Aftaleparter
Aftaleparter
Hvidovre Kommunes budgetaftale for 2023‐2026 er indgået mellem Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Hvidovrelisten, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige.
Overordnet målsætning i budgetlægningen
• På den korte bane (2023‐2024) er kommunens økonomi i strukturel balance. Den lille forskel på kassetrækket i 2023 og 2024 skyldes alene et lidt højere planlagt anlægsniveau i 2024. I de efterfølgende år er der ‐ til trods for en generel usikkerhed forbundet med budgettering af overslagsår ‐ en tydelig tendens til stadigt voksende kassetræk. Det skyldes, at Hvidovres skatter er lavere end forudsat som følge af lavere befolkningsvækst, befolkningssammensætning og vigende gennemsnitlig skatteevne. De vigende skatteindtægter forventes på nuværende tidspunkt at være af midlertidig karakter og forventes at ændre sig i løbet af de år, der ligger umiddelbart efter budgettets overslagsår, som følge af boligudbygningen i Hvidovre.
• For at styrke kommunens udvikling er aftaleparterne enige om at starte en proces med at revidere Kommunalbestyrelsens vision for Hvidovre Kommune fra 2012 om at være børnenes og familiernes by. Formålet med revisionen er skabe grundlag for en mere balanceret boligudbygning med henblik på at øge skatteindtægter og sikre velfærden. En tænkning hvor borgergrupper, der typisk er nettobidragsydere til kommunekassen som +55‐ årige fortsat vil finde det attraktivt at blive i kommunen. Hvidovre skal være en kommune, der generelt lægger vægt på det positive og tager alle gevinsterne ved at være så tæt på København, livet og væksten ‐ uden at glemme alt det, der gør os særegne. Borgerinddragelse skal indgå i arbejdet med at revidere visionen. Efterfølgende skal der foretages justeringer af boligbyggeprogrammet og planstrategien, så de flugter med visionen.
• Likviditetens opbygning: Kommunens likviditet opgøres i budgetsammenhæng som likviditet på budgetårets sidste dag. Det er imidlertid ikke anvendeligt ved vurderingen af kommunens generelle likviditet i forhold til at vurdere frie midler. Til det formål anvendes den gennemsnitlige likviditet de seneste 365 dage. Den gennemsnitlige likviditet ligger ved indgangen til 2022 på ca. 600 mio. kr. En del af disse midler er der imidlertid disponeret over, så ved vurdering af fri likviditet skal der tages højde herfor. Kommunerne vejledes til altid at have en basislikviditet på 4.000 kr. pr. borger til imødegåelse af fortsat drift og akutte udfordringer. Det svarer for Hvidovre Kommunes vedkommende til knap 220 mio. kr. I Hvidovre Kommune er der derudover i budget 2022 og tidligere disponeret drift og anlæg for ca. 125 mio. kr., som endnu ikke er anvendt, og derfor stadig indgår i den gennemsnitlige likviditet. Herudover kommer kassetrækket fra det indgåede budgetforlig for budget 2023‐ 2026, som udgør 236 mio. kr. Endelig er der ikke taget højde for evt. køb og istandsættelse af ejendomme.
• Hvidovre Kommune har ansøgt og fået tilsagn om at sænke personskatten med 0,1 %‐point svarende til 9,2 mio. kr. Staten kompenserer kommunen de to første år med 90 %, det tredje år 85 %, det fjerde år 80 % og det femte år 75 % af de mistede skatteindtægter. Aftaleparterne er enige om, at dette tilsagn skal finde anvendelse, således at personskatten sænkes med 0,1%‐point. Parterne har aftalt, at Enhedslisten står uden for aftalen om at sænke personskatten.
• Aftaleparterne er enige om at udnytte servicerammen fuldt ud ved at flytte udgifter fra anlæg til drift, hvor det er muligt. Der flyttes 13,24 mio. kr. vedrørende vedligeholdelse af færdselsbaner fra anlæg til drift fra 2023 og frem.
• Udvidelser på serviceområderne må maksimalt medføre ekstraudgifter på 15 mio. kr. i 2023 i forhold til reduktioner sammenlignet med 1. behandlingsforslaget. Herudover er det forudsat, at det kan holdes inden for den udmeldte serviceramme.
