mere end 4 måneder, og som varer mindst dette tidsrum. Dersom vikaren afbryder et tjenesteforhold, der er bestemt til at vare mere end 4 måneder, opnår den pågældende ikke herved adgang til rejsegodt- gørelse.

§ 23. Funktion i højere stilling

Læger, der fungerer i højere stilling ud over 15 dage - såvel i højere underordnet lægestilling som i overordnet tjenestemands- eller overens- komstlønnet stilling - oppebærer for hele funktionsperioden det vederlag, som pågældende ville oppebære ved ansættelse i den højere stilling.

Ved funktion i overordnet stilling indbetales til pensionskassen de for vedkommende læge sædvanlige pensionsbidrag.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til funktionsvederlag først, når den ansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

Læger, som er ansat i kursus-/undervisningsstillinger, bør fritages for funktion i højere stilling, bortset fra kortvarige perioder.

I øvrigt følges de for tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

funktionsvederlag.

§ 24. Ferie

Lægepersonalet har ret til ferie med feriegodtgørelse efter ferielovens bestemmelser. Feriegodtgørelsen udgør 12,5 pct. af de i optjeningsåret op- pebårne lønbeløb med fradrag af ferietiden (ved fuld beskæftigelse beregnes godtgørelsen således af lønnen for 47 ugers/1739 timers tjeneste).

Stk. 2. Læger, der er ansat inden for optjeningsåret eller efter optjenings- årets udløb og som har erhvervet ferieret under anden beskæftigelse eller i henhold til bestemmelserne i § 6 a i ferieloven, er berettigede til at holde ferie mod fradrag af 1/1739 af nettoårslønnen for hver time, den underordnede læge skulle have udført tjeneste den pågældende dag. Såfremt der ikke for den pågældende dag har været fastsat en bestemt arbejdstid, foretages fradraget for 7,4 timers tjeneste.

Stk. 3. Lønfradrag skal finde sted ved afholdelse af ferie. Dette lønfradrag beregnes pr. time på følgende måde:

Årsløn i henhold til overenskomstens §§ 14, 15 og 16, multipliceret med 47 og divideret med 52 x 1739 således:

Årsbruttoløn x 47 52 x 1739

Stk. 4. Ferien tilrettelægges i henhold til ferielovens § 6, stk. 3. Eventuelle differencer mellem planlagt arbejdstid i ferieperioden og den periode, som der udbetales feriepenge for, reguleres over tjenestetidssaldoen.

Stk. 5. Under afholdelse af ferie indbetaler institutionen sædvanligt pen- sionsbidrag bestående af eget bidrag og pensionstilskud til Lægernes Pen- sionskasse, jf. § 17, stk. 1.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Stk. 6. Såfremt en overenskomstansat bliver syg under afvikling af ferie, kan der - efter institutionens skøn - ydes erstatningsfrihed, når særlige om- stændigheder taler derfor. Det bør herved tages i betragtning, f.eks. om sygdommen er af længere varighed eller alvorligere karakter, om den hindrer den ansatte i at udnytte ferien på rimelig måde, eller om den skyldes tilskadekomst i tjenesten. Det er op til institutionen at bestemme, om sygdom kræves dokumenteret ved lægeerklæring. Institutionen fastsætter tidspunktet for afholdelse af denne frihed.

§ 25. Tjenestefrihed

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne:

"1. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættel- sesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.

4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til ud- dannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Barns 1. sygedag

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjeneste- frihed til pasning af et sygt barn, når

* det er barnets første sygedag,

* hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

* forholdene på tjenestestedet tillader det,

* barnet er under 18 år og

* barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er om- handlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved mis brug."

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

§ 26. Graviditet, barsel og adoption

Lægerne er omfattet af aftale af 5. juli 1991 mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra tjenesten på grund af graviditet, barsel og adoption.

Stk. 2. Læger, hvis ansættelse er ophørt, har inden for en perio de af 3 måneder efter ansættelsens ophør ret til løn på grund af graviditet, barsel og adoption - helt eller delvist - fra lønfonden, således at lægen samlet oppebærer løn i samme periode som angivet i § 3 i den i stk. 1 nævnte af- tale.

Det er en forudsætning herfor, at lægen inden for de sidste 6 måneder før stillingens ophør har haft ansættelser med mindre end 1 måneds afbrydelse mellem stillinger og/eller vikariater.

§ 27. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

Ved tjeneste uden for hovedtjenestestedet ydes der læger hensigtsmæssig befordring eller befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge i henhold til de for tjenestemænd gældende regler.

§ 28. Lønfonden

Lønfondens formål er under iagttagelse af reglerne i nærværende over- enskomst at udbetale løn under sygdom i det omfang, det ikke påhviler sygehusene at udbetale sådan løn, jf. § 29, A, samt barsel, jf. § 26.

Stk. 2 A. Medlemmer af lønfonden er de sygehuse m.v., som er tilsluttet Amtsrådsforeningen i Danmark samt Københavns og Frederiksberg kom- muner og statens hospitaler.

Stk. 2 B. Tilmeldelse til lønfonden kan foretages af andre institutioner, som

a. enten afgiver erklæring om at ville anvende nærværende overens- komst, eller

b som uden at afgive sådan erklæring opnår samtykke fra ovennævnte overenskomstparter til tilmelding.

Stk. 2 C. Endvidere kan læger, som er uden ansættelse med ret til sygeløn

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

efter reglerne i § 29, A, stk. 1, jf. stk. 7 a-c, senest en måned efter sådan ansættelse foretage tilmeldelse til fonden. Samme adgang til tilmeldelse har læger efter bestået eksamen samt læger, der vender tilbage til Danmark efter mindst 6 måneders ansættelse på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt denne adgang benyttes inden udgangen af den efter eksamen/hjem- komsten følgende måned.

Sådant medlemskab kan dog i det længste opretholdes i 18 måneder. Bidrag betales med virkning fra månedsdagen efter eksamensdatoen/sidste ansættelses ophør.

Individuelle medlemmer, som er beskæftiget i almen praksis, som amanu- enser, i speciallægepraksis eller har ansættelse i udlandet har ikke krav på ydelser fra lønfonden under disse ansættelser.

Stk. 3. Lønfondens midler tilvejebringes ved

a. et af lønfonden fastsat bidrag fra de til fonden sluttede institutio ner. Bidraget fastsættes på basis af antallet af normerede stillinger som underordnet sygehuslæge og

b. bidrag fra de under stk. 2 C nævnte læger, der yder samme bidrag, som institutionerne yder pr. læge til dækning af lønfondens ud- betalinger af sygeløn.

Stk. 4. Lønfonden ledes af en bestyrelse, der består af 3 medlemmer, hvoraf Foreningen af Yngre Læger, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns Kommune hver vælger 1 medlem. Bestyrelsen fastsætter de nærmere regler for lønfondens virksomhed i overensstemmelse med reglerne i nærværende paragraf.

§ 29. Løn under sygdom

A. Fra sygehuset

Enhver underordnet læge, der har tiltrådt en af de i § 3 omhandlede stillinger eller et vikariat af mindst et halvt års varighed, har ret til løn fra sygehuset under sygdomsfravær, indtil ansættelsen ophører.

Stk. 2. Opsigelse på grund af sygdom kan finde sted med en måneds varsel

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

til den 1. i en måned efter 120 dages sygefravær inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Stk. 3. Fravær på grund af arbejdsulykke medregnes ikke ved opgørelsen af fravær på grund af sygdom efter stk. 2. Dog kan opsigelse med forkortet varsel finde sted efter tilsvarende regler som i stk. 2, når fraværet som følge af samme arbejdsulykke har varet 120 dage.

Stk. 4. Sygelønnen ydes med et beløb, der svarer til den af lægen senest oppebårne grundløn med procentregulering, jf. §§ 14 og 15.

Herudover yder sygehuset i sygdomstilfælde, hvor lægen ved sygdommens indtræden er pålagt rådighedstjeneste m.v., erstatning for fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

Endvidere indbetales sædvanlige pensionsbidrag til Lægernes Pensions- kasse.

Stk. 5. Ved beregning af de i stk. 2 nævnte 120 dages sygdomsfravær betragtes lægens samlede ansættelsestid ved sygehuse som een ansættelse. Endvidere tages perioder, hvorunder der inden for det i stk. 2 nævnte tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder er udbetalt sygeløn fra løn- fonden, jf. stk. 8 og 10, i betragtning ved nævnte beregning.

B. Fra lønfonden

Stk. 7. En underordnet læge, der

a. senest en måned før sygdommens indtræden har haft ansættelse af den i stk. 1 nævnte art, eller

b. under et sygdomsfravær afgår fra en stilling af den i stk. 1 nævnte art på grund af ansættelsestidens ophør, eller

c. inden for de sidste 6 måneder har haft ansættelser med mindre end en måneds afbrydelse mellem stillinger og/eller vikariater, eller

x. er medlem af lønfonden, jf. § 28, stk. 2 C,

har ret til løn under sygdom fra lønfonden efter reglerne i stk. 8 og 9.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Endvidere har en underordnet læge, der opfylder betingelserne under c og d, ret til løn fra lønfonden under graviditet, barsel og adoption, jf. § 26.

