Værd at vide – når man flytter ind på Borchen
Værd at vide – når man flytter ind på Borchen
Indhold
Indflytning 4
Husleje, PBS, depositum og forsikring 4
Protokol, post & opslagstavle 4
Leges og regulativer 4
Internet, tv og dørtelefon 5
Sekretæraften 5
Øl- & Vinkælderen 5
Embeder og ansvarsposter 5
Embedstitler 5
IC (Inspector Collegii, Inspektor) 5
IH (Inspector Xxxxx, Haveinspektor) 5
ID (Inspector Xxxxx, Husinspektor) 5
BC (Bibliothecarius Collegii, Bibliotekaren) 6
II (Inspector Innovationum) 6
KI (Køkkeninspektor) 6
RI (Radioinspektor) 6
IT (Inspector Technices, Teknik inspector) 6
Sekretær 6
Øvrige ansvarsposter 6
Repræsentanter i Kollegiesamvirket (KS) 6
Øl & Vinkælderen 6
Post 6
IH-hjælper 6
Fondsudvalget 6
Revisorer 7
Støttefestkomitéen 7
Arrangementer 7
Arbejdsdage 7
Generalforsamlinger 7
Fester og fejringer 7
Grise, xxxxxxxxxx & gæster 7
Sikkerhed 7
Brand og brandalarmer 7
Forbindingskasse 8
Gange og trapper 8
Rengøring 8
Vask 8
Viskestykketjansen 8
Køkken & Bad 9
Køkkentjans 9
Xxxxxx og pander 9
Glas imod møl 9
Krydderier & omnes 9
Økoråd 9
Rengøring 9
El- og varmeforbrug (radiatorer) 9
Tøjvask og opvask 9
Udlånsregler 10
Værktøj (ID) 10
Malergrej (ID) 10
Bøger fra biblioteket (BC) 10
Aviser (BC) 10
”Det fine stel” (KI) 10
Fællesarealer 10
Genbrugsordninger 10
Glas og flasker (IH) 10
Tøj (KI) 11
Farligt affald (ID) 11
Storskrald (ID) 11
Elektronik (ID) 11
Genbrugsordningen (ID) 11
Udflytning 11
Opsigelse 11
Dødemiddag 11
Efterladte effekter 11
Fremsendelse af post 11
Alumnebiblioteket 11
Borchianersamfundet 12
De Dødes Dag 12
Indflytning
Tillykke med optagelsen på Borchs Kollegium! Det næste, der sker, er, at ID (husinspektor, xx.xxxxxxx@xxxxx.xxx) vil tage kontakt til dig vedrørende detaljer omkring indflytningen, tildeling af værelse og nøgler, dørkode og evt. lakering af værelsets gulv. Og mens du venter i spænding på flyttevognen, kan du f.eks. orienterer dig i denne lille introduktion til de praktiske aspekter af at bo på Borchen. Til at starte med er det nok at læse denne ene side – resten skal du tidsnok få lejlighed til at slå op! Derudover kan du læse om kollegiet på xxx.xxxxxxx.xx
Der er også en række andre skrifter, der er gode at kende, især Leges & Regulativer, som er kollegiets love og forordninger. Hvis du er i tvivl om nogen formelle aspekter af livet på Borchen, kan du slå op her. Desuden får alle nye alumner et eksemplar af Kollegiets Fundats og et eksemplar af Festskriftet for kollegiets 300-års jubilæum. Festskriftet er sjov læsning og giver en god fornemmelse for, hvad det er for et sted, du netop er blevet en del af.
Velkommen til Borchs Kollegium!
Husleje, PBS, depositum og forsikring
Du skal hurtigst muligt tilmelde huslejebetaling til PBS for at undgå administrative problemer. Dette gøres ved din første indbetaling af husleje i banken. Du skal ved indflytning betale tre måneders husleje som depositum. Evt. intern gæld ved fraflytning (kollegieskat, fester, bibliotek, ølgæld eller bortkomne nøgler) dækkes af dette depositum. Borchen har en bygningsforsikring og en løsøreforsikring, der dækker brand, vandskade og tyveri på fællesarealer. Al anden forsikring herunder indbo og ansvarsforsikring skal du selv sørge for.
