TV 2 ØSTJYLLANDS STANDARDBETINGELSER
TV 2 ØSTJYLLANDS STANDARDBETINGELSER
FOR INDKØB OG LEVERING AF VARER OG TJENESTEYDELSER
1. GENERELT
1.1 Formålet med disse standardbetingelser er at fastlægge de generelle betingelser for at handle med TV2 ØSTJYLLAND
(i det følgende kaldet TV2 OJ)
1.2 Standardbetingelserne finder anvendelse for samtlige leverancer af varer og tjenesteydelser (i det følgende kaldet Leverancen) til TV OJ, medmindre de fraviges ved skriftlig aftale mellem TV 2 OJ og leverandøren af Leverancen (i det følgende kaldet Leverandøren).
1.3 Standardbetingelserne erstatter Leverandørens eventuelle salgs- og leveringsbetingelser.
1.4 Såfremt Leverandøren fremsender en ordrebekræftelse til TV2 OJ, skal indholdet af ordrebekræftelsen være sekundært i forhold til indholdet af TV2 OJs oprindelige ordre og standardbetingelserne, således at enhver uoverensstemmelse mellem ordren og ordrebekræftelsen skal fortolkes i overensstemmelse med indholdet af TV2 OJs ordre og standardbetingelserne.
2. LEVERANCEN
2.1 Leverancen skal overholde den på leveringstidspunktet gældende lovgivning samt gældende normer og myndighedskrav, herunder miljø- og arbejdsmiljøkrav, som TV2 OJ anser for relevante for Leverancen.
2.2 Leverandøren skal levere skriftlig dokumentation til det leverede. Dokumentationsmaterialet skal som minimum indeholde instruktion i relation til installation, brug og vedligeholdelse af Leverancen. Dokumentationen skal være på dansk eller engelsk og skal leveres i digital eller trykt form. Hvis dokumentationen leveres i trykt form, skal der leveres minimum 2 eksemplarer.
3. LEVERING
3.1 Transporttid og transportomkostninger til og fra TV 2 kan ikke faktureres.
3.2 Hvis Leverancen er en tjenesteydelse, anses leveringen for sket, når TV2 OJ skriftligt har godkendt Leverancen og skriftligt har meddelt Leverandøren, at eventuelt aftalte tests er gennemført med et tilfredsstillende resultat.
3.3 Såfremt installation indgår i Leverancen, skal Leverandøren efter TV2 OJs anvisninger opstille og montere Leverancen uden yderligere omkostninger for TV2 OJ end de på forhånd aftalte.
4. PRIS
4.1 Hvor ikke andet er aftalt, er alle priser faste i aftalens løbetid.
4.2 Alle priser er i danske kroner ekskl. moms. Ved indhentning af tilbud via xxxxx.xx er euro tilbud og afregning accepteret, hvis der er tale om ikke hverdagsleverancer.
Alle priser er inklusiv alle øvrige afgifter og eventuel told.
4.3 Prisen dækker alle de omkostninger, der måtte være påkrævet for levering af Leverancen, herunder omkostninger til levering, installation, service og support etc.
4.4 Ved levering af tjenesteydelser, herunder konsulenttimer, hvor der ikke gives en fast pris, skal Leverandøren afgive realistiske tidsestimater. TV2 OJ accepterer ikke overskridelser på mere end 20 % i forhold til et tidsestimat.
4.5 Ved Leverancer, der opgøres efter timeforbrug, er Leverandøren forpligtet til hver 14. dag at sende en opgørelse over periodens tidsforbrug, herunder hvilke personer hos Leverandøren, der har anvendt tiden og på hvilke opgaver, tiden har været anvendt.
4.6 Tillægsprodukter eller tillægsydelser til Leverancen kan kun faktureres, såfremt TV2 OJ forudgående skriftligt har godkendt sådanne tillægsprodukter eller tillægsydelser, deres omfang og betingelserne for deres levering eller udførelse.
5. FAKTURERING OG BETALING
5.1 Leverandøren må ikke fakturere, førend der er sket hel og godkendt levering.
5.2 Betaling skal ske løbende måned + 15 dage fra TV2 OJ har modtaget Leverandørens faktura forudsat, at den modtagne faktura er korrekt og fyldestgørende.
5.3 Fyldestgørende faktura skal som minimum indeholde fakturadato, fakturanummer, TV2 OJs kontaktperson, Leverandørens kontaktperson, CVR-numre for begge parter og specifikation af Leverance og pris.
5.4 Faktura skal fremsendes via mail til xxxxxxx@xx0xx.xx og skal være udstedt til:
TV2 ØSTJYLLAND – Skejbyparken 1 8200 Aarhus N CVR-nr. 12 38 37 03
5.5 Såfremt TV2 OJ betaler efter forfaldsdatoen, kan Leverandøren kræve morarenter med Nationalbankens aktuelle diskontosats.
