NOTAT
NOTAT
Center for Regional Udvikling
Vækst og Viden Kongens Vænge 2
0000 Xxxxxxxx
Telefon 00000000
Direkte 38665531
EAN-nr.: 5798001040204
Dato: 8. februar 2018
Bilag. Uddybede retningslinjer for forhandlinger forår 2018 mellem Region Ho- vedstaden og Copenhagen Capacity om ny resultatkontrakt
De uddybede retningslinjer udgør den ramme, hvor indenfor forårets administra- tive forhandlinger om kontraktteksten skal ligge. Vækstforum Hovedstaden og er- hvervs-, vækst- og forskningsudvalget får resultatkontrakten til godkendelse den
21. juni 2018, og regionsrådet den 21. august 2018. Se dog afsnit om økonomisk ramme herunder, der anfører, at processen kan strække sig henover efteråret af- hængig af budgetforlig.
Motivering - tæt kobling til regionale visioner for den internationale metropol
I den kørende kontraktperiode 2015-18 er Copenhagen Capacity en afgørende, re- gional aktør i indsatsen for at løfte den tværgående rammebetingelse om internati- onalisering og internationale talenter i ReVUS. Og i endnu højere grad det instru- ment, der udvikler og udfolder konkrete, fælles initiativer på tværs af Skåne, Sjæl- land og Hovedstaden i forlængelse af Greater Copenhagen-samarbejdets politiske visioner for en attraktiv metropol for udenlandske investeringer og talenter. Den rolle skal styrkes endnu mere og lægge sig i forlængelse af ReVUS2.0-arbejdet i 2018. Copenhagen Capacity skal bl.a. være med til at løfte signatur-initiativet på life-science i Greater Copenhagens Handlingsplan 2018-19.
Region Sjælland
Som en integreret del af ambitionerne for Greater Copenhagen-samarbejdet skal resultatkontrakten forberede, at Region Sjælland vælger at træde ind i kontrakten ved udløb af regionens egen, kørende aftale med Copenhagen Capacity pr. 31. de- cember 2019. Én, fælles kontrakt med fonden skal tilskynde den fælles indsats for tiltrækning og markedsføring, styrke de to regioners forhandlingsposition og lette det formelle og det daglige samarbejde for alle tre, involverede parter. Region Sjællands indtræden kan fx praktisk ske ved at tilføje en allonge, hvor der bl.a. skal forhandles om sjællandske ønsker om at placere en fysisk satellit til Copenha- gen Capacity i Region Sjælland og ønsker om geografisk transparens og såvel re- sultat- som aktivitetsmål specifikt for Region Sjælland.
Økonomisk ramme
I den kørende kontraktperiode udgør den årlige kontraktbevilling til Copenhagen Capacity 37 mio. kr. Kontraktbevillingen for 2019 fastlægges primo september 2018, hvor regionsrådet forventes at afslutte budgetforhandlinger med et forlig om bl.a. fordelingen af den samlede pulje til regional udvikling mellem trafik og er- hverv og herunder bevilling 2019 til Copenhagen Capacity. Det vil sige efter kon- traktindgåelse.
Det er forventningen, at bevillingen i 2019 vil svare til 2018-niveau. Der er imid- lertid usikkerhed om dette. Derfor indbygges i kontrakten følgende forbehold:
• I tilfælde af, at budgetforliget i regionsrådet måtte indeholde besparelser på kontrakten på op til 4 mio. kr. i 2019, bemyndiges Region Hovedstadens administration til at forhandle en revideret kontrakt på plads med fondens direktion.
• I tilfælde af, at budgetforliget i regionsrådet måtte indeholde besparelser på kontrakten på eller over 4 mio. kr. i 2019, vil kontrakten skulle genfor- handles og på ny forlægges til godkendelse i Vækstforum den 19. septem- ber, i erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 2. oktober og i regions- rådet den 23. oktober 2018, ligesom fondens bestyrelse skal have kontrak- ten forelagt.
Det er også forventningen, at budgetforliget september 2018 vil fastlægge kon- traktbevilling for årene 2020 og 2021. Det er imidlertid usikkert. Derfor indarbej- des i kontrakten et forbehold for den økonomiske ramme i kontraktens år to og tre.
Hvis budgetforliget september 2018 fastlægger reducerede bevillinger i 2020 og 2021, indarbejdes de i de årlige samarbejdsaftaler og forelægges til godkendelse i efteråret 2019 hhv. efteråret 2020.
Endelig forbeholder Region Hovedstaden sig ret til at lade generelle reduktioner i rammen for de regionale erhvervsudviklingsmidler i kontraktperioden - afsted- kommet af eksempelvis omprioriteringsbidrag i aftalen mellem staten og regio- nerne eller forhold der følger af andre statslige krav såsom serviceeftersynet af er- hvervsfremmeområdet - slå igennem på bevillingen til Copenhagen Capacity med samme procent. Udgangspunktet for ovenstående er, at der kan blive tale om min- dre, et-ciffrede procentuelle reduktioner.
Varighed
Den kørende resultatkontrakts varighed fastholdes, det vil sige tre år med mulig- hed for et års forlængelse. Lovgivningen tillader ikke kontrakter af længere varig- hed end dette. Kontrakten opererer med resultatmål og økonomisk ramme for årene 2019, 2020 og 2021, der dog kan justeres, jf. forbeholdene for økonomien.
