ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER
ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER
01. ANVENDELSE OG GYLDIGHED 06. LEVERINGSTID
Nedenstående leveringsbetingelser finder anvendelse for ethvert tilbud, ordre samt leverance, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig, skriftlig aftale.
Købers angivelse af særlige eller generelle vilkår i udbudsmateriale, ordre, købsbetingelser m.v. anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår, medmindre vi skriftligt har accepteret disse.
02. TILBUD/ORDRE
Vore tilbud er bindende, såfremt de skriftligt accepteres inden for en periode på maksimalt 4 uger efter tilbuddets datering.
I tilfælde af, at vi ikke har afgivet skriftligt tilbud, eller ovennævnte frist er udløbet, kan aftale mellem køber og os først anses for indgået, når vi har fremsendt ordrebekræftelse.
Købers eventuelle indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold skal fore- ligge skriftligt og være os i hænde senest 10 hverdage efter ordrebe- kræftelsens dato.
Der tages generelt forbehold for mellemsalg.
03. TEGNINGER, BESKRIVELSER OG GODKENDELSER
Alle tegninger, forslag, beskrivelser og tekniske dokumenter vedrørende vore produkter og fremstilling heraf, som før eller efter aftalens ind- gåelse overlades til køber, forbliver vor ejendom og må ikke kopieres, forelægges konkurrerende firmaer eller på anden måde bringes til tredjemands kendskab og må ej heller bringes til udførelse uden vor skriftlige tilladelse.
De af os opgivne mål og andre tekniske data i overslag, katalogmate- riale, prospekter, tegninger eller beskrivelser er af vejledende karakter, og vi påtager os intet ansvar for fejl i dette materiale. Vi forbeholder os ret til uden varsel at ændre i specifikationer og beskrivelser.
Når vi leverer i henhold til tegninger godkendt af køber, har vi ret til uden forudgående meddelelse til køber at foretage sådanne ændringer i konstruktionen, udførelsen m.v., som vi måtte finde nødvendige. Køber kan ikke gøre indsigelse over for sådanne ændringer, medmindre ændringerne væsentligt ændrer det endelige produkt og dets funktioner.
Vore produkter opfylder gældende bestemmelser udstedt af Den Europæiske Unions myndigheder og institutioner. Eventuelle godkend- elser, tilladelser og lignende ud over det i foregående sætning nævnte til brug/indførsel af de af aftalen omfattede produkter til købers land er købers risiko.
04. PRISER
Vore priser er eksklusive den til enhver tid gældende moms, andre afgifter og emballage. Prisen er, medmindre andet er angivet, altid ex works vor fabrik, "INCOTERMS 2020".
Vi forbeholder os ret til uden varsel at ændre prislister. Vi forbeholder os ret til at regulere prisen, såfremt der under fremstillingen indtræffer uforudsete stigninger i materialepriser eller afgifter til det offentlige. Det er forhold, der ligger uden for vor kontrol.
05. FORSENDELSE
Forsendelsen afvikles i overensstemmelse med ex works-klausulen, "INCOTERMS 2020". Vi anses således for at have foretaget endelig levering på det tidspunkt, hvor det færdige produkt stilles til købers disposition på vor fabrik.
De aftalte leveringstider er angivet i vort tilbud/vor ordrebekræftelse.
Den aftalte leveringstid er ikke bindende for os, såfremt køber ikke over- holder de aftalte betalingsterminer vedrørende betaling, åbning af remburs eller udstedelse af bankgaranti.
For leverancer, hvor køberen efter aftalens indgåelse skal fremsende op- lysninger, specifikationer, tegninger eller lignende, er den aftalte leve- ringstid kun bindende for os, såfremt vi har modtaget det pågældende materiale til aftalt tid.
Ved forsinkelse begrundet i vore forhold uden for en force majeure- situation er køber berettiget til ved skriftlig meddelelse til os at kræve levering og fastsætte en endelig frist på minimum 15 dage. Såfremt levering ikke har fundet sted inden for den af køber fastsatte, endelige frist, er køber berettiget til at hæve aftalen og kræve erstatning for det dokumenterede, direkte tab. Erstatningen kan maksimalt udgøre 5% af den aftalte købesum for den forsinkede leverance.