• For at optimere arbejdet med anlægsbudgettet, arbejdes fremadrettet med en investeringsoversigt med et 10‐årigt perspektiv mod den nuværende 4‐årige. Der er tre grunde til dette:
1. Det skaber større overensstemmelse mellem kommuneplanens, planstrategiens og budgettets planlægningshorisont.
2. Det skaber sammenhæng til de demografiske fremskrivningers tidshorisont, som er 10‐ årige. Derved kan planlægning i forhold til bygningsmæssige behov afledt af den demografiske udvikling bedre prioriteres.
3. Det kan i højere grad synliggøre de politiske prioriteringsønsker udover budgettets nuværende 4‐årige perspektiv.
Derudover sigtes der mod, at det årlige anlægsprogram i budgetsammenhæng ligger på niveau af 140 mio. kr. inkl. en buffer (2023 og 2024) til imødegåelse af inflation og merudgifter ved enkelte projekter. Dette sker for at skabe større overensstemmelse mellem anlægsprogram og eksekvering samt for at sikre overholdelse af de vejledende anlægsrammer udmeldt af KL afledt af den årlige økonomiaftale.
En 10‐årig investeringsoversigt har den største specifikationsgrad i år 1‐4 og en mindre specifikationsgrad i de resterende år.
• Udmøntningsplaner fremlægges i november, og der følges løbende op politisk i forbindelse med økonomirapporteringerne.
• Som bærende princip ønsker aftaleparterne at sikre, at kommunerne under ét overholder Økonomiaftalen for 2023, og denne aftale er indgået med forbehold for den faseopdelte budgetproces i KL om kommunernes økonomi for 2023.
• Portalen ”Deltag Hvidovre´” opfordrer borgerne til at komme med ideer til budget 2023. Der er indsendt 43 idéer, og flere af disse er blevet prioriteret, herunder det videre arbejde med forundersøgelse af metroforbindelse til Hvidovre, udvidet driftsbudget til Kulturhus Risbjerggaard, videre arbejde med overdækning af Amagermotorvejen og Holbækmotorvejen samt skattelettelse.
• Parterne har aftalt at foretage andre udvidelser og reduktioner end dem, som er indgået i Kommunalbestyrelsens 1. behandling, og som derfor ikke har været i høring. Høringsfristen løber helt frem til Kommunalbestyrelses 2. behandling, og de høringsberettigede (blandt andet HovedMED) har således mulighed for at indsende nye høringssvar. Parterne har derfor aftalt at drøfte, om væsentlige input fra eventuelle nye høringssvar skal medføre ændringer af denne aftale.
Rammer for forhandlinger
Aftaleparterne er enige om, at der anvendes en samlet ramme til udvidelser og reduktioner på 15 mio. kr. Der er konkrete udvidelser på 25,6 mio. kr. og reduktioner på 10,6 mio. kr.
Xxxxxxxxx beskrivelser af de konkrete udvidelser og reduktioner kan læses her Budget (xxxxxxxx.xx)
e
Konkrete udvidelser
Nummer | Udvalg | Center | Beløb i 1.000 kr. | Budget‐ ramm | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Udvidelser | ||||||||
1 | BUV | BOF | Det specialiserede børneområde | ‐10.500 | ‐8.500 | ‐8.500 | ‐8.500 | |
2 | ØU | BOF | Det specialiserede børneområde, administrative personaleressourcer | ‐2.000 | ‐2.000 | ‐2.000 | ‐2.000 | |
3 | BUV | SKO | Specialklasser for 10. klasseselever samt finansiering af STU‐budget | ‐2.500 | ‐1.000 | 0 | 0 | |
4 | ÆSU | SOÆ | Sygepleje | ‐5.000 | ‐5.000 | ‐5.000 | ‐5.000 | |
5 | ÆSU | SOÆ | Drift af nye plejeboliger | ‐3.825 | ‐8.500 | ‐15.475 | ‐20.725 | |
6 | KMT | POM | Stormflodssikring | ‐2.000 | ‐2.000 | ‐2.000 | ||
7 | KMT | POM | Klima | ‐1.400 | ‐1.400 | ‐1.400 | ||
Ny | KFU | KOF | Sponsorat Hvidovre Fodbold A/S | ‐800 | ‐800 | ‐800 | ‐800 | |
Ny | KMT | TOE | Byforbedringspulje (Grøn trafiksanering) | ‐500 | ‐500 | ‐500 | ‐500 | |
Ny | KFU | KOF | Måling af lyttertal Hvidovre Nærradio | ‐60 | ||||
Ny | KFU | KOF | Robotplæneklippere, forsøg | ‐50 | ||||
Ny | BUV | SKO | Kultur i skolerne, forsøg | ‐50 | ||||
Ny | KFU | KOF | Ressourcer til Risbjerggaard (herudover overfytning af 0,25 mio. kr. fra HvidovreBibliotekerne) | ‐250 | ‐250 | ‐250 | ‐250 | |
Ny | KMT | POM | Det Grønne Råd | ‐50 | ‐50 | ‐50 | ‐50 | |
Udvidelser i alt | ‐25.585 | ‐30.000 | ‐35.975 | ‐41.225 |
Bemærkninger til udvidelser
Det specialiserede børneområde
Det specialiserede børneområde har de senere år oplevet markante udgiftsstigninger og disse fortsætter i 2022, hvor der forventes merforbrug i størrelsesordenen 15‐16 mio. kr. Med udvidelsen på 10,5 mio. kr. i 2023 vil der således også fremadrettet skulle arbejdes med løsninger, der reducerer udgiftsniveauet. En del af disse vil medføre en sænkning af serviceniveauet på udvalgte områder.