Kontraktkompleks og fortløbende samarbejde
Den nuværende model videreføres, dvs. med en hovedkontrakt med tre bilag (ud- dybning af faglige indsatser, uddybning af budget og resultatmål og et metodebilag
om resultatmåling) og årlige et-årige samarbejdsaftaler med justeringer fx i resul- tatmål, nye tiltag og parternes samarbejde om opgaver henover året. I praksis er det de et-årige aftaler, der er styrende for samarbejdet. Derfor bør hovedkontrakt og bilag holdes på et mere strategisk niveau, end det er tilfældet i øjeblikket. Kon- trakter og fortløbende samarbejde skal respektere, at der gælder et armslængde- princip for involvering i selvstændige erhvervsdrivende fondes arbejde.
Et tillidsbaseret kontraktforhold - økonomisk bagatelgrænse og politisk involve- ring
Region Hovedstaden har tillid til, at Copenhagen Capacity som fagprofessionel kan vurdere den bedste anvendelse af det regionale tilskud indenfor de aftale ind- satsområder. Fonden har derfor stor metodefrihed og også et større manøvrerum til at omdisponere anvendelsen af bevillingen. Omdisponering kan være mellem år og på tværs af de faglige indsatsområder. Region Hovedstadens administration skal forhåndsgodkende nedlukning af aftalte og opstart af nye større initiativer, og også forhåndsgodkende omdisponeringer mellem indsatser af en størrelse, der fastsættes i kontrakten (fx to mio. kr.). Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet skal god- kende omdisponeringer på fx fire xxx.xx. og derover. Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet modtager hvert forår henover kontraktperioden en statusrapport over opnåede resultater i det forgangne år, og ultimo året den et-årige samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity for det kommende år.
Økonomisk transparens henover kontraktperioden
Resultatkontrakten fastlægger faglige indsatsområder og dertil hørende resultatmål og økonomi. Copenhagen Capacity rapporterer over kontraktperioden på udviklin- gen heri. Ved den årlige forhandling af den et-årige samarbejdsaftale kan de to parter vælge at op- nedprioritere mål, aktiviteter og økonomi begrundet i fx hidti- dige resultater.
Større programmer strukturerende for aktiviteter
Fortsat prioritering af en kontrakt, der samler faglige aktiviteter i større, slagkraf- tige og sammenhængende programmer.
Effekt fra globale trends på fondens strategi og arbejdsmetodik
Globale trends påvirker hvordan virksomheder og brancher udvikler sig og agerer internationalt. Det påvirker måden, hvorpå man bedst driver investeringsfremme. En central trend er den digitale udvikling. Den påvirker generelt virksomheder og specifikt, hvordan man som investeringsfremmeorganisation kan markedsføre en region og komme i dialog med potentielle kunder. Copenhagen Capacity skal i sin strategi og arbejdsmetode være på forkant med disse trends og de nye muligheder, der opstår.
Enkeltinitiativer
I forhandlingerne skal det besluttes, hvad der fremadrettet skal ske i forhold til bl.a. en mulig indsats overfor udenlandske iværksættere, kapitaltiltrækning, ad- gang til dansk kapital og investorportalen. Copenhagen Healthtech Cluster er i spil i forhold til overvejelser på nationalt niveau om en reorganisering af erhvervsfrem- meaktørerne indenfor healthtech.
Resultatmål
Ambitionen er en kontrakt styret af et begrænset antal helt centrale resultatmål. Det er derfor vigtigt at finde de rigtige mål. Copenhagen Capacity og Region Ho- vedstaden har sammen engageret konsulenthuset Copenhagen Economics til i ja- nuar og februar 2018 at give anbefalinger til effektmåling og resultatmål. I den for- bindelse undersøges, hvordan andre investeringsfremmeorganisationer opgør re- sultater, og om det er muligt at efterprøve den nuværende måling af forventet job- effekt. Generelt prioriteres nye mål, der rummer værdiskabelse og betydning for den regionale erhvervsudvikling på både kort og længere sigt.
Aktørinvolvering og -samarbejde
Copenhagen Capacity opererer indenfor tre områder: Markedsføring overfor og servicering af udenlandske virksomheder og talenter, udvikling af attraktive er- hvervsrammer og som omdrejningspunkt for samarbejde mellem Greater Copen- hagen-aktører om internationale aktiviteter. I forhandlingsforløbet skal det drøftes, om kontrakten skal indeholde erklæringer som fx: 1) definerer/afgrænser fondens rolle i forhold til andre aktører, 2) fondens indsats som projektudvikler og - leder i forhold til i stedet at satse mere på en tilknyttet funktion til projekter målrettet at bidrage med fondens kernekompetencer på international markedsføring, og 3) fon- dens forpligtelse til at informere og rådgive regionale aktører om internationale forhold, fx i en fast mødefrekvens med centrale fora.
Endelig skal det nævnes, at den kørende 2018-kontrakt indeholder en økonomisk garanti i tilfælde af, at parterne ikke indgår en ny kontrakt. I den kommende kon- trakt skal også indarbejdes en økonomisk garanti. En revisorpåtegnet udredning heraf er udarbejdet.