NOTAT
NOTAT
Udbudsbrev 3. november 2016
PLP
nno
Udbud af teknisk bestillerrådgivning til udbud af byg- ning til Udlændingestyrelsen i Næstved som et OPP- projekt
Generelt
Udbuddet gennemføres som en annoncering i henhold til § 193, stk. 1, nr. 3. i lov nr. 1564 af 15. december 2015 (Udbudsloven).
1. Udbudsmaterialet
Udbudsmaterialet består af:
• Dette udbudsbrev
• Kontrakt for teknisk bestillerrådgivning med følgende bilag:
o Bilag 4 - Masterplan for Campus Næstved
o Bilag 5 - Konsulentvejledning for lokalplaner i Næstved Kommune.
o Bilag 6 - Funktionsbaseret kravspecifikation fra ”OPP Kalvebod Brygge”
Fra dags dato er udbudsmaterialet er tilgængeligt på webadressen xxx.xxxxxxxx.xx. Udbuddet har titlen Bestillerrådgivning til OPP-projekt, Næstved og udbudsnr. TN879999.
Spørgsmål vedrørende anvendelse af Byggeweb Udbud kan rettes til: Byggeweb A/S
Tlf. 00 000 000
2. Aflevering af tilbud
Tilbud skal afleveres digitalt på xxx.xxxxxxxx.xx.
Aflevering sker ved upload af dokumenter, der opfylder de på websiden anførte afleve- ringskrav, samt efterfølgende klik på knappen ”Aflever tilbud”.
Der henvises i det hele taget til Byggeweb Udbud – Tilbudsgivermanual. Tilbud skal afleveres i sin helhed senest:
• Torsdag den 24. november 2016, kl. 11.00.
Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.
Sprog
Tilbud og spørgsmål skal afgives skriftligt og på dansk.
Xxxx Xxxxxxxxx Vej 39 · 2500 Valby · T 4170 1000 · xxxxx@xxxxx.xx · xxx.xxxxx.xx · CVR 58182516 Bygningsstyrelsen er en del af Transport- og Bygningsministeriet
Krav til tilbud
Tilbud skal indeholde de dokumenter og informationer, der fremgår af bilag A til dette brev.
Forbehold
Tilbud, der indeholder forbehold, risikerer at blive afvist som ukonditionsmæssige.
Alternative tilbud
Alternative tilbud modtages ikke.
Tilbudsåbning
Tilbuddene åbnes uden tilbudsgivernes tilstedeværelse.
Vederlag
Der betales ikke vederlag for udarbejdelse af tilbud.
3. Spørgsmål i tilbudsperioden
Alle henvendelser vedrørende udbudsmaterialet skal ske skriftligt. Spørgsmål sendes til:
Bygningsstyrelsen Xxxx Xxxxxxxxx Vej 39 2500 Valby
Att.: Xxxx Xxxxx
Mrk. "Bestillerrådgivning til OPP-projekt, Næstved – Spørgsmål"
Alle spørgsmål inklusive svar vil blive gjort tilgængelige i anonymiseret form for samtlige tilbudsgivere på Byggeweb.
Spørgsmål, der modtages senest den 15. november 2016, vil blive besvaret senest den
18. november 2016. Spørgsmål, der modtages efter den 15. november 2016, vil blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest den 18. november 2016. Spørgs- mål, der modtages senere end den 18. november 2016, vil som udgangspunkt ikke blive besvaret.
4. Tildeling
Tildelingskriteriet er det bedste forhold mellem pris og kvalitet med følgende delkriterier:
1. Arbejdsprocessen (vægtes 40 pct.),
2. Kompetenceprofil (vægtes 30 pct.) og
3. Pris (vægtes 30 pct.).
Ad 1 – Arbejdsprocessen
Tilbudsgiver opfordres til at fremsende til at fremsende en beskrivelse af arbejdsproces- sen med udgangspunkt i den allerede udarbejdede funktionsbaserede kravspecifikation fra "OPP Kalvebod Brygge", der er vedlagt udbudsbrevet.
Dette underkriterium har til formål at vurdere kvaliteten af tilbudsgivers beskrivelse af arbejdsprocessen. Arbejdsprocessen er udgangspunkt for samarbejdet, og tilbudsgiver vil følgelig skulle levere i henhold hertil både hvad angår tid, kvalitet og pris.