Administrationen vil fremlægge konkrete forslag hertil for fagudvalget. Aftaleparterne vil løbende følge udviklingen af de iværksatte tiltag for at bremse udgiftsstigningerne på de specialiserede områder og følge effekterne heraf. Der er en forventning om, at det fælles arbejde i regeringens ekspertudvalg på det specialiserede område kan bidrage med anbefalinger, der giver anledning til at igangsætte nye tiltag på området.
Det specialiserede børneområde, administrative ressourcer
Der tilføres administrative ressourcer til det specialiserede børneområde svarende til 5 årsværk. Xxxxx gives alene finansiering svarende til 4 årsværk, idet 1 årsværk finansieres inden for centrenes samlede administrationsbudget i form af de ledige lønmidler, der blandt andet opstår i forbindelse med rekrutteringsfasen.
Specialklasse for 10. klasseelever
Der er oprettet en ny specialklasse til elever i 10. klasse. Alternativet til dette nye tilbud ville i flere tilfælde være et STU‐tilbud (Særligt Tilrettelagt Uddannelse). Der er derfor en forventning om, at udgifterne til STU vil kunne reduceres i de kommende år, og derfor er der indregnet en faldende nettoudgift, så klassen fra 2024 delvis finansieres af STU‐budgettet med 1,5 mio. kr. og fra 2025 finansieres de 2,5 mio. kr. fuldt ud.
Sygeplejen
Der har gennem en årrække kunnet konstateres stigende merudgifter til kommunens sygepleje. Udgifter, der ligeledes konstateres på landsplan, og som er følgeomkostninger af det nære sundhedsvæsen, hvor ydelser og opgaver flyttes fra den primære sundhedssektor til kommunerne. Der afsættes 5 mio. kr. til imødegåelse af de stigende udgifter.
Drift af nye plejeboliger
Der forventes en stigning i antallet af borgere, som har behov for en plejebolig fra 11 borgere i 2023 stigende til 43 borgere i 2026. Der er i udgangspunktet ikke taget højde for, at der i de fremtidige økonomiaftaler mellem regeringen og KL kan blive tilført kommunerne øget demografi‐tilskud som følge af stigende udgifter til børn og især ældre. Disse tilskud forhandles år for år og tager derfor ikke højde for en stigende udgiftsprofil. Der afsættes fra 3,825 mio. kr. til 20,725 mio. kr. over årene.
Stormflodssikring
Til og med 2023 er der allerede afsat 2 mio. kr. til ressourcer til opgaver i forbindelse med projekter om stormflodssikring. Disse afsættes ligeledes i 2024 og fremover.
Klima
Til og med 2023 er der allerede afsat 1,4 mio. kr. til ressourcer til opgaver i forbindelse med projekter om klima. Disse afsættes ligeledes 2024 og fremover.
Sponsoraftale med Hvidovre Fodbold A/S
Sponsoraftalen med Hvidovre Fodbold A/S fornyes, hvis holdet spiller i 1. division, NordicBet Ligaen.