De læger, som opfylder betingelserne under pkt. d og som i henhold til anden ansættelse har ret til løn under graviditet, barsel og adoption, har dog ikke ret til løn fra lønfonden i samme periode.

Læger, der er berettiget til ydelser fra lønfonden alene i kraft af deres individuelle medlemskab, kan kun opnå lønkompensation i 14 uger under graviditet, barsel og adoption.

Stk. 8. I de i stk. 7 nævnte tilfælde foretages udbetaling fra lønfonden som anført i stk. 4 for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog længst indtil udgangen af den 5. måned efter måneden, hvor sygdommen indtrådte.

Stk. 9. Såfremt der inden for de forud for sygdommen indtræden liggende

12 måneder er udbetalt sygeløn fra et sygehus og/eller fra lønfonden, afkortes det i stk. 8 nævnte tidsrum, hvori sygeløn kan ydes fra lønfonden, svarende hertil.

Stk. 10. En underordnet læge, som har tiltrådt et vikariat af under 6 må- neders varighed, og som ikke i medfør af stk. 7 har ret til sygeløn fra lønfonden, oppebærer løn, jf. stk. 4, under sygdom fra ansættelsesstedet, indtil ansættelsen i vikariatet ville være ophørt, dog længst til udgangen af den efter sygdommens indtræden følgende måned.

Læger, der er syge på tiltrædelsestidspunktet oppebærer ligeledes løn fra ansættelsesstedet. Udbetaling af sygeløn i disse tilfælde er endvidere betin- get af, at sygeløn ikke tidligere inden for de senest forløbne 12 måneder er udbetalt i et sådant omfang, at sygeløn i medfør af reglen i stk. 7 ikke ville blive udbetalt.

§ 30. Aftjening af værnepligt

Læger har ret og pligt til efter endt aftjening af værnepligt at fortsætte tje-

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

nesten i den eventuel tilbageværende del af ansættelsestiden ved sygehuset, medmindre de senest 1 måned før afslutningen af værnepligtens aftjening meddeler sygehuset, at de ikke ønsker at fortsætte.

Stk. 2. Læger omfattes af de for tjenestemænd gældende regler under aftjening af værnepligt, herunder genindkaldelse.

Stk. 3.

Under genindkaldelse, jf. stk. 2, oppebæres løn fra ansættelsesstedet, som indbetaler normalt pensionsbidrag til pensionskassen.

§ 31. Vagtværelse

Et vagtværelse skal være forsynet med sove-, læse- og skriveplads, samt skabsplads efter tidssvarende standard. Desuden skal vagtværelset være forsynet med bytelefon. Vagtværelset må ikke om dagen benyttes til andre formål, og værelset samt skabe skal være aflåselige. Toilet skal være let tilgængeligt, og der skal gives lægen lettest mulig adgang til bad på syge- huset.

Vagtværelser, projekteret efter 1. oktober 1971, skal være mindst 12m², og der skal være direkte adgang fra vagtværelser til toilet og bad. På sygehuse, hvor der er 5 læger eller flere i bunden vagt fra vagtværelse, skal der være adgang til eget (egne) opholdsrum.

§ 32. Naturalydelser

De underordnede læger har i almindelighed ikke ret til kost på sygehuset. Så- fremt andre funktionærgrupper har adgang til at købe kost på sygehuset, har lægerne dog også adgang hertil i samme omfang og på samme vilkår.

Stk. 2. Underordnede læger, der har bolig uden selvstændigt køkken, eller som kun har tekøkken, samt vagthavende læger har dog ret til at købe kost på sygehuset efter de herfor fastsatte regler. Sygehuset er forpligtet til at tilrettelægge kostforplejningen for de læger, der har rådighedstjeneste/ - døgnvagt og aftentjeneste efterfulgt af rådighedstjeneste, således at de kan få de normale måltider uanset forskydninger i deres tjeneste.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Stk. 3. I almindelighed betales kosten efter de i Finansministeriets udsendte cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, afsnit D, anførte satser.

§ 33. Efterløn

Ved dødsfald ydes efterløn i henhold til reglerne i funktionærlo vens § 8. Ved beregning af efterløn betragtes lægens samlede kontinuerlige ansæt- telsestid ved sygehuse som een ansættelse.

§ 34. Opsigelse

Ethvert ansættelsesforhold kan uanset den fastsatte normale ansættelsestid skriftligt bringes til ophør til den 1. i en måned med 1 måneds varsel fra lægens side og med 3 måneders varsel fra sygehusets side. Om opsigelse i sygdomstilfælde, se dog § 29, stk. 2, og under aftjening af værnepligt § 30, stk. 1.

§ 35. Afskedigelse

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne:

"1. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter neden- stående regler:

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen.

3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættel- sesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at af-

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

skedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organi- sationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.

5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor vold- giftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fast- sættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

7. Med hensyn til de særlige regler for afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.

8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler. Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) af organisationen begæres forhandlet

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

mellem overenskomstens parter.

9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for be- handling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor vold- giftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en uberettiget bortvisning, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse."

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

§ 36. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten har virkning fra den 1. april 1993 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1995.

København, den 27. januar 1994

Foreningen af Yngre Læger Finansministeriet

Xxxx Xxxxxx / Xxxx Xxxxxxxx P.M.V. E.B.

Xxxxxxxx Xxxxxxxxx

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

XXXXXXXXXXX XX. 1

Overenskomstens parter er enige om, at der nedsættes et udvalg til drøftelse af ændringer af reglerne i overenskomstens § 21 om attestudstedelse.

XXXXXXXXXXX XX. 2

Det bemærkes, at Aftalen af 11. december 1981 er opretholdt. Vedrørende bilagene til aftalen skal følgende anføres:

1) Bilag 1 er - med seneste ændringer - gengivet under afsnit I.

2) Bilag 2, aftale om hviletid og fridøgn, er udsendt særskilt.

3) Bilag 3 er uændret gengivet under afsnit II.

I. Afsnit.

ad § 4. Tjenestetidsbegreber Tilrettelæggelse af 3-holds- og 2-holdsdrift

1. 3-holdsdrift i det enkelte vagtlag kan indføres, hvor sygehusledelsen og vagtlagets læger er enige herom.

2. 3-holdsdrift i det enkelte vagtlag kan ikke indføres, hvor afdelingens overlæge og vagtlagets læger anser 2-holdsdrift for mere hen- sigtsmæssig.

3. Er der mellem afdelingens overlæge og vagtlagets læger ikke enighed om 2-holdsdrift forelægger amtskommunen spørgsmålet for Amts- rådsforeningen til forhandling med Foreningen af Yngre Læger.

Såfremt der ikke opnås enighed mellem Amtsrådsforeningen og Foreningen af Xxxxx Xxxxx, gives der Foreningen af Yngre Læger lejlighed til at forelægge sine synspunkter for amtsrådet, forinden dette træffer sin afgørelse i sagen.

Der er i tilknytning til ovenstående truffet aftale om, at sygehusmyndigheden, hvor tjenesteværdien af 2-holdsdrift overstiger tjenesteværdien for den

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

samme tjeneste tilrettelagt som 3-holdsdrift, kan vælge at honorere 2- holdsdriften med en fast tjenesteværdi.

Vederlæggelsen af den således etablerede 2-holdsdrift beregnes som om tjenesten var tilrettelagt som 3-holdsdrift med tilhørende særydelser, jf. §§ 6, 10, 11 og 12.

Såfremt en sygehusmyndighed i henhold til ovenstående vælger at skifte honoreringsform for 2. skift, skal dette meddeles vagtlagets læger med 3 måneders varsel.

Varsel om ændring til flere eller færre skift

Ved ændringer i arbejdstilrettelæggelsen, der medfører flere eller færre skift, gives et varsel på 3 måneder.

ad § 4.3. Rådighedstjeneste fra bolig

Bestemmelsen om, at den underordnede sygehuslæge, som forretter rådig- hedstjeneste fra bolig, skal kunne give møde omgående efter tilkald, skal i denne forbindelse forstås således, at lægen kan fjerne sig fra sygehuset, når pågældende kan tilkaldes pr. telefon og give møde i løbet af ½ time.

ad § 6. Normaltjeneste. Samlet mødetidspunkt

Hvor arbejdsmiljømæssige bestemmelser ikke forhindrer en sådan arbejds- tilrettelæggelse, begynder dagtjeneste på samme tid for alle yngre læger på en afdeling.

Dette er dog ikke til hinder for, at sygehusmyndigheden for enkelte læger kan tilrettelægge en senere påbegyndelse af dagarbejdstiden, hvor dette skyldes hensynet til varetagelse af særlige funktioner som f.eks. ambula- torievirksomhed.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

ad § 7. Overarbejde

Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt nødvendigt overarbejde imidlertid får et sådant omfang, at det er muligt at konvertere overarbejdet til stillinger, bør forslag herom fremsættes.