Køber kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anled- ning af forsinkelsen. Køber kan således bl.a. ikke gøre krav på yderligere erstatning af nogen art, herunder erstatning for driftstab eller følgeskader.
07. BETALING
Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, er betalingsbetingelserne:
1) 30% netto kontant senest 7 dage efter indgåelse af endelig aftale/modtagelse af vor ordrebekræftelse
2) 30% netto kontant ved halv leveringstid/montagestart
3) 30% netto kontant ved meddelelse om, at leverancen er klar til forsendelse/godkendt FAT-test
4) 10% netto kontant 30 dage efter forsendelsesdato
For de under 2), 3) og 4) nævnte betalinger (70%) skal køber, medmin- dre andet er aftalt, fremsende bankgaranti eller åbne en bekræftet, uigen- kaldelig remburs i anerkendt og af os godkendt bank, der skal være betalbar her mod forsendelsespapirer til afsendelse pr. skib, pr. bane, pr. bil eller pr. fly, eller - såfremt leverancen af grunde, som ikke kan lægges os til last, ikke kan komme til afsendelse - udbetaling, når banken modtager meddelelse om, at leverancen er klar til afsendelse, om nødvendigt ledsaget af en kvittering fra speditøren på, at han har mod- taget leverancen.
Forsinkelse giver ikke køber ret til at tilbageholde betalingen, ligesom denne ikke kan tilbageholdes som følge af købers eventuelle modford- ringer.
Ved overskridelse af betalingsfristen svarer køber rente med den rente- sats, der er angivet i vort tilbud/vor ordrebekræftelse, pr. påbegyndt måned fra seneste rettidige betalingsdato, og indtil beløbet er krediteret vor konto i banken. Ved manglende angivelse af rentesats svares 1½% pr. påbegyndt måned. Medmindre andet er aftalt, skal betaling ske ved bankoverførsel til vor konto for købers regning.
Vi forbeholder os ejendomsretten til enhver leverance, indtil købe- summen med tillæg af eventuelle renter er betalt. Vi har ret til at indstille funktionen af anlægget, indtil betaling har fundet sted.
08. UNDERSØGELSESPLIGT, MONTAGE OG PRØVEKØRSEL 11. ANSVAR
Køber er forpligtet til straks og senest 30 dage efter modtagelsen af en leverance at foretage fornødne undersøgelser til konstatering af eventuelle mangler.
Medmindre andet er udtrykkeligt aftalt, påhviler montage og opstilling af de leverede produkter køber for købers regning og risiko. Såfremt vi skal montere, skal køber sørge for:
• at al nødvendigt forarbejde samt klargøring af lokaler er foretaget forinden vor montørs ankomst,
• at køber stiller det til montering aftalte, nødvendige hjælpemandskab gratis til vor disposition forsikret af køber mod eventuelle ulykkes- tilfælde,
• at køber ønsker anlægget igangsat, når montering er færdig.
Opstår der som følge af købers manglende opfyldelse af ovennævnte forsinkelser, eller er yderligere montørbesøg påkrævet, vil vi fakturere køber særskilt for dette ekstraarbejde.
Er det aftalt, at vi skal foretage montage af det leverede produkt hos køber, afholdes i umiddelbar forlængelse af fuldendt montage en prøve- kørsel. Er intet andet aftalt vedrørende de tekniske krav, skal prøve- kørslen udføres i overensstemmelse med almindelig kutyme inden for branchen. Prøvekørsel skal, medmindre andet er aftalt, udføres inden for normal arbejdstid.
Såfremt prøvekørslen viser, at produktet i forhold til det aftalte er mangelfuldt, skal vi uden ugrundet ophold afhjælpe manglen og sikre, at produktet er i overensstemmelse med det aftalte. Der foretages herefter ny prøvekørsel. Når det er konstateret, at produktet er i over- ensstemmelse med det aftalte, underskrives vor overtagelsesprotokol for mangelfri montage og idriftsætning.
Køber leverer uden omkostninger for os de for prøvekørslen nødvendige testmaterialer. Vi afholder, på betingelse af at prøvekørsel sker i umid- delbar forlængelse af montage, øvrige omkostninger til prøvekørslen.
Det forhold, at vi udfører montagen, ændrer ikke i øvrigt tidspunktet for risikoens overgang, jf. FORSENDELSE.
