Kontrakt mellem SKAT
Kontrakt mellem SKAT
Sluseholmen 8 b
2450 København SV
CVR-nr. 19 55 21 01
og
-------------------------------
---------------------------
------------------------
CVR-nr.
(herefter benævnt datadistributøren) om
SKATs leverance og vilkårene for datadistributørens videreformidling af ejendomsdata fra den Offentlige Informationsserver.
(Datadistributørkontrakten)
3 DATADISTRIBUTØRKONTRAKTENS FORMÅL OG GENSTAND 5
4 SKATS LEVERANCER AF EJENDOMSDATA 5
4.1 Leverancernes indhold og leveringsform 5
4.2 De tekniske krav til datadistributøren 6
4.3 Kvaliteten af ejendomsdata 6
5 DATADISTRIBUTØRENS RETTIGHEDER OG PLIGTER 7
5.1 Datadistributørens pligter ved en rekvirents kontraktovertrædelse 8
5.2 Datadistributørens anvendelse af ejendomsdata som rekvirent 8
5.3 Øvrige rettigheder og pligter 9
6 SÆRLIGE BESTEMMELSER OM DATADISTRIBUTØRENS VIDEREFORMIDLING AF EJENDOMSDATA TIL REKVIRENTER 10
6.1 Standardkontrakt for videreformidling af ejendomsdata til rekvirenter 10
6.2 Regler for videreformidling af ejendomsdata 10
6.3 Videreformidling til markedsføringsformål 11
7 PRISER OG BETALINGSBETINGELSER SAMT ÆNDRINGER HERAF 11
9.1 Datadistributørens misligholdelse af kontrakten 14
10 IKRAFTTRÆDELSE, VARIGHED OG OPSIGELSE 15
12 ÆNDRINGER TIL KONTRAKTEN 16
13 OPBEVARING AF KONTRAKTEN 16
Bilag 1: | Oversigt over videregivelsesreglerne |
Bilag 2: | Særregler ved offentliggørelse |
Bilag 3: | Dataelementer, som frit må videreformidles mhp andre formål end markedsføring |
Bilag 4: | Datadistributørens logning m.v. ved videreformidling af ejendomsdata til rekvirenter |
Bilag 5: | Standardkontrakt mellem datadistributøren og kunden (rekvirenten) |
Bilag 6: | Formular til revisorerklæring |
Bilag 7: | Prisbilag for ejendomsdata |
1 Indledning
Denne kontrakt omfatter levering af ejendomsdata fra den Offentlige Infor- mationsserver (OIS) til datadistributøren. Kontrakten erstatter en evt. tidli- gere indgået datadistributørkontrakt.
SKAT forventer i fremtiden at indgå aftaler med registerejere om levering af yderligere ejendomsdata. Indgås sådanne aftaler, kan data fra disse nye regi- stre blive stillet til rådighed for datadistributøren. Datadistributøren får ad- gang til de nye registre ved indgåelse af en tillægskontrakt, hvis SKAT skønner det nødvendigt.
2 Definitioner
I denne kontrakt forstås ved:
Ejendomsdata: Kort- og stedbestemte informationer, som leveres fra de ejendomsdataregistre, hvorfra der videreformidles data fra OIS. Xxx.xxx.xx indeholder en vejledende liste over de ejendomsdata, som p.t. videreformidles fra OIS.
Registerejer: Enhver, som ejer et register. Flere kan tilsammen være regi- sterejer.
Dataansvarlig: Enhver, som er ansvarlig for at vedligeholde og sikre ret- mæssig brug af data fra et register eller et udvalg heraf, i det omfang oplys- ningerne er omfattet af lov om behandling af personoplysninger. Den data- ansvarlige afgør alene eller sammen med andre til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af oplysninger.
Datadistributør: Enhver, som videreformidler ejendomsdata i bearbejdet eller ubearbejdet form til rekvirenter ifølge en datadistributøraftale med SKAT.
