Kontrakt
Kontrakt
Levering af 7 x robotter og ventiler, konsoller og værktøj til robot- ter, x.xx. 1.02
Det Nationale Videncenter for Automation og Robotteknologi Nord v/TECHCOLLEGE
mellem
Det Nationale Videncenter for Automation og Robotteknologi Nord v/TECHCOLLEGE
Øster Uttrup Vej 1 9000 Aalborg (Herefter ”Kunden”)
og
(Adresse) (CVR-nr.)
(Navn)
(Herefter ”Leverandør”)
Hver for sig benævnt Part og tilsammen Parterne.
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund og generelle vilkår 3
2. Leverandørens forpligtelser 4
8. Kundens misligholdelsesbeføjelser 5
9. Leverandørens misligholdelsesbeføjelser 6
11. Anvendelse af underleverandører 7
Bilagsfortegnelse
Bilag 1 : Tilbudsbetingelser Bilag 2 : Leverandørens tilbud
1. Baggrund og generelle vilkår
Det Nationale Videncenter for Automation og Robotteknologi Nord er et samarbejde mellem fem af landets toneangivende erhvervsskoler på området, TEC, NEXT, Mercantec, EUC Nord- vest og TECHCOLLEGE.
TECHCOLLEGE er værtskole for det nye Videncenter for Automation & Robotteknologi Nord. Videncenteret har særlig fokus på blandt andet at integrere principper og ideer fra Industry
4.0 i landets erhvervs- og grundskoler. Hensigten er at øge udbredelsen af industriel automa- tion på tværs af brancher og industrier; særligt blandt mikro, små og mellemstore virksom- heder
I forbindelse med etablering af Videnscenter for Automation & Robotteknologi Nord er der efter afholdt annoncering i henhold til udbudsloven, jf. Tilbudsbetingelser i bilag 1, indgået denne Kontrakt.
Kontrakten fastlægger Parternes indbyrdes rettigheder og forpligtelser.
Leverandøren er forpligtet til at levere de af Kontrakten omfattede varer og ydelser på de anførte vilkår. Leverandøren er endvidere forpligtet til at samarbejde med Xxxxxx, dennes øvrige aftaleparter, og eventuelle tredjemænd med henblik på opfyldelse af denne Kontrakt.
Kontraktsproget er dansk.
Kontrakten med bilag udgør det samlede kontraktgrundlag mellem Parterne. I det omfang Leverandøren har vedlagt sine almindelige handelsbetingelser med sit tilbud finder disse an- vendelse således, at Kontraktens bestemmelser har forrang i tilfælde af uoverensstemmelse mellem Kontrakt og bilag (herunder Leverandørens almindelige handelsbetingeler eller øvrige angivelser i tilbuddet, jf. bilag 2).
2. Leverandørens forpligtelser
Leverandøren skal levere det af tilbuddet omfattede udstyr i overensstemmelse med krav anført i bilag 1 og som beskrevet i bilag 2 til følgende adresse:
TECHCOLLEGE
Øster Uttrup Vej 1 9000 Aalborg Denmark
Leveringen ske under overholdelse af de til enhver tid gældende regler og branchestandarder på området.
Leverandøren skal endvidere levere de ydelser, der er omfattet af tilbuddet, jf. bilag 2.
3. Samarbejde
Kunden og Leverandøren skal loyalt understøtte og fremme opfyldelsen af Kontrakten ved bl.a. at udveksle viden og information i det omfang, dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for opfyldelse af Kontrakten, samt i det hele taget samarbejde konstruktivt.
Leverandøren skal udpege en ansvarlig kontaktperson, som skal varetage kontakten til Xxx- xxx, ligesom Xxxxxx skal udpege en kontaktperson, der skal varetage kontakten til Xxxxxxx- døren.
Kontaktpersonerne kan, hvor der ikke er angivet andet i denne Kontrakt, eller hvor der ikke er givet anden skriftlig meddelelse fra en Part, bindende disponere på vegne af Parterne.
Parterne forpligter sig hver især til at sikre, at kontaktpersonerne står til rådighed i nødvendigt omfang.
4. Leverandørens vederlag
Vederlag fremgår af tilbud, jf. bilag 2.
I det omfang der er tilbudt særskilte ydelser, er disse også prissat særskilt, og betaling herfor afhænger af, hvornår ydelserne leveres.
Der kan ikke kræves vederlag udover det fastsatte i bilag 2. Eventuelle merkøb skal aftales særskilt.
5. Fakturering og betaling
Fakturering skal ske til Xxxxxx under overholdelse af lov om offentlige betalinger mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger mv. med senere ændrin- ger, og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven.
Kundens betalingsfrist er 30 kalenderdage fra modtagelse af forskriftsmæssig fakturering.
Leverandøren kan ikke som følge af den elektroniske fakturering opkræve gebyr eller anden form for godtgørelse.
6. Mangler
Der foreligger en mangel, hvis varen eller ydelserne ikke lever op til krav fastsat i bilag 1 eller det anførte i Leverandørens tilbud, jf. bilag 2.
Der foreligger endvidere en mangel, hvis varen eller ydelserne ikke er leveret i overensstem- melse med gældende regler og branchestandarder på området, samt hvis varen eller ydel- serne ikke i øvrigt svarer til det, som Kunden med føje kan forvente.