Protokol, post & opslagstavle
I læsestuen ligger husets Læsestue- og Ankeprotokol (protokollen) fremme. Alle beboere forventes at følge med i protokollen dagligt ! Her skrives beskeder, meddelelser fra embedsholdere og anker, og her meddeler man også, hvis man er væk fra kollegiet i mere end et par dage. Enkelte alumner tilskrives ”Ad NN”, og samtligt beboere tilskrives ”Ad omnes”. Det er kotume, at beskeder kun fylder ¾ af sidens bredde for at give plads til svar og kommentarer. Embedsholdere ser dog bort fra denne regel.
I musikstuen er der placeret dueslag til postopdeling, så her får du tildelt en plads. På opslagstavlen foran døren til musikstuen opslås diverse meddelelser, regninger og information.
Leges og regulativer
Beboerne på Borchen er underlagt et sæt love (Leges) og regler (Regulativerne). Lovene og reglerne er skrevet for at få huset til at fungere både i det daglige og på længere sigt for fremtidige generationer af borchianere. Det er en god ide at sætte sig ind i dem. Der ligger altid et opdateret eksemplar i biblioteket. I Leges og Regulativerne er embedsholderes og øvrige ansvarsposters opgaver udførligt beskrevet.
Internet, tv og dørtelefon
Der er installeret internetstik på alle loca. For at komme på nettet skal du have en computer med netværkskort, ledninger, IT’s Internet-guide samt have oplyst dit IP-nr. af IT. Kontakt IT for en introduktion til internet (xx.xxxxxxx@xxxxx.xxx). Kollegiet fører en email-liste, så hvis du har en email- adresse, bedes du oplyse den til Inspektor.
Kollegiet abonnerer på satellit-tv.
Telefonsystemet er internt (fælles med Regensen og Elers), og man kan derfor ringe internt på firecifrede numre (se den omdelte telefonliste). Telefonen virker også som dørtelefon. For at åbne døren trykkes ’5’ – døren kan ikke åbnes, før knappen slippes.
Sekretæraften
En gang om måneden arrangerer sekretæren en aften til betaling af husskat. P.t. betales der kr. 125,- pr. måned i husskat (inkl. biblioteksafgift). Desuden betales der for deltagelse i kollegiets fester hhv. kr. 75,- (skydefest & kroketfest), 150,- (sommerfest og julefest) for egen deltagelse og kr. 150,- pr. gæst til sommerfest og julefest. Betalingen falder bagud. Du har som regel også mulighed for at betale øl- og vinregning på sekretæraften. Tilmelding sker i protokollen.
Øl- & Vinkælderen
Borchen har en velfungerende Øl- & Vinkælder, hvor du kan købe øl, sodavand, vin og slik. Afregning sker månedligt bagud. Hvis du ikke betaler din regning uden at have en aftale, mister du retten til at benytte Øl- & Vinkælderen. Retten generhverves først ved fuld betaling af regning.
Embeder og ansvarsposter
På kollegiet er der en række opgaver der skal varetages for at kollegiet fungerer i det daglige. Derfor er en række embeder og poster på valg hvert år på den ordinære generalforsamling. Embedsholderne påtager sig ansvaret for løsningen af en række opgaver, men vil ofte have brug for at andre hjælper til. De fleste af opgaverne på Borchen er af sådan en karakter, at vi kun ved fælles anstrengelser kan løfte dem.
Hvis en embedsholder er væk fra kollegiet i mere end et par dage, vil vedkommende ved opslag i protokollen konstituere (”konse”) en anden i sit sted.
Embedstitler
IC (Inspector Collegii, Inspektor)
Det øverste embede på Kollegiet. IC varetager kollegiets daglige administration, holder styr på den interne økonomi og optagelse af nye alumner blandt mange andre ting.
IH (Inspector Xxxxx, Haveinspektor)
Ansvarlig for haven. IH har at gøre med alt udendørs, samt en række fester.