Rekvirent: Enhver som fra en datadistributør modtager bearbejdede eller ubearbejdede ejendomsdata, som stammer fra OIS. Datadistributøren skal til enhver tid indgå en kontrakt med en rekvirent om vilkår for levering af data, medmindre der udelukkende rekvireres data, der er omfattet af bilag 3 til denne kontrakt. En datadistributør kan også selv være rekvirent.
Driftsleverandøren for OIS: Den leverandør, som SKAT har indgået kon- trakt med om drift og vedligeholdelse af OIS.
Historiske data: Data, som er ændret mindst én gang, enten fordi den kopi, som datadistributøren er i besiddelse af, er forældet i forhold til originaldata på OIS, eller fordi data ikke er den seneste version, når der på OIS findes flere forskellige versioner fra forskellige datoer af de pågældende data, fx oplysninger om tidligere tilstandsrapporter eller oplysninger om tidligere års salgs- og vurderingsoplysninger.
Offentliggørelse på Internettet: Publicering på Internettet, der ikke kræver adgangskontrol.
3 Datadistributørkontraktens formål og genstand
Videreformidling af ejendomsdata fra OIS må alene ske på grundlag af den- ne datadistributørkontrakt indgået mellem SKAT og datadistributøren.
Datadistributørkontrakten med tilhørende bilag (herefter benævnt kontrak- ten eller denne kontrakt) indgås med henblik på at give datadistributøren adgang til at videreformidle ejendomsdata til rekvirenter.
Kontrakten indeholder dels bestemmelser om SKATs leverancer af ejen- domsdata til datadistributøren med henblik på realisering af det nævnte for- mål, og dels bestemmelser om vilkår for datadistributørens videreformidling af ejendomsdata til rekvirenter.
Bestemmelserne i denne kontrakt gælder, uanset om datadistributøren har foretaget en bearbejdning af ejendomsdata i form af en delvis erstatning af de leverede data med data fra andre registre eller yderligere bearbejdning ved tilførsel af nye oplysninger til de leverede data.
Overskrifterne til bestemmelserne i denne kontrakt er indsat alene af prakti- ske grunde. Ved fortolkning af kontrakten skal der bortses fra disse over- skrifter.
4 SKATs leverancer af ejendomsdata
4.1 Leverancernes indhold og leveringsform
Der henvises til xxx.xxx.xx for en beskrivelse af hvilke registre, OIS-data stammer fra. OIS indeholder udelukkende en kopi af data fra disse registre.
På OIS er der etableret en web-baseret distributørarbejdsplads, hvorfra data- distributøren kan bestille dataudtræk. Adgang til distributørarbejdspladsen kræver en sikker forbindelse med brugernavn og adgangskode, som SKAT tildeler datadistributøren, når denne kontrakt er underskrevet eller på et an- det senere, mellem SKAT og datadistributøren aftalt tidspunkt.
Datadistributøren afhenter de bestilte ejendomsdata ved download af de pågældende data fra distributørarbejdspladsen eller ved hjælp af et ftp- klientprogram. De bestilte ejendomsdata er til rådighed for download i 7 dage. Ved større bestillinger leveres data på cd-rom, der sendes via postvæ- senet. Datadistributøren fastsætter selv, hvor stor bestillingen skal være, før de bestilte data skal leveres på cd-rom.
En regelmæssigt opdateret logisk og fysisk datamodel samt liste over leve- rancetyperne findes på xxx.xxx.xx.
De bestilte ejendomsdata udtrækkes i XML-format og leveres ZIP- komprimerede.
SKAT er berettiget til at ændre leverancetyperne, komprimeringsmetoden og formatet, hvori data leveres, under kontraktens løbetid, såfremt datadi- stributøren får et rimeligt varsel, forinden ændringerne iværksættes.
4.2 De tekniske krav til datadistributøren
Datadistributøren er forpligtet til at etablere en lukket forbindelse til drifts- leverandøren for OIS enten via en ISDN-forbindelse eller ved oprettelse af en VPN-tunnel igennem Internettet.