§ 25. Tjenestefrihed Kursusdeltagelse

Underordnede sygehuslæger kan deltage i teoretisk kursus i almen medicin af 120/150 timers varighed samt obligatoriske og godkendte kurser i spe- ciallægeuddannelsen på de i Amtsrådsforeningens cirkulære nr. 517 af januar 1992 angivne vilkår.

Forhandlingsret

Foreningen af Yngre Læger har fortsat, for så vidt angår lokale forhold, forhandlingsret i relation til den enkelte sygehusmyndighed.

XXXXXXXXXXX XX. 3.

I de tilfælde, hvor læger tjenstligt deltager i ambulancetransporter med bil eller flyver, tegnes der rejseforsikring, der giver en dækning på 500.000 kr. ved død eller ulykke.

XXXXXXXXXXX XX. 4.

Lokalaftale vedrørende opgørelse af værdien af arbejde under rådig- hedstjeneste, jf. § 13. stk. 10

1. Rådighedstjeneste og arbejde under rådighedstjeneste kan indregnes som den gennemsnitlige værdi af arbejdet på henholdsvis hverdage, lørdage og søndage/søgnehelligdage.

2. Efter lokal forhandling fastlægges det gennemsnitlige antal timer af rådighedstjenesten og arbejde under rådighedstjenesten på hen- holdsvis hverdage, lørdage og søndage/søgnehelligdage for hver enkelt vagtlag.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

3. Opgørelsen af arbejdet sker over en 3-måneders perio de.

a. Opgørelsesperioden kan være månederne september, oktober, november eller månederne januar, februar, marts. Hvis parterne kan blive enige herom, kan en anden periode anvendes.

b. Opgørelserne sker efter bestemmelserne i § 13, stk. 3, 4, 6, 7 og 8.

c. På baggrund af opgørelsen fastlægges herefter den gennem- snitlige værdi på hverdage, lørdage og søndage/søgnehellig- dage.

d. Særydelserne § 6, stk. 3, § 10, 11 og 12 kan opgøres efter overenskomstens almindelige regler, og kan aftales ydet som et fast beløb pr. tjeneste eller eventuelt pr. måned.

4. En aftale kan opsiges med 3 måneders varsel til den sidste i en måned.

XXXXXXXXXXX XX. 5 AFTALE OM

ALTERNATIV ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE MV.

Nedenstående bestemmelse træder i stedet for en række bestemmelser i §§ 4-13 i Hovedoverenskomsten med de undtagelser, der fremgår af pkt. 10 nedenfor i dette protokollat.

1. Arbejdstilrettelæggelse

Arbejdet kan tilrettelæggelse på følgende måder:

a) normaltjeneste

b) vagt på tjenestestedet

c) tjeneste som a) eller b) med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet

Arbejdstidens fordeling på ugens dage fastsættes af Rigshospitalet eller den afdeling eller lignende, der er bemyndiget hertil, under hensyntagen til

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

arbejdsgangen.

Der skal foreligge en plan over normaltjenester, vagt på tjenestestedet, vagt uden for tjenestestedet og ugentlige fridage mindst 4 uger forud.

2. Normaltjeneste på tjenestestedet

Normaltjeneste på tjenestestedet er en forud fastlagt periode med effektivt arbejde af 6 til 13 timers varighed.

Normaltjeneste kan tilrettelægges alle ugens dage.

Hvor arbejdsmiljøbestemmelserne ikke forhindrer det, begyndes dagarbejdet på samme tid for alle underordnede sygehuslæger.

Dagarbejdstiden kan dog efter lokal drøftelse påbegyndes forskelligt for den enkelte læge inden for tidsrummet 6.00 til 12.00 under hensyntagen til afdelingens opgaver og den underordnede sygehuslæges uddannelse.

3. Vagt på tjenestestedet

Det er en tjeneste, hvor lægen opholder sig på sygehuset og kan tilkaldes til effektivt arbejde.

Tjenesten kan indeholde forud fastlagte perioder med effektivt arbejde. Tjenesten kan tilrettelægges alle ugens dage.

Tjenesten skal have en længde af 6 til 24 timers varighed.

Det effektive arbejde under tjenesten må maksimalt udgøre i alt 13 timer. Ved lokalaftale kan grænsen hæves fra 13 til 16 timer. Såfremt vagt på tjenestestedet tilrettelægges som 2-skiftet tjeneste, kan 2. skift (af indtil 16 timers varighed) dog indeholde op til 16 timers effektivt arbejde, uden at der indgås lokalaftale.

Ved opgørelsen af det effektive arbejde under vagt på tjenestestedet an- vendes reglerne i denne aftales § 7 om effektivt arbejde under vagttjeneste.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

4. Tjeneste med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet Det er en tjeneste, som begynder med normaltjeneste eller vagt på tjeneste- stedet og efterfølges af en periode med vagt uden for tjenestestedet, hvor lægen kan tilkaldes til effektivt arbejde.

Tjeneste med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet kan tilrettelægges alle ugens dage.

Den indledende normaltjeneste/vagt på tjenestestedet skal have en længde af mindst 6 timer.

Den samlede tjeneste, fra lægen starter på tjenestestedet og indtil vagten uden for tjenestestedet slutter, kan højst udgøre 24 timer.

Det effektive arbejde under tjenesten, inklusive det effektive arbejde under vagten uden for tjenestestedet, må maksimalt udgøre 13 henholdsvis 16 timer.

Vagt uden for tjenestestedet indebærer, at lægen skal kunne møde omgå- ende ved tilkald herom. Lægen kan opholde sig uden for tjenestestedet, såfremt vedkommende kan tilkaldes og kan give møde omgående, dog normalt senest 30 minutter efter at lægen er tilkaldt.

Den samlede tjeneste kan efter lokal aftale fastlægges til 25,25 timer i døgn, som går forud for en lørdag eller søndag/søgnehelligdag. Det gælder både for vagt uden for tjenestestedet og for vagt på tjenestestedet.

5. Øvrige arbejdstilrettelæggelsesforhold

De nævnte arbejdsbelastningsgrænser på 13/16 timer samt 24-timers græn- serne er excl. den nødvendige arbejdstid, der medgår til "overlap", f.eks. ved morgenkonferencerne.

Vagt uden for tjenestestedet kan normalt højst pålægges hvert 3. døgn. Normaltjeneste efter kl. 18.00 kan normalt højst pålægges hvert 6. døgn. Hvis arbejdet tilrettelægges som en kombination af vagt på tjenestestedet og

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

vagt uden for tjenestestedet, kan tjeneste (normaltjeneste og vagt uden for tjenestestedet) efter kl. 18.00 normalt højst pålægges hvert 5. døgn.

Ovenstående regler for arbejdstilrettelæggelsen gælder som gennemsnit for normperioden.

Såfremt arbejdstilrettelæggelsen indeholder normaltjeneste efter kl. 23.00, skal der stilles vagtværelse til rådighed for lægen.

6. Arbejdstid

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Stk. 2. Den ugentlige arbejdstid opgøres på følgende måde:

a) normaltjeneste i forholdet 1:1,

b) vagt på tjenestestedet i forholdet 1:1 for samtlige timer, hvor lægen opholder sig på tjenestestedet,

c) det effektive arbejde under vagt uden for tjenestestedet efter reglerne i denne aftales § 7.

Stk. 3. Normperioden er 3 måneder, men kan ved lokalaftale fastsættes til en anden længde, dog minimalt 4 uger og maksimalt 6 måneder (26 uger).

7. Effektivt arbejde under vagttjeneste

Det effektive arbejde under vagt uden for tjenestestedet opgøres og ind- regnes i den ugentlige arbejdstid som den gennemsnitlige værdi af arbejdet. Det effektive arbejde under vagten opgøres pr. påbegyndt time, hvor yderli- gere arbejde indenfor samme time ikke medregnes. Telefonopkald under vagten opgøres og indregnes dog svarende til den faktiske belastning.

Stk. 2. Det gennemsnitlige antal timer fastlægges efter lokal forhandling for hvert enkelt vagtlag.

Stk. 3. Hvis parterne ikke kan blive enige, foretages en opgørelse af det effektive arbejde under vagten i en 3-måneders periode.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Opgørelsesperioden kan være månederne september, oktober, november eller månederne januar, februar, marts. Hvis parterne kan blive enige, kan en anden periode anvendes.

På baggrund af opgørelsen fastlægges herefter den gennemsnitlige værdi af det effektive arbejde under vagten.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor man efter en opgørelse ikke kan blive enige

om en gennemsnitlig vagtbelastning, skal det effektive arbejde løbende registreres og indgå i opgørelsen af den enkelte læges arbejdstid.

Stk. 5. En lokalaftale om gennemsnitsopgørelser kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel.

Når aftalen opsiges, indledes forhandlinger om en ny aftale.

Er der ikke opnået enighed om en ny aftale, når den gamle udløber, skal det effektive arbejde opgøres og honoreres løbende som i stk. 4, indtil en ny aftale træder i kraft.

8. Vagtbetaling og holddriftstillæg mv.

For hver times vagt uden for tjenestestedet (såvel belastet som ubelastet) betales 1/3 timeløn, dvs. 1/1924 af lægens årsløn i henhold til § 14 - § 16 i Hovedoverenskomsten, inklusive faste årlige tillæg, men eksklusive lægens eget pensionsbidrag.