ID (Inspector Xxxxx, Husinspektor)
Ansvarlig for huset. ID holder styr på huset, står for ind- og udflytninger, fællesarealer og sommerfesten.
BC (Bibliothecarius Collegii, Bibliotekaren)
Ansvarlig for bibliotek og musikstue. BC står for kollegiets bøger, spil, musik og film.
II (Inspector Innovationum)
Formand for fondsudvalget og ansvarlig for afvikling af byggesager.
KI (Køkkeninspektor)
Ansvarlig for køkkener, bade, toiletter, vaskerum og KI-rum. KI sørger for forsyninger til køkken, bad og toilet. og for at holde justits med vasketider og viskestykketjansen.
RI (Radioinspektor)
Ansvarlig for belysning og alt teknisk udstyr. RI har ansvaret for fjernsynet, satelit-forbindelsen, DVD- og videoafspiller samt musikanlæg.
IT (Inspector Technices, Teknik inspector)
Ansvarlig for dørtelefon, internet og hjemmeside.
Sekretær
Sekretæren bistår IC i sit arbejde med at administrere kollegiet.
Af hensyn til ordenens opretholdelse er beboere og gæsters gøren og laden i Borchens fællesarealer underkastet de relevante embedsmænds direktiver: Biblioteket (BC), TV-stuen (ID), Festsal (ID) og Haven (IH). I tvivlstilfælde træffes afgørelsen af Inspektor.
Øvrige ansvarsposter
Repræsentanter i Kollegiesamvirket (KS)
KS er vores økonomiske samarbejde og kontakt med de andre kollegier. I KS er Xxxxxxxx repræsenteret ved Inspektor (med Sekretær som suppleant) og en valgt KS-repræsentant (med valgt suppleant).
Øl & Vinkælderen
Kelner – ansvarlig for øl-ordningen
Kelnerassistent – hjælper Xxxxxx
Slikmutter (henh. Bolchefatter) – ansvarlig for slikordningen
Kyper – vinansvarlig
Post
BC’s højre hånd og kollegiets medium, dvs. ansvarlig for kontakten til afdøde alumner.
IH-hjælper
IH-hjælper assisterer IH med at varetage sit hverv.
Fondsudvalget
Fondsudvalget står for at rejse midler til kollegiets fortsatte vedligeholdelse og anskaffelser, der ikke kan dækkes i Kollegiesamvirke-regi eller indenfor kollegiets interne økonomi.
Revisorer
De to valgte revisorer sørger for at holde embedsholdere i ørerne, så regnskaberne er i orden.
Støttefestkomitéen
Støttefestkomiteen afholder årligt to støttefester. Overskuddet går til støtte for det sociale liv på Borchen.
Arrangementer
Arbejdsdage
Alle beboere har pligt til efter ID’s, IH’s og KI’s anvisninger at deltage i hver af arrangementerne ID- dag, Havedag og Hovedrengøring to gange om året (forår og efterår – seks i alt). Disse dage arrangeres mellem KI, ID og IH og vil som regel være sammenfaldende (dvs. to-tre arrangementer pr. år).
Generalforsamlinger
Årlig (ordinær) – først i oktober Halvårlig ordinær – i maj måned Ekstraordinær – IC’s indkaldelse Se i øvrigt Leges.
Fester og fejringer
Xxx Xxxxxx fødselsdagsfest (BC) – 7.april Sauterne (IH) – Når Guldregnen blomstrer Skydefest (IH) – I foråret ca. i maj
Sommerfest (ID)– Mellem slutningen af juni og xxxxxx Xx Xxxxx Dag (Post) – Sidste lørdag eller søndag i august
De små kollegiers fodboldturnering og -fest – sensommer afhængig af forsvarende mester. Kroketfest (IH) – I efteråret ca. i september
Romtoddy (IH) – ved første snefald Julefest (IC)– I december
Støttefester (Støttefestkomité) – forår (april) og efterår (oktober) Interkol-fest – efter aftale mellem de små kollegier
Grise, xxxxxxxxxx & gæster
Enhver alumne kan få lov til at have en person fast boende hos sig (en gris). Grise udnævnes af Inspektor og betaler husskat. Se Leges.