5.6 Såfremt en udstedt faktura er mangelfuld eller ikke fremsendt korrekt, kan TV2 OJ ikke gøres ansvarlig for manglende betaling med efterfølgende morarenter og/eller misligholdelsesbeføjelser til følge.
TV 2 ØSTJYLLANDS STANDARDBETINGELSER
FOR INDKØB OG LEVERING AF VARER OG TJENESTEYDELSER - fortsat
6. FORSINKELSE
6.1 Leveringstidspunktet skal fremgå af den mellem parterne indgåede aftale. Leverandøren har pligt til straks at give TV2 OJ meddelelse om en forestående forsinkelse.
6.2 Ved forsinket eller udeblevet levering, som ikke straks kan afhjælpes, er TV2 OJ berettiget til at bringe følgende misligholdelsesbeføjelser i anvendelse: 1) tilbageholdelse af betaling, 2) dækningskøb, 3) ophævelse eller delvis ophævelse.
7. ÆNDRINGER I LEVERANCEN
7.1 Hvis der måtte opstå behov for at foretage ændringer i Leverancen, er det Leverandørens pligt at sikre, at der foreligger en aftale herom underskrevet af begge parter. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af ændringerne, de tidsmæssige konsekvenser af ændringerne og en eventuel ændring af Leverancens pris som følge af ændringerne.
8. GARANTI
8.1 Leverandøren yder 12 måneders garanti fra levering.
8.2 Leverandøren garanterer, at Leverancen er i overensstemmelse med specifikationerne indeholdt i ordren fra TV2 OJ, og at Leverancen leveres i overensstemmelse med god branche- og leverandørskik.
8.3 Leverandøren garanterer, at der alene er anvendt nye, ubrugte varer til opfyldelse af Leverancen.
8.4 Leverandøren garanterer, at Leverancen kan anvendes til det af TV2 OJ forudsatte formål.
9. MANGLER
9.1 Såfremt TV2 OJ konstaterer mangler ved Leverancen, skal TV2 OJ uden unødigt ophold informere Leverandøren herom.
9.2 Leverandøren skal straks og for egen regning afhjælpe de konstaterede mangler eller foretage omlevering.
9.3 Såfremt Leverandøren ikke straks afhjælper eller foretager omlevering, er TV2 OJ berettiget til at bringe følgende misligholdelsesbeføjelser i anvendelse: 1) tilbageholdelse af betaling, 2) dækningskøb, 3) ophævelse eller delvis ophævelse.
10. ERSTATNING
10.1 Ved Leverandørens misligholdelse er Leverandøren erstatningspligtig overfor TV2 OJ efter dansk rets almindelige regler.
11. RETTIGHEDER
11.1 TV2 OJ opnår ved leveringen ejendomsret til Leverancen.
11.2 Hvis der, som et resultat af Leverancen, måtte opstå immaterielle rettigheder af en hvilken som helst art, som kommercielt kan udnyttes, skal disse overdrages til TV2 OJ.
11.3 Immaterielle rettigheder, som alene er et resultat af arbejde, som er udført af Leverandøren eller en af dennes ansatte, uden forbindelse til den mellem parterne
indgåede aftale eller parternes samarbejde generelt, skal tilhøre Leverandøren. Tilsvarende skal eksisterende immaterielle rettigheder ikke berøres af den mellem parterne indgåede aftale.
11.4 Leverandøren indestår for, at Leverancen ikke krænker tredjemandsrettigheder, herunder patenter eller ophavsrettigheder
12. FORCE MAJEURE
12.1 Ingen af parterne skal være ansvarlige for manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til den mellem parterne indgåede aftale, hvis den manglende opfyldelse af aftalen skyldes force majeure, dvs. krig, jordskælv, oprør, atomskade eller lignende, og såfremt parten ikke ved aftalens underskrift burde have taget hindringen i betragtning eller senere burde have undgået eller overvundet den. Forhold hos en underleverandør anses ikke for force majeure.
13. FORTROLIGHED
13.1 Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører skal iagttage ubetinget tavshed om oplysninger vedrørende aftaler med TV2 OJ eller TV2 OJs øvrige forhold, som de får kendskab til i forbindelse med forhandling, indgåelse og opfyldelse af aftaler med TV2 OJ, medmindre Leverandøren modtager pålæg om at afgive oplysninger herom fra en retsinstans.
13.2 Leverandøren må ikke benytte TV2 OJ som reference eller udsende offentlige meddelelser om parternes samarbejde, ligesom Leverandøren ikke må anvende TV 2 OJ i reklamemæssig sammenhæng uden TV2 OJs forudgående skriftlige samtykke.
14. LOVVALG OG VÆRNETING
14.1 Den mellem parterne indgåede aftale er underlagt dansk ret.
14.2 Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med den mellem parterne indgåede aftale og som ikke løses i mindelighed, herunder tvister vedrørende aftalens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved forenklet voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinsti-tuttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.