Stk. 2. I forbindelse med normaltjeneste og vagt på tjenestestedet ydes følgende holddriftstillæg pr. times tjeneste:

På hverdage kl. 18.00 - 8.00 kr. 32 i grundbeløb (niveau okt. 1984), svaren- de til kr. 40,17 pr. 1. april 1993.

På lørdage, søndage og søgnehelligdag kl. 8.00 - 18.00 kr. 32 i grundbeløb (niveau okt. 1984), svarende til kr. 40,17 pr. 1. april 1993.

På lørdage, søndage og søgnehelligdage kl. 18.00 - 8.00 kr. 48 i grundbeløb

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

(niveau okt. 1984), svarende til kr. 60,26 pr. 1. april 1993. Tillægget ydes i tidsrummet fra fredag kl. 24.00 til mandag kl. 8.00.

Der udbetales ikke holddriftstillæg for dagarbejdstid på hverdage før kl. 8.00.

Der ydes ikke herudover ulempebetaling (natpenge mv.) eller tidskompen- sation for arbejde på de nævnte tidspunkter.

Stk. 3. Til læger, der deltager i vagtlag med lav belastning, hvor der enten udelukkende efterspørges telefonisk konsultation, eller hvor fremmøde er sjældent, men hvor tilkaldstiden oftest er væsentligt over 30 minutter, kan der ydes et tillæg pr. vagt. Tillægget fastsættes af overenskomstens parter efter lokal forhandling for hvert enkelt vagtlag.

Tillægget ydes også under fravær på grund af sygdom eller graviditet.

Tillægget træder i stedet for honoreringen af vagt uden for tjenestestedet i henhold til stk. 1. 2

Stk. 4. Holddriftstillægget i henhold til stk. 2 og og tillæg i henhold til stk. 3 reguleres som særligt tillæg til tjenestemænd.

Stk. 5. I stedet for betaling af vagtarbejdet i henhold til § 8 stk. 1 kan Rigshospitalet bestemme, at vagt uden for tjenestestedet (såvel belastet som ubelastet) indregnes med 1/3 time pr. time i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i henhold til § 8, stk. 1. Xxxxxxxx af vagt uden for tjenestestedet finder i så fald ikke anvendelse.

2 På Arbejdsmedicinsk Klinik ydes der i henhold til bestemmelsen i aftalens § 8, stk. 3, om vagtbetaling i vagtlag med lav belastning et tillæg pr. vagt på kr. 400 i grundbeløb (oktober 1984-niveau), svarende til kr. 497,27 pr. 1. april 1992. I tilfælde af fremmøde under vagten afspadseres effektivt arbejde time for time. Aftalen om vagtbetaling på Arbejdsmedicinsk Klinik kan opsiges af hver af parterne med 3 måneders varsel til udløbet af en måned. Aftalen er opsagt.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

9. Overarbejde.

Overarbejde i forlængelse af normaltjeneste og efter ophør af vagt honoreres i henhold til § 7 i Hovedoverenskomsten.

10. Opretholdte bestemmelser

Bestemmelserne i denne aftale erstatter §§ 4-13 i Hovedoverenskomsten med følgende undtagelser, som fortsat er gældende:

§ 4 pkt. 6 vedr. mistede fridage,

§ 4 pkt. 7 vedr. tilkald til tjeneste uden for normaltjeneste/rådighedstjeneste,

§ 5, stk. 4., 2. punktum vedr. varsler om frihed for udført særlig tjeneste,

§ 5, stk. 5. vedr. opgørelse af tjenestetidssaldo ved fratræden,

§ 6, stk. 4. vedr. varsler ved ændret normaltjeneste,

§ 7 vedr. overarbejde,

§ 8 vedr. frihed og erstatningsfrihed,

§ 9, vedr. tilkald til tjeneste uden for normaltjeneste/rådighedstjeneste,

§ 13, stk. 5. vedr. varsler ved ændret rådighedstjeneste,

§ 13, stk. 9 vedr. hviletidsbestemmelser,

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Protokollat nr. 2 for så vidt angår bestemmelserne ad §§ 4-13:

Bilag 1, gengivet i I. afsnit. Ad varsel om ændring til flere eller færre skift samt ad § 7 Overarbejde er opretholdt.

I I. afsnit gælder ad § 25. Tjenestefrihed, Kursusdeltagelse, samt afsnittet vedrørende Forhandlingsret naturligvis fortsat.

Bilag 2, aftale om hviletid og fridøgn.

Bilag 3, gengivet under afsnit II, er naturligvis også fortsat gældende.

§ 11. Opsigelse af protokollatet

Dette protokollat kan opsiges skriftligt af hver af parterne til udløbet af en måned med 3 måneders varsel, hvorefter det bortfalder og bestemmelserne i Hovedoverenskomsten gælder.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

PROTOKOLLAT

VEDRØRENDE ENKELTE LÆGEGRUPPER

AFSNIT A:

LÆGER I VISSE ADMINISTRATIVE STILLINGER M.V.

Hovedoverenskomsten gælder for læger i visse administrative stillinger m.v. med følgende ændringer og tilføjelser:

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART Hovedoverenskomstens §§ 1-3 om område, arbejdsområde og stillingens art erstattes af følgende:

I.1. Område

Dette protokollat omfatter læger i visse administrative stillinger m.v. i statens institutioner, som ikke er omfattet af anden overenskomst eller protokollat mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger.

II. ARBEJDSTID

Hovedoverenskomstens §§ 4-13 om arbejdstid erstattes af følgende:

II.1. Arbejdstid

Lønnen i Hovedoverenskomstens § 14 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 3. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gæl-

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

dende regler.

II.2. Merarbejde

Lægerne er omfattet af § 11 om merarbejde i overenskomsten for akade- mikere i staten 1993. Se uddrag af overenskomst for akademikere i staten 1993, pkt. 1.

II.3. Rejsetid i udlandet

Lægerne er omfattet af § 12 om rejsetid i udlandet i overenskomsten for akademikere i staten 1993.

II.4. Deltidsbeskæftigelse

Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen.

Ved ansættelse på deltid med 15-20 arbejdstimer pr. uge sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Ved ansættelse på deltid med mindst 21 arbejdstimer pr. uge forholdes som ved fuldtidsansættelse.

Stk. 2. For lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, højere læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner skal nyansættelse på deltid under 21 arbejdstimer pr. uge dog aftales mellem styrelsen og organisatio- nen.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjene- stetid.

IV. AFLØNNING, HERUNDER TILLÆG

Hovedoverenskomstens § 14 stk. 3 og 4 erstattes af følgende:

IV.1. Kvalifikationstillæg

Der kan mellem Finansministeriet og vedkommende organisation - eller dem der måtte være bemyndiget dertil - træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifika- tionsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv.

I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gældende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være in- dgivet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest ½ år efter ansættelsen.

Stk. 2. Lokalløn og chefløn

Der kan ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 7. april 1993 om lokalløn og chefløn.

Stk. 3. Rådighedstillæg

Der ydes rådighedstillæg til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, politi- og retsassessorer samt landinspektører, der på- tager sig rådighedsforpligtelse og forpligtelse til merarbejde på indtil 35 timer pr. kvartal.

Rådighedstillægget udgør følgende beløb:

Anciennitet

___________________________

1.		år	16.700 kr.
2. -	4.	år	19.500 kr.
5. -	7.	år	22.600 kr.
8. -	9.	år	23.900 kr.
10. - 11.		år	25.400 kr.
12. - 13.		år	27.600 kr.
14. og flg.		år	32.500 kr.

Rådighedstillæg kan ikke oppebæres i tilfælde, hvor en overenskomstansat har opnået tilladelse til nedsættelse eller forskydning af kontortiden med hen-

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

blik på varetagelse af beskæftigelse ved siden af stillingen.

Såfremt en overenskomstansat af andre grunde har opnået nedsat tjene- stetid, vil rådighedstillægget kunne oppebæres med en forholdsmæssig re- duktion i merarbejdsforpligtelsen og tillæggets størrelse.

Stk. 4. Turnustillæg

Til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, samt politi- og retsassessorer med rådighedstillæg efter stk. 3 ydes et turnustillæg på 11.500 kr., hvis den ansatte

* har gennemført mindst 2 turnusperioder af normalt 2-4 års varighed, dvs. har foretaget skift af tjenestested mellem institution, afdeling, kontor og lign.,

* har skiftet institution, d.v.s. departement/styrelse/direktorat eller lign., ved overgangen mellem to turnusperioder og

* har 6 års lønanciennitet eller mere.

Stk. 5. Ministersekretærtillæg

Til ministersekretærer ydes et honorar på 56.200 kr. årlig.

IV.5 "Paraply-tillæg"

Læger i Sundhedsstyrelsen og deltidsansatte læger ved embedslægeinstitu- tionerne, der har bestået embedseksamen sommeren 1981 eller tidligere, er med virkning fra 1. april 1983 omfattet af tillægsbestemmelsen i § 14, stk. 4 & stk. 5 i Hovedoverenskomsten.