Siden 2016 har der været afsat ca. 0,4 mio. kr. i budgettet til sponsoraftalen. For sæson 2022/2023 samt for sæson 2023/2024 udgør sponsoraftalen 1,7 mio. kr. ekskl. moms, som modregnes selskabets betaling for husleje (477.543 kr.) og reklameplads (22.614 kr.), således at der netto udbetales 1,2 mio. kr. tillagt moms til Hvidovre Fodbold A/S.
For at opretholde sponsoratets niveau fra den eksisterende aftale, er der behov for at øge budgettet med 0,8 mio. kr. i 2022 og 0,8 mio. kr. i 2023 og frem.
Aftaleparterne er derfor enige om at afsætte 0,8 mio. kr. hertil i 2022 og 2023 og frem. Udvidelse af stald til Hvidovre‐Avedøre Rideskole
Der skal udarbejdes et projekt for udvidelse af stald ved Hvidovre‐Avedøre Rideskole, og aftaleparterne afsætter 0,5 mio. kr. til formålet.
Når der foreligger et konkret projekt, tager parterne stilling til finansiering af selve udvidelsen, herunder om provenu fra salg af Stevnsbogård skal indgå i finansieringen af projektet, som besluttet af Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2018.
Grøn trafiksanering
Aftaleparterne er enige om at afsætte 0,5 mio. kr. til en byforbedringspulje, hvorfra kommunen finansierer 50 pct. af trafiksaneringer på veje i form af vejbump eller øget trafiksikkerhed på skoleveje. Kommunens medfinansiering af 50 pct. af udgiften er betinget af, at der indgår begrønning i trafiksaneringerne. Ved trafiksaneringer uden begrønning, finansierer kommunen 25 pct. af udgiften.
Understøttelse af aktiviteter i Kulturhus Risbjerggaard
Aftaleparterne er enige om at tilføre ressourcer og styrke aktivitetsniveauet i Kulturhus Risbjerggaard for at sikre et aktivt kulturhus for borgerne. Der er afsat 0,5 mio. kr. til aflønning af eventkoordinator i huset. Driftsbudgettet til kulturhuset udgør 0,88 mio. kr., i 2023‐26, hvoraf 0,84 mio. kr. er afsat til el, vand og varme og 0,04 mio. kr. til varekøb, aktiviteter m.v. Parterne er enige om at afsætte yderligere 0,50 mio. kr. årligt for at honorere ambitionen om et aktivt kulturhus for borgerne. Det drejer sig fx om udgifter til materialer, kunstnerhonorar, etablering og understøttelse af borgernetværk, understøttelse af idéer fra brugere og hjælp til fx at hyre teknikerbistand ind. Ud af de 0,50 mio. kr. bidrager HvidovreBibliotekernes driftsramme med 0,25 mio. kr. årligt som delvis finansiering af udvidelsen af driftsbudgettet til kulturhuset.
Måling af lyttertal på Hvidovre Nærradio
Aftaleparterne er enige om at afsætte 60.000 kr. til at måle lyttertallet på Hvidovre Nærradio. Robotplæneklippere
Der afsættes 50.000 kr. til forsøg med indkøb og montering af robotplæneklippere på et begrænset antal fodboldbaner i Hvidovre Kommune. Den tid, som medarbejderne sparer ved at indsætte robotter i driften, skal medarbejderne i stedet prioritere til at samle affald op inden græsbanen klippes for derved at minimere omfanget af små plaststykker på byens grønne arealer.
Kultur i skolerne
I dag er der stor forskel på hvilke skoler, der benytter sig af kulturelle tilbud, oftest pga. økonomien. Derfor er aftaleparterne enige om at oprette en pulje på 50.000 kr. til skolerne som en forsøgsordning. Administrationen skal udarbejde en konkret sag til beslutning om kriterier for udmøntning af puljemidlerne.
Det Grønne Råd
Det Grønne Råd er oprettet som et forum for dialog og samarbejde mellem borgerne, interessegrupper og kommunens politikere og administration om klima‐, natur‐, energi‐ og miljøspørgsmål. I rådet skal idéer til tiltag kunne præsenteres, behandles og videregives til fremme af arbejdet i retning af bæredygtighed indenfor disse områder. For at understøtte rådets arbejde, er aftaleparterne enige om at afsætte 50.000 kr., som rådet kan disponere over til at realisere idéer til fremme af klima‐, natur‐, energi‐ og miljøarbejdet i Hvidovre.