Tilbudsgivers beskrivelse af arbejdsprocessen skal maksimalt fylde 7 sider. Beskrivelsen skal indeholde og vil blive bedømt på følgende:
Model, som sikrer inddragelse af de kommende brugere i forhold til disses krav og ønsker
Tilbudsgiver skal redegøre for, hvordan de vil sikre inddragelse af Bygningsstyrelsen og Udlændingestyrelsen samt hvordan de vil sikre inddragelse af best practice indenfor den borgerservicefunktion, som har væsentlig betydning for det kommende byggeri til Ud- lændingestyrelsen.
Bygningsstyrelsen vil lægge vægt på, i hvor høj grad tilbudsgiver sikrer rettidig inddragel- se af relevante parter – både hos tilbudsgiver selv, eventuelle underleverandører samt brugerne.
Løbende kvalitetssikring af de funktionsbaserede krav
Tilbudsgiver skal redegøre for, hvordan der sikres en løbende kvalitetssikring af det ud- arbejde materiale.
Bygningsstyrelsen vil lægge vægt på, i hvor høj grad tilbudsgiver viser, hvordan denne løbende vil sikre granskning og udbedring af eventuelle fejl.
Model, som sikrer en fleksibel lokalplan, der muliggør flere forskelligartede løs- ningsforslag
Tilbudsgiver skal redegøre for, hvordan de i samarbejde med ordregiver og Næstved Kommune vil sikre udarbejdelsen af en byggeretsgivende lokalplan med udgangspunkt i ønsket om fleksible rammer for det kommende byggeri samt i de retningslinjer, der er indeholdt i Næstved Kommunes Masterplan for Campus Næstved.
Bygningsstyrelsen vil lægge vægt på, i hvor høj grad modellen søger at sikre fleksible rammer samt fremdrift i lokalplanprocessen.
Ad 2 – Kompetenceprofil
Tilbudsgiver opfordres til at fremsende en beskrivelse af den projektleder, som tilbudsgi- ver tilbyder til udførelse af bestillerrådgivningsopgaven. Der ønskes vedlagt CV'er på denne.
Bygningsstyrelsen vil lægge vægt på, i hvor høj grad projektlederen besidder de relevan- te kompetencer i forhold til den udbudte opgave, herunder om projektlederen har løst opgaver af tilsvarende karakter.
Tilbudsgivers beskrivelse af kompetenceprofilen skal maksimalt fylde 3 sider.
Ad 3 – Prisen
Ved vurdering af prisen er det den samlede sum af tilbudsgivers tilbudssummer, som angivet af tilbudsgiver i afleveringskrav 4, der anvendes til sammenligning af tilbuddene. Tilbudsgiver skal anvende skemaet i bilag B til indeværende udbudsbrev.
Ordregiver har skønnet, at værdien af denne ydelse ligger under tærskelværdien for EU- udbud af tjenesteydelser. Det understreges, at der alene er tale om en vejledende vurde- ring.
5. Vedståelse af tilbud
Tilbuddet skal vedstås i 60 kalenderdage fra tilbudsåbningen. Bygningsstyrelsen ser frem til at modtage dit tilbud.
Med venlig hilsen Xxxx Xxxxx
Projektleder 4170 1217
Bilag A – Krav til tilbud
Tilbud skal som minimum bestå af følgende dokumenter og informationer, jf. udbudsbre- vet punkt 2:
1. Følgebrev
2. Beskrivelse af arbejdsproces, jf. pkt. 4.
3. Kompetenceprofil, jf. pkt. 4.
4. Udfyldt "Bilag B – Tilbudssum" inklusiv et estimat over det antal timer – fordelt på faser og rådgiverkategorier – som bestillerrådgiver påregner at bruge til op- gaven.
Bilag B – Tilbudssum
Rådgiverkategori | Timepris |
Projektleder | |
Arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør, AC’er |
Fase | Timeforbrug Projektleder Arkitekt, ingeniør, byg- ningskonstruktør, AC’er | |
Udarbejdelse af lokalplan | ||
Udarbejdelse af udbudsmaterialet | ||
Rådgivning i udbudsfasen | ||
Samlet honorar (timepris x time- forbrug) |