IV.6. Andre tillæg

Ansatte, som i henhold til pkt. I.1 i cirkulæreskrivelse til overenskomsten af 1981 vedrørende lægers ansættelse i staten oppebærer ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer dette tillæg efter 1. april 1989. Tillægget aftrappes fortsat som anført i nævnte pkt. I.1. Det bemærkes, at der ikke sker aftrapning af tillægget i forbindelse med ydelse af "paraplytillæg" til ansatte i Sundhedsstyrelsen.

Tillægget til videnskabelige assistenter ved Finsenlaboratoriet for tilsyns- arbejde og rådighedstjeneste uden for normal arbejdstid udgør til kandidater

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

med under 5 års anciennitet 21.600 kr. i årligt grundbeløb og til kandidater med over 5 års anciennitet 26.500 kr. i årligt grundbeløb (oktober 1984 niveau).

V. FERIE

Lægerne er omfattet af aftale om ferie mellem Finansministeriet og centralor- ganisationerne, se uddrag af overenskomsten for akademikere i staten 1993, pkt. 2.

VI. BARSEL

Der er ret til fravær m.v. fra arbejdet under graviditet, barsel og adoption svarende til bestemmelsen i § 26 i Hovedoverenskomsten, idet det dog er styrelsen, der udbetaler løn som nævnt i § 26, stk. 2.

VII. SYGDOM

Styrelsen yder løn under sygdom efter tilsvarende regler som fastsat i § 29 i Hovedoverenskomsten, således at styrelsen har forpligtelserne svarende til Lønfondens.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN

Læger i administrative stillinger m.v. er ikke omfattet af følgende bestem- melser i Hovedoverenskomsten:

§ 20 om privat virksomhed, § 21 om attestudstedelse, § 22 om vikariater, § 28 om Lønfonden, § 31 om vagtværelse og § 32 om naturalydelser.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

AFSNIT B: EMBEDSLÆGEASSISTENTER

Hovedoverenskomsten gælder for embedslægeassistenter med følgende ændringer og tilføjelser:

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART

Hovedoverenskomstens §§ 1-3 erstattes af følgende:

I.1. Område

Dette protokollat omfatter læger, der ansættes som embedslægeassistenter ved embedslægeinstitutionerne.

I.2. Stillingens art

Heltidsansatte embedslægeassistenter ansættes for en periode af 3 år med mulighed for forlængelse med 1 år ad gangen i indtil ialt 5 år.

Ansættelsesstedet er den enkelte embedslægeinstitution.

IV. AFLØNNING, HERUNDER TILLÆG

Embedslægeassistenter får tillæg som reservelæger i henhold til § 14, stk. 3 a og stk. 4 i Hovedoverenskomsten.

Svarende til tillægget efter § 14, stk. 3 b i Hovedoverenskomsten ydes der til læger med mindst 4 års anciennitet og som desuden har bestået kursus i samfundsmedicin eller som har gennemgået en dertil svarende uddannelse et tillæg, der årligt udgør kr. 31.300.

Tillægget ydes dog altid senest 1 år efter ansættelsen, når vedkommende har bestået kursus i samfundsmedicin eller har gennemgået en dertil svarende uddannelse.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

VI. BARSEL

Der er ret til fravær m.v. fra arbejdet under graviditet, barsel og adoption svarende til bestemmelsen i § 26 i Hovedoverenskomsten, idet det dog er styrelsen, der udbetaler løn som nævnt i § 27, stk. 2.

VII. SYGDOM

Styrelsen yder løn under sygdom efter tilsvarende regler som fastsat i § 29 i Hovedoverenskomsten, således at styrelsen har forpligtelserne svarende til Lønfondens.

VIII. UDDANNELSE

Under fornøden hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse har embedslæ- geassistenter, der ikke allerede har kursus i samfundsmedicin, ret til tjene- stefrihed med løn til deltagelse i dette kursus.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN Embedslægeassistenter er ikke omfattet af følgende bestemmelser i Ho- vedoverenskomsten:

§ 21 om attestudstedelse, § 22 om vikariater, § 23 om funktion i højere stilling, § 28 om Lønfonden, § 32 om naturalydelser.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

AFSNIT C:

RESERVELÆGER PÅ STATENS SERUMINSTITUT

Hovedoverenskomsten gælder for læger, ansat som reservelæger på Statens Seruminstitut med følgende ændringer og tilføjelser:

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART Hovedoverenskomstens §§ 1-3 om område, arbejdsområde og stillingens art erstattes af følgende:

I.1. Område

Dette protokollat omfatter reservelæger ved Statens Seruminstitut.

I.2. Arbejdsområde

En reservelæge er - under hensyn til sin forudgående og løbende uddannelse og under iagttagelse af behovet på den afdeling, hvor reservelægen er ansat - pligtig og berettiget til at deltage i alt forefaldende lægearbejde af såvel rutinemæssig som videnskabelig karakter. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at en reservelæge deltager i tværgående videnskabeligt arbejde, som flere afdelinger på instituttet er fælles om.

I.3. Stillingens art

Ansættelse af reservelæger i faste stillinger sker for indtil 3 år ad gangen med adgang til forlængelse med indtil 3 år, i ialt indtil 6 år, hvorefter ansættelsen normalt fortsætter uden tidsbegrænsning.

Senest 3 måneder før en ansættelsesperiodes udløb tilkendegiver Statens Seruminstitut over for reservelægen, om ansættelsen forlænges og i be- kræftende fald for hvilket tidsrum.

IV. AFLØNNING, HERUNDER TILLÆG

IV.1. Tillæg

Hovedoverenskomstens § 14, stk. 3 og stk. 4 erstattes af følgende:

Der kan mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger - eller dem

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

der måtte være bemyndiget dertil - træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifi- kationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens løn- ninger mv.

I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gældende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet ( eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftale) senest 1/2 år efter ansættelsen.

Reservelægerne ved Statens Seruminstitut får tillæg i henhold til § 14, stk. 3 a og stk. 4 i Hovedoverenskomsten.

Reservelæger, til hvem der ud over tillæg efter Hovedoverenskomstens § 14, stk. 3 a ydes tillæg på kr. 24.400 og derover, benævnes 1. reservelæ ger.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN Reservelæger ved Statens Seruminstitut er ikke omfattet af følgende be- stemmelser i Hovedoverenskomsten:

§ 21 om attestudstedelse, § 31 om vagtværelse og § 32 om naturalydelser.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

AFSNIT D:

ASSISTERENDE ARBEJDSLÆGER I ARBEJDSTILSYNET

Hovedoverenskomsten gælder for assisterende arbejdslæger ved Arbejds- tilsynet med følgende ændringer og tilføjelser:

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART Hovedoverenskomstens §§ 1-3 om område, arbejdsområde og stillingens art erstattes af følgende:

I.1. Område

Dette protokollat omfatter læger, der ansættes i stillinger som assisterende arbejdslæger ved Arbejdstilsynet.

I.2. Stillingens art

Heltidsansatte assisterende arbejdslæger ansættes for 3 år ad gangen uden adgang til forlængelse.

Bestemmelsen om 3 års ansættelse er kun gældende i det omfang, der er bevillingsmæssig dækning.

Ansættelsen sker i Arbejdstilsynet. Ved ansættelsen anvises fast arbejdssted ved enten Direktoratet for Arbejdstilsynet eller ved en arbejdskreds.

De assisterende arbejdslæger, der ansættes med fast tjenestested i Direk- toratet for Arbejdstilsynet, er pligtige at gøre tjeneste i indtil 1/2 år i to arbejdstilsynskredse.

De assisterende arbejdslæger, der ansættes med fast tjenestested i en ar- bejdstilsynskreds, er pligtige at gøre tjeneste i indtil 1/2 år i Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Under tjeneste i medfør af bestemmelsen om tjeneste på andet end det faste arbejdssted ydes sædvanlig udstationeringsgodtgørelse efter de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

IV. AFLØNNING, HERUNDER TILLÆG

Assisterende arbejdslæger får tillæg som reservelæger i henhold til § 14, stk. 3 a og stk. 4 i Hovedoverenskomsten.

Svarende til tillægget efter § 14, stk. 3 b i Hovedoverenskomsten ydes der til læger med mindst 4 års anciennitet og som desuden har bestået kursus i samfundsmedicin eller som har gennemgået en dertil svarende uddannelse et tillæg på kr. 31.300.

Tillægget ydes dog altid senest 1 år efter ansættelsen, når vedkommende har bestået kursus i samfundsmedicin eller har gennemgået en dertil svarende uddannelse.

VI. BARSEL

Der er ret til fravær m.v. fra arbejdet under graviditet, barsel og adoption svarende til bestemmelsen i § 27 i Hovedoverenskomsten, idet det dog er styrelsen, der udbetaler løn som nævnt i § 27, stk 2.

VII. SYGDOM

Styrelsen yder løn under sygdom efter reglerne i § 30 i Hovedoverens- komsten, således at styrelsen har forpligtelserne svarende til Lønfondens.