Hvis du er bortrejst i en længere periode kan dit loca fremlejes. Se Leges.
Du kan selvfølgeligt have gæster og holde selskaber, men skal du i den forbindelse låne fællesarealer, skal du spørge først. Se udlånsregler.
Sikkerhed
Brand og brandalarmer
Borchen har intern varsling installeret, der udløses ved brandtryk. På alle etager findes brandtryk og vandpumper. Køkkenerne er forsynet med brandtæpper. Pulverslukker findes ved el-tavler og kulsyreslukker ved vaskekælder. Desuden er hvert loca forsynet med en røgalarm. Kontakt ID ved fejl og mangler, eller hvis røgalarm eller batteri skal skiftes. Misbrug og hærværk medfører erstatningskrav.
I tilfælde af brand: Aktiver brandalarm, varsko brandvæsen, bekæmp ilden og foretag livredning til brandvæsnet når frem, informér redningsmandskabet om sted og omfang. Værelser forlades med døre og vinduer lukkede, døre må ikke låses. Ved mistanke om falsk alarm skal Inspektor tilkaldes.
Brandslukningsudstyr må aldrig blokeres og skal altid være fuldt operationelt. Alle konstaterede fejl og mangler meddeles til ID.
Forbindingskasse
Borchens forbindingskasse står i musikstuen. Fejl og mangler meddeles til ID.
Gange og trapper
Gangarealer og trapper skal af hensyn til sikkerheden (Brandregulativer) på alle tidspunkter holdes fri for alt andet end fodtøj (på skohylderne) og overtøj (på knagerne) til daglig brug. Branddøre må ikke forhindres i at lukke vha. stopklodser eller lignende.
Rengøring
Vi har rengøring ansat til at gøre rent på fællesarealer. Det er op til beboerne at holde orden og rydde op i disse områder. Hvis der ikke er ryddet op, bliver der ikke gjort rent. Hvert køkken har en køkkentjans, hvor alle beboere efter tur har ansvaret for oprydning og bestemte opgaver en uge ad gangen. Du står selv for rengøring i og omkring dit loca. Du kan låne husets støvsuger, der skal sættes tilbage i rengøringsskabet på 2. sal.
Vask
Vasketiderne er fra 08.00 til 20.00. Brug af vaskemaskinerne på alle andre tider er forbudt (og iøvrtigt irriterende for beboerne over vaskerummet!).
Dosér vaskepulveret med måleskeen. Lad være med at overskride den anbefalede dosering (ca. ¾ ske til en fuld maskine) - tøjet bliver ikke renere, det skader miljøet og det slider på tøj såvel som vaskemaskine. Se ’økoråd’.
Alle BH’er og lign. med metal, eller andet der kan skade maskinen, skal vaskes i vaskeposer.
Tøj må ikke efterlades i tørrerummet udover den tid, det tager at tørre. Andres tørre tøj må fjernes fra tørresnorene, såfremt det lægges pænt på foldebordet.
KI har ret til at placere uafhentet tøj der har ligget i tørrerummet over to uger i KI-rummets genbrugsafdeling.
Viskestykketjansen
Ca. to uger om året har du viskestykketjans. Du har tjansen hele ugen! Du kan følge, hvem der har viskestykketjansen på viskestykketjans-snoren i biblioteket. Efter endt viskestykketjans skriver man i protokollen, hvem der er den næste. Tjansen løber fra søndag til søndag og består i følgende:
1. Vask af kollegiets viskestykker, karklude og håndklæder (fra bøtten i ved linnedskabet). Efterfølgende foldes alt og lægges på plads i linnedskabet.
2. Oprydning og gulvvask af vaskerummet.
3. Oprydning og aftørring af borde, lamper og vindueskarme samt vanding af blomster og planter i biblioteket.
4. Oprydning og aftørring af borde, lamper og vindueskarme samt vanding af blomster og planter i TV- stuen.
Viskestykketjansen varer hele ugen. Sørg for at der er rene viskestykker til rådighed og at både tv-stuen og biblioteket er ryddelige.