SKAT anbefaler datadistributøren at anvende Microsoft Explorer version
5.0 eller senere versioner.
SKAT er berettiget til at ændre de tekniske krav til datadistributøren. Så- fremt SKAT må forudse, at en forestående ændring i de tekniske krav vil have væsentlig betydning for datadistributøren, skal SKAT give datadistri- butøren et varsel på mindst 3 måneder forud for ændringens gennemførelse.
4.3 Kvaliteten af ejendomsdata
Som det fremgår af pkt. 4.1. består OIS af kopidata overført fra originalregi- strene. Da ændringsdata fra visse af registrene kun overføres 5 gange ugent- ligt fra originalregistrene til OIS, kan der opstå uoverensstemmelser mellem originalregistrenes data og OIS kopidata. Det må endvidere påregnes, at udtræk fra OIS kan indeholde fejlbehæftede data som følge af, at der kan forekomme fejl i oplysningerne i originalregistrene.
Da SKAT ikke har indflydelse på ovenfor nævnte forhold, fralægger SKAT sig ethvert ansvar, herunder det økonomiske ansvar, for sådanne eventuelle uoverensstemmelser og fejl i de af kontrakten omhandlede ejendomsdata, jf. også pkt. 9.2.
Bliver datadistributøren opmærksom på fejl i ejendomsdata, bedes disse fejl indberettet til registerføreren.
5 Datadistributørens rettigheder og pligter
OIS er en retsbeskyttet database, jf. ophavsretslovens § 71. SKAT har en- hver rettighed til databasen, herunder dens struktur, opbygning og funktio- nalitet. Endvidere ejer SKAT rettighederne til al OIS dokumentation, herun- der dokumentation vedrørende leverancer fra OIS.
De af SKAT leverede ejendomsdata må datadistributøren alene anvende i forbindelse med videreformidling af ejendomsdata til rekvirenter i Danmark og EU. De leverede ejendomsdata må alene videreformidles til rekvirenter, der anvender oplysningerne til egne formål. Datadistributøren må således ikke videreformidle ejendomsdata til andre datadistributører eller til enhver anden, som ikke anvender data til egne formål.
Uanset ovenstående bestemmelse må datadistributøren videreformidle ud- træk af ejendomsdata, som udelukkende omfatter dataelementer, der er nævnt i bilag 3, og som ikke videreformidles med henblik på markedsføring, til rekvirenter uden indgåelse af en kontrakt mellem rekvirenten og datadi- stributøren med vilkår for levering. Disse data må således under iagttagelse af de hermed fastsatte vilkår videreformidles til rekvirenter, der ikke anven- der data til egne formål.
Når datadistributøren videreformidler udtræk af ejendomsdata, der udeluk- kende omfatter dataelementer, som er nævnt i bilag 3, uden indgåelse af en kontrakt med vilkår for levering, skal datadistributøren oplyse rekvirenten om, at oplysningerne ikke må benyttes til markedsføringsformål. Datadistri- butøren skal desuden anmode rekvirenten om, at rekvirenten ved enhver senere videreformidling af disse data gør opmærksom på, at oplysningerne ikke må benyttes til markedsføringsformål.
Datadistributøren må alene offentliggøre oplysninger fra OIS under over- holdelse af reglerne for rekvirenter, jf. herom pkt. 5.2 med henvisninger.
Som videreformidling anses ikke overladelse af data til et konsulentfirma eller lignende, som udelukkende behandler data på vegne af datadistributø- ren, og med hvem der indgås særskilt kontrakt mellem datadistributør og konsulentfirma om, at oplysningerne alene må anvendes til denne opgave, samt om at oplysningerne tilbageleveres eller destrueres, når opgaven er gennemført.
Datadistributøren er berettiget til at foretage en bearbejdning af ejendomsda- ta i form af en delvis erstatning af de leverede data med data fra andre regi- stre eller yderligere bearbejdning ved tilførsel af nye oplysninger til de leve-
rede oplysninger. Datadistributøren skal dog i forbindelse hermed være op- mærksom på bestemmelserne i lov om behandling af personoplysninger.