VIII. UDDANNELSE

Under fornøden hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse har assisterende arbejdslæger, der ikke allerede har kursus i samfundsmedicin, ret til tjene- stefrihed med løn til deltagelse i dette kursus.

IX. XXXXXX XXXXXXX

Assisterende arbejdslæger med fast tjenestested uden for Storkøbenhavn har ret til bolig, i det omfang Arbejdstilsynet kan leje en sådan hos de lokale sygehusmyndigheder.

For betaling af bolig, varme m.v. følges de til enhver til gældende regler for tjenestemænd i staten.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN

Assisterende arbejdslæger er ikke omfattet af følgende bestemmelser i

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Hovedoverenskomsten:

§ 21 om attestudstedelse, § 22 om vikariater, § 23 om funktion i højere stilling, § 29 om Lønfonden, § 31 om vagtværelse og § 33 om naturalydel- ser.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

AFSNIT E:

MILITÆRE RESERVELÆGER I FORSVARET

Hovedoverenskomsten gælder for kontraktansatte militære reservelæger i Forsvaret med følgende ændringer og tilføjelser:

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART Hovedoverenskomstens §§ 1-3 om område, arbejdsområde og stillingens art erstattes af følgende:

I.1. Område

Dette protokollatet omfatter læger, der kontraktansættes som militære reservelæger i forsvaret med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende institutioner.

I.2. Stillingens art

Ansættelse kan ske:

a. efter aftjening af den pligtige tjeneste (værnepligstjeneste) for læger

b. i forbindelse med optagelse på den grundlæggende militære reservelæ- geuddannelse.

Ansættelsen er tidsbegrænset. Kontraktlængden er fra 3 måneder til maksi- malt 3 år.

I kontrakten fastsættes inden for hvilket værn, herunder tjenestested/tjeneste- stilling, hvor der indtil videre skal forrettes tjeneste.

II. ARBEJDSTID

Hovedoverenskomstens §§ 4-13 om arbejdstid erstattes af følgende: Militære reservelæger er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid. Militære reservelæger er omfattet af de for tjenestemænd under Forsvars-

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

ministeriet fastsatte arbejdstidsregler m.v., for tiden fastsat i Kundgørelse for Forsvaret B. 2-8. Ved merarbejde følges de i Finansministeriets cirkulære af

10. november 1971 fastsatte regler.

For fuldtidsansatte læger planlægges arbejdstiden på i gennemsnit 37 timer pr. uge.

IV. AFLØNNING, HERUNDER TILLÆG

IV.1. Aflønning

Ved ansættelse efter pkt. b i afsnit I.2 lønnes læger under den grundlæg- gende militære reservelægeuddannelse med de for personel til pligtig tjeneste (værnepligtstjeneste) fastsatte regler.

IV.2. Bonus

I tilknytning til Hovedoverenskomstens bestemmelse om aflønnning gælder følgende:

Ved ansættelse som militær reservelæge efter pkt. 1.2.b. og efter en kon- traktansættelse svarende til den for værnepligtige læger pligtige tjenestetid udbetales der til den kontraktansatte reservelæge en særlig bonus med et en- gangsbeløb på 55.000 kr.

For at den nævnte bonus kan komme til udbetaling skal der indgås kontrakt med en bindingsperiode, der sammen med værnepligtstiden medfører en samlet tjeneste på minimum 18 måneder.

Til personel, der i umiddelbar forlængelse af den pligtige tjeneste kontrakt- ansættes, jf. pkt. 1.2.A., ydes en særlig bonus med et engangsbeløb på

55.000 kr.

For at der kan udbetales bonus til personel, der kontraktansættes i umid- delbar tilknytning til den pligtige tjeneste, skal der indgås kontrakt med en bindingsperiode, der sammen med værnepligtstiden medfører en samlet tje- neste på minimum 18 måneder.

Det særlige bonusbeløb kan kun udbetales 1 gang til den enkelte.

Der optages forhandlinger mellem Forsvarsministeriet og Foreningen af

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Yngre Læger med henblik på opfølgning af den ved aftale etablerede bonusordning.

IV.3. Lægetillæg

Hovedoverenskomstens § 14 stk. 3 og 4 erstattes af følgende:

Til reservelæger på løntrin 3 og 4, ydes et tillæg på 20.000 kr. årligt.

Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6, ydes efter 2 års samlet beskæftigelse som reservelæge/1.reservelæge et tillæg på 24.400 kr. årligt.

Til reservelæge/1. reservelæge på løntrin 7 og 8 ydes et tillæg på 29.800 kr. årligt.

IV.4 Militærtillæg

Der ydes et militærtillæg på månedligt kr. 1.530.

Militærtillægget ydes som vederlag for arbejdsydelser, mistede fridage, delt tjeneste, rådighedstjeneste, tjenesterejser, der ikke medfører overnatning, ulemper m.v., der ikke er dækket af grundlønnen.

IV.5 Tillæg iøvrigt

Der ydes variable ydelser, herunder bl.a. vagt- og øvelsestillæg, søtillæg, flyvetillæg, vederlag for rådighedstjeneste/tilkaldevagt fra hjemmet, og tillæg efter "FN - ydelsesordningen" efter de for militære tjenestemænd ( løn- ramme 21) i personelstrukturen af 1983 gældende regler.

V. FERIE

Bestemmelsen i § 24 om ferie i Hovedoverenskomsten erstattes af følgende: Kontraktansatte reservelæger er omfattet af ferieloven.

Til kontraktansatte reservelæger, der holder ferie med løn, ydes den særlige feriegodtgørelse på 1,5 procent, der træder i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14 stk. 1.

VI. BARSEL

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Kontraktansatte læger har ret til fravær m.v. fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption som nævnt i § 27, stk. 1 i Hovedoverenskom- sten.

VII. SYGDOM

I stedet for bestemmelsen om løn under sygdom i § 29 i Hovedoverens- komsten gælder følgende:

Ved sygdom følges de for tjenestemænd gældende regler.

VIII. EFTERUDDANNELSE

De kontraktansatte reservelæger kan under henvisning til de fastlagte tjene- steplaner og efter forsvarets behov gennemgå de videregående uddannelser, der er nødvendige for avancement og hermed overtagelsen af mere krævende stillinger.

Det skal tilstræbes, at den enkelte tjeneste tilrettelægges således, at den indledende periode finder sted ved tjeneste i operative enheder og således, at videregående uddannelser og efteruddannelser bliver givet efter egnethed og i et omfang, der tilpasses forsvarets aktuelle behov samt tidsmæssigt placeres i overensstemmelse hermed.

Vedrørende tjenestepligt følges de i medfør af lov nr. 232 af 26. maj 1982 om forsvarets personel fastsatte regler.

IX. XXXXXX XXXXXXX

IX.1. Efterløn

I stedet for bestemmelsen om efterløn i Hovedoverenskomstens § 35 gælder følgende:

Ved dødsfald ydes efterindtægt i henhold til reglerne i tjenestemandspen- sionslovens §§ 20-23.

IX.2. Kontrakter

Kontraktudløb: Tidbestemte kontrakter ophører uden opsigelse ved udløbet af den i kontrakten aftalte ansættelsesperiode.

Kontraktopsigelse: Inden den kontraktansatte reservelæges møde ved for-

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

svaret kan opsigelse af kontrakten fra begge sider ske uden varsel.

Efter tiltræden kan kontrakten opsiges af begge parter med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned. Ved opsigelse på grund af tilskadekomst i tjenesten forlænges den ansættende myndigheds opsigelsesvarsel til 6 måneder.

I tilfælde af grov misligholdelse af kontraktforholdet fra modpartens side kan kontrakten opsiges med øjeblikkelig virkning. Endvidere kan den ansæt- tende myndighed opsige kontrakten uden varsel, såfremt den ansatte gør sig skyldig i handlinger i eller uden for tjenesten, der er uforenelige med den tillid, som bestridelsen af den pågældendes militære stilling kræver. Suspen- deres den kontraktansatte reservelæge i henhold til afsnittet om suspension kan den pågældende opsige kontrakten med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Ved fravær fra tjenesten på grund af sygdom i ialt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan kontrakten - såfremt sygdommen ikke er en følge af tilskadekomst i tjenesten - opsiges af den ansættende myndighed med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ved tilskadekomst i tjenesten forlænges varslet til 6 måneder.

Midlertidigt kontraktophør: Til dokumenteret indtræden i obligatorisk uddannelse til selvstændigt virke som læge, jf. Sundhedsstyrelsens bekendt- gørelse nr. 904 af 12. oktober 1992 skal den ansættende myndighed meddele midlertidig ophævelse af kontrakten, forudsat dette varsles med 3 måneder.

Midlertidig kontraktophævelse kan gives, når det ikke strider mod forsvarets interesse.

Midlertidig kontraktophævelse med hel eller delvis løn og eventuelt pen- sionsbidrag kan gives, når:

1) det er aftalt mellem Forsvarsministeriet og Foreningen af Xxxxx Xxxxx

2) kontraktophævelsen bruges til studier og

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

3) studierne er i forsvarets interesse.