Nye anlægsprojekter
Pulje til grøn erhvervs‐ og byudvikling
Aftaleparterne er enige om at oprette en anlægspulje til grøn erhvervs‐ og byudvikling på 2,5 mio. kr. årligt. Puljemidlerne skal anvendes til fortsatte udgifter i forbindelse med udvikling af Holmene, afdækning af metroforbindelse til Hvidovre, understøttelse af cyklisme og andre grønne erhvervs‐ og byudviklingstiltag. Aftaleparterne vil træffe beslutning om den konkrete udmøntning af puljemidlerne på baggrund af beslutningsgrundlag for konkrete projekter.
Renovering af Hvidovre Vandtårn
Aftaleparterne er enige om at afsætte 2,0 mio. kr. i 2023 til udvendig renovering af Hvidovre Vandtårn. Aftaleparterne er enige om, at der skal udarbejdes en sag til politisk beslutning om vandtårnets fremtidige funktion, og i forlængelse heraf skal der afsøges muligheder for ekstern finansiering af den indvendige renovering af vandtårnet.
Reduktioner
Nummer | Udvalg | Center | Beløb i 1.000 kr. | Budget‐ ramme | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Reduktioner | ||||||||
8 | ØU | DIR | Direktionens udviklingspulje | 1.006 | 100 | 100 | 100 | 100 |
9 | ØU | DKE | Administration, Digitalisering, Komm., Erhverv | 23.776 | 300 | 300 | 300 | 300 |
11 | ØU | DKE | Porteføljerådspulje | 2.000 | 000 | 000 | 200 | 200 |
12 | ØU | DKE | Profileringspulje | 449 | 150 | 150 | 150 | 150 |
13 | ØU | POL | Politisk betjening (drift) | 1.353 | 200 | 200 | 200 | 200 |
14 | ØU | POL | Pulje til Forum for Arbejdsmiljø og Risikovurdering (FAR) | 1.000 | 275 | 275 | 275 | 275 |
15 | ØU | ØOP | Forundersøgelser, anlæg | 950 | 400 | 400 | 400 | 400 |
16 | ØU | ØOP | Administration, Økonomi og Personale (i 2021 og 2022 anvendt til konsulent på ledelsesinformationsprojekt) | 35.929 | 600 | 600 | 600 | 600 |
17 | ØU | ØOP | Tjenestemandspensioner | 71.784 | 800 | 800 | 800 | 800 |
18 | ØU | POM | Kystsikring mm | 2.111 | 348 | 348 | 348 | 348 |
19 | ØU | SOÆ | Visitator, §83 a | 13.000 | 000 | 000 | 515 | 515 |
20 | ØU | TOE | Rengøring | 59.000 | 000 | 000 | 300 | 300 |
21 | ØU | TOE | Vagt & Sikring | 7.433 | 100 | 100 | 100 | 100 |
23 | KMT | TOE | Reg. og tilstandsvurdering af ledninger | 527 | 200 | 200 | 200 | 200 |
40 | BUV | BOF | Afskaffelse af puljen til forældrebestyrelser | 83 | 83 | 83 | 83 | 83 |
44 | BUV | BOF | Pulje til projektudviklingsmidler reduceres | 1.950 | 375 | 375 | 375 | 375 |
49 | BUV | SKO | Bortfald af særlige tillæg SFO‐ Frydenhøj Gl. Avedøre stationsby tillæg | 000 | 000 | 000 | 461 | 461 |
50 | BUV | SKO | Bortfald af særlige tillæg SFO Langhøj inkludering af Sprogbørn i SFO | 233 | 97 | 233 | 233 | 233 |
51 | BUV | SKO | Bortfald af særlige tillæg SFO Risbjerg Busordning | 341 | 142 | 341 | 341 | 341 |
62 | ÆSU | SOÆ | Hygiejnesygeplejerske | 306 | 306 | 306 | 306 | 306 |
67 | ÆSU | SOÆ | Tryghedshotellet | 1.032 | 1.032 | 1.032 | 1.032 | 1.032 |
69 | SAU | HAP | Opsigelse af lejemål i Karetmagerporten (Broen) | 371 | 349 | 349 | 349 | 349 |
70 | SAU | HAP | Udviklingspulje | 1.241 | 77 | 77 | 77 | 77 |
71 | SAU | BOB | FGU | 10.000 | 425 | 425 | 425 | 425 |
72 | SAU | XXX | Xxxxxxxx i kommunale institutioner (22‐puljen) | 3.265 | 350 | 350 | 350 | 350 |
Ny | SAU | BOB | Jobcenter | 89.255 | 1.500 | 1.500 | 1.500 | 1.500 |
Ny | ALLE | ALLE | Mindreforbrug, puljer | 1.150 | 1.150 | 1.150 | 1.150 | |
Reduktioner i alt | 10.566 | 11.170 | 11.170 | 11.170 |
Bemærkninger til reduktioner
Puljer
Med udgangspunkt i notat om puljer er aftaleparterne enige om, at mindreforbruget, forventeligt 1,150 mio. kr., skal indgå som budgetreduktion.