5.1 Datadistributørens pligter ved en rekvirents kontraktovertrædel- se
Såfremt datadistributøren bliver bekendt med, at en af datadistributørens rekvirenter overtræder bestemmelserne i kontrakten mellem rekvirenten og datadistributøren, jf. pkt. 6, om anvendelse af modtagne data, videregivelse til andre parter eller sikkerhedsforanstaltninger, skal datadistributøren straks skriftligt påtale forholdet overfor rekvirenten samt i fornødent omfang vej- lede rekvirenten, såfremt overtrædelsen skønnes at skyldes mangel på kend- skab til reglerne.
Overtræder rekvirenten gentagne gange de ovenfor nævnte bestemmelser, skal datadistributøren straks ophøre med at videreformidle ejendomsdata til den pågældende rekvirent samt forlange samtlige udleverede ejendomsdata og eventuelle kopier heraf slettet. Datadistributøren skal samtidig foretage indberetning herom til SKAT.
Er overtrædelsen af særlig grov karakter, skal datadistributøren - uden for- udgående vejledning og påtale - straks ophøre med at videreformidle ejen- domsdata til den pågældende rekvirent samt forlange samtlige udleverede ejendomsdata og eventuelle kopier heraf slettet. Også i dette tilfælde skal datadistributøren samtidig foretage indberetning herom til SKAT.
Pligten til at forlange udleverede ejendomsdata og eventuelle kopier heraf slettet gælder ikke udtræk af data, der udelukkende omfatter dataelementer, som er nævnt i bilag 3.
Såfremt datadistributøren bliver bekendt med enhver anden rekvirents over- trædelse af gældende regler vedrørende eller vilkår for brug af oplysninger- ne, bedes datadistributøren oplyse SKAT herom skriftligt.
5.2 Datadistributørens anvendelse af ejendomsdata som rekvirent
Datadistributøren må selv anvende de af SKAT leverede ejendomsdata som rekvirent. Datadistributøren må dog ikke benytte OIS-data til markedsføring. Forbudet mod datadistributørens markedsføring på grundlag af OIS-data gælder, uanset, om data er blevet forædlet eller ej. Markedsføring på grund- lag af OIS-data må alene foretages af en i forhold til datadistributøren selv- stændig juridisk enhed, til hvem datadistributøren har videreformidlet OIS- data i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser om videreformid-
xxxx af ejendomsdata til rekvirenter og under iagttagelse af de øvrige be- stemmelser herom.
Datadistributørens anvendelse af ejendomsdata som rekvirent skal overhol- de bestemmelserne i denne kontrakt om datadistributørens videreformidling af ejendomsdata til rekvirenter, idet der især henvises til kontraktens pkt. 6, 7 og 8. Endvidere skal anvendelsen af ejendomsdata som rekvirent overhol- de bestemmelserne om en sådan anvendelse, således som disse er fastsat i den af SKAT udarbejdede standardkontrakt mellem datadistributøren og rekvirenten om levering af ejendomsdata, jf. kontraktens bilag 5, medmin- dre de rekvirerede udtræk af ejendomsdata udelukkende omfatter dataele- menter, som er nævnt i bilag 3.
5.3 Øvrige rettigheder og pligter
Ved datadistributørkontraktens ophør påhviler det datadistributøren at slette de af SKAT leverede ejendomsdata på tidspunktet for kontraktens ophør. Denne pligt gælder ikke udtræk af data, der udelukkende omfatter dataele- menter, som er nævnt i bilag 3.
Datadistributøren er ikke berettiget til at overdrage rettighederne i henhold til denne kontrakt til andre.