Midlertidig kontraktophævelse kan gives indtil kontraktperiodens aftalte udløb. Det er forsvarskommandoens ansvar, at der er en stillling ledig til den kontraktansatte reservelæge ved udløbet af den midlertidige kontraktophæ- velse og indtil det aftalte udløb af kontraktperioden.

Suspension: Kontraktansatte militære reservelæger kan suspenderes eller midlertidig overføres til andet arbejde, når den pågældende har pådraget sig begrundet mistanke om et forhold, der fratager den pågældende den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at vedkommende fortsat udfører sit hidtidige arbejde.

Under suspensionen oppebæres 2/3 af sædvanlig løn eksklusive særlige ydelser. Lønnen reduceres med virkning fra den 1. i måneden efter suspen- sionen, mens særlige ydelser bortfalder med virkning fra suspensionsdagen. Hvis lønnen allerede er udbetalt, modregnes den for meget udbetalte 1/3 løn så vidt muligt i førstkommende lønudbetaling.

De nærmere retningslinier for suspension fastsættes af Forsvarsministeriet.

IX.4. Beredskabsforøgelser

Beredskabsforøgelser, hvorom beslutning træffes af regeringen, giver ikke adgang til døgntillæg, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage

m.v. eller natpenge m.v.

Ved iværksættelse af forøget beredskab kan forsvarschefen sætte de udsendte arbejdstidsregler ud af kraft.

Forsvarsministeriet kan af beredskabsmæssige hensyn bestemme, at nær- værende overenskomst sættes helt eller delvist ud af kraft.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN Kontraktansatte reservelæger er ikke omfattet af følgende bestemmelser i Hovedoverenskomsten:

§ 20 om privat virksomhed, § 21 om attestudstedelse, § 22 vikariater, § 28 om lønfonden, § 30 om aftjening af værnepligt, § 31 om vagtværelse, og § 32 om naturalydelser.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

AFSNIT F:

LÆGEN PÅ SKOLESKIBET "DANMARK"

Hovedoverenskomsten gælder for lægen på skoleskibet "Danmark" med følgende tilføjelser og ændringer:

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART

I.1. Område

Protokollatet omfatter lægen på skoleskibet "Danmark".

I.2. Stillingens art

Lægen ansættes efter opslag. Ansættelsen udløber med udgangen af den måned, hvor lægen forlader tjenesten ved skoleskibet, medregnet den tid, som efter hjemkomsten medgår til rapportaflæggelse og andre tjenstlige for- retninger.

II. ARBEJDSTID

Hovedoverenskomstens §§ 4-13 om arbejdstid erstattes af følgende: Lægen tilrettelægger sit arbejde i samråd med skibsføreren.

Som kompensation for manglende frihed på søn- og helligdage under tjeneste til søs har skibslægen, når vedkommende finder det forsvarligt efter vurdering af helbredssituationen om bord, og det sker i overensstemmelse med skibsførerens myndighedsudøvelse om bord i henhold til lovgivningen, frihed til at forlade skibet, sålænge det ligger i havn.

VI. BARSEL

Der er ret til fravær m.v. fra arbejdet under graviditet, barsel og adoption svarende til bestemmelsen i § 26, stk. 1 i Hovedoverenskomsten.

VII. SYGDOM

Ved sygdom er lægen sikret efter de samme regler som andet påmønstret personale.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

IX. XXXXXX XXXXXXX

Under tjenesten ydes der lægen kost og logi på skoleskibet, og der til- kommer pågældende uniformsgodtgørelse svarende til den, de øvrige of- ficerer om bord modtager.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN

Lægen på skoleskibet "Danmark" er ikke omfattet af følgende bestemmelser i Hovedoverenskomsten:

§ 20 om privat virksomhed, § 21 om attestudstedelse, § 22 om vikariater, § 23 om funktion i højere stilling, § 27 om befordringsgodtgørelse m.v,

§ 28 om Lønfonden, § 30 om aftjening af værnepligt og § 31 om vagt- værelse.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

AFSNIT G:

RADIOTELEGRAFISKE LÆGERÅD TIL SKIBE I SØEN

I. OMRÅDE

Aftalen omfatter læger, der i henhold til Rigshospitalets instruks af januar 1978 og Sundhedsministeriets instruks af juli 1985 afgiver lægeråd som led i den mellem Industriministeriet og Sundhedsministeriet aftalte ordning om adgang for skibe i søen til at indhente radiotelegrafiske lægeråd fra Rigs- hospitalet, centralsygehusene i Rønne og Esbjerg samt Frederikshavns Sygehus.

II. VEDERLAGETS STØRRELSE

Vederlaget pr. råd udgør 350 kr. i grundbeløb, som reguleres som tillæg til tjenestemænd.

III. FERIEGODTGØRELSE

Feriegodtgørelse ydes med 12,5 pct. af den udbetalte løn.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

AFSNIT H:

ARBEJDSLÆGER I ARBEJDSTILSYNET

Hovedoverenskomsten gælder for arbejdslægerne med følgende ændringer og tilføjelser:

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART

Bestemmelserne i Hovedoverenskomstens §§ 1-3 erstattes af følgende:

I.1.Område

Dette protokollat omfatter læger, der ansættes som arbejdslæger ved Ar- bejdstilsynet med tjeneste indtil videre i en eller flere af Arbejdstilsynets kredse og/eller i direktoratet.

Ansættelse i stillingen er forbundet med forflyttelsespligt.

I.2. Stillingens art

Det forudsættes ved ansættelsen, at den pågældende har fået meddelt til- ladelse til at betegne sig speciallæge i arbejdsmedicin.

II. ARBEJDSTID

Bestemmelserne i Hovedoverenskomstens §§ 4-13 om arbejdstid erstattes af følgende:

II.1. Arbejdstid

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid svarer til det, der gælder for ansatte med tilsvarende lønmæssig placering.

Der tilkommer arbejdslæger fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

II.2. Merarbejde

Arbejdslæger er omfattet af § 11 om merarbejde i Overenskomsten for Akademikere i Staten 1993, se uddrag af overenskomst for akademikere i staten 1993, pkt. 1.

II.3. Rejsetid i udlandet

Arbejdslægerne er omfattet af § 12 om rejsetid i udlandet i overenskomsten for akademikere i staten 1993.

II.4. Deltidsbeskæftigelse

Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen.

Ved ansættelse på deltid med 15-20 arbejdstimer pr. uge sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Ved ansættelse på deltid med mindst 21 arbejdstimer pr. uge forholdes som ved fuldtidsansættelse.

Stk. 2. For lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, højere læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner skal nyansættelse på deltid under 21 arbejdstimer pr. uge dog aftales mellem styrelsen og organisatio- nen.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjene- stetid.

IV. AFLØNNING, HERUNDER TILLÆG

Arbejdslægerne er omfattet af § 14 stk. 1, 2, 4 og 5 om løn og tillæg i Hovedoverenskomsten. I tilknytning hertil gælder følgende:

IV.1 Aflønning

Udover lønnen i henhold til § 14 stk. 1 og stk. 2 ydes et pensionsgivende udligningstillæg, der til enhver tid udligner forskellen mellem den fællesaka- demiske lønskala på det aktuelle trin og lønnen i statstjenestemændenes lønramme 36.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

IV.2. Tillæg

Der kan ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 18. april 1991 om lokalløn og chefløn.

Tillægget ydes på baggrund af en individuel vurdering af den ansattes kompetence, ansvar, uddannelse, erfaring og lignende.

V. FERIE

Arbejdslægerne er omfattet af aftale om ferie mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, se uddrag af overenskomst for akademikere i staten 1993, pkt. 2.

VII. SYGDOM

Arbejdslægerne er omfattet af aftale om sygdom mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, se uddrag af overenskomst for akademikere i staten 1993, pkt. 3.

VIII. OPSIGELSE

Bestemmelsen om opsigelse i § 34, stk. 1 i Hovedoverenskomsten erstattes af følgende:

For arbejdslægerne gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.

IX. PENSION

Bestemmelsen om pension i § 17, stk. 1 i Hovedoverenskomsten erstattes af følgende:

Som bidrag til den ansattes pensionering betaler ansættelsesmyndigheden indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 10 pct. af lønnen i henhold til pkt. IV.1., samt af procentreguleringen heraf. Endvidere tilbageholder ansættelsesmyndigheden indtil samme tidspunkt i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele som eget pensionsbidrag.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN Arbejdslæger er ikke omfattet af følgende bestemmelser i Hovedoverens- komsten for Læger i Staten:

§ 14, stk. 3 om tillæg, § 20 om privat virksomhed, § 21 om attestudstedelse,

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

§ 22 om vikariater, § 26, stk. 2 om graviditet, barsel og adoption, § 28 om Lønfonden, § 31 om vagtværelse og § 32 om naturalydelser.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Uddrag af overenskomst for akademikere i staten 1993:

Uddrag af Overenskomst for Akademikere i Staten 1993, hvortil der hen- vises i Afsnit A: Læger i visse administrative stillinger mv. og Afsnit G: Arbejdslæger i Arbejdstilsynet:

Pkt. 1. Merarbejde

I cirkulæreskrivelsen til Overenskomsten for akademikere i staten er anført:

" Til § 11. Merarbejde

16. Specialkonsulenter i lønramme 35 og konsulenter i lønramme 36 omfattet af den fælles-akademiske overenskomst, som er ansat 1. april 1993 eller senere, omfattes af de for chefer gældende merarbejdsregler.