09. GARANTI
På betingelse af, at de aftalte betalingsbetingelser er opfyldt, yder vi på nye produkter garanti i 12 måneder fra leveringsdagen - dog maksimalt
2.000 driftstimer - for materiale- og konstruktionsfejl. For brugte eller renoverede produkter er garantiperioden begrænset til 3 måneder fra leveringsdagen. For leverancer, hvor der er aftalt montage og prøvekørsel, regnes garantiperioden fra det tidspunkt, hvor køber tager det leverede i brug, helt eller delvist, dog senest når protokol for mangel- fri montage og idriftsætning underskrives. Vor garanti består i, at vi leverer en ny maskindel i stedet for den ubrugelige, der bliver vor ejendom.
Vor afhjælpningspligt omfatter ikke følgerne af naturligt slid, overlast, anvendelse af uegnede smøremidler, mangelfuld vedligeholdelse, mangelfuld betjening (herunder tilsidesættelse af de givne betjeningsfor- skrifter), hændeligt uheld eller andre forhold, for hvilke køber bærer ansvaret eller risikoen. Disse forhold betragtes ikke som fabrikationsfejl.
Vort ansvar for mangler er altid og i enhver situation begrænset til om- levering eller afhjælpning.
12. PRODUKTANSVAR
Vi er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens produktet er i købers besiddelse. I øvrigt er vi kun ansvarlig for skade på fast ejendom, løsøre og personer, såfremt det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af os eller andre, som vi har ansvaret for.
Vi er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af køber, eller på produkter, hvori disse indgår.
Vi er ikke ansvarlig for driftstab, tabt avance eller andet indirekte tab. Vort ansvar kan ikke overstige DKK 20.000.000,00 for personskade og DKK 10.000.000,00 ved tingskade.
I den udstrækning, vi måtte blive pålagt produktansvar over for tredje- mand, er køber forpligtet til at holde os skadesløs i samme omfang, som vort ansvar er begrænset i henhold til denne bestemmelse.
Fremsætter tredjemand krav om erstatning for produktansvar over for køber, skal køber straks skriftligt meddele os dette.
13. FORCE MAJEURE
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for os, når de ind- træder efter aftalens indgåelse og hindrer eller udsætter opfyldelsen af aftalen:
Uforudsete forhold, der ligger uden for vor kontrol. Dette inkluderer, men er ikke begrænset hertil, naturkatastrofer, kulde, oversvømmelser, brand, jordskælv, eksplosioner, ulykker, epidemier og sygdomsudbrud, strejker, lockout eller anden arbejdskonflikt, forbud, krig, terror, mangelfuld levering eller service fra underleverandører, manglende transportmuligheder, forsinket eller mangelfuld levering på grund af fragtmand, eksportlovgivning eller begrænsninger i energiforbruget.
Leveringstiden forlænges med en periode svarende til den tabte tid grundet force majeure eller de nævnte force majeure-lignende tilstande, ligesom vi skal være berettigede til at annullere ordren helt eller delvist. Såfremt vi gør force majeure gældende, skal vi øjeblikkeligt underrette den anden part derom og angive årsagen og omfanget af den forventede forsinkelse.
14. LOVVALG OG VÆRNETING
Enhver uenighed eller tvist mellem parterne i forbindelse med aftalen, herunder forståelsen og rækkevidden af disse Almindelige Leveringsbe- tingelser, afgøres ved Århus Byret under anvendelse af dansk ret.
Vi er endvidere berettiget til at anlægge sag ved retten i den retskreds, hvor købers forretningssted er beliggende.
Parterne er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst af tredjemand mod én af dem vedrørende produktansvar.
10. REKLAMATION
Køber skal give skriftlig meddelelse om mangler direkte til os uden ugrundet ophold, efter at manglen er opdaget eller burde have været op- daget. Meddelelsen skal indeholde en specifikation af manglen.
Køber er forpligtet til at stille de dele, der er påberåbt mangelfulde, til vor disposition. Viser en uvildig undersøgelse, at der ikke er tale om en mangel, eller denne ikke kan tilskrives os, afvises reklamationen.
Køber er i givet fald forpligtet til at betale for eventuelt fremsendte eller udleverede erstatningsdele og/eller eventuelt udførte udbedringsarbejder.