Jobcenter
Aftaleparterne er enige om at effektivisere aktiveringsindsatsen i Jobcentret med 1,5 mio. kr. som følge af den lave ledighed. Effektiviseringen opnås ved forenkling af beskæftigelsesindsatsen.
Finansieringsoversigt
I mio. kr. - = udgifter | Budget 2023 | BO-år 2024 | BO-år 2025 | BO-år 2026 |
A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Skatter | 3.136,3 | 3.261,5 | 3.339,8 | 3.436,5 |
Forslag til ændring af personskatter | -10,2 | -10,4 | -10,8 | -11,1 |
Andel af pulje til personskattesænkning | 9,2 | 9,2 | 8,7 | 8,2 |
Tilskud og udligning ekskl. likviditets- og særtilskud | 1.042,0 | 1.067,5 | 1.126,1 | 1.167,7 |
Generelt likviditetstilskud | 28,5 | 28,5 | 28,5 | 28,5 |
Indtægter i alt | 4.205,8 | 4.356,2 | 4.492,3 | 4.629,8 |
Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) | ||||
Økonomiudvalget | -572,1 | - 569,1 | - 569,5 | - 569,4 |
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget | -177,3 | - 175,4 | - 175,5 | - 175,5 |
Kultur- og Fritidsudvalget | -105,7 | - 105,5 | - 105,1 | - 105,1 |
Børne- og Uddannelsesudvalget | - 1.226,2 | - 1.232,2 | -1.237,2 | - 1.237,2 |
Ældre- og Sundhedsudvalget | -810,8 | - 811,3 | - 812,6 | - 812,6 |
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget | - 1.258,5 | - 1.266,7 | -1.275,0 | - 1.275,0 |
Tekniske korrektioner | 17,9 | 21,5 | 20,5 | 11,8 |
Lov- og cirkulæreprogram | - 3,6 | - 20,7 | - 21,5 | - 21,5 |
Overførselsindkomster(konjunkturnotat) | 35,8 | 31,6 | 28,6 | 17,7 |
Afledt drift af anlægsprojekter | 0,3 | - 0,1 | - 0,4 | - 0,6 |
Konkrete forslag til driftsudvidelser | -25,6 | -30,0 | -36,0 | -41,2 |
Konkrete forslag til driftsreduktioner | 10,6 | 11,2 | 11,2 | 11,2 |
Overflyttet fra anlæg (2527 Vedl. af færdselsbaner) | -13,2 | -13,2 | -13,2 | -13,2 |
Tekniske korrektioner, 2. runde | -1,8 | -2,0 | -3,0 | -4,0 |
I alt driftsudgifter, netto P/L Renter | ||||
-4.130,3 | -4.162,0 | -4.188,7 | -4.214,7 | |
11,4 | - 125,8 11,1 | - 256,5 11,3 | - 390,7 12,0 | |
RESULTAT FØR ANLÆG OG AFDRAG M.V. (ORDINÆR DRIFT) | 86,9 | 79,6 | 58,4 | 36,3 |
I alt anlægsudgifter | -118,9 | -133,9 | -120,8 | -103,1 |
Heraf buffer til inflation m.v. (2023+2024) | -15,4 | -13,9 | ||
I alt anlægsindtægter | 1,3 | |||
RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE | -32,0 | -54,3 | -61,1 | -66,8 |
B. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER Drift - Renovationsområdet Anlæg - Renovationsområdet | 5,9 | 5,9 | 5,9 | 5,9 |
C. RESULTAT I ALT (A+B) | -26,1 | -48,4 | -55,2 | -60,9 |
Afdrag | - 25,8 | - 26,5 | - 27,3 | - 27,2 |
Optagne lån (energibesparende projekter) | 13,6 | 13,4 | 9,4 | 8,3 |
Ændringer af kortfristede tilgodehavender og gæld, samt | ||||
langfristede tilgodehavender (øvrige finansforskydninger) | 4,3 | 4,3 | 4,2 | 4,2 |
I alt | -7,9 | -8,8 | -13,7 | -14,8 |
ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER | -34,0 | -57,2 | -68,9 | -75,7 |
LIKVIDE AKTIVER, ULTIMOBEHOLDNING | 365,2 | 308,0 | 239,0 | 163,4 |
Bemærkninger til Finansieringsoversigt
I finansieringsoversigten indgår konkrete driftsudvidelser og ‐reduktioner på i alt 15 mio. kr. I oversigten indgår også de tekniske korrektioner, som de foreligger i budgetmaterialet til 2. behandlingen. I 2023 udgør disse 1,8 mio. kr.