Denne kontrakt begrænser ikke retten for registerejerne, den ansvarlige for de pågældende data eller Miljøministeriet til selv at anvende ejendomsdata eller til selv at levere ejendomsdata til rekvirenter. Registerejerne eller den, der er ansvarlig for de pågældende data, er således selv berettiget til at vide- regive ejendomsdata eller elektroniske kort, der indeholder ejendomsdata, fra egne registre til rekvirenter under iagttagelse af gældende lovgivning.
Kontrakten begrænser heller ikke SKAT’s ret til at anvende ejendomsdata til intern brug og myndighedsopgaver, til offentliggørelse af data eller til at tillade andre at videreformidle ejendomsdata efter reglerne i kontrakten mel- lem rekvirenten og datadistributøren.
Kontrakten begrænser ikke SKAT’s ret til at foretage ændringer i eksempel- vis dataindhold, feltværdier, og lignende. Såfremt SKAT må forudse, at en forestående ændring vil have væsentlig betydning for datadistributørens anvendelse af ejendomsdata, skal SKAT, så vidt det er muligt, give datadi- stributøren et rimeligt varsel forud for ændringens gennemførelse.
Ved datadistributørens afhentning af de bestilte ejendomsdata, ved behand- ling af ejendomsdata og ved videreformidling af ejendomsdata til rekviren- ter skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger, som fastsat i Justitsministeri- ets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til
beskyttelse af personoplysninger, der behandles for den offentlige forvalt- ning.
6 Særlige bestemmelser om datadistributørens videreformidling af ejendomsdata til rekvirenter
6.1 Standardkontrakt for videreformidling af ejendomsdata til rekvi- renter
SKAT har udarbejdet en standardkontrakt til brug for udarbejdelse af den kontrakt, som skal indgås mellem datadistributøren og rekvirenten om vilkår for levering af ejendomsdata fra OIS. Datadistributøren er ikke forpligtet til at anvende standardkontrakten i den foreliggende form, ligesom datadistri- butøren er berettiget til at optage nye emner i kontrakten mellem rekvirenten og datadistributøren. Indholdet i SKAT’s standardkontrakt skal imidlertid indgå som et obligatorisk mindsteindhold i kontrakten mellem datadistribu- tøren og rekvirenten.
SKAT’s standardkontrakt er optaget som bilag 5 til kontrakten.
Når datadistributøren under iagttagelse af kravene i pkt. 5 videreformidler udtræk af ejendomsdata, der udelukkende omfatter dataelementer, som er nævnt i bilag 3, er datadistributøren ikke forpligtet til at indgå en kontrakt med rekvirenten om vilkår for levering af ejendomsdata fra OIS. Hvis data omfattet af bilag 3 dog videreformidles i kombination med ethvert andet element fra OIS eller øvrige data, skal der indgås en kontrakt med rekviren- ten om vilkår for levering af data.
SKAT har ret til at ændre indholdet i standardkontrakten, såfremt der på baggrund af indvundne erfaringer viser sig at være bestemmelser heri, der i praksis virker uhensigtsmæssige. Såfremt indholdet i standardkontrakten ændres, er datadistributøren forpligtet til at lade dette indgå som mindste- indhold i samtlige fremtidigt indgåede kontrakter mellem rekvirenter og datadistributøren. For så vidt angår allerede indgåede kontrakter mellem rekvirenter og datadistributøren er datadistributøren forpligtet til med rime- ligt varsel at indgå en ny kontrakt med rekvirenterne med det nye standard- indhold, såfremt SKAT efter en konkret vurdering skønner det nødvendigt.
6.2 Regler for videreformidling af ejendomsdata
Ved videreformidling af ejendomsdata fra OIS skal datadistributøren med- dele rekvirenten om, hvornår de pågældende data er indgået fra originalregi- strene til OIS. Oplysning herom skal til enhver tid følge de pågældende ejendomsdata, således at en senere rekvirent kan gøre sig bekendt hermed.
Datadistributøren er berettiget til at videreformidle historiske data under forudsætning af, at det klart fremstår for rekvirenten, at der er tale om histo- riske data, samt hvornår data er indgået fra originalregistrene til OIS.