7. Forsinkelse
Der foreligger forsinkelse, såfremt den fastsatte leveringsfrist i bilag 2 ikke overholdes, og det ikke skyldes forhold, der kan henregnes til force majeure, jf. punkt 10.
Det påhviler Leverandøren at give skriftlig og begrundet meddelelse straks, når Leverandøren må forudse, at der vil indtræde risiko for forsinkelse. Leverandøren er i sådanne tilfælde for- pligtet til at påtage sig en ekstraordinær indsats for at undgå eller mindske en forsinkelse.
8. Kundens misligholdelsesbeføjelser
Såfremt der konstateres mangler, er Kunden berettiget til at kræve disse mangler afhjulpet inden for en af Kunden fastsat passende kort frist.
Hvis manglen ikke er afhjulpet inden den fastsatte frist, er Kunden berettiget til at lade en tredjepart forestå afhjælpning, og udgiften forbundet hermed påhviler Leverandøren.
Kunden kan ophæve Kontrakten, såfremt der foreligger væsentlig misligholdelse af Kontrak- ten.
Følgende ikke udtømmende forhold anses altid for væsentlig misligholdelse, der berettiger Xxxxxx til at ophæve Kontrakten:
• Såfremt der konstateres mangler, som gør udstyret uanvendeligt til den forudsatte brug.
• Ved forsinkelse.
• Leverandørens konkurs, såfremt Leverandøren tages under rekonstruktionsbehand- ling, åbning af forhandlinger om akkord eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt, der bringer Kontrakts rette opfyldelse i fare, i det omfang konkursloven gør dette muligt, eller indtræden af andre omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i alvorlig fare.
I tilfælde af ophævelse bortfalder Kundens forpligtelse til at betale endnu ikke forfaldent ve- derlag, ligesom der kan være grundlag for at kræve allerede betalt vederlag erstattet helt eller delvist alt afhængig af værdien af det leverende, samt eventuelle omkostninger forbundet med afhjælpning fra tredjepart.
9. Leverandørens misligholdelsesbeføjelser
Såfremt Xxxxxx misligholder sine betalingsforpligtelser, er Leverandøren berettiget til rente i overensstemmelse med rentelovens regler.
Leverandøren er endvidere berettiget til at ophæve Kontrakten, såfremt Leverandøren over for Kunden skriftligt har afgivet påkrav om, at Kunden på nærmere specificeret måde har misligholdt sine betalingsforpligtelser.
10. Force Majeure
Hverken Leverandøren eller Kunden skal i henhold til denne Kontrakt anses for ansvarlig over for den anden Part, for så vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parterne ikke ved Kontrakts underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet, som f.eks. generalstrejke, lockout og naturkatastrofer. Forhold hos Leverandøren, som denne ved et sædvanligt og rimeligt beredskab kunne have undgået, er ikke at betragte som force majeure, herunder f.eks. ved sygdom og intern strejke.
Force majeure kan højst gøres gældende med det antal dage, som force majeure-situationen varer. Såfremt en force majeure-begivenhed hindrer Leverandøren i at levere, bortfalder de betalinger, der knytter sig hertil, tilsvarende, uden at Leverandøren har krav på renter.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden Part uden ugrundet ophold, efter at force majeure er indtrådt. Der skal samtidig gives en orientering om den forventede varighed af force majeure-situationen.
11. Anvendelse af underleverandører
Leverandøren er ikke berettiget til at anvende underleverandører uden forudgående tilladelse fra Kunden.
Det er under alle omstændigheder en betingelse for anvendelse af underleverandører, at Le- verandøren indestår for, at disse kan overholde Kontraktens krav til levering af varen og ydel- serne, og Leverandørens anvendelse af underleverandører indebærer ingen begrænsning i Leverandørens ansvar for opfyldelse af denne Kontrakt. Leverandøren hæfter for underleve- randørens ydelser efter denne Kontrakt på ganske samme måde som for sine egne forhold.
12. Overdragelse
Leverandøren kan ikke uden Kundens forudgående skriftlige samtykke overdrage sine ret- tigheder eller forpligtelser ifølge denne Kontrakt til tredjemand.
13. Varighed
Denne Kontrakt træder i kraft ved underskrift.
14. Tvister
Såfremt der opstår en uoverensstemmelse mellem Parterne i relation til opfyldelse af Kon- trakten, skal Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning indlede forhand- linger med henblik på at løse tvisten. Om nødvendigt skal forhandlingerne søges løftet op på højt plan i Parternes organisationer.
Såfremt det ovenfor beskrevne ikke har ført til enighed, er hver af Parterne berettiget til at kræve uoverensstemmelsen afgjort ved de almindelige domstole. Retssag, der måtte opstå som følge af Kontrakten, skal altid anlægges ved Kundens værneting. Denne værnetingsbe- stemmelse er gældende uanset retsplejelovens almindelige værnetingsbestemmelser.
Kontrakten er undergivet dansk ret.
15. Underskrifter
Kontrakten underskrives i to originale eksemplarer.
Dato: | Dato: | |
For Kunden | For Leverandøren |