For så vidt angår anlæg er det nuværende forslag fra 1. behandlingen tilpasset til en generel anlægsramme på 140 mio. kr. årligt. I 2023 er anlæg nu på 118,9 mio. kr. I 2023 og 2024 indeholder anlægsrammen en buffer på hhv. 15,4 mio. kr. og 13,9 mio. kr. Det har den konsekvens, at konkrete anlægsprojekter er periodiseret anderledes end i det forslag, som forelå til 1. behandlingen. Den fremadrettede investeringsoversigt vil nu have et 10‐årigt perspektiv mod den nuværende 4‐årige. Den reperiodiserede investeringsoversigt er vedlagt som særskilt bilag.
Serviceramme 2023
Med de ændringer, som fremgår af finansieringsoversigten, herunder overflytning fra anlæg, vil der i 2023 være et lille merforbrug i forhold til den udmeldte serviceramme på ca. 2,6 mio. kr.
Serviceramme inkl. løft af kommunernes ramme med 1,25 mia. kr. | 3.057,47 |
Serviceramme, forventet med indregnede forudsætninger | 3.060,03 |
Mere end udmeldt serviceramme | -2,56 |
Anlægsramme 2023 |
Med anlægsbudgettet som det foreligger til 1. behandlingen, ligger dette ca. 33 mio. kr. under den udmeldte ramme.
Vejledende anlægsramme | 151,66 |
Bruttoanlæg | 118,94 |
Mindre end udmeldt anlægsramme | 32,72 |
KL´s faseopdelte budgetlægning viser per 1. september, at prognosen for kommunernes samlede anlægsudgifter for 2023 ligger ca. 1,8 mia. kr. over niveauet i Økonomiaftalen for 2023, som er på 18,5 mia. kr. Der bør derfor stiles efter, at Hvidovre Kommune ikke fuldt ud anvender den vejledende anlægsramme på godt 151 mio. kr.
Hensigtserklæringer
Metro til Hvidovre
Aftaleparterne er enige om at fortsætte arbejdet med at afdække finansieringsløsninger af en forlængelse af metroforbindelsen fra Ny Ellebjerg til Hvidovre Hospital.
Hvidovre Stadion
Aftaleparterne er enige om at skabe det planlægningsmæssige grundlag for etablering af tilskueranlæg i form af de nødvendige tribunepladser og pavilloner til VIP‐lounge mv. på Hvidovre Stadion, som skal opføres, hvis Hvidovre Fodbold A/S skal spille fodbold i Superligaen på Hvidovre Stadion.
Overdækning af motorveje
Aftaleparterne er enige om at fortsætte arbejdet med at opnå finansieringsgrundlag for reducering af støjen fra Holbækmotorvejen og Amagermotorvejen i Hvidovre Kommune med solcellebeklædte overdækninger af vejene.
Måling af luftforurening
Aftaleparterne er enige om at afdække muligheden for at få målt luftforureningen i Hvidovre for at blive klogere på byens luftkvalitet og eventuelt igangsætte indsatser for at nedbringe luftforureningen.