Ved enhver videreformidling af ejendomsdata til rekvirenter er datadistribu- tøren forpligtet til at overholde de til enhver tid gældende videregivelsesreg- ler, der er fastsat for de enkelte registre. En oversigt over videregivelsesreg- lerne er optaget som bilag 1 til kontrakten. Yderligere regler for videregivel- se i form af offentliggørelse findes i bilag 2.
Datadistributøren har pligt til at videreformidle ejendomsdata til rekvirenter på lige vilkår.
Datadistributøren skal på forhånd kunne oplyse en rekvirent om, hvad en bestilling omtrentligt vil komme til at koste rekvirenten.
6.3 Videreformidling til markedsføringsformål
Ved videreformidling af ejendomsdata til markedsføringsformål påhviler det datadistributøren at iagttage reglerne om videregivelse af data til brug ved markedsføring i lov om behandling af personoplysninger og lov om mar- kedsføring. Ønsker en rekvirent således at anvende bestilte ejendomsdata i markedsføringsøjemed, skal datadistributøren iagttage bestemmelserne om videregivelse af data til brug ved markedsføring i lov om behandling af per- sonoplysninger og lov om markedsføring, forinden de pågældende ejen- domsdata videregives til rekvirenten, jf. nærmere herom i bilag 1.
6.4 Opslagslog
Datadistributøren er forpligtet til at oprette, føre samt uploade en opslagslog over al videreformidling af data, der stammer fra OIS, til rekvirenter. Af loggen fremgår, hvilke ejendomsdata, en videreformidling omfatter.
Datadistributøren skal hver måned sende (uploade) opslagsloggen via distri- butørarbejdspladsen på OIS inden den 20. i den måned, der følger efter den pågældende måned.
SKAT er berettiget til at ændre kravene til loggen, under forudsætning af, at SKAT giver datadistributøren et rimeligt varsel herom.
De nærmere krav til opslagsloggen fremgår af bilag 4.
7 Priser og betalingsbetingelser samt ændringer heraf
Det påhviler datadistributøren at betale for etableringen og driften af den under pkt. 4.2. nævnte kommunikationslinie til OIS.
Prisen for de ydelser, som SKAT leverer i henhold til denne kontrakt, frem- går af bilag 7 og afregnes som beskrevet nedenfor.
SKAT er berettiget til at foretage ændringer i de i pkt. 7.1.-7.3. beskrevne afregningsmetoder med et rimeligt varsel over for datadistributøren.
SKAT er endvidere berettiget til at kræve særskilt vederlag for eventuelle ydelser, som ikke er aftalt i denne kontrakt, og som rekvireres af datadistri- butøren.
Såfremt denne kontrakt erstatter en tidligere indgået datadistributørkontrakt gælder betalingsbestemmerne i den tidligere indgåede kontrakt fortsat og nedenstående pkt. 7.1-7.3 er således ikke gældende.
7.1 Fast årligt beløb
Datadistributøren betaler et fast årligt beløb til SKAT, som fremgår af bilag
7. Beløbet er uafhængigt af, om datadistributøren ønsker at udtrække mange eller få ejendomsdata fra OIS. Første gang betaler datadistributøren en for- holdsmæssig del af beløbet svarende til det antal måneder, som kontrakten omfatter.
Hver 1. januar og 1. juli opkræver SKAT forud halvdelen af det faste årlige beløb. Første gang skal beløbet betales ved kontraktens underskrift.
Beløbet skal betales senest 30 dage efter fakturadato.
Det faste årlige beløb kan reguleres hvert år med virkning fra den 1. januar. Såfremt der foretages en regulering af det faste årlige beløb, fremsender SKAT meddelelse om størrelsen på det faste årlige beløb til datadistributø- ren senest den 1. oktober året forinden.
7.2 Mængdebetaling
Ud over det faste årlige beløb skal datadistributøren betale et beløb til SKAT for det antal MB data i XML-format, som bestillingen omfatter. Pri- sen fremgår af bilag 7.