For specialkonsulenter i lønramme 35 og konsulenter i lønramme 36 ansat før 1. april 1993 kan styrelsen lade de pågældende overgå til de for chefer gældende merarbejdsregler, idet der samtidigt hermed ydes et tillæg på 12.000 kr.

Merarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt nødvendigt mer- arbejde imidlertid får et sådant omfang, at det er muligt at konvertere overtiden til stillinger, således at der opnås en besparelse, bør forslag herom fremsættes.

Det er det enkelte ministerium eller den enkelte styrelse, der fast- sætter i hvilket omfang, der skal ydes godtgørelse for mer- arbejde. Finansministeriet skal dog efter drøftelse med organi- sationerne vejledende udtale, at merarbejdet, for så vidt det er af større omfang, kan godtgøres med afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50 pct.

Såfremt denne afspadsering ikke kan gives, vil merarbejdet kunne honoreres på grundlag af en timesats, der beregnes som

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct. Der bortses herved fra det tillæg, som er nævnt i forbindelse med afspadsering.

Er godtgørelsen f.eks. fastsat til 1 uges afspadsering, skal der i tilfælde af konvertering til betaling ydes 1 uges løn.

På områder, hvor man hidtil har fulgt tjenestemændenes regler om opgørelse af arbejdstid under tjenesterejser i indlandet, kan rejsetiden medregnes på tilsvarende måde som for tjeneste- mænd, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. oktober 1990 (APD nr. 126/90).

I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet bør følgende formelle krav efter Finansministeriets opfattelse iagttages:

a) Vedkommende medarbejder skal skriftligt over for ministeriet/styrel- sen angive grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt time- forbruget.

b) Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte.

For så vidt angår ansatte, der oppebærer rådighedstillæg, skal der forlods ske fradrag af den tid, der er betalt gennem rådig- hedstillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den sam- lede arbejdstid.

De vejledende retningslinier er ikke til hinder for, at der ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste, rejsetid under tjenesterejser i Danmark og lignende."

I overenskomsten for akademikere i staten er anført:

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

" § 11. Merarbejde

For ansatte uden højeste tjenestetid kan der ydes godtgørelse for merarbejde efter stk. 2-7.

For personer, der er beskæftiget i stillinger, som i henhold til cirku- læret om ansættelsesformer i princippet besættes på tjeneste- mandsvilkår, henvises dog til reglerne for tjenestemænd i Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære af 10. november 1971.

Reglerne finder ikke anvendelse for personale, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter.

Reglerne anvendes heller ikke for personale, beskæftiget med under- visning og/eller forskning ved universiteter, højere lære- anstalter og forskningsinstitutioner, hvis virksomhed må side- stilles med universitets- og læreanstaltsinstitutters virksomhed. Personalet er dog omfattet af reglerne, såfremt merarbejdet er pålagt, jf. herved stk. 2, og såvel merarbejdets som det nor- male arbejdes omfang er kontrollabelt.

Stk. 2. Godtgørelsen kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefor- deling eller i øvrigt har været en forudsætning for den for- svarlige varetagelse af de med stillingen forbundne tjenstlige pligter.

Godtgørelse kan endvidere kun ydes, såfremt merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 3. Til ansatte, der i medfør af indgåede aftaler oppebærer tillæg, herunder rådighedstillæg, som godtgørelse for over- arbejde mv., kan godtgørelse kun ydes, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses som godtgjort gennem tillægget.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Stk. 4. For at godtgørelse kan ydes, skal den pågældende til sin foresatte afgive en indberetning om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang. Sådan indberetning afgives ved merarbejdets ophør, eller hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal.

Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af af- spadsering, hvis længde fastsættes under hensyn til mer- arbejdets omfang.

Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden ud- løbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort, jf. stk. 4.

I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet.

Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage.

Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres merar- bejdet med betaling, hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og den ansattes lønmæssige placering.

Hvis afspadseringen er udskudt i henhold til stk. 5, og af- spadseringen er konverteret til betaling, skal udbetalingen ske, inden der er forløbet 1 år efter opgørelsestidspunktet.

Stk. 7. Godtgørelse for merarbejde fastsættes af det ministerium, under hvis ressort den pågældende er ansat. Fastsættelsen af godtgørelsen for merarbejdet skal ske hurtigst muligt efter den indberetning, der afgives i henhold til § 11, stk. 4. Hvis godt- gørelsen fastsættes i form af et bestemt antal af- spadseringstimer/dage, kan der ikke ske ændring heri, selvom afspadseringen udskydes eller konverteres til betaling."

Pkt. 2. Ferie

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

I Overenskomsten for akademikere i staten er anført: " § 14. Ferie" § 14. Ferie

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne:

"1. Til timelønnede ydes feriegodtgørelse efter ferielovens regler.

2. Til månedslønnede ydes ferie med løn efter ferielovens regler med de afvigelser, der fremgår af følgende bestemmelser:

3. Til månedslønnede, som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det forudgående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten har andraget i gennemsnit i det foregående kalenderår (optjenings- år).

4. Til månedslønnede ydes særlig feriegodtgørelse i stedet for fe- rietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansat- tes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i op- tjeningsåret med tillæg af

a) den ansattes egetbidrag til ATP og

b) den ansattes bidrag til AUD. og fradrag af

c) udbetalt særlig feriegodtgørelse,

d) løn for merarbejde af den art, som er beskre- vet i pkt. 5, samt

e) feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette be- regningsgrundlag.

5. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjene- ste ud over den faste arbejdstid, men inden for den nor- male 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste ferie- godtgørelse med 12,5 pct."

6. Såfremt en overenskomstansat bliver syg under afvik- ling af ferie, kan der - efter styrelsens skøn - ydes er- statningsfrihed, når særlige omstændigheder taler derfor. Det bør herved tages i betragtning, f.eks. om sygdommen er af længere varighed eller alvorligere karakter, om den hindrer den ansatte i at udnytte ferien på rimelig måde, eller om den skyldes tilskadekomst i tjenesten. Det er op til styrelsen at bestemme, om sygdom kræves dokumen- teret ved lægeerklæring. Styrelsen fastsætter tidspunktet for afholdelse af erstatningsfriheden."

Pkt. 3. Sygdom

I cirkulæreskrivelsen til overenskomsten for akademikere i staten er anført:

" Til § 15. Sygdom

19. Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde skønne, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær pga. sygdom eller arbejdsulykke.

Det er også ansættelsesmyndighedens afgørelse, om op- sigelse skal ske med forkortet varsel. Opsigelse med for- kortet varsel kan undlades, f.ex. hvis der er udsigt til snarlig tilbagevenden til arbejdet.

Omvendt er der mulighed for opsigelse med almindeligt varsel i tilfælde af hyppigt og omfattende sygefravær,

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

selv om der ikke er tale om 120 dages sygdom inden for 12 måneder.

Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de på- gældende på ny er blevet arbejdsduelige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Ved afgrænsning af ulykkestilfælde i forhold til andre arbejdsskader (erhvervssygdomme mv.) kan der henvises til arbejdsskadeforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, §§ 9 og 10.

I overensstemmelse med praksis kan ulykkestilfælde defineres som en udefrakommende begivenhed, som er uafhængig af den pågældende persons vilje og som har skadelig indvirkning på vedkommendes helbredstilstand. Der skal foreligge en pludselig indtrådt begivenhed som f.eks. stød, slag, forvridning eller snitsår."

I overenskomsten for akademikere i staten er anført:

" § 15. Sygdom

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finans- ministeriet og centralorganisationerne:

"1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder i sygdoms- tilfælde og ved tilskadekomst i tjenesten reglerne i dag- pengeloven.

3. En ansat, der har været syg i ialt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsiges

2.5.2

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

med forkortet varsel under forudsætning af, at der skrift- ligt er indgået aftale herom mellem den ansatte og ansæt- telsesmyndigheden. Det forkortede opsigelsesvarsel udgør følgende:

Ansættelsestid Varsel

Under 6 år 1 måned

6 år og derover 3 måneder

9 år og derover 4 måneder

Fratræden sker til udgangen af en måned. For timeløn- nede, som har et kortere varsel end de ovenfor nævnte, vil det være det kortere varsel, der er gældende.

4. Ved opgørelsen af de 120 dage medregnes samtlige fraværsdage på grund af sygdom inden for 12 på hi- nanden følgende måneder. Fridage medregnes, hvis den ansatte har været sygemeldt på arbejdsdage såvel forud for som efter fridagene.

5. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyl- digheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

6. Fravær pga. arbejdsulykke medregnes ikke ved op- gørelsen af fravær pga. sygdom efter pkt. 4. Dog kan opsigelse med forkortet varsel finde sted efter tilsva- rende regler som i pkt. 3-5, når fraværet som følge af samme arbejdsulykke har varet 120 dage."