Smarte investeringer
Kloge/smarte investeringer der fører til driftsbesparelser: Vejen ud af en presset økonomi skal angribes via en investeringstænkning, hvor Hvidovre bruger sine skattekroner klogere. Derfor skal kommunens ledere og medarbejdere samt borgere finde de kloge investeringer, der bidrager til at fastholde den bedst mulige service.
Multihal
Aftaleparterne er enige om at få afklaret det konkrete behov for etablering af en multihal i Hvidovre Kommune. En analyse skal afdække følgende:
‐ En fælles vision blandt kommune, foreninger og samarbejdspartnere
‐ Konkrete rammer for en ny multihal; herunder indhold og aktiviteter i og uden for bygningen
‐ Afklaring af økonomiske behov
‐ Mulige organisationsformer, drift og bemanding
‐ Geografisk placering mhp. at skabe størst mulige synergier for idrætten Selvejende plejehjem
Proces for undersøgelse af muligheder for selvejende plejehjem.
Parterne er enige om, at der i forbindelse med etablering af plejehjem og seniorboliger skal forelægges forskellige ejer‐ og driftsmodeller til politisk drøftelse og beslutning, med henblik på at opnå høj service og kvalitet for færrest midler.
Øget mikromobilitet
Aftaleparterne er enige om at afdække markedet for opstilling af elcykler, el‐løbehjul og delebiler til udlejning i Hvidovre for på den måde at skabe overblik over, hvordan økonomien for en sådan løsning ser ud i dag.
Skolemad
Det er betydningsfuldt for børns indlæring, at børnene får mulighed for at indtage et sundt måltid i skoletiden. Samtidig er der i dag stor kritik af den madordning, som tilbydes eleverne på kommunens folkeskoler.
Aftaleparterne er enige om at undersøge alternative muligheder for en ny og anderledes madordning på kommunens folkeskoler.
Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere
Fastholdelse af medarbejdere er en hjørnesten i løsningen af kommunens rekrutteringsudfordringer. Hvidovre Kommune arbejder i lighed med nabokommunerne med tiltag for at øge rekrutteringsmulighederne. Rekruttering kan dog ikke stå alene, og skal for alle medarbejdergrupper tænkes sammen med blandt andet onboarding, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og kompetenceudvikling. Der er enighed om at Kommunalbestyrelsen på den baggrund forventes at godkende en handlingsorienteret ny HR strategi i første kvartal af 2023. Parterne har særskilt drøftet perspektiverne i at hæve elevlønnen for SOSU‐området, fx ved at tilbyde alle elever en løn svarende til voksenelevløn uanset alder. Regeringen har meddelt, at den også vil arbejde for at tiltrække elever til SOSU uddannelserne gennem forbedrede lønforhold under uddannelse. Parterne er enige om at følge dette udspil med henblik på at vurdere muligheder for at indføre denne ordning i Hvidovre Kommune.
Optimeret ejendomsudnyttelse
Hensigtserklæring vedr. optimering af kommunens ejendomsudnyttelse. Parterne er enige om at der skal etableres overblik over ejendomsudnyttelsen i kommunen, som skal vedligeholdes løbende.
Dette overblik skal danne grundlag for at drøfte ejendomsstrategi og løsninger fremadrettet. Nye løsninger for borgere med komplekse problemer og dyre foranstaltninger
Aftaleparterne er enige om, at der skal udarbejdes en analyse af, om der kan udtænkes nye løsninger for de borgere i kommunen, som har de mest komplekse problemer og dyre foranstaltninger.
Strandparken
Parterne er enige om at fastholde det nuværende bidragsniveau til Strandparken. Parterne er derudover enige om atter at vurdere bidraget i lyset af en kommende principaftale om anlægslov.
Økonomisk politik
Med udgangspunkt i de aftalte rammemålsætninger for 2023 er det aftalt, at Økonomiudvalget i efteråret 2022 drøfter en egentlig økonomisk politik. En økonomisk politik skal have til formål at sætte retning og pejlemærker for økonomistyringen i Hvidovre Kommune.
Budget 2023
Aftalen om budget 2023 for Hvidovre Kommune er indgået mellem følgende parter:
Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx SOCIALISTISK FOLKEPARTI
Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx
DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI
Xxxxxxxx Xxxxx XXXXXXXXXXXXXX
Xxxxxxxxx Xxxxx DANMARKSDEMOKRATERNE
Xxxxx Xxxxx ENHEDSLISTEN
Xxxxxx Xxxx NYE BORGERLIGE