Efter udløbet af en måned sender (uploader) datadistributøren en opslagslog samt accepterer sidste måneds antal bestilte MB og cd-romforbrug via di- stributørarbejdspladsen på OIS.
Efter udløbet af en måned fremsender SKAT en faktura til datadistributøren for det antal MB data i XML-format, som har været bestilt i den foregående måned.
Såfremt beløbet, der skal opkræves, er mindre end 50,00 kr., forbeholder SKAT sig ret til at vente med at fremsende faktura, indtil beløbet overstiger 50,00 kr.
Beløbet skal betales senest 30 dage efter fakturadato.
Betalingen pr. MB kan reguleres hvert år med virkning fra den 1. januar. Såfremt der foretages en regulering af betalingens størrelse, fremsender SKAT meddelelse herom til datadistributøren senest den 1. oktober året forinden.
7.3 CD-rom betaling
Såfremt de bestilte ejendomsdata eller en del heraf er leveret på cd-rom, skal der ligeledes betales for cd-rommen. Prisen pr. cd-rom fremgår af bilag 7.
For så vidt angår afregningen for cd-romforbrug, fremsender driftsleveran- døren for OIS efter udløbet af en måned en opkrævning til datadistributøren for den sidste måneds cd-romforbrug. Opkrævningen dækker driftsleveran- dørens udgift til selve cd-rommen, udgiften til kopiering af data på mediet samt forsendelsesomkostninger.
Betalingen pr. cd-rom kan reguleres hvert halve år med virkning fra den 1. januar og den 1. juni. Såfremt der foretages en regulering af betalingen pr. cd-rom, fremsender SKAT meddelelse til datadistributøren om størrelsen på betalingen senest den 1. oktober eller 1. marts året forinden.
8 Revisorerklæringer
Datadistributørens revisor, som skal være en statsautoriseret eller registreret revisor, skal årligt udarbejde en erklæring. I erklæringen bekræfter eller af- kræfter revisoren rigtigheden af de af datadistributøren via distributørar- bejdspladsen på OIS fremsendte opslagslogs.
I revisorerklæringen skal revisoren ligeledes bekræfte, at der ikke er videre- givet oplysninger i strid med bestemmelserne i bilag 1, 2 og 8 eller uden SKAT’s tilladelse, samt at datadistributøren iagttager den fornødne datasik- kerhed, jf. persondataloven og bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behand- les for den offentlige forvaltning, med senere ændringer, jf. kontraktens pkt. 5.3., samt øvrige tilhørende retsforskrifter.
Revisorerklæringen skal udformes efter de samme principper som vist i bi- lag 6.
Erklæringen skal være SKAT i hænde senest den 1. marts hvert år, og er- klæringen skal omfatte opslagslogs for alle månederne i det foregående ka- lenderår samt en erklæring om, at datadistributøren i hele det pågældende kalenderår har videregivet oplysninger i overensstemmelse med bilag 1, 2 og 8 eller med SKAT’s tilladelse, og at datadistributøren i hele det pågæl- dende kalenderår har iagttaget den fornødne datasikkerhed.
SKAT er endvidere berettiget til at rekvirere en revisorerklæring fra datadi- stributøren om de generelle edb-kontroller hos datadistributøren.
9 Misligholdelse
9.1 Datadistributørens misligholdelse af kontrakten
Overtræder datadistributøren vilkårene i denne kontrakt, er SKAT berettiget til at standse leverancen af ejendomsdata til datadistributøren på grundlag af en konkret vurdering af overtrædelsens art og omfang. Standser SKAT leve- rancen af ejendomsdata, er datadistributøren forpligtet til straks at slette de af SKAT leverede ejendomsdata eller destruere den udleverede cd-rom. Pligten til at slette de leverede ejendomsdata gælder ikke udtræk af data, der udelukkende omfatter dataelementer, som er nævnt i kontraktens bilag 3.