Køkken & Bad
Hvert køkken fastsætter og holder selv justits med regler for køkken og bad.
Køkkentjans
Hver køkken har en turnusordning for rengøring af køkken. Se opslag i køkkenet.
Xxxxxx og pander
Kollegiet har to slags pander: Teflon-pander, der skal have sulfo, og de øvrige, som bliver ødelagt af sulfo.
Glas imod møl
Du skal købe patentglas til at opbevare mel, havregryn, cornflakes, sukker, nødder o.lign. i – dette sikrer mod at møl og bananfluer hærger køkkenerne.
Krydderier & omnes
Kollegiet køber en række varer ind til fælles brug bl.a. krydderier. Hvis du køber disse varer og beholder bonen, kan du få beløbet refunderet hos Sekretæren. Spørg din flinke KI hvilke varer det drejer sig om.
Økoråd
Med så stor en husholdning som Borchen kan det godt betale sig at tænke økologisk over en række ting i hverdagen. Ganske vist betaler du ikke for disse ting, men kollegiernes samlede økonomi kan sagtens påvirkes. Hvis alle alumner tænker sig om undgår vi huslejestigninger. Se desuden xxx.xxxxxxxxx.xx
Rengøring
Et af de større problemer ved rengøring er overdosering. Alle rengøringsmidler i dag (inkl. opvaskemiddel og vaskepulver) er koncentreret, dvs. designet til at virke optimalt i et bestemt måleforhold til mængden af vand der skal bruges. Midlet bliver ikke mere effektivt af overdosering, snarere tværtimod!
El- og varmeforbrug (radiatorer)
Huset er ikke særligt godt isoleret i det hele taget hvilket giver en høj varmeregning. Luk radiatorerne når du lufter ud og skru ned når du ikke er hjemme i en længere periode. Sluk lyset efter dig og hold dørene lukket i fællearealer.
Tøjvask og opvask
Ovennævnte doseringsproblem gælder især vask. Som sagt bliver tøjet ikke renere, overdosering skader miljøet og det slider på tøj såvel som vaskemaskine.
Fyld altid maskinen helt op. Lad være med bare at vaske et par shorts og en sok. Undgå skyllemiddel – det er overflødigt og skader miljøet.
Brug balje når du vasker op. Brug spray til opvaskemidlet.
Udlånsregler
Du kan låne en række effekter på kollegiet med tilladelse fra den ansvarshavende embedsmand. Anmodninger om lån rettes til den relevante embedsholder i ankeprotokollen. Al udlån sker under erstatningsansvar. Sker udlån ud af huset kræves der særskilt aftale.’
Værktøj (ID)
Kollegiet råder udover almindeligt værktøj blandt andet over en boremaskine, en rystepudser og en stiksav. Almindeligt værktøj kan lånes ved blot at tegne sig for lånet i værkstedets låneprotokol.
Malergrej (ID)
Maler du dit loca i kollegiets farver (hvid og grå) betaler kollegiet. Vælger du at male i andre farver, skal du selv betale og selv sørge for at bringe loca tilbage til kollegiefarver ved udflytning! Malergrej findes i værkstedet. Ofte vil der også være maling, lak og polyfilla. Spørg ID. Malergrej skal selvsagt rengøres efter brug, især pensler. Alle udlæg refunderes imod bon.
Bøger fra biblioteket (BC)
Bøger fra bibliotekets sæsonbibliotek og alumnebibliotek kan lånes med på værelser ved at låner tegner sig for lånet i bibliotekets låneprotokol. Lånetiden er en (1) måned. Bøger fra håndbiblioteket kan normalt ikke lånes for mere end en kort bemærkning. Der kan under ingen omstændigheder lånes bøger ud af Borchen.
Aviser (BC)
Kollegiet holder et antal aviser. Aviserne kan lånes og skal bringes tilbage til Læsestuen straks efter brug.
