Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
CIR nr 9009 af 13/01/2010 (Gældende)
Cirkulære om aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kontorfunktionærer ansat ved den centrale anklagemyndighed
Ministerium: Skatteministeriet
Journalnummer: Finansministeriet, Personalestyrelsen, x.xx. 09334/115
Cirkulære om aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kontorfunktionærer ansat ved den centrale anklagemyndighed
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II) har indgået vedlagte aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kontorfunktionærer ansat ved den centrale anklagemyndighed.
2. Finansministeriet bemyndiger herved Rigsadvokaten til at indgå lokale aftaler i henhold til det nye lønsystem.
3. Lønaftalen har virkning fra 1. oktober 2009.
Ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra den 1. oktober 2009.
Personalestyrelsen, den 13. januar 2010
Xxxxxx Xxxxx
Aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kontorfunktionærer ansat ved den centrale anklagemyndighed
§ 1. Dækningsområde
Aftalen omfatter tjenestemandsansatte kontorfunktionærer ansat ved den centrale anklagemyndighed.
§ 2. Lønsystemet
De ansatte er omfattet af samtlige bestemmelser i den til enhver tid gældende aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kontorfunktionærer i politiet med de i stk. 2-3 nævnte tilføjelser.
Stk. 2. Løngruppe 1-3 er opdelt i to satser for henholdsvis hovedstad og provins. Hovedstad dækker stedtillægsområde V og VI og Roskilde Kommune. Provins dækker stedstillægsområde II, III og IV.
Cirkulærebemærkning til § 2, stk.. 2:
De ansatte er dermed ikke omfattet af § 3, stk. 2 i aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kontorfunktionærer i politiet.
Stk. 3. Overgangen til det nye lønsystem sker pr. 1. oktober 2009. Hidtidige kontorassistenter uden en erhvervsuddannelse indplaceres i løngruppe 1. Hidtidige assistenter indplaceres i løngruppe 2, sats
I. Hidtidige overassistenter indplaceres i løngruppe 2, sats II. Hidtidige kontorfuldmægtige indplaceres i løngruppe 3, sats I. Hidtidige afdelingsledere II indplaceres i løngruppe 3, sats II. Hidtidige afdelingslede- re I indplaceres i løngruppe 3, sats III.
Cirkulærebemærkning til § 2, stk. 3:
De ansatte er dermed ikke omfattet af § 9, stk. 2, 1. pkt. i aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsan satte kontorfunktionærer i politiet.
§ 3. Pension
De ansatte er omfattet af aftale om pensionsforhold for tjenestemandsansatte kontorfunktionærer i politiet under Politiforbundets forhandlingsområde.
§ 4. Ikrafttræden og opsigelse af aftalen
Aftalen har virkning fra den 1. oktober 2009 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med tre måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2011.
København, den 11. januar 2010 | |
Statstjenestemændenes Centralorganisation II Xxxxx Xxxxx | Finansministeriet P.M.V. E.B. Xxxxxx Xxxxx |