Såfremt SKAT vælger at standse leverancen af ejendomsdata, kan SKAT samtidig hæve kontrakten med øjeblikkelig varsel på grund af væsentlig misligholdelse.
Såfremt datadistributøren misligholder kontrakten, er datadistributøren på SKAT’s anmodning herom forpligtet til at forlange samtlige eller en del af de udleverede ejendomsdata retur fra en rekvirent og eventuelle kopier heraf slettet, hvis SKAT skønner, at datadistributørens overtrædelse af kontrakten medfører, at en retsbeskyttet interesse bliver krænket ved rekvirenternes lovlige anvendelse af data, eller hvis SKAT i øvrigt skønner det nødvendigt. Dette gælder, uanset om SKAT har standset leverancen af ejendomsdata til datadistributøren eller ej.
SKAT kan på ingen måde stilles til økonomisk ansvar for det mellemværen- de, der måtte opstå mellem datadistributøren og rekvirenten som følge af, at rekvirenten ikke længere kan anvende de rekvirerede oplysninger til det formål, som data blev købt til.
9.2 Ansvarsbegrænsninger
SKAT er ikke ansvarlig for fejl eller forsinkelser, som skyldes nedbrud eller strukturelle omlægninger af OIS eller af de registre, hvorfra oplysningerne i OIS overføres. Såfremt SKAT må forudse, at der som følge af sådanne ned- brud eller omlægninger er risiko for, at en leverance vil blive forsinket, skal datadistributøren uden ugrundet ophold underrettes herom og om forsinkel- sens forventede varighed.
SKAT er ikke ansvarlig for fejl eller forsinkelser, som skyldes lovændrin- ger.
SKAT er ikke ansvarlig for forhold, der ligger uden for SKAT’s kontrol, herunder strejke og lockout, og som SKAT ikke ved kontraktens underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller over- vundet.
SKAT fralægger sig ethvert ansvar for eventuelle følger af, at registerejeren ændrer datastrukturen eller opdateringsintervaller, m.v. for de af kontrakten omhandlede ejendomsdata, samt for ethvert andet forhold, som SKAT ikke har indflydelse på.
Om SKAT’s ansvar og om datadistributørens ansvar gælder i øvrigt dansk rets almindelige regler om misligholdelse og parternes beføjelser i anledning af misligholdelse. Datadistributøren kan dog ikke kræve erstatning for driftstab, tabt avance eller andet indirekte tab samt følgeskader.
10 Ikrafttrædelse, varighed og opsigelse
Kontrakten er indgået og træder i kraft, når den er underskrevet af begge parter. Tidspunktet for første levering af ejendomsdata aftales nærmere mel- lem SKAT og datadistributøren.
Kontrakten kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til ophør med udgangen af en kalendermåned. Kontrakten kan dog tidligst opsiges til ophør et år efter ikrafttrædelsen. Såfremt denne kontrakt erstatter en tidlige- re indgået datadistributørkontrakt overstiger opsigelsesvarslet dog ikke det heri fastsatte.
Uanset foranstående bestemmelse kan datadistributøren senest en uge efter, at SKAT har givet datadistributøren meddelelse om regulering af priser, jf. kontraktens pkt. 7, opsige kontrakten til ophør samtidig med, at den pågæl- dende regulering træder i kraft.
Opsigelse skal ske skriftligt.
11 Tvistigheder
Kontrakten er undergivet dansk ret.
Såfremt tvistigheder i forbindelse med denne kontrakt ikke kan løses ved forhandlinger mellem parterne, afgøres tvisten af Sø- og Handelsretten i København.
12 Ændringer til kontrakten
Xxxxxxxxx, der ikke er hjemmel til i denne kontrakt, skal for at have gyldig- hed aftales skriftligt.
13 Opbevaring af kontrakten
Denne kontrakt er udfærdiget i to enslydende eksemplarer, hvoraf hver af aftalens parter opbevarer et eksemplar.
14 Underskrifter
København, den den
For SKAT For datadistributøren