”Det fine stel” (KI)
Borchen råder over et stel (service, glas, mm.), som vi bruger til vores store fester. Da det er vigtigt at dette holdes så intakt som muligt, må det aldrig benyttes i køkkenerne til daglig. Stellet har plads i tv- stuens reoler og kan kun lånes til specielle arrangementer ved skriftlig anmodning til KI.
Fællesarealer
Kollegiets have, bibliotek og festsal kan lånes af beboere til private arrangementer, fester, læsegruppemøder, etc. med tilladelse fra ansvarshavende embedsholder. Anmodning sker skriftligt i ankeprotokollen. Lånet træder først i kraft ved embedsholderens godkendelse af lånet. Når du låner et fællesareal skal det selvsagt gøres rent umiddelbart efter. Theca reserveres hos BC og Festsalen hos ID. Haven og TV-stuen kan benyttes til selskabeligheder, men kan vel at mærke ikke reserveres, idet alle beboerer naturligvis har brugsret til disse fascilitetet til alle tider.
Genbrugsordninger
Hvis du står og skal smide noget ud, så tænk dig lige om før du gør det - måske er der andre der kan bruge det og en del affald skal håndteres specielt.
Glas og flasker (IH)
Alt glas og pantløse flasker og dåser placeres i vores flaskecontainer ved cykelskuret, hvor det bliver afhentet.
Tøj (KI)
Oprydning i vaskekælderen er et fast punkt på Viskestykketjansen og sker efter opslag i protokollen. Efter en fastsat periode (f.eks. 40 dage) bliver alt uafhentet tøj bliver lagt til side i KI-rummet, og kan senere bortskaffes ved intern auktion eller foræres til genbrug.
Farligt affald (ID)
Herunder malingrester, terpentin, klorin, sprit, lysstofrør, printerpatroner, engangs- og genopladelige batterier skal placeres i KI-rummet.
Storskrald (ID)
Kasseret indbo såsom møbler. Placering aftales med ID, hvis der opmagasineres eller efterlades storskrald.
Elektronik (ID)
Kasserede genstande forsynet med en ledning eller som drives af genopladelige batterier eller kører på solceller placeres udenfor affaldsrummet, seperat fra det øvrige affald.
Genbrugsordningen (ID)
Det har tidligere været praksis, at alt lige fra køkkengrej, tøj, gamle bøger og brugt elektronik blev sat i KI-rummet (lige overfor kældertrappedøren), hvor andre alumner så havde mulighed for at ’købe’ det. Med jævne mellemrum kunne rummet tømmes af en udvalgt nødhjælpsorganisation. Denne ordning er pt. inaktiv, men kan genoplives hvis stemningen bliver til det.
Udflytning
Opsigelse
Opsigelse kan med mindst en (1) måneds frist ske til den sidste i en måned. Opsigelse skal meddeles IC skriftligt. Medmindre andet aftales betragtes opsigelsesdato som fraflytningsdato. Bemærk at dit loca skal være rømmet tre (3) dage før fraflytningsdato! Når du flytter fra Borchen bliver du udskrevet af alumnefortegnelsen og bliver erklæret afdød.
Dødemiddag
En afdød afholder en middag for kollegiets beboere på sin nye adresse.
Efterladte effekter
Hvis du efterlader noget umærket vil det højst sandsynligt blive smidt ud ved første oprydningsdag.
Fremsendelse af post
Husk at skrive din nye adresse i adressebogen eller meddele den til Post. Husk at udfylde flyttemeddelelse på posthuset. Den postansvarlige fremsender post forudsat at adressen er opdateret i adressebogen.
Alumnebiblioteket
Skulle du senere i dit xxx og karriere udgive et værk, er der tradition for at sende et signeret eksemplar af værket til Xxxxxxxx alumnebibliotek.
Borchianersamfundet
Du kan holde dig ajour med livet på Borchen ved at melde dig ind i Borchianersamfundet og oplyse når du skifter adresse, xxx.xx. eller e-maiil til Post.
De Dødes Dag
Borchianersamfundet afholder hvert år sidste lørdag eller søndag i august ’De Dødes Dag.’ Her kan afdøde alumner møde hinanden og følge med i Xxxxxxxx